Nationalekonomiska studier tillägnade Professor DAVID DAVIDSON. Uppsala og Stockholm 1920. (188 S.).

Denne Bog er fremgaaet af en Del svenske Socialøkonomers ønske om at hædre Professor Davidson, som nu i en Alder af 65 Aar har trukket sig tilbage fra sin Stilling ved Uppsala Universitet, hvor han 1879 blev Docent, 1889 Professor. Davidson begyndte sin Forfattervirksomhed i 1878 med „Bidrag till läran om de ekonomiska lagarna för kapitalbildningen"; hans senere Bøger har væsentlig behandlet Bankvæsen og finansielle Spørgsmaal. Han nyder særlig Autoritet som en udmærket Kender af Sveriges finansielle Forhold gennem Tiderne. Fra den sidste Snes Aar haves der ikke større Værker fra hans Haand. Men til Gengæld har han gjort et overordentlig fortjenstfuldt Arbejde som Udgiver af „Ekonomisk Tidskrift". Selv har han skrevet talrige Afhandlinger dertil, og iøvrigt har han deri søgt at samle et stort statistisk Stof til Belysning af Sveriges økonomiske Liv. Nærværende Bog fremtræder som et Tillægshefte til Tidsskriftet.

Det gaar med dette Samleværk som med de fleste andre: dets Indhold er meget broget. Afhandlingerne er af højst forskellig Længde og Betydning. Blandt Forfatterne finder man nogle af Sveriges mest kendte Socialøkonomer, saaledes Professor Heckscher i Stockholm og Professor

Wicksell i Lund. De fleste hører til de yngre og mindre kendte Kræfter. Trods det brogede Indhold forekommer det mig, at man som Helhed kan spore en Tilbøjelighed til den rent teoretiske Spekulation. Det gælder saaledes Professor Heckschers Afhandling „Utrikeshandelns verkan paa inkomstfördelningen", skønt denne Forfatter gennem sine Bøger om Verdenskrigens Økonomi og om Kontinentalspærringenjo nærmest har gjort Indtryk af at høre til den historiske Skole. Flere af de andre Afhandlinger er endnu mere udpræget teoretiske; i flere af dem anvendes matematiske Tegn og Metoder. I et tilsvarende Samleværk paa Dansk vilde man næppe finde saa megen ren Teori. Men det kan vel ogsaa siges, at i Socialøkonomien som i Filosofien har Svenskerne i det hele en langt større Tilbøjelighedtil det teoretisk-spekulative end vi Danske. Og for saa vidt kan Bogen utvivlsomt være vel egnet til at give et Indtryk af svensk Socialøkonomi, skønt det ikke er alsidigt, da adskillige af de kendte Navne mangler.

Det er dog ikke alle Afhandlingerne, der er af teoretisk Art. Saaledes skriver Licentiat Per Jacobsson om den ældste Udvikling af Gæstgiveri- og Skydsvæsenet i Sverige; man faar et levende Indtryk af, hvor magtesløs i Grunden den middelalderlige Lovgivning stod, og hvor vanskeligt det var at gøre Ende paa Voldgæstning og andre Uskikke. Og om Professor Wicksells Indlæg „Riksbanken och privatbankerne" gælder det, at det, selv om det ikke savner en teoretisk Baggrund, dog faar sin væsentligste Interesse ved sin Aktualitet. Mens jeg lier ikke skal komme ind paa Enkeltheder i de øvrige Afhandlinger, skal jeg lige anføre, hvad Professor Wicksell tilsigter med sit Indlæg.

Det kan vist siges, at Svenskerne praktisk og teoretisk har beskæftiget sig meget med Pengevæsenet. At de har gjort det i Fortiden, allerede i det attende Aarhundrede, faar man Indtryk af gennem en anden Afhandling her i Bogen, nemlig af Bertil Ohlin om Kvantitetsteorien i den svenske Litteratur. Og i den seneste Tid har jo blandt

andet Professor Cassels „Dyrtid och sedelöfverflöd" vakt Røre. Professor Wicksell slutter sig i det væsentlige til Cassel i hans Hævden af, at en overdreven Seddeludstedelsehar Hovedskylden for Dyrtiden. I Skriftet „Bidragtil Belysning af Spørgsmaalet om økonomisk Tilnærmelse mellem de skandinaviske Lande" var han inde paa Spørgsmaalet,ligeledes i et Foredrag i den norske Statsøkonomisk Forening 1917. I nærværende Afhandling fremsætter han Forslag til en Udvidelse af Riksbankens Virksomhed. Vel er der visse Grene af Bankvirksomheden, der hører hjemme under det private Initiativ, f. Eks. Emissionsvirksomhed, Finansiering af store Foretagender og Regulering af Betalingsforholdettil Udlandet. Men den centrale Del af Bankernes Virksomhed, Formidling af Kredit mellem Sparere og sikre Laansøgere vilde efter Wicksell bedre kunne foregaagennem Statsbank, der skulde have Lov til at udstedeSedler uden Hensyn til metallisk Kasse, men saaledes at man gennem Fastsættelsen af Renten bestandig søgte at holde Prisniveauet konstant. I Forbindelse hermed foreslaas det at ophæve Forskellen mellem forskellige Rentesatser for forskellige Slags Laan, ligesom der ikke skulde være Forskelpaa Indiaans- og Udlaansrenten. Den Ulejlighed, som" Banken har, burde formentlig betales med et Gebyr hver Gang. Det er unægtelig en Reform, der vilde vende op og ned paa de tilvante Begreber. Om dens Gennemførlighedkan man vel nære nogen Tvivl. Og her i Danmark har vi vel ogsaa ondt ved at glemme de daarlige Erfaringer,som vi tidligere har gjort med en Statsbank. Men Forslaget er i al Fald egnet til at vække yderligere Røre om Bank- og Pengespørgsmaalene.

De øvrige Afhandlinger skal jeg kun kort nævne. Flere Gange skriver Forfatterne to og to om lignende Emner.Saaledes skriver foruden Professor Wicksell ogsaa Docent Helander ved Gøteborgs Højskole om Bankspørgsmaal,nemlig om Riksbankens Rediskontering. Han beregneren Rediskontindex og paaviser, at denne er et meget

følsomt Barometer for Konjunktursvingningerne. Foruden Professor Heckscher skriver ogsaa fil. kand. von Koch om Udenrigshandelens Problemer, nemlig om Frihandels- og Toldbeskyttelsesteorier. Baade Docent Emil Sommarin og G. Silverstolpe behandler Begrebet Kapital, den sidste særligJevons' Kapitalbegreb. Endelig skriver Kancellisekretær i Jordbruksdepartementet, Curt Rohtlieb om Næringslivets Rationalisering, hvorunder han særlig omtaler den Indgriben i Tilfredsstillelsen af Behovene, som Staten har foretaget under Krigstiden, og den øgede Klarhed over de forskellige Levnedsmidlers Næringsværdi, som Videnskaben i senere Aar har bragt. Even Marstrand.