Indhold.

Statens og Kommunernes Finansforhold (herunder offentlige
Understøttelser) S. 191

Børsforhold og Pengevæsen S. 198

Prisregulering og Priser S. 209

Landbruget S. 239

Haandværk og Industri samt Arbejdsmarkedet S. 241

Handel (herunder Udførselsforbud) samt Samfærdsel . S. 244

Andre Spørgsmaal S. 250

Statens og Kommunernes Finansforhold (herunder offentlige Understøttelser).

Ved Lov af 13/n 1916 bemyndigedes Finansministeren til at optage et nyt Statslaan, stort 75 Mill. Kr. i 5%. Statsgældsbeviser, overtagne af de fem kjøbenhavnske Hovedbanker til en Kurs af 99 °/o. Af Beløbet forfalder de 25 Mill. den n/nn/n 1926, Resten 15/n 1931. Dette Laan skulde dels anvendes til Tilbagebetaling af Statsbeviser til, et Beløb af 40 Mill. Kr., udstedt med 15 Mill. i April 1916 i Henhold til Loven af Vs 1914 og med 25 Mill. Kr. i Henhold til Loven af 19/s 1916, dels var Optagelsen af Laanet en Sikkerhedsforanstaltning, forsaavidt som KapitalmarkedetsRigelighed var saadan, at Laanet paa det daværendeTidspunkt kunde .optages, og forsaavidt man i

kommende Tider, som Finansminister Brandes gentagne Gange har fremhævet, med Sikkerhed kunde regne med de af Verdenskrigen foranledigede Udgifter, hvorimod saavelStatens Indtægter som Muligheden for Optagelse af Laan var udsat for at svigte. Af de ovennævnte 40 Mill. Kr. Statsbeviser forfaldt de 25 Mill. den ~'Al-i 1917. Ved Lov af 10/ a 1917 bemyndigedes Finansministeren til at udstedeny 25 Mill. til 4r4^ri^ro og med en Indfrielsesfrist af et Aar, for at Statskassen ikke under de nuværende usikre Forhold skulde blive unddraget et saa betydeligt Beløb. De 15 Mill. fra Loven af 1914 forfalder deu 3/43_/4 1917.

Foruden de betydelige Indtægter, Statskassen har haft gennem de heromtalte Laan, er der endvidere indenfor den her behandlede Periode indgaaet Udbyttet af Merindtægtsskattenfor 19^lf;/ ifølge Loven af 17/₅ 1916. Skattenvar paalignet med QQ¹/* Mill. Kr., hvoraf SV'-j Mill. fra Kjøbenhavn, 11 Mill. fra Provinsbyerne og 4 Mill. fra Landdistrikterne. Den 31A 1917 forelagde Finansministeren i Folketinget Forslag til en ny lignende Lov for 19¹⁷/i«, og anslog efter de i Forslaget optagne forskellige ndringerm. Udbyttet af Skatten til en halv Snes Mill. Kr. mere end efter Loven af 1916'). Dels indeholder Lovforslagetnemlig en Bestemmelse om, at Skattesatsen skal stige til 30 7o (Loven af 1916: 25%) for Merindtægter paa 1 Mill. Kr. og derover, dels skal Personer med over 20 000 Kr. Indtægt betale en Tillægsskat (selv om de ikke har haft Merindtægt) stigende fra 0.0 °/<> for Indtægter paa 20—30 000 Kr. til 6% af Indtægter paa over 100 000 Kr., eller den samme Sats som den ordentlige Indkomstskats.Det skal bemærkes, at Sammenligningsgrundlaget for Merindtægten stadig er de to Aar i Perioden 19¹²/ i;{^— 19^u/i5, hvori Indtægten har været højest. Endelig fremsatteFinansministeren samme Dag Forslag om Forhøjelse af Ejendomsskyldens Satser for Aaret 1917 fra l.iop.m. til Los p.m. for Ejendomme, som er vurderede til 10 800 Kr. og derover. — Med Hensyn til Kommunernes Finansforholdskal det anføres²), at Byernes Skatteprocenter var nærmest uforandrede fra 19¹⁵/i«til 19^Hi/i7, medens de gode

---

1) Rigsdagstidende 1916'i-, Folketingst. Sp. 2178.

2) Stat. Efterretn. 1917, Nr. 2.

økonomiske Forhold for Landkommunernes Vedkommende
som Helhed medførte en Nedgang i disses Skatteprocenter.

Det skal i denne Sammenhæng nævnes, at ifølge Lov lh/n 1916 behøver Forslag om de bestaaende Skatteloves Revision ikke at forelægges Rigsdagen forinden Udgangen af Aaret 1918.

Med Hensyn til den Lovgivning, der angaar Dyrtidstillægog'Dyrtidshjælpskal anføres følgende: Ved Lov Via 1916 tilstodes der Statens Tjenestemænd m. fl. samt Lærere et Dyrtidstillæg, dels bestaaende af V* af Dyrtidstillægetfor1916, (der for et Aar udgjorde 180 Kr. for gifte og 90 Kr. for ugifte), og dels af et Beløb for 1917, der fastsattes til 400 Kr. for gifte og 250 Kr- for ugifte. Ved Loven af 2/v> 1916 sattes Overgrænsen for den, der kunde faa Dyrtidstillæget, til 5 600 Kr. Aarslønning mod 3 000 Kr. ifølge Loven af 17A 1916 og Højestebeløbet til 40 °/o af Aarslønnen mod 20 % ved den tidligere Lov. Endvidere tilstaar Loven af 2_/is 1916 Pensionister med under 3 000 Kr. 160 Kr. for 1917 og Invalider to Femtedeleafden aarlige Invalideforsørgelse. Endvidere fik ikke pensionsberettigede Haandværkere, Arbejdere o. 1. et EftertillægforTiden Vu 1915—⁸¹/io 1916 paa 150 Kr. for gifte og 75 Kr. for ugifte. Udgifterne ved Loven af 17A 1916 har for Aaret 1916 (inklusive den ved Lov 2/i2 1916 tilstaaede Extraquote) udgjort 8.4 Mill. Kr., Udgifterne ved Loven Vis 1916 anslaas for Aaret 1917 til 17.7 Mill. Kr. for de samme Personer, Loven af Vl'U omfattede, desuden til 2.4 Mill. Kr. for Pensionister (der ifølge Lov 25_/2 1916 fik tilsammen 0.5 Mill. Kr.), 0.2 Mill. for Invalider (O.i Mill. ifølge Loven 15/.s 1916) og endelig 375 000 Kr. til Arbejderem.fl. mod 175 000, der var tilstaaet dem ved Tillægsbevillingslovenfor1 9¹⁵/is, tilsammen 20.7 Mill. Kr. for 1917 mod 9.2 Mill. Kr. for 1916. — Ved Lov af 3%0 1916 forlængedes med visse Ændringer Lov af 22/ia 1915 om kommunale Foranstaltninger i Anledning af Dyrtiden rn. v. Ændringerne gik navnlig ud paa en Forhøjelse af de Beløb, Kommunerne maatte anvende og paa en tilsvarendeForhøjelseaf Statstilskudet. Desuden gaves der Mulighed for en Lettelse i Kulpriserne, ligesom BestemmelseniLoven af 1915 om, at der ikke kunde ydes Statstilskudtilat nedbringe Prisen paa Gas, Elektricitet og Koks

fra kommunale Værker, ophævedes (jfr. ogsaa nedenfor). I Løbet af November Maaned tilendebragtes derefter UdarbejdelsenafForslag til Afløsning af Loven 22/i2 1915, Forslagetforelagdesi Folketinget af Indenrigsminister Rode den 15/i2, og "Vi-.' 1916 stadfæstede Kongen Lov om kommunaleDyrtidsforanstaltninge r¹); jfr. Indm. Cirkulære af ISA 1917 og Cirkulærer af s. D. vedrørende Forhøjelse af Alderdomsunderstøttelsenogvedrørende amtskommunale Dyrtidsforanstaltninger.DenneLov følger i det hele de Linier, der angives af Loven af 22/v> 1915 med de ved Lov 3%0 1916 fastsatte Ændringer. Det skal dog fremhæves, at medens Loven af 1915 taler om Hjælp til „uformuende eller mindre bemidlede" Beboere i Kommunen, hedder det i den ny Lov: „de ved Dyrtiden vanskeligt stillede" Beboereforat betegne, at Loven ikke blot tilsigter at skaffe Hjælp til dem, der under normale Forhold kunde betegnes som mindre bemidlede, men ogsaa til dem, de overordentligeForholdhar bragt i Trang. De Foranstaltninger, der ifølge Loven af 1916 kan træffes, er direkte eller indirekte Forsyning med Naturalier, Brændsel og de nødvendigste Beklædningsgenstande uden Betaling eller til nedsat Pris samt endvidere direkte Pengehjælp (Lovens § 1). Men foruden denne Hjælp til nogle af Kommunens Beboere, giver Loven ogsaa Mulighed for at sikre alle Kommunens Beboere de vigtigste Livsfornødenheder eller særlige Arter af disse til en rimelig Pris. Saadanne Foranstaltninger kan for Landkommunernes Vedkommende gennemføres saavel for Amtskommunens som for de enkelte Sognekommuners Regning (§ 2). Statstilskudet ifølge §ler 2/s, ifølge §2 7.3, medens der ifølge Loven af 1915 intet Statstilskud gaves til Foranstaltninger ifølge § 2, hvorfor de kun i meget begrænset Omfang foretoges af Kommunerne (jvfr. nedenfor).Statstilskudetfordeles saaledes ifølge Loven af 1916 efter, simple Regler, medens de tilsvarende Bestemmelser ifølge 1915-Loven (jfr. 54. Bd., S. 54) var af ret indviklet Art. Bruttoudgifterne ved Kommunernes Foranstaltninger ifølge Lovens § 1 maa i de 15 Maaneder, Loven varer

---

1) Ved Lov af 13'ia 1916 var Loven af 78 1914 om Tilskud gennem Hjælpekasserne til de indkaldtes Familier forlænget til sl/i2 1917.

('/! 1917^{— 31}/3 1918) ikke overstige 15 Kr. pr. Indbygger i den enkelte Kommune. Udskrivning af Tillægsskatter til de i §§ 1 og 2 nævnte Formaal samt til nogle andre, særlige Formaal (ligesom i Fjor: Dyrtidshiæln ti! kornrnunåleTjenestemænd,Understøttelser til Indkaldtes Familier, Forhøjelse af Alderdomsunderstøttelsen og GarantiforpligtelseriAnledning af Salg af Rug fra Statens Lagre til Bagere og Møllere i vedkommende Kommune) foregaar i det hele efter samme Principer som i Fjor (54. Bind, S. 63^—64 og S. 266, Note 3). Angaaende Anvendelsen af Loven af 1915 foreligger der i Motiverne¹) til Loven af 1916 udførligeskematiskeOplysninger for Tiden fra -2/u> 1915 — so_/'.i 1916. Følgende Sammendrag lader sig opstille:

Som denne Oversigt, der gælder Perioden -712 1915 —³⁰/<; 1916, viser, har Byerne benyttet Loven stærkere end Landkommunerne, saaledes at disse sidste kun har haft en gennemsnitlig Nettoudgift af 12 øre pr. Indb., der fordeler sig med 19 Øre paa øernes Landkommuner og 7 øre paa Jyllands. Ogsaa den sidste Kolonne, der er beregnet efter det ved Loven tilladte Maximum, viser i samme Retning. Oversigten viser tillige, at de Foranstaltninger, hvortil Loven af 1915 ikke gav Statstilskud, praktisk talt ikke er iværksatte. Dette var en af Grundene til, at Loven af 1916 giver Statstilskud hertil, selv om det kun er halvt saa stort som til Foranstaltningerne efter § 1.

---

1) Rigsdagstidende 19^lrt 17, Tillæg A, Sp. 3581 ff.

