GÖSTA BAGGE: Arbetslönens Reglering genom Sammanslutningar. A/B Nordiska Bokhandeln. Stockholm 1917.

Forf. meddeler i Forordet, at det dels er gennem sit Arbejde for Kommerskollegiet om Arbejds- og Lønforhold i Sverige og dels ved Deltagelse i Forhandlinger mellem Arbejdsgivere og Arbejdere, at han har følt sig tilskyndet, oprindelig til en Fremstilling af de kollektive Arbejdsaftalers mange forskellige Bestemmelsers Indflydelse paa Arbejderklassens Livsvilkaar, men derefter — som et Forarbejde hertil — til en lønteoretisk Indledning til en induktiv Behandling af hele Lønspørgsmaalet.

Denne Indledning er imidlertid blevet et stort Værk paa henved 500 Sider, som dog, ihvorvel den er strængt teoretisk anlagt, rummer meget Stof, der er samlet fra lønstatistiske Undersøgelser, Arbejderoverenskomster o. a. St.

Bogen behandler altsaa ikke, hvad man af dens Titel kunde tro, det Emne, hvorledes og i hvilket Omfang Lønnenfastsættes overenskomstmæssigt gennem Organisationer eller ved Lov, men gaar ud fra, at Lønningerne fastsættes paa den Maade, og spørger om Virkningerne af Lønændringerfor den paagældende Industri, for de paagældende Arbejdereog for det øvrige Samfund, idet hver enkelt Virkningsøges isoleret i alle dens Konsekvenser. „Ceteris paribus" er derfor blevet et staaende Udtryk i hvert Kapitel.

Emnet er delt saaledes, at først behandles Spørgsmaalet om en Lønforhøjelse kan overflyttes paa de andre Deltagere i Produktionen, idet Produktets Pris tænkes uforandret; dernæsten Lønforhøjelses Indvirken paa Valget af Produktionsmetoder,paa Forandringer i Konsumtionen og paa Udjævningaf Arbejdslønningernes Højde. Endelig følger Afsnit om Lønforhøjelsens Indflydelse paa Arbejdsløshed, paa Arbejdsevnenm.

Forf.'s Slutningsresultater samler sig i den Betragtning, at den kollektivt aftalte eller ved Lov bestemte Løns Evne til varigt at højne Arbejdslønnens statiske Niveau er i forskellige Retninger mere begrænset, end man i Almindelighed forestiller sig, naar man bedømmer samtlige Virkninger, som de former sig i hvert enkelt Tilfælde. For dem, der opnaar en Lønforhøjelse, kan denne være en virkelig Fordel, men de skadelige Virkninger vil maaske senere vise sig for Faget som Helhed. Forf. fremhæver dog ogsaa Tilfælde, da en saadan Lønforhøjelse faar helt igennem heldige Følger saavel for de paagældende Arbejdere som for hele Samfundet, nemlig dels i mere begrænsede Overgangstilfælde, hvor Lønnen har været presset ned til Fordel for andre Produktionsfaktorer, og dels i de Tilfælde, der medfører en Forandring af de „objektive" Faktorer for Løndannelsen, nemlig en varig Hævning af Produktionsfaktorernes Kvantiteter eller Forbedring af Produktionens Organisation. Navnlig vil gode Virkninger kunne ventes f. Eks. i Hjemmeindustrien. „I hvert Fald, bemærker Forf., turde det kunne konstateres, at Forandringer i selve Lønsatsen i Almindelighed ikke har de samme Udsigter til varigt at forbedre hele Arbejderklassens Stilling som saa mange andre Forholdsregler indenfor Socialpolitiken, som i højere Grad er egnede til at træffe selve Forudsætningerne for Løndannelsen".

Værket er en akademisk Afhandling, hvis teoretiske
Søgen ind til Kærnen i de opstillede Problemer vel næppe
vil faa Indflydelse paa disses Behandling i det praktiske

Liv; men den er et Vidnesbyrd om, hvorledes hele det praktiske Liv, som det former og omformer sig for vore øjne, giver Nationaløkonomien Stof til en fornyet og dyberegaaende Behandling end den hidtil kendte af mange af dens Afsnit, i dette Tilfælde af Lønteorien.