Dr. HEINRICH HERKNER: Die Arbeiterfrage. I—II. —6. erweiterte umgearbeitete Auflage. Berlin 1916.

Den 10. Maj 1914 foranstaltede „Gesellschaft für Soziale i Berlin en „Oeffentliche Kundgebung für Fortführung der Sozialreform" som Indsigelse imod de Røster, der krævede en Pavse i den socialpolitiske Lovgivning, den Mathed i den offentlige Mening, man mente at kunne spore med Hensyn til sociale Reformer.

Et godt Udtryk for hele den Tankegang, som kom til
Orde ved denne „Kundgebung", foreligger nu i den nye
Udgave af Professor Herkners „Arbeiterfrage".

Denne Bog er tidligere omtalt i „Nationaløkonomisk Tidsskrift", .nemlig da 1. Udgave (298 S.) udköm i 1894, og da 2. Udgave (608 S.) udsendtes i 1897. Den er imidlertid blevet saa stærkt udvidet og forandret — 6. Udgave 2 Bind paa 502 og 515 Sider —, at der er Grund til paany at henlede Opmærksomheden paa den. I 1. Bind „Arbeiterfrage und Sozialreform" giver Forf. sine egne Anskuelser; i 2. Bind „Soziale Theorien und Parteien" redegør han for de sidste 100 Aars sociale Hovedstrømninger; findes bl. a. en udførlig Fremstilling af det tyske Socialdemokratis Historie lige indtil Verdenskrigens Udbrud.

Forf. siger udtrykkelig i Forordet, at en af Grundene til, at han har gjort nye Tilføjelser af væsentligt Omfang til denne 6. Udgave, er den nævnte socialpolitiske Slappelse Tiden før Krigens Udbrud. „De Grunde, der nu som før afgjort kræver socialpolitisk Virksomhed, maatte derfor gøres til Genstand for en mere udførlig Fremstilling; og adskillige vidt udbredte Forestillinger om Betydningen af de „sociale Byrder" bekæmpes."

Vi kender jo ogsaa her hjemme den Stemning, som finder, at vi har mere end nok af sociale Love. Jacob Knudsen har gjort sig til Talsmand for den¹); og mon der ikke er mange, der betragter Sagen paa lignende Maade som han? Der er derfor god Grund for os til at agte paa Herkners Bidrag til Belysning af Æmnet: den sociale Lovgivnings

Hans Opfattelse hviler paa en Betragtning af de daarligeArbejderforhold,
„skjulte Produktionsomkostninger"
for Samfundsproduktionen, særlig Industrien. Udfra dette

---

1) Se hans Artikel „Frihed og Lighed" i „Gads danske Magasin" 1911—12, S. 197^—206. Han siger deri bl. a., at en af Grundene til Fædrelandskærlighedens Svækkelse vistnok er, at den ikke kan komme til at give sig praktisk Udslag i Samfundshjælpsomhed,. „fordi al Pladsen er optaget af den forbandede tvungne Hjælp_r der overbebyrder Folket, rider det som en Mare„.

Synspunkt vender han sig med Styrke mod dem, der betragterSocialpolitiken Velgørenhed med andres Penge, hvorved de virkelige Forhold stilles paa Hovedet. „En stor Del af den sociale Reform vil kun forebygge, at Erhvervsvirksomhederopnaar Driftsoverskud paa Bekostningaf Portemonaier." — Driftsherren maa lade sig lede af sin privatøkonomiske Kalkule. Men det er SocialpolitikernesSag søge at virkeliggøre folkeøkonomisk rigtige Synspunkter i et privatkapitalistisk Milieu."

Modsætningen fremtræder bl. a. i Spørgsmaalet om Arbejdsdagens Længde. At Arbejdstidens Indskrænkning ikke blot er ønskelig af Hensyn til Folkets samlede Arbejdskraft, derved øges, men ogsaa som den nødvendige for, at Arbejderklassen kan hæves i aandelig og moralsk Henseende — det fremhæves i forskellig Ligesom ogsaa, at den er en politisk i et Land, hvor Arbejderne deltager i Statsstyreisen.

En betydelig Plads i Bogen indtager Spørgsmaalet om Fagforeningerne. Man faar et levende Indtryk af, hvilken Rolle dette Spørgsmaal har spillet i Tysklands nyere sociale Historie. Herkners Fremstilling — der bl. a. ogsaa gør Rede for Tarifoverenskomsternes Udvikling — danner et godt Supplement til det Jubilæumsskrift, der fornylig udsendtes de „frie" Fagforeningers „Generalkommission".

I de sidste Aar før Krigen var det ved Siden af Fagforeningernenavnlig der tildrog sig Opmærksomheden. Der klagedes dels over, at Forsikringen avlede Simulation og Rentehysteri, dels over den Maade, hvorpaa de „sociale Byrder" ' efterhaanden tyngede Industrien.— Antal Tilfælde, hvor der optræder „unerwünschteFolgen", Herkner er meget ringe i Forhold til Antallet af forsikrede (c. 20 Millioner). Og m. H. t. Beregningen af de „sociale Byrder" anker han bl. a. over, at de med Forkærlighed opgøres procentvis i Forhold til Dividenderne, uden at der med det samme gives Oplysning

om, hvor store disse har været trods de sociale Udgifter; ved denne Fremgangsmaade bidrager man til at udbrede den fejlagtige Forestilling, at disse Udgifter bestrides af Dividenderne og derved formindsker dem. „Faktisk henhørerBylderne Driftsomkostningerne og indgaar som saadanne i Kalkulationen af Varepriserne. De øver derfor overhovedet ingen umiddelbar Indflydelse paa DividendernesHøjde". Herkners Beregning forhøjes de samlede Produktionsomkostninger ved Socialforsikringen med fra 1 % til 4,5%.

Udfra sin Betragtning af de „skjulte Produktionsomkostninger" Herkner til Kravene om Arbejderbeskyttelse, Anerkendelse af Fagforeningerne, Gennemførelse af sociale Hensyn i Statens egne Virksomheder og ved Bortgivelsen af Leverancer, om Staten som Mægler i Ärbejdsstridigheder samt til en Række andre, som dog ikke nærmere uddybes. Hans Bog er overhovedet mere en Redegørelse for Arbejderspørgsmaalet, som det hidtil har formet sig, og kun i ringere Grad en Vejledning med Hensyn til de Former, det kan forudses at antage i de kommende Aartier. Han er mere Apologet for en Udvikling, allerede har fundet Sted, énd Banebryder for noget nyt. Én Forfatter, hvis Blik var rettet mere mod Fremtiden, vilde give Jordspørgsmaalet, Boligspørgsmaalet, Børnespørgsmaalet den Plads, som Herkner giver Fagforeningerne, og Socialforsikringen. hans Bog giver et lærerigt Indblik i den Kamp, som i det sidste Hundrede Aar har været ført mellem Fremskridt og social Ufordragelighed.