Side 425

(fortsat fra foregaaende Hefte)

end sit Kvantum, kan ombytte det overskydende paa Statslager Vaarkorn. Prisen paa Vintersæd er 26 Kr., for Vaarsæd 23 Kr. og for Boghvede (der af Hensyn til Gærindustrien under Ligningen) 35 Kr. Men hertil kommer en for hele Landbruget kollektiv Dyrkningspræmie, idet der udbetales et Tillæg af 20 Øre pr. hkg Rug og Hvede og 15 Øre pr. hkg Byg, Havre, Blandsæd og Boghvede alt det af Staten paalignede og indkøbte¹) Korn, naar dette Kvantum overskrider 7 Mill. hkg, saaledes at Tillæget beregnes for hver 100 000 hkg Korn ud over de 7 Mill., men dog mindst 1 Kr. og højst 4 Kr. pr. hkg.

Angaaende Anvendelsen af Kornet²) til de forskellige Formaal (Brød, Sprit, 01 osv.) skal der blive gjort nærmere Rede i Oversigten for den følgende Periode. Her skal blot endnu anføres, at Loven 1918 ogsaa bemyndiger Indenrigsministeren at lade dyrke Kartofler til Staten i Kontrakt, hvorefter en Jordbruger maa forpligte sig til at levere mindst 10 hkg og kan ikke levere mere end 60 hkg til en Pris. der bevæger sig fra 7 Kr. i September til 10 Kr. i April, hvortil kommer en extra Godtgørelse af 50 Ki. pr. 10 hkg leveret i Overensstemmelse med Kontrakten.

Som allerede anført i Oversigten for den foregaaende Periode (56. Bind, S. 193) forhøjedes ved Kornloven af s/ss/s 1917 Tilskudet til Svineproduktionen til 32.5 Øre, idet man regnede med, at Produktionsprisen paa det paagældendeTidspunkt 1 kg Flæsk var 7V2 Gang Prisen paa 1 kg Foderkorn; med en Bygpris af 23 Øre vilde altsaa Flæskeprisen blive 172.5 øre pr. kg, og da man ønskede at fastholde Maximalprisen paa 140 Øre, maatte Tilskudet blive 32.5 Øre. Paa Grund af Standsningen i

1) Loven bemyndiger Indenrigsministeren til i Vareudvekslingsøjemed til en Overpris af 5 Kr. pr. hkg at indkøbe indtil 2 Mill. hkg hos de Jordbrugere, der har opfyldt deres Leveringspligt.

2) Ved Indm. Bkg. 7/u 1917 ophævedes en Række Bekendtgørelser vedrørende Korn, Kartofler m. v. af Høsten 1916.

Side 426

Tilførselen udefra af Foderstoffer i Forbindelse med vor
egen ringe Høst faldt imidlertid Svinebestanden med rivende
Hast, saaledes som følgende Tal viser:

Fra Juli 1917 til April 1918 faldt Svinebestanden saaledes til \/i, hvorved der ikke kom Flæsk nok frem til Dækning af det hjemlige rationerede Forbrug (jfr. nedenfor), mindre til Export, der ganske ophørte i Februar 1918. Men herved mistede Slagterierne en Indtægtskilde, og da Statstilskudet skulde fastsættes i den ny Kornlov (-% 1918), forhøjedes det fra de ovennævnte 32.5 øre til 90 øre pr. kg, hvilket Beløb var det, Svineproduktionen iflg. Lovens Motiver „for øjeblikket maa antages at kræve". Med Tilslutning fra Finansudvalgene forhøjedes Tilskudet imidlertid allerede fra 4/i> 1918 (da Udførselen hørte op) til 52.5 øre, fra 14/i> 1918 til 85 Øre og fra 6/» 1918 til 98 øre (Kornlovens 90 øre -f- 8 Øre til Dækning af Driftsudgifter paa Slagterierne), jfr. Lov -s/i 1918 om Befolkningens med Oksekød.

Denne Nedgang i Svineproduktionen, som de forhøjede Tilskud jo ikke formaaede at stanse, var en naturlig Følge af Afspærringen og den ringe Høst i Forbindelse med den Omstændighed, at Svinebestanden af alle Husdyr hurtigst lader sig bringe paa Fode igen¹). Hertil kom, at der fra Ernæringsraadets Side udøvedes en betydelig Agitation overfor Landbruget for at bringe dette til at slaa Svinene ned, for at ikke disse skulde lægge saadant Beslag paa de forhaandenværende Kornmængder, at der blev Mangel paa Brødkorn til Befolkningen. Paa den anden Side maatte

1) Ved Indm. Bkg. 16 8 1917 ophævedes Forbudene mod Slagtning Svin under 65 kg samt af synligt drægtige Søer og Grise.

Side 427

denne Nedgang i Tilførselen af Flæsk bringe Spørgsmaalet om Befolkningens Forsyning med de strengt fornødne Mængder Fedtstof frem, og allerede tidligt paa Efteraaret 1917 paabegyndtes Overvejelserne om en almindelig Fedtstofrationering,jfr. 436. For at gøre denne saa rigelig som muligt, hvad angik Flæsket, havde Indm. allerede ved Cirk. -'W 1917 henstillet til Kommunerne at nedsalte Svin, OkseogKalvekød en Vejledning for Fremgangsmaaden i Landbrugsmin. Cirk. 27s 1917). Ved Indm. Cirk. 10/ii 1917 fornyedes Anmodningen til Kommunerne om at nedsalte,saaledes der beregnedes et Slagterisvin paa 70 kg for hver 4 Indbyggere (Sagen angik naturligvis særlig Bykommunerne),jfr. Indm. Cirk. 24/n 1917. Ved Lov 10/is. 1917 om Flæskerationeringen gaves der endelig IndenrigsministerenBemyndigelse at paabyde Kommunerne saadan Nedsaltning. Imidlertid stødte Foranstaltningen paa forskellige Vanskeligheder, dels med Hensyn til Plads til Opbevaring af Flæsket, dels fordi man fra forskellig sagkyndig Side frygtede for dets Holdbarhed, og hertil kom Vanskeligheden ved at fremskaffe det anførte Kvantum(14 pr. Indb. i Byerne = ca. 18 Miil. kg. Der nedsaltedes ca. 7 Mill. kg). Kommunerne havde derfori ulige Grad kunnet forskaffe sig salt Flæsk, og for at raade Bod paa den herved opstaaede uforskyldte Uensartethed paabød Indm. ved Cirk. 6/36_/3 1918, jfr. Cirk. 4_li 1918, at alt salt Flæsk skulde indgaa i Rationeringen, saaledes at det ved Slagteriernes Hjælp fordeltes over samtligeKommuner. Foranstaltningen paa denne Maade nærmede sig en Stats-Foranstaltning, bemyndigedes Indenrigsministerenved 23_/7 1918 om Befolkningens Forsyningmed til at afholde de ved Foranstaltningen paaløbne Udgifter (Nedsaltning. Svind osv.).

Da Forberedelserne til Rationeringens Iværksættelse medførte en betydelig Omsætning med Svin, saaledes at disse unddroges de exportberettigede Svineslagterier, og der derved truedes med at blive bragt Forstyrrelse i baade

Side 428

Exporten og Nedsaltningen foruden i Forsyningen af de Forbrugere paa Hjemmemarkedet, der ikke havde Raad til at købe hele Svin, forbød Indm. ved Bkg. 2-/n 1917, jfr. Bkg. l/i-2l_/i-2 1917, Salg af Svin til Slagtning til andre end de exportberettigeue Svineslagterier. Det var dog tilladt Producenterneatslagte Brug i egen Husholdning¹). Ved Lov 10_/i2 1917 om Befolkningens Forsyning med Smør, Flæsk m. v. (jfr. Indm. Bkg. 18_/u' 1917) gives derefter de nærmere Regler for Flæskerationerin^eu. Herefter maa fra :u_/u> 1917 Køb og Salg af Flæsk kun finde Sted mod Afgivelse af Mærker, saaledes at der tilkommer hver Person ialt 280 g Flæsk-) pr. Uge (120 g „Rygflæsk" og 160 g

1) Spørgsmaalet om Selvforsynere laa ikke helt klart, fordi der navnlig Ernæringsraadets Side agiteredes stærkt for at saa mange som muligt (ogsaa i Byerne) burde nedsalte, for derigennem at aflaste Forbruget i Foraaret 1918, medens som anført Slagterierne ikke kunde ønske dette, og det heller ikke fra et socialt Lighedssynspunkt være tiltalende, at de velstaaende forsynede sig og dog, som Erfaringen altid viser, naar Rationeringen kommer, faar Andel i denne ud over, hvad der retmæssigt tilkommer dem. Disse modgaaende Synspunkter giver sig Udslag i, at man ikke tager Konsekvensen af Henstillingen om Nedsaltning ved at tildele de paagældende i hvert Fald nogle Flæskemærker, men foretager et forholdsmæssigt Fradrag efter Beholdningen, hvorved de henvises til salt Flæsk alene (§ 3 i Indm. Bkg. 13,'i2 1917), medens paa den anden Side Selvforsørgerne (Producenterne) paa Landet faar extra Flæskemærker (100 g pr. Individ pr. Uge) til Køb af fersk Flæsk, jfr. Statistisk Departements Cirk. l'lv> 1917. Paa Grund af svigtende Tilførsler holder denne Extratildeling dog op mod Udgangen April Maaned 1918.

2) Til Dækning heraf medgik med de gældende Udskærings- og Svindregler 000 kg pr. Uge, medens der hertil i Januar^—Marts kom Industrirationering (Pølsefabrikker, Restaurationer m. v.) med 60 000 kg pr. Uge, hvoraf Restauratørerne fik Halvdelen; efter V* 1918 uddeltes der kun Mærker til Husholdningerne. Jeg anslaar denne Rationering til at have betydet en Nedskæring til ca. Halvdelen af det daværende der naturligvis var meget stort paa Grund af, at der var Maximalpriser paa Flæsk men fri Priser paa Kød.

Side 429

„Svinekød"). Indmad og Affald falder udenfor Rationeringen.Forat tildelt enhver det samme Kvantum Fedt i Flæsket giver Bkg. detaillerede Udskæringsregler og Maximalpriserpaahver Del af Dyret. Imidlertid kunde Rationen, selv med Inddragning af det saltede Flæsk, ikke opretholdes, og blev derfor fra lh 1918 nedsat til 240 g (jfr. Indm. Bkg. 25A 1918), fra Ve til 120 g (jfr. Indm. Bkg. 29/.o 1918), hvilken Ration ogsaa var den gældende i Juli Maaned 1918, idet dog Indm. Bkg. s5/e 1918 meddeler,atRygflæskmærkerne, siden l/e 1918 havde været sat ud af Kraft, saaledes at Rationen alene købtes paa Svinekødmærkerne, for Juli Maaneds Vedkommende vilde finde Anvendelse under den kommende Ordning om ErstatningmedOksekød det manglende Flæsk. Denne Ordning fastsattes ved Lov 23A 1918 og Omtalen heraf falder saaledes ind under Oversigten for den følgende Periode.—I Sammenhæng skal det nævnes, at Indm. i December 1917 nedsatte et Udvalg for Blodfødemidler, for at Blodet af Svin og Kreaturer kunde blive udnyttet saa meget som muligt. Ved Indm. Bkg. Sl/o 1918 fastsattes Maximaipris paa Blod tjenligt til Menneskeføde til 36 Øre

Side 430 + 431

Tabel IX.¹) Den kjøbenhavnske Notering paa Smør og I _^ |Æg samt danske Andelsslagteriers Notering paa Flæsk.

pr. kg, forsaavidt der er tilsat indtil 10 % Vand og ellers
til 40 øre (Indm, Bkg. l% 1918).

I den her behandlede Periode sank Kreaturbestanden ialt 2.45 Mill. Stkr. Hornkvæg i Juli 1917 til 2.« Mill. Stkr. i Juli 1918. Samtidig steg Priserne paa Slagtekvæg Tabel X) til henimod det dobbelte (jfr. ogsaa Tabel XI). Prisnoteringerne var dels prægede af Aftalerne med Tyskland om Noteringerne paa Exportkvæget, dels af Tilførslerne til Markederne (jfr. Oversigten Side 429). Men desuden paavirkedes Priserne naturligvis ogsaa stærkt fra Hjemmemarkedets forøgede Efterspørgsel, efterhaanden Flæsket ikke mere kom frem. Efter Udløbet af den her behandlede Periode medførte disse Forhold som nævnt en fuldstændig Regulering af hele Kødhandelen.

Det meget store Udbud i Oktober Maaned 1917 (jfr. Oversigten) medførte delvise Prisfald, som det fremgaar af Tabel belX. Tilskudet til Hjemmeslagtningen nedsattes derfor i Tiden fra 3/u til 16/i* 1917 til 20 øre pr. kg, men da den ved December begyndende ny Prisaftale sydpaa forøgede forhøjedes fra 16/i2 1917 som Modvægt Tilskudet til Hjemmemarkedet til igen at være 30 Øre pr. kg. Exportafgiften var gennem hele Tiden 7 Øre pr. kg, og med disse to Beløb bevaredes Tilskudene ud, d. v. s. til */s 1918. løvrigt skal det anføres, at Grænsen for Tilskudet til Hjemmeslagtning ved Landbrugsministeriets Bkg. 3Vs 1917 nedsattes fra 100 til 75 kg, hvilken Grænse bibeholdtes ved Bkg. ia_/io 1917, der foretager en Del Ændringer af administrativ Art i Hovedbkg. 1916. Men ved Bkg. 21/₂ 1918 sættes Grænsen til 100 kg. — Endelig skal det anføres, at Indm. ved Cirk. 19/n 1917 anmodede de Kommunalbestyrelser, der ønskede at nedsalte Oksekød til Brug for Befolkningen, at henvende sig til Kødkontoret. Naar bortses fra Hovedstadens Kommuner, har saadan Nedsaltning dog næppe fundet Sted i noget Omfang af Betydning. — Ved Bkg. 2*/ n 1917 forbød Justitsmin. al Udførsel her fra Landet af Kvæg og Landbrugsprodukter, dog saaledes at

1) Tabel VII, Korn og Foderstofmarkedet og Tabel VIII, Mel og Orynmarkedet udgaar indtil videre, da de i disse Tabeller anførte Varer enten er belagt med Maximalpriser eller ikke mere findes paa Markedet.

