I. Statens og Kommunernes Finansforhold

(herunder offentlige Understøttelser).

I Finansaaret 1/_i 1917-³¹/a 1918 — det Aar, der falder sammen med den Periode, der her skal behandles — beløb Statens samlede Udgifter sig til 369 Mill. Kr., hvoraf 116V2 Mill. Kr. paa de militære Budgetter og paa Indenrigsministeriets Budget godt 124 Mill. Kr., hvoraf de 102 Mill. Kr. falder paa de ved Krigsforholdene overordentlige Udgifter og Resien paa Ministeriets ordinære Budget. Af de 102 Mill. Kr. har 18 Mill. Kr. været anvendt til sociale Formaal' (Hjælpekasser, m. v.), medens andre

ca. 19 Mill. Kr. er medgaaet til Statstilskud til Kommunernes (Lovene -/n 1915, iSO io 1916 og -s/i-j 1916). Endvidere er til Foranstaltningerne til Befolkningens Forsyning med Levnedsmidler og Brændsel i Finansaaret medgaaet 62 Mill. Kr. og Resten af de 102 Mill. Kr. til andre Formaal.

Heroverfor staar Indtægter paa ialt 375.i Mill. Kr., hvoraf 62 Mill. Kr. paa den ordinære Indkomst- og Formueskat 177 Mill. paa Merindtægtsskatten og Tillægsskatten ll_/5 1917). Børsskatten gav IS'/s Mill. Kr., Toldafgifterne 30 Mill. og Tillægsafgiften paa Spiritus 15\i> Mill. Kr.

Kapitalkontoen balancerede med 64 Mill. Kr., hvoraf 59.4 Mill. Kr. indgik ved Statslaan. Dette Statslaan optoges Henhold til Lov 14_/9 1917, hvorved Finansministeren til at udstede femtenaarige 5 °/o's Statsgældsbeviser et Beløb af 60 Mill. Kr., Kurs 99. Laanet overtoges af de fem kjøbenhavnske Hovedbanker, og Provenuet Mill. Kr. anvendtes ikke til Dækning af løbende Udgifter, men til Betaling af to midlertidige Statslaan, der med Renter beløb sig til ca. 42 Mill. Kr. (Lov 15/₂ 1917: 25 Mill. Kr. og resterende 15 Mill. Kr. fra Laanet i Henhold Lov 2/₈ 1914, jfr. 55. Bind, S. 191-92). Af de resterende 17 Mill. Kr. anvendtes de 5 til ordinære Afdrag og 12 til Kapitalanbringelse i Statsvirksomheder¹). — Ved Lov 15/t; 1918 optoges et nyt Laan, idet Finansministeren bemyndigedes til at udstede for 60 Mill. Kr. tiaarige 5 °/o's Statsgældsbeviser til Kurs 98^s/4.s _/4. Beviserne efter denne Lov overtoges ligeledes af de fem Banker, og Ministeren fremhævede ved Forelæggelsen af Lovforslaget, at det for dette som for de nærmest foregaaende Statslaan gjaldt, at der mindre tilsigtedes Dækning af et Underskud i Statskassen, mere Tilvejebringelse af likvide Betalingsmidler for Statshusholdningen, indtil de i Varelagre fastgjorte Be-

---

1) Rigsdagstidende 19^lrt m, Folketinget Sp. 7.

løb kunde komme fri1) og indtil Skatterne var indgaaede
(hvilket for de overordentlige Skatter finder Sted i Slutningen
Finansaaret).

Med Hensyn til Skatterne skal anføres følgende: Sammen med Forslag om Udstedelse af Statsgældsbeviser (Lov u/₉ 1917) forelagde Finansminister Brandes i September en Række Skattelovsforslag, som han kædede sammen med Statslaanet ved at udtale: „Jeg vil ikke kunne anbefale Vedtagelsen af et Statslaan uden samtidig at anbefale af de Skattelovsforslag, jeg nu skal fremsætte"-), idet det var nødvendigt ad anden Vej at forøge Indtægter, da Toldafgifter og Børsskat var nedadgaaende, (af Produktionen) intet indbragte og Fragtafgiften var bortfaldet. Disse forskellige Love var følgende:

Lov 13/io 1917 om midlertidigt Tillæg til FormueogIndkomstskatten, for Skatteaaret 19¹⁸/i9. Loven paalægger foruden den ordinære Indkomst- og Formueskatfor nævnte Skatteaar et Tillæg, der stiger fra 0.25 % paa personlige Indtægter mellem 6—B6^—8 000 Kr. til 8.50 °/o paa Indtægter over 1 Mill. Kr., og for Formuernes Vedkommende fra 0.25 p. m. påa Formuer mellem 20^— 30 000 Kr. til 3.2.0 p. m. paa Formuer over 1 Mill. Kr. Indenlandske Selskaber udreder en Tillægsskat paa den Del af Indkomsten, der overstiger 4 °/o af Aktiekapital o. 1.,

---

1) Iflg. Rigsdagstidende, overordentlig Samling 1918, B, Sp. 21 var Statskassens Varebeholdning o. 1. de:i 4 .; 1918: Korn og Mel. . . 48 474 600 Kr. Overført 82 603 200 Kr. Majs 9 785 700 — Bomuldsfrøkager 6 775 900 — Benzin 38 400 —- Kartofler 628 800 — Smør 21 380 700 — Tønder 60 100 — Gær 1312 900— Salpeter 4 052 600 — Brunkul 908 100 -¦ Svensk Brænde . 1717 600 - Tran 558 100 — Uld 2 127 500- Lamper og Carbid 144 700 -~ Tiis.... 97 965 700 Kr. Overføres 82 603 200 Kr.

2) Rigsdagstidende 19'Sr, Folketinget Sp. 4 262.

stigende fra 1 °/o naar Indkomsten udgør 4—64_—6 °/o til 21 %,. naar Indkomsten udgør 100 °/o eller derover. For udenlandskeSelskaber Tillægsskatten 6 % af den skattepligtigeIndkomst. forfalder for Selskaber 1_/io 1918, for Personer Vis 1918¹). —En anden Lov af 13_/io 1917 paalægger Pligt til Selvangivelser af Formuer paa over 6 000 Kr. — Forinden de øvrige Love, der forelagdes i September 1917, omtales, skal det i denne Sammenhæng nævnes, at Bestemmelserne om Merindkomstskatten for det fornævnte Skatteaar 19¹⁸/i9 findes i en senere Lov, nemlig Lov af *°/z 1918, der i det hele og store er enslydende med den tidligere Lov (14/5(¹⁴/5 1917), idet dog Skatteaaret 19^a5/i6, d. e. Kalenderaaret 1914, er taget med som Sammenligningsgrundlag,saaledes Merindtægten for 19¹⁸/i9 regnes i Forhold til Gennemsnittet af de to af Skatteaarene 19¹²/i3 til 19¹⁵/i6, hvor Indtægten var højest. Desuden er den højeste Sats (for personlige Merindtægter paa 1 Mill. Kr. og mere, og for Selskaber, hvis skattepligtige Indkomstudgør °/o og derover af Aktiekapitalen) forøget fra 30 til 35 %>, jfr. ogsaa Skattedepartementets Cirk. 2V._{r >} 1918.

De øvrige Love i Skattelovskomplexet af September
1917 var:

Lov 13/io 1917 om, at Ejendomsskylden til Staten for Aaret 1918 forhøjes fra l.io p. m. til \m, p. m. for Ejendomme, hvis samlede afgiftspligtige Beløb udgør 10 000 Kr. og derover. — Dernæst Lov 1;i_/io 1917 om Forhøjelse af ølskatten (jfr. Finansmin. Bkg. 1:!_/i<> 1917), hvorved denne fra ir_'/io 1917 til 31/i₂ 1918 for øl med over 21/->2^l/-> Vægtprocent Alkohol forøgedes fra 9Va til 18 Kr. pr. hl og for øl under denne Grænse, det tidligere „skattefri" øl, sattes til 5._to Kr. pr. hl, i begge Tilfælde med Fradrag i

---

1) For Skatteaaret 19¹' ih findes Bestemmelserne om en tilsvarende Tillægsskat i Lov u .-, 1917 om overordentlig Indkomst og Formueskat Staten, der ogsaa indeholder Bestemmelserne om Merindkomstskatten 19¹⁷ :s (jfr. 56. Bind, S. 154).

Skatten for Bryggerier med en Produktion paa under 8 000 hl. Hensigten med Forøgelsen af ølskatten var naturligvis i første Række at bringe Penge i Statskassen, men dernæst var den tænkt som en Erstatning for Statskassens Tab i Afgift af det skattepligtige øl, efter at dettes Produktion var nedsat til 80 7o (Indm. Bkg. 74 1917, jfr. 56. Bd., S. 188). Afgiften indbragte indtil 37s 1918 godt 2 Mill. Kr. — Dernæst Lov 13/io 1917 om Tillægsafgift paa Vin, hvorefter der af alle Beholdninger af Vin, der fandtes her i Landet lh 1917, saavel Handlendes som Privates, skal svares en Tillægsafgift til Statskassen lig Detailprisen for de paagældende Varer, naar Beholdningens Værdi udgør over 200 Kr., jfr. Indm. Bkg. :u_/8 1917 og nedenfor i Afsnit 111. Denne Tillægsafgift opkræves' ogsaa af Vin, der indføres efter Sl/s 1917. Princippet var saaledes lig det i Lov 1~/s 1917 om Tillægsafgiften paa Spiritus anvendteogforskellige vedrørende Vinlovens Administrationhenvistesda til „Spiritusnævnet" (jfr. 56. Bd., S. 187). Afgiften indbragte indtil Sl/s 1918 godt 700 000 Kr. Loven gjaldt indtil 31_/i2 1918. — Dernæst Lov 13/io 1917 om Forhøjelse af Tobaksbeskatningen, hvorefter der fra l/₉ 1917 til Sl/u 1918 lagdes en OmsætningsafgiftfraFabrikant Importør til Detailhandleren paa Cigarer og Cigarillos (jfr. om Optællingen af Lagrene m. v., Afsnit III), saaledes at Afgiften stiger fra 10 °/o for Cigarer til 90 —110 Kr. pr. mille til 337s % for Cigarer til over 200 Kr. pr. mille. Værdien, hvoraf Afgiften regnes, udfindes ved til den afgiftspligtige Vares Pris ved Afsætningen fra den, der har fremstillet eller indført den, at lægge 25 °/o (Detailavancen). Afgiften opkræves ved Stempelmærker, der paaklæbes Fakturaen,sommed fra Modtageren af Varerne indsendestilInspektoratet Tobaksbeskatningen, hvis Tilladelseoveihovedéiti for den, der vil fremstille eller indføre de herhen hørende Varer. Desuden fører InspektoratetKontrollenmed hvem Loven paalægger særlig Bogføringspligt m. v. Afgiften indbragte

indtil sl/₃ 1918: 212¹ ¦> Mill. Kr. Ved denne Lov forhøjedes endvidere Afgiften af Cigaretter, for de dyrestes Vedkommendefra2 3 Kr. pr. 100 Stk. (for Cigaretter til 8 øre og derover pr. Stk. i Detailhandlen), medens Afgiften forblevuforandretfor billigstes Vedkommende (under 1 øre pr. Stk.) med 10 øre pr. 100 Stk.; indtil "'/a 1918 indkom herved godt 2 Mill. Kr.; tillige forhøjedes Tobakstolden fra 64 øre til 1 Kr. pr. kg Raatobak og for forarbejdede Varer i samme Forhold og Afgiften af indenlandsk Tobak fra 15 til 50 øre pr. kg. Endelig indeholder Tobakslovens sidste Paragraf en Bestemmelse om Erstatning af Statskassen til Arbejdere, der godtgør at have mistet deres Beskæftigelse ved Tobaksbeskatningens Forhøjelse. Erstatningen, der udbetales gennem en anerkendt Arbejdsløshedskasse, kan naa op til ;i_U af den tabte Arbejdsløn. — Endvidere „Smykkeskatten",Lov1!i/'io om Stempelafgift ved Salg af ædle Stene og Smykker, jfr. Finansmin. Bkg. s. D., hvorefterderfra '/w 1917 opkræves en Stempelafgift ved PaaklæbningafStempelmærker en Opgørelse fra Sælgeren til Køberen, eller ved Indførsel her til Landet ved Afgiftens Erlæggelse til Toldvæsenet. Afgiften indbragte indtil 31/s 1918 ca. 150 000 Kr. — Endelig hører til Komplexet Lov i;i_/io 1917 om en 25 ° o's Forhøjelse af Statsbanernes Taxter, hvilken Forhøjelse ansloges til at ville indbringe ca. 12 Mill. Kr.¹) samt Lov 13/io 1917 (Bkg. 19/io 1917) om Forhøjelse af nogle Portotaxter (beregnet Vinding: 870 000 Kr.¹). Ogsaa disse Love havde Gyldighed til ;iI .2 1918.-)

Om end ikke hørende til Komplexet, saa dog i nær
Tilknytning dertil er Lov 21/ia 1917 om Forhøjelse af Satsernei

---

1) Rigsdagstidende 19¹'¹ 17, Folketinget, Sp. 4279.

