Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 26 (1918) 3

THORVALD AARUM: Penge, Kredit og Priser. En Utredning av Aarsakerne til Pengeværdiens Fald. Aschehoug & Co. -Kristiania 1918. 55 Sider.

Sven Røgind

Side 307

Med Udgangspunkt i den standende Strid om PrisstigningensOpstaaen enten af Overflod paa Penge eller Knaphed paa Varer har Professor Thorvald Aarum i et lille Skrift, der vistnok i nogen Grad er beregnet paa Almenheden, men næppe er letlæseligt nok til at faa denne i Tale, klarlagtSammenhængen mellem Pengemængde og Priser.

Side 308

Forf. fremtræder som Tilhænger af Kvantitetsteorien, hvis Gyldighed som rent grundlæggende Betragtning han utvivlsomt har Ret endnu er uanfægtet, men hvis Virkningi Praxis dog tilsløres af saamange Faktorer paa begge Prisligningens Sider (Pengene overfor Varerne), at man ikke kan vente den skal slaa igennem „rent", som Forf. tænker sig det. Men hans Analyse af de forskellige Elementer, ved hvis Sammenspil Prisdannelsen sker, er klar og sikker, og vil navnlig interessere ved den nøje Undersøgelse af Spørgsmaalet om Kreditens Indvirkning paa Prisniveauet, der bringer adskillige nye Synspunkter frem og paaviser Urigtigheder i Kvantitetsteori-Modstandernes Argumentation. Anvendelsen af Kreditmidler sætter efter Forf.s Mening ikke den egentlige Pengemængde ud af Spillet som prisbestemmendeFaktor, idet Kreditens Udstrækning i sidste Instans er bestemt ved Mængden af Guld, saaledes at Summenaf Kreditmidler og Summen af almindelige Betalingsmidlerikke er to af .hinanden uafhængige Størrelser.

Paa Skriftets sidste Sider beskæftiger Forf. sig med Øjeblikkets Debat om Prisstigningens Aarsager og vender sig stærkt mod den bl. a. mod Professor Cassel benyttede Betragtning, at den kolossale Forøgelse af Betalingsmidlerne har været ikke en Grund til, men en Følge af Prisstigningen, idet denne var skabt allerede ved den forcerede Efterspørgsel straks fra Krigens Udbrud efter Krigsfomødenheder og mange civile Varer. Men en saadan Efterspørgsel kunde efter Forf.s Mening ikke give sig Udtryk, naar ikke ekstraordinære Midler stod til dens Disposition. Heri har Forf. Ret, men derfor kan man alligevel ikke skille de to Elementer i Prisstigningen ud fra hinanden, i deres samlede Virkning skaber de Dyrtiden.

Forf. gaar iøvrigt ikke videre ind paa rent praktiske Spørgsmaal Pengevæsnets Ordning vedrørende, og det lille Skrift skal da nærmest betragtes under Synsvinklen Bidrag til Klaring af Begreberne paa dette ingenlunde lette Omraadeaf økonomien. Sin Mission i saa Henseende løser

Side 309

det i alt væsentligt godt, selv om større Overskuelighed
og i det hele mere pædagogisk Tilsnit havde været
ønskelig.