Side 432 + 433

Tabel X. Kreaturmarkedet ved KjøbenFavns Kvægtorvs Noteringsudvalg.

Side 434

de hidtil gældende Regler for Udførselen under Landbrugsministeriets
de existerende Export-Udvalgs Kontrol uændret
i Kraft.

Som anført i Oversigten for forrige Periode (56. Bd., S. 201) var Mælkepriserne fastsatte i Forhold til Smørprisen.Med stadigt stigende Smørpris fulgte da Mælkepriserne — højere op end nogen havde forudsat — samtidigt med at den nedadgaaende Produktion gjorde det stadigt vanskeligere at skaffe Byerne den fornødne Mængde Mælk. Ved Indm. Bkg. Vl2 1917 paabødes det derfor Byernes Mælkeleverandører at præstere den samme Mælkeleverancetil som i 1916 og til den sædvanlig gældende Pris, idet en Del Leverandører ikke vilde forny deres Kontrakter med Mælkeforsyningsanstalterne, men gjorde anden Anvendelse af Mælken. Ved Lov "Via 1917 om Befolkningens Forsyning med Mælk paalagdes det Mælkeleverandørerneat V5 1 Sødmælk dagligt til Raadighed pr. Individ i ikke mælkeproducerende Husstande. Prisen til Leverandør fastsattes til højst 28 Øre pr. kg, samt forsaavidtde øre ikke naaes, Delagtighed i det Overskud, der fremkommer ved Exporten af Smør, medens i modsat Fald en Del af Overskuddet gaar til de paagældende Kommuner,jfr. Bkg. og Cirk. a_Vis 1917. Endvidere ydedes der ved denne Lov et Statstilskud paa 8 Mill. Kr. til Kommunerne til Nedbringelse af Prisen paa Mælk for Byernes Vedkommende til Børn under 6 Aar, for de øvrige Kommuners Vedkommende til Nedsættelse af Mælkeprisen i Almindelighed, jfr. Indm. Bkg. ~2/n 1917 og Cirk. s. D. samt Cirk. 23/ i 1918. Bekendtgørelsen gaar ud fra, at der til Børn paa under 3 Aar leveres 1 Liter Sødmælk pr. Dag, og til Børn paa 3—63_—6 Aar V* å1 Liter, hvilken Forudsætningoptoges Hovedstadens Kommuner, der fra Vi 1918 gav Mælkekort til Børn paa under 3 Aar paa 1 1 og til 3—63^—6 Aars Børn paa xl->xl-> 1 daglig. Hovedstadens Andel i de 8 Mill. Kr. anvendtes til at nedsætte denne Mælk med 10 øre fra 40 Øre til 30 Øre pr. 1. Ved kommunalt

Side 435

Tilskud til mindre bemidlede (Husstande med under 1 950 Kr. aailig Indtægt) fik disse yderligere den hidtidige 16 Øres Reduktion ned til 14 øre pr. Liter. For endvidere at drage Omsorg for den jævnest mulige Tilførsel af Mælkentil paabød Indm. Bkg. iH/v> 1917 Leverandørerneindtil /i 1918 at levere til samme Aftager, medens Bkg. 2/i 1918 paalægger dem at indsende til HovedstadensMælkeudvalg Leveringskontrakter med Angivelseaf Størrelse og paalægger Forhandlerne at oplyse Størrelsen af deres Omsætning samt deres Leverandører.Til af Mælkeordningen paabød Bkg. 22/i2 1917 Nedsættelse af kommunale Mælkeudvalg, der havde til Opgave at sørge for, at der tilførtes Kommunerneden Mælk, eventuelt gennem Kontrakter med Mælkeleverandørerne. Hvis Udvalgene ikke paa egen Haand kunde skaffe Mælken, maatte Henvendelse rettes til De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation om Suppleringaf manglende („Suppleringsmælken"), jfr. S. 438. Endvidere skulde Mælkeudvalget sørge for Fordelingen af Mælken. Endelig paabød Bkg. i Overensstemmelse med Justitsmin. Andg. af s. D., at Mælk kun maatte sælges med et Fedtindhold af mindst 3 °/o som Sødmælk, med mindst 9 % som Fløde, med mindst 30 % som Pidskefløde,eller Kærnemælk eller som Skummetmælk. Prisen paa disse Sorter skulde afstemmes efter Prisen paa den ved Udvalgenes Foranstaltning fremskaffede Mælk (Maximalpris= øre) og eventuelt godkendes af Den overordentligeKommission. at holde Prisen paa Skummetmælklav, det at sætte Prisen paa Fløde op til ca. 120 øre og paa Piskefløde til ca. 400 øre pr. 1.

Da Margarineproduktionen1) paa Grund af manglendeTilførselafRaastoffer
Efteraaret 1917 maatte indstilles,ogdaSmør

1) I Sommermaanederne 1918 fremstilledes der ved Hjælp af tilbageværende af Olier og indenlandsk Talg et Kvantum Margarine, at Bagerne kunde erholde Halvdelen af deres Smørration i Margarine.

Side 436

stilles,ogdaSmørprisen paa Grund af den overalt stigendeFedtnødstadigtvar Opgang, maatte man tilsikre den danske Befolkning det nødvendige Fedtstof — men heller ikke mere — til en overkommelig Pris, for dereftervedUdførselaf overskydende at tilbytte sig de liaardt fornødne Varer (i første Række Kul og Jern), som vi ikke selv kunde fremstille. Hertil sigtede Loven af 10/ii 1917 om Befolkningens Forsyning med Smør, Flæsk m. v. og de i Henhold hertil udstedte to indenrigsministerielle Bekendtgørelseraf12/u'1917 Smør) og af ls/u 1917 (om Flæsk og Fedt), hvilken sidste er behandlet ovenfor. Her skal da angaaende Smørret meddeles følgende: Da Prisen paa Smør engros i Oktober Maaned 1917 var steget til 4.48 Kr. pr. kg (jfr. Tabel IX), og da som nævnt Margarine ikke mere var at faa, tilsikrede Indenrigsministeriet efter at have erholdt Finansudvalgenes Samtykke ved Bkg. -°/io 1917 Smørproducenterne 84 Øre pr. kg af Statskassen for det Smør, der afleveredes til Hjemmemarkedet, hvorefter Smørretkundesælgesab for 3.64 Kr. pr. kg, hvilket gav en Forbrugerpris af 4 Kr. pr. kg. Bagere, Restauratører o. 1. gav Tilsagn om at nedsætte deres Forbrug det mest mulige og skulde naar Rationeringen kom (fra Vi 1918) efterbetale en Overpris paa det Kvantum (ialt 2 400 Dritler pr. Uge), til hvilket man beregnede deres Forbrug. Til Hjemmemarkedet regnedes iøvrigt at skulle medgaa ialt 15 000 Dritler, idet Mejeribruget naturligvis ikke gerne tilbageholdtmerepaaHjemmemarkede ¹) til den fikserede Pris end højst nødvendigt. De 15 000 Dritler betyder XA kg pr. Individ, og da Forretningsforbruget ogsaa skulde dækkes af denne Mængde, kunde der altsaa gennemsnitligikkeblive'A til hver. Kvantumet maatte sættes op, idet der opstod Vanskeligheder ved Smørforsyningen.UnderVn1917 Indm. endvidere en

3) Ved Justitsmin. Bkg. 24/n 1917 forbødes al Udførsel af Landbrugsprodukter, S. 431.

Side 437

Henvendelse til Befolkningen om kun at bruge Vi kg pr. Uge (det Kvantum, der skulde bruges ved den kommende Rationering) og ikke at hamstre. Ved Cirk. 10/u 1917 forberedte Indm. Rationeringens Indførelse, idet der gennem Kommunalbestyrelserne søgtes Oplysning om Omsætningen af Fedtstof hos de enkelte Handlende i hver Kommune, for at der til sin Tid kunde tildeles dem det til deres Kundekreds fornødne Kvantum Smør. Ved Indm. Bkg. H/i->H_/i-> 1917 paalagdes det Bagere, Restauratører og andre Forretningsdrivendeatindløsepaa det dem i Henhold til deres tidligere Forbrug tildelte Antal Smørmærker,dervartilstillet fra Statistisk Departement,imodIndbetalingaf Overpris af 4 Kr. pr. kg af Mærkernes Paalydende, idet Bkg. fastsætter, at der under den kommende Rationering ikke vilde biive tilstiller de Næringsdrivende flere Smørmærker, end de havde indløstiDecember1917. giver Indm. Bkg. 12/ii_j 1917 de detaillerede Regler om den fra Vi 1918 indtrædendeSmørrationering.Iflg.Bkg. der hvert Individ et Mærke pr. Uge, lydende paa 250 g Smør¹) til en Pris af 3.20 Kr. pr. kg, hvorhos der tilstilles de Næringsdrivende Mærker som ovenfor angivet²) imod Betaling af en Overpris.Iflg.Lov10/i.2 skulde Mejeribruget aflevere Smørret til Hjemmemarkedet til Kr. 2.₅₀ pr. kg (hvorved det kunde sælges i Butikkerne til Kr. 3.₅₀ pr. kg); DifferencenimellemKr.2.*» Kr. 3.80 pr. kg godtgjordes Mejeribruget af Statskassen (ialt ca. 33 Mill. Kr.), medens denne yderligere garanterede en Pris af Kr. 4.00 for den

1) Hertil medgik (Husholdninger og Forretninger tilsammen) ca. 40 Mill. kg pr. Aar, medens Forbruget af Margarine normalt er ca. 58 Mill. kg, af Smør 22 Mill. kg, hvortil kommer hjemligt og indfort Svinefedt m. v. Rationeringen at Smør betød saaleucs, at Landets Normalforbrug af Smør eller de for dette substituerede Fedtstoffer halveredes.

2) Overprisen var i Jan. 1918: 5.« Kr. pr. kg, afstemt efter Exportprisen indeholdende Efterbetaling for Tiden 20 mm^— ^s,'n 1917.

Side 438

Mængde, der afleveredes til Hjemmemarkedet, hvis en saadan Pris ikke naaedes ved Export. Naaedes en saadan Pris, skulde Overskudet herudover fordeles mellem Staten (med -/¦>) og Mejeribruget (med •''/>.). I Smøraaret til Vn 1918 indkom et saadant Overskud, der for Statskassens Vedkommende beløb sig til ca. 7 Mill. Kr.

Endelig skal det nævnes, at § 13 i Indm. Bkg. ls/'\2 1917 fastsætter, at det Svinefedt, der fremkommer, skal sælges mod Smørmærker (til de mindst bemidlede, for at de kan nyde godt af den lave Fedtpris, jfr. nedenfor), hvorved der frigøres Smør til Export. Det ved denne Smørexport indvundne Beløb anvendes til Fremskaffelse af Suppleringsmælken (Indm. Bkg. -l/\» 1917 § 2), jfr. S. 435.

Efter at de her nævnte regulerende Foranstaltninger for Mælk og Smør var trufne, maatte det naturligvis være nødvendigt at behandle Osteproduktionen paa lignende Maade. Ved Justitsmin. Bkg. 'Yu 1917 forbødes Udførsel af Ost undtagen gennem de af Landbrugsministeriet anerkendteExportvirksomheder. Erholdelse af saadan Udførselstilladelseopkrævedes Afgift, svarende til Forskellenmellem og Udlandets Pris (jfr. nedenfor). Ved Indm. Bkg. 21/s 1918, jfr. Bkg. '% og 27b 1918, indførtes Maximalpriser paa de af Landbrugsministeriet fra Vi 1918 paabudte Standardtyper af Ost, hvorved der opnaaedesKontrol at Mælken ikke gennem en fordelagtigereOsteproduktion anden mere paatrængende Anvendelse. Det hedder herom saavel som om de Afgifter,der ved Udførsel her fra Landet af Ost, Fløde og Mælk i§4 i Lov 10/is 1917: „De Afgifter, der for Tiden opkræves ved Udførsel her fra Landet af Ost, Fløde og Mælk til Dækning af de Udgifter, der er forbundne med den ved Landbrugsministeriets Foranstaltning trufne Ordning om Levering af Suppleringsmælk til større Byer, skal fortsættes saaledes, at Mejeriernes Fortjeneste ved Produktion af Ost ikke bliver større end ved Produktionenaf til en Pris af Kr. 4.t;0 pr. kg. Ved Ophør

Side 439

af Ordningen om Levering af Suppleringsmælk indgaar disse Afgifter i den Opgørelse, som efter Udløbet af Lovens Gyldighedsperiode mellem Staten og Smørexport-Udvalget finder Sted". Disse forskellige Afgifter indbragte i de 10 Maaneder, Lovperioden varede, ialt ca. 4V2 Mill. Kr.

Det er allerede under Omtalen af Belysningsspørgsmaaletmeddelt, der blev truffet Foranstaltninger til at imødegaa de værste Følger af Petroleumsmanglen ved Fremstilling af Talglys. Men foruden til dette Formaal anvendtes ogsaa Talg til Margarinefabrikationen, da Tilførslenudefra og direkte til Husholdningsforbrug, da Margarineproduktionen gik tilbage. Bestræbelserne rettedesderfor at opsamle saa meget Talg som mulig ¹). Indm. Bkg. af V9 1917 paabyder derfor, at Talg kun maa sælges enten til Husholdningsbrug eller til de bestaaende Talgsmelterier, der fremstiller premier jus, og fastsætter Maximalpriser. Men der klagedes over, at denne Bekendtgørelse ikke hindrede en livlig Spekulation i Talgen, der opkøbtes og oplagredes, og ved Bkg. 26/io 1917 ophævedesden ogsaa, og det paabødes nu at aflevere al Talg til et af Landbrugsministeriet autoriseret Smelteri²), der saa fordelte den forarbejdede Talg efter Ordre fra Landbrugsministeriet,til Ansøgning om Varen maatte indgives.Bekendtgørelsen endvidere Maximalpriser paa Talg, Klaret (Kr. 2.ie pr. kg) og Talglys. Til Spisebrugtilstilledes da Smørrationeringen traadte i Kraft fra Nytaar 1918, Kommunerne Klaret til Salg mod Smørmærkerpaa Maade som Tilfældet var med Svinefedtet.Men

1) De tidligere Bestemmelser (56. Bd., S. 201) om, at først 15 % og siden 30 °/o af de til Tyskland udførte Kreaturer skulde udføres i slagtet Tilstand, bortfaldt i Sommeren 1917, hvorved den til Hjemmemarkedets kommende Mængde Talg formindskedes.