2) Ved Lov rj 11 1917 om Ændring af forskellige Loves Forelæggelse d bestemtes det, at Toldloven og en Række andre Forbrugsafgiftslove den foreskrevne Tidsfrist for Revision ikke behøvede at forelægges Rigsdagen til Revision forinden Udgangen af Aaret 1919.

serneiLov om Beskatning af Spiritus af IT, .s 1917. Efter at det ved Indm. Bkg. 6 10 1917 var forbudt Spiritusfabrikkerat eller behandle deres Beholdninger af Alkohol den nævnte Dato, fremsatte Finansministeren u/iiu/ii 1917 i Folketinget Forslag til Lov om Forhøjelse af Afgifternepaa Beholdninger¹). Forhøjelsen androg f. Eks. 6.50 Kr. pr. :_\U 1 af den billigste og 7.₅₀ Kr. pr. y> ilaf den dyreste Drikke-Brændevin. Herved forhøjedes Prisen paa den dyreste Sort, Taffelakvavit, fra 2.40 Kr. pr. 'A_j\ 1 (Indm. Bkg. -;i/₃ 1917) til 11 Kr. (Indm. Bkg. 4A 1918). Endviderenedsattes for denatureret Sprit til 38 øre og Fritagelsen for Tillægsafgift af teknisk Sprit bortfaldt. Finansministeren anslog i sin Forelæggelsestale Udbyttet af Forhøjelsen til 11 å 12 Mill. Kr.

Endvidere skal i denne Sammenhæng nævnes, at den tidligere Lov om „Børsskatten" (Lov 19/s 1916) var udløbet / s 1917, uden at Finansministeren paa dette Tidspunkt Omsætning af Værdipapirer og vigende Kurser) mente det rigtigt at søge den forlænget. Men da den første Forskrækkelse over Nordsøblokaden havde fortaget sig, forelagde Ministeren paany et saadant Lovforslag i Oktober, og Kongen stadfæstede under 2(i_/io 1917 Forslaget, hvorefter i Tiden 7n 1917 til 'A\U-> 1918 skal betales en Stempelafgift paa 4 p. m. af de overdragne Børspapirers samlede Værdi. I Finansaaret 19¹⁷ _/i8 indbragte Afgiften 13^1/*1 _/* Mill. Kr.

Med Hensyn til den Lovgivning, der angaar DyrtidstillægogDyr hjælp skal anføres følgende: Ved Lov i;i/_io 1917-) tilstodes der Statens Tjenestemænd m. fl. en Extraquote for Aaret 1917 paa 120 Kr. for gifte og

---

1) Om Godtgørelse i Brændevinsafgiften, jfr. Indm. Cirk. 2s2_s 1917 og ri 3 1918.

3) Jfr. den aarligt genkommende Lov om midlertidigt Løntillæg for de lavestlønnede, hvis Lønning ikke er forbedret siden ' i 1899, af 19_/2 1918 samt Lov 4, :s 1918 om Dyrtidstillæg til Kommunitetsalumner 1.

70 Kr. for ugifte, medens Dyrtidstillæget for Aaret 1918 sattes til henholdsvis 600 og 400 Kr., dog højst 60 °/o af Aarslønnen, og saaledes, at Løn og Dyrtidstillæg tilsammenikkemaatte mere end henholdsvis 6 000 og 5 800 Kr. For Pensionister sattes Tillæget ti! 200 Kr. (samlet Overgrænse 3 200 Kr.), for Invalider til Halvdelen af den aarlige Invalideunderstøttelse og for ikke pensionsberettigedeHaandværkere,Arbejdere 1. til henholdsvis 200 Kr. for gifte og 100 Kr. for ugifte, dog ikke over 25 °/o af den ved Arbejdet for Staten oppebaarne Indtægt. Udgifterne til Extraquoten for 1917 ansloges til 6 Mill- Kr. og til det samlede Dyrtidstillæg paa de her nævnte Poster for 1918 til 31 Mill. Kr. — Ved Lov il/n 1917, jfr. Indm. Cirk. Vi 1918 samt Cirk. s/as/a 1918 om Reglerne for Udskrivning af Tillægsskat til Dækning af Dyrtidsudgifterne,forhøjedesdet Maximumsbeløb for KommunernesUdgifteriflg. 1916 fra 15 til 27 Kr. pr. Indb. og de i Henhold til Loven tilladte Foranstaltningerudvidedestil at gælde Belysningsmidler (jfr. 55. Bd., S. 195—96). Ved Lov 20/s 1918 forlængedes Dyrtidsloven af 1916 fra 37s 1918 til 30/₆ 1918. Iflg. en Opgørelse over Lovens Virkninger og Anvendelse m. v., der gælder de 15 Maaneder 7« 1917—⁸7s 1918, har Udgifterneidette andraget næsten 70 Mill. Kr., og Loven er som de tidligere Love anvendt mest i Byerne og mindst paa Landet (jfr. 55. Bd., S. 196, samt Rigsdagstidende,overordentligSamling A, Sp. 49). — I denne Sammenhæng skal det endvidere nævnes, at ved Lov 4/3 1918 forhøjedes Trangsgrænsen for Enker, der efter Lov 2tV'4 1913 kunde faa Understøttelse til deres Børn, med 50 °/o, ligesom selve Understøttelsen forhøjedes i det samme Forhold til 150, 120 og 90 Kr. pr. Aar pr. Barn henholdsvis under 4 Aar, imellem 4—124^—12 og 12 14 Aar gammelt; Bestemmelserne gælder Kalenderaarene 1918 og 1919. — Sluttelig skal det nævnes, at ved Lov r> 2 1918 forlængedes Lov 's 1914 om Statstilskud til de kommunale

Hjælpekasser til og med Aaret 1918, hvorefter Statstilskudet
til Hjælp til indkaldte værnepligtiges Familier var bleven
forhøjet fra V3 til V3.

Efter at Arbejdsløsheden, mod Forventning, i den første Tid efter Nordsøblokadens Ikrafttræden ikke viste Tendens til særlig Stigning (den stærkt forcerede hjemlige Brændselsproduktion havde sikkert sine afbødende Virkninger),stegLedigheden stærkt (jfr. Afsnittet Haandværk og Industri), at det ansaas fornødent at skride til særlige Foranstaltninger til Fordel for de Arbejdsløse. Lov 27/io 1917 om overordentlig Hjælp til Arbejdsløse fastsætter dels forskellige Lempelser i Betingelserne for Udbetaling af Understøttelse gennem de anerkendte Arbejdsløshedskasser,delsgiver Regler for Dyrtidstillæg til de løbende understøttelser m. v. Lempelserne gaar bl. a. ud paa, at den i Henhold til Lov 8A 1914 fastsatte Ventetid af 12 Maaneder sættes ud af Kraft, at der kan ydes Understøttelse,naarArbejdstiden forringet med mindst en Trediedel, at de for enkelte Arbejdsløshedskasser gældende Bestemmelser, om at understøttelsen ikke ydes en vis Del af Aaret, bortfalder m. v. Navnlig ved den første af disse Bestemmelser maatte der naturligvis paaføres ArbejdsløshedskassernestoreUdgifter, de gik Glip af MedlemmersKontingenterog dertil svarende Tilskud i den 12 Maaneders Ventetid. Loven bestemmer derfor, at Statskassenbetalerdette og Tilskud og endvidere,atder gives Statstilskud til Dannelse af Reservefondsinyoprettede Endeligstillesderet af 1 Mill. Kr. til Indenrigsministerens Raadighed (jfr. Lov om Tillægsafgift paa Spiritus 17/3 1917, § 9 og 56. Bd., S. 187) til overordentlige Statstilskud til Arbejdsløshedskasserne. Lovens øvrige Sæt af Bestemmelser,vedrørendeDyrtidshjæip v., gaar uu paa at give de Arbejdsløse den Dyrtidshjæip, de hidtil havde modtaget i Henhold til Dyrtidslovens § 1, som Tillæg til Arbejdsløshedsunderstøttelsen,forat denne saa ensartet som

mulig fra Sted til Sted. Tillæget skulde for gifte udgøre 50 °/o af Arbejdsløshedsunderstøttelsen og mindst 75 øre pr. Dag (samlet Minimumsbeløb af Understøttelse og Tillæg1.75Kr. Dag) og noget mindre for ugifte. Desuden bestemmes det, at der efter Ophøret af den vedtægtsmæssige Understøttelse (jfr. Lov 1914), skal ydes fortsat Hjælp af Understøttelse + Dyrtidstillæg. EndvidereindeholderLoven om Ydelse af Huslejehjælp(højst35 pr. Maaned), om at yderligere Hjælp i særlige Tilfælde (stor Børneflok, Sygdom m. v.) kan faas hos Hjælpekassen, samt endelig om, at l/s af Udgifterne til den gennem Arbejdsløshedskasserne udbetalte Dyrtidshjælp, i Overensstemmelse med Dyrtidslovens Regler, paahviler Kommunerne, Resten Staten (jfr. Indm. Cirk. 3%0 og 22/n 1917). Imidlertid var Arbejdsløsheden meget stærkt stigende,omfattedeved Maaneds Begyndelse 1917 ca. 10 000 Arbejdere, men naaede ved Nytaar 40 000 og steg yderligere i Januar Maaned 1918. Den 35_/i 1918 forelagde da Indenrigsministeren i Folketinget forskellige Lovforslag til Afhjælpning af denne store Nød, der naturligt medførte ikke ringe Uro blandt alle disse Mennesker, Demonstrationer, der dog var af fredelig Art, Henvendelser til Regering og Rigsdag m. v. Det ene af disse Lovforslag blev til Lov 8A 1918 om Ændringer i Lov 27_Ao 1917 om Hjælp til Arbejdsløse, jfr. Indm. Bkg. 9/29_/2 1918. Disse Ændringer gik ud paa, at der kunde ydes Understøttelse til MedlemmerafArbejdsløshedskasser, arbejdede paa nedsat Tid, selvom Nedsættelsen ikke androg Vs, at forlænge visse Frister i Loven af 1914 m. v. Desuden stilledes der til Ministerens Raadighed 2 Mill. Kr. for Finansaaret 19¹⁷/ts og ligeledes 2 Mill. Kr. for Tiden V*—³% 1918 til overordentligeStatstilskudtil Endvidere forhøjedes Dyrtidstillæget til 75 % og mindst 1.25 Kr. pr. Dag, medens det samlede Minimumsbeløb for UnderstøttelseogDyrtidstillæg sattes til 2.75 Kr. pr. Dag, dog saaledes, at hvis den samlede Understøttelse derved

vilde komme til at overstige 3/43_/4 af den gennemsnitlige Arbejdsfortjeneste i det paagældende Fag, kunde IndenrigsministerenefterIndstilling Arbejdsløshedsinspektøren paalæggeKassenat den vedtægtsmæssige Understøttelse,saaledesat s/*s/* ikke overskredes. Paa dette Punkt ligger en af de største Vanskeligheder i Arbejdsløshedsunderstøttelsen,fordiDyrtiden saa store Understøttelser,forat understøttede overhovedet kunde opretholdeLivet,at ved Understøttelserne nærmede sig Arbejdslønnen og derved kunde friste mindre modstandsdygtigeIndividertil søge Understøttelse i Stedet for Arbejde¹). Om dette Punkt har Opmærksomheden fra vide Kredse, der ellers ikke beskæftiger sig med de herhenhørendeSpørgsmaal, sig. Endelig bestemmerLoven,at der modtager Dyrtidstillæg gennem Arbejdsløshedskassen, ikke derved udelukkes fra at faa Del i de Foranstaltninger, som -med Hjemmel i Dyrtidsloven træffes for alle Kommunens Beboere eller de Beboere, hvis Indtægt ikke overstiger en nærmerefastsatGrænse. saadan Opfattelse af BestemmelserneiLoven 27/io 1917 havde nemlig nogle Kommuner gjort til sin, jfr. Indm. Cirk. 15/i 1918, der meget stærkt vender sig imod denne lidet velvillige FortolkningafLoven, Cirk. n_n 1918. Statens Udgifter i Henhold til de foran nævnte Lempelser i Loven af 1914 udgjorde indtil 31/₃ 1918 godt 2 Mill. Kr. og til Dyrtidshjælpenm.v. 12'Zz Mil!. Kr. Loven 8/s 1918 gjaldt til 30./.; 1918, men forlængedes ved Lov 7? 1918 til 31/io 1918, samtidig med at det Beløb, der var stillet til MinisterensRaadighed,forøgedes 2 til 5 Mill. Kr. DesudenforeskrevLoven af en Kommission til Undersøgelse af det hele vanskelige Spørgsmaal.

---

1) Jfr. Arbejdsløshedsinspektørens Bemærkninger, Rigsdag-slidende 19¹⁷ ;s, A, Sp. 3 691.

Et andet af de Forslag, Indenrigsministeren forelagde den 25/i 1918, blev til Lov -°/3 1918 om Eftergivelse af Kommuneskatter i Skatteaaret 19¹⁷/i8 for saadanne Personer, økonomiske Forhold taler derfor. Loven var videre end Lovforslaget, der som Begrundelse forlangte, at Trangen skulde være fremkommen ved den herskende Arbedsløshed. tilsvarende Bemyndigelse, som der herved gaves Kommunerne, har Finansministeren iflg. den gældende Lovgivning for Statsskatternes Vedkommende¹).

Endvidere fastsætter Lov i2_/h 1918 om Understøttelse til übemidlede arbejdsløse Fiskere, at saadanne i Tiden l/n 1917 til 31_/3 1918 kunde erholde et Tilskud af Statskassen paa indtil 110 Kr. maanedlig for Familieforsørgere. Motiveringen de standsede Tilførsler af Petroleum til Motorerne og de høje Priser paa Petroleum og paa Fangstredskaber, om disse overhovedet kunde faas. Man mente ikke, at en egentlig Arbejdsløshedskasse dette Erhverv ret vel lod sig oprette, og man førte derfor det i Lov 27/io 1917 optagne udvidede Understøttelsesprincip over, idet man jo ogsaa der gennem Dyrtids- og Huslejehjælpen havde forladt Forsikringsprincippet. af Betingelserne for at faa Understøttelse efter Lov 12/3 1918 var den, at vedkommende ikke i 1917 maatte have haft en Nettoindtægt over 5 000 Kr., hvis han var Familieforsørger, og 2 500 Kr., hvis han ikke var det.

