I. DIMISSIONSSTEDET.

i*ledens der foreligger fyldige statistiske Undersøgelserover [Dimittenderne fra de enkelte Aar] ide senere Aartier¹), er der hidtil kun fremdraget meget faa Tal til Belysning af Forholdene for de Studerende ved Kjøbenhavns Universitet (jfr. dog Afsnit af Ad. Jensens Afhandling). Medens man tidligere intet fast Grundlag havde til Bedømmelse heraf, idet der overhovedet ikke fandtes nogen Fortegnelse over de Studerende, kan der nu hvert Aar, takket være den i 1913 indførte Anmeldelsespligt,udsendes i Hovedsagen fuldstændig Fortegnelse over de Studenter, der følger Undervisningen ved Kjøbenhavns Universitet. Studenterraadets sociale Udvalg,der har planlagt en større statistisk Undersøgelse af de Studerendes sociale Forhold, har ønsket, allerede

---

1) Adolph Jensen: Til Studenterspørgsmaalet, Nat. Tidsskr. IyOO, S. 401 -55. Nina Bang: Til Studenterspørgsmaalet, Nat. Tidsskr. 1901, S. I—l2. Stat. Medd. 4—43—2, Eksamensskolerne i Danmark særlig S. 199 ff. Jens Warming: 800 Studenter, Tilskueren S. 545- 59.

inden en saadan iværksættes, at gøre Brug af Aarslistens Materiale til Belysning af et Par elementære Kendsgerninger:Dimissionsstedet Forældrenes Livsstilling for de Studerende indenfor de forskellige Studiefag. Talleneer ved en Gennemgang af Aarslisten for 1918^—19 sammenholdt med Dimissionslisterne for de senere Aar. Resultatet heraf forelægges i det følgende.

Af samtlige paa Aarslisten opførte Studerende ved Kjøbenhavns Universitet 1918^—19: 3 213, hvoraf Kvinderne udgør ca. Vt (477), var saaledes omtr. 1 100 eller netop '/h di mitteret i Hovedstaden (Kjøbenhavn, Frederiksberg Gentofte Kommuner). Fra Skoler i Provinsen (Provinsbyer og Landdistr.) stammede 45 °/o, Privatisterne udgjorde omtrent l/r,, medens Studenter fra Reykjavik kun repræsenterede 1 \!_-i %.

De enkelte Studiefag viser ret afvigende Forhold paa dette Omraade. Medens der i Grupperne „Ikke valgt Studiefag" (mange Kvinder!) og „Polyteknikere til filosofisk er omtrent 50 °/o Hovedstadsdimittender mod 33 i samtlige Grupper, staar Provinsstudenterne langt over Normalen i det teologiske Fakultet, næsten 60 % mod 45 u/ou_/o for samtlige Studiefag; her er kun Vi fra Hovedstaden. findes særlig indenfor de to „Lærerfakulteter", det filosofiske og det matem.-naturvidenskabelige; det sidste udgør de endog -'5 af samtlige medens der er relativt faa blandt Medicinerne „Ikke valgt Studiefag". (Om de særlige Samfundslag, de er udgaaet, se Afsnit II).

Mellem Mændenes og Kvindernes Fordeling
efter Dimissionssted er der en betydelig Forskel.

Med'ens det relative Antal af Privatister for de to Køn er nøjagtig det samme, viser der sig et omtrent omvendt for Hovedstaden sammenlignet med Provinsen, Mænd henholdsvis 31.« og 46.« %, for Kvinder 44.2! og 30.t %. Heraf kunde det synes at fremgaa, at det overvejende var de kvindelige Studenter, der kan blive boende i deres Hjem, der slog ind paa Studierne; men for stor Vægt skal man næppe tillægge denne Forskel, da den næsten forsvinder, naar man udelader „stud. phil'erne" (ikke valgt Studiefag), der for Kvinderne udgør 85 af ialt 211 dimitterede fra Hovedstaden, fra Provinsen 50 af 170.