2) Ved Landbrugsmin. Bkg. 12/io 1917 om Hjemmemarkedets Forsyning Kød var det stillet som Betingelse for Udbetaling af Slagtetilskudet, at der præsteredes Bevislighed for, at Talgen var afleveret som angivet til et autoriseret Smelteri.

Side 440

fedtet.MenKlaretten, der var mindre anvendelig, blev trods den lavere Pris ikke aftaget. Der tilstilledes saa Folkekøkkenerne et mindre Kvantum til Hjælp ved deres Madlavning. Senere, i Sommeren 1918, anvendtes en Del til Bagerimargarine¹), jfr. Note 1, S. 435. Det skal endvidereanføres, der ved Indm. Bkg. -°/u 1917 indførtes en Maximalpris af Kr. l.cw pr. kg paa alt Spisefedt uden Hensyn til Art og Oprindelse. Den tidligere gældende Maximalpris gjaldt alene Svinefedt (Indm. Bkg. -9/.f 1917: Kr. Len pr. kg). Men dette Fedt opblandedes, udgaves for udenlandsk m. v., og man huggede derfor Knuden over ved at fastsætte den samme Pris paa al Fedt.

Et tilsvarende Forhold gjorde sig gældende imellem Spisefedt og Fedt til teknisk Brug, idet Spisefedtet solgtesover som Destruktionsfedt. Ved Indm. Bkg. 9/ti 1917, jfr. Bkg. Vis 1917, paabødes det, at enhver,der Destruktionsfedt, skulde gøre Anmeldelsederom Politiet, føre autoriserede Bøger samt aflevereal fremstillede Fedt til et af de samme autoriseredeSmelterier, skulde modtage Talgen. Virksomheder,der at komme i Besiddelse af Fedtet, maatte herom ansøge Landbrugsministeriet. Bekendtgørelsen fastsætterendvidere Maximalpris af Kr. l.«o pr. kg ved Aflevering til Talgsmelteri. Forudsætningen var, at al Destruktionsfedtetskulde til Sæbe fabrikationen, der naturligvis paa Grund af de svigtende Tilførsler stod overforstore Imidlertid medførte den fuldstændigeStandsning Margarinefabrikationen ved at der ikke tilførtes den de fornødne Raastoffer fra Udlandet, at der ogsaa kunde stilles Talg til Raadighed for Sæber. Sæbeordningenhar kunnet gennemføres uden nogen egentlig Rationering derved, at Fedtindholdet i Sæben nedsattes under

1) Ved Indm. Bkg. i:i 12 1917 § 15 bestemtes det, at det ved Afkog af Ben fremstillede Spisebenfedt skulde fordeles til Leverposteifabrikation Stedet for Spæk); det blev ogsaa fordelt til Bagere til Indgnidning af Rugbrød.

Side 441

det normale og der til Kontrol hermed indførtes Standard- Typer. De nærmere Regler herom findes i Indm. Bkg. 7*, 14A> og 14_/s 1918, jfr. Bkg. *U 1918, hvorefter der kun maa fremstilles Sæber med 25^—30 7o Fedtsyre i 1) haarde Husholdningssæber, 2) haarde Haandsæber og 3) bløde Husholdningssæber. De haarde Husholdningssæber skulde fremstilles i Stykker, hvis Vægt var delelig med 100 g (Maximalpris Kr. 2._o© pr. kg). De haarde Haandsæbermaatte fremstilles i Stykker paa 100 g (Maximalprispr. 21 Øre). Endelig var Prisen paa de bløde Sæber Kr. l.ao pr. kg. Tilladelse til Fremstilling af Sæber med højere Fedtindhold (til Hospitaler, Barberer o. s. v.) kunde iflg. Bkg. 14/3 1918 gives af Den overordentlige Kommission, der drog Omsorg for, at saadan Sæbe fremstilledestil til Salg gennem Apoteker og til Barbererne, til hvilke sidste Sæben fordeltes ved Kort gennemderes (Indm. Bkg. 6/s 1918). Det skal paa dette Sted endnu anføres, at Fremstilling af VaskeogSkurepulvere maatte finde Sted efter Tilladelse fra Den overordentlige Kommission (Indm. Bkg. 6/56_/5 1918), samt at Forhandling af andet end et Antal nærmere angivne Sorter forbødes fra 1/s 1918 — naturligvis for at beskytte Forbrugerne imod værdiløse Præparater af denne Art. — Endelig skal det nævnes, at der af et Parti Sojaolie fremstilledes80 Fernis til Fordeling mellem de Malermestre,hvis af denne uundværlige Vare var sluppet op. Fordelingen skete gennem de paagældende Mestres Organisationer efter det hos hver Mester beskæftigedeAntal efter at en Optælling¹) af de tilstedeværendeBeholdninger fundet Sted (jfr. Indm. Bkg. 15/s 1918).

Efter at Fiskeordningen, som anført i forrige Oversigt
(56. Bd., S. 199), ved Indm. Bkg. 13/s 1917 for saa vidt
ophævedes, som saavel Statens Tilskud som Exportafgift

1) Ved Indm. Bkg. 1S_/4 1918 paabødes en Optælling af Raagummi.

Side 442

ophørte eiter i:> 3 1917, førte Fiskeridirektøren Kontrol med, at Hjemmemarkedet forsynedes i fornødent Omfang, og der udførtes i Tiden 15/s—Bl/s 1917 ca. 24 700 t fersk Fisk, medens Hjemmemarkedet forbrugte ca. 17 000 t. Imidlertid maatte man, som et Led i Handelsaftalerne vcstpaa,gaaind at begrænse denne Fiskeexport, der praktisktaltalene til Centraleuropa, og ved Justitsmin. Bkg. 10/s 1917 forbødes derfor fra og med -/s 1917 al Udførsel af Fisk i tørret, saltet eller røget Tilstand, hvorhos Udførsel af fersk Fisk kun maatte foregaa med Landbrugsministeriets Billigelse over en Række nærmere angivne Toldsteder (jfr. Justitsmin. Bkg. <;/io 1917), hvorved man opnaaede Mulighedforat Kontrol med, at den samlede Udførsel ikke oversteg de 2 000 t pr. Maaned, Aftalen fastsatte. Samtidigmedat saaledes begrænsedes, vanskeliggjordesFiskerierhverveti hele taget overordentlig, dels derved at Petroleum til Motorerne steg stærkt i Pris og siden kun kunde leveres i ganske smaa Mængder, dels derved at Priserne paa samtlige øvrige Fiskeriredskaber gik meget op, medens der end ikke kunde naaes Maximalpris ved Salget af Fisken¹). For at hjælpe mange Fiskere gennem de store Vanskeligheder, de herved kom i, vedtogesLovaf /å 1918 om Statstilskud til Nedsættelse af Prisen paa Produktionsmidler til Fiskeriet og Lov af 12/ s 1918 om Understøttelse til übemidlede arbejdsløse Fiskere (omtalt i Afsnit I). Lov 4A 1918 bemyndiger Indenrigsministerentili indtil 31/io 1918 at anvende indtil 6 Mill. Kr. til det nævnte Statstilskud, der skulde dække Forskellen mellem den gældende Pris og den normale Pris i 19¹³/" med et Tillæg af 50 °/o. Ved Indm. Bkg. 8/» 1918, jfr. § 1 i Bkg. 1!Y₄ 1918 om Tjære, fastsattes MaximalpriserpaaProduktionsmidlern

1) Ved Indm. Bkg. ~h 1918 fastsattes Maximalfortjeneste ved Salg af Klipfisk og Saltfisk; ved Bkg. "Vi 1918 forhøjedes Maximalpriserne Indm. Bkg. is_/s 1917 for røget Sild noget.

Side 443

malpriserpaaProduktionsmidlerne¹). Udbetalingen af StatstilskudetfandtSted Henhold til Rekvisitionssedler, saaledesatdisse udstedtes af de lokale Fiskeriforeningerogaf indsendtes med hans og Køberens Paategning til Godtgørelse hos et iflg. Loven nedsat Udvalg med Fiskeridirektøren som Formand. For endvidere at støtte Fiskeriet indgik der i Handelsaftalerne med CentralmagterneBestemmelseom, disse til Brug for Fiskeriet skulde levere 800 t Petroleum, første Gang i Løbet af Overenskomst-PeriodenApri ^—Juli 1918. Forskellige VanskelighedermedLevering Fordeling medførte, at denne Petroleumikkenaaede Uddeling før efter Periodens Udløb. Endelig skal det nævnes, at Lov 20_/3 1918 giver LandbrugsministerenBemyndigelsetil dispensere fra Saltvandsfiskeri-LovensForbudmod af Ising, Stenbiderm.fl. til Svineføde.

For at dække en forøget Betaling til Roedyrkerne (1.65 øre pr. 50 kg Roer i 19¹⁷/i8) samt stigende Udgifter til Kul m. v. forhøjedes Sukkerprisen fra Vio 1917 for Industrisukker med 10 øre, for Husholdningssukker med 6 Øre pr. kg₅ idet Indm. Bkg. 2% 1917 fastsætter, at Engros-Sukkerprisen forhøjes med 10 øre, medens Værdien af Husholdningsmærkerne forøges fra 18 til 22 øre pr. kg af Mærkernes Vægtpaalydende. Ved Indm. Bkg. 29/i2 1917 fastsattes Maximalpriser paa Sukker i Detailhandelen, fra 7o 1918 gaves der Detailhandlerne en Godtgørelse af 2°/o for Svind paa Sukker, medens der tilstodes Grossisterne 21/-'2¹/-' °/o. Spørgsmaalet om Svindgodtgørelsen havde spillet en stor Rolle og førte til, at selve den tekniske Ordning for Sukkerrationeringen paa et væsentligt Punkt ændredes

1) Ved Indm. tskg. -4/r 1917 og fi'i 1918 fcretoges Optællinger af Tjære, Fiskeredskaber m. v. og ved Bkg. 14_<i 1918 forbødes Handel Fiskegarn m. v. indtil den endelige Ordning var truffet, hvorfor Bkg. ophævedes ved Bkg. 8/_a 1918. — Ved Justitsmin. Bkg. 5 n 1917 forbødes Udførsel af Fabrikata af Hamp eller Jute.

Side 444

fra Vio 1918, saaledes som det nærmere skal blive omtalt i Oversigten for den følgende Periode. — For at muliggøreen af Syltesukker i Sommeren 1918^x) samt for at kunne faa Sukker til Fremstilling af Frugtsmør (Marmelade) nedsattes ved Indm. Bkg. 7a 1917 SukkervarefabrikkernesRation 90 til 75 °/o af deres Normalforbrug (Aaret 1916). Spørgsmaalet om Fremstilling af Frugtsmør var stærkt fremme i Efteraaret 1917, fordi man frygtede for, at den stadige Nedgang i Mængden af producerede Fedtstoffer i Løbet af Vinteren 19¹⁷/i8 vilde medføre Mangel paa „Smøremidler" til Brødet. Det viste sig imidlertid, at Smørrationen²) (250 g pr. Indb. pr. Uge) fra Nytaar 1918 i det hele var tilstrækkelig, saaledes at Salget af den ved Ernæringsmyndighedernes Foranstaltning fremstillede Marmeladekun trægt (ogsaa fordi den var opblandet med Gulerødder, Kartofler o. 1.). Fordelingen af Marmeladen skete til Byer med over 6 000 Indb. efter derom indgiven Bestilling til Statistisk Departement (jfr. dettes Cirk. -5/io 1917), og Marmeladen skulde saa vidt muligt forbeholdes de mindre bemidlede. Til Byer med under 6 000 Indb. og til Landkommuner uddeltes Sukkermærker (Vs kg pr. Indb.), for at disse Kommuners Indbyggere selv kunde fremstilleFrugtsmørret.

Ved Indm. Bkg. 13/io 1917 fornyedes Forbudet mod
Tørring af Hvidkaal, ligesom Justitsmin. under 12/ u 1917

1) Forbruget efter Rationeringen kan ansættes saaledes: 1918 1917 Mill. kg Mili. kg Sukker til Husholdninger 80 72 - Industrien 27 V« 24 - Restaurationer o. 1 3 3 lait... 1107 a 99 Forbruget i Aaret 1916 var 138 Mill. kg.

2) Ved Indm. Bkg. 19/a 1918 paalagdes det Personer, lidende af Sukkersyge, i Henhold til Læge-Attest af denne Grund fik tildelt forøget Fedtstofration, samtidig at afgive deres Sukkermærker.

Side 445

paany gav Udførselstilladelse for et begrænset Kvantum af denne Vare, hvilken Tilladelse fornyedes 31/i 1918 med Gyldighed til 15/ s 1918. Ved Indm. Bkg. 27e 1918 udvidedesKonserveringsforbudet at gælde alle Grønsager, herunder Rodfrugter og Kartofler, samt Bær og Træfrugter m. v., medens Udførselen af Grønsager var blevet forbudt ved Justitsmin. Bkg. Ve 1918.

