DANMARKS FINANSER GENNEN KRIGSAARENE Foredrag i Nationaløkonomisk Forening den 19. Oktober 1920¹)

Under de Drøftelser, som for Tiden finder Sted, om Landets økonomiske Stilling som Helhed, er det blevet almindeligt kort og godt at betegne Statens Stilling som fortvivlet, og da Statens Stilling maa ansessom en ret betydningsfuld Enkelthed i Helhedsbilledet,maa en Fremstilling af denne i Forbindelse med en Redegørelse for, hvorledes den er fremkommet, kunne have nogen Interesse, selv om det sker i store Træk, og selv om det regnskabsmæssige Materiale ikke kan føres ud over Regnskabsafslutningen pr. 1.

---

1) Ved Foredragets Afholdelse var det fuldstændige Statsregnskab endnu ikke udkommet, og jeg maatte derfor paa enkelte Steder regne med formodede Tal, som var mig velvilligt opgivne af Statsbogholderiet. I denne Gengivelse har jeg fundet det rigtigt at benytte de endelige Tal fra det nu udkomne Statsregnskab. H. J.

April 1920, idet der til de Oplysninger om Statens Indtægter og Udgifter i Finansaaret 1920/21, der foreliggeri den vedtagne Finanslov, maa føjes de paa dette Tidspunkt überegnelige Bevillinger, som vil fremkommepaa Aarets Tillægsbevillingslov, og af hvilke de mest omfattende først vil kunne blive bestemt under den nu paabegyndte Rigsdagssamling.

Der skelnes i Statsregnskabet mellem de p;ia Paragraferne 1 til 25 opførte Poster, der betegnes som løbende Indtægter og Udgifter, og for Størsteparten er Driftsindtægter- og Udgifter, og de paa § 26 opførte Indtægter ved Forbrug af Formue og Stiftelse af Gæld og Udgifter til Erhvervelse af Formue og Afdrag paa Gæld, der alle betegner Forskydninger indenfor Statens Formue.

Medens det første af Krigstidens Statsregnskaber for Aaret 1914/15 udviser næsten normale Beløb for alle de civile Administrationsgrenes Vedkommende, fremtræder allerede i dette Regnskabsaar

de overordentlige Udgifter til Militærforanstaltninger,

som foruden de normale Udgifter i de 6 Finansaar
andrager følgende Beløb:

44.7—62.0—82.4—86.3—89.3—5.1 ialt . . 369.8 Mill. Kr

Det sidste Aars Udgifter betegner Af
slutningen og Afviklingen af disse For
anstaltninger.

Transport: 369.8 Mill. Kr.

Transport: 369.8 Mill. Kr.

Den begyndende Dyrtid afsatte sine
første Spor i Statsregnskabet for 1915/16,
hvori der som

Tilskud til kommunale Foranstaltninger

opføres 3 Mill. Kr. som Tilskud til de
kommunale Hjælpekasser.

Ved Dyrtidsloven bemyndigedes i de følgende Aar Kommunerne til med Hjælp fra Staten at foretage omfattende Dyrtidsforanstaltninger, særlig Nedsættelse af Priserne paa vigtige Livsfornødenheder, og endvidere besluttedes det ved Tilsagn om Statstilskud at opmuntre Iværksættelsen af kommunale Arbejder til Modarbejdelse af Arbejdsløsheden.

Statstilskudene andrager i de 5 Aar:
3.0—10.2—30.5—69.5—49, ialt 162.2
I 1915/16 opføres ogsaa første Gang:

Dyrtidstillæg til Statens Tjenestemænd
og Pensionister,

med det beskedne Beløb af l.i Mill. Krog under den beskedne Benævnelse „Dyrtidshjæip". — Til Trods for de Betænkeligheder, som i Begyndelsen kom stærkt frem overfor denne Udgift, blev det nødvendigt allerede næste Aar at forhøje Beløbet betydeligt, hvorhos man Transport: 532.0 Mill. Kr.

Transport: 532.0 Mill. Kr.

ved at ændre Betegnelsen „Dyrtidshjælp" til „Dyrtidstillæg" erkendte Statens Forpligtelse til at støtte sine Tjenestemænd overfor Dyrtidens Tryk. — De aarlige Beløb til Dyrtidstillæg var:

l.i—18.0—30.4—41.-—24.6, ialt 115.