Angaaende de Dyrtidsforanstaltninger, der i den her behandlede Periode er trufne i Hovedstaden, skal følgende meddeles: I Slutningen af Oktober 1916 tildeltes der de aldersstøttede -samt de i Henhold til Blindeloven understøttede blinde hver 12 hl Koks frit tilbragt. Samtidigudstedtes der Kulkort å 12 hl, der gav Ret til en Prisnedsættelse af l.ss Kr. pr. hl (fra 19/i 1917: 2.50 Kr. pr. hl) af de ved Fragtnævnets Foranstaltning hjemsejlede engelske Kul; Prisnedsættelsen afholdtes af den af Fragtnævnetindbetalte Fragtreduktion (450 000 Kr., d. e. 15 Kr. pr. Ton af 3 000 t), idet Hovedstadskommunernes Kasser for dette Beløb indløste de af Kulhandlerne modtagne Kulkort.Disse Kort uddeltes til Personer med under 3 000 Kr. aarlig Indtægt¹) og uforsørgede Børn under 14 Aar. Endvidere udsendte Magistraten 3%i 1916 Meddelelse om, at alle Personer med under 3 000 Kr. ogsaa kunde faa Koks-Kort (tyske Koks), som gav Ret til at købe indtil 6 hl med en Rabat af 90 Øre pr. hl. Rabatten bares i dette Tilfælde af Statskassen i Henhold til den forlængede Dyrtidslov (Lov 3%0 .1916); jfr. Indm. Cirk. af 18/u og n/i2n/i2 1916. Det var beregnet, at der skulde uddeles 30 000 Kul-Kort (å 12 hl) og 45 000 Koks-Kort (å 6 hl). Provinsbyerneog Landkommunerne fik hver et lige saa stort Kvantum tyske Koks som Kjøbenhavn^—Frederiksberg, hver 15 000 Tons og ialt 45 000 Tons. — Fra 1. December begyndte igen Uddelingen af Dyrtidsmærker å 50 Øre til en Værdi af 5 Kr. pr. Barn pr. Maaned for Personer med Indtægter under 1950 Kr. og Børn under 14 Aar. Desudenyder Kommunen fra samme Tidspunkt i Henhold til Dyrtidsloven Tilskud til Bespisning af Børn mellem 3 og 7 Aar, hvis Forældre har under 2 000 Kr. Indtægt om Aaret. I denne Sammenhæng skal det endvidere nævnes, at der samtidig uddeltes Mælkerabatbilletter (8 Øre pr. Dag) til Syge under en vis Indtægtsgrænse, naar de ved Lægeattest kunde godtgøre at trænge til Mælk. løvrigt fortsættes samtlige de ved Loven af ts/\-2 1916 muliggjorte Foranstaltninger,til hvilke Udgifterne for Kjøbenhavns Kommune i Tiden 7i 1917^{— 31}/3 1918 er budgetteret til 6.8 Mill. Kr. Heri indgaar ogsaa Udgifterne ved, at Hovedstadens og de nærmestomliggende

---

1) Berlineske Tidende 18 10 1916.

mestomliggendeKommuner har overtaget Statens Ruglagre (115 000 hkg) til en Pris af 25¹. ■> Kr. pr. hkg. For at kunne opretholde den nuværende Rugbrødspris i Tiden til '■'/t 1917, til hvilket Tidspunkt Rugen beregnes at være brugt op, maa der, naar 20% Byg iblandes Rugen, gives et Tilskud af 61/i6^l/i Kr. pr. Td. af denne Blanding. Dette bliver for Kjøbenhavns Kommune 2 Mill. Kr., hvoraf I.t Mill. beregnes at være til Bedste for de ved Dyrtiden vanskeligtstillede (Dyrtidslovens § 1, Statstilskud: -/a), medens Resten 0.3 Mill. Kr. falder ind under Foranstaltningerne efter § 2 (Statstilskud: l/₃).

Det skal endvidere anføres, at henimod den her behandlede Periodes Slutning oprettede man, for at spare paa Gas m. v., Folkekøkkener, der ved at fremstille Middagsmad i store Mængder skulde kunne levere Maden billigt (jfr. ogsaa Indm. Cirk. -s/2 1917). Prisen blev i Hovedstaden fastsat til 40 øre for 2 Retter Mad.

Endelig skal det nævnes, at Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse i December bevilgede yderligere 450 000 Kr. til de indkaldtes Familier i December Maaned 1916 og Januar Kvartal 1917. Kommunalbestyrelsen har derefter til dette Formaal siden Krigens Udbrud bevilget 44¹ _/4 Mill. Kr.

Børsforhold og Pengevæsen.

I den her behandlede Periode har Sommerens og Efteraarets hidsige Børsliv givet Plads for roligere Tilstande'), indtil Tysklands Blokade-Erklæring mod England den V'2 1917 paany gav Anledning til at Børsen lukkedes, for rentebærende Papirer indtil ls/ä, medens Aktierne tillod es handlede paa Efterbørsen fra 19/s 1917. Som ventelig var efter det tidligere Kursniveau, gav Kurserne meget efter (jfr. nærmere Tabellerne 111 a og b), uden at

---

1) En Opgørelse i Statistiske Efterretninger 1917, Nr. 3, paa Grundlag af Greens og Steins Børstabeller giver for Aaret 1916 et samlet Emissionsbeløb i Aktier paa 212 Mill. Kr., medens der ifølge den her i Tidsskriftet meddelte Opgørelse (54. Bd., S. 463) indtil 81_io 1916 emitteredes for 194 Mill. Kr.

der dog kunde tales om Panik, vel nok fordi stærke Kræfter holdt igen. Paa den anden Side savnede Børsen den Styrke i denne Situation, som en stærk og aabent arbejdende Baisse giver. Men Kjøbenhavns Børs er aabenbart endnu ikke stor nok til at give Baissen den Plads, der ifølge naturlig Børsteknik tilkommer den.

Men foruden ved de stadig usikre Forhold for det økonomiske Liv, der skrev sig fra den stadig skarpere økonomiske Krig, som fik sin foreløbige Kulmination gennem den tyske Blokade-Erklæring, fremskyndedes den i disse Maaneder fortsatte Nedgang i Kursniveauet ogsaa derved, at Indehavere af Papirer, hvis Kurs var gaaet ned, af Hensyn til den Opgørelse over deres Indtægter i 1916, de ved Aarets Udgang skulde foretage til Brug for Skatteansættelserne, afhændede deres Papirer, for at kunne afskrive dette Tab paa deres skattepligtige Indtægt.¹) En anden Fremgangsmaade under det stadigt faldende Kursniveau var den, at søge Regnskabsaaret ændret, saaledes at det kom

---

1) Ved Skrivelse af 19 12 1916 (Min. Tid. A., Side 357) anmodede Skattedepartementet Banker og Vexellerere om til Brug for Landsoverskatteraadet at opgive Navnene paa de Kunder, hvis Omsætning i 1916 havde udgjort over 100 000 Kr. (jfr. 54. Bd., S. 270).

til at spænde over en Periode med saa ugunstige Forhold
som muligt. Men dette modsatte Skattedepartementet sig.1)
Den store Realisation af Papirerne i December Maaned
bidrog til, at Børsskatten for Aaret 1916 kom til at give
over 12 Mill. Kr. mod 2 Mill. budgetteret.

Med Hensyn til Vexelkurserne har Disagioen paa danske Sedler i Sverige og delvis i Norge været stærkt fremme i Diskussionen. I den officielle Meddelelse om Mødet i Gøteborg mellem Direktørerne for de tre Landes Centralbanker den 7/io 1916 hedder det om Mulighederne for at skaffe Disagioen (der undertiden har nærmet sig 10%) ud af Verden: „De af de Delegerede for Nationalbanken og Norges Bank nævnte Udveje til Formaalets Opnaaelse — Udligning med Guld eller Overførelse af udenlandske Banktilgodehavender — mente de Delegerede for Sveriges Rigsbank neppe vilde føre til Maalet, da man i Sverige ved Disagioen ikke i første Række har taget Sigte paa Betaling af allerede bestaaende Gæld, men paa at modvirke Fremkomsten af ny Gæld, som ikke kan udlignes ved Vareimport til Sverige". Sverige vil have Varer og ikke Guld, og vil ikke ved at gaa til Foranstaltninger til Ophævelse af Disagioen muliggøre, at Guldet, som direkte er spærret ude, indirekte kommer ind gennem Danmark og Norge. Thi kun ved betydelige Guldsendinger synes det muligt at ophæve den store Gæld, vi er kommet i til de to andre skandinaviske Lande, bl. a. ved Skibskøb i Norge og ved at de Beløb, Udlandet ved Salg af Papirer her i Landet har faaet tilgode hos os, er brugte til Dæk-

ning af Forpligtelser i Sverige og Norge. Disse Forhold i Forbindelse med den tidligere paa dette Sted berørte Omstændighed, at vor Handelsbalance overfor det samlede Udland (bl. a. fordi vi har haft en friere Import end Sverige) er ugunstigere end Sveriges, skulde forklare Disagioen¹). Endskønt de her fremførte Momenter skulde synes tilstrækkelige til at godtgøre de næsten uoverstigelige Vanskeligheder ved „at ophæve Disagioen", var der dog stadig megen Utilfredshed med Forholdet, naturligvis først og fremmest i de Handelskredse, der importerer fra Sverige, men ogsaa hos nogle af vore Nationaløkonomer.²) Nationalbankens bankensDirektion indkaldte derfor til et Møde af Praktikere og Teoretikere i Dagene 22.-23. Jan. 1917, og efter det udsendte Referat at dømme lykkedes det at pacificere de utilfredse, der under alle Omstændigheder ikke formaaede at anvise noget Middel mod Ondet¹), der har været i Aftagende, efter at Blokaden formindskede vor Import og dermed nærmede vor udenlandske Handelsbalance til Sveriges. Danmarks samlede Betalingsbalance overfor Udlandet opgjordes af Vexellerer C. O. Henriques i hans i 54. Bd., S. 513 offentliggjorte Foredrag til et Plus i vor Favør af 100 Mill. K.r. mod et tidligere Minus paa 850 Mill., altsaa en Fremgang paa næsten 1 Milliard. Men der gøres samtidig opmærksom paa, at denne Opgørelse er ganske formel, forsaavidt den ikke ledsages og ikke kan ledsages af en Status-Opgørelse, der kan sige os, med

J) Politiken "i 1917.

---

1) Jfr. ogsaa Handelsminister C. Hage i Landstinget 19¹⁶/n, Sp. 37 og Tillæg B, Sp. 3 samt „Finanstidende".

2) Herfra maa dog undtages »Finanstidende", der fra første Færd har stillet Problemet klart og rigtigt op, Jfr. f. Eks. Red. Thalbitzers Bemærkninger i Finanstidende M/i 1917 til Professorerne A.Nielsen og L. V. Birck.

hvor store Værdier vore Beholdninger, Besætninger o, s. v. er forringede, og heller ikke ledsages af en Redegørelse over, hvori de Indtægtsforskydninger inden for Samfundet bestaar, der vel i hvert Fald har været medvirkende til, at vi har kunnet hjemkøbe saa store Poster af vore Papirer fra Udlandet o. s. v.

Endelig skal det angaaende Pengevæsenet anføres, at ved Lov 13/io 1916 forlængedes Lov 7s 1914 om NationalbankensFritagelse for at indløse Sedler indtil 15_/3 1917 og ved Lov "23_/-2 1917 til Udgangen af Februar 1918. Ved Lov af 3%0 1916 forlængedes Lov af 17_/4 1916 om NationalbankensFritagelse

nalbankensFritagelsefor at købe Guld indtil 1/s 1916 (jfr. Handelsministeriets Bkg. af s. D. og 2/s 1917) og ved Lov 2:Vä 1917 til Udgangen af Februar 1918 (jfr. Handelsmin. Bkg. s. D.). Ved kgl. Res. 7u 1916 bestemtes det, at Ophævelsen af Adgangen til at erholde Hovedmønter udmøntedefor indleveret Guld skulde være i Kraft til 4/s 1917 (forlænget ved kgl. Res. V« 1917 til 28/2 1917 og ved kgl. Res. 28_/2 til V* 1917).

Da der paany opstod Vanskelighed med Fremskaffelse af den fornødne Skillemønt (vel særlig Udmøntningsvanskeligheder) bemyndigedes Nationalbanken ved kgl. Kundgørelse af 2/i2 1916 til paany at sætte 1-Kr. Sedler i Omløb. Allerede a5_/io 1916 havde Justitsministeriet forbudt at medtage her fra Landet mere end 2 Kr- i Kobbermønt, og man har drøftet Muligheden for at erstatte Kobbermønterne med Jernpenge.

Prisregulering og Priser.

Tonnageknapheden stillede i Efteraaret og de første af Vintermaanederne store Besværligheder i Vejen for Landets Forsyning med Kul og Koks samtidig med at Fragtraternes Stigning bidrog deres til de stadigt stigende Priser paa disse Brændselseffekter. Men ved Nordsø-Blokadens Ikrafttræden den Va 1917 stilledes Landet overfor en helt ny Situation, da alle Tilførsler vestfra standsede; og man maatte gribe til de stærkeste Forholdsregler for at faa de forhaandenværende Lagre til at række det længst mulige. Ved Indm. Bkg. l/z 1917 forbødes det enhver Forbruger at forsyne sig med Kul og Koks til mere end 14 Dages Forbrug, og enhver Indehaver af Beholdninger af disse Varer paa over 50 hl skulde indsende Indberetning om Lagerets Størrelse til Statistisk Departement inden V2 1917. Optællingen viste Beholdninger til ca. 2Vs Maaneds Forbrug, dog for nogle vigtigere Sorters Vedkommende meget mindre, og Indenrigsministeriet henstillede derfor ved Cirk. 12/s 1917, at Kommunalbestyrelserne ved Forhøjelse af Priserne paa Gas og Elektricitet fremtvang den størst mulige økonomi med Kullene til Fremstilling heraf. Allerede den i, 2 havde

Hovedstadens Kommuner ved offentlig Plakat opfordret til den størst mulige Sparsommelighed med Gas, Elektricitet og Vand fra de offentlige Værker og med Forbrug af de private Husholdningers Brændselsmidler, og til Hjælp ved Gasbesparelseme forberedte man Oprettelse af Folkekøkkener (jfr. Indm. Cirk. M/* 1917) og fremstillede Kommunerne billige Høkasser. Den 7* forhøjede Kjøbenhavn Gas- og Elektricitetspriserne meget stærkt for det Forbrug, der overskred et ensartet lavt Normalforbrug, og der foretoges Indskrænkninger i Sporvognskørslen. Paa Frederiksberg foretoges Forhøjelsen 'Vs, og saaledes at Normalforbruget var stigende indenfor snævre Grænser med Husstandenes Personantal sonantalog Værelsetal. En saadan Gradering var ikke foretaget i Kjøbenhavn; dette gav Anledning til mange Klager, og Forholdet ændredes efter Udløbet af den her behandlede Periode.