De i Løbet af Efteraaret 1917 stærkt formindskede Kaffetilførsler, der dels skyldtes Ententens Uvilje til at give license, dels Tonnagevanskeligheder, medførte først Indm. Forbud af 17_/n 1917 mod, at Forbrugerne opkøbte raa Kaffe, og dernæst Bkg. n/v>n/v> 1917, hvorved en delvis Rationering af Kaffe indførtes, idet det var Forhandlerne forbudt i Resten af December Maaned at sælge mere end 150 g brændt Kaffe til hver Forbruger mod Aflevering af et Afklip af Sukkerkort-Talonen for Oktober Kvartal 1917. Til Restaurationer o. 3. maatte Forhandlere kun udlevere Halvdelen af det normale Forbrug. Maximalprisen i Detail fastsattes til 2.₂₀ Kr. pr. V2 kg, og Bkg. paabyder samtidig en Optælling af Beholdninger paa over 60 kg. Endelig indførte Indm. Bkg. s9/is 1917 (jfr. Bkg. ai_/i 1918) en fuldstændig Kafferationering, idet Kaffe fra Vi 1918 kun maatte købes og sælges mod Mærker, saaledes at et Afklip af Brødkort-Talonen i Januar og Smørkort-Talonen i Februar Maaned 1918 gav Ret til 250 g brændt eller 300 g raa Kaffe pr. Individ (af alle Aldere), medens Kaffe til Restauratørero.1. maatte udleveres mod Forretningskaffemærker,dertilstilledes paagældende fra Statistisk Departement og beregnedes i Forhold til de paagældende Virksomheders Sukkerforbrug. Forhandlere af Kaffe maatte hos Importørerne kun købe det Kvantum, for hvilket de kunde aflevere Mærker, og Importørerne var pligtig til overforStatistiskDepartement præstere Mærker for det KvantumraaKaffe, havde importeret eller faaet tildelt af Kaffenævnet. Endelig indeholder Bekendtgørelsen detailleredeBestemmelserom i en-gros og Mellemhandelen,medensPrisen

Side 446

lemhandelen,medensPrisentil Forbruger uændret fastsattes til Kr. 2.20 pr. \i kg. Fra V;j 1918 uddeltes særlige Kaffemærker, og Rationen nedsattes til 200 g brændt (250 g raa Kaffe) pr. Individ pr. Maaned i Marts¹) og April, medens Maximaiprisen forhøjedes til Kr. 2.40 (Indm. Bkg. 27s og 2ft/s 1918). Ved Bkg. L'% 1918") droges Theen ind til Støtte for den allerede stærkt svigtende Kafferationering,saaledesat fra '/,'> 1918 gav Ret til Køb af 200 g Kaffe eller 50 g The pr. Individ pr. Maaned, jfr. Bkg. 18/5 1918, idet der dog ikke mere maatte uddeles Kaffe- eller Themærker til Børn under 6 Aars Alderen. Ved Indm. Bkg. ~(!/ 1918 fastsattes den samme Ration for Juli Maaned, „forsaavidt Varen forefindes", ligesom Udlevering af Mærker til Restauratører o. 1. standsedes ved denne Bkg. Udlevering til Personalet i Kontorer, Forretningslokaler,Arbejdspladsero. var allerede standset fra Midten af April Maaned 1918. Faktisk var det mange Steder ugørligt at faa Kaffe fra Slutningen af Maj Maaned, hvorimod The endnu forefandtes de fleste Steder i Juni og Juli. Med Hensyn til Theen havde Forholdet været det, at østasiatisk Co. i Januar 1918 foruden et større Parti andre Kolonialvarer ogsaa havde hjemført The, hvoraf der blev bragt 90 t (det os at Ententen tilstaaede Kvartals- Kvantum) i Handelen til de i Indm. Bkg. -3/i 1918 fastsatteMaximalpriser(4 ₅₀ Kr. pr. kg i Detailhandelen). Imidlertid var dette Kvantum langtfra tilstrækkeligt til at

1) Ved Statistisk Departements Cirk. 3/:i3_/:i 1918 gaves der Kommunalbestyrelserne til at tildele Personer over 60 Aars Alderen et Extra-Kaffemærke paa 100 g for hver af Maanederne Marts og April.

2) Ved Bkg. l''h 1918 var det paabudt, at saadanne Syge, der indsendte til Ombytning med Franskbrødsmærker skulde aflevere deres Kaffemærker samtidig, da man maatte gaa ud fra, at de, der virkelig var syge, ikke kunde taale Kaffe, saaledes at der herigennem blev lagt en Dæmper paa uretmæssig Ombytning. Mærkerne nu ogsaa skulde gælde for The, der kunde taales af alle, ophævedes Bestemmelsen ved Bkg. -"¦* 1918.

Side 447

dække Forbruget, der normalt var ca. 600 t om Aaret, men som med de svigtende Kaffetilførsler og de forhøjede Spirituspriser maa have været i Stigning. Der opstod run paa Theforretningerne og heraf megen Utilfredshed. Ved Fordelingen af Theen for April Kvartal blev den derfor, som nævnt, draget ind under Rationeringen, idet Indm. Bkg. -% 1918 fastsætter, at man paa de to Maj-Kaffemærker kan erholde 25 g The eller 100 g Kaffe paa hvert. Themærkerneskuldeindleveres Bestillingsrnærker fra Forbrugerne til Detailhandlerne og af disse til Grossisterne (der overfor Statistisk Departement skulde præstere Mærker for det dem tildelte Kvantum The), for at man kunde være sikker paa, at Theen blev fordelt nøjagtigt mellem de Handlende efter deres Kunders Kvantum. Maximalprisen forhøjedes til 5 Kr. pr. kg. En tilsvarende Ordning gjaldt for Juni og Juli Maaneder (Indm. Bkg. 18A og 1918). — Den herskende Mangel paa Kaffe og The bragte naturligtFremstillingenaf for disse Varer stærkt i Vejret, og til Beskyttelse for Forbrugerne fastsatte Indm. ved Bkg. 2/o 1918, at Kaffe- og The-Surrogater kun rnaatte fremstilles efter indhentet Tilladelse fra Indenrigsministeriet, der til Hjælp ved Administrationen af disse Sager nedsatte et Kaffe- og The-Surrogat Udvalg med Prof. Dr. Axel Nielsen som Formand.

Af de øvrige Varer, østasiatisk Co. som nævnt hjembragte,blev Ris og Sago modtagne med stor Taknemlighed. Ved to Bkg. af 21/i 1918 fastsattes Maximalpriserpaa (Tapioca) til 92 Øre pr. kg til Forbruger og paa Sagomel til 58 øre pr. kg. Paa Risengrynfastsattes ved en tredie Bkg. 21A 1918 til 58 Øre pr. kg. For at disse gode og ved Kompagniets Bistand saa billiggjorte Levnedsmidler kunde komme den hele Befolkning tilgode, bestemmer endelig en fjerde Bkg. 21/ i 1918, at Sagogryn og Risengryn ikke maa bringes i Handelen før Vs 1918, og efter nævnte Dag kun maa sælges mod Fordelingsmærker (hvortil anvendtes en Del af

Side 448

Sukkerkort-Talonen, jfr. Indm. Bkg. L'!7i 1918), saaledes at hvert Individ havde Ret til Køb af 250 g Risengryn eller Sagogryn pr. Maaned. Paa de ny Ernæringskort, der udstedtesfor ^—April Maaneder, var særlige Mærker, der ligeledes gav Ret til 250 g Ris eller Sagogryn pr. Ind. pr. Maaned. Da hele Partiet (ca. 2 400 Tons), trods en Del var uddelt extra til Sygehuse og Folkekøkkener, ikke var opbrugt med April Maaneds Udgang, fastsatte Indm. ved Bkg. Va 1918, at de Handlende skulde afsætte de Gryn, de endnu maatte have i Behold, til Sygehuse og Folkekøkkener uden Mærker, blot mod disses Kvittering. Senere udvidedes Tilladelsen (ved Skrivelse til de paagældendeHandlende) at omfatte Fælleshusholdninger (Højskolero. Kostskoler) samt übemidlede Familier med mange Børn. Kontrollen med, at Rationeringen gennemførtes, fandt Sted ved, at Statistisk Departement gennem Opgivelse fra Grossisterne fik Oplysning om, hvor stort et Kvantum Gryn, der var solgt til hver af de Handlende, hvorefter disse til Departementet skulde indsende Mærker svarende til det modtagne Kvantum. Ved at Grossisterne saaledes kunde sælge frit, blev Grynene mindre godt fordelt mellem de Handlende, hvorfor nogle gik for tidligt ud med deres Lager, medens andre havde Vanskelighed med at blive af med det, de havde købt. Da en tilsvarende Rationering fandt Sted i Vinteren 19^IVi9, gik man derfor over til at lade Mærkerne gaa som Bestillingsmærker helt igennem til Importørerne, saaledes som det nærmere skal blive omtalt i Oversigten for den følgende Periode. —- Endelig skal det anføres, at der fastsattes Maximalpris paa den ligeledes af ø. K. hjembragte Peber ved Indm. Bkg. 21A 1918 fra Grossist til Detaillist (240 øre pr. kg for sort Singapore), medens man ikke ansaa det for fornødent at fastsætte Maximalprisi

Efter at der gennem Handelsaftalerne med Tyskland
var tilsikret Landet Tilførsel af et bestemt Kvantum Salt1),

1) For August—November 1917: ialt 20 000 t; December 1917^— Marts 1918: 14300 t; April—Juli 1918: 10000 t.

Side 449

nedsatte Indm. et Nævn med Generalintendant Franck som Formand; Nævnets Opgave skulde være at paase, at den i Udsigt stillede Import af Salt finder Sted samt varetage Fordelingen af de importerede Kvanta, ligesom iøvrigt at føre Tilsyn med Landets Forsyning med Salt og med det udenlandske Marked, herunder ogsaa med Priserne (Statstidende17/o Ved Indm. Bkg. 2S)_/9 1917 paabødes det Indehavere af Lagre paa over 5 000 kg at indberette Størrelsen af deres Lagre til Nævnet, og ved Bkg. lsYio 1917 (jfr. Bkg. '% 1918) fastsattes detaillerede Regler for de Omkostninger og den Avance, Forhandlerne maatte beregnesig. Grund af Nedgangen i Smørproduktionen og i Svineslagteriernes Virksomhed samt Standsningen i Margarineproduktionen m. v. var de indførte Mængder af Salt, der svarede til henimod Halvdelen af det normale Forbrug, tilstrækkelige til at Efterspørgslen kunde dækkes.

Ved Indm. Bkg. H/t> 1917 forhøjedes Priserne paa
Soda til 187 a Kr. pr. 100 kg fra Fabrik og til 25 Øre
pr. kg i Detailhandelen.

For at muliggøre Gennemførelsen af en forhøjet Beskatningaf (jfr. foran S. 373) blev det ved Indm. Bkg. 31_/8 1917 paabudt enhver, der forhandlede eller udskænkedeVin, til det stedlige Toldvæsen at afgive Indberetning om Størrelse af Lager og dettes Pris, hvorhos det indtil videre blev forbudt under nogen Form at udlevere af dette Lager. Da Forslaget om Vinskatten¹) derefter forelagdes den % 1917, kunde Forbudet ophæves ved Indm. Bkg. 5/95_/9 1917, idet Lov 18/io 1917 beskatter

1) Iflg. Generaltolddirektoratets Instruktion til Vinbeskatningsloven kunde Toldkamrene indrømme Fritagelse for Tillægsafgiften af Vin til kirkeligt og medicinsk Brug, naar Sælgeren af Vinen fremlagde behørig Attestation fra Præst resp. Læge (Berl. Tid. '6,₁₀ 1917), idet Ordningen kom til at gaa ud paa, at Vinen til Sygebrug skulde udleveres gennem Apotekerne, der fra Toldvæsenet fik udleveret særlige Blanketter til Udfyldning (Politiken 7 ¦> 1918).

Side 450

de pr. '/'.• 1917 tilstedeværende Beholdninger. Ved Justitsmin.Bkg.
h 1917 var Udførsel af Vine, Spirituosa og
Sprit af enhver Art blevet forbudt.

Tilsvarende Foranstaltninger som for Vin blev truffet for Tobak og Tobaksvarer (jfr. S. 373), idet Indm. Bkg. 31_/8 1917 paabyder Opgivelse af Lager og Pris og indeholderForbud Udlevering, for begge Bestemmelsers Vedkommende dog bortset fra Lagre til en Værdi af højst 2 000 Kj-, for at Indehavere af Smaaforretninger ikke skulde blive standsede i deres Virksomhed. Ved Bkg. % 1917 ophævedes Udleveringsforbudet for Detailudsalg, men vedblevformelt bestaa for Importører, Fabrikanter og Mellemhandlereindtil /io 1917, jfr. Indm. Bkg. 15_/io 1917, efter at Lov 13/io 1917 om Beskatningen var stadfæstet. Tobaksfabrikanterne havde dog af Generaltolddirektoratet erholdt Tilladelse til at genaabne Salget fra 18/9 1917 imod at forpligte sig til at levere Toldvæsenet Kopi af Fakturaerne til Grundlag for Opkrævning af den Skat, der maatte blive vedtaget. Tilstaaelsen af denne Lettelse var blevet nødvendiggjortved, Fabrikanterne i modsat Fald erklærede ikke vedblivende at turde arbejde paa Oplag, naar de ikke vidste, hvorledes Forbruget vilde stille sig til de med Skatten forhøjede Udsalgspriser. Men en Standsning af Fabrikerne vilde jo betyde stor Arbejdsløshed, og til Undgaaelseheraf Foranstaltningen truffet. Frygten for at Forbrugerne ikke vilde aftage Varerne til de højere Priser viste sig ugrundet. I Løbet af Foraaret 1918 forhøjede Fabrikanterne gentagne Gange Priserne ganske klækkeligt. — Ved Justitsmin. Bkg. 3/93_/9 1917 var Udførsel af Tobak i enhver Form, saavel forarbejdet som uforarbejdet, blevet forbudt. -- I det Folketingsudvalg¹), der havde behandlet Tobakslov-Forslaget, var Spørgsmaalet om et Statsmonopol blevet drøftet og Udvalget var enedes om at udtale ønsket om, at der blev nedsat en Kommission til at undersøge

1) Rigsdagstidende 19^lrt .7, B, Sp. 2781.