Grunden til at 1919,20 udviser et mindre Beløb er, at det kun omfatter et halvt Aars Dyrtidstillæg. Indtil Vedtagelsen af „Lov om Statens Tjenestemænd" af 1-/<) 1919 havde man behandlet Dyrtidstillæget som en midlertidig Udgift, ved hvilken Staten ikke var forpligtet ud over et Aar ad Gangen; Beløbet var derfor opført særskilt paa Finansministeriets Konto; men i Loven om Statens Tjenestemænd indordnedes Dyrtidstillæget som en Bestanddel af Lønningen og opførtes derfor efter \ w 1919 under de forskellige Administrationsgrene.

Endvidere fremtræder i 1915/16 et
Beløb vedrørende:

Statensegne prisregulere ri de og
rationerende Foranstaltninger,

hvis Udvikling karakteriseres gennem
følgende Stigning i Finansaarene 1915/16

1919/20:

Transport: 647..s Mill. Kr

Transport: 647.:; Mill. Kr.
0.3—18.6—54.5— 190.x —
139.5, ialt 402.8 Mill. Kr.
hvori imidlertid fragaar
et af Skibsfarten indbetalt
særligt Bidrag til Prisnedsættelserne,
særlig paa
de ved høje Fragtsatser
fordyrede Indførselsvarer 12 „
hvorefter Nettobeløbet opføres med . . 390.s
Først i 1917/18 opføres

Overordentlige Tilskud til
Arbejdsløshedskasserne

og nogle dermed ligestillede
Udgifter med. . . 15 Mill. Kr.
i 1918/19 stiger Beløbet til 29.9 „ „
og gaar i 1919/20 ned til 18.6 „ n_ 63..-, „
Som en særlig, af Krigsforholdene
foranlediget Udgift skal endnu nævnes:

Forplejning af Krigsfanger og
Tilskud til Røde Kors m. m.

i 1916/17 4 Mill. Kr.
i 1917/18 3.5 „ „
i 1918/19 l.i „ „ 8.« „ „
og endelig er der blandt de løbende
Udgifter opført to særlige Poster, nemlig:

i 1918/19 til Oprettelse af „Det danskislandske
Fond" 1 „
Transport: 1 111.- Mill. Kr.

Transport: 1 111.- Mill. Kr.

og til Administration af de sønderjydske
Anliggender under det midlertidige søn-

derjydske Ministerium i 1919.20 .... 2.i

Naar de ovennævnte overordentlige Udgifter iradrages de paa Statsregnskabets Paragraffer 8- 25 opførte løbende Udgifter, bliver tilbage som:

Almindelige Statsudgifter

i de 6 Finansaar:
111.4 — 118.0— 129.. — 148.a— 193.8-293.7,
995..; „
'2 108.... MM. Kr.

Den ovenfor foretagne Adskillelse mellem de overordentlige, særlig af Krigstilstanden fremkaldte Udgifter og de almindelige Statsudgifter er i høj Grad skønsmæssig, idet der i mange Tilfælde kan være Tvivl om, hvorvidt Beløbet rettelig bør henregnes til den ene Gruppe eller den anden. Den efterfølgende Opstilling (S. 335), der er Grundlag for de foregaaende Bemærkninger, giver dog sikkert et rigtigt Helhedsbillede.

Den, til Trods for at de særlige Udgifter er fradragne,betydelige Stigning i de almindelige Statsudgifterberor vel for en Del paa Prisstigningen, som ogsaa har gjort sig gældende ved de Vareindkøb, som foretages under de forskellige Administrationsgrene, men dernæst har ogsaa de overordentlige Forhold medført en ikke ringe Udvidelse af de sædvanlige administrative Funktioner, hvilket blandt andet har

krævet en Del Personaleforøgelse. Endvidere har Staten i de senere Aar paataget sig forskellige nye Opgaver, som vedvarende vil kræve betydelige Udgifter,og endelig forøges de almindelige Statsudgifters Beløb meget væsentligt i det sidste af de paagældende Finansaar ved Gennemførelsen af den nye LønningsogPensionslov, som endda kun delvist er kommet til Udtryk i dette Finansaar.