Da det egentlig ikke er Studenternes Dimissionssted, men deres Hjemsted, der har Interesse i denne Sammenhæng, det Spørgsmaalet, i hvor høj Grad disse Kendsgerninger hinanden. Om Privatisterne kan der intet siges; de maa holdes som en Gruppe for sig. Men hvorledes Dimissionssted sig til Hjemsted for Hovedstad Provins, er der inange, der har deres Hjem i Provinsbyer eller Landdistrikter og er dimitteret i Hdvedstaden og omvendt? Direkte Oplysninger herom findes ikke, men betragtes en Undersøgelse i Stat. Medd. 4—434_—43 -2 (Tabel 8) over Forældrenes Hjemsted sammenholdt med Skolernes Beliggenhed, viser det sig for Gymnasieklassernes at der blandt de 1057 Elever paa dette Tidspunkt i Storkjøbenhavns Gymnasieskoler er 59 fra Provinskommuner, i Provinsgymnasierne af 1 449 Elever fra Hovedstaden — altsaa s—6%af Tilfældene. Man kan med ret stor Sikkerhed gaa ud fra, at Forholdet for Studenternes Vedkommende er noget lignende, og man vil da roligt kunne sætte Dimissionssted med Hjemsted for Totaltallenes Vedkommende. tør der næppe bygges nogen mere detailleret paa disse Tal. En Adskillelse af Provinsbyer og Landdistrikter paa Grundlag af dette Materiale umulig.

II. FORÆLDRENES LIVSSTILLING.

I Tabel 11, S. 574, findes en detailleret Opgørelse af de Studerendes Fordeling efter Forældrenes Livsstilling; samtlige Studiefag er her taget under et, men der er sondret Mænd og Kvinder og mellem Studenter fra Skoler i Hovedstad og Provins, Reykjavikstudenter Privatister.

I Almindelighed er anvendt den samme Inddeling som i Stat. Medd. 4—43—2 „Eksamensskolerne 1912" (den mest specificerede Tabel S. 203), dog er det klart, at Grupperinger, der foretages med Aars Mellemrum af forskellige paa Grundlag af meget forskellige Materialer, ikke kan blive helt ensartede. Medens der næppe kan opstaa nogen Tvivl om, hvad der skal henføres under Grupperne I—3,1_—3, 5, 6, 8 —13, 15, 21^—26, er Grænserne for de øvrige mere flydende. Gruppen „Andre Embedsmænd" er af ret. broget Indhold; den omfatter ikke alene de egentlige Embedsmænd i Stat og Kommune, men i det hele taget alle fast ansatte i det offentliges Tjeneste i selvstændige overordnede Stillinger, der ikke er opført i specielle Grupper.

Medens denne Tabel indeholder den første raa Opgørelse, en virkelig Oversigt først gennem omstaaende Procenttabel (III) for Hovedgrupperne. Her er ligeledes sondret mellem Mænd og Kvinder og efter Dimissionssted. (For Reykjaviks Vedkommende maa det stadig erindres, at de absolute Tal er meget smaa (45 Mænd -f 2 Kvinder) og at en sammenlignende Betragtning derfor har mindre Værdi). (Se Tabel III).

Af disse Procenttal fremgaar det, at omtrent '/t (23.; %) af de Studerende er Børn af Forældre med akademisk Uddannelse¹), omtrent V« af Forældre med enten akademisk „anden højere Uddannelse". Det næststørste Kontingent afgiver Større Næringsdrivende (Grosserere, Direktører, Købmænd) med 17 %; Bønder og Mindre Næringsdrivende betyder lige meget, godt 11 % hver, derefter følger Lærergruppen med 8.7 %> og Private Funktionærer med 7.5 °/o. Fast ansatte Underordnede i offentlig Tjeneste, Arbejdere og Andre Erhverv repræsenterer 3—43^—4 °/o.

---

2) Gruppen Andre Embedsmænd omfatter som omtalt en Del Ikke- Akademikere; til Gengæld findes der utvivlsomt ikke faa Akademikere Lærergruppen (Gruppe 10).