Imidlertid havde Indenrigsministeriet ved Bkg. 8/s8_/s 1917^l) paabudt, at Forlystelsesetablissementer skulde lukkes Kl- 10 og Butikker og Lagre m. v. som Regel Kl. 6 (jfr. midlertidigLov af 3O_/io 1916 og Indm. Bkg. 'Vis 1916 og "i 1917 om Tillæg til Bkg. s% 1916, 54. Bd., S. 285). I

---

1) Jfr. Bkg. 17_s 1917 og Kommentarerne i Fortryk Nr. 3 af Jndm. Samling af Bkg. om overordentlige Foranstaltninger, S. 175.

Forbindelse med Paabudet om den tidlige Lukning af Forlystelsesstederneinddrog Statsbanerne fra og med 12,₂ 1917 de sene Aftentog paa Sjælland til og fra Kjøbenhavn. For det hjemlige Brændsels Vedkommende skal det anføres, at der ved Indm. Bkg. u/uu/u 1916 (jfr. Cirk. 2:7i₂ 1916) fastsattes Maximalpriser paa forskellige Arter dansk Brænde af Bøg, Fyr og Gran, idet det dog tillodes Skovejeretil fri Pris ved Auktion at bortsælge lige saa store Kvanta af de forskellige Effekter, som de havde afsat til Maximalpris.Ved Bkg. 17/s 1917 udvidedes Antallet af de Effekter,der indgaar under Maximalpris-Bestemmelserne, til at gælde alt Brænde, idet samtidig det ved Bkg. S7/i 1917 udstedte Forbud mod Salg af Brændselseffekter ved Auktion gentoges. Endvidere paabødes det (jfr. ogsaa Indm. Cirk. n_h 1917), at Halvdelen af Brændet skulde sælges gennem de Fordelingsinstitutioner, Amter og Kommuner i Henhold til Bkg. skal oprette, medens den anden Halvdel kunde sælges direkte til private Handlende og Forbrugere. Med Hensyn til disse Fordelingsinstitutioner skal det anføres, at de navnlig skulde skaffe den übemidlede Del af Forbrugerne Brænde, og at de for Amtsinstitutionernes (en af Amtmandenudnævnt mandenudnævntforstkyndig) Vedkommende til dette Øjemeddels skulde modtage Skovejernes Tilbud om Salg af Brændsel, dels modtage Bestillinger fra Kommunerne gennemde af disse udnævnte Tillidsmænd og derefter foretage Fordelingen til Kommunerne. Efter Udløbet af den her behandlede Periode nedsattes et Brændselsnævn til at organisere og administrere Landets samlede Produktion af Brænde og Tørv, og der fastsattes Maximalpris paa disse. Paa dette Sted skal endvidere omtales Petroleum og Benzin. Allerede i November Maaned 1916 var Tilførslerneaf Petroleum o. a. Brændselsolie meget sparsomme, saaledes at f. Eks. flere af Elektricitetsværkerne standsedes. Da England kun tillod Tilførselen af en ligesaa stor Mængde som før Krigen, og da de høje Priser paa Kul og Koks havde medført et stærkt forøget Brug af Petroleum til Opvarmningi private Husholdninger, medens der var oprettet en Del ny Elektricitetsværker, der dreves ved Motorer, maatte der naturligt opstaa Knaphed. Den u/iu/i 1917, efter Blokadens Ikrafttræden, strammedes den Rationering, der alt tidligere var iværksat, idet det paalagdes de Handlende kun at udlevere godt Halvdelen af det normale Kvantum

Petroleum til Belysningsbrug, medens der til industrielt Brug kun maatte udleveres en Trediedel. Denne Ordning kom med Indenrigsministeriets Billigelse i Stand ved Overenskomst mellem Den overordentlige Kommission og Det danske Pelioleums A/S. Samtidig indstillede Kommissionen, at der til Hjælp for Selskabet ved Fordelingen af Olien til industrielle Visksomheder nedsattes et Brændselsolienævn. Dette nedsattes n;_/2 1917 og kom til at bestaa af Direktør for Fabrikdirektoratet Lindberg og Driftsbestyrer O. Engholm. Spørgsmaalet ornat holde de Elektricitetsværker paa Landet, der benytter Raaoliemotorer, i Drift, af Hensyn til Kornets Tærskning maatte komme i første Række, og Nævnet udsendte derfor 2S/-> Meddelelse om, at de nødvendige Besparelser paa dette Omraade maatte opnaas ved i videst muligt Omfang at tage Damptærskeværkerne i Brug. — Lignende Forhold som for Petroleum har der været for Benzin. Ogsaa her maatte Englands Rationering af os under et stigende Forbrug medføre Knaphed, og ogsaa med Benzin maatte Det danske Petroleums A/S rationere sine Kunder. For at understøtte Sparebestræbelserne udstedtes Indm. Bkg. af 3% 1917 om Forbud mod Væddekørsel med Motorkøretøjer. Endvidere forbødes ved Bkg. 22/a 1917 (jfr. Cirk. 28/ a 1917) Kørsel med Person-Motorkøretøjer i Tiden fra 12 Aften til 6 Morgen helt, og i den øvrige Del af Døgnet kun indenfor en Radius af 40 km (om Søndagen 15 km). Herfra undtages dog Læger, Jordemødre, Brandvæsen o. s. v. Last- og Omnibus-Kørsel tillodes i uhindret Omfang, men Brug af Motorbaade forbødes. Drosketaksterne forhøjedes med 50 °/o.

Det skal bemærkes, at Forsyningen med saavel Kul og Koks som med Petroleum og Benzin i Vintermaanederne yderligere besværliggjordes ved de stærke Ishindringer i vore Farvande og langt op i Kattegat, og at Tilførslerne af Brændselsolie efter Blokadens Iværksættelse praktisk talt standsede, fordi de krigsførendes Krav om at Tilførsler til de neutrale skulde foregaa i disses egne Skibe, stødte paa den Vanskelighed, at den danske Handelsflaade ikke raader over Tankdampere.

Hvad dernæst angaar Brødkornet skal følgende anføres:
Høsten 1916 var noget under Middelhøst, jfr. følgende
Oversigt over Høsten, omsat i Afgrøde-Enheder:1)

') Ved en Afgrøde-Enhed forstaas 1 000 kg Korn = 1 000 kg Roetørstof
= 2 500 kg Hø = 5 000 kg Halm.

Som det vil ses, gav Hveden et Middelaars Udbytte, men Rug og Byg overmaade meget derunder. Forskydningerne i disse Tal skyldes dels de klimatiske Forholds Betydning for det gennemsnitlige Udbytte pr. ha, dels ndringer de dyrkede Arealers Udstrækning. Med Hensyn til Gennemsnitsudbyttet pr. ha skal det anføres, at dette gennemgaaende var ikke lidet under det normale, paa Grund af stormende og regnfuldt Vejr fra Begyndelsen af August og det meste af Høsttiden igennem. Og for Kornarealernes Vedkommende var der (naar Havre og Blandsæd undtages) nogen Nedgang fra 1915 til 1916, uden dog at disse Forskydninger var af nogen større Betydning, hvilket der er saa meget mere Grund til at fremhæve, som heller ikke de i 1916 med Vintersæd besaaede Arealer viser mere end ca. 5 å 6 °/o Tilbagegang; det danske Landbrug har saaledes været sig sit Ansvar bevidst, og de Vanskeligheder, man kunde have befrygtet, at Maximalpriserne paa Brødkornet kunde have.medført, har saaledes ikke vist sig.

Men det ugunstige Høstvejr bevirkede, at vi for anden
Gang gik ind i en Krigsvinter med en meget lille Høst.

Da dette var blevet klart (Sommerens Høstudsigter havde jo lovet en Gyldenhøst), udstedte Indenrigsministeriet ved Bkg. af 2/_n 1916 Forbud mod under nogensomhelst Form at anvende Rug og Hvede til Fodring, hvorved altsaa Tilladelsen i Bkg. UU 1916 til at anvende 10 %af Høsten 1916 paa hver Ejendom til Foder ophævedes, og Afgørelsenaf,

senaf,om Korn, der skønnedes uskikket til Brødkorn, maatte anvendes til Fodring, forlagdes fra de kommunale Prisreguleringskommissioner til Amterne, hvorfra Afgørelsen ved Indm. Cirk. Vs 1917 dog i visse Tilfælde atter lagdes tilbage "i Kommissionernes Haand. I Tilslutning hertil blev det ved Indm. Bkg. -2/'n 1916 forbudt at grutte andet Korn end det, for hvilket Amtets Fodringstilladelse forelaa, og det paalagdes Møllerne ikke at foretage nogen Grutning, forinden de havde forvisset sig om, at Fodringstilladelsen var i Orden l).

Medens disse Bestemmelser skulde sikre, at Landets Avl af Brødkorn kom Befolkningen tilgode, fortsatte Staten samtidig med Udbetalingen af det 4-Kr. Tilskud pr. 100 kg leveret Rug, som senest ved Indm. Cirk. -2/q 1916 var fastsat for Rug leveret inden 15_/h> 1916. Herved kom Rugprisenoppaa 22Vs Kr. pr. 100 kg, idet Maximalprisen ved Indm. Bkg. 17/» 1916 var fastsat til 187 a Kr.²), jfr. dog Indm. Bkg. 2/22_/2 1917 om Tilladelse til at tage højere Priser for Korn, der anvendes til Saasæd. Hensigten hermedvarnaturligvis at gøre det tiltrækkende for Landbruget at afhænde Rugen samtidig med, at man gennem Statstilskudetmuliggjordenogenlunde uforandrede Brødpriser. Desuden spillede her Prisforholdet til de øvrige Kornsorter en Rolle, saaledes som siden skal blive omtalt. Dette 4-Kr. Tilskud, for hvis Udbetaling Hovedreglerne er givne i Indm. Cirk. Va 1916, jfr. Cirk. af 23/u og 16/u 1916, samt af !'/i og -6/-2 1917, udbetales gennem Amterne til Kommunalbestyrelserne og af disse til Landbrugerne i Henholdtilde af Kommunalbestyrelserne bekræftede OpiysningeromLandbrugerens Salg af Rug til Brødkorn. Paa

---

1) Ved Cirk. 24 11 1916 paalagde Justitsministeriet Jurisdiktionscheferne ved hyppige Undersøgelser paa Møller og Landbrugsejendomme at føre Kontrol med, at Opfodringsforbudet overholdtes. Resultatet heraf blev en Del Politisager, der foranledigede Landboforeningerne til i deres Skrivelse til Indenrigsministeren af 3 1 1917 ißigsdagstidende 19"7i7, A, Sp. 4977) at henstille, at der ikke maatte blive idømt Bøder for Overtrædelser af Fodringsforbudet, naar disse Overtrædelser alene skyldtes Uagtsomhed.

2) Ved Bkg. I!7m 1916 forøgedes Godtgørelsen for Ovntørring fra 1 til 2 Kr. pr. 100 kg; medens ved Cirk. ", n og 5 \-> 1916 forskellige Forsøg paa Omgaaelser (meget høje Kørepenge, Tilbagelevering af Klid under Dagsværdien m. v.) paataltes.

denne Maade anslaas der¹) i Tiden indtil 3I_/3 1917 at ville medgaa godt 5 Mill. Kr., svarende til 'et Tilskud for ca. 130 Mill. kg Rug. Imidlertid medførte paa den ene Side den knappe Høst af Byg, paa den anden Side de vanskeligeTilførselsforholdfor Majs, at det for Rugmaximalprisen -f- Godtgørelsen ikke mere lod sig gøre at købe det tilsvarendeKvantumByg eller Majs²) (jfr. om disse Kornsorteridet hele nærmere nedenfor), og en stigende Utilfredshedhermedgjorde sig gældende indenfor Landbruget. For at komme til Klarhed over Forholdene indkaldte Indenrigsministerenden6/i 1917 en større Forsamling af RepræsentanterforLandbruget m. v. til en Forhandling, der med Afbrydelse strakte sig over det meste af Januar Maane d³). Resultaterne af disse Forhandlinger blev de to Forslag til „Lov om Godtgørelse af Statskassen i Anledning af de vanskelige Tilførselsforhold m. v." og „Lov vedrørende Landets Forsyning med indenlandsk Brødkorn i Høstaaret 19¹⁶/i7", der af Indenrigsministeren forelagdes i Folketinget den 23/2 1917⁴). Disse Lovforslag tilsigtede dels foruden de stedfindende Tilskud til Landbruget at yde Rug- og Hvedeavlerne et særligt Tilskud for det Kvantum Korn, de leverede ud over 8 Tdr. pr. Td. Hrtk., dels at paalægge dem, der ikke havde leveret saa meget, at præstere ForskelleniByg enten in natura eller gennem Indbetaling af Prisdifferencen. Begge Forslag befandt sig ultimo Maj endnuiFolketingsudvalget. Hertil bidrog naturligvis i første Række den ved Blokaden indtrufne Situation, som dels satte en Stopper for de Indtægter (Afgiften af Skibsfarten), der skulde anvendes til disse Formaal, dels hindrede den fornødne Tilførsel af Majs, hvorved Afgivelse af Byg til Brødkorn vanskeliggjordes, og som førte til Indførelse af Brødrationeringen.Menen

---

1) Rigsdagstidende l^'/n, B, Sp. 2391. Ved en Trykfejl staar der for Aug.—Dec. 1916: 854 774. 14^l _/4, skal være: 85 477 414',4 kg Rug.