De overordentlige Udgifter er, som det vil ses, Genstand for en betydelig Stigning fra Aar til Aar, men naar dog deres Højdepunkt i Finansaaret 1918/19 med et Beløb af 422.1 Mill. Kr. og falder derefter i 1919/20 til 228.» Mill. Kr. Denne store Nedgang i de overordentlige Udgifter skyldes for 84 Mill. Vedkommende de overordentlige Militærforanstaltningers Bortfald, men ogsaa de øvrige store Poster til Dyrtidsforanstaltninger, Hjælp til arbejdsløse og kommunale Foranstaltninger er stærkt nedadgaaende; hvorvel det maa forudses, at saadannc Foranstaltninger i lang Tid vil være nødvendige, er der dog Grund til at tro, at den i 1919/20 paabegyndte Nedgang vil kunne fortsætte sig, og at man i Løbet af et Par Finansaar vil kunne komme bort fra dem.

Der har i vide Kredse hersket stor Uvilje overfor disse Foranstaltninger, uagtet de alle er blevet gennemførtmed enstemmig Tilslutning fra samtlige Partier paa Rigsdagen. Foruden de almindelige humane Betragtninger,som kan gøres gældende overfor disse Foranstaltninger, bør det fremhæves, at Statens og Kommunernes Dyrtidsforanstaltninger har haft en stor Indflydelse paa Prisniveauet, og derigennem har det været muligt ogsaa at holde igen paa Lønningerne. —

Uden de offentlige Foranstaltninger til Nedsættelse af Priserne paa de vigtigste Livsfornødenheder vilde det ikke have været muligt at holde Lønningerne nede saalænge, og det turde være udenfor Tvivl, at Prisnedsættelsensaaledes har været i alle Erhvervs Interesse.

Naar man nu fra Erhvervenes Side ser med megen Ængstelse paa de høje Lønninger og dels med Styrke afviser enhver Fordring om yderligere Lønkrav dels forbereder Krav om Nedsættelse, bør det haves i Erindring,at det var ikke Arbejderne eller Funktionærerne, som først forlangte Lønforhøjelse, men Producenterne og de handlende, som fuldkommen menneskeligt, men i en Udstrækning, der ikke i Længden kunde blive til deres eget Gavn, satte Priser og Fortjeneste op. Mange var den Gang ikke bange for denne Udvikling, selv om ogsaa Lønningerne skulde stige, en særlig frejdig Nationaløkonom hævdede gennem Bladartikler udtrykkeligt, at det gjorde ikke noget, at Priserne steg, man kunde blot lade Lønningerne stige ogsaa, og Balancen mellem Forbrugere og Producenter vilde da være opretholdt. Men Priser, som er gaaet stærkt i Vejret, kan let falde igen uden at det samtidig kan lade sig gøre at bringe Lønningerne nedad i samme Forhold, og den Situation vil nu indtræde, at Produktionenved efterhaanden indtrædende lavere Priser ikke kan betale sig paa Grund af de høje Lønninger. Disse vil kun vige langsomt og under Kamp, og imens vil Erhvervene kun give et utilfredsstillende Udbytte. Selvfølgelig maatte Prisforhøjelserne indtræde fuldt ud paa de fra Udlandet indførte Varer, og paa Landets egne Produkter var ogsaa i et vist Omfang Prisforhøjelser

nødvendige, men det var klogt at holde igen saa meget som muligt, og de dertil anvendte Midler, der jo i alt væsentligt er tilvejebragt ved Beskatning af de egentlige Krigsfortjenester, har sikkert i det hele og store haft en heldig Virkning.

En særlig Kritik er blevet gjort gældende overfor Hjælpen til de arbejdsløse. Der er ingen Grund til at naastaa, at der paa dette Omraade ikke kan være foregaaet Misbrug, men det er ligesaa sikkert, at Misbrugene ikke kan spille nogen nævneværdig Rolle. - Arbejdsløshedskasserne hviler normalt paa Forsikringsprincippet, og Statens sædvanlige aarlige Bidrag er kun omkring 1 Mill. Kr., medens Resten betales af Arbejderne selv; men efter den skærpede U-Baads Krigs Gennemførelse den 1. Februar 1917 var det øjensynligt, at vi meget hurtigt vilde komme til at mangle forskellige Raastoffer i de industrielle Virksomheder, og at der herved vilde opstaa en saa betydelig Arbejdsløshed, at overordentlig Hjælp fra Statens Side vilde blive nødvendig. Denne Frygt viste sig altfor vel begrundet, og paa et vist Tidspunkt havde vi 70 000 arbejdsløse. Samtidig fandt der sociale Omvæltninger Sted overalt i Europa, og ogsaa herhjemme mærkedes, om end i afdæmpet Form.; ikke saa lidt politisk-social Uro. Under disse Omstændigheder, og medens de øvrige Samfundsklasser udfoldede en vild Dans om Guldkalven, og det i høj Grad for aabent Tæppe, vilde det næppe have været forsvarligt eller muligt at overlade saa mange Tusinde arbejdsløse til Kulden og Nøden.