Det er ikke muligt at foretage nogen direkte Sammenligning ældre Tal, da der ingen tidligere Beregninger foreligger paa Grundlag af et tilsvarende Materiale; det er kun Dimittendernes Fordeling efter Forældrenes Livsstilling, har kunnet opgøre — og denne afviger sikkert saa lidt fra de ved Universitetet studerendes, Saa vidt det kan skønnes ved en Betragtning af de i „Eksamensskolerne S. 201 ff. opgivne ældre Data synes den Bevægelse, man da allerede i nogen Tid havde iagttaget Formindskelse af Embedsstandens og de liberale Erhvervs Andel til Fordel for Lærer-, Bonde- og Arbejdergrupperne have fortsat sig. Ganske utvivlsom er Bevægelsen Arbejdernes Vedkommende, men deres relative Betydning er dog endnu meget lille.^J)

Mellem Fordelingen for Mænd og Kvinder fremtræder tydeligt den Forskel, man paa Forhaand kunde regne med: De kvindelige Studerende kommer fra mere bemidlede Samfundslag, særlig er Større Næringsdrivende relativt meget repræsenteret, Bønder, Mindre Næringsdrivende, Fast ansatte Underordnede og Arbejdere svagere. Dette falder godt i Traad med, hvad der i det ioregaacnde er oplyst om de kvindelige Studerendes Hjemsted, sammenholdt de mandliges.

Det ses klart, at Privatisterne hovedsagelig rekruteres de mindre bemidlede Samfundslag; det relative Tal for Mindre Næringsdrivende er dobbelt saa stort, for Bønder tre Gange saa stort som blandt Skoledimittenderne, i samme Retning viser Tallene for Lærere og Arbejdere, medens Børn af Akademikere forholdsvis sjældent dimitteres privat.

Medens de hidtil fremdragne Tal ikke giver noget særligt
nyt, m?n kun kan tjene til Supplement for Undersøgelserne

---

1) Jfr. for Gymnasieeleverne Stat. Medd. 4—24^—27^—3, 4—52—34^—52—3 4—56—3 (Børneskolen i Aaret 1913 (S. 89 ff.), 1914 (S. 89 ff.), 1915 (S. 57)).

paa Grundlag af Dimittendstatistiken, gælder noget andet de følgende, der giver en fuldstændig Oversigt over de forskellige Fakulteters Rekrutering, hvilke Samfundslagdet hvis Børn søger til de forskellige Studiefag.Et til Bedømmelse heraf gaves i Ad. JensensAfhandling Nat. Tidsskr. 1900 (S. 435—36) ved Meddelelsen af nogle Tal for de bestaaede Embedseksaminer1885 men Materialet var her meget lidet omfattende.Tabel viser for de mandlige Studerende Tallene for de enkelte Studiefag.

1) Teologi. Tilgangen til det teologiske Studium kommer fra to Hovedkilder: Præstesønner og Bondesønner, omtrent Vs af samtlige teologiske Studerende stammer fra hver af disse Grupper; Betydning har endvidere Mindre Næringsdrivende og Lærere; derimod er relativt faa Teologer af andre Akademikere end de gejstlige Embedsmænd af Større Næringsdrivende.

2) Retsvidenskab. Her er Forholdet lige det omvendte. juridiske Studium søges fortrinsvis af Sønner af Forældre med højere Uddannelse og fra de velstillede Klasser i det hele taget (Større Næringsdrivende 19%) - derimod ikke fra Bondestanden; interessant er det at se, at utvivlsomt ikke faa stiger op fra Bestillingsmands- og Funktionærklassen ad denne Vej.

3) Statsvidenskab. Her gælder delvis det samme som ved det juridiske Studium; den egentlige Embedsstand er dog relativt svagere repræsenteret, Funktionær- og Bondestand

4) Lægevidenskab. Dette lange og kostbare Studium i fremtrædende Grad af Sønner og Døtre fra relativt velstaaende Hjem (Akademikere og især Større Næringsdrivende). Lægebørnene udgør ','9 af samtlige Studerende, medens Juristbørnene udgjorde '/h indenfor det juridiske Studium.

5) Stud. mag. v. filos. og mat.-nat. Fakultet. Børn
af Professorer. Skolebestyrere og Lærere indtager naturligvis

en betydelig Plads i disse to Fakulteter; iøvrigt findes her
mange fra Landboklassen og fra Gruppen „Mindre Næringsdrivende".

