KJØBENHAVNSKE BOLIGFORHOLD

Flyttedagen den 17. Oktober 1916 vil vistnok længe blive bevaret baade i Borgernes og Autoriteternes Det viste sig den Dag, at Kjøbenhavn Lejligheder til flere Hundrede Familier, og at den Boligknaphed, man længe paa saa mange Maader havde mærket, hurtigere end tænkt havde udviklet til ligefrem Boligmangel. Det var kun en daarlig Trøst, at Kjøbenhavn i saa Henseende -delte Skæbne med-de to andre skandinaviske Lande.

I de svenske Byer forløb 1. Oktober Flyttedagen i Aar under ikke mindre dramatiske Former. Der som i Danmark har Krigen to Aar igennem holdt Byggevirksomheden nede — først paa Grund af den almindelige Uro, senere paa Grund af Materialprisernes Stigning — med det Resultat, at efterhaanden al übenyttetBoligplads taget i Brug, og at man nu, da Tilgangen af Bygninger stadig er lige langt fra at dække Behovet, er kommet ud i en Bolignød, der kan blive skæbnesvanger for Befolkningens hygiejniske og sociale Velfærd. Billedet var overalt det samme som i Kjøbenhavn: kun ved extraordinære Foranstaltningertilvejebragtes Opholdssteder til de mange Familier, der ikke havde kunnet opdrive ny Lejlighed: Malmø Kommune maatte installere husvildei

vildeide gamle Fængselslokaler paa Malmøhus Slot, i Linköping stod nogle og tredive Familier uden Tag over Hovedet; en Del af dem fik man anbragt paa Raadhusets Loft. I Gafle fik man først 3 Dage efter Flyttedagen skaffet Plads til de sidste. 15 af de ialt c. 50 Familier, der havde meldt sig som husvilde, i Gøteborg udspilledes bevægede Optrin foran Skrankeni kommunale Kontor, der skulde anvise Opholdssteder.Anmodninger Hjælp forelaa i et Antal af over Hundrede, og i adskillige Tilfælde kunde man kun gøre Udveje for Kvinderne og Børnene — Mændenemaatte klare sig bedst muligt.

I Stockholm, hvor Tilgangen af Bygninger ellers i mange Aar har været ret rigelig, var Antallet af ledige Lejligheder i de sidste Dage af September efter Huslejlighedslisten kun 151 mod 1098 ved samme Tid Aaret iforvejen. Og Flertallet af disse 151 var, som følgende Specifikation viser, endda større Lejligheder

Praktisk talt er i de større svenske Byer ligesom her snart alt overhovedet beboeligt — og mere til — forlængst optaget. Tilvejebringelsen af sunde og billige Arbejderboliger tilstrækkeligt Antal bliver Dag for Dag mere paatrængende nødvendig, og Boligspørgsmaalet overskygger i Øjeblikket alle andre kommunal-politiske Spørgsmaal.

I Norge er det ikke mindre aktuelt. For Bergens behøver dette næppe nogen nærmere Og i Kristiania er Boligmangelen et kronisk Fænomen. Antallet af Lejligheder har i mange Aar