Paa samme Maade, som der var Enighed paa
Rigsdagen om samtlige de ovenfor nævnte Udgifter,

har der været Enighed om Tilvejebringelsen af de til
Udgifternes Bestridelse fornødne Indtægter.

De løbende Indtægter stiller sig saaledes: (se S. 12).

Det vil heraf ses, at af Statens Indtægtskilder er Statsvirksomhederne de eneste, der har svigtet, idet Netto-Resultatet i de 6 Aar har været et Underskud af ca. 40 Mill. Kr., men hertil burde strengt taget lægges de midlertidige Dyrtidstillæg, som er afholdt paa Finansministeriets Konto, og som antagelig udgør omkring 60 Mill. Kr. Statsvirksomhederne er i alle Lande blevet drevet med meget betydelige Underskud, idet man ingen Steder har anset det forsvarligt at imødegaa de uhyre Udgiftsforøgelser med tilsvarende Taxtforhøjelser af Frygt for, at man derigennem vilde hæmme Erhvervslivet i en saadan Grad, at der deraf vilde opstaa Ulemper for Samfundet af anden og vanskeligere Art. Efterhaanden er man dog kommet op paa Taxter, som er 3 å 4 Gange saa høje som de tidligere gældende; ogsaa her i Landet har Kravet om „Balance" været meget stærkt, ogTaxterne er efterhaanden mere end fordoblede. Skulde det ikke lykkes med de nugældende Taxter at opnaa Balance, vil det sikkert ikke lønne sig i nogen Henseende at gaa videre med Forhøjelserne; thi naar man først er kommet saa højt op, at Taxterne virker tilbageholdende paa Trafiken, da vil Driften ikke stille sig gunstigere ved yderligere Forhøjelser, og da kan man tilføje Næringslivet stor Skade, hvorved ogsaa Skatteevnen forringes.

Det store Udbytte af Værdipapirer og Beholdningeri
de to sidste Aar hidrører dels fra den usædvanligstore
Kassebeholdning, dels fra en Kursfortjeneste

paa 29 Mill. Kr., opnaaet bl. a. ved, at Salgssummen
for de vestindiske Øer har været anbragt i Amerika
og England.

Den gradvise Stigning i den almindelige Formueog Indkomstskat hidrører dels fra de vedtagne Forhøjelser i Satserne, dels i væsentlig Grad fra, at Grundlaget — den skattepligtige Indkomst — har været stærkt opadgaaende. I det sidste Aar har yderligere det særlige Tillæg — der oprindelig var foreslaaet i Form af et extra Kvartals Skat — forøget Indtægterne med 25 Mill. Kr.

Den skattepligtige Indkomsts voldsomme Stigning og Karakteren deraf fremgaar særlig tydeligt af Merindkomstskatten, som i de første Aar var en meget velbegrundet Inddragning af Indtægter, der i udpræget Grad skyldtes Samfundsforholdenes særegne Tilstand, men som efterhaanden mistede sin Begrundelse og jo nu heller ikke skal gentages, men erstattes af en almindelig kraftig Tillægsskat paa de store Indtægter og Formuer, hvorigennem der allerede er indgaaet betydelige Beløb i Statskassen.

De almindelige Stempelafgifter er ikke bleven forhøjede, den stærkt stigende Indtægt paa denne Konto er saaledes Udtryk for en tiltagende Omsætning, hvorunder vistnok Handel med Ejendomme til høje Priser har spillet en betydende Rolle.