Endelig er Lov V* 1918 om Statstilskud til kommunaleArbejder, Indm. Cirk. V* 1918, et Forsøg paa, i Modsætning til fornævnte Love, at afbøde Arbejdsløsheden, ikke blot dens Følger. Loven gaar ud paa, at der ydes Kommuner, som optager Laan for derigennem at kunne iværksætte Arbejder til Afhjælpning af Arbejdsløsheden,

---

1) Ved Skattedepartementets Cirkulære 1T_.1 1917 henledtes Skatteraadenes paa, at denne Begunstigelse ikke maatte bringes til Anvendelse, naar Anmodning om Nedsættelse af den skattepligtige Indkomst begrundedes ved Tab forvoldte ved Børsspekulationer.

Statstilskud til Forrentning af saadant Laan. Statstilskudet fastsattes til en halvaarlig Ydelse af indtil 3/43_/4 °/o af Laanets oprindelige Beløb i 8 Aar, dog 11/I¹/ 4 °/o, hvis Laanet anvendestil af Ejendomme med Boliger for den mindre bemidlede Del af Befolkningen, ligesom der ogsaa kan ydes Statstilskud til Laan til Byggeforeninger, der vil opføre Boliger- for de mindre bemidlede. Statstilskudet udbetales gennem „Den midlertidige kommunale Laanekasseaf (Lov 12A 1915), jfr. kgl. Andg. 6A 1918, idet der i denne oprettes en ny („2den Afdeling"), hvis Midler i Lighed med hvad der fandt Sted for Iste AfdelingsVedkommende ved at Pengeinstituterne til Brug for disse Laan til Kommunerne stillede til Raadighedfor indtil Vs °/o af deres Balance, d. v. s. lait ca. 30 Mill. Kr. til Kurs 98 at forrente med 5 °/o^l). Loven benyttedes i stort Omfang, saaledes at der søgtes Statstilskudtil af kommunale Arbejder til et samlet Beløb af BIV2 Mill. Kr., hvoraf vilde medgaa til Arbejdsløn30V2 og til Indkøb af Materialier af dansk Oprindelse2 ¹/s Mill. Kr.²). Til dette gode Resultat virkede vel ikke blot de tvingende Forhold, men ogsaa den Ansporing, der udgik fra det af Indenrigsministeriet 17_/n 1917 nedsatte „Indenrigsministeriets Arbejdsudvalg", hvis Formand er DepartementschefH. og hvori Repræsentanter for saavel Arbejdsgivere som Arbejdere m.fl. havde Sæde. Ikke blot opnaaede Udvalget at faa igangsat en Række kommunale Arbejder, men ved at undersøge og fremdrage saadanne Omraader, hvor ogsaa Staten eller Private kunde igangsætte Arbejder³), lykkedes det Udvalget i ikke ringe Grad at bidrage til en Begrænsning af Arbejdsløsheden.

Lovene om Udlaan af Statskassen til Byggeforeningerm.

---

1) Rigsdagstidende 19¹'/₁ , Folketinget, Sp. 2 726.

2) Rigsdagstidende 19¹⁸,i_9, A, Sp. 2 383.

3) Jfr. en Redegørelse i Berl. Tid. " .-, 1918 for Udvalgets Virksomhed.

germ.v. skal blive nærmere omtalt nedenfor paa sit Sted i Afsnittet: Forbrugsregulering og Priser, da deres væsentligsteFormaal at tilvejebringe Boliger, mindre at afhjælpe Arbejdsløshed.

Men paa dette Sted skal endnu omtales Foranstaltningerne Udredelse af Driftslaan til mindre Erhvervsdrivende Landbrug, Haandværk og Handel. Foranledningen blev givet ved et Andragende fra De samv. danske Husmandsforeninger om Driftslaan til de ved Krigsforholdene stillede smaa Jordbrug. Imidlertid mente Regeringen, at tilsvarende vanskelige Forhold kunde være til Stede for smaa Næringsdrivende i andre Erhverv, og Lov 2% 1918 omfatter derfor baade Landbrug, Haandværk Handel, saaledes at der i Finansaaret 19^I!Vi9 kan stilles 5 Mill. Kr. til Raadighed for Landbruget og andre 5 Mill. Kr. for Haandværk og Handel og ligestillede, ialt 10 Mill. Kr. til Udredelse af Driftslaan paa højst 500 Kr. Laanene ydes rente- og afdragsfrit i de første '6 Aar og forrentes derefter med 4 % aarlig og Afdrag i Løbet af 10 Aar. For Jordbrugeres Vedkommende var det en Betingelse at komme i Betragtning, at den paagældende Ejendom ikke var ansat til højere Ejendomsskyld end 15 000 Kr. (Lovens § 1), for de øvrige erhvervsdrivende, at de ikke for 19¹⁸/i9 var ansat til skattepligtig Indkomst over 2 000 Kr. eller Formue over 8 000 Kr., jfr. Handelsmin. :_7<; og -'/*; 1918. Medens Laan-Ansøgningerne for Landbrugets Vedkommende behandledes af Husmandsorganisationerne, Handelsministeriet for de andre Erhverv et Udvalg med fhv. Borgmester Marstrand som Formand med Repræsentanter for de interesserede Erhverv i Udvalget. Fristen for Indsendelse af Andragender om Laan udløb 7? 1918.

Medens en Oversigt over Kommunernes finansielleForhold disse Aar først kan gives, naar det fornødne Regnskabsmateriale foreligger, kan det antydningsvisanføres, medens i 19¹⁷ is (KalendeTaar 1916)

44 Byer havde en Skatteprocent af under 6, var dette i 19¹⁸/i9 (1917) kun Tilfældet i halvt saa mange Byer, og medens i førstnævnte Aar kun 2 Byer havde en Procent over 8, var dette i 19¹⁸Ao Tilfældet med 9 Byer. Der har altsaa for Byernes Vedkommende været en stærk Bevægelsei af Skatteprocentens Forhøjelse, medens Forholdene i Landkommunerne ikke viser nogen synderlig Forandring. Byerne har jo i en ikke ringe Grad lidt under Arbejdsløshedens og Dyrtidens Tryk paa den mindre bemidledeDel deres Befolkning, jfr. den ovenomtalte Lov af a% 1918 om Eftergivelse af Kommuneskat samt den hele Fremstilling af de trufne Foranstaltninger til Afværgelse af Arbejdsløsheds og Dyrtids Følger. For Staden KjøbenhavnsVedkommende i Kommunens Regnskab for 19¹⁷/iB, S. B—9,8^—9, et detailleret Dyrtidsregnskab, der balancerermed ³/2 Mill. Kr., hvoraf Indtægter for ca. ISVa Mill. Kr.s Vedkommende stammer fra Tillægsskatter, Resten fra Statens Tilskud. Af de større Summer paa Udgiftssiden skal nævnes: Nedsættelse af Brændselspriserne (4.27 Mill. Kr.), Nedsættelse af Kogegaspriserne (4.is Mill. Kr.), Rabatmærkerpaa m. v. (3=7? Mill. Kr.). almindelig Dyrtidshjælp(2.79 Kr.), Alderdomsunderstøttelsen (2.24 Mill. Kr.), Arbejdsløse (2.0e Mill. Kr.) m. v.

II. Børsforhold og Pengevæsen.

Som Tabel 111 b viser, oplevede Aktiemarkedet i Sommermaanederne 1917 en ny Højkonjunktur, hvortil i første Række medvirkede Halvaarsopgørelserne fra de C. K. Hansenske Dampskibsselskaber og Sammenslutningen al Selskaberne Myren og Gefiori. Desuden viste svenske og norske Spekulanter megen Interesse for Kjøbenhavns Børs. Men de fremadskridende Følger af Blokaden: de stadigt

formindskede Tilførsler, den stigende Arbejdsløshed, alt det man havde frygtet og som havde lammet Børsen i Forsommeren, atter Opgangen. Men de havde ogsaa en anden Virkning, idet de standsede Erhvervslivet, foraarsagede Nedslagtning af Kreaturer, forhindrede Nyanskaffelser og Udvidelser: gjorde Pengene „husvilde", og disse husvilde søgte at komme til Anvendelse. Da derfor Brest-Litovsk-Forhandlingerne begyndte, da Troen paa eller maaske snarere Haabet om, at den almindelige Fred nu maatte komme, da Fredsdrøftelserne rundt om begyndte at tage Fart, saa benyttede Børsspekulanterne Lejligheden til atter at sætte Liv i Kurserne¹), og opad gik det over Stok og Sten²). Denne Pengerigelighed gav sig ogsaa Udslag i Omfanget af Emissioner, der i Tiden 7» 1917—³¹A 1918 udgjorde ca. 400 Mill. Kr., hvoraf ca. 220 Mill. Aktier.¹) En Bevægelse, der i mange Henseender svarer til den ovenfor skitserede for Aktiekurserne, genfindes for Vexelkurserne IV). Ogsaa her standser Nedgangen ved Nytaarstid, hvorefter Niveauet holder sig ret uforandret gennem Resten af den her behandlede Periode. Aarsagerne til disse Bevægelser²) er i alt væsentligt de samme som angivet for Aktiekurserne. Det er Fredsdrøftelser og formodede der især sætter Kurserne i Vejret, men nogen Indflydelse har vel ogsaa de Laan haft, der herfra ydedes Udlandet, saaledes viser Posterne: Korrespondenter Udlandet og Diverse Debitorer paa Nationalbankens Balance (Tabel V) en stærk Stigning, jfr. nedenstaaende Oversigt, hvori Posterne 1 og 2 findes paa Diverse Debitorer.

---

1) Ved Lov²⁰/3 1918 ændres Beregningen af den Kurs, hvortil Sparekasserne 31/a 1918 skal optage deres Obligationer derhen, at den fremkommer som Gennemsnit af den sidst noterede Køberkurs og Kurserne pr. 81/s .og 87t 1914, 81/» 1916 og 1917, forsaavidt og i det Omfang, Obligationerne har været i Sparekassens Besiddelse disse Aar.

2) Med Hensyn til nærmere Enkeltheder maa henvises til „Finanstidendes'

1) Finanstidende u/» 1918.

2) Under Hensyn til de svingende Kurser paa udenlandsk Mønt fastsattes Skattedepartementets Bkg. Vio og 6/io 1917, */i og V« 1918 Omsætningsforholdet imellem udenlandsk Mønt og dansk Mønt til Brug ved Stempelberegninger.

Angaaende Underkursen paa danske Sedler i Sverige (jfr. Tabel IV) skriver Nationalbanken i sin Beretning for Bankaaret 19¹⁷/i8 bl. a.: „Aarsagen til „Disagioen" hidrører selvfølgelig dels fra den direkte Omsætningsbalance mellem Landene, dels fra hvert af Landenes Omsætningsbalance

mod Agiotagen, der jo iøvrigt ogsaa kan virke til Udligningaf vil næppe føre til noget, og da det hastigt viste sig, at den af de danske Banker i de første Dage af August 1917 vedtagne Forholdsregel, ikke at købe fremmed Valuta i Sverige og Norge og ikke at sælge svensk og norsk Valuta til Udlandet, blev uden Resultat, bortfaldt denne Forholdsregel, uden at nogen ny er traadt i Stedet. Derimod har Nationalbanken selv paa et enkelt Punkt grebet ind. Om der end en Tid lang tillagdes det hele Disagio-Spørgsmaal en urimelig Vægt i Forhold til de mange andre, langt væsentligere abnorme økonomiske Foreteelserunder frembyder Disagioen jo dog ret betydeligeUlemper, Banken ønskede da at gøre sit til en Lempelse af Forholdet for danske Købere af svenske Varer. Den stillede derfor en Tid lang den svenske Valuta, den var raadig over, til Disposition for en Kreds af Vareimportørerfra til en Pris, der var væsentlig under Markedsprisen.Ogsaa saadan Forholdsregel medfører jo imidlertid en vis Vilkaarlighed, naar ikke den hele Importørkredskan samme Vilkaar, og man har derfor ikke vedblivende kunnet praktisere den".

I Dagene B—9. Maj 1918 afholdtes et nyt Møde i Kjøbenhavn mellem de skandinaviske Seddel bankers Direktører. Som Resultat af dette Møde fremkom bl. a. Forslag til Forbud mod Indsmeltning af Skillemønt (Lov 31/5 1918), idet Priserne paa Kobber og Sølv var naaet op i en saadan Højde, at det var blevet fordelagtigt at indsmelte den cirkulerende Bronce- og Sølvmønt. — Den tidligere (56. Bd., S. 163) omhandlede Overenskomst mellem de tre skandinaviske Lande om Fremstilling af Jernskillemønt til almindelig Kundskab ved Finansmin. Bkg. 2% 1917, hvorefter der paa Grund af Kobbermangel skulde udmøntes 5-, 2- og 1-ører af Jern, jfr. Lov *7io 1917 og Finansmin. Bkg. 14/u 1917.

De Love, hvorved Nationalbanken efter kgl. Resolution
Nationaløkonomisk Tidsskrift. LVH. oc

fik Ret til at undlade at købe Guld¹) til 2 480 Kr. pr. kg fintog at undlade Indløsningen²) af dens Sedler med Guld, samt hvorved den fri Udmøntningsret³) suspenderedes,er hver af Lovenes Udløb bleven fornyet.