2) Jfr. Indenrigsminister Rode i Folketinget 19¹⁰/i7, Sp. 2599 og Rigsdagstidende 19"', it, A., Sp. 4697 ff.

3) Forhandlingerne foregik delvis ved skriftlige Indstillinger, dels fra Husmands-, dels fra Landboorganisationerne, jfr. den i Note 4 angivne

4) Jfr. Rigsdagstidende 19¹⁶/i7, A, Sp. 4695 ff., hvor en fuldstændig, dokumenteret Redegørelse for Kornordningerne under Krigen findes aftrvkt.

neringen.Menensaadan Standardisering af Prisen paa de enkelte Kornsorter, som man navnlig fra LandboforeningernesSideønskede, maatte ogsaa under saa usikre Forhold frembyde betydelige Vanskeligheder. Som det nærmere skal omtales i Oversigten for den følgende Periode sammenarbejdedesdeto Forslag til én Lov, der stadfæstedes af Kongen den 2% 1917.

Forinden man derefter gaar over til en Fremstilling af, hvorledes der ved Udmalingsbestemmelser er tilstræbt det størst mulige Udbytte af det forhaandenværende Brødkorn, skal det nævnes, at Statens Kornindkøb, for hvilke der paa nærværende Tidspunkt ingen officiel Opgørelse foreligger, dels har omfattet amerikansk Rug (formentlig 10 000 t), dels amerikansk Hvede i samme Mængde, dels endelig dansk Rug, opkøbt og oplagret i Amterne.

Som antydet bestemtes det, som et Led i Bestræbelsernefor den stærkest mulige Udnyttelse af Kornet, at søge dette udmalet til at give mest muligt Mel. Indm. Bkg. 2Vn 1916 fastsætter derfor, at al Fremstilling af helsigtet Rugmel forbydes, og at halvsigtet ikke maa holde under 80 kg Mel for 100 kg Rug. Samtidig fastsattes det, at der i halvsigtet Rugmel skulde iblandes 10% Bygmel¹), og at groft Rugmel ikke uden Indm. særlige Tilladelse maatte udmales af fremmed Rug. For ikke at fremkalde Spekulation i de forhaandenværende Lagre af helsigtet Rugmelovertog Staten ved Indm. Bkg. s. D. de her i Landet værende Beholdninger af Rugsigtemel. løvrigt har de ved Bkg. af 17/s og 'nl% 1916 fastsatte Maximalpriser af henholdsvis21 Kr. pr. 100 kg grovmal et Mel af dansk Rug og 28 Kr. pr. 100 kg Flormel af dansk Hvede været gældendegennem den her behandlede Periode. Imidlertid har der til Stadighed været Klager over Hvedemelsprisen, fordi der ikke fremkom Maximalmel, men kun Blandinger af dansk og fremmed Mel. Landbruget mente, at Møllerne gennem ukontrollable Priser tilvendte sig en Fordel, paa

---

1) Ved Indm. Cirk. w_'i 1917 er denne Bestemmelse fraveget paa visse Betingelser for Landsbymøller, der alene driver Kundemølleri. — I Kjøbenhavn har man övergångsvis været oppe paa en Bygiblanding af 25°/o.

Bekostning af Landbruget, der maatte afgive Hveden til Maximalpris (21 Kr. pr. 100 kg af 128 <tt holl. Vægt). Ved Blokadens Ikrafttræden paabegyndtes derfor ogsaa Overvejelserover Fastsættelse af et bestemt Blandingsforhold i Melet, da man nu ikke kunde vente fremmed Hvede i betydendeMængde hertil. Disse Overvejelser bragtes dog først til Afslutning efter Udløbet, af den her behandlede Periode. Men det skal endnu nævnes, at det for at forhindreOpkøb i og Spekulation med Hvedemelet ved Indm. Bkg. Va 1917 forbødes Forbrugere, saavel erhvervsdrivende som private Husholdninger at forsyne sig med Hvedemel til mere end 14 Dages normalt Forbrug.

Statstilskudet til Rugdyrkerne og Bestemmelserne om Iblanding af Byg i Rug til Sammaling havde foruden de ovenomtalte Formaal ogsaa den Hensigt at muliggøre en Fastholden af Rugbrødspriserne, for Byggets Vedkommende ved at træde i Stedet for den fremmede Rug. I Hovedstadens Kommuner, hvor man har været oppe paa en Bygiblanding af 25 %, er Prisen da ogsaa fastholdt, ganske vist ved Tilskud fra Kommunerne i Henhold til Dyrtidsloven af 28/i2 1916 (jfr. foran S. 198). For Hvedebrødet sattes Priserne igen op i Hovedstaden Va 1917, jfr. iøvrigt Tabel XI over Detailpriserne.

Før Omtalen af Brødkornet afsluttes, skal endnu omtalesde Foranstaltninger til Hindring af Korns Anvendelsetil Spiritus, der ganske vist først iværksattes efter Udløbet af den her behandlede Periode, men hvortil Begyndelsengjordes ved Indm. Bkg. 27/2 1917 om Optælling af samtlige Beholdninger af Spiritus (Whisky, Cognac, Likører,Brændevin o. 1.) og Forbud mod enhver Handel med eller Udlevering af disse Drikke, saalænge Forhandlinger om Indskrænkning i Spiritusproduktionen staar paa. Det skal bringes i Erindring, at Anvendelse af Rug, Hvede, Boghvede samt indenlandsk Byg til Fremstilling af Spiritus m. v. var forbudt ved Indm. Bkg. 25/ä 1915, saaledes at det, der kunde opnaas ved et fuldkomment Forbud dels var Besparelser paa Kul, dels Frigørelse af de indførte Kornvarer til andet Brug. Men dertil kom, at forsaavidt nye Tilførsler ikke kunde fremskaffes, vilde de forhaandenværendeBeholdninger hurtigt være opbragte, og Produktionenaf Gær og teknisk Sprit truet. Efter Udløbet af den

her behandlede Periode hævedes Forbudet mod Salg af
Spiritus, medens Fremstilling af Drikkebrændevin forbødes.

Med Hensyn til Foderkorn og Foderstoffer skal det anføres, at medens Forbud mod Anvendelse af Byg i Bryggerierne først gennemførtes efter den her behandlede Periodes Udløb, tilstodes der endnu i Efteraaret 1916 BryggerierneDispensation til, at anvende dansk Byg¹); det Kvantum, det har drejet sig om, synes at have været ca. 1 100 Tons²), for hvilke der er indbetalt 3.a0 Kr. pr. 100 kg som Afgift for Fritagelse for at hjemføre den tilsvarende Mængde amerikansk Rug. Denne Mængde Byg var i Forhold til 1915 ganske lille, svarende til den mindre Høst og de vanskelige Tilførselsforhold. Det var ogsaa disse Omstændigheder,der medførte, at Indm. ved Bkg. n/nn/n 1916 fastsatteMaximalpris paa Byg, efter at dennes Pris havde været i stadig Stigning, til 24 V* Kr. pr. 100 kg, skønt man fra mange Sider havde næret Betænkelighed ved denne Foranstaltning,der derfor heller ikke indgik i de Bestemmelser, der tidligere paa Efteraaret fastsattes som Høstaarets „Kornplan".Betænkeligheden gik navnlig ud paa, at Maximalprisenvilde medføre Uvilje hos dem, der havde Bygget, til at skille sig af med det, hvorved de, der skulde købe det, blev endnu værre stillede, end om de havde maattet give en højere Pris. Det var dog først efter Blokadens Ikrafttræden, at større Vanskeligheder af denne Art opstod. Endvidere fastsattes ved Indm. Bkg. -3/n 1916 ogsaa Maximalprispaa Blandsæd (Blandinger af Byg med anden Korn eller Bælgsæd) og paa Havre til 2^/-> Kr. pr. 100 kg. For at give Mulighed for Godtgørelse for det særligt gode Korn tillodes det dernæst ved Indm. Bkg. -3/u> 1916 (jfr. Bkg. 2/-22_/-2 1917) ved Salg af Byg og Havre, der skulde anvendes som Saasæd i Foraaret 1917, at tage mere end Maximalprisen, naar Køberen paa Tro og Love erklærede, at det omhandlede Korn udelukkende skulde anvendes til Saasæd. Efter Blokadens Ikrafttræden suppleredes Indm. Bkg. 1/21_/2 1917 om Forbud mod at forsyne sig med Majs og Foderkager til mere end 14 Dages Forbrug gennem Bkg. 8/28_/2 1917 derhen, at det ved Indkøb af Byg til Foderbrugforbødes

---

1) Politiken 20, u, 1916.

2) Jfr. Rigsdagstidende 19^Kl it, B, Sp. 2387.

brugforbødesat bringe den samlede Beholdning af Majs, Byg og Blandsæd op over en Mængde, der var tilstrækkeligtil 14 Dages Forbrug. Og for at skaffe sig Kendskab til Mængden af dette for vor Svineproduktion saa afgørende Foderkorn paabød Indm. ved Bkg. 8/28_/2 1917 (jfr. Cirk. s. D.) Indehavere af Beholdninger paa over 50 Tdr. at indsende Oplysning om Beholdningens Størrelse til den lokale Prisreguleringskommission.— Endelig skal omtales Majs, for hvilket Højesteprisen ved Indm. Bkg. 31/s 1916 var fastsat til 23¹/2 Kr. pr. 100 kg. Forudsætningen for Bibeholdelsen af denne Pris var (jfr. 54. Bind, S. 289) Statens Garanti til Importørerne for Dækning af eventuelle Tab ved Salg til nævnte Pris, en Garanti, der ved de to Finansudvalgs Approbationstadig har været holdt i Kraft, selv efter at Prisernesteg betydeligt højere. Statens Udgift hertil for Finansaaret 19¹⁶/n er anslaaet til 2.6 Mill. Kr.¹)- De vanskeligeTilførselsforhold kunde naturligvis, til Trods for denne Foranstaltning, undertiden medføre Besværligheder for den regelmæssige Forsyning, hvilket bl. a. førte til, at Indenrigsministeriet — som tidligere flere Gange sket — indkaldte Kontrakterne m. m. vedrørende Majs (og Oliekager samt udenlandsk Byg), hvorefter de ifølge disse Papirer indkøbte Foderstoffer skulde føres til Danmark (jfr. Indm. Bkg. 17/n 1916). Desuden indkøbte Staten selv Majs, som i Foraaret 1917 kom til god Anvendelse til Bortbytning mod Byg til Saasæd. Ved Blokadens Ikrafttræden forbød Indm. ved Bkg. l/2l_/2 1917 enhver Forbruger at forsyne sig med Majs og Foderkager for mere end 14 Dages Forbrug, samtidig med at der paalagdes Indberetningspligt om Størrelsenaf Lagrene. Ved Bkg. 6/a 1917 paabødes det, at der ved Beregning af de 14 Dages Forbrug skulde tages Hensyn til den samlede Beholdning af Majs, Byg og Blandsæd(jfr. ovenfor). Resultatet af Optællingen viste tilfredsstillendeBeholdninger af Foderkager, men Knaphed paa Majs.

Endvidere skal paa dette Sted omtales Kartoflerne. Ogsaa af disse var Høsten i 1916 meget tarvelig, nemlig 6.71 Mill. hkg mod omkring 10 Mill. i de nærmest foregaaendeAar og 8.41 i Gennemsnit af Aarene 1909_—13.

---

1) Rigsdagstidende 19¹'⁵ i-, B, Sp. 239!.

Da der til Menneskeføde beregnes 3._is Mill. hkg, til Lægning2.10 og til Svind l.io, tilsammen 6._«s Mill. hkg (jfr. Landbrugsudvalgets Betænkning af i/v>i_/v> 1916, offentliggjort i Statstidende), maatte Spørgsmålet om Forbud mod Anvendelseaf Kartofler til Svinefoder melde sig med den største Styrke. Og den Konkurrence mellem Mennesker og Dyr, der havde gjort Løsningen af Kornspørgsmaalet saa vanskeligt i Krigens første Aar, kom nu ogsaa til Udbrud overfor Kartoflerne. Paa et Tidspunkt, hvor vi stod med en lille Byghøst, og hvor der var betydelige Vanskeligheder for Majstilførselen, maatte man alligevel, trods den overordentligeBetydning indadtil og udadtil, Opretholdelsen af vor Svineproduktion har, gaa til Fodringsforbud mod Kartofler.Forinden havde man dog, for at tvinge Kartoflerne frem i Markedet, forbudt at tørre og konservere Kartofler (Indm. Bkg. -;i/i2 1916 og 9/i 1917), ligesom Indenrigsministerietfør Forbudets Iværksættelse ved Cirk. 23_/ii 1916 anmodede Kommunalbestyrelserne om at iværksætte Indkøb af eller Bestillinger paa Kartofler, for at Landmændene ved Forbudets Ikrafttræden kunde blive af med Kartoflerne. Ved Bkg. 13/i 1917 forbød Indm. derefter Anvendelse af Kartofler (undtagen ganske smaa) til Foder og ved Cirk. s. D. (jfr. Cirk. 17/ä 1917) paalagdes det Amtmændene med Opmærksomhed at følge Forbudets Virkninger, dels under Hensyn til mulige Vanskeligheder for Svineproducenterne, dels under Hensyn til Landbrugernes Lejlighed til at finde Afsætning for deres Kartofler. Endvidere fastsattes ved Indm. Bkg. :u_/i 1917 Maximalpriser, der indtil 31. Marts var 8 Kr. pr. 100 kg fra Producent til en-gros Handler, i April 8.25 og i Maj og Juni B.so Kr. pr. 100 kg. Ved Salg til Detaillist var Prisen2 Kr. højere, og ved Salg fra denne til Forbruger 3 Kr. højere pr. iOO kg i Hovedstadens og lidt mindre i de øvrige Kommnner¹). Imidlertid medførte den strenge Vinter saadanne Transportvanskeligheder og Vanskeligheder ved Gravning i Kartoffelkulerne, at der næsten ingen Kartoflerkom ind til Byerne.