Den særlige Stempelafgift ved Overdragelse af offentlige Værdipapirer har haft en mærkelig Historie. Den blev anslaaet til 2 Mill. Kr., men havde efter 7 Maaneders Forløb givet ca. 6 Mill. Kr. og blev derefterfordoblet. Indtægten deraf naaede sit Højdepunkt ca. 31 Mill. Kr. i 1918/19, og for 1919/20 gik den

ned til 13.i Mill. Kr. For indeværende Finansaar er den anslaaet til 14 Mill. Kr., men formentlig vil dette Beløb langt fra indgaa, og for Finansaaret 1921/22 er den kun anslaaet til 2 Mill. Kr. Sic transit gloria mundi.

De store Svingninger i Toldindtægterne afspejler træffende Indførselsforholdene, medens Opgangen i de øvrige Forbrugsafgifter skyldes de ret drastiske Afgifter, som midlertidigt blev lagt paa Spiritus, Vin, Tobak m. m.

Ligesom Stempelafgifterne er ogsaa Gebyrer, Sportler og Kendelser en Del paavirket af Ejendomsoverdragelser til stigende Priser, og under „Adskillige Indtægter" findes Statens Andel i Nationalbankens Overskud, Mulkter og Bøder sarnt Overskud af Grønland opført med stadig stigende Beløb.

Den i 1918/19 indgaaede Andel i Krigsforsikringsanstalternes Overskud 33^l/s Mill. Kr„ hvorpaa Staten næppe havde juridisk Krav, blev Resultatet af en Forhandling, under hvilken det fra Statens Side maatte hævdes, at det var i Strid med Forudsætningerne, naar der i de to under Statens Medvirkning oprettede Institutioner var opsamlet meget betydelige Overskud, idet de opkrævede Præmier saa vidt muligt burde beregnes paa Grundlag af, hvad der maatte være fornødent til Dækning af Tab. Forholdenes Usikkerhed havde nødvendiggjort en bred Margin, og da de erlagte Præmier, der selvfølgelig reelt var udredet af Forbrugerne, ikke kunde gives tilbage til disse, fandt man, at i hvert Fald en passende Del skulde indgaa i Statens Kasse, hvilket Standpunkt ogsaa mødte Forstaaelse hos Forsikringsinstituterne.

De paa Statsregnskabets §§ I—71—7 opførte Indtægtsposter
posterandrager ialt 1 937.s Mill. Kr.
hvortil kommer Salgssummen for de
vestindiske Øer 87 „ „
Naar de samlede Indtægter 2 024.8 Mill. Kr.
fradrages de samlede Udgifter . . 2 108.e
fremkommer som foreløbigt Resultat
et Underskud af 84.i Mill. Kr.

Foruden de paa Bevillingsregnskabet opførte Indtægterog Udgifter har Staten imidlertid ogsaa andre Indtægter og Udgifter, som vanskeligt forud kan anslaasog heller ikke bevilges, men som indvirker ret betydningsfuldt paa Statens Formue. En Del af de Forskydninger, som saaledes finder Sted i Formuen udenfor Bevillingsregnskabet, hidrører fra, at Regnskabsformenikke skelner mellem Anlægs- og Driftsudgifter,undtagen for de under § 2 opførte StatsvirksomhedersVedkommende. Naar der f. Ex. finder en Udvidelse Sted af Orlogsværftets Bygninger, Maskiner og Materiel, bevilges Beløbet paa Marineministeriets Konto under løbende Udgifter og afholdes saaledes tilsyneladende af Driften, men naar Finansaaret er omme, opføres de erhvervede Aktiver alligevel paa Status. Saadanne og adskillige andre Uoverensstemmelsermellem Drifts- og Statusregnskabet gøres der Rede for i et særligt Afsnit under Statsregnskabet i Formueregnskabetog de dertil hørende Bilag: Tilgang og Afgang paa Aktiver i Henhold til og udenfor Bevillingsregnskabet,Formindskelse og Forøgelse af Passiveri Henhold til og udenfor Bevillingsregnskabet. Af andre Forskydninger, for hvilke der gøres Rede i

Formueregnskabet, skal nævnes Kursfortjeneste og Kurstab paa Værdipapirer og paa Statslaanene, Værdistigningeller Værdinedgang ved Salg af Ejendomme m. m.