---

1) Jfr. kgl. Res. 29_/8, aB/io, 24/ia 1917; Lov "7a 1918 og kgl. Res. '¦"!i, ™U 1918.

2) Jfr. Lov 19/₂ 1918.

3) Jfr. kgl. Res. 87«, 30/io, 81/is 1917; Lov 1H 2 1918 og kgl. Res. Vs, :i0/₄ 1918.

Men allerede fra Marts 1916 *) var Lovhjemlen til at nægte Indløsning af Sedlerne ikke bleven benyttet, naar der ikke for Nationalbanken forelaa Grund til at tro, at ulovlig Export tilsigtedes.

III. Forbrugsregulering og Priser.

Efter at de tidligere (56. Bind, S. 169) omhandlede Opgørelser over tilstedeværende Lagre af Kul og Koks var tilendebragte, og da man i det hele skønnede at have vundet Overblik over, hvorledes Landets Forsyninger med udenlandsk Brændsel i Vinteren 19¹⁷/i8 sandsynligvis vilde stille sig²), bemyndigede Indenrigsministeriet ved en Tillægsbekendtgørelse 13/9 1917 til Bkg. Hl/i 1917 Kommunalbestyrelserne efter Aftale med Statens Kulfordelingsudvalg tillade Hjemmene, Forretningslokaler og Institutioner Kakkelovne eller til Varmeanlæg at forsyne sig med indtil Halvdelen af det normale aarlige Forbrug af udenlandsk Brændselet kunde købes enten fra private Handlende³) under Kommunalbestyrelsens Kontrol eller direkte Kommunens Beholdninger. — Under 24/ i 1918 udsendtes der fra Handelsministeriet Meddelelse om, at der efter Forhandling med Finansudvalgene, Fragtnævnet og Krigsforsikringen for danske Skibe var truffet Ordning til Reduktion af Forsikringspræmierne, saaledes at Kulfragterne fra nævnte Dato vilde falde fra 110 til 97 Kr. pi. Ton (jfr. 56. Bd. S. 170 og 221).

---

1) 56 Bd.. S. 162 staar L. 3 franeden fejlagtig: Marts 1917.

2) I Tiden 1/s1_/s 1917_— ³¹/₇ 1918 udgjorde Indførselen af Kul, Kok⁵;, Cinders og Briketter ialt 2.4 Mill. Tons mod godt 3._o Mill. Tons i Aaret 1913.

3) Ved Bkg. ls/_io og 4''i2 1917 og to Bkg. 27/₆ 1918 reguleredes de i Bkg. 31/₇ 1917 tilladte Maximalbeløb til Dækning af Omkostninger Fortjeneste ved Salg m. v.

Ved Indm. Bkg. 1;i 10 1917 (jfr. Bkg. -1. v> 1917 og 3/43_/4 1918 og Cirk. 3_{/i 3} 1917) førtes Lukketiden i Forretninger tilbage til Kl- 6 for Ugens 4 første Dage, Kl. 7 Fredag og Kl. 9 Lørdag, medens Tidspunktet efter 7± 1918 atter rykkedes en Time ud (jfr. Lov -% 1918 og Indm. Bkg. S0/₃ 1918, der begge traadte i Kraft [_,i 1918).

Med Hensyn til den hjemlige Brændselsproduktionskal anføres: I Henhold til Loven af -° i 1917 (forlænget indtil :J1_/3 1919 ved Lov 20/;< 1918, jfr. Bkg. 3% 1918) og i Fortsættelse af de i Bkg. 7/o7_/o 1917 givne Bestemmelser paalægger Indm. Bkg. '", io 1917 LandetsSkove Plantager en Brændehugst for Tiden indtil 74 1918 omtrent dobbelt saa stor som Normalhugst (denne anslaaet til ca. 700 000 m^:i), hvilket ogsaa naaedes. Desudenindeholder ^L) detaillerede Regler for Hugsten, Priser, Fremskaffelse af Arbejdskraft m. v. (jfr. ogsaa 56. Bd. S. 171). Fordelingen af det saaledes fremskaffedeBrænde i Henhold til Indm. Bkg. 17/u 1917 til Beboerne i Landkommuner og smaa Bykommuner paa den Maade, at der fra Brændselsnævnet tilstilledes de paa.gældendeKommuner paa hvilke de af Beboerne,der Brænde, maatte tegne sig. De paagældendeKommunalbestyrelser

---

1) Ved Indm. Bkg. - 2 1918 tilpligtedes Indehavere af Spormateriel, Tipvogne, Lokomotiver m, v. (dog ikke Stats- og Privatbaner samt koncessionerede Sporvejsselskaber) at give Brændselsnævnet Meddelelse deres Beholdning af Hensyn til Fremskaffelsen af Spor og Materiel til Brændselstransport, (der indkom 280 Andragender om Nævnets Bistand til at erholde det omhandlede Materiel), ligesom 'M,'s 1918 paalægger Ejere af Lokomobiler at overlade „Lokomobilnævnet", der nedsattes i nær Tilknytning til Brændselsnævnet, for et nærmere fastsat Tidsrum mod fuld Erstatning til brændselsproducerende Virksomheder, der efter Nævnets ikke paa anden Maade kunde forskaffe sig Drivkraft. - Ved en Meddelelse af "s 1917 havde Indm. givet Tilladelse til, at der til Fyring i Lokomobiler til Tærskningen anvendtes lette Brændselsmaterialer (Tørv. Kvas, Spaaner osv.).

gældendeKommunalbestyrelserstod derefter økonomisk inde for Effekterne, efterhaanden som de stilledes til Raadighedfra Det Brænde, der ikke var fordelt paa denne Maade, tildeltes Bagerier, medens Bestillinger fra Mejerier og andre Industrier, Kirker, Skoler m. v. kun i ringe Omfang kunde imødekommes. Husholdningernefik 1 rm pr. Indb. — For at udnytte de foreliggende Muligheder og ogsaa for at afhjælpe Arbejdsløshed, opfordrede Brændselsnævnet Kommunerne til at lade foretage Stødoptagning ved Hjælp af Arbejdsløse,ligesom for at interessere ogsaa Skovejerefor Sag ved Bkg. 10,'i 1918 tillod disse at fradrage alt produceret og Amtsfordelingsinstitutionen tilbudt Stødbrænde i deres Pligthugst. Endvidere fastsattes ved Indm. Bkg. n/<n/< 1918 nærmere Regler for Salg af Stødbrændeog et Producenterne eventuelt tilkommende Statstilskud til Stødoptagelsen. — Da det maatte forudses, at de danske Skove ikke i kommende Aar uden at tage Skade paany kunde bære en saa stor Hugst, opkøbtes i Sverige en Reservebeholdning paa 150 000 rm Brænde.

For at sikre Husholdningerne deres forbrug af Tørv i Tiden 7? 1918—³% 1919 blev det ved Indm. Bkg. a7/u 1917 (jfr. Bkg. n_U 1918) indtil videre forbudt alle andre end Husholdninger at træffe Aftale om Levering af .Tørv af Produktionen 1918, medens det samtidig paalagdes alle, der agtede at producere Tørv til Salg, at tilbyde Amtsfordelingsinstitutionernehele forventede Produktion, der ikke var bestilt af Husholdningerne. De i denne Bkg. indeholdte Prisfastsættelser m. v. specificeredes nærmere ved Indm. Bkg. 27/₂ 1918 (jfr. Bkg. 18/-> og 2% 1918) med Hensyntagen til Aske og Vandindhold, med Tillæg for Stakning og Kørsel samt med Regler for Videresalg. Da Mangler paa faste Regler for Prøveudtagning af Tørvene foranledigede mange Uoverensstemmelser og Henvendelser til Brændselsnævnet, udfærdigede dette under 17_/o 1918

Regler for Prøveudtagning og Prisansættelse for Tørv og under "Vn 1918 Anvisning til Bestemmelse af FugtighedsogAskeindhold Tørv til Vejledning for de til Analysering autoriserede Laboratorier og Apoteker. — I Februar 1918 gav Brændselsnævnet dernæst de Husholdninger, der ikke selv havde bestilt Tørv (jfr. ovenfor), samt Mejerier, Bagerier,Kirker, o. 1. Adgang til igennem Kommunerne (udenfor Hovedstaden) at bestille Tørv. Den samlede Tørveproduktioni 1918 anslaas til 4 500 Mil!. Tørv mod normalt ca. 800 Mill. — Den ovenfor omhandlede Foranstaltning til Fremskaffelse af Transportmateriel' til Brændselstransport havde naturligvis i særlig Grad Sigte paa Transport af Tørv. — Endelig skal det nævnes, at Brændselsnævnet indkøbte en Reservebeholdning paa 275 Mill. Tørv af bedste Kvalitet, samt forestod Fordelingen af en Extraration Heste-Foder paa 24 000 hkg til 4 500 TørveproducentersHeste').

Hvad endelig angaar Brunkuls produktionen, skal det anføres, at efter at Brændselsnævnet i Henhold til Indm. Bkg. UA 1917 havde fastsat Maximalpris paa Brunkul fra de fleste private Lejer, gav Indm. Bkg. "/vz 1917 saadanne Lejer Tilladelse til Handel med Brunkul. Hensigten med den saaledes fastsatte Maximalpris var den at hindre, at der kom Brunkul i Handelen med ringere Brændselsværdi end forsvarligt. 35 af disse Lejer havde indtil Udgangen af August 1918 solgt 7 500 t Brunkul, medens Brændselsnævnet overtaget 21 000 t hos dem og selv paa de to exproprierede Lejer (Troldhede og Fasterholt) fremskaffet 83 000 t, af hvilken samlet Mængde Nævnet indtil Udgangen Semtember 1918 havde solgt 95 000 t. Da Fasterholtkullene egnede sig til Husholdningsbrug, og Afsætningen hertil, da Lægerne ansaa dem for sundhedsfarlige, meget trægt, standsedes Driften af Lejet i August

---

1) Berl. Tid. 2 4 1918.

De for Brændselsoliefordelingen tilgrundliggende Hovedbestemmelser findes i Indm. Bkg. -2/s 1917 om Salg og Udlevering af Petroleum og Brændselsolie m. v., jfr. Indm. Cirk. 27s 1917. Herefter fandt Udlevering af Olie til Motorer, teknisk Brug og Statsinstitutioner Sted fra Brændselsolie-Nævnet, der dog kunde overdrage Kommunalbestyrelserneat visse bestemte Mængder Petroleum til særlige Formaal (f. Eks. til Tærskning)¹), medens Olie til Belysnings- og Kogebrug i Husholdninger m. v. kun maatte udleveres fra de Handlende imod Mærker, som fra Nævnet tilstilledes Kommunalbestyrelserne og af disse til Belysningsbrug udleveredes til saadanne Forbrugere, der ikke havde Gasbelysning og ikke elektrisk Forbindelse fra Værker med anden Drivkraft end Olie. Var der Forbindelse med et Olieværk, kunde Forbrugerne (eller Kommunalbestyrelsenpaa Vegne) aflevere de dem tilkommendeMærker Værket, der leverede en forholdsvis Mængde Elektricitet²). Den nærmere Ordning med Mærkernevar den, at der til Belysningsbrug i Husstande udleveredes saakaldte Husstandsmærker, hvis Paalydende hver Maaned fastsattes af Nævnet og var svingende efter de forhaandenværende Lagre³), medens der til Belysningsbrugi

---

1) Den Vn 1917 standsede Nævnet Udlevering af Petroleum til Motordrift teknisk Brug; af Olie uddeltes i Novbr. fuld, i December halv Ration. Fra Vi 1918 udleveredes heller ikke mere Olie til Motorer, dog var der overdraget Ernæringsraadet 400 t den '/f11917 til Fordeling til saadanne Møller, som ikke havde anden Drivkraft og hvis Drift maatte anses for samfundsmæssig nødvendig og Vii 1917 yderligere 250 t, foruden at Raadet havde faaet Petroleumsmærker, til 71'27¹'2 t, til Anvendelse ved Aftærskning i særligt Tilfælde.

2) Ved Indm. Bkg. n/i2n/i2 1917 bemyndigedes Kommunalbestyrelserne til at regulere Anvendelsen af Elektricitet til Opvarmning, jfr. Bkg. 2<B2_<8 1917, hvorved de bemyndigedes til at regulere Anvendelsen til Belysning. Disse Bestemmelser har dog ogsaa Sigte paa Besparelser Brændsel i ikke-oliedrevne Værker.

3) Husstandsmærker havde i September Maaned 1917 et Paalydende af 1 Liter, i Oktober 1917—Marts 1918 af 2 Liter. Antallet af rationerede Husstande var for hele Landet ca. 470 000.

brugiErhvervsvirksomheder og Institutioner udleveredes „Litermærker" (Mærker med fast Paalydende) efter KommunalbestyrelsensSkøn visse af Nævnet hver Maaned fastsatte Grænser. Til Kogebrug udleverede Kommunalbestyrelsenligeledes til saadanne Husstande,der havde Komfur eller Gasapparat.

