Danske Ulykkesinvalider. En Undersøgelse foretaget af Arbejderforsikringsraadet ved F. ZEUTHEN. København 1918. 161 S.

Ved Vurderingen af Ulykkesforsikringslovenes Virkninger er det af afgørende Betydning at have Kendskab til de Forhold, Invaliderne lever under efter Erstatningens Tilstaaelse. Ide Lande, hvor der som Erstatning udbetales en aarlig Rente, har man nogenlunde let ved at holde sig underrettet om Virkningerne, men i Danmark, hvor Erstatningen udbetales med en Sum en Gang for alle, mister man enhver Forbindelse med Invaliderne, efter at Erstatningen er ydet.

Medens der tidligere kun er foretaget nogle begrænsede Undersogelser paa dette Omraade, er den nu foretagne Undersøgelse lagt an paa et forholdsvis bredt Grundlag, idet man har søgt Oplysning om alle de Invalider, som i Tiaaret 1905 14 er tilkendt en Erstatning paa 50 °/o eller derover. lait omfatter Undersøgelsen 464 Tilfælde; selv om dette ikke er noget lille Tal, bliver en egentlig statistisk Behandling af Tallene dog ofte lidt tilfældig, men Undersøgelsens mere enquétemæssige Karakter gør den paa den anden Side righoldigere paa karakteristiske Enkeltheder, som Forf. paa anskuelig Maade lader komme til deres Ret.

Hvorledes lever nu Invaliderne efter Ulykkestilfældet? Ja, det er en Række brogede Billeder, der tegner sig for Læseren ved en Gennemgang af Bogen. Nogle er kommet heldigt over den økonomiske Side af Ulykken, har skaffet sig en ny, maaske endda bedre Stilling end tidligere, men Helhedsindtrykket er dog, at de fleste Tilskadekomne, trods Erstatningen, er trykket stærkt nedad økonomisk og fører en meget vanskelig Kamp for at holde sig oven Vande. Hertil bidrager naturligvis særligt de lave Erstatningsbeløb, som udbetaltes efter de tidligere gældende Forsikringslove.

Undersøgelsens praktiske Værdi ligger sikkert i den Støtte, dens Resultater i Fremtiden kan yde Arbejderforsikringsraadetved Afgørelsen af Invaliditetsprocentens Størrelse. Ved Planlæggelsen har man dog ogsaa tænkt paa at indsamleOplysninger til Vurdering af Spørgsmaalet, om den anvendte Erstatningsmaade: Kapitaludbetaling, er heldigere end Udbetaling af aarüg Rente. Paa dette Punkt har Undersøgelsendog ikke givet brugbare Resultater. Man har ladet de Tilskadekomne udtale sig om, hvorvidt de i Stedet for den udbetalte Kapitalsum hellere vilde have haft en aarlig Rente. De fleste har besvaret Spørgsmaalet med Nej; kun ca. en Femtedel har foretrukket Rente. Svaret er afgivet paa Grundlag af Oplysning om, hvor stor — eller rettere sagt hvor lille -- den aarlige Rente i det givne Tilfældevilde have været. Dermed turde Besvarelsernes Udfaldpaa

faldpaaForhaand være givet. Svarene viser klart, at med den lave Erstatningsværdi, som hidtil er ydet i Danmark, er Rentesystemet umuligt, men andet viser de heller ikke. Det principielle Spørgsmaal, om man skal foretrække Rentesystemeteller Kapitalsystemet, hvor der er Tale om at yde en nogenlunde tilstrækkelig Erstatning, har ikke foreliggettil Besvarelse for de Tilskadekomne.

Kapitaludbetalingssystemet er sikkert billigere end Rentesystemet, fordi en Sum, udbetalt en Gang for alle, kan synes nogenlunde stor, medens samme Sum, omsat i aarlig Rente, giver et forholdsvis ringe Beløb. I Tyskland f. Eks. ydes der ved fuld Invaliditet en aarlig Rente af 2/.<i af Arbejdsfortjenesten indtil 1 800 Kr. og 1/x af den yderligere Arbejdsfortjeneste; den aarlige Rente vil vel saaledes ligge noget over 1 200 Kr. ved fuld Invaliditet. Til Sammenligning kan anføres, at højeste Beløb i aarlig Rente ved fuld Invaliditet i Danmark efter de tidligere gældende Regler vilde udgøre for en 30aarig Mand 240 Kr., for en 40aarig Mand 272 Kr. og for en 50aarig Mand 326 Kr.

Det er let forstaaeligt, at saadanne Aarsrenter ikke taler til Fordel for Rentesystemet, men det er jo ikke paa Grundlag af lave Renter, Systemets Brugbarhed kan diskuteres principielt.