De saaledes nævnte Forskydninger
i Statens Formue bevirker ialt en For-

øgelse af Formuen ide6 Finansaar af 98 Mill. Kr.

saaledes at der fremkommer et Over-

skud af 13.ii Mill. Kr.
hvilket stemmer med, at Statens Formue
d. 1. April 1914 udgjorde.... 460.. Mill. Kr.
og d. 1. April 1920 udgjorde 474.;) „
Formuefremgang. .. 13.<.> Mill. Kr.

Dette Resultat stemmer ikke med den gængse Opfattelse af Statshusholdningens Førelse gennem Krigsaarene, hvilket vel for en Del hidrører fra, at man i Almindelighed fremhæver en enkelt Side af Statsregnskabet, nemlig Gælden, uden at skænke Aktiverne nogen Opmærksomhed.

Den 1. April 1914 udgjorde Statens

Gæld 361.sMill.Kr. og den 1. April 1920 926.2 „ ... Gælden er altsaa forøget med 564. i Mill. Kr. og naar hertil lægges Overskudet 13.9 „

skal Status udvise en Aktivforøgelse af . 578..•{ Mill. Kr.

Denne Aktivforøgelse fremkommer saaledes:
Kassebeholdningen med Fradrag af de

i Statsvirksomheder anvendte Driftskapitaler
udgjorde \\ 1920:

312.0 Mill. Kr.
og den V* 1914: 28.0 „ „ 284.0 Mill. Kr.
Reservefonden udgjorde henholdsvis
9.g og 15.7 Mill. Kr ~ 6.t „
Udestaaende Fordringer m. m. er forøget
med 17.4 „ „
Til Dansk-Islandsk Fond er anvendt.. 1
Til Rask-Ørsted Fonden er anvendt .. 5 „
Statslaanefonden og andre Fond er
forøget med 8.9 „ „
Den i Statsbanerne anbragte Kapital er
forøget med 100.<> „ „
Den i øvrige Statsvirksomheder anbragte
Kapital forøget med 32.? „
Tilskud til Privatbaneanlæg 9.0 „ „
Administrationsbygninger, Læreanstalter,
Sindssygehospitaler, Straffeanstalter,
grønlandske Handel m. m 37.9 „
Statsskovene 6.7 „ „
Andre Aktiver under Landbrugsministeriet
5.i „ „
Krigsministeriets og Marineministeriets
Arealer, Bygninger, Maskiner og
Materiel 76.i „ „
lait. .. 578.8 Mill. Kr.

Nu vil man maaske indvende, at det ikke er tilstrækkeligt,at Statens Formue er bevaret. Naar de samlede Aktivers Beløb stiger fra 850 til 1 400 Mill. Kr., bør ogsaa Formuebeløbet stige, thi ellers forrykkesdet

kesdetprocentvise Forhold imellem Formue og Gæld, og denne Indvending er rigtig og bør imødekommes, saasnart det bliver muligt, hvilket synes at skulle blive Tilfældet allerede i de to kommende Finansaar. Men Fordringen har ikke været berettiget under Krigen, eller saa længe Forholdene krævede saa store Beløb til overordentlige Udgifter, som Tilfældet har været, og at ingen Del af de over 1 000 Mill. Kr.s Udgift, som umiddelbart skyldes Krigstilstanden, lægges over paa Eftertiden, er al Ære værd.

Ser man nu paa Finansforslaget for 1920/21, viser
dettte løbende Indtægter til Beløb 427.« Mill. Kr. og
Udgifter „ , 286.« „ „ og
til Udgift paa § 26 er endvidere bevilget et Nettobeløb
af 46 Mill. Kr. — Disse Tal vil væsentlig forøges
baade for Udgifternes Vedkommende, idet Skatterne
vil indgaa med større Beløb end anslaaet, og
der intet er beregnet til de overordentlige Udgifter,
som Dyrtidstilstanden jo ogsaa i Aar_ i høj Grad fører
med sig. Men Finansministeren mener dog at turde
regne med Balance. Han mener dermed Kassebalance,
altsaa et Driftsoverskud stort nok til at afholde
ca. 46 Mill. Kr.s Udgift til Formueerhvervelser.