Til Trods for Indførelsen af denne Olie-Rationering maatte det staa klart, at med de forhaandenværende Beholdninger ir_7» 1917 skønnede Nævnet at have 10 000 Tons til Raadighed overfor en Normalimport af Belysningspetroleum 80 000 t om Aaret) og med Udsigten til fuldstændig Bortfald af Tilførsler, maatte der gøres Udveje for at skaffe den fornødne Belysning i den tilstundende Vinter. Man rettede derfor Opmærksomheden imod Anvendelse Tran, Carbid og Talg, hvilke Overvejelser fik praktisk Form efter at man den 1/i1_/i 1918 maatte standse Udlevering af Petroleum til Erhvervsbelysning. Til Fordeling Landbruget udsendte Nævnet nemlig Tranmærker¹), der af Kommunalbestyrelserne i Tiden indtil V.-t 1918, da Tranrationeringen ophørte, tildeltes mindre Landbrug efter deres Størrelse, medens større Landbrug saavel som Haandværkere, Institutioner og Skibe henvistes til Brugen Carbid. For at gøre Trannen mere tjenlig til Belysningsbrug Nævnet den med Petroleum, ligesom Nævnet drog Omsorg for Fremstillingen af de fornødne Tran- og Carbidlamper²).

---

1) Ved Justitsmin. Bkg. 15/i» 1917 iorbødes Udførsel af Tran. Tranmærkerne af Nævnet til Kommunalbestyrelserne, der videresolgte til Forbrugerne, hvorefter disse kunde hente Tran hos en af Nævnets Uddelere. Prisen var 2.₅₀ Kr. pr. kg. Der regnedes 1 kg Tran til Landbrug paa under 1 Td. Hrtk., 2 kg til Brug paa I—4 Tdr. Hrtk.

2) Ved Justitsmin. Bkg. 2i'.:_<.. 1917 nedsattes et Udvalg: „Acetylenlampeudvalget", skulde godkende de Lamper og Kogeapparater, der maatte gaa i Handelen, jfr. Indm. Bkg. s. D. En lang Række Bkg. giver de nærmere Regler for Fremstilling og Salg af Lam- perne, de brandpolitimæssige Forsigtighedsioranstaltninger, der skal træffes osv., jfr. Justitsmin. Bkg. "V? 1917, 27/io 1917, 3/io 1917 (hvorved Udførsel af Acetylenlamper forbødes), Min. for off. Arbf Bkg. 2<l u 1917, Handelsmin. Bkg. "i8 n 1917, Justitsmin. Bkg. '-'/.i 1918, ° 5 1918 og Indm. Bkg. 1(i 5 1918.

Til Regulering af Salget af Carbid, der paa Nævnets Foranstaltning var indført fra Norge, bestemtes det ved Indm. Bkg. -3/io 1917, at Carbid kun maatte sælges imod Mærker, ligesom der fastsattes Maximalpris (ved Bkg. 13/n 1917: 1.00 Kr. pr. kg i Detailsalg) paa Carbiden; samtidig ophævedes den i Henhold til Indm. Bkg. lts/io 1917 stedfundne af tilstedeværende Beholdninger, medens det ved Bkg. I9_/o 1917 nedlagte Forbud mod Anvendelse Carbid til Motorer forblev i Kraft indtil "Vi 1918, hvorefter Benzinnævnet kunde give Tilladelse til saadan Anvendelse. Til Regulering af Forholdet mellem Detaillist og Grossist samt til Fordeling af Carbiden mellem disse nedsattes et særligt „Carbidnævn". Det viste sig efterhaanden, at Salget af Carbid ikke var større, end at Mærkeordningen kunde ophæves, hvilket skete fra 16/i 1918 (Indm. Bkg. 29/is 1917). Ved Indm. Bkg. 25/ e 1918 nedsattes til Kr. 1.401_.40 pr. kg.

Endelig standsede Brændselsolienævnet den 1/a 1918 Uddelingen af Husstandsmærker ti! Petroleum, hvorefter der kunde leveres Tællelys¹) til disse Husstande (1/a(¹/a kg pr. Husstand Gang for alle). Det viste sig dog snart, at de ved Nævnets Foranstaltning fremstillede Lys ikke blev aftagne Rationering, hvorfor de gaves i fri Handel.

For endvidere yderligere at forøge Mængden af Brændselsolieindførtes
Række Bestemmelser vedrørende Tjære,

---

2) Ved Justitsmin. Bkg. 2i'.:_<.. 1917 nedsattes et Udvalg: „Acetylenlampeudvalget", skulde godkende de Lamper og Kogeapparater, der maatte gaa i Handelen, jfr. Indm. Bkg. s. D. En lang Række Bkg. giver de nærmere Regler for Fremstilling og Salg af Lam- perne, de brandpolitimæssige Forsigtighedsioranstaltninger, der skal træffes osv., jfr. Justitsmin. Bkg. "V? 1917, 27/io 1917, 3/io 1917 (hvorved Udførsel af Acetylenlamper forbødes), Min. for off. Arbf Bkg. 2<l u 1917, Handelsmin. Bkg. "i8 n 1917, Justitsmin. Bkg. '-'/.i 1918, ° 5 1918 og Indm. Bkg. 1(i 5 1918.

1) Fui at fremskaffe den fornødne Talg hertil (og til Sæbefabrikationen) paalagdes de} ved Indm. Bkg. M 10 191 7 enhver der slagtede Heste og Hornkvæg m. v. at sælge al den derved fremkomne raa Talg til et af Landbrugsministeriet autoriseret Talgsmelteri. Talgen kunde derefter erholdes efter Ansøgning til Landbrugsministeriet til de i Bkg. fastsatte Maximalpriser (jfr. Bkg. '9 1917).

jfr. Indm. Bkg. 19_-4 og I(V>, 1918, hvorefter Tjære ikke maatte anvendes uden Tilladelse fra Brændselsolienævnet, dog bortset fra, at Kommunerne til Drivkraft i egne Anlæg kunde bruge den af deres eget Gasværk fremstillede Tjære i en Mængde, der svarede ti I Halvdelen af det normale Solarolieforbrug. Samtidig fastsattes Maximalpris paa Tjære (^9O Kr. pr. t ab Værk).

Som omhandlet i den foregaaende Oversigt (56. Bd., S. 173) fastsatte Indm. Bkg. 2% 1917') om Benzin og Benzol m. m. Regler for Opblanding med Sprit samt for Kørselen med denne Blandingsvædske m. v. Imidlertid viste det sig, at der ikke kunde fremskaffes det til Opblandingenforudsatte Sprit, saaledes at Efterspørgslenefter til den i Bkg. tilladte Kørsel ikke kunde tilfredsstilles. Ved Indm. Bkg. 8/98_/9 1917 udvidedesderfor Kompetence til at foretage en egentlig Rationering af de forhaandenværende Køremidler, hvorhos det forbødes at anvende indenlandsk Sprit undtagen til Lægers, Dyrlægers og anden nødvendig Kørsel. Det tillodes dog Indehavere af Blandingsvædsken at opbruge denne uanset fornævnte Bestemmelse. I Løbet af Efteraarsmaanederneudrationerede derefter de forhaandenværendeLagre amerikansk Benzin og tysk Træbenzin til Læger og Dyrlæger, til nødvendig offentlig Kørsel m. v. samt til teknisk Brug (jfr. ogsaa Indm. Bkg. 12/i 1918, hvorefter Anvendelse af Benzin og Benzol til teknisk Brug kun maa finde Sted efter Tilladelse fra Benzinnævnet). Da den vestfra kommende Benzin derefter var opbrugt, foretogesRationeringen den sydfra kommende af det "i Januar 1918 oprettede „Statens Fordelingskontor for Benzin og Benzol fra det sydlige Udland", saaledes at Nævnet behandlede de indgaaede Andragender og Fordelingskontoretderefter den egentlige Rationering.

---

1) Ved Bkg. -" i-j 1917 tillodes Kørsel i Julen, ved Bkg. 18'i 1918 forhøjedes Maximalprisen for Benzin til l.io Kr. pr. kg, hvilken Pris ved Bkg. so_,'» 1918 ogsaa fastsattes for Benzol.

Da det imidlertid maatte formenes, at de i Bekendtgørelse 8/₉ 1917 fastsatte Bestemmelser snart vilde standse al privat Motorkørsel, naar Hensyn toges til de tilstedeværende Beholdningeraf men da en saadan Indskrænkning i Kørselen ikke fandt Sted og da det ovenikøbet konstateredes,at Del af den af Nævnet til teknisk Brug udleveredeBenzin til Motorkørsel, bestemtes det ved Indm. Bkg. 8/e 1918, at enhver Motorejer, der ønskede at benytte sit Køretøj efter 25. s. M. skulde give Indberetningtil om sin resterende Beholdning af Køremidler,hvorefter saafremt Anmeldelsen fandtes behørig,tilstillede et Kørebevis, der skulde medføres ved Kørselen og paa Forlangende forevises for Politiet. Der indgik 7 000 Anmeldelser, hvoraf 3 700 toges i Betragtning.

Grundlaget for de Bestemmelser, der angik Forsyningen Mennesker og Dyr med de nødvendigste Fødemidler i Landet i den her behandlede Periode, var Kornloven 3. August 1917, jfr. 56. Bd., S. I*9o, der videre udformer og fæstner de alt bestaaende Principer. Ved denne Lov tilpligtedes Landbrugerne at afhænde al Rug og Hvede¹) af Høst 1917 til Staten til en Pris af 26 Kr. pr. 100 kg og endvidere et nærmere fastsat Kvantum ²) til 23 Kr. pr. 100 kg. Den Jordbruger, der havde afleveret 450 kg Rug og Hvede pr. 1 000 Kr. Jordværdi, var fritaget for Aflevering af Byg og Havre (Blandsæd), medens disse Kornsorter i øvrigt skulde afleveres i saa stort Omfang, at Jordbrugeren i alt afgav 450 kg Korn pr. 1 000 Kr. Jordværdi. Enhver Jordbruger havde dog

---

1) Frarensning og andet til Menneskeføde übrugeligt Korn indtil 3% af Avlen tillodes det dog Landbrugerne at tilbageholde, jfr. ogsaa Indm. Bkg. V« og 20/ y 1917 om Forbud mod at anvende Rug og Hvede til Fodring, Bkg. 20_'9 1917 om Forbud mod Fodring med Gryn og Grynmel og Bkg. 3% 1918 om Overtagelse af beskadiget Mel m. v.

2) Ang. Boghvede se Indm. Bkg. e>'s og 22/ i-> 1917.

Ret til, forinden Afleveringen af Vaarsæd fandt Sted, at forbeholde sig til Anvendelse paa egen Ejendom indtil 450 kg Vaarsæd pr. 1 000 Kj"- Jordværdi. Loven fastsatte dog visse Indskrænkninger i denne Forbeholdsret for de Jordbrugeres Vedkommende, som ikke havde besaaet \io af deres Agerjord med Vintersæd, medens paa den anden Side Afleveringspligten for Korn forholdsvis nedsattes efter Ejendommens Mose- og Skovareal og efter Omfanget af Sukkerroe- og Cikoriedyrkning¹).

Den Del af sin Avl, en Jordbruger ikke var pligtig at aflevere, havde han Ret til at disponere over til Anvendelse i sin Bedrift, men han maatte kun sælge til Staten (Indm. Bkg. •', 7og 3/io 1917, fra hvilke Ernæringsraadet¹') ved Bkg. 'Ys 1917 bemyndigedes til at dispensere), der iflg. Lovens § 2 var bemyndiget til at give 25 Kj. (2 Kj. Overpris) 100 kg Byg eller Havre for at bringe Statens samlede Kornbeholdning op .til 850 000 t.

---

1) Jfr. ogsaa Indm. Bkg. ~ :-, 1918.

2) I Henhold til Kornlovens § 8 (Tilkaldelse af Sagkyndige til Deltagelse Administrationen) nedsatte Indenrigsministeriet det saakaldte med Godsejer Moesgaard-Kjeldsen som Formand og bestaaendc af 5 Medlemmer og en Sekretær (Repræsentanter de politiske Partier, Andelsbevægelsen og den landbrugsvidenskabelige Ved at overdrage dette Raad den vanskelige Administration af Kornloven, fritoges Ministeren dels for det betydelige Arbejde og det store direkte Ansvar, der vilde have paahvilet ham, hvis Loven var administreret umiddelbart af Indenrigsministeriet, dels maatte Raadets Sammensætning i Landbrugernes være en Garanti for, at de Bestemmelser, der blev trufne, fra ethvert Synspunkt set var nødvendige. Man maa jo ikke glemme, at Kornloven tilpligtede det danske Landbrug at afgive en betydelig Del af Foderkornet og alt Brødkorn (en Bestemmelse, saavidt vides ikke har turdet træffe andre Steder), hvorefter Landbrugerne fik Brødkort som den øvrige Befolkning. Gnidningen maatte naturnødvendig blive stor. Det tillodes dog de Husstande, der havde egen Kværn, at hjemmeformale det Korn, der kunde købes paa de Husstandene tildelte Brødmærker (Indm. Bkg. 1K 10 1917).

Den nærmere Maade, hvorpaa Statens Korn fremskaffedes,opbevaredes fordeltes i Høstaaret 19¹⁷/is, skal her kun beskrives i Hovedtræk¹). Ved Samarbejde mellem Ernæringsraadet og Det statistiske Departement udarbejdedes Kornligningslister²), med Oplysning om Areal og Jordværdi paa hver enkelt af Landets Ejendomme. Af disse Lister beregnede de kommunale Myndigheder³) hver Ejendoms Leveringspligt. De pligtige Kvantum Korn skulde derefter af Landbrugerne mod den i Kornloven fastsatte Betaling afleveres til Statslagrene⁴), (hvortil Ernæringsraadet valgte de tilstedeværende Lagerrum hos Købmænd, Møllere o. 1., med hvem der sluttedes særlig Kontrakt om for egen Regning og Risiko at modtage og opbevare Kornet samt om Regnskabsføringen over ind- og udgaaede Partier). Statslageret gav derefter Jordbrugeren Kvittering for det modtagne Korn, hvilken Kvittering han tilstillede det kommunaleKornnævn Afskrivning paa Ligningslisten. Den af Statslageret modtagne Kvittering fra Jordbrugeren for den af ham modtagne Betaling gik som Bilag til Amtsnævnet(et hvert Amt oprettet Overkornnævn) med StatslageretsRegnskab indgaaet Korn og derfra til Ernæringsraadet.Over fra Statslageret udgaaende Korn førtes Regnskabet paa den Maade, at der hertil krævedes som Bilag dels Kvittering fra Køberen af Kornet, dels, forsaavidt der var Tale om Brødkorn, Melkort lydende paa det tilsvarende

---

1) En detailleret Fremstilling findes i Beretning til Indenrigsministerenom Virksomhed i Høstaaret 19¹⁷/iB. Kjøbenhavn 1919.

