Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 24 (1916) 6

HARALD WESTERGAARD: Scope and Method of Statistics. Quarterly Publications of the American Statistical Association. September

E. C.

Denne Afhandling fylder med de amerikanske Statistikeres og „comments" mer end Halvdelen af et af „Statistical Association "s fire aarlige Hefter. Saa megen Plads giver man kun en Forfatter, man skatter højt. Og saaledes afgiver alene den Maade, hvorpaa Afhandlingen et nyt Bevis paa den højagtede Stilling, Professor Westergaard indtager i den internationale statistiske Videnskab. Men mere end ved disse ydre Ting maa dog Afhandlingen fange Opmærksomheden, fordi den i sammentrængt Form giver Westergaards: „Statistikens Teori" eller vel i hvert Fald de Grundtræk af den, som dens Fort overfor den engelsk-talende statistiske Verden, paa hvis Sprog hans Bøger ikke er oversat, selv mener at ville fremhæve som de mest karakteristiske, de værdifuldeste. Det er under dette Synspunkt, det falder naturligst at læse Afhandlingen, og under dette Synspunkt faar den en lige saa stor Interesse for den, der kender Forf.'s større Værker, som for den, der maaske her for første Gang stifter Bekendtskab den Westergaardske Teori.

Det er da saa meget naturligere at benytte Lejligheden
til at knytte et Par Bemærkninger til dette Kraftuddrag af

Side 575

„Statistikens Teori", som Nationaløkonomisk Tidsskrift skyldersine en Omtale af den i Fjor udkomne 2den Udgave af Bogen' ud fra det Synspunkt, Forf. udtrykkeligangive 1) at have anlagt ved Udarbejdelsen af sin Bog, nemlig det økonomiske. Forholdet var dengang det, at dalevende Raadsformand Dr. phil. Gram henvendte sig til mig og bad om at maatte anmelde Bogen her i Tidsskriftet, ogsaa for at imødegaa de Angreb, der var blevne rettede imod åens). Anmeldelsen findes trykt i Aargang 1915, Side 600. Men trods de meget hæderlige Bestræbelser,den Matematiker aabenbart havde gjort sig for ikke at anlægge et særlig matematisk Synspunkt, var det ikke lykkedes ham. Han var selv klar derover og vilde sikkert ikke have taget en anden Anmelder det ilde op, om der til Supplering af hans Anmeldelse var fremkommetnogle fra et noget andet Synspunkt. Og det vilde ogsaa være sket tidligere, om ikke dette som saa mange andre gode Forsætter var gaaet tilbunds i disse Tiders urolige Ardejdsforhold.

Men da nu den foreliggende Afhandling i det amerikanskeTidsskrift syntes Anledningen til at komme tilbage til Sagen uimodstaaelig. Her gaves jo den bedst tænkelige Hjælp til Klaring af, hvori den Westergaardske Teoris Styrke bestaar, hvad det er, der har bragt dens ForfattersNavn Verden. Det kan straks siges, at det ikke er nogen særlig abstrakt Metode, ikke Konstruktionen af nogen Formel. Tværtimod faar man gennem denne Afhandling— end gennem Bogen — nærmest et Indtryk af Forfs. Uvilje mod Formler. Hans Statistikens Teori vikler sig ud af Kendsgerningernes Favn, begynder med al Statistiks Begyndelse: lagttagelserne. Det er gennem en


1) Statistikens Teori, 2den Udg., S. 421.

2) Dr. polit K. A. Wieth-Knudsen: Hovedprinciper i Statistikens Teori og Teknik. — Fuldmægtig, mag. sdent. N. R. Jørgensen: Statistikens begge offentliggjort i „Dansk Assurance", Oktbr. 1915.

Side 576

Undersøgelse af lagttagelserne, Fort skaber sine Metoder, ¦det er gennem en stadig Prøve af lagttagelserne at han udvikler dem og forvisser sig om, at de vedblivende holder Stik. Dette er vistnok den Westergaardske Teoris særlige videnskabelige Betydning, det hvori den adskiller sig fra de fleste andre. Og det er utvivlsomt for den økonomiske og sociale Statistik et uvurderligt Gode, saavist som det jo paa Forhaand ingenlunde er givet, at den talmæssige Behandling af økonomiske og sociale Fænomener lader sig foretage ud fra de Antagelser, der ligger til Grund for Konstruktionen af Formler til Behandling af fysiske eller astronomiske eller andre saadanne Erfaringer. Det er da af største Betydning at stille Erfaringerne forrest, at undersøge dem og lade dem selv angive Metoder til deres Tydning. Men dette stadige Arbejde med Erfaringernebringer Sikkerheden for Metodernes Brugbarhedtillige saadant indgaaende Kendskab til det tilgrundliggendeMateriale, „Statistikens Teori" foruden at give statistiske Metoder og Teorier tillige giver et dybtgaaende,rent Kendskab til en stor Mængde økonomiskeog Forhold. Derved skabes et Sammenspil, som er af meget stor Værdi for den, der skal behandle Tal, og i dette Sammenspil ligger, forekommer det mig, det andet store Kaiakteristikon ved den Westergaardske Arbejdsmetode, det, hvori dens særlige pædagogiske Betydningbestaar.