For Finansaaret 1921/22 foreslaas til Indtægt 318 Mill. Kr., til Udgift 325 Mill. Kr. og til Formueerhvelser45 Mill. Kr.; men i Indtægten er ikke regnet med de overordentlige Skatte- og Afgiftslove, og i Udgiften er ikke beregnet Dyrtidsforanstaltninger o. 1. for Tiden ganske überegnelige Udgifter. Finansministeren oplyser,at hvis de overordentlige Skatter og Afgifter opføres med samme Beløb som i Aar, vil der foruden Formueerhvervelserne 45 Mill. Kr. blive 200 Mill. Kr.

til Dækning af Dyrtidsforanstaltningerne. Selv om man nu faar betydelige Udgifter saavel hertil som til mangeartede Foranstaltninger i Sønderjylland og til kommendesociale Opgaver, saa synes det i hvert Fald ikke muligt heraf at udlede nogen Begrundelse for større Bekymring.Naar derfor Finansministeren udtaler, „at StatsfinansernesStilling er alvorlig, men efter mit Skøn ikke faretruende", saa er der næppe nogen større Risiko ved at erklære sig enig med ham deri. — Ganske vist er det ret usandsynligt, at Skattelovene, selv om de fornyesuforandet, vil indbringe det Beløb, som Finansministerenregner med, men mindre kan ogsaa gøre det, og man kan endda paastaa, at „Statens Stilling er ikke faretruende".

Der har ikke i Finansministerens Tale været antydet Muligheden af yderligere Laans Optagelse, Nødvendigheden heraf har været ventet særlig under Hensyn til de Udbetalinger vedrørende Overtagelsen af Sønderjylland, hvis Størrelse man vel endnu ikke har Klarhed over. Efter at de fremkomne Rygter var blevet dementerede, har det derfor dog ikke fremkaldt Forbauselse, at der nu foreligger officiel Meddelelse om det i Amerika optagne Laan.

I Længden er Statens Stilling selvfølgelig i højeste Grad afhængig af den almindelige, økonomiske Tilstand, idet Borgernes Skatteevne er Statens vigtigste og eneste virkelige Indtægtskilde. Omvendt er dog ogsaa Statens finansielle Stilling et Led i det hele, og Bedømmelsen af den økonomiske Tilstand som Helhed maa paavirkes af, hvorledes man bedømmer Statens Tilstand.

For saa vidt den almindelige Bekymring begrundersig

dersigi et mørkt Syn paa Statens Finanser, vil det være berettiget at afvise den. Fra Statens Side trues den økonomiske Udvikling ikke, hverken nu eller i den nærmeste Fremtid. Om Statens Stilling er truet af den almindelige Udvikling, er et Spørgsmaal for sig, der vilde kræve en Undersøgelse, som det i denne Forbindelse ikke er muligt at komme dybt ind paa, og som vel nok maa betegnes som meget vanskelig.

Ligesom man for Statens Vedkommende har lagt en overdreven Vægt paa Gældsforøgelsen uden at tillæggedet den mindste Betydning, at der er anskaffet Aktiver for Pengene, saaledes gør den samme Ensidighedsig gældende overfor Kommunerne, hvis Stilling er Genstand for nogen Ængstelse paa Grund af den betydelige Gældsforøgelse, som ogsaa de har paataget sig. Ogsaa her maa det erindres, at Kommunerne stifter ikke Gæld til deres Drift, men til deres Aktiverhvervelser:Gasværker, Elektricitetsværker, Administrationsbygninger,Skoler etc. — Kritiken maatte da for at naa til en retfærdig Bedømmelse vende sig mod disse Aktiverhvervelser og undersøge, om det er reelle Værdier, der er Tale om, og da kan det ikke nytte at spørge om, hvad man kunde faa for et Raadhus. hvis man skulde sælge det, naar et Raadhus er en Nødvendighed, uden hvilken man maatte sætte sig for en aarlig Huslejeafgift, noget større eller noget mindre end Renten af den til Raadhuset anvendte Kapital. Det maa dog vistnok indrømmes, at Kommunernes Stilling er noget svagere end Statens, fordi de gennemgaaendehar en altfor ringe opsamlet Formue. — Københavns Kommunes Formue udgør saaledes kun ca. Yio af Aktivmassen, medens dog Statens Formue

er omkring 7s af Aktivmassen, og den af Professor Warming i en nylig udkommen Pjece (Bør Kommunernealtid laane, naar de bygger) anbefalede Fremgangsmaade:hvert Aar at forøge Kommunens egen Formue ved Henlæggelser af Driften, vil sikkert vise sig at blive nødvendig, men antagelig ogsaa forholdsvislet