2) Jfr. Indm. Cirk. om Kornligning ai 18/s, 7s og 10/u 1917.

3) Jfr. Indm. Cirk. om Kornnævn af Vs, '/s og 1!)/₉ 1917.

4) Ved Indm. Bkg. 2i/s 1917 blev det forbudt enhver, der ikke havde Statslagerkontrakt med Ernæringsraadet, at modtage Korn. der skulde afleveres til Staten, herunder al Rug og Hvede, direkte fra Jordbrugere, Bkg. 29 s 1917 om Hvedemøller. Godtgørelsen til Statslagerindehaverne var 50 Ørp pr. 100 kg om Maaneden de første 3 Maaneder, derefter 35 Øre pr. Maaned.

Kvantum Korn. Igennem Melkortene knyttedes Forbindelsenmed allerede eksisterende Rationering al Mel og Brød, der saaledes havde faaet sin Slutsten i Statslagerordningen(jfr. i foregaaende Oversigt, 56. Bd., S. 182). Melkortene udleveredes fra Statistisk Departement,dels Handlende, naar disse indleverede et forholdsmæssigt Antal Brødmærker, modtagne fra Forbrugerne,dels Bagere, Konditorer og Industri til Kagebagningog teknisk Brug.

Aarets Høst blev nu for Kornets Vedkommende meget
endnu ringere end i Aaret 1914, saaledes som
det fremgaar af følgende Tal:

Herved forrykkedes hele det Grundlag, hvorpaa Beregningernefor var lagt; i Stedet for de BV2 Mill. Tdr. Korn, man havde regnet med skulde komme til Statens Disposition, ansloges det allerede i November Maaned, jfr. Landbrugsministeriets Cirk. 9/s 1917, at der i Henhold til Kornligningen kun vilde indgaa 5Va Mill. Tdr. For saa vidt gørligt at forbedre dette Forhold blev der truffet forskellige Foranstaltninger. Saaledes udstedte Indm. Bkg. -°/u 1917 om Tærskeværker, hvorefter Amtmændenebemyndigedes at overtage Tærskeværker, ligesomBkg. 1917, jfr. Bkg. % 1918, gav ErnæringsraadetBemyndigelse at fastsætte en Aftærskningsfrist og,

hvis denne ikke overholdtes, til at overtage og aftærske den paagældende Landbrugers Avl. Spørgsmaalet om Altærskningog af det ligningspligtige Kvantum Korn maatte nemlig med den meget lille Høst være særlig paatrængende, fordi Fristelsen var stor for Landbrugeren til at bruge af Kornet, saalænge han endnu havde det paa Ejendommen,naar Forraad i det hele var meget smaa. Endvidere udstedtes Indm. Bkg. 15/i2 1917 om Overtagelse af Korn fra „kvægløse Landbrug", d. v. s. Landbrug, der dreves med en Malkekvægbesætning paa højst Vs af det for tilsvarende Ejendomme normale. Ernæringsraadet bemyndigedestil overtage slige Ejendommes Kornavl med Undtagelse af et til Sædekorn og Foderkorn nærmere angivetKvantum. søgte Ernæringsraadet at forøge Statslagrenes Kornbeholdninger ved at benytte sig af Bemyndigelseni § 2 til at købe Korn til en Overprisaf Kr. pr. 100 kg over Afleveringsprisen, og endelig foretoges en omhyggelig Revision af Ligningslisterne, jfr. Indm. Bkg. 12/n 1917. Men trods alle Anstrængelser naaede man dog ikke væsentligt op over de o^xh Mill. hkg, jfr. følgende Tal:

Angaaende Anvendelsen af Aarets Høst skal følgende

Ca. 1 000 t Vaarsæd at Statens Lagre brugtes til Saasæd, da det i Februar 1918 blev klart for Ernæringsraadet, en saadan Bistand var nødvendig for en Del Jordbrugere. Til Sikring af, at den fornødne Saasæd forblev Ejendommene, ogsaa naar de solgtes, fastsatte Indm. Bkg. -/io 1917, at den for Ejendommen sædvanlige Mængde Saasæd skulde medfølge ved Overdragelser, jfr. Cirk. l"lii 1917. Handel med Saasæd var tilladt fra Jordbruger Jordbruger, dog under Kontrol med, at der ikke ad denne Vej blev foretaget Reduktioner i det ligningspligtige Korn, jfr. Indm. Bkg. Vf> 1917 og Vi 1918.

Hvad dernæst angaar Kornets Anvendelse til Mel, Brød og Gryn samt til 01 og Sprit skal det anføres, at der medgik i Aaret V» 1917 —³¹/t 1918: 149698 t Rug og 40 406 t Byg til Fremstilling af „Rugbrødsmel" til Brødbagning og Husholdningsbrug og 115 237 t Hvede til Hvedemel. De nærmere Regler for Tilvirkningen af, Priserne paa og Fordelingen af Mel (og Brød) findes i tre indenrigsministerielle Bkg. af 8/o 1917. I den første af disse Bkg. fastsættes, at ingen Mølle her i Landet maa formaleuden fra Ernæringsraadet (hvorved der opnaaedes Mulighed for en effektiv Kontrol med hele MelogBrødfremstillingen), gives Bestemmelser om Statslagerinstitutionen (jfr. ovenfor) samt om Brødkort-Ordninge ¹), efter de samme Linier som for den allerede gældende Ordning. I den anden af Bkg., jfr. Bkg. {/v> 1917 om Opfejningi og Bkg. 21/i 1918 om Hvedemøllers Forpligtelse til at blande Grynmel i Hvedemelet, gaves Regler for Tilvirkningaf der skulde fremstilles som groft Rugbrødsmel (24 kg Byg, 67 kg Rug og 12 kg Klid udmalet til 97 %), halvsigtet Rugbrødsmel (25 kg Byg og 75 kg Rug udmalet til

---

1) Jfr. Indm. Bkg. ~'_{J :s} 1918 om Ernæringsraadets Kontrol med Handlende, o. 1. .

90° oog iblandet 10 kg Klid) og Sigtebrødsmel^x) (33 kg Byg og 100 kg Rug udmalet til 75 %>). Endelig skulde Hveden²) udmales til 70 %>. Priserne for de her nævnte Melsorter fastsattes ved den tredie Bekendtgørelse ved Salg fra Mølle til henholdsvis 21 Kr., 22¹/* Kr., 26 Kr. og 44 Kr. pr. 100 kg. For at muliggøre dette solgtes Rug og Ryg fra Statslager til en Pris") af 18^xAKr. pr. 100 kg, medens Hvede solgtes til 1 Kr. over Indkøbspris. Da det i April Maaned 1918 viste sig, at der til Statslagrene var indgaaet mindre Byg og mere Rug end forventet og for at det skulde blive muligt at dække det stigende Forbrug af Byggryn, toges Bygget ved Indm. Bkg. 2'6/± 1918 ud af Rugbrødsmelet og erstattedes med Rug.

Antallet af de uddelte Brødmærker var pr. Individ pr Maaned 8 Rugbrødsmærker¹) å Ikg Brød eller 800 g groft Rugmel indtil Vs 1918, derefter 750 g, da Melet efter at Bygget var taget ud formentes at have faaet forøgetBageevne(Indm. 7s 1918) eller 90 % heraf i Halvsigtemel. Sigtebrød og -mel skulde sælges mod særlige Mærker, der tilbyttedes paa Posthusene (1 Rugbrødsmærke eller 2 Franskbrødsmærker for Mærker til 600 g Sigtebrød eller 480 g -mel), men da man frygtede for en for stor Anvendelse af Sigtemelet,hvorvedder saa megen Klid, at det ikke kunde optages i det grove og halvsigtede Rugbrød og derved formindskededetil

---

1) Ved Indm. Bkg. -8/s 1917 tillodes det indtil 5/io 1917 at fremstille Sigtebrød af de forhaandenværende Beholdninger af Blandingsmel (Rug- og Hvedemel).

2) Ved Indm. Bkg. 18/8, WU og liU 1917 overtoges fremmed Hvede og -Mel m. v.

3) Forskellen mellem denne Pris og Kornlovens Afleveringspriser godtgjordes af Statskassen (jfr. Afsnit I).

4) Hertil kommer Tillægsbrødkort, indeholdende 4 Rugbrødsmærker Individ pr. Maaned. Af saadanne uddeltes et Antal, der steg fra 200 000 ved Høstaarets Begyndelse til 800 000 Tillægsbrødkort dets Slutning, et karakteristisk Vidnesbyrd om de i Aarets Løb stigende Ernæringsvanskeligheder, idet Tillægsbrødkortene efter Ansøgning fra haardt arbejdende o. 1.

mindskededetilMenneskeføde disponible Materialier, indskrænkedesAdgangentil af Sigtebrødsmærker efterhaanden til, at kun 1 Rugbrødsmærke pr. Individ pr. Maaned maatte ombyttes, medens Franskbrødsombytningen stadig var fri, da Lysten til denne Ombytning kun var ringe (jfr. Indm. Bkg. "/10 og 15/is 1917). Antallet af Franskbrødsmærker å 300 g Brød eller 240 g Mel var i September 1917: 13 pr. Individ pr. Maaned, i Oktober og November Maaned 9, i December 10 og i Resten af Høstaaret6pr. Da der paa Grund af den for Høstaaret1 ¹⁶/n trufne Ordnings mindre effektive Karakter var en Mængde Brødmærker ude i Omløb, som man ikke kunde indløse af Høsten 1917, annuleredes ved Indm. Bkg. i9h 1917 Brødmærkerne for Tiden l/_{4—34 —}31_/8 1917 ovedBkg.12/io og 25/₄ 1918 Mærkerne for Tiden 7<.> 1917^{— 31}/3 1918, idet man stadig frygtede, at der skulde være en Del ikke anvendte Rugbrødsmærker ude, som kunde blive brugt til Køb af Korn til Foder. Endelig skal det anføres, at efterhaanden som Bagerne opbrugte de Melbeholdninger,dehavde Rationeringens Begyndelse, og da Antallet af de dem tildelte Extramærker paa Grund af den lille Hvedehøst 1917 blev nedsat til at svare til ca. 1/41_/4 af det normale Forbrug til Fintbrød og Kager (der uddeltes i alt i Høstaarets Løb 8 000 t Mel til Bagere, Restauratører og Industri), kunde de ikke mere levere den dobbelte Vægtmængde Fintbrød af Brødmærkernes Vægtpaalydende, hvorfor denne Bestemmelse, der havde bestaaet siden 15/r> 1917, og dengangvaren af det i Begyndelsen af Brødrationeringenstedfindendehelt Salg af Fintbrød, nu yderligerevedIndm. 19/_s 1918 ændredes derhen, at der af Fintbrød som af andet Brød ikke maatte sælges mere end hvad der svarede til de afleverede Brødmærkers Vægtpaalydende.Somnaturligt foraarsagede samtlige disse Foranstaltninger,navnligtil begynde med, ikke faa VanskelighederforBagerne, delvis maatte omlægge deres Forretninger,ogder da fra disse Næringsdrivende

Ønske om at blive medbestemmende ved Fastsættelserne af de herhenhørende Regler gennem Repræsentation i Ernæringsraadet.Dettekunde ikke imødekomme,hvorimodMinisteriet Vl2 1917 nedsatte et konsultativt Organ: Bagernævnet med fhv. Borgmester J. Marstrand som Formand.

Da Høsten af Havre i udstrakt Grad mislykkedes, var det ikke muligt for Ernæringsraadet at fremskaffe Havre i brugelig Kvalitet til Gryn fremstilling¹), hvorfor Aftaler om Formaling i Sverige ikke kom til at træde i Kraft (vor største Havregrynsmølle var brændt i Sommeren 1917). Det ringe Kvantum Havregryn (af 3 027 t Havre), der kunde fremstilles, maatte derfor sælges.til Sygehuse og fra Apotekerne paa Lægeattest. De nærmere Regler for Formalingenog af Havregryn findes i Indm. Bkg. 2'å/i 1918 (jfr. Bkg. 20_/51917), hvorefter ingen Mølle maa formale Havregryn uden Tilladelse fra Ernæringsraadet, der sælger Havren fra Statslager for 23 Kr. pr. 100 kg, medens Møllens Pris til Sygehuse o. 1. er 62 Øre pr. kg, til Apoteker 68 Øre, jfr. Bkg. z-/sz-/s 1918 om Pris paa udenlandskeHavregryn Bkg. 2'Ah 1918. Da Fremstillingen af Havregryn saaledes var stærkt begrænset, maatte Efterspørgselenefter hovedsagelig tilfredsstilles ved Byggryn,da og Sagogryn i lange Perioder af Aaret heller ikke forefandtes. Man stødte her paa den Vanskelighed, at vort Behov af ftyggryn normalt dækkes ved Import, saaledes at vore Møller ikke var i Stand til at formale de Kvanta, der nu blev Tale om. Det lykkedes dog Ernæringsraadetat Møllerne til atter at sætte Grynkværnene i Gang, og der oparbejdes i Høstaarets Løb 52 470 Tons Byg til Gryn, eller det 6-dobbelte af vor Produktion før Krigen. Ved Indm. Bkg. 2% 1917 paabødes det, at ingen Mølle maatte formale Byggryn uden Tilladelse fra Ernæringsraadet;der

---

1) Om Ris og Sagogryn, se nedenfor under Kolonialvarer

ringsraadet;derfastsattes Regler for Formalingen og en Pris af 36 Øre pr. kg Gryn fra Mølle. Ved en anden Bkg. 20/₉ 1917 forbødes det at anvende Gryn og Grynrnel til Fodring, og ved Bkg. 7:. 1918 blev det forbudt at anvende Byggryn til Bageri- og Konditoribrug, alt for at Grynene i videst muligt Omfang skulde komme Forbrugerne direkte tilgode.