Side 451

de herhenhørende forskelligartede Problemer. Ved kgl. Andg. n/i->n/i-> 1917 blev en saadan Kommission nedsat med Generaldirektør M. Koefoed som Formand. Samtidig paabegyndtesen voldsom Kampagne mod Monopolet, medensKommissionen ved Udløbet af den her behandledePeriode afgivet Betænkning.

Den sædvanlige Tabel over Priserne paa Huder og Skind meddeles S. 452. Stigningen i disse Noteringer er, som det vil ses, særlig stærk for Kalveskind, og da denne Vare kunde anvendes til Overlæder, da fremmed Overlæder ikke mere kunde skaffes, var man fra Læderindustriens Side interesseret i at faa Udførselsforbud for disse Skind, saa meget mere som der, efter at de sidste „Maximalstøvler" (55. Bd. S. 235) af de 60 000 Par¹), der skulde fremstilles, udleverede i Maj 1918, paany opstod meget bestemte Ønsker om en almindelig Regulering af Skotøjsindustriens En saadan Regulering var imidlertid højst vanskelig at gennemføre, naar Prisen paa en saa væsentlig Bestanddel som Overlæderet var i stadig, ukontrolleret Paa den anden Side vilde Landbruget ikke gaa med til Udførselsforbudet, med mindre der skabtes for, at deri lavere Pris, der opnaaedes herved, kom Forbrugerne og ikke Fabrikanterne og de Handlende til Gode, samt at hele Spørgsmaalet vedrørende Udførselen af Huder og Skind ordnedes saaledes, at Producenterne (Landbruget) fik Del i Merfortjenesten ved Exporten-).

1) Udleveringen begyndte i Februar 1917 og Aftalen gjaldt for 3 Maaneder, medens det altsaa tog fem Fjerdingaar, før det aftalte Parti var solgt. Nogen stor Tilbøjelighed hos Publikum til at benytte har saaledes ikke været tilstede saa lidt som nogen Opmuntring fra de Handlende, der tjente mindre paa denne end paa andre Støvler.

2) Ved Justitsmin. Bkg. Vio 1917 var Udførselen af Gedeskind og ved Bkg. 8/s 1918 Udførselen af Handsker blevet forbudt og ved Indm. Bkg. 29/n 1917 foretaget en almindelig Optælling af Huder og Skind, der efter Justitsministeriets derom udsendte Meddelelse til Resultæ, at der ikke fandtes større Lagre af disse Varer her i Landet end det hjemlige Marked havde Brug for.

Side 452 + 453

Hele denne store Sag bragtes tørst i Orden efter Udløbet ai den her behandlede Periode, og den nærmere Redegørelse den kan derfor først gives senere, men det skal dog paa dette Sted anføres, at Udførselsforbudet for Kalveskind udstedtes under "/a 1918 samt at Forberedelsen Gennemførelsen af Skotøjsordningen blev truffet ved Indm. Bkg. 21/e 1918 om midlertidigt Forbud mod Udlevering Fodtøj fra Fabrikker' og Grossister.

Lignende Forhold som for Læderindustrien kom fil at gælde for Texf il industrien, idet de standsede Tilførsler medførte Spekulation i de hjemlige Raastoffer, saaledes at f. Ek. dansk Uld, der før Krigen kunde købes til godt 2 Kr. pr. kg, i Oktober 1917 angaves at være oppe paa 11 Kr., medens strikkede usorterede Klude, der før Krigen kostede 65_—70 Øre, af Industrien maatte betales med 4.75 Kr. pr. kg. Ved Sammenslutning og Aftaler mellem Grossister Fabrikanter i Branchen samt ved Justitsmin. Udførselsforbud 5/n 1917 for forskellige Textilvarer og ved Indm. Forbud af u/i2u/i2 1917 mod Oplagring i Handelsøjemed Uld lykkedes det vel foreløbig at standse de stigende gendePriser, men hen paa Foraaret 1918 ansaas disse Foranstaltninger ikke mere for .fyldestgørende. Efter at Indm. derfor ved Bkg. 15 s 1918 havde forbudt Opkøb af dansk Uld paa Levering og ved Bkg. 3/s 1918 midlertidig havde forbudt al Handel med Klude¹), fastsattes ved Indm. Bkg. n/sn/5 1918 Maximalpriser paa Uld til Producent (9.35 Kr. pr. kg fineste Uld), hvortil maatte lægges en Mellemhandleravance 65 Øre pr. kg. Derhos paalægger Bkg. 31A 1918 Producenterne en Afleveringspligt, saaledes at de kan tilbageholde XU kg Uld af Foraarsklipningen 1918 pr. Person i Husstanden, men skal aflevere Resten til „Uldcentralen" ), der blev eneberettiget til Indkøb af Uld, og som atter skulde fordele denne til de uldforbrugende Industrivirksomheder disses Maskinel under Hensyn til Virksomhedens tidligere Forbrug m. v. og under Tilsyn af „ Uldnævnet", hvori Landbruget og Industrien var repræsenterede. fastsætter Indm. Bkg. 18/s 1918 Maximalpris Klude (3.75 Kr. pr. kg til oprindelige Inde-

1) Grunden til Udstedelsen af dette Forbud laa i, at et enkelt Firma nægtede at indgaa paa ny Aftaler, efter at en tidligere Overenskomst fælles Priser var udløbet *% 1918; Bkg. ophævedes ved Bkg. 18A 1918.

2) Til Fordeling gennem Uldcentralen overførtes ogsaa et af Staten overtaget Parti (260 Tons) islandsk Uld.

Side 454

havere af Klude og 4.₅₀ Kj. til Mellemhandler for fineste uldne Klude, idet Bkg. iøvrigt indeholder Priser for samtlige Mærker. Sortering af Klude maatte til Videreforhandling foregaa hos 3 store Firmaer med Sorterings- Anstalter. Til Afgørelse af Stridigheder rn. v. nedsaltes et til Uldnævnet svarende „Kludenævn".

Da samtlige disse Bestemmelser naturligvis sluttelig maatte gaa ud paa at sikre Forbrugerne de færdige Varer til rimelig Pris, gik man efter at de ovenfor skitserede grundlæggende Foranstaltninger var i Orden, over til Overvejelser hvad videre maatte foretages — Overvejelser, der som sædvanlig ønskedes stærkt fremmede fra Landbrugets der altid var utilbøjelig til at aflevere Raavarer reguleret Pris uden Sikkerhed for, at Nedsættelsen ikke blev hængende hos Mellemhandler eller Industri. Der foretoges derfor til Orientering en hele Landet omfattende Tælling af Uld (Indm. Bkg. 270 1918) og af Cheviot, Serge og Klæde¹) (Indm. Bkg. Ve 1918).

Da Tilførslerne af Sygarn standsede i Efteraaret 1917,. opstod der efterhaanden en følelig Mangel paa denne for baade private Forbrugere og Skræddere (Syersker) m. fl. uundværlige Vare. Importørerne rationerede deres Kunder saa vidt gørligt, medens en Forhindring af üblu Prisdriveri ved Fastsættelse af Maximalpris var ugørligt overfor de mange forskellige Sorter, der forefandtes rundt i Detailhandelen.Imidlertid Lagrene hen paa Foraaret 1918 mange Steder næsten tomme, saaledes at de Maximalpriser, der ved Indm. Bkg. 21A 1918 sattes paa et Parti (ca. 50 t) spansk Sygarn med 65 Øre pr. Rulle å 500 Yards i Detailhandelen,kunde til at gælde alt Sygarn.

1) Ved Justitsmin. tvende Bkg. "' '5 1918 blev der truffet særlige Foranstaltninger at tilrejsende Udlændinge og Danske, der rejste til Udlandet, ved Afrejsen kun medtog de Beklædningsgenstande, de havde haft med, resp. hvad der netop var fornødent til deres Ophold i Udlandet.

Side 455

Forsynings-Vanskelighederne var tiltrods for Fordelingen
af dette Parti stadig meget store.

Derimod gik Fremskaffelsen af det til Høsten 1917 fornødne Bindegarn (56. Bd., S. 212) for sig uden Vanskelighed, det under 6/86_/8 1917 udstedte Forbud mod at bortkaste anvendt Høstbindegarn fik ingen praktisk Betydning, det ikke var muligt paany at anvende Stykkerne, hvorfor Forbudet hævedes Vl2 1917. Rebslagerierne var dog i stor Nød for Hamp, hvorfor det ved Indm. Bkg. !2_/9 1917 blev paalagt Indehavere af Hamp, Reb, Tovværk o. 1. at afgive Indberetning om deres Lagre af disse Varer, ligesom de tidligere omhandlede Foranstaltninger vedrørende m. v. af Produktionsmidler til Fiskeriet, det drejede sig om Tovværk, Net, Tvist o. 1., naturligvis ogsaa foruden ved Standsning i Tilførselen af færdige Varer foranlediges ved Mangel paa de herhenhørende (Hamp, Blaar, Jute osv.). Det skal paa dette Sted endvidere anføres, at da Indførselen af Sække var holdt op, begyndte en livlig Handel med denne vigtige Emballage, idet den opkøbtes hos Modtagere af de i Sækkene Varer. Der udstedtes derfor Forbud mod Handel med Sække, der bar existerende Virksomheders Firmamærke, nemlig Møllesække (Bkg. 6/s 1918), Sukkersække 3% 1918) og Cementsække (Bkg. '/c 1918).

Ved Lov 3%i 1917 forlængedes med ret faa ndringerLov ²³ _/2 1917 om Fastsættelse af Husleje til 1/s 1918. En af de væsentligste Ændringer i den ny Lov var den, at den i Lov 23_/2 1917 indførte Bestemmelse om, at Købere af en Ejendom ikke i alle Tilfælde kunde faa Nævnets Godkendelse af Opsigelse af en Beboelseslejlighed, fordi Køberen erklærede selv at ville bruge Lejligheden, udstraktes til ogsaa at gælde Forretningslokaler. Hidtil havde en Forretning i alle Tilfælde maattet flytte (eller købe Ejendommen, hvori den boede, for praktisk talt enhver Pris), hvis en Køber af Ejendommen erklærede selv at ville bruge Lokalet. Ved en anden Lov af 30_/u 1917 forlængedesLov--/»;

Side 456

gedesLov--/»;1917 om Fremleje af Beboelseslejligheder¹) ligeledes til '.s 1918 (jfr. 56. Bd., S. 206). Det fremhævedesunderRigsdagsforhandlingerne Fornyelsen af Huslejelovene, at Forudsætningen for Huslejelovgivningen i og for sig havde været Loven om Henstand med Betaling af Pantegæld. Loven herom udløb imidlertid :iO/n 1917, uden at den søgtes fornyet; paa den anden Side var der kun i ringe Grad gjort Brug af denne Lov, og en FornyelseafHuslejelovgivningen fra alle Sider foi uomgængelig nødvendig. Derimod fremmede Rigsdagen ikke Forslaget om Fornyelse af den med Udgangen af Aaret 1917 udløbende Lov :{tV'i<> 1916 om Boligkommissionen,hvorfordenne som saadan, men vedblevatbestaa et for Indenrigsministeriet raadgivende Udvalg. Det skal i denne Sammenhæng endvidere anføres, at ved Lov "/n 1917 forhøjedes Stats-Laanefondens Ud-' laansbeløb til Byggeforeninger fra 1 til Y/-2 Mill. Kr. i hvert af Finansaarene 19¹⁷/is og 19¹⁸/is> (jfr. Lov Sl/s 1917, 56. Bd., S. 205), ligesom Lov Vt 1916 om Adgang for Kommuner til at indrømme midlertidige Skattelempelser for nye Beboelsesejendomme ved Lov -°/s 1918 forlængedestil31A og Lov -Vi 1917 om Forbud mod Nedrivning af Bygninger m. v. ved en anden Lov af -% 1918 forlængedes til Oktober Flyttedag 1918. Det er vel nok ved alle disse Foranstaltninger nogenlunde lykkedesatholde i Skak, hvortil kommer det af Kommunerne for egen Regning iværksatte Byggeri, OpførelsenafBarakker v. Men det er dog i mange Tilfældesketved af Familier i Skolebygninger o. 1., til stor Skade for de paagældende Individer, for Skolernes Undervisning m. v. Ved April Flyttedag 1918 var der i Provinsbyerne 1 250 Familier under KommunernesBoligforsorg,i ca. Halvdelen, ialt ca. 10 000 Mennesker, der ikke selv havde kunnet forskaffe

1) Loven har i det hele ikke haft megen praktisk Betydning.

Side 457

sig Husly (jfr. nærmere Boligkommissionens Betænkninger
I—IV, hvoraf C. V. Bramsnæs har givet Referat her i Tidsskriftet,Aarg.1916—19).