Ligesom i tidligere Aar afholdtes der i den sidste Uge

---

1) Ved Bkg. 2 •> 1917 tillodes det at tage en højere Pris paa Læggekartofler, hvilken Tilladelse atter hævedes ved Bkg. 27 '2 1917, men dog igen sattes i Kraft ved Bkg. 7 3 1917, jfr. Bkg. 1H 4 1917.

af Februar en almindelig Optælling af Korn og Foderstoffer,Kartofler, Mel m. m. samt af Kreaturbestanden (jfr. Indm. Bkg. % 1917). Resultaterne af denne Optælling kom dog først til Anvendelse ved de Foranstaltninger, der blev truffet efter Udløbet af den her behandlede Periode.

Det er gentagne Gange i det foregaaende nævnt, at de Foranstaltninger, der iværksattes, havde deres Formaal i Opretholdelsen af den saa betydningsfulde Svineproduktion.Hertilsigtede Tilskudene til Majsimporten og MaximalprisenpaaByg, og derfra stammede Ængstelserne for Indgrebene overfor Kartoflerne. Men yderligere giver Staten, som tidligere meddelt (54. Bind, S. 478), et direkte TilskudtilSvineslagterierne, bestaaende af 10 øre pr. kg for de første 5 000 Svin, der ugentlig afgives til HjemmeforbrugettilMaximalpris og 14 Øre pr. kg for det overskydendeAntal.Udgiften herved har i Tiden Ve 1916^— 15_/3 1917 andraget ca. 5 Mill. Kr., hvoraf ca. lA for 10- Øres-Tilskudet¹). I den her behandlede Periode forhøjedes iøvrigt den Procentdel af Svinefedtet, der skal tilbageholdes til Hjemmeforbruget, fra 50 til 60 %>²). Klagerne over for ringe Tilførsel af Flæsk til Hovedstaden vedblev, og dette til Trods for, at de vanskelige Foderstofforhold medførteenret betydelig Nedslagtning, der søgtes imødegaaet gennem Indm. Bkg. 11/i 1917, hvorved Flæskeexportudvalget bemyndigedes til at fastsætte en Højestepris for Grisesøer, for at ikke Opkøbere gennem Overbyden af hinanden yderligereskuldefriste Landmændene til at skille sig af med Søerne. Da Blokaden traadte i Kraft søgte man at værge Svinebesætningerne mod den Nedslagtning, der kunde blive en Følge af Frygten for ikke at faa Majs nok til Fodring, ved at Slagterierne i Ugen 4/a_—u/2 1917 ikke modtog Svin til Slagtning paa under 92 kg Vægt, en Grænse, der forhøjedes til 95 kg, hvilket dog ikke hindrede meget betydeligeLeveringer(50 000 Svin pr. Uge eller det under almindelige Forhold normale, som man i store Dele af Krigsperioden ikke har naaet op til). Af dette Antal gik 20 000 til Hjemmemarkedet, medens Resten fordeltes efter de givne Regler mellem England og Tyskland, idet det

---

1) Rigsdagstidende 19lü'i7, B, Sp. 2389.

2) Jfr. Beri. Tid. n. u 1916.

England tilkommende Kvantum oplagredes, til det igen maatte blive muligt at føre det over. Den IHA 1917 nedsattesVægtgrænsenatter til 92 kg, da der i den nærmest forudgaaende Uge kun var leveret 36 000 Svin ti! Slagterierne.Ide sidste Dage af Februar vakte Meddelelsen om, at der fejlagtigt var gaaet et betydeligt større Antal Svin til Tyskland end tilladeligt efter Reglerne om Fordelingen af vor Udførsel vest- og sydpaa megen Opsigt¹). Der nedsattesenKommission til at undersøge Sagen. — Angaaende Resultaterne af Kødordningen foreligger for øjeblikket ingen officiel Redegørelse. Imidlertid kan det dog sikkert siges, at det ikke ad denne Vej er lykkedes gennem NedsættelseafKødpriserne i nogen betydende Grad at aflaste den hjemlige Flæskekonsum. Gennem hele Perioden har Exportafgiften udgjort 10 øre pr. kg, medens Tilskudet til Hjemmeslagtningen har været 40 Øre pr. kg slagtet Vægt, undtageniTiden 20/u 1916 til Vi 1917, da den udgjorde 60 øre, og efter il_/2 1917, da Beløbene var henholdsvis 90g30 øre pr. kg. Bevægelserne i Tilskudenes Størrelse hænger sammen med Prisbevægelserne for Kreaturerne (jfr. Tabel X). Som det vil ses af Tabel XI over Detailpriserne, var

---

1) I Politiken 2/s 1917 gives følgende Fremstilling af Fordelingsreglerne efter Roskilde Tidende : - Oprindelig var det Meningen, at naar Hjemmemarkedet var forsynet, skulde Resten deles saaledes, at England fik 86°/_o og Tyskland 14°/o af det overskydende Flæsk. For at simplificere Regnestykket gik man ud fra el vist Forbrug til Hjemmemarkedet, fastsatte Englands Andel som en bestemt Procentdel af samtlige Slagtninger og lod saa Tyskland faa Resten. Dette gik i lang Tid nogenlunde. Englandsprocenten svingede mellem 62 og 70 °/u, men var i November gaaet ned til 50 °/o. Saa kom December, og Eksportudvalget gik ud fra, at Hjemmemarkedets Forbrug vilde stige stærkt, og da man ikke regnede med særlig forøgede Slagtninger, mente Udvalget kun at kunne fastsætte Englandsprocenten til 40. Imidlertid steg Slagtningerne stærkt til December, hvilket medførte, at der gik mere til Tyskland, end der skulde. Udvalget saa selvfølgelig, at det var galt, og for at bøde herpaa fastsatte man for Januar Englandsprocenten til o'O, men dette viste sig ogsaa at være alt for lidt. Saa blev omsider Landstingsmand Sonne opmærksom paa Forholdet, og der skete Indberetning til Justitsministeriet.

Priserne paa Kød ved den her behandlede Periodes Udløb ca. 1 Kr. lavere pr. kg end i Juni, før Ordningen¹) traadte i Kraft. Men største Delen af dette Prisfald skyldes Pristrykningenfradet tyske Marked, idet Hjemmeslagtningerne dér for at spare Foderet naturligvis har mindsket EfterspørgselensStyrke.Den sædvanlige Tabel over Tilførslerne til Markederne ser for denne Periode saaledes ud:

Vanskelighederne ved en for Hjemmemarkedet fuldt tilfredsstillende Løsning af Kødspørgsmaalet, fordi man ikke tog og ikke kunde tage Exportförbudet til Hjælp, viste sig i endnu højere Grad ved Reguleringen af Priserne paa og Forsyningen med Fisk. Det er tidligere (54. Bind, S. 487) omtalt, at Reguleringen af Fiskeforbruget paabegyndtes med Sildene (Indm. Bkg. 21/& 1916), hvorefter man ved Bkg. u/iou_/io 1916 gik videre og inddrog alle Fiskesorter, idet det paabødes, at fra 18/io 1916 skulde al Fisk, fanget fra danskeFartøjer,føres ind til dansk Kyst. Samtidig udstedte Justitsministeriet ved Bkg. n/ion/io 1916 Forbud mod al Udførselaffers k²) Fisk — saavel Saltvands- som Ferskvandsfisk—,forsaavidt Udførselen ikke gik gennem de af LandbrugsministerietautoriseredeVirksomheder. Samtidig fastsattesMaximalpriserpaa

---

1) Jfr. Tillægsbekj. til Bkg. 7/t 1916 af 28/_io 1916 og Landbrugsmin. Bkg. om Reglerne for Udførsel af Kødkonserves m. v. af^-".'g 1916, hvilken Udførsel kun maa foregaa gennem de af Ministeriet autoriserede Virksomheder (jfr. Landbrugsmin. Cirk. af IS, io og *:iin 1916).

2) Udførsel af saltet eller røget Fisk var forbudt ved Justitsmin. Bkg. af n n 1916, forsaavidt Udførselen ikke gik gennem de af Landbrugsministeriet autoriserede Virksomheder.

sattesMaximalpriserpaasmaa og store Torsk og paa smaa Rødspætter, medens mellemstore Torsk og store Rødspætter — udprægede Luxusvarer — ikke inddroges under Maximalprisfastsættelsen.ThiForudsætningen for den var, at Fiskeren skulde sælge sin Fiskefangst til Exportøren til Dagens Pris (d. v. s. den Pris, som Varen kan opnaa i det fri Marked under Hensyn til Tilbud og Efterspørgsel), hvorefterExportørenifølge til ham indgaaede Rekvisitioner fra Detailhandlere eller Forbrugere sælger den paagældende Del af Fangsten videre til Maxirnalpris. Forskellen mellem Indkøbs - og Exportprisen paa den ene Side, Maximalprisen paa den anden godtgøres Exportøren af Statskassen¹), med Undtagelse af en Exportafgift, indbetalt af Exportørernc og udgørende højst -/■> af Prisforskellen og i hvert Fald ikke over 3%af Fiskenets Værdi. Denne Afgift beløb sig til ca. 900 000 Kr. af de ca. 4.r, Mill. Kr., Tilskudet til Ordningenkostede-)i den Tid, den var i Kraft (indtil 13/a 1917). Imidlertid havde Bkg. ll_/io 1916 højst uheldige Virkninger. Der fremkom først ingen Fisk til Maximalpris³), medens Priserne paa de Arter, der var holdt uden for Ordningen, steg ganske urimeligt. Endvidere forlangte Fiskerne rene Fantasipriser for overhovedet at afhænde deres Varer til Exportørerne — og en Kontrol med Afleveringen maa i Følge Sagens Natur være vanskelig — hvorefter Statskassen maatte godtgøre Exportørerne de uhyre Prisforskelle mellem Indkøbs- og Maximalpris. Den hele Ordning maatte da ogsaa hurtigst tages op til Revision — Tilvejebringelsen af billige Sild i en enkelt Uge i Oktober kostede alene Statskassen300000 Kr. — Som Forholdene var, frembød Ordningenetaf de mest utilslørede Røvertogter mod MedborgereogStatskasse, Krigstiden har opvist, som antydet især fordi Exporten spillede saa stor Rolle, og fordi det i hvert Tilfælde næsten var umuligt at afgøre, hvad der kunde

---

1) Jfr. Vejledning vedrørende Fiskeordningen, Statstidende 13_/io 1916.

2) Rigsdagstidende 19^u7i7, B, Sp. 2361.

3) Ved Landbrugsmin. Cirk. 27/;₉ 1916 meddeles det-de autoriserede Sildeexportører, at Forudsætningen for Autorisationen er, at de kun opkøber for egen Regning, og ved samme Ministeriums to Cirk. af 14 ii 1916 paalægges det de Virksomheder, der exporterer Konserves, ikke at købe Fisk til Maximalpris, ligesom Fiskeexportører ikke maa exportere, før Hjemmemarkedet er forsynet.

fäas i Exportpris. Ved Indm. Bkg. 14_/n 1916 forhøjedes Maximalpriserne, der nu kom til at omfatte ogsaa de førnævntemellemstoreTorsk og store Rødspætter, foruden at Exportafgiften sattes op fra 3 til 10 °/o, men dog straks efter ned igen til 5 °/o. Herved skulde Statskassens Tilskudbringesned, hvilket vel ogsaa fandt Sted bl. a. fordi vi nu var saa langt inde i Vinteren, at Storme og Is hindredeFiskeriet,hvorved kun lidt Fisk kom frem. Desuden havde Fiskerne sikkert tjent saa meget, at de ikke i den barske Aarstid behøvede at gaa ud. Men foruden den indenlandske Side havde Fiskeordningen en udenrigsk — ligesom Kødordningen. Gennem et forøget Hjemmeforbrug af Fisk vilde nemlig Exporten til Tyskland være bleven indskrænket, og Vestmagterne søgte da direkte at opnaa dette ved u/\->u/\-> 1916 at „indstille Exporten af Fiskeriartikler til Danmark", som det hed i den officielle Meddelelse. Herved maatte forstaas Petroleum til Motorerne, Fiskegarn m. v. Allerede nogle Dage tidligere havde det danske Petroleumsselskab som Betingelse for overhovedet at faa Petroleum til Landet efter Englands Ordre maatte standse Udlevering af Petroleum til Fiskernes Motorbaade, medens det tyske Centralindkøbskontor tilbød rumænsk Petroleum. Men saa kom, som sagt, Vinteren og standsede Fiskerierne.