Endvidere anvendtes i Ølbryggeriet 11331 t Byg af Aarets Høst, hvilket Kvantum kun maatte anvendes til Fremstilling af skattefrit 01, medens det var Bryggerierne tilladt at fremstille skattepligtigt 01 af de Maltbeholdninger, de laa inde med. I Henhold til §4 i Kornloven af :_Va 1917 maatte Bryggerier, Malterier og Brænderier ikke købe eller anvende andet dansk Korn end det hos Staten indkøbte,medens i Indm. Bkg. % 1917 fastsatte Frist til s_%o 1917 for Bryggerierne til ved Køb af indenlandsk Malt at dække deres Forbrug til skattefrit øl dog forlængedestil ⁿ/v> 1917 (Indm. Bkg. 7io og -- u 1917). Da det Bryggerierne tildelte Kvantum Raastof kun repræsenteredeca. af det normale¹), medførte denne Indskrænkningforuden for Bryggerierne²) og Forringelseaf Kvalitet, at Produktionen af de i Gærfabrikationenanvendte gik ned. Ved Indm. Bkg. 6/io 1917 forbødes derfor Opfodring af Maltspirer, ligesom det paabødes, at Maltspirer kun maatte anvendes til Gærfabrikation.Det Beskærmelse af Bygbeholdningerne i Indm. Bkg. 3A 1917, jfr. Bkg. %o 1917 givne Forbud mod al Maltning af Byg (ogsaa til Hjemmebrygning) lettedes noget ved Indm. Bkg. v_~!\2 1917, hvorved der gaves Byg- og Maltnævnet Bemyndigelse til at disponere fra Forbudet mod Maltning til Hjemmebrygning overfor saadanne Jordbrugere,

---

1) Bryggerierne laa dog med ikke übetydelige Beholdninger af fremmede hvorfor Produktionen kunde holdes paa Halvdelen af det normale.

2) Ved Justitsmin. Bkg. 24 n 1917 forbødes Udførsel af 01 og Gær.

der godtgjorde at have fyldestgjort deres Leveringspligt. Det kom til at dreje sig om ca. 7 650 Dispensationer. Endelig skal det anføres (jfr. foran i Afsnittet: Offentlige Finansforhold), at ved Lov 13_/io 1917 forhøjedes ølskatten betydeligt; Bryggerierne androg om og erholdt Tilladelse til samtidig med den Forhøjelse, der skyldtes Skatten, yderligere at forhøje Prisen med 2 Øre pr. Halvflaske Bayerskøl og 3 øre pr. Flaske Hvidtøl. Fra Ve 1918 forhøjedessidstnævnte med yderligere 2 Øre.

Det er allerede under Øllet omtalt, at Indskrænkningen 1 Maltproduktionen foraarsagede Vanskeligheder for Gærproduktionenogderigennem Fremstillingen af teknisk Sprit, idet det gennem Forhandlinger mellem ErnæringsraadetogSpritfabrikkerne fastsat, at der ikke maatte fremstilles mere Sprit end den, der flød sammen med Gæren. Forinden Ordningen af Gær- og Spritfabrikationen nærmere omtales, skal det dog nævnes, at IndenrigsministerietvedBkg. /s 1917 forbød Opfodring af Boghvede og overtog 400 t til Brug ved Gærfremstilling, hvorhos det ved Bkg. "Vi 2 1917 blev forbudt Indehavere af Boghvede at afhænde denne til andre end Gærfabrikanter. Endvidere forbødes, som foran anført, ved Indm. Bkg. 6/io 1917 OpfodringafMaltspirer, kun maatte anvendes til Gærfabrikation.DisseForanstaltninger Forbindelse med, at Ernæringsraadet stillede et Kvantum Rugklid til Raadighed for Gærfabrikkerne, bevirkede, at Gærfabrikationen kunde holdes i normal, for Brødfremstillingen nødvendig Gænge, indtil den fornødne Omlægning af Fabrikationen havde fundet Sted. Ernæringsraadet stillede derefter 13 000 t Byg, 5 500 t Rug, 320 t Maltspirer og 480 t Boghvede til Fabrikernes Disposition til Fremstilling af Gær (og dermedsamflydendeSprit) et Kvantum af indtil 3 000 t Gær. Det viste sig imidlertid, at Efterspørgslen kun gik til 2 700 t, og da en Del Rug erstattedes med Rugklid, lykkedesdetRaadet føre Gærindustrien igennem uden for

store Vanskeligheder¹). Ved Indm. Bkg. -I,*1_,* 1918 fastsattesMaximalprisenpaa til 2.0i Kr. pr. kg til Forbruger.Derimodmedførte af Produktionen af teknisk Sprit en Række Vanskeligheder, og man maatte gaa til en Rationering heraf. Forinden havde Indm. ved Bkg. %o 1917 forbudt enhver Udlevering af Sprit (Drikkespritellerteknisk fra Fabrikerne, som det angaves i den officielle Meddelelse: for at kunne disponere over Sprit til Belysning. Der forefandtes hos Fabrikerne 1 Mili, Fasker Drikkesprit, som baade ønskedes til teknisk Brug og af Afholdsfolkene ønskedes unddragne det personlige Forbrug. Udleveringen var da standset, saalænge ForhandlingernemedSpritfabrikerne den endelige Ordning af Gær- og teknisk Sprit-Fabrikationen stod paa, og blev først frigivet ved Indm. Bkg. 4/i 1918, hvorefter det tillodes Fabrikerne uanset Forbudet i Bkg. Vio 1917 maanedlig at udlevere 100 000 Flasker Drikkesprit til en Pris af 11 Kr. pr. Flaske for bedste Kvalitet (jfr. Lov -l/i2 1917 i Afsnit: Offentlige Finansforhold). Ved Bkg. 7/a 1918 fastsattes Maximalprisen paa denatureret Sprit til 3.25 Kr. pr. 1, efter at en tilsvarende Pris allerede ifølge Aftale med den overordentligeKommissionhavde gældende siden Vi 1918, da Priserne paa teknisk Sprit forhøjedes med 57 Øre pr. Liter-) under Hensyn til Bestemmelserne i Lov 21/i-) 1917 og navnlig under Hensyn til, at Produktionen fra at have været \As af det normale (Bkg. % 1917) nu kom ned paa '/« af normal Produktion (Drikke- og teknisk Sprit tilsammen). Der fremstilledes herefter sammen med Gæret 2.7 Mill. 1 teknisk Sprit, d. v. s. ca. Halvdelen af det Kvantum, der mentes forbrugt under normale Forhold.Forat

---

1) Af Hensyn til Brødpriserne ydede Staten et Tilskud til Gærproduktionen, Fabrikerne efter Fabrikationsreduktionen 6/3 1917 for at opnaa Balance skulde have forhøjet Gærprisen med 58 Øre pr. kg. medens Forhøjelsen paa Grund af Statens Mellemkomst kun blev 14 Øre.

2) Ved denne Forhøjelse kunde Gærprisen holdes uforandret.

hold.Foratbistaa Fabrikerne med Fordelingen til de Næringsdrivende af den saaledes formindskede Mængde nedsatte Indm. u/2u/2 1918 et „Spritfordelingsnævn" med Professor S. P. L. Sørensen som Formand og gav ved Bkg. u/8u_/8 1918, jfr. Bkg. 7? 1918, næimere Regler for Rationeringen af Spritten. Ved denne Bkg. inddeltes de næringsdrivende i Grupper, saaledes at f. Eks. Hospitaler o. 1. fik hele deres normale Forbrug (d. v. s. Forbruget i Aaret 1916), Eddikefabrikker¹) f. Eks. 2A; den laveste Brøk var 7^, hvilket Kvantum f. Eks. Cider- og Frugtvinfabrikkerm.fl. Endelig inddroges til Anvendelse til teknisk Sprit en Del af Fabrikernes Lager af Drikkesprit (ca. 400 000 1 å 100 °/o Styrke) af de foran nævnte 1 Mill. Flasker.

Angaaende Udvekslingen af Korn med de skandinaviske
navnlig imod Salpeter fra Norge, vil der
blive nærmere redegjort i Afsnittet: Handel og Samfærdsel.

Endvidere skal omtales Foderkorn og i Forbindelse hermed Foderkager og Furage. Det var Kornlovens Forudsætning, at en Del af det paalignede Korn skulde anvendes dels til Hestefoder, dels til Fremme af den dyriskeProduktion Svin). Imidlertid faldt Høsten saa ringe ud, at det kun med største Besvær og ved delvisAnvendelse Melassefoder lykkedes Ernæringsraadet at opretholde de strengest fornødne Rationer til Byernes Heste og til Heste i saadanne mindre Jordbrug, der ikke selv formaaede at skaffe det fornødne Foder til Foraarsarbejderne1918. solgte Ernæringsraadet Foder til Høns, dog kun til højst 10 Høns i hvert Hønsehold. Om nogen Støtte til Svineproduktionen blev der derimod ikke Tale; man maatte indskrænke sig til at udlevere Fodertilskudtil

---

1)-Ved Indm. Bkg. 737₃ og l3_/4 1918 fastsattes Maximalpris paaEddike (70 Øre pr. Flaske å7 Deciliter) og ved Bkg. 27e 1918 henlagdes Kontrollen med Udlevering af Eddike fra Fabrik eller Mellemhandler Spritfordelingsnævnet.

tilskudtilAvlsdyrene og til i alt i Høstaaret 19¹⁷, is at udlovere4 t Foder til Svin tilhørende jordløse Husmænd og lignende, der opfødte en enkelt Gris til Brug i egen Husholdning. Til Høns udleveredes 22 331 t Foder og til Heste 88 410 t. Af disse Mængder var 15 053 t Byg, 82 155 t Havre og Blandsæd, 20 149 t Melassefoder, 6 129 t Svinernel og Klid og endelig 1 438 t Majs. Af Majs indgik der iøvrigt i hele Høstaaret kun en eneste Ladning (paa 2 417 t), medens Ernæringsraadet ved Hjælp af denne Ladning og tidligere Import i alt raadede over 5 393 t.

Det er anført i foregaaende Oversigt (56. Bd. S. 179), at Indm. ved Bkg. "2(i_/7 1917 fastsatte Maximalpriser paa Foderkager og indkaldte Opgørelser over Beholdninger hos Forhandlerne¹). Optællingen udviste en samlet Beholdning paa 32 000 t; Udleveringen af denne Mængde blev forbudt ved Indm. Bkg. 18/ s 1917") (jfr. Bkg. Ve 1917, der gav Ernæringsraadet Dispensationsret fra Udleveringsforbudet). I Slutningen af September optoges Forhandlinger mellem det staaende Landbrugsudvalg og Ernæringsraadet om en Form for Udrationering af Kagerne og dermed Ophævelse af Forbudet mod Udlevering, hvilket man fra Udvalgets Side ønskede snarest skulde ske, hvorimod Raadet vilde, at Kagerne skulde holdes tilbage til senere Brug. Men hertil kom en anden Vanskelighed, den nemlig, at en overmaadestorMængde havde købt Kager til Priser, der laa væsentligt over Maximalpriserne af 2f5/v 1917, saaledesatde, de skulde sælge til disse Priser, vilde faa Tab. Da disse for høje Priser utvivlsomt skyldtes ImportørernesellerMellemhandlernes af Bkg. ' i 1917 om überettiget Avance, kunde der paa den ene Side blive Tale om Sagsanlæg mod disse mange Forretningsdrivende,paaden

---

1) Ved Indm. Bkg. ', 10 1917 indkaldtes tilsvarende Oplysninger fra Private, hvorefter disse skulde ligge inde med 4 000 t Oliekager og Foderblandinger.