En effektiv Afhjælpning af Bolignøden maatte dels støde paa Vanskelighederne med Materialiernes høje Pris, dels med overhovedet at fremskaffe disse. I denne Sammenhængskal anføres, at Landmandsbanken i Februar 1918 stillede 5 å 6 Mill. Kr. til Raadighed til 4% Rente til et paa Bankens Initiativ dannet Boligselskab, der skulde bygge smaa Lejligheder i Kjøbenhavn, og at Indenrigsministerietunder /3 1918 nedsatte et Udvalg med DepartementschefK. som Formand til at undersøgeden Prisstigning for Bygningsmaterialierog fremkomme med Indstilling til Ministerietom Bestemmelser med Hensyn hertil. Hvad særlig angaar Cementen (jfr. 56. Bd., S. 215), skal det anføres, at da England nægtede license paa Gaskul-Ladningertil maatte disse indstille Driften og laa gennemgaaende stille Halvdelen af Aaret 1917. Herved sank Produktionen saa vidt under det, der var nødvendigt til at dække Forbruget, at en Række særlige Foranstaltninger maatte træffes. Først indkrævedes ved Indm. Bkg. 9/s 1917 Opgivelser om de tilstedeværende Beholdninger af Cement, og derefter blev det ved Bkg. 16/$ 1917 forbudt Fabriker og Forhandlere under nogen Form at udlevere Cement, medmindre Tilladelse hertil var indhentet fra det af Indenrigsministeriet s. D. nedsatte Cementnævn,til Opgivelser om Indførsel af Cement, Produktion i Tiden efter 9/s 1917 m. v. indkaldtes ved Indm. Bkg. 29/a 1917. Nævnet foretog derefter en gennemførtRationering de forhaandenværende Cementbeholdningeri til Andragende paa særlige Blanketter(jfr. Cirk. 2% 1917). Ved Nytaarstid 1918 lykkedes det paany at skaffe Kul til Fabrikerne, og Produktionenkom i Gang, men da Cementen, der nu blev fremstillet, paa Grund af de stærkt forøgede Kulpriser

Side 458

m. v. blev væsentligt dyrere end de endnu tilstedeværende Rester af tidligere Produktion, fastsattes ved Indm. Bkg. S6/2 1918 Maximalavance paa 4% ved Salg til Videreforhandlerog °/o til Forbruger samt Ret til at beregne denne Avance paa Indkøbspris -f- alle virkelig afholdte Omkostninger. Efterhaanden bedredes Tilstanden saa meget, at Cementnævnet under 15/₅ 1918 ret væsentlig kunde slappe de hidtil stillede Betingelser for Tilladelse til Udlevering af Cement.

Med Hensyn til Detailpriserne paa en Række væsentlige skal henvises til Tabel XI, der viser, at de fleste af disse Varer efterhaanden er belagt med Maximalpris. Tiltrods herfor har Stigningen i Leveomkostningerne fortsat sig, saaledes som nedenstaaende ¹) viser:

Hvad dernæst angaar mere almindelige Bestemmelser vedrørende Rationeringen, skal det anføres, at der til Brug ved Uddelingen af Ernæringskortene under 15/u 1917 optoges et Mandtal, til hvilket Materialet forblev i Kommunerne ²) Værge og skulde føres å jour som et Befolkningsregisterover

1) Stat. Efterretn. 1918, S. 103.

2) Ved Lov 4/s 1918 muliggjordes det at forøge Betalingen til Medhjælp Sogneraadsformændene, ved Indm. Cirk. 7/n 1917 tillagdes der de kommunale P risréguleringskommissioner en Godtgørelse af 60 Kr. pr. Kommission for Aaret Septbr. 1916 —August 1917. Ved Indm. Bkg. l/₉ 1917 tillagdes der disse Kommissioner en udvidet Bemyndigelse til at afkræve de til deres Hverv fornødne Oplysninger.

Tabel XI. Detailpriserne for nogle vigtigere Varer. (Efter Statistiske Efterretninger).

Side 460

ningsregisteroversamtlige Landets Indbyggere (jfr. Indm. Bkg. 2%0 og 8/u 1917). — Ved Indm. Bkg. u, i-> 1917 tildeltes der offentlig Myndighed, der modtog Ernæringsmærkertil mod Kort af større Enhed (f, Eks. Brødmærker til Ombytning med -Melkort osv.), Ret ti! at nægte en Næringsdrivende Andel i den rationerede Vare, hvis det ved Eftertælling viste sig, at Antallet af indsendte Mærker ikke stemmede med den paagældendes Angivelse af Tallet. Ved Indm. Bkg. ai_/s 1918 blev al Handel med Fordelingskort forbudt. Ved Indm. Bkg. 19/a 1918 paalagdesdet der ifølge Lægeattest fik ombyttet Rugbrødsmærkermed (der ombyttedes 1 Rugbrødsmærkeå kg groft Rugbrød mod 2 Franskbrødsmærkerå g Franskbrød) samtidigt at afgive deres Kaffemærker (jfr. foran S. 446, Note 2), og Sukkersyge, der fik forøget Fedtstofration (højst 400 g Flæsk og 200 g Smør pr. Uge, medens andre, der fik forøget Fedtstofration, alene fik 200 g Smør pr. Uge) samtidig at afgive deres Sukkermærker (jfr. S. 444, Note 2).

Hvad endelig angaar de lovmæssige Foranstaltninger af almindelig prisregulerende Natur, der er trufne i den her behandlede Periode, skal det nævnes, at ved Lov Via 1917 fastsattes det, at Bøder, der i Henhold til Lov 16/u 1914 idømtes for Handlinger, der stred mod de i Henhold til Lov 7/s 1914 trufne Foranstaltninger, kunde ansættes til et Beløb af indtil det dobbelte af Værdien af den ved Forseelsen indvundne eller tilsigtede Fordel eller af Forseelsens Genstand. Ved Indm. Bkg. 12/s 1917 blev det i Fortsættelse af Bkg. u/eu/e 1917 forbudt ved offentlig Udbud at søge Varer, paa hvilke der var fastsat Maximalpris,bortbyttede Varer, for hvilke dette ikke var Tilfældet,ligesom blev forbudt ved Udbud at betinge

Side 461

Salg af Varer, paa hvilke Maximalpris var fastsat, af at
der af Køberen til Sælgeren leveredes Varer, for hvilke
Maximalpris ikke gjaldt.

Endelig skal det anføres, at efter en langvarig Forhandlingmellem overordentlige Kommission paa den ene Side og Industriraadet og Grosserer-Societetets Komité paa den anden Side vedrørende forskellige Forhold i Forbindelsemed af Va og 19/s 1917 om utilbørlig Udnyttelse af Konjunkturerne, udstedte Indenrigsministeriet 17A 1918 en ny Tillægsbekendtgørelse til Bkg. Vs 1917, hvorefter en Importør er berettiget til, naar han kalkulerer sin fra Udlandet hjemførte Vare, at beregne Udlandets Dagspris og ikke den oprindelige Indkøbspris.Herved man ikke blot de Handlendes Krav, men Bestemmelsen bortfjernede den Fristelse, der naturligt var for den Handlende, til Skade for Forsyningen af det danske Marked^x) at afhænde Varen, hvor den befandtsig, den dergældende højere Pris. Bkg. foreskriver endvidere, at den Importør, der vil gøre Brug af denne Bestemmelse, skal gøre Anmeldelse herom til Den overordentligeKommission^ forelægger Sagen for et sagkyndigtUdvalg: raadgivende Udvalg", sammensataf for de ledende Erhvervsorganisationermed H. Dessau som Formand. Dette Udvalg, der var et andet Resultat af de omhandlede Forhandlinger,skulde at behandle disse Sager, ogsaa behandle saadanne Sager vedrørende Overtrædelser af Bkg. Va 1917, som Kommissionen skønnede burde forelægges Udvalget. Justitsministeriet anmodede derfor ved Cirk. 16/ i 1918 Politimestrene om ikke at lade nogen Politiundersøgelseover af Bkg. Vs 1917 overgaa til Retten, forinden der var indhentet Erklæring over Sagen

1) Ved Bkg. 27_/6 1918 blev det forbudt at overdrage her til Landet indførte af en fremmed Magt beslaglagte Varer uden Indenrigsministeriets

Side 462

hos Den overordentlige Kommission. Endelig offentliggjordeIndenrigsministeriet ligeledes som Resultat af disse Forhandlinger — i Statstidende 20, e 1918 en Skrivelsetil overordentlige Kommission, hvori Ministeriet tiltraadte Kommissionens Opfattelse af Udtrykket „den hidtilgældende i Bkg. Va 1917 som værende den Pris, en Næringsdrivende havde fulgt i Tiden før 1 j-i 1917, og Udtrykket „Forbrugerne" i Bkg. 19/r> 1917, som omfattende de Fabrikanter og Haandværkere, der faktisk anvendte en Vare til Forarbejdning i Bedriften. Disse Forhandlinger var blevne meget besværliggjorte ved det Røre, der var i Handelskredse omkring de to Bekendtgørelser, og den Agitation, delvis af politisk Art, der førtes imod dem. Endelig skal det anføres, at Indm. ved Skr. 15/o 1918 til Kommissionen anmodede denne om at udtale sig om det offentliges Interesse i at have Opmærksomheden henvendt paa Prisberegninger for Varer, der er betydningsfulde for Landets Forsyning, hos de Firmaer eller økonomiske Sammenslutninger,hvis og Forsyningsspørgsmaal er væsentligbestemmende de paagældende Fag. Som Følge af denne Anmodning indledede Kommissionen Undersøgelser om Produktions- og Prisforhold i en Række af de betydningsfuldesteindustrielle For Handelens Vedkommende undersøgtes navnlig Manufakturbranchen, efter at man som foran anført ved Indm. Bkg. 6/<; 1918 havde erholdt Opgivelse over Beholdninger af Cheviot, Serge og Klæde med Angivelse af de paagældende Varers Indkøbsprisog Navn. Det viste sig da, at en stor Del af den uhyre Prisstigning paa Manufakturvarer skyldtes en Række Overtrædelser af Bekendtgørelserne om utilbørlig Udnyttelse af Konjunkturerne {^xl-> 1917) og om „Kædehandel" ¹⁹A 1917).

Side 463

IV. Landbruget.

I det foregaaende Afsnit er som sædvanlig behandlet de fleste af de Spørgsmaal, der angaar Landbruget, som Producent af Fødevarer eller som Forbruger af Foderstoffer m. v. Her skal endnu omtales et Par Varegrupper, der ikke paa naturlig Maade har kunnet passes ind tidligere.

Først Kunstgødning. Ved Indm. Bkg. af Vl2 og ao_/i2 1917 blev det paabudt Producenter, Importører og Forhandlere af henholdsvis svovlsur Ammoniak og Superfosfatat Størrelsen af deres Beholdninger af disse Varer til Chilisalpeternævnet, hvorhos det paalagdes dem ikke at foretage nogen Udlevering uden Anvisning fra Nævnet. Ved Bkg. 28/2 1918 fastsattes Maximalpris paa Superfosfat fra Forhandler til Forbruger til 19V2Kr. pr. 100 kg 14 % og 21 Kr. for 15 %. For Ammoniak fastsattes Prisen til 48 Kr. pr. 100 kg, hvilken Pris dog ved Bkg. 16/₅ 1918 forhøjedes til 54 Kr. Ammoniaken, hvoraf der kom ca. 250 t til Disposition for Nævnet, fordeltes ved Husmands- og Landboforeningernes Bistand til 600 Landbrugere,hvis led af lys Pletsyge, medens de ca. 5 000 t Superfosfat, der kunde raades over, fordeltes mellemialt 000 Jordbrugere til nyopdyrket Hedejord, jfr. Indm. og Chilisalpeternævnets Cirkulærer af lbh 1918. Da det endvidere ikke var gørligt at hjemføre Chilisalpeter i Foraaret 1918 (af de ca. 40 000 t, vi plejede at bruge, indkom gennem hele Aaret 1918 116 t), bemyndigedes Indenrigsministeren ved Lov 7/s 1918 til for Statens Regningat 20 000 t Norgessalpeter (for hvilket vi til Gengæld skulde levere Korn, jfr. Afsnit VI) til en Pris af indtil 55 Kr. pr. hkg og at sælge denne Mængde her i Landet til en Forbrugerpris af ca. 35 Kr. Ved Indm. Bkg. 21/s 1918 fastsattes det, at Partiet ved Chilisalpeternævnets Foranstaltning skulde fordeles saaledes, at enhver Forhandlerfik °/o af det Kvantum Kvælstofgødning, han havde

Side 464

solgt i 1917, og skulde viderefordele det mellem sine Kunder i samme Forhold. Jordbrugere, der ikke havde brugt Kvælstofgødning i 1917, kunde direkte henvende sig til Nævnet. Der indkom 20 000 Andragender, hvoraf 15 000 blev imødekommet med ialt 1900 t. Da Staten betalte Transport m. v. for Salpeteret, kom denne til at staa i ca. 60 Kr. pr. hkg, og da Forbrugerne skulde have Varen i Hænde for 35 Kr., blev Statens Udgift paa de 20 000 t ca. 5 Mill. Kr. — Af Kaligødninger blev Forbrugeti væsentligt dækket gennem fri Handel.

Under 29/n 1917 anmodede Det staaende LandbrugsudvalgIndenrigsministerietom lade undersøge, om der handledes med Frø til Priser, der var überettigede iflg. Bkg. Va 1917 om Konjunkturstigning. For at tilvejebringe den fornødne Ro for Den overordentlige Kommission til Undersøgelse af Spørgsmaalet, blev ved Indm. Bkg. Vl2 1917 indtil videre al Handel med og Levering af al Slags Frø forbudt¹), dog ikke Fuglefrø. Det viste sig da, at Prisstigningen var særlig betydelig for Runkelroefrø og Markgulerodfrø, idet Prisen paa sidstnævnte Sort normalt var 80 Øre å 1 Kr. pr. kg, men i Decbr. 1917 var steget til ca. 7 Kr., medens Prisen paa Gulerodfrø, hvoraf saa store Mængder var avlet, at en Del kunde forventes exporteret,frade 27s Kr., der var det normale, svingede mellem 3 og 62 Kr. pr. kg, og nærmest laa omkring 25 Kr. Bestræbelserne gik nu ud paa at regulere Prisen paa disse to, navnlig for det mindre Landbrug, vigtige Frøsorter; for imidlertid ikke at bringe mere Forstyrrelse end nødvendigtiFrøhandelen, ved Indm. Bkg. 2Vi2 1917 Handelen med Frø undtagen af de to nævnte Sorter. Bkg. fastsætter som Højestepris for alle øvrige Sorter de i „Dansk

1) Ved Justitsmin. Bkg. I!tje 1917 (jfr. Landbrugsmin. Bkg. s. D.) var al Udførsel af Frø blevet forbudt, dog kunde Dispensation gives med Stats-Frøkontrollens Attest. Ved Indm. Bkg. 28/s og 22/n 1917 var indkaldt Opgivelser over de forhaandenværende Beholdninger af Frø.

