EINAR SUNDT: Imagination, Labour, Civilisation (Kristiania, 1917. Trykt som M. S.).

Redaktøren af den norske „Farmand" Einar Sundt, har lige før sin Død ladet en Bog „Imagination, Labour, Civilisation" gaa i Trykken, en i nogle Henseender ejendommelig og ganske uorthodoks Bog, hvoraf en Del — den historiske — hviler paa megen Læsning, og en anden Del, den teoretiske, paa Selvtænkning.

Forf. begynder som Sociolog med det forhistoriske Menneske og dets successive Erobringer af Naturen og dens Kræfter: Opdagelserne er „materialiserede Idéer". Han gaar over til det menneskelige Arbejde som Energikilde, viser, at meget af den Energi, der tilføres os, gaar til at holde

os vedlige, og kun en Del kan afgives som den Arbejdsenergi,Forf. maaler i Kilogrammeter, og hvis Udøvelse sker ved at flytte de materielle Ting, saa at Naturen kan virke paa dem. Derefter introduceres Kapital som arbejdssparendeMiddel, Forf. opstiller forskellige Tabeller over hvorledes den Kapital, der forøger Arbejdets Produktivitet, øger Løn og Profit. Efter mit Skøn er disse Tabeller af liden Værd; de er Postulater i Tabelform. Ligeledeser det en übevist Paastand, at samme KilogrammeterArbejdsenergi tenderer til paa alle Steder og Tider at hente samme Løn, saaledes at det er, ved at Arbejdsenergiens Produkter voxer, og Prisen paa Varerne falder, at Arbejdslønnenstiger. „Maalt i Mønt er Lønnen for en given Mængde Arbejde altid den samme; maalt i Varer vokser Lønnen stadig". Se alt dette er nu slet ikke bevist og heller ikke rigtigt. „Kapitalprofitten" er en Del af den Arbejdsbesparelse,der skyldes en ny Methode, der kun kan gennemføres paa Betingelse af, at Kapital er at faa. Dette er heller ikke rigtigt som almindelig Sætning.

Naar Forf. vender sig til Pris og Værdi, opstiller han endog mathematiske Formler; men disses Rigtighed vil ingen Grænsenyttetheoretiker anerkende. Han hævder, at ved Udgivelse af 1 Kr.; spørger vi os om den købte Vares Nytte staar i samme Forhold til vor opnaaede Merudbytte som 1 Kr. til hele vor Indtægt. Dette er galt. I Kapitlet er der iøvrigt bortset fra Forf.s Grundpostulat mange rigtige Bemærkninger. Om Profit og Løn forkaster Forf. f. Eks. Mill og opstiller saa Loven om, at Prisen for 1 Kilogrammeter Arbejdsenergi er fixeret. Maalet er at gøre Arbejderen mere dygtig, give ham høj Efficiency, saa der produceres mere: dyre Arbejdere yder billigt Arbejde, tror Forf. Forf. forsvarer Grundrenten som en Aarsag til menneskeligt Fremskridt. Den lokker os til at bryde ny Jord op og til at udnytte en allerede anvendt Jord bedre. „Det er Fragtbesparelse, der giver den Jord, der skal ligge i Yderkanten, en Beliggenheds- eller Grundrenteværdi".

Mere rigtig er Forfs. Fremstilling af, hvorledes Optagelse
af nye fjerne Hvedearealer paavirker Priser og Jordrente
i Kredse, der ligger nærmere de store Consumcentrer.

Forf. gaar derefter over til at gennemgaa Handelens og Industriens Historie ned gennem Tiderne under de meget velvalgte Kapiteloverskrifter: „Tidernes Udvikling", „Overgangen" og „Den ny Verden". Saa dumper vi ind iet stort Kapitel om Tyskland — maaske Bogens bedste — med mange praktiske Oplysninger om moderne industrielle Forhold.

Endelig er Forf. optaget af det største af alle industrielle Problemer: „Management of labour" — o: hvorledes skal vi øge Arbejdets Produktivitet. Han finder høj Dagløn og gunstige Arbejdsforhold som fremmende Arbejderens Ydeevne — og bebrejder bittert Kapitalister og Arbejdsgivere, at de ikke havde den rette „oplyste" Egoisme, at fremme deres Arbejderes Vel. I et Kapitel om Mill og Marx kritiserer han Lønningsformer og Udbytningsteorierne og vender saa tilbage til Arbejdet for at forsvare og gøre Propaganda for Taylors Methode.

Bogen er skrevet sammen i ledige Timer af en optaget Mand; der er ikke System i den, og den kan ikke læses med Udbytte af den, der ikke kan Økonomi. Men er der end ikke System, er der en ledende Idé — den om Kilogrammeterens eller Pundfodens ensartede Værdi i Penge — og en varm Tro paa det liberale Samfund som det, der realiserer Retfærdighedens Idé med højeste Nytte for Verden. Ingen af Idéerne synes jeg er rigtig, men det er ofte værdifuldt at læse en Bog med urigtige Idéer, fordi man i Oppositionen mod den tvinges til at tænke.

Forf. gør Indtryk af at være meget tænksom og idérig og tilmed en brav Mand; men han er trængt meget lidt ind i det økonomiske System, og hans originale Forsøg paa at gaa egne Veje har ikke ført ham til Sandheden. Forf. siger selv i en Dedication, at Bogen er bleven til gennem mange Aar, hvor han har talt og drømt om denne Bog.

Der er noget pathetisk i, at efter at Drømmen blev til Virkelighedog Bogen bleven færdig og druckreif, satte Døden Punktum for en flittig og god Mands Liv. Hans Søn har ladet Bogen trykke i 200 Exemplarer.