Af andre Næringsmidler, for hvilke Pris og Forbrug i denne Periode har været Genstand for Regulering, skal først nævnes Sukker. Allerede i Begyndelsen af Oktober 1916 paabegyndtes Forhandlinger om den Betaling, der skulde stilles Roedyrkerne i Udsigt for Høsten 1917, for at gøre det tiltrækkende for Landbruget at dyrke Roer i fornødent Omfang til Landets Forsyning. Ved den Overenskomst,derblevtruffen, tilsikredes der Roedyrkerne en Betaling af 1.65 Kr. pr. Centner Roer af Høsten 1917 med et nærmere fastsat Afdrag, saafremt Import af udenlandsk Sukker i Tidsrummet l/z_—Vs 1918 skulde medføre en Melispris af under 46 øre pr. kg, inkl. Told, dog aldrig under 1.-to Kr. pr. Centner Roer¹). Samtidig blev man klar over, at Høsten 1916 ikke kunde dække Forbruget^a), og der forhandledes da ud fra Forudsætningen om, at der til

---

1) Berl. Tidende so_{/i 2} 1916.

2) Ved Indm. Bkg. 2T, n 1916 forbødes det at fodre med Sukkerroer.

Supplement af Beholdningerne i 19^lt; 17 skulde indføres 20 Mill. kg fremmed Sukker, hvis højere Pris skulde fordeles ud over det danske Sukker, og der skulde saaledes fremkommeenmoderatPrisstigning paa alt Sukker her i Landet. Men under Hensyn til, at en Prisstigning ogsaa maatte komme for at dække en nødvendig Forøgelse af Betalingen til Roedyrkerne, ansaa Indenrigsministeriet det for rigtigst, at der saa længe som muligt gaves Befolkningen Lejlighed til at forskaffe sig et vist rimeligt Sukkerforbrug til uforandretPris.Dettevar Hovedsynspunktet for den Del af Sukkerordningen, der sattes i Kraft ved Indm. Bkg. lH'v2 1916, hvorefter der fra Vi 1917 ved et Kortsystem skulde tilsikres hver Person her i Landet 2 kg Sukker om MaanedentiluforandretPris, medens Køb af Sukker uden for Kortene samt Industriens Køb af Sukker skete med en Forhøjelseaf18Øre pr. kg, jfr. Indm. Bkg. af "Vi* 1916. For at denne Forhøjelse af Sukkerpriserne ikke skulde komme de Handlende, der havde opkøbt store Lagre, til Gode, overtog Staten ved Indm. Bkg. n/i 2n/i2 1916 alle Sukkerbeholdningerpaaover5 000 kg, med Undtagelse af Sukkerfabrikkernes, Detailhandleres og offentlige Institutioners Lagre, og frigav dem atter mod Indbetaling af en Afgift af 15 Øre pr. kg. Centralledelsen af Sukkerkortordningen overdroges Det Statistiske Departement¹), og fra Vi 1917 sattes det første danske Kortsystem i Kraft. Som antydet var det imidlertid snarere et Rabat- end et Rationerings- System, idet der ud over Sukkerkort-Kvantumet kunde købes ad libitum til en Overpris af 18 Øre pr. kg. Rabatudbetalingenerordnetpaa den iMaade, at Sukkerfabrikkerne for alt Sukker, der udleveres fra deres Lagre, opkræver en Overpris af 18 øre, der indbetales til Statistisk Departement.Disse18øre udbetales igen Kommunalbestyrelserne for de Husholdningsmærker, de indsender til Departementet, og som de har modtaget fra og godtgjort Sukkerhandlerne med 18 øre pr. kg. Derved bliver disse i Stand til at sælge Sukker mod Husholdningssukkermærker 18 øre billigerepr.kgend de selv har givet for det hos Sukkergrossistenogenddenne giver Sukkerfabrikken. Forudsætningenfor,atder af de private Husholdninger og af Industrienkundekøbesefter

---

1) Jfr. Departementets Cirkulærer af 15/i2 og 23 12 1916.

strienkundekøbesefterBehag uden for Kortene var imidlertidnaturligvisden,at det Kvantum, vi manglede i egen Høst, skulde indføres hertil. Ved Blokadens Ikrafttræden den V 2 1917 turde man imidlertid ikke mere regne med denne Forudsætning, og efter at de fornødne Beregningsarbejderm.v.var udført for en fuldstændig Rationering, udstedtes Indm. Bkg. 9/2 1917, hvorefter private Personer ikke kunde købe mere Sukker, end Sukkerkortene berettigededemtil(Rabatten bibeholdtes), og Industrivirksomheder kun kunde købe mod Aflevering af Industri-Sukkermærker, der var tilstillede dem fra Det Statistiske Departement, og hvorved der tilstodes Virksomhederne Dispositionsret over en Sukkermængde, svarende til Forbruget i 1916 (dog nedsat for Bagere og Restauratører med 33 °/o, for Sukkervarefabrikkermed10%>, saaledes at der gjordes Fradrag i det tilstillede Antal Sukkermærker for de Virksomheder, hvis Lager dækkede mere end 1 Maaneds Forbrug). Naar det overhovedet var muligt at sætte dette betydelige Apparat i Gang i Løbet af nogle Dage, laa det i, at der sammen med et almindeligt Mandtal til Brug ved Sukkerkortenes Uddeling den Vi 1917 var optaget Statistik over samtlige sukkerforbrugende Virksomheders Forbrug i 1916, deres Sukkerlagre m. v. — Hvad dernæst angaar Forsyningen med og Prisen paa Mælk skal det anføres, at dette Spørgsmaal naturligvis særligt har været brændende for de store Byer, navnlig for Hovedstaden. Efter en lang Række ForhandlingeromTilførslenaf den til Hovedstadens Forbrug fornødneMælkenedesman ved et Møde V'n 1916 i PrisreguleringskommissionenmedLandbrugetsMejeriorganisationeromatdisse neromatdisseskulde levere de kjøbenhavnske MælkekompagnierdenfornødneMælk til Dækning af den Mindreleverance, der fremkom fra Kompagniernes faste Kontrahenter, til en Pris af 13 øre pr. 1, regnet efter en Smørpris af 2 Kr. pr. kg og med et Tillæg af Vis øre pr. 1 for hver 2 øre, Smørprisen noteres højere end 2 Kr. HerefterfastsattesDetailprisentil 30 Øre pr. 1 med en Smørprisaf1.7 3_—1.84 Kr. pr. Halvkg. Samtidig skulde Skummetmælksprisennedsættesfra14 til 12 øre pr. 1. — AngaaendeHvidkaalskaldet anføres, at Udførsel heraf for ca. 5 000 Tons om Maaneden har været tilladt paa den Maade, at de Firmaer, der ønskede at exportere, alene

kunde gøre dette ved Henvendelse til Alm. dansk Gartnerforening,deradministreredeUdførselstilladelsen paa Betingelseaf,atHjemmemarkedet forsynedes i fornødent Omfang og til rimelig Pris. — Med Hensyn til Kaffeforsyningen var der ret betydelige Vanskeligheder i Oktober Maaned 1916, idet England en Tid ikke vilde frigive det fornødne Kvantum til Landets Behov. Under den Nervøsitet, der herved opstod, forhøjede Kaffegrossisterne Prisen betydeligt, og da England atter frigav de fornødne Mængder til LandetsForsyning,bibeholdtesden opskruede Pris. Paa Grund af Cikoriedyrkernes Krav om forhøjet Betaling for Cikorierødderm.v.forhøjedes Cikoriepriserne¹). — Ved Indm. Bkg. Vn 1916 forhøjedes Maximalpriserne paa Soda til 14 Kr. pr. 100 kg fra Fabrik til Grossist, 16 Kr. for Salg til Detaillist og 20 Øre pr. kg i Detailhandelen (54. Bind, S. 489), men nedsattes ved Bkg. 31/i 1917 til henholdsvis 12 Kr., 14 Kr. og 18 øre.

Den sædvanlige Tabel over Priserne paa Huder") og
Skind meddeles nedenstaaende:

De stærkt stigende Priser saavel paa hjemlige som
paa fremmede Huder og Skind bragte paany Tanken om

---

1) Ved Indm. Bkg. 2'/n2_'/n 1917 er det forbudt at anvende Rug, Hvede og Sukkerroer til Fremstilling af Kaffesurrogater.

2) Ved en ny justitsministeriel Bkg. af 15/n 1916 (54. Bd., S. 489) forbødes Udførselen ai Kalveskind, undtagen over visse Udførselssteder. Betingelsen for Udførselen er endvidere, at Skindene er underkastede et Skøn om deres udførselsberettigede Tilstand.

en „Maximalstøvle" frem; denne Støvle skulde fremstilles i stor Mængde og af indenlandske svære Huder, og skuide derfor kunne fremstilles til en forholdsvis rimelig Pris (f. Ex. 18 Kr. for et Par Herrestøvler). Den kom først i Handelen ved UdJøbet af den her behandlede Periode. For at modvirke Spekulation i Læder forbød Indm. ved Bkg. 727₂ 1917 al Oplagring af Huder, Skind og Talg, saaledes at disse Varer unddroges det indenlandske Forbrug.

Endelig skal omtales Boligforholdene. Vanskelighedernepaadette Omraade naaede ved Oktober Flyttedag en fuldkommen Krise¹), navnlig i Hovedstadens Kommuner, men ogsaa i en Række Provinsbyer. Trods Opførelse af Barakker og Sikring af Butikslokaler til Beboelse maatte Kommuneskoler tages i Brug i stort Omfang, Br .udstationens Lokaler m. v. Til at undersøge, hvad der maatte kunne foretages til Afhjælpning af den sociale Misere, der saaledes var opstaaet, nedsattes ' ved Lov 3%0 en Boligkommission paa 17 Medlemmer til at undersøge og overveje Boligforholdeneforde mindre bemidlede Samfundsklasser, der lever under bymæssige Forhold, og til at gøre Forslag om hjælpende Foranstaltninger. Kommissionen har afgivet to Betænkninger, indeholdende Forslag til nogle af de Lovforanstaltninger,dersenere er blevne trufne, og har iøvrigt samlet en Del statistisk Materiale til Forholdenes Belysning. Til Afhjælpning eller Mildning af Bolignøden og de derved fremkaldte Misligheder har Opmærksomheden iøvrigt navnligværetrettet imod at værne Lejerne mod den Mishandling,Husejernei Kraft af deres stærke Stilling maatte kunne foretage. Herved maa det navnlig haves i Erindring, at Lov 9/(i 1916 om Fastsættelse af Husleje muliggjorde Opsigelsetilden Flyttedag, der laa 6 Maaneder efter den, der fulgte nærmest efter Tidspunktet for Indbringelsen af Huslejeforhøjelsen for Nævnet'), hvorfor Indsigelse mod Lejeforhøjelse af Husejerne omgaaende kunde besvares med en Opsigelse, rent bortset fra, at der intet var til Hinder for Opsigelse før Fordring om Forhøjelse. Ved Lov af 22/i2 1916 om Tillæg til og Ændring i Lov 9/<;9_/<; 1916 bestemtesdetderfor ogsaa, at de i Lov 9/n9_/n 1916 omhandlede

---

1) Jfr. Sven Røgind: Kjøbenhavnske Boligforhold, 54. Bind, S. 405.

2) Jfr. Indenrigsmin. Medd. i Statstidende ~ u 1916.

Lejemaal i Kjøbenhavn_—Frederiksberg og i Gentofte Kommunerkunkunde opsiges fra Ejerens Side, naar HuslejenævnetgodkenderOpsigelsen. Denne Bestemmelse kan efter de vedkommende Kommunalbestyrelsers Indstilling ved kgl. Resolution udvides til andre Kommuner (jfr. Indm. Cirk. •Vi, 25/ i 1917). Endvidere tilpligter Loven Husejerne ide Kommuner, hvor Nævn er nedsatte, til disse at indberette foretagne Opsigelser m. v. Ved Lov rÅ_/\ 1917 udstedtes der Forbud mod Nedrivning af Bygninger med Beboelseslejlighederogunder 23/s 1917 stadfæstedes en ny Lov om Fastsættelse af Husleje til Afløsning af Loven 9_A-, 1916 med dens Supplement af S2/is 1916. Loven af -3/s3_/s (jfr. Indm. Cirk. 2<i/s 1917) samler Bestemmelserne i de to foregaaendeLove,dog med visse Ændringer, hvoraf de vigtigsteer,at alle Spørgsmaal om Huslejeforhøjelse nu kan indbringes for Nævnet uden Hensyn til Lejlighedens Lejeværdi,og at Spørgsmaalet om Forretningslokalers Leje kan inddrages under særlige Nævn. Forhøjelser af Husleje,derhar fundet Sted inden Lov ''2/\% 1916 gav den mere effektive Beskyttelse, kan iflg. Lov -8/2 1917 §4 paany indankes for Nævnet, hvis Forhøjelsen udgjorde mere end 15% af Lejeværdien i Oktober 1914. I§lo forbydesdetat betinge sig eller modtage Ducører ved IndgaaelseafLejemaal. — Med Hensyn til Forholdene i Hovedstadenskal-det anføres, at der indtil Begyndelsen af November var indrømmet Skattelempelser for 1 352 Lejlighederpaaprivate Grunde og Skattelempelser og Rentefrihed for 482 Lejligheder paa Kommunens Grunde l) (jfr. 54. Bd., Side 489), medens der iøvrigt byggedes Barakker og ogsaa opførtes permanente Boliger ved Kommunens Foranstaltning. Men store Vanskeligheder for Tilførsler af de fornødne Materialier til Byggeriet har stadig været til Stede, og man mente derfor, at Inddragning af Pulterkamre og Tørrelofter til Beboelse skulde kunne hjælpe noget. Under -''/■> 1917 udsendte Kjøbenhavns Kommune Opfordring til de Husejere, der havde Huse, hvis Kvistetage mentes egnede til Beboelse,omat melde sig. Sagen var rejst i Borgerrepræsentationenfrakonservativ Side, men mødtes paa Grund af de sociale Misligheder man mente knyttede sig til en saadan

---

1) Berl. Tidende 4 n 1916.