Side 465

Frøhandlerforenings" Prislister for 1918 (19¹⁷/ is) angivne Priser. Efter en Række Forhandlinger, der meget besværliggjordesved,at Handeler mellem Producent og Frøhandler og mellem Frøhandler og Detaillist allerede var afgjort ved Kontrakt for de to Frøsorters Vedkommende,, man nu vilde regulere Prisen paa, at endvidere Kontrakter eller Aftaler kunde være forskellige fra Tilfælde til Tilfælde og endelig at Producent, Frøhandler og Detaillist havde stærkt modgaaende Interesser, udstedtes Indm. Bkg. 2/3 1918 vedrørende Runkelroefrø og Gulerodfrø. Ved denne Bkg. hævedes Forbudet mod Handel med disse to Frøsorter og der fastsattes en Maximalpris ved Salg til Forbruger af 4.50 Kr. pr. kg for Runkelroefrø og 8 Kr. pr. kg for Markgulerodfr ¹). Bekendtgørelsen indeholder dernæst Regler for Dannelsen af et Udligningsfond²), til hvilket Indtægterne af Exporten af Gulerodfrø skal indbetales, hos hvilket ForhandlereafFrø, har købt til over Maximalpris, kan faa Dækning, samt fra hvilket der udbetales Handlende og Avlere en forholdsvis Andel i den Merindtægt, der naaes gennem Export. De meget detaiiierede og ret indviklede Regler for denne Udligning findes som Bilag til Bekendtgørelsen.Ordningenadministreredes „Dansk Frøhandlerforening"underTilsyn Den overordentlige Kommissions udvidede Frøudvalg, indtil Kornloven 2% 1918 fastsatte, at Det staaende Landbrugsudvalg skulde deltage i IndstillingeromFrøprise ³) i Høstaaret 19¹⁸/i9. Til Orientering herover indkaldtes ved Indm. Bkg. 17/s 1918 Frøkontrakter vedrørende Høsten 1918, ligesom det paalagdes Frødyrkere,

1) Da Priserne paa forskellige Sorter Havegulerodirø androg 50^—60 Kr. pr. kg, kunde Købere af Gulerodfrø hos Dansk Frøkontrol vederlagsfrit faa undersøgt deres Frø til Konstatering af, at de ikke havde modtaget Markgulerodfrø til Havegulerodfrø-Priser.

2) Ved Indm. Bkg. "/s 1918 indkaidtes Krav paa Udligningsfondet.

3) Ved Indm. Bkg. Ve 1918 indrømmes der i Henhold til Kornlov 20/3 1918 Dyrkere af olieholdigt Frø særlige Lettelser i deres Kornleveringspligt, under den herskende Fedtstofmangel at fremme Produktionen af Olier.

Side 466

der ikke havde sluttet Kontrakt („Friavlere"), at indsende Indberetning om Areal med og Art af de Frø, de dyrkede. Endelig blev det ved Indm. Bkg. 39/ o 1918 paabudt, at al Handel med Frø til Forbruger af Høst 1918 skulde finde Sted paa Betingelse af, at der ved Handelen toges det Forbehold, at en senere fastsat Maximalpris ikke blev overskredet.

Spørgsmaalet om Høstbindegarn er behandlet i foregaaende Afsnit; i Forbindelse hermed staar Spørgsmaalet Landbrugets almindelige Maskiner og Redskaber, hvilke Forbruget i alt væsentlig har kunnet dækkes, saaledes at der i en Række Tilfælde kunde dispenseres Justitsmin. Forbud af UA 1918 mod Udførsel af Landbrugsmaskiner. — I Sommeren 1918 kom ingen udenlandske Arbejdere til Landbruget, der saaledes helt maatte arbejde med danske Arbejdere og de Polakker, der er blevne tilbage her i Landet.

Endelig skal det nævnes, at tre Love af 2% 1918 regulerer nogle almindelige Forhold vedrørende Landbrugetsoverordentlige Saaledes fastsætter Loven om Afvigelse fra Kontrakter om Forpagtning af Landejendomme,at kan afviges fra saadanne Kontrakter, forsaavidtAfvigelsen en forøget Produktion af Næringsmidlerfor eller Husdyr eller af andre for Samfundshusholdningennødvendige — Loven vedrørendeEjendomshandler Bortsalg af Besætninger og Avl m. v. tilsigter at forhindre „Gaardslagteri", hvorved Spekulanterne opkøbte Landbrugsejendomme og realiserede til de høje Priser de for Ejendommens videre Drift nødvendigeBesætninger v. Loven forbyder derfor den, der overtager en Landbrugsejendom, at bortsælge den ved Overdragelsen medfulgte Besætning af Heste og Kvæg eller Beholdning af Hø, Halm og Roer uden dertil at have vedkommende Kommunalbestyrelses Tilladelse. — I Forbindelsehermed det ved Lov om Forbud mod Nedlægningaf Landbrug og om Indskrænkninger i

Side 467

Retten til Udstykning forbudt at nedlægge bestaaende Landbrugi indtil lA 1919, ligesom det i samme Tidsrumkun tilladt at udstykke faste Ejendomme, der ikke var Hovedgaarde, Selvejerbøndergaarde eller Fæstegaarde, naar der ved Udstykning af Ejendomme paa over 1 Td. Hartkorn forblev en Hovedparcel tilbage paa mindst 1 Td. Hrtk., og naar der for mindre Ejendomme blev tilbage et bekvemt beliggende Areal, der var lige saa stort i boniteret Maal som det fraskilte.

V, Haandværk og Industri samt Arbejdsmarkedet.

Som allerede omhandlet i Afsnit I viste Blokaden henimod og Vinteren 19¹⁷/is i stedse stigende Grad sine Virkninger, jfr. ogsaa nedenstaaende Oplysninger over den summariske Arbejdsløshedsprocent:

Disse Tal viser saaledes, at Arbejdsløsheden i Oktober 1917 var næsten 5 Gange saa stor sorn paa samme Tidspunkt det foiegaaende Aar, og i Maj 1918 var den, trods den store absolute Nedgang, dog 4 Gange saa stor som i 1917 og 5 Gange saa stor som i 1916. Af Tabellerne

Side 468 + 469

Tabel XII. Arbejdsløsheden blanl organiserede Arbejdere.

XII og XIII fremgaar det nærmere, hvilke enkelte Grupper eller Fag, der ved Udgangen af den her behandlede Periode ³¹A 1918) særlig har bidraget til den høje Arbejdsløshedsprocent: og Konditorer paa Grund af Brødrationeringen; paa Grund af, at Tilførsler af fremmed Korn var umuliggjort og der af de hjemlige Beholdninger kun kunde ofres smaa Mængder (jfr. S. 414); Slagteriarbejdere paa Grund af den næsten fuldstændige Standsning i Svineproduktionen; Tobaksarbejdere paa Grund af, at Raastoftilførslerne standsede, medens der tidligere paa Aaret kun var mindre Arbejdsløshed, saaledes at Forhøjelsen Tobaksskatten ikke kunde siges at have gjort nogen Fortræd i denne Forbindelse; Textilarbejdere ligeledes Grund af svigtende Tilførsler, hvilke ikke kunde opvejes ved Bestræbelserne for at fremskaffe hjemlige Raastoffer jfr. Afsnittet om Textilindustrien foran S. 452, og Nælder), saalidt som Papir som Erstatning kom til at spille nogen Rolle; Skræddere paa Grund af Vanskelighederne hedernemed Fremskaffelse af Sygarn; Malere paa Grund af Mangel paa Fernis (jfr. S. 441) og Terpentin; Smede og Maskinarbejdere samt Blikkenslagere paa Grund af Mangel Tilførsel af Jern, Staal, Bly, Tin osv.; for Skotøjsarbejdere for Sadelmagere og Tapetserere var Arbejdsløsheden under det normale, dels kun lidet derover, bl. a. fordi det ved Tilførsel af norsk Chromerts lykkedes at opretholde Garveindustrien trods Mangel paa oversøiske Garvestoffer. Med Hensyn til Byggefagene i Almindelighed skal det nævnes, at her var det mindre Materialemangel (naar bortses fra Blikkenslagerne), mere de høje Priser paa Mursten, Træ, Cement m. v. (jfr. foran S. 457), der lagde Hindringer i Vejen, dog ikke mere end at t Eks. Murernes s_7t 1918 kun var dobbelt saa stor som paa samme Tidspunkt i 1914, medens Blikkenslagernes var 8 Gange saa stor.

Under denne store Mangel paa fremmede, for vor Industri
Raastoffer, maatte Spørgsmaalet om at

Side 470

Tabel XIII. Arbejdsløsheden i enkelte Fag.

søge fremskaffet hjemlige Erstatningsprodukter naturlig frembyde Industriraadet nedsatte derfor i September 1917 en „Industriraadets Studiekommission", der igennem en Række Udvalg undersøgte de herhenhørende Spørgsmaal.

Vedrørende Situationen paa Arbejdsmarkedet skal det iøvrigt anføres, at 1917 var præget af et stort Antal Overenskomstforhandlinger Dyrtidstillæg, og at i 1918 udløb overordentlig mange Overenskomster. Uden at det kom til

Side 471

Konflikter af Betydning1) fornyedes disse Overenskomster
paa 1 Aar med Ydelse af Dyrtidstillæg, og det hele Arbejdslønniveau
2) at være steget

d. v. s. at Arbejdslønniveauet havde holdt Skridt med Prisniveauet, som Forudsætningen var for „Augustreguleringen", der i Efteraaret 1917 var truffet en Aftale mellem Arbejdernes og Arbejdsgivernes Hovedorganisationer, ud paa, at „forsaavidt Dyrtidsprocenten i Juli eller August Maaned 1918, naar Statistisk Departements fremkommer, skulde være væsentligt ændret i Sammenligning med de nuværende Forhold, træder sammen for at drøfte, hvad der i den Anledning eventuelt skal foretages".

VI. Handel (herunder Udførselsforbud) og Samfærdsel.

I den her behandlede Periode er der udstedt følgende
nye Udførselsforbud:

Nælder og Nældestængler 8/9 1917.
Vine, Spirituosa og Sprit 8 9 1917.
Tobak i enhver Form V« 1917.
Maximum for Rejsende: 50 Kr. i møntet Guld eller Sølv, hvoraf indtil
10 Kr. i Sølv 8/io 1917.
Gedeskind 7 10 1917.
Tran 15/io 1917.
Lyng og Revlens samt Siv hlu 1917.

1) Ang. Enkeltheder maa henvises til Beretning om De samv. Fagforbunds 19¹⁷/iB.

2) Stat. Efterr.etn. 1919, Nr. 1.

Side 472

Agar-Agar ° n 1917.
Acetylenlamper °/n 1917.
Raajern og tildels bearbejdet Jern 5-n5-n 1917.
Nikkel 5/n 1917.
Vulkanfiber 5/n 1917.
Haar 5/n 1917.
Gardin- og Møbelstoffer, Possementmagerarbejde af Uld eller Bomuld
samt Fabrikata af Hamp eller Jute ';n;n 1917.
Voxdug 5/n 1917.
Ikke tidligere udførselsforbudte Farver 3/n 1917.
Træfodtøj 5/n 1917.
Ost 5/n 1917.
01 og Gær 24 ii 1917.
Landbrugsprodukter M/n 1917.
Tændstikker 10/i2 1917.
Glimmer n/in/i 1918.
Fortinnede Varer 23/2 1918.
Silkevarer 23/2 1918.
Skrivemaskiner i3h 1918.
Ikke tidligere udførselsforbudte Krydderier M/j 1918.
Landbrugsmaskiner og -redskaber IIU 1918.
Kontrol (dog ikke for direkte Passagerer til Amerika, Island og Færøerne)
Rejsendes Beklædningsgenstande 7 s 1918.
Skindhandsker 8/s8/s 1918.
Tapetpapir 8/5 1918.
Tomme Fustager Ve 1918.
Glasskaar Ve 1918.
Grønsager, Køkkenurter og Rodfrugter til Menneskeføde, Agurker og
Græskar Ve 1918.
Ikke tidligere udførselsforbudte Kalveskind "/« 1918.
Sælhundeskind og Fabrikata heraf samt Skindklæder 17/a 1918.

Det skal paa dette Sted endvidere anføres, at Loven om Betalingshenstand med Pantegæld ikke fornyedes ved dens Udløb 3%i 1917 (jfr. S. 456), samt at de ved Handelsmin. Bkg. n_A> 1914 (jfr. Lov 10/9 1914) forlængede for Beskyttelse af Varemærker og Patenter ved Bkg. 15/io 1917 og 3A 1918 forlængedes til Vi 1919.

Efter at U. S. A. i Begyndelsen af April Maaned
1917 havde erklæret Tyskland Krig, foretog som nævnt i
foregaaende Oversigt (56. Bd., S. 218) Delegerede fra

Side 473

Erhvervsdelegationerne¹) en Rejse til Tyskland, England og Frankrig for mulig at opnaa dels en Revision, dels en Komplettering af vore Overenskomster²) med disse Magter. Der opnaaedes dog praktisk talt meget lidt; fra Midtsommers 1917 foregik Tilførslerne vestfra her til Landetstadigsparsommere,og sluttelig helt for de vigtigste Varer: Raa- og Hjælpestoffer til Landbrug og IndustriogLevnedsmidler(Copra Eks. til Margarineindustrien). Ved Slutningen af September Maaned kom den formelle Bekræftelse paa den Tingenes Tilstand, der stadig var blevet klarere: Amerika og England udstedte Udførselsforbud for alle for vort Erhvervsliv betydningsfulde Varer (dog undtagenKul);Overenskomstenmed satte dette Land saaledes ensidig ud af Kraft, og ingen Genoplivelse af den var — trods det, at vi for vort Vedkommende stadig overholdtdengennemde farefulde Forsendelser af Levnedsmidler—opnaaelig,før Overenskomst med U. S. A. var bragt i Stand. Men at opnaa en saadan var under Hensyn til de opstillede Betingelser næsten ugørligt, baade fordi der krævedes afgivet mere Tonnage, end vi formaaedeatundvære,men fordi der opstilledes den Fordring, at vi skulde standse Forsendelserne til Tyskland af alle Levnedsmidler, der erstattedes af eller frembragtes ved de hjemførte Varer. Men hermed vilde aabenbart hele

1) I December 1917 rejstes der fra Arbejdernes faglige og kooperative Organisationer Krav om Repræsentation i Erhvervenes Fællesudvalg, man hævdede, at Udvalget under Forhandlinger med Tyskland havde villet prisgive de særlige Interesser, der indehavdes af „Arbejdernes Brændselsforretning", som indførte Brændsel fra Tyskland efter en tidligere truffen Overenskomst med de tyske Myndigheder. Fællesudvalget tilbageviste Paastanden og modsatte sig at give Arbejderrepræsentanterne den ønskede Plads i Udvalget, hvorefter Udenrigsministeren traf Foranstaltninger til, at de paa anden Maade kunde blive knyttet til Vareudvexlingsforhandlingerne med Udlandet.