6) Ikke valgt Studiefag; Polyteknikere til filosof. Prøve. Disse^ Grupper er af mindre Interesse, da de ikke hører til de egentlige Embedsstudier. Det bør dog fremhæves, Børn af Større Næringsdrivende her spiller en meget væsentlig Rolle, særlig findes der mange Grossererog fra Hovedstaden.

Tabel V, der belyser Spørgsmaalet fra den anden Side, kan delvis tjene til Rekapitulation af det foregaaende. viser, hvor mange af de mandlige Studerende, fra hvert Samfundslag, der falder paa de forskellige Studiefag (%).

Denne Tabel viser tydeligt de samme Hovedtræk som foran fremhævet: Embedsmandsbørnene søger til det juridiske medicinske Fakultet (Præsternes Børn dog til det teologiske), Lærerbørnene gaar til det teologiske og de to „Lærerfakulteter". Det juridiske Fakultet nyder godt af Bestillingsmændenes sociale Opdrift, og de større Forretningsmænds gaar ofte samme Vej, naar de da ikke søger til det medicinske. Endelig har „Bondestudenterne" fra gammel Tid bevaret deres stærke Forkærlighed for Præstestudiet, men ikke faa har vendt sig til de videregaaende i det filosofiske og mat.-nat. Fakultet; tildels lignende Forhold gør sig gældende for Studenterne fra Arbejderklassen.

Tallene i det foregaaende har vist, fra hvilke sociale Lag Tilgangen til de forskellige Studier kommer. Spørgsmaalet om Tilbøjeligheden til at vælge samme Livsstilling som Faderen kan disse Tal i Almindelighed ikke belyse; derimod kunde der for Akademikernes Vedkommende være Mulighed for at undersøge, hvormange af deres studerendeBørn, vælger samme Studium som

Faderen. Gruppen „Andre Embedsmænd" er dog for broget til at man kan faa noget ud af en Undersøgelse for dens Vedkommende; det samme gælder tildels Gruppe 3, der omfatter Lærere ved Statsskoler (ganske overvejende cand. mag.), men tillige Professorer fra alle Fakulteter. Grupperne 1 (Gejstlige Embedsmænd), 2—62_—6 (Juridiske Embedsmænd -j~ Sagførere) og 5 (Læger) kan derimod med saa godt som fuldkommen Sikkerhed betragtes som henholdsvis cand. teol., cand. jur. og cand. med. NedenstaaendeTabel Fordelingen af de studerende Børn fra disse Grupper (%>).

Tabellen viser utvivlsomt en meget udpræget Tilbøjelighedtil vælge samme Studium som Faderenindenfor Grupper, selv om man af forskellige Grunde maa modtage det talmæssige Udtryk hertor med noget Forbehold¹). Omtrent 7-^r _> af de studerende Præstesønnerfindes

---

1) Se herom J. Warming: Tilbøjeligheden til at vælge samme Livsstilling som Forældrene (Nat. Tidsskr. 1915 S. 587 ff., særlig S. 591^—94).

sønnerfindesved det teologiske Fakultet (mod 14 % af samtl. Studerende); 45 °/o af Juristsønnerne studerer Jura (mod 20 °/o af samtl.), 61 °/o af Lægesønnerne Medicin (mod 28 °/o af samtl.). For det medicinske Fakultets Vedkommendekan endvidere bemærkes, ai her findes ganske usædvanlig mange Børn af Dyrlæger, Tandlæger og særlig Apotekere; Studier, der er nær beslægtede med Faderens,virker ogsaa stærkt tiltrækkende.

I Hovedsagen kan Ordene i Ad. Jensens Afhandling (Nat. Tidsskr. 1900 S. 435) vel endnu siges at have Gyldighed: Undersøgelse af de af Dimittenderne af Aargangene ^—99, der have taget Embedsexamen ved Universitetet, viser saaledes, at det theologiske Studium foretrækkes af Skolelærer- og Bondesønner, det juridiske af Sønner af Næringsdrivende og af Mænd i liberale Stillinger", det foregaaende vil have vist, at der uden Tvivl maa regnes med nogen Forskydning her, ligesom den mere indgaaende Belysning af de mindre Gruppers Andel i Rekruteringen de enkelte Studiefag formentlig ogsaa vil have Interesse.