BERTIL BOEETHIUS: Ur de stora skogarnas historia. Alb. Bonnier. Stockholm. 137 Sider.

„De stora skogarna" er Sveriges vidtstrakte, sammenhængendenorrländske Skovomraade — fra Fjældryggen mod Norge ned til den botniske Bugt. Forf. løfter lidt af det Slør, der hviler over de vældige Skovstrækningers Kolonisationsog Udnyttelseshistorie. I umindelige Tider laa Skovene überørte og utilgængelige hen — indtil Bebyggelsennaar op til disse fjerne Egne og Nybyggerne underlægger sig Skovland til Kreaturhold, Jagt og Hugst. Det er den første Fase i de store Skoves Historie, som Forf. kalder: „Allmogen utbredar sig över skogsviddarna". Forf. giver her værdifulde Bidrag til Forstaaelsen af, hvad extensivt Agerbrug vil sige: der krævedes enorme Arealer

til Kornavl ved „svedjebruk" og til Ernæring af Kreaturerne paa Skovenes Lysninger. Der kunde ligge „fäboder" i fire^—fem Miles Afstand fra Gaardene, og Skovene ryddedes og afbrændtes over Kvadratmils Omraader. Trods alt var kun rent forsvindende Strækninger under Menneskenes Udnyttelse:„Storskogen själv bredde ut sig som en ofantlig, väsentligen obrukbar naturmark, beströdd med den framträngendeodlingens oaser och genomkorsad endast av de bröstfälliga stigar, som från gårdarna letade sig upp till dessa det mänskliga arbetets utposter". O. 1500 begynderKronen at gøre Fordring paa al ikke af private optageteller til Landsbyen hørende Skov (Gustav Vasa: „Sådanaäger, som obygde liggie, höre Gud, konungen och Sveriges krone till, och ingen annen"). Men paa den Tid er Kolonisationen saa vidt fremskredet, at Kronens Krav krydser de private Interesser. De følgende Aarhundreder er da præget af en endeløs Kamp fra Kronens Side for at værne sine Rettigheder til Skov, Fiskepladser og Jagt (herunderdet ejendommelige Monopol paa Salget af Skind). Henimod Slutningen af det 16de Aarhundrede begynder Indvandringen af de Finner, hvis Efterkommere nu træffes overalt i de nordlige Egne. Finnerne var fra deres Hjemlandvant fil systematisk „svedjebruk" og forøder Skov i et forfærdende Omfang — Regeringerne søger at gribe ind (til bedste for de gamle Byer, der skal have Existensmulighederat byde deres Udflyttere), men med ringe Virkning.Dette er den anden Fase, den „kamerale".

Under Indflydelse af merkantilistiske Synspunkter bøjes Skov-Politiken i det 17de Aarhundrede ind under den nye Bjærgværksdrifts Krav. Hensynet til Landbefolkningen viger for Hensynet til at skaffe Brændsel til Malmsmeltningen. Forbruget var uhyre i Forhold til Jærnudbyttet, og Skovene lider under de vældige Indhug. Et nyt System af Forordninger og Regulativer opstod til Værn om „bergsbrukenes" Interesser (bl. a. søges Savværkerne holdt nede).

De fysiokratiske Ideer bringer denne Skov-Historiens tredje Fase til Ophør. Statens Greb om „det øde Land" svækkes. Udskiftningen af Agerjorden leder over til Udskiftning af Skov-Almindingerne. Rigsdagen 1809^—10 udkaster et Program foren hel ny Skov-Politik: Herreds- Almindingerne skal fordeles mellem Sognene, og Kronens Skove skal opstykkes og sælges til de højstbydende; de til Industrien henlagte offentlige Skove overgaar i Industriens Eje. Det er den fjerde Fase i Skov-Domænernes Historie: „Förskingringen av de offentliga skogarna", kalder Forf. den. Lykkeligvis naaede man i Praxis ikke saa vidt. Store Omraader af Statsskoven var endnu i Behold, da Omslaget i Anskuelserne om Statens Opgaver kom.

Bogen er et Udsnit af den økonomiske Historie — saare fængslende ved sit Emne, vellykket i sin Fremstilling. Et udmærket Materiale er paa beskeden Plads samlet til Belysning baade af Landbrugsnæringens Kaar gennem Tiderne og af den offentlige Husholdnings Stilling til Landets Naturrigdomme.