Ordning, med en Del Kølighed fra frisindet Side. Ved Udgangen af Februar mente man, at der i Kjøbenhavn^— Frederiksberg til April Flyttedag 1917 vilde være ca. 600 Familier husvilde.

Angaaende Detailpriserne i Almindelighed skal henvisestil Tabel XI, der viser en stadig fortsat Stigen for saa godt som alle Varer¹). De Foranstaltninger af prisregulerendeArt, der har været tagne i den her behandlede Periode, har naturligvis ikke kunnet værne os mod denne verdensomspændendePrisforskydning. De stigende Fragtsatser, der paa Grund af den høje Forsikring gik særligt i Vejret efter Blokadens Indtræden, bærer vel en Del af Skylden herfor, baade direkte og gennem at fordyre alle Raastoffer (navnlig Kul og Koks). Men Knapheden paa alle Varer, der stadig føles mer og mer, er naturligvis ogsaa en prisfordyrende Faktor af uovervindelig Styrke. For de vigtigste og uundværligsteVarers Vedkommende kan den bekæmpes gennem Rationering — saalænge der endnu er noget at rationere af. Det er imidlertid ikke Stedet her til at eftervise den Forskydning i den økonomiske Politik, vi gennem de snart tre Krigsaar har set, fra en Prisreguleringspolitik, undertiden støttet af Omsorg for Forsyning med de Varer, der særlig var Genstand for Prisindgreb, til en mere og mere udpræget Forsyningspolitik, ledsaget af en stadig vanskeligere Kamp mod Prisstigningen. — De lovmæssige Foranstaltninger, der er trufne, har iøvrigt været Indm. Bkg. af 2T_/n 1916, hvorefterRepræsentationer for eller Kredse af Erhvervsdrivende ikke maa forhøje Priserne paa Levnedsmidler paa det danskeMarked, uden forudgaaende Anmeldelse til Den overordentligeKommission af 8/s8_/s 1914. Og ved Blokadens Ikrafttræden udstedte Indm. under l/-> 1917 Bkg. om Foranstaltningertil Forebyggelse af utilbørlig Udnyttelse af Konjunkturerne, gaaende ud paa, at der ikke maatte beregnesnogen

---

1) Den i statistiske Efterretninger 1916, Nr. 20, offentliggjorte Statistik over Husholdningsforbruget viser da ogsaa Anvendelsen af en stadigt stigende Del af Indtægterne til Fødevarer: i en Familie med 1 800 Kr. aarlig Indtægt brugtes før Krigen 45% til Fødevarer, i 1915: 62 og i 1916: 66° o, og ifølge den i samme Publikation 1917, Nr. 4 offentliggjorde Statistik var Detailprisniveauet fra Juli 1914 til Februar 1917 steget med 46% (58% for Fødevarer og 35 "; o for andre Udgifter).

nesnogenForhøjelse af gældende Priser, medmindre der bevislig var en forøget Udgift ved Erhvervelsen af den paagældende Vare. Denne Foranstaltning blev truffet for at hindre, at de Varer, der allerede laa her i Landet, paa Grund af svigtende Tilførsler urimeligt skulde fordyres. Endvidere forbød Indm. Bkg. 15/* 1917, at der ved Salg af en Vare, paa hvilken der er Maximalpris, eller hvis Pris er reguleret ved offentlig Foranstaltning, af Sælgeren stilledes som Betingelse,at Køberen helt eller delvis skulde aftage sit Forbrugaf andre Varer hos ham. — Under Vn 1916 udnævntes 3 Kvinder til Medlemmer af Den overordentlige Kommission, efter at man fra forskellige Kvindeorganisationer havde agiteretivrigt herfor. Hensigten hermed var vel bl. a. at skabe en Repræsentation for de under Dyrtiden stærkt lidende Husmødre. For mere direkte at komme disse til Hjælp foreslog Kontorchef J. Warming Oprettelsen af et Husholdningsudvalg,der skulde fungere som teknisk Raadgiver for Husmødre. Dette Forslag drøftedes af Den overordentligeKommission i et Møde den 28_/2 1917. — Endelig skal det nævnes, at Formen for et Samarbejde mellem Indenrigsministerietog Landbruget efter Landbrugsraadets Ophævelse (54. Bind, S. 297) i Februar 1917 ordnedes derhen, at Landboforeningerne valgte 5 og Husmandsforeningerne5 Repræsentanter til sammen med Den overordentligeKommissions 3 landbrugskyndige Medlemmer at drøfte saadanne Spørgsmaal, til hvis Løsning Regeringen ønskede Landbrugets Medvirkning.

Landbruget.

I Afsnittet om Prisregulering og Priser er omtalt de fleste af de Spørgsmaal, der angaar Landbrugets økonomiske Forhold i den her behandlede Periode. Det skal dog endnu i dette Afsnit nævnes, at Forhandlingerne om en fornyet Hesteeksport førte til, at Justitsministeriet under 13/io 1916 i Tiden indtil Vis 1916 tillod Udførsel til Tyskland af 3 000 Vallaker og Hopper i Alderen 4—12 Aar. Til Gengældskuldevi have Sukkerroefrø, Farvestoffer, Valsetraad

til Søm m. v. — Ved den store Mund- og Klovsygeepidemii1916 paaførtes der Landet et Tab, der er beregnettili alt 77-t Mill. Kr.¹) — Det skal endvidere nævnes,atSpørgsmaalet om det for Landbruget saa nødvendige Chilisalpeter har spillet en stor Rolle i den her behandlede Periode. Under (>/io 1916 meddeltes det²), at der under Indenrigsministerens Forsæde var afsluttet en Overenskomst om, at Dansk Andels-Gødningsforretning skulde have en saadan Forsyning af Chilisalpeter, som var nødvendig til dens Andelshaveres Forbrug. Overenskomsten var sluttet ved Imødekommenhed fra Grosserer-Societetet, idet dette fraveg sit Princip om kun at udstede de til Importen nødvendigeGaranti-Erklæringeroverfor England til saadanne Forretninger, der havde indført en Vare før Krigen og ved Imødekommenhed fra Det danske Gødningskompagnis Side, der ogsaa som tidligere nævnt (54. Bind, S. 300) var gaaet ind paa kun at beregne sig en vis Maximalfortjeneste (den samme Fortjeneste pr. Sæk som før Krigen). Naar der tiltrodsherfordog har været megen Uro om dette Spørgsmaal, har det ligget i, at Gødningskompagniet først fik de for det bestemte Ladninger frem, medens de Ladninger, der med 0. K-'s Baade skulde komme til Andelsselskabet, kom senere³). løvrigt fastsattes ved Indm. Bkg. äO/n 1916 en Maximalpris paa Chilisalpeter til Forbruger af 37 Kr. pr. 100 kg, samtidig med at det ved Forhandlinger med den engelske Regering lykkedes at faa frigivet indtil 44 000 t. Dette Resultat forelaa mod Slutningen af Januar 1917, saaledesatvi, da Blokaden traadte i Kraft den 1. Februar, ikke paa langt nær havde det Kvantum her i Landet, vi skulde bruge, og som det gennem de langvarige Forhandlingervarlykkedes at faa Tilsagn om at faa igennem. Som den første af den Række Foranstaltninger, som Indm. foretogForaaretigennem

---

1) Berl. Tidende Vio 1916.

2) Berl. Tidende ß_/io 1916, hvori en Oversigt over de paagældende Forhandlinger er givet af den overordentlige Kommissions Formand, Overformynder M. P. Friis.

3) Det er iøvrigt ikke her Stedet at gaa nærmere ind paa de særlige Forhold, der har præget disse Spørgsmaal — det maa være forbeholdt senere Tider —, dertil er der for megen Politik, saavel indenrigsk som udenrigsk i dem, ligesom ogsaa Spørgsmaalet om ø.K.s og Etatsraad H. N. Andersens Betydning for Landet i disse Aar først senere vil kunne udredes.

togForaaretigennemtil en ligelig Fordeling af den Chilisalpeter,vihavde, udstedtes da ved Indm. Bkg. af -h 1917 Forbud mod indtil videre at udlevere nogen som helst Chilisalpeter fra Lagre her i Landet.

Det skal endnu i dette Afsnit anføres, at den tyske Blokade-Erklæring naturligvis straks standsede hele vor Landbrugsudførsel. Men da Retningslinien for vor Exportpolitik i de Dage fra Regeringen var angivet derhen, at Fordelingsforholdet mellem Exporten sydpaa og vestpaa skulde opretholdes uforandret, bidrog Landbruget hertil ved at opretholde sin Produktion og oplagre de Varer, der skulde til England, indtil Mulighederne herfor atter kom til Stede.

Haandværk og Industri samt Arbejdsmarkedet.

Ogsaa i den her behandlede Periode har Haandværk og Industri kunnet arbejde under gode Forhold, herom vidner baade Tabel 111 b om de industrielle Aktieselskabers Udbytte og Tabel XIII over Arbejdsløsheden, jfr. navnlig den jævne Nedgang i Arbejdsløsheden fra 1914 til 1915 til 1916. Naar Resultatet af Aaret 1916's Arbejde saaledes maa karakteriseres som tilfredsstillende, betyder denne Karakteristik dog ikke nogen udelukkende Dans paa Roser. Verdensmarkedets almindelige Vareknaphed sammen med den stadigt skarpere økonomiske Krig og sluttelig Blokaden har betydet stadigt vanskeligere Tilførselsforhold¹) for Raastoffer og Brændsel. Herunder har naturligvis det til Grund for den engelske Rationering lagte System: kun at tillade den samme Indførsel som før Krigen, foranlediget særlige Besværligheder, fordi Udeblivelsen af en Række færdige Industriprodukter (navnlig fra Tyskland) maatte kræve en forøget Import af Halvfabrikata og Raastoffer til disse Varer, hvis der da ikke skulde blive Mangel. Men en saadan Indførsel af Raastoffer havde jo ikke fundet Sted før Krigen og tillodes derfor ugerne. At Priserne paa alle Varer, der

---

1) Jfr. Ingeniør Alex. Foss: Krigen og de danske Erhverv, Nationaltidende s;_io 1916.

skulde anvendes i Produktionen, har været stigende, turde derimod have været af mindre Betydning paa et Tidspunkt, hvor der var ringe eller ingen Konkurrence og hvor den, der overhovedet havde en Vare at sælge, næsten kunde kræve en hvilkensomhelst Betaling for den.

De Industrier, der, efter hvad der er kommet offentligt frem, har haft særlige Besværligheder, er stadig Tekstil- og Jernindustrien (Jfr. Tabel XIII). Ved Slutningen af Februar standsede saaledes det første Bomuldsspinderi af Mangel paa Raastoffer (navnlig Raabomuld fra England). Endvidereled Jernindustrien ved svigtende Tilførsler fra Tyskland(jfr. 54. Bind, S. 492), paa hvilke man søgte at raade Baad ved Udsendelse af særlig sagkyndige til Forhandling med de tyske Myndigheder. Der oprettedes herefter i November1916 en „Jerncentral", der mellem de interesserede Virksomheder skulde fordele det Raajern, Tyskland kunde afse til Udførsel til os, idet de tyske Værker selv var stærkt optagne med Hærleverancer og andet Indlandsforbrug. Det synes at' være ganske minimalt, hvad vi trods de store Anstrængelser fik ind og det til meget høje Priser¹). Det er antydet, at Priserne paa Raastoffet holdtes højt og paa

---

1) Berl. Tidende 15'i 1917.

den færdige Vare forholdsvis meget lavere, for derigennem at støtte den tyske Industris Konkurrenceevne. Paa tilsvarendeMaade synes det at være gaaet en forholdsvis ny Industri her i Landet: Vinduesglas, der har maattet standse, fordi Prisen paa Raastofferne bragte Prisen paa det" færdige Produkt højere op, end den Pris, til hvilken der kunde importeres færdigt Vinduesglas. Paa den anden Side har krigsførende Landes svigtende Leveringsevne aabnet Mulighederfor nye Industrier. Det har f. Eks. saaledes været

meddelt, at Forsøg paa Etablering af en hjemlig Farveindustri var godt paa Veje til at lykkes, saaledes at vi for nogle Specialiteters Vedkommende skulde kunne frigøre os fra den tyske Farveindustri. Ogsaa paa et andet Omraade har man rustet sig til efter Krigen at værne om det indenlandske Marked, der nu er erobret: i Oktober 1916 sammensluttedes en Række Skotøjsfabrikker under M. J. Ballins Sønners og Hertz's Garveri- og Skotøjsfabriks Auspicier for at muliggøre en saa rationel Produktion, at Konkurrencen kunde tages op med Udlandet. — Det Samarbejde, Krigen paa mange Omraader har tvunget de kjøbenhavnske Brødfabrikker til, førte i Februar 1917 til en Sammenslutning af dem alle i „A/S Kjøbenhavns Brødfabrikker". Med Sammenslutningen skulde følge Fællesindkøb af Raaprodukter m. v. i videst muligt Omfang, ligesom selve Produktionen skulde centraliseres.