2) Ved Bkg. 2 :o 1917 forbødes Handel med Foderblandinger.

drivende,paadenanden Side vilde et saadant MassesagsanlægogUndersøgelse alle de enkelte Tilfælde være en saa lidet tiltalende Sag, at en mindelig Ordning maatte tilstræbes. Denne naaedes ogsaa, idet Importørerne tilbød at tilbagebetale de Handlende Differencen mellem disses Indkøbspris og Maximalprisen. Indenrigsministeriet efterkomnu,da var løst, det staaende Landbrugsudvalgsønskeom af de godt 30 000 t Kager, idet Bkg. ~%i 1917 tillader enhver Jordbruger ved Henvendelse gennem det kommunale Nævn at bringe sin eventuelle Beholdning af Kager og Blandinger op til ialt 25 kg pr. Ko. Nævnet undersøger den paagældende JordbrugersBerettigelsetil købe og udsteder i bekræftende Fald en Rekvisition¹), der angiver Maximum for det tilladte Køb hos en Handlende. Disse opbevarer Rekvisitionerne som Bilag til deres Regnskab over Beholdningen. Ved Bkg. 7ia 1917, jfr. Bkg. n/i*n/i* 1917, fastsattes derefter Maximalpris paa Oliekager og Foderblandinger, saaledes at der til Priserne i Bkg. 26/- 1917 var lagt 27a Kr. pr. 100 kg som Godtgørelse til de Handlende for Svind, Rentetab, Lagring og andre Omkostninger siden Forbudet mod UdleveringafFoderkager udstedt 18/s 1917. Ved en anden Bkg. s. D. (jfr. Bkg. h'm 1917) om Udleveringen paabødes det Handlende, som havde Lager af Oliekager og Foderblandinger, for hvilke Indkøbsfakturaprisen laa over Maximalpriserne i Bkg. 2G_/t 1917, at begynde Udlevering af Varerne imod de ovenfor omhandlede Rekvisitioner, hvorefterdenHandlende indsende Regning over Differencenmellemdisse og den virkelige IndkøbspristilFoderkag-e ralen (en af Importørerne under Den overordentlige Kommissions Medvirkning oprettetInstitution),som naar Regningen var prøvet og Forretningeniøvngtfundet Orden, udredede Differencebeløbet.

---

1) Den Jordbruger, der modtager Bærme fra Spiritus- eller Gærfabrik, maa ikke købe Oliekager (særlig Bkg. x 12 1917).

For deres Vedkommende derimod, hvis Indkøbspris laa under de omhandlede Priser, skulde der finde en IndbetalingStedtil svarende til Differencen, og Udlevering af de paagældende Varer maatte ikke finde Sted før dette Mellemværende var ordnet. Udleveringen ophørte den r\/->r_\/-> 1918, hvorefter der endnu henlaa 10 000 t paa Købmandslagre. En Trediedel heraf ombyttedes med Korn, der senere leveredes til Norge, medens der for de to Tredjedeles Vedkommende foretoges en ny Udrationering, idet Indm. Bkg. 1!)_/4 1918 fastsætter, at enhver Jordbruger med under 10 000 Kr. leveringspligtig Jordværdi maa suppleresinBeholdning til 12 kg pr. Ko, idet Udleveringen iøvrigt skal finde Sted som foran omtalt. Maximalpriserne forhøjedes dog med 2 Kr. pr. 100 kg. Kun ca. 500 t af de 6 500 t, der var til Disposition, blev aftagne gennem denne Rationering, og da de 6 000 t omtrent svarede til, hvad der var blevet tilført Landet efter 2(7< 1917 og saaledesfaldtuden den tidligere omhandlede Overenskomst med Importørerne, forhøjedes ved Indm. Bkg. 8/o 1918 Maximalpriserne paa Oliekager og Foderblandinger med 8 Kr. pr. 100 kg, hvoraf de 7 Kr. skulde indbetales til Foderkagecentralen,derregulerede Indkøbspriser. Samtidig tillodes det enhver Jordbruger at indkøbe 6 kg Kager og Blandinger pr. Ko. Efter Udleveringsfristens Udløbvisteder at være tilbage endnu 2 700 t.

Hvad dernæst angaar Furagen, maatte naturligt den almindelige Knaphed paa Fodermidler og disses Rationering medføre, at Prisen paa Furage og Strøelse gik meget stærkt i Vejret. Indm. nedsatte derfor ved Skr. il!\.-> 1917 et Furageudvalg med fhv. Borgmester C. Lehmann som Formandtil regulere Handelen med og Prisen paa Furage. Ved Bkg. 2!7i2 1917 indkaldtes derefter Oplysninger om Indkøb og Beholdninger af Furage og Strøelse, og ved Bkg. s -i 1918 fastsattes Maximalavance paa de enkelte Arter Furage. Ved Indm. Bkg. u, x 1918 blev endvidere al (Spekulations) Handel med Furage af 1918-Afgrøde forbudt,men

budt,menda man i Juni var klar over disse Afgrøders Størrelse, hævedes Forbudet for Hø og Græsfrøhalm samtidigmed der fastsattes Maximalpris for disse Varer (Kløver- og Agerhø: 25 øre pr. kg, Enghø 20 øre, Græsfrøhalm18

Med Hensyn til Kartoffelordningen i den her behandlede skal det først anføres, at Høsten af Kartofler 1917, som det fremgaar af Tabellen S. 408, var omtrent normal og bedre end i 1916, men væsentlig under 1914 og 1915. Overfor denne Høst bestod Indm.s Opfodringsforbud Bkg. ls/i 1917, forsaavidt angik Kartofler tjenlige til Menneskeføde, fra hvilket Forbud der dog gaves Ernæringsraadet Ret til at dispensere (Bkg. 12/o 1917), ligesom der ved Bkg. 3/» 1917 var givet en almindelig Tilladelse til i Tiden indtil Vio 1917 at opfodre indtil 10 %af Avlen. Imidlertid havde Indm. med Bemyndigelse i Kornlovens §5 i Cirk. 8/s 1917 paalagt Købstad-Kommunalbestyrelserne sikre sig et Kvantum Kartofler gennem paa Oplagring eller i Kontrakt, svarende til 100 kg pr. Indb. i Kommunen. Da disse Opkøb m. v. imidlertid trevent, og da det paa den anden Side ikke var muligt at opretholde Fodringsforbudet for at sikre den forholdsvis ringe Andel af Avlen, der var nødvendig til Menneskeføde, fastsatte Indm. i Bkg. 29A 1917, at en Jordbruger, der til de forannævnte Kommuner eller til private Husholdningsbrug havde solgt mindst 30 hkg Kartofler Td. Land af sit Kartoffelareal, kunde opfodre Resten (jfr. Bkg. V'io 1917), naar han havde, faaet det kommunale Kornnævns skriftlige Tilstaaelse for, at de angivne var opfyldte. Endvidere paabydér Bkg., at Kommunerne inden Vn 1917 skal have sikret sig det foreskrevne Kvantum, og tillader endelig, at der i Kornligningen 1 Td. Rug med 4 Tdr. Kartofler. Iflg. Bkg. 9/n 1917 tilpligtes Kommunalbestyrelserne at fastsætte Maximalpris paa Kartofler i Salg til Forbrugere, under

Hensyntagen til de i Indni. Bkg. :il, i og i;i .•! 1917 fastsatte
Priser til Detaillist.

Imidlertid blev man klar over, at Kommunerne stadig ikke udviste den fornødne Interesse for at købe eller kontrahere Kartoflerne, og da hertil kom, at Ernæringsraadet for Vanskeligheder ved Brødrationeringens Gennemførelse og derfor gerne vilde have en Reserve at falde tilbage paa, bemyndigede Indm. ved Bkg. —/i-> 1917 Ernæringsraadet til at overtage Jordbrugernes Kartofler indtil fornævnte 30 Tdr. pr. Td. Land, forsaavidt denne Mængde ikke allerede helt eller delvis var afsat eller henlagt Bykommuners Brug. Prisen var 8.50 Kr. pr- 100 kg i Januar og 25 øre mere i hver af de følgende Maaneder. Ernæringsraadet kom paa denne Maade til at disponere over ca. 270 000 Tdr. Kartofler, foruden at der indkøbtes 7 000 Tdr. i Henhold til Indm. Bkg. 18A> 1918 og 36 000 Tdr. til Export, i alt 312 000 Tdr. Heraf gik 102 000 Tdr. til Tørrerier eller Kartoffelmelsfabrikker, medens Resten dels udførtes til de andre skandinaviske Lande, dels anvistes til Spisebrug eller som Læggekartofler. De 7 000 Tdr. indkøbte i Henhold til Indm. Bemyndigelse i Bkg. ls/2 1918, hvorefter kun Ernæringsraadet er bemyndiget til at købe Kartofler i Partier paa over 1 Td. Prisen sattes til 10.-5 Kr. pr. Td., medens de 36 000 Tdr. betaltes med 13 Kr. pr. hkg. Imidlertid viste der sig trods disse forskellige Foranstaltninger i Juni Maaned 1918 en saadan Kartoffelmangel i Byerne, navnlig i Hovedstaden, at der heraf toges Paaskud fra syndikalistisk Side til Gadedemonstrationer og Protesttog til Rigsdagen. For at berolige Sindene bemyndigedes Statistisk L>%; 1918 til at foretage en Extrauddeling Tillægsbrødkort, der skønsmæssigt kunde fordeles af de Kommuner, hvor Kartoffelmanglen var størst.

I Henhold til Bestemmelserne i § 11 i den for Aaret 19¹⁸/i!> gældende Kornlov af -% 1918 fastsatte Indm. ved Bkg. Vi 1918 Regler for Købstadkommunernes Forsyning med Kartofler i 19'Viu. Der skulde paany sikres 100 kg

pr. Indb., men ogsaa denne Ordning gik trægt, saaledes
som det nærmere skal blive omtalt i Oversigten for den
følgende Periode.

Endelig skal det anføres, at Indm. ved Bkg. -f)/io 1917 fastsatte Maximalpris paa Kartoffelmel til 144 Øre pr. kg til Forbrugere, jfr. Bkg. u/iu/i og n/in/i 1918. Ved to Bkg. af Vu 1918 bestemtes, at Kartoffelmel, der fremtidig bragtes Handelen, ikke maatte indeholde over 20 %> Vand, samt at al Handel med Kartoffelmel, fremstillet af Avlen 1918, var forbudt.

Medens „Kornordningen" for Høstaaret 19¹⁷/i8 først fastsattes ved Lov 3/s 1917, var det et fra alle Sider almindeligtØnske, Landbruget saa tidligt som muligt skulde have Kendskab til den Ordning, der skulde træffes for 19^iB/i9. Overvejelserne herover begyndte da allerede i Oktober 1917 og å/$ 1918 forelagde Indenrigsministeren Forslag til den under 2% 1918 stadfæstede Lov om Avlen af Høsten 1918 m. m. Denne Lov fastsætter ligesom Lov 3/s 1917 Jordværdien som Ligningsgrundlag, men medens der efter Lov 1917 skulde afleveres det samme Kvantum Korn af smaa og store Ejendomme, er efter Lov 1918 de første 3 000 Kr. Jordværdi ligningsfri, for det 4de Tusinde skal leveres 57a hkg Korn eller 2 Svin å 70 kg, derefter skal leveres for hver 1 000 Kr. af Ejendommens Jordværdi: for Jordværdi 4—30 000 Kr.: 57s hkg, for 30—100 000 Kr. 6'/2i og for Jordværdi over 100 000 Kr. 7 hkg Korn pr. 1 000 Kr. Jordværdi. For Dyrkning af Sukkerroer paa mere end 8 % af Agerjorden gives et Fradrag af 1 hkg Korn pr. 35 Centner Sukkerroer udover Avlen af de nævnte 8 %. Paa tilsvarende Maade kan 1 hkg Korn frigøres ved Salg af 4 hkg Kartofler ud over 20 hkg pr. Td. Land af den paagældende Jordbrugers Kartoffelareal, og endelig giver Loven Indenrigsministeren Bemyndigelse til at indrømmetilsvarende for Dyrkning af Cikorierødder, olieholdige Planter og Hør. I Modsætning til Loven 1917 giver Lov 1918 ingen Tilladelse til Forbehold, men en

Jordbruger, der ikke kan opfylde sin Leveringspligt, skal aflevere hele sin Avl undtagen det til Hestefoder og Saasædfornødne. var navnlig Forbeholdsretten, der i Forbindelse med den lille Høst 1917 havde foranlediget et saa langt ringere Udbytte af Ligningen end ventet og saa mange Vanskeligheder for Administrationen paa Grund af den uensartede Maade, hvorpaa Landbrugerne Landet over behandledes eller bar sig ad. Men da man mente at kunne opgive Forbeholdsretten i Lov 1918, ansaa Indenrigsministerendet übetænkeligt at blive ved Jordværdien som Ligningsgrundlag, hvori han støttedes af Husmandsorganisationerne.Landboforeningerne derimod en Ligning efter Areal og Udbytte, og Forstander Madsen- Mygdal havde paa et tidligt Tidspunkt fremsat et overordentligtinteressant (aftrykt i Bemærkningerne til Lovforslaget, Rigsdagstidende 19¹⁷/iB, A, Sp. 4055) om en Kombination af Jordværdi og Kreaturhold som Grundlag for henholdsvis Afleveringspligt og Tilbageholdsret. OverforLandboforeningernes indvendtes, at det baade for Samfundet og den enkelte Jordbruger gav et højst usikkertGrundlag, Forstander Madsen-Mygdal henlagde under Forhandlingerne sit Forslag, bl. a. fordi det for stærkt begunstigede ogsaa i Fiemtiden de Landbrugere, der paa et tidligere Tidspunkt havde været i Stand til at bevare deres Husdyrhold nogenlunde uindskrænket. For imidlertid at gøre Ligningsgrundlaget saa ensartet som mulig fastsætter Lov 1918, at der oprettes en Revisionskommission for hele Landet under ét til at forestaa .en Revision af Ligningslisternepaa af Jordværdiansættelserne og paakende Klager, jfr. Indm. Bkg. V<> 1918.

Ligesom Lov 1917 paabyder Lov 1918 Aflevering af al Rug og Hvede (undtagen Saasæd og Frarensning), og herudover saa megen Vaarsæd, at det ovennævnte ligningspligtige pr. 1 000 Kr. Jordværdi naaes (herigennem det, at der i alt vilde indgaa 7.es Mill. hkg Korn). Den Jordbruger, der i Rug og Hvede leverer mere

(fortsættes i næste Hefte)