2) Ved Lov 21/i2 1917 forlængedes Loven om Straf for Klausulbrud til l/i 1919-

Side 474

vor hidtidige Handelsforbindelse med Tyskland blive afbrudt, og bortset fra Spørgsmaalet om den uvenskabelige Handling,derlaaheri, det ogsaa umuligt, fordi vi nødvendigvismaattetilbytteos Række tyske Varer, saa meget nødvendigere, som man havde standset vore Tilførsler vestira.Herigennemførtesvi paa de regelmæssige OverenskomstermedCentralmagterne,hvoraf første afsluttedesfor4Maaneder Vis 1917 og tilsikrede os Kul, Salt, Smøreolie, Jern og Staal, derunder Skibsbygningsrnaterialier,modaivi en forholdsmæssig Del af vor Landbrugsproduktion samt Kreaturer. Denne Overenskomst iornyedes fra 'A 1918 paa 4 Maaneder. Nogen Ordning med U. S. A. lykkedes det dog ikke at faa, før efter Udløbetafdenher Periode i September 1918, og det skønt der paa dette Tidspunkt var forhandlet i mere end et Aar og skønt en særlig Delegation med DepartementschefClaniBegyndelsen Maj 1918 var rejst til Amerika. Imidlertid begyndte man dog fra EntentemagternesSideiForaaret at slappe Afspærringen; Grosserer- Societets Komité og Industriraadet kunde saaledes under ~'Alb 1918 meddele, at de allierede Regeringer havde besluttetatgenoptageUdstedelsen Licenser for visse Varer, saasom Medicinalvarer, Vine, Parfumer, Ædelstene, Fjer, Musikinstrumenter o. 1. Denne Meddelelse vakte ikke ringe Skuffelse, fordi korte Telegrammer i Forvejen havde meddelt,atmanfra allierede Magters Side havde til HensigtatslappeBlokaden, det var jo ikke „Klaverer og Juveler"¹), vi savnede. Paa den anden Side var det aabenbart under Pres af de paagældende Landes Erhvervsliv,atdisseLettelser og ikke for at imødekomme vore Fornødenheder, og vel ogsaa fordi man efterhaanden kom til at tvivle om Hensigtsmæssigheden af en Politik, hvorved man udelukkede sine egne Landes Erhvervsdrivende til Fordel for de konkurrerende Centralmagters. Listen udvidedesdaogsaa,jfr.

1) Politikens Leder 24U 1918.

Side 475

videdesdaogsaa,jfr.saaledes f. Eks. den under 2% 1918 udsendte for U. S. A., England, Frankrig og Italien ensartedeListe,hvoriKemikalier, Beklædningsgenstande, Cykler, Belysningsartikler, forskellige Maskiner m. v. er tagne op.

Men foruden at Blokaden tvang os til nøjere Handelsaftaler Centralmagterne, hidførte den ogsaa en skandinavisk af et stadig stigende Omfang. Det er i foregaaende Oversigt anført (56. Bd., S. 217), at Begyndelsen skete under mere uofficielle Former¹), men ved det i de sidste Novemberdage af 1917 afholdte nordiske i Kristiania toges Spørgsmaalet op, og Mødet besluttede at lade særlige Repræsentanter træde sammen at udarbejde de nødvendige Forslag til, at Vareudvexlingen de tre Lande kunde blive fremmet paa en mere virksom Maade end hidtil. I Henhold hertil samledes fra de tre Lande i Kristiania 4—5.4_—5. Januar i Stockholm 17^—20. Januar og i Kjøbenhavn 27. Februar_—5. Marts 1918. I det Foredrag, Ingeniør Alex. Foss holdt paa det interparlamentariske Delegeretmøde i September 1918²), fremhæves, at en skandinavisk Vareudvexling ikke var noget nyt, fordi Handelssamkvem de skandinaviske Lande havde der altid været, men ved at bringe dette Samkvem i officiellest mulige Form, opnaaedes der alle kompetente Steders Hjælp til, at man trods Udførselsforbud og egne Savn bestræbte sig for at afse det, et af de andre Lande særlig tiltrængte. Thi det var netop en betydende Side for de Delegerede i den interskandinaviske Vareudvexling saa lidt som muligt at handle ud fra det rene Kompensationsprincip, men saa vidt gørligt uden Hensyn hertil at vise hinanden den størst mulige Imødekommenhed.

1) Herunder kan maaske henregnes Det skandinaviske Handelsmøde i Stockholm i September 1917.

2) Jfr. Beretning om Mødets Forhandlinger i 1. Aarg. af Aarbog for de nordiske interparlamentariske Grupper. Kjøbenhavn 1919.

Side 476

I Henhold hertil havde Danmark tilsikret¹) Norge og Sverige betydelige Kvantiteter af Levnedsmidler, saasom Smør, Kød, Ost, Flæsk, Æg, forskellige Rodfrugter saavel som forskellige Frøsorter, samt Sukker og der udover visse I\ddlllcllCiicuct iui iiiuuouiv.il. invji^c navut yaa 0111 >ji<jv_ stillet til Danmarks og Sveriges Raadighed betydelige Mængder af Sild og Norgessalpeter; dette sidste var saa meget desto betydningsfuldere, som Mangelen paa Kvælstofgødning følelig baade i Sverige og Danmark; yderligere kemiske Produkter samt Malme og Mineralier af forskellig Art. Endelig havde Sverige ved i betydelig Udstrækning at stille til Raadighed for de to andre Lande Jern- og Staalvarer ydet en nødvendig delvis Erstatning for de udeblevne Tilførsler heraf fra andre Lande. Endvidere og her særligt Brænde og Jernbanesveller til Danmark, Maskiner, Papir og Papirmasse, Træ-Destillationsprodukter, Terpentin, Trætjære, Garvestoffer. Ud over disse mere betydningsfulde Varesorter traf man Afgørelse om Udvexling af et betydeligt Antal andre Artikler.

Den største Post i denne Vareudvexling var det mellemNorge Danmark stedfindende Bytte af Salpeter og Korn. Ved Lov Vs 1918 bemyndigedes Indenrigsministeren til for Statens Regning at indkøbe indtil 20 000 t Norgessalpetertil Pris af 55 Kr. pr. 100 kg fob norsk Havn og sælge dem til danske Landbrugere til en Pris af 35 Kr. (jfr. S. 463). Samtidig bemyndigedes Ministeren til ved en anden Lov s. D. at afhænde til Norge indtil 200 000 hkg Korn, at afkøbe Landbruget disse til 30 Kr. pr. hkg og hvis det skulde blive nødvendigt at nedsætte den danskeRugbrødsration. skete til 55 Kr., hvilket var Markedsprisen for Salpeter, medens denne før Krigen ligesom dansk Byg omsattes til ca. 15 Kr. De første 100 000 hkg Korn skulde leveres i Høstaaret 19¹⁷/is og

1) Jfr. den gennem R. B. "\ 1918 udsendte Redegørelse.

Side 477

de sidste 100 000 hkg i den første Maaned af det næste Høstaar til en Pris af 40 Kr.¹) De nærmere Regler for Opkøb hos Landmændene af de førstnævnte 10 000 t Korn findes i Indm. Bkg. 8A 1918, hvorefter Staten gav en Overpris af 5 Kr. ud over Kornlovens Pris af 25 Kr. for Køb af ligningsfrit Byg og Havre eller gav Ret til Køb af Oliekager i Forhold til den Salgssum, der vilde være blevet betalt efter foranstaaende Beregning. Ernæfingsraadet udbød Tegningen af dette Korn og der indgik 3 572 t, hvoraf 1 402 mod Oliekager, Resten mod Betaling. De differerende 6 428 t leveredes fra Statslager og det lykkedesat en Nedsættelse af Rugbrødsrationen. Endvideremodtog Norge og Sverige under den herskende Kartoffelmangel meget betydelige Kvantiteter Kaalrabi²). I Kornloven 2% 1918 forudsætter §6, at Staten med Vareudvexlingfor kan indkøbe indtil 2 Mill. hkg Korn mod en Overpris af 5 Kr. pr. hkg.

Dernæst skal Skibsfarten omtales. I den her behandledePeriode Ententens Rekvisitionssystem Fart, hvorefter først England, siden Amerika, i stedse stigende Omfang overtog fremmed Tonnage og bestemte Raten for Baadene. Efterhaanden var vor Tonnage — bortset fra den Del, der anvendtes i Kultransporten fra U. K- til Danmark — bundet paa denne Maade. Men da de fastsatte Fragter i det hele var gode, gav Skibsfarten dog et antageligt Udbytte(jfr. Tabel XIV); hertil bidrog vel ogsaa, at Forsikringspræmierne, der havde været oppe paa 15 °/o pr. 3 Maaneder i Farezonen, allerede i Juli 1918 var nede paa 10 %, i November paa 3 % og ved Udgangen af 1918 paa Vs %>, uden at dette gav sig Udslag i tilsvarende Nedgang i Fragterne paa Grund af, at saa mange Baade gik i time-charter. Paa den anden Side led Skibsfarten

1) Folketingets Forhandlinger 19¹⁷/i_8, Folketinget, Sp. 3679.

2) Jfr. Ernæringsraadets fornævnte Oversigt, S. 86.

Side 478

Tabel XIV. Oversigt over Korn-, Kul- og Træfragterne, efter Dansk Søfartstidende.

Side 479

naturligvis store Tab1) gennem Torpederinger og Minestødninger.En
over disse Forlis fremgaar af følgende:

Samtidig viser Krigsforsikringen for henholdsvis Skibe
og Varer følgende Status pr. Sl/s 1918 (regnet fra Oprettelsen
1914):

Der fremkommer saaledes et betydeligt Overskud.

Ved Lov 15A 1918 omdannedes Fragtnævnet saaledes,at fik to Afdelinger: et Dampskibs- og et Sejlskibsnævn,idet ansaa sidstnævnte Afdeling for paakrævetunder til de vanskelige Forhold. Ved Lov

1) Bestemmelser om Redningsforanstaltninger i Skibe, som besejler hvori Sejladsen er særlig farlig paa Grund af Krigsforholdene, findes i Handelsmin. Bkg. 22 i 1918.

Side 480

12_/3 1918 kodiceredes de gældende Bestemmelser om Forbudmod af danske Skibe til Udlandet, saavel som mod Udførsel af fremmede Nybygninger m. v., hvorhos Handelsministerens Bemyndigelse til at forbyde Bortfragtning i time-charter til Udlandet udvidedes til al gælde ai Bortfragtning,jfr. Bkg. 8% 1918 samt Lov 13/_io 1917 om Forlængelse til 31_/\-> 1918 af Lov om Nationalitets- Certifikat og Handelsmin. Bkg. "Vio 1917.

VII. Andre Spørgsmaal.

Angaaende Sikringsstyrken skal det anføres, at der ved Lov 25A 1917 tiistodes værnepligtige, der havde ligget inde til første Tjeneste (Uddannelse og Tjeneste ved Sikringsstyrken)udover Maaneder en Extra-Godtgørelse af 90 Øre pr. Dag ud over de 18 Maaneder. En tilsvarende Bestemmelse gjaldt for særligt hyppigt indkaldte værnepligtige(Lovens 2). Fra 19A 1918 forhøjedes Soldaternes Lønning med 25 øre pr. Dag, og ovennævnte Tillæg udbetaltesmed Øre pr. Dag for Tjeneste ud over 12 indtil18 — Ved Lov 21/i2 1917 forlængedes indtil Vi 1919 Lov 17_/t 1915 om Straf for den, der offentlig i Skrift eller Tale übeføjet sigter danske Statsmyndigheder for Uneutralitet saavel som for den, der søger at ophidseBefolkningen en krigsførende Nation. — Endeligskal nævnes, at i den her behandlede Periode blev Tilsynet med fremmede meget skærpet, saaledes indførtes ved Justitsmin. Bkg. 12A 1917 Krav om, at Pas hertil Landet skulde paategnes (viseres) af dansk diplomatisk Repræsentanteller bemyndiget Konsularembedsmand i det Land, hvorfra Udrejsen fandt Sted, forsaavidt samme Fordring opstilledes af det paagældende Land paa sin Side, jfr. iøvrigt om de Lande, af hvis Undersaatter Pas forlangtes,Justitsmin.

Side 481

langtes,Justitsmin.Bkg. 3i/s, 2%>, 2%0 1917 og Va 1918. Ved Lov 22/n 1917 bemyndigedes Justitsministeren til at lade ogsaa saadanne fremmede, der har haft Ophold her i Landet i over 2 Aar, udvise, naar deres Forhold maatte give Anledning dertil. Herved ophævedes den i den bestaaendeLovgivning Bestemmelse om, at Udvisningaf med mere end 2 Aars Ophold her i Landet ikke kunde finde Sted administrativt.

Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 27 (1919)

(fortsat fra foregaaende Hefte)

IV. Landbruget.

V, Haandværk og Industri samt Arbejdsmarkedet.

VI. Handel (herunder Udførselsforbud) og Samfærdsel.

VII. Andre Spørgsmaal.