Endelig har Haandværket og den mindre Industri paabegyndt Dannelsen af Foreninger efter Andelssystemet til Indkøb af Raastoffer m. v. samt til Salg dels paa Hjemmemarkedet, dels til Export.

Handel (herunder Udførselsforbud) og Samfærdsel.

I den her behandlede Periode er der udstedt følgende
nye Udførselsforbud:

Hvidkaal H/ioH/io 1916.

Al Slags fersk Fisk kan kun udføres gennem de af Landbrugsministeriet
godkendte Exportvirksomheder "10 1916.

Raa Hestehuder i enhver Tilstand 1T 10 1916.

Hestehale- og Hestemankehaar samt Kohalehaar ll m 1916.
Søgræs i spunden Tilstand til Kurvemagerbrug n io 1916.
Al Slags Frø maa kun udføres mod Attest rn. v. 80 io 1916.

Al Slags trukken Jern- og Staaltraad m. v. samt Hesteskosøm
B/n 1916.

Grønsager 8/n 1916.

Ændringer i Reglerne for Fedtindholdet i den udtHrselstilladte Ost R/n
1916.

Udførselen af Kai ve sk ind maa kun foregaa over bestemte Byer 13 n
1916.

Udførselen af Hornkvæg, Faar og Geder kan endvidere (Bkg. ',t,t
og 12 - 1916) foregaa over Slagelse og Hobro l'.;n 1916.

Fosforsyre 1S n 1916.

Afbar kede Vidier -° 12 1916.

Gammelt Jern og Staal samt -affald "° 12 1916.
Raacelluloid og Celluloidaffald 10/i 1917.
Alle Trykfarver 10 1 1917.

Frøafrensning og -affald samt Ukrudtsfrø 11/i 1917.
Jernbaneskinner, ny og brugte is/i 1917.
Hjorteskind 1!i/i 1917.
N aturgødning I!7i 1917.
Blaamuslinger 2% 1917.
Al Slags Lim 20 1 1917.

Cellophan (Sterofil) 7 2 1917.
Plantefibre og Kapok 14/-2 1917.
Mur- og Tagsten "12 1917.
Jernbjælker **/» 1917.

Bast og Bast varer 2 3 1917.

Ringe og Hægter til Fodtøj og Støvleknapper 2/s 1917.

Det skal paa dette Sted endvidere anføres, at Loven
om Betalingshenstand med Pantegæld ved Lov 22/i2
1916 forlængede til 3% 1917.

Under al/is 1916 sluttedes en Handelsoverenskomst med Italien efter de samme Principer som for de gældende Overenskomster¹) med andre krigsførende Lande, og Omraadet for Indførselen af Varer under Grosserer-Societetets Komités og Industriraadets Garanti udvidedes i Overensstemmelse hermed. — Det er allerede tidligere i disse Oversigter anført, at disse Overenskomster ikke værnede os imod en Række Overgreb, navnlig fra engelsk Side, hvoraf vel nok de alvorligste var Tilbageholdelse af Varer fra Island til Danmark og end mere Beslaglæggelse af den danske Stats Varer paa Vej fra Grønland til Danmark.

Men af større Betydning end noget andet Forhold eller nogen anden Begivenhed siden Krigens Udbrud, først for Skibsfarten og siden for alle Grene af dansk Erhvervslivogfor danske Forbrugere blev dog Tysklands Blokadeerklæringaf31/i 1917 mod England²). Allerede i den

---

1) Ved Lov 'Vi-2 1916 forlængedes Lov '_{UUU U} 1916 om Straf for Brud paa Erklæring afgivet til Grosserer-Societetetets Komité eller Industriraadet om, hvorledes der vil være at forholde med indførte Varer.

2) I en længere motiveret Note, der overraktes Tyskland og Østerrig- Ungarn I3 2 1917 protesterede de tre nordiske Riger mod Blokadens folkeretlige Tiüadeüghed.

sidste Uge af Januar bragte „Verdens Gang" et længere Telegram fra Malmø om, at Tyskland i en nær Fremtid agtede at erklære de britiske Øer for fuldstændig blokerede. Det er betegnende for mangt og meget, at man erklærede Telegrammet for en Børsmanøvre og dets Indhold for en „And"¹). I den Note, som Tyskland 31A 1917 tilstillede de. neutrale Regeringer sammen med Meddelelsen om Afspærringenogdens Omfang, fremhæves det, at efter at England foranledigede, at Centralmagterne i December 1916 fik Aislag paa deres Henstilling om Forsøg paa Fred, maatte man nu med al Magt søge at faa Krigen endt. Til dette Formaal trak man en Zone om England, og indenfor denne Zone vilde enhver Sejlads efter 5/25_/2 1917 „uden videre blive forhindret med alle til Raadighed staaende Midler", d. v. s. Skibene vilde uden Varsel blive torpederede.DisseMeddelelser havde — som allerede tidligere omtalt paa flere Steder i denne Oversigt — en øjeblikkelig og næsten fuldstændig Lammelse af vor Skibsfart til Følge. Imidtertid udførtes der naturligvis overalt fra ledende Side i vort Samfund et stort Arbejde for at skabe Udveje af den faretruende Stilling, vort Erhvervsliv og vore Forsyningervarkomne i ved Blokaden. I denne Sammenhæng skal det anføres, at der paa Grosserer-Societetets Komités og Industriraadets Initiativ med Regeringens Billigelse den 2S/n 1917 dannedes et „Erhvervenes Fællesudvalg" med RepræsentationforHandel, Industri, Landbrug og Skibsfart. Og efter at en Række Forhandlinger mellem Søfolkene og Redernehavdeført til betydelige Forhøjelser af UlykkesforsikringenogKrigstillæget aabnedes der atter Muligheder for en delvis Genoptagelse af Sejladsen²). Denne havde iøvrigtogsaahaft store Vanskeligheder ved den usædvanlig strænge Vinter, der lukkede Sunde og Bælter og besværliggjordeSejladsenhøjt op i Kattegat. Men tillige gjorde Spørgsmaalet om en tilfredsstillende Ordning af KrigsforsikringenforSkibe

---

1) Berl. Tidende 25/i 1917.

2) De nærmere Forhold vedrørende samtlige disse Spørgsmaal vil først senere kunne belyses. Presseindiskretioner om herhenhørende Forhandlinger vakte megen Opsigt og afstedkom betydelige Vanskeligheder. (Politiken Vs 1917). Efter Udgangen af den her behandlede Periode forbød Regeringen enhver Omtale af indgaaede og udgaaede Skibe.

ringenforSkibeog Varer sig gældende, idet man ved Blokadens Udbrud fra Instituternes Side nægtede at tegne Forsikring¹). Ogsaa dette Forhold bragtes dog i Orden, men Omfanget af den Risiko, man mente at løbe, viser sig klart i den Stigning i Fragtsatserne (hvoraf Dækning for Risikopræmie jo skal tages), Tabel XIV bærer Vidne om. Det skal endnu nævnes, at umiddelbart før Blokadens Ikrafttrædenvendteen Delegation af Redere med Etatsraad H. N. Andersen i Spidsen tilbage fra England, hvor de havde forhandlet om rimelige Kaar for den danske Skibsfart. Forholdetvarnemlig det, at England gennem længere Tid som Betingelse for at forsyne neutrale Skibe med Bunkers krævede Returfragt eller Pligtrejse som Vederlag. I Foraaret1916kom Kravet om Returfragter som Betingelse for at at faa Kul, derefter desuden Forlangendet om Kulrejser til Frankrig eller andet med England allieret Land til Maximalfragter.DisseKrav skærpedes Tid efter anden, PligtrejsernesTalblev større og større. Henimod Slutningen af Aaret —da Isen kom -_— blev det stadig vanskeligere at skaffe Returlaster fra Nord- og Østersøen (f. Eks. Træ fra Østersøen eller Erts fra Narvik); der krævedes da Kompensationsrejserf.Eks. med Kul fra England til sydfransk Havn, saasom Bordeaux, og Returfragt til England med Erts fra Spanien. En saadan Dobbeltrejse krævedes exempelvisudførtfor at faa Lov til at gøre én Kulrejse England- Danmark. For den længere Farts Vedkommende — f. Eks. med Korn fra Amerika til Danmark ell. a. — gjaldt tilsvarendeHoveribetingelser;for at nogle af et Selskabs Skibe kan gaa i saadan Fart, maa andre af dets Skibe udføre Pligtrejser²). Det var for at skaffe disse Kaar mildnede, at den nævnte Rederdelegation rejste til London — men saa kom altsaa Blokaden.

Angaaende den danske Skibsfarts Forhold skal det
iøvrigt anføres, at Bruttoindtægten i 1916 ifølge FragtnævnetsOpgørels
e8)' har udgjort 380 Mill. Kr., hvoraf Nettogevinstenskulde

---

1) Under 27/i2 1916 meddeltes det, at en Del Medlemmer af Dansk Dampskibsrederiforening havde dannet en „gensidig Krigsinteresseforsikring" til Dækning af den Risiko ud over 15°/_o over Skibets Casco, som den danske Krigsforsikring for Skibe ikke dækker.

2) Berl. Tidende \'n 1916.

3) Rigsdagstidende 19^Ui n, A, Sp. 5007.

gevinstenskuldeandrage 163 Mill. Kr., mod i 1913 henholdsvis102 Mill. og 10 Mill. Kr. Indtægtsstigningen har saaledes været meget betydelig, og er beregnet efter at samtlige afholdte Udgifter er trukne fra, ogsaa Skibsfartens Bidrag til Landets nødvendigste Tilførsler gennem de billige Kulfragter og i rede Penge (Lov u/öu/ö 1916; forlænget ved Lov 27i2 1916 og 7a 1917 til 7s 1917, idet dog Lov 7ä 1917 efter Blokadens Ikrafttræden ophæver Afgiften for Februar Maaned, men bibeholder Fragtnævnet). Det skal dog anføres, at en meget betydelig Del af denne Merindtægter indtjent gennem Fart i fremmede Farvande. Da man frygtede for, at de gunstige Konjunkturer, som dér raadede, skulde føre for stor Del af den danske Tonnage bort fra Farten paa Danmark, og derigennem forøge de vanskelige Tilførsler, forbødes det ved Indm. Bkg. 6/i 1917 at bortfragte Skibe paa Tid (time-charter) uderi efter dertil indhentet Tilladelse, der gaves af Handelsministeriet efter Fragtnævnets Indstilling. — Endelig skal det nævnes, at ved Lov 13_/io 1916 forlængedes Lov 75 1915 om Registrerings-Certifikattil 15A 1917, saaledes at intet Skib kan erholde Nationalitets- eller Registreringscertifikat uden RegeringensTilladelse, og — som en ny Bestemmnlse -_— at nyt Certifikat kan Regeringen forlange udstedt, naar Skibet skifter Ejer, en Foranstaltning, der var sat ind som Betryggelsepaa en Tid, hvor nye Kredse dukkede op som Skibsejere.Hele Loven tilsigter jo en Kontrol med, at et Skib ikke kan føre dansk Flag i Strid med gældende folkeretligeBestemmelser, eller blive anvendt paa en Maade, der kunde skabe Vanskeligheder for dansk Søfart.

Med Hensyn til Transportforholdene til Lands skal det anføres, at Statsbanerne i den her behandlede Periode som sædvanlig har lidt under Vognmangel og Mangel paa andet Materiel, og at man fra 12/a 1917, da der efter Blokadens Ikrafttræden opstod Fare for at Kulbeholdningerne skulde slippe op, indskrænkede Toggangen til og fra Kjøbenhavn, en Indskrænkning, der snart efter skulde fortsættes i stadig stærkere Grad for det hele Land. Postvæsenet fulgte med ved at indskrænke Antallet af Brevombæringer.

Endnu skal det i dette Afsnit anføres, at ved Siden
af' det Arbejde, Erhvervslivets ledende Mænd udfører for
Dagen og Vejen, har der ogsaa været Tid til at planlægge

store nye Foretagender med kommende fredelige Forhold for øje. Der er saaledes i Efteraaret 1916 under henholdsvisLandmandsbankens og Handelsbankens Auspicier dannet to store oversøiske Handelsselskaber, vel nærmest med Indførselfra og Export til Sydamerika for Øje.

Andre Spørgsmaal.

Vedrørende Sikringsstyrken skal det meddeles, at ca. Vn 1916 forhøjedes Indkvarteringsgodtgørelsen med 20 øre til 122 øre pr. Dag. I Oktober tilstodes der de værnepligtige Tilladelse til at yde Kvarterværterne Bistand ved Roeoptagning. I Januar bemyndigede Krigsministeriet Soldaterforeningen „Dannevirke" til at danne Bindeleddet mellem de militære Afdelinger og Centralarbejdsanvisningen for derved at bidrage til, at de værnepligtige Soldater straks efter Hjemsendelsen kan faa et passende Erhverv. -_— Ved Lov 3% 1917 forlængedes „Krigspresseloven", hvorefter den ifalder Straf, der beskylder Statsmyndigheder for Mangel paa Upartiskhed overfor krigsførende Lande eller ophidser Befolkningen mod en krigsførende Nation.

Oversigten er ført frem til Vs 1917.