INGE DEBES: Social nyorientering. Steen'ske Forlag, Kristiania, 48 S. CHRISTIAN GIERLØFF: Social fred —? Aschehoug & Co., Kristiania, 142 S. ANDERS ØRNE: Kooperativ samhällssyn, tretton artikler om krig och fred. Kooperative förbundets förlag, Stockholm, 196 S.

Alle tre Bøger kunde for saa vidt gaa ind under Titlen paa Inge Debes' lille Bog, som de alle beskæftiger sig med den nye Tid, der skal bygges op paa Krigsaarenes Erfaringer.De er fælles i Udgangspunktet: den nuværende ProduktionsordningsUretfærdighed, og de er fælles i Ønsket om at komme en social Omvæltning i Forkøbet ved Overgangentil

gangentilandre Arbejdsformer, der sideordner eller underordnerKapitalen Arbejdet og derved giver dette en saadan Stilling, økonomisk, socialt, produktionsmæssige at dets Udøvere skal kunne føle sig tilfredse. Inge Debes læggerVægt paa det psykologiske Moment, at Arbejderne faar en Følelse af at være Parthavere i Virksomheden gennem Deltagelse indenfor nærmere angivne Rammer i Administrationen.Midlet er Oprettelsen efter engelsk Mønster af industrielle Fællesraad („work comittees" for Fabrikkerneenkeltvis, „district councils" for større Landomraader o. s. v.), der skal behandle Klager fra Arbejderne over Arbejdsforholdene, tage op til Drøftelse alle Spørgsmaal vedrørende Bedriftens Gang, Ledelsen m. v. Arbejdsgiverneskal her give Forklaring paa nye Arbejdsmethoder, nye Maskiner, fremsætte Forslag til Akkordsatser m. v. Det er Forf.'s Tro, at et Samarbejde under saadanne Former af sig selv vil føde Reformer som Udbyttedeling eller Tantiémebetaling.Christian Gjerløff ser i Udbyttedelingen, som han nylig har skrevet en selvstændig Bog om („Arbejdsgiverog Arbejder", anmeldt her i Tidsskriftet), det store Middel til at løse det sociale Spørgsmaal, selv om han ikke er blind for Vanskelighederne, som han i nærværendeBog helliger noget mere Opmærksomhed end før, uden dog at forlade sin stærkt agitatoriske Skrivemaäde. Udbyttedelingen er imidlertid efter hans Mening den halve Vej til den kooperative Drift, og han ender da samme Sted som den svenske Forfatter Anders Orne, der i sin videnskabeligtset svage og i det hele ikke synderlig interessante Bog (en Samling tre-fire Aar gamle Tidsskriftsartikler) haaberpaa den kooperative Bevægelses Opmarch som Forløsning.

Heller ikke i Anvisningerne paa Konstruktionen af et nyt og bedre Samfund viser de tre Forfattere da megen Forskel i Opfattelsen. De staar skeptisk overfor Statsdrift og ønsker ingen gennemført Socialisering, paa den anden Side er de klar over Fordærveligheden af Uorden, Planløshed

og Splittethed i Produktionen og vil derfor have Organisationmere end nogensinde tidligere (Inge Debes citerer her udførligt under Omtalen af Tysklands Fremtid Rathenau).Udgangen bliver, som Christian Gjerløff udtrykker det, „frihet under samfundsmæssig ansvar, under samfundsmæssigoveropsyn, med samfundsmæssig regulering af arbejdskaareneog

Inge Debes' Skrift har maaske lidt af det teoretiske Arbejdes Karakter, de to andre intet, og en teoretisk Vurdering kan derfor spares. Tankerne er jo ogsaa ofte drøftet i anden Sammenhæng. Det er Agitationsskrifter, der ved Siden af træffende og gode Bemærkninger har megen Overdrivelse og adskilligt Dilettanteri, men som unægtelig behandler højst vigtige Emner. Ringest er Anders Ørne, der har den Forestilling, at „de moderna samhällenes ekonomiska liv är organiseret så, at producentintresset i första hand tillgodeses", og som selv under Omtalen af den svenske Kommissionsbetænkning om Lov til Modarbejd delse af illoyal Konkurrence ikke kan se, at Producentinteresser kan falde sammen med Konsumentinteresser, men beklager sig over, at Kommissionen har „i huvudsak fasthållit blott en enda synspunkt på frågan, nämligen näringsidkarnas", som om dermed skulde være sagt, at Konsuminteresserne ikke var varetaget.