Nu skal det villigt indrømmes, at denne Form for Statistikens Teori naturligvis ogsaa frembyder Vanskeligheder,navnlig Begyndere, der føler sig skræmt af Stoffetsstore og som vel vilde foretrække færre, almindelige Metoder fremfor denne Frodighed, der stiller ganske anderledes Krav til Læserens eller Elevens sunde Sans fra Tilfælde til Tilfælde. Og selv for den, der ikke for første Gang kommer til denne Bog, kan det jo nok undertiden knibe lidt med at holde fast ved de store Linier, de anvendte Principer i deres Renhed. Det er vel ogsaa

Side 577

derfor man med saa stor Glæde læser denne Afhandling, fordi man her for første Gang fra Forfatterens egen Haand faar disse Hovedlinier trukket op. Og det slaar da en, med hvilken Styrke denne Teori hævder Værdien af lagttagelserne,hvorledes gentager, at det først og sidst gælder om aldrig at slippe lagttagelserne af Syne, aldrig lade sig føre vild af Regnen og Formler men blive staaende paa de foreliggende Erfaringers sikre Grund. Hermedhænger jo ogsaa sammen, at Forf. vist ikke gerne indrømmer, at der skulde gives noget som helst Materiale, som ikke ved omhyggelig Behandling kan fravristes en eller anden Viden af Værdi. Selv tilsyneladende unøjagtige Oplysninger skal man ikke kaste Vrag paa, „for it can easily be shown that even extrem ely incorrect data may under certain circumstances allow of perfectly safe conclusions".Saavidt det utrættelige Arbejde med lagttagelserneføre, hvor ingen Formler længere duer; her kan den indsigtsfulde og forsigtige Statistiker med Anvendelseaf prøvede Kriterier og almindelig sund Sans endnu finde Guldkorn. Det er vel Betragtninger som disse, der har bragt Forf. til om sin „beregnede Tilfældes Metode" at bruge en saa malende Vending som den, at den fører os et Spadestik dybere — det er Jorden og ingen lette Abstraktioner vi arbejder med.

Det synes mig derfor med fuld Ret, at Forf. i den amerikanske Afhandling ret indgaaende viser sin Arbejdsmetodei med de førstefødte Børns ringere Kvalite 1), fordi han næppe nogensteds er naaet højere i skarpsindigog Behandling af et statistisk Problem og fordi hans Metodes Værdi — men ogsaa de store Krav, den stiller — her lægger sig saa aabenlyst for Dagen. Men disse store Krav til Taalmodighed, Træning, sund Sans og Uvilje mod alle opsigtsvækkende, uholdbare Konstruktionerer jo ikke altid lige nemt at tilfredsstille, og


1) Statistikens Teori, 2den Udgave, Side 407.

Side 578

det kan da hænde, at det glipper for en og anden, der
saa giver Metoden Skylden.

Men dette er blot den gamle Historie om igen om det Sværd, Alexander Magnus, ifølge Oldfux' Fremstilling, laante Nabochodonoser for at ogsaa han skulde „hugge Hovedet den største engelske Tyr med eet Hug". Det kunde han imidlertid ikke. „Nabochodojnoser blev derover vreed og sagde: Das ist ja die rechte Sabel nicht, Hr. General. Alexander svarede: Jeg laante Eders Keyserlige min Sabel, men ikke mine Arme".

Dog — for at tale mindre spøgefuldt — der er jo i en Videnskab som Statistiken, hvor Teori og Praxis er uløseligt forbundne, baade de store Bedrifter og det beskednere der er Dagens og Vejens. Men for det alt har „Statistikens Teori" med sin Lære og sit Initiativ været vejledende og banebrydende. Den amerikanske Afhandlings er et Vidnesbyrd om, at Forstaaelsen heraf er i stadig Vækst Verden over — et glædeligt Vidnesbyrd enhver, der føler sig i Taknemlighedsgæld til Bogen og dens Forfatter.