Det er saaledes ikke hverken Staten eller Kommunerne, der frembyder særlig ængstende Tegn paa en frembrydende Krise, men ingen er jo dog i Tvivl om, at der er noget alvorligt i Vejen med Landets økonomiske Tilstand i sin Helhed. De høje Valutakurser er et umiskendeligt Feber-Tegn. Tidligere indgaaede Kontrakter med udenlandske Skibsværfter af nye Skibe bidrager i høj Grad til at forværre Valutasituationen, idet Rederierne maa anvende store Dele af de indgaaede Fragtbeløb i dette Øjemed og maa vedblive dermed i lang Tid. Men særlig er Kulpriserne aldeles ødelæggende, og kun Haabet om, at der en Dag vil komme en virkelig Forbedring i hele Brændselssituationen, kan endnu berettige Industriens Opretholdelse paa disse Vilkaar. Endelig er det øjensynligt, at vi ligger inde med meget betydelige Varelagre, hvis Indehavere ligesaa godt først som sidst kunde stille dem til Raadighed for en betydelig lavere Pris, end de har regnet med.

Omvendt er det ogsaa øjensynligt, at disse samme Varelagre vil muliggøre en betydelig Indskrænkning i Vareindkøbene fra Udlandet for en lang Periode. Det bør endvidere fremhæves som et særlig gunstigt Moment,at vi i Modsætning til Tiden før Krigen endnu ikke har nogen nævneværdig Gæld til Udlandet, og

at vi for en stor Del kan ordne os indbyrdes, som det passer os, men netop derfor tør det forventes, at de meget drastiske Forholdsregler, som er bragt i Forslag fra visse Sider, ikke vil blive nødvendige. Vi staar ikke overfor et 1813, som det endog dristigt er paastaaet. Staten er ikke ruineret, Nationalbankens Sedler er fuldt dækkede med Guld og bankmæssige Tilgodehavender, og Landets Frhverv ligger inde med store Værdier, der efterhaanden kan likvideres. Derfor skal der vel foregaa en Kreditindskrænkning, og den skal muligvis understøttes med en yderligere Diskontoforhøjelse,men der skal ikke ske noget, „som gaar det danske Folk til Marv og Ben".

Nationalbanken har i sin Aarsberetning klarlagt sit Syn paa, hvilke Midler den anser forsvarlige, og selvfølgelig gaar de i Retning af at nedbringe Varelagrene og dermed Bankernes Tilgodehavender, men paa læmpelig og forstandig Maade, saa der ikke gaar for meget i Stykker. Jo mere bekymret man er, desto mere maa man paaskønne og anerkende denne Holdning fra den ledende Banks Side, og man maa tage Afstand fra de Forsøg, der særlig fra en enkelt Side Uge efter Uge er gjort paa at ophidse de ledende Faktorer til desperate Skridt, til Forholdsregler, hvis Rækkevidde næppe nogen kan overse.

Den nuværende Tilstand kræver sikkert Samarbejde,og dette kan ogsaa faaes paa Betingelse af, at man ikke forvrænger Forholdene, og at der vises gensidig Fordragelighed ogsaa mellem Samfundsklasserne.Arbejderstanden har ogsaa Interesse i den nærmeste Tids Udvikling, og det vil være af Betydningat vinde dens Forstaaelse for, hvad der nu vil

ske. Hvor læmpelige Fremgangsmaader, man end vil vælge, undgaaes næppe en Nedsættelse af den industrielleVirksomhed, og dermed er en forøget Arbejdsløsheduundgaaelig. Naar dette er Tilfældet, maa de gode og forstandige Ord om Arbejde og Sparsommelighedfremsættes saaledes, at de ikke opfattes som rettet mod en enkelt Samfudsklasse og med en anklagendeBetoning. De kan i Sandhed med fuld Ret rettes mod alle her i Landet, og ingen skal undlade at gribe i sin egen Barm, før han anklager andre.

Den herskende Stemning er ikke ligegyldig, og Folk er meget tilbøjelige til at slaa over fra den ene Yderlighed til den anden. Derfor er det af Betydning, at man stiller sig Forholdene klart for Øje. Har man før været altfor optimistisk, bør man nu ikke se altfor sort, og om end der er adskilligt, der maner til Eftertanke, savner den nuværende Tilstand dog heller ikke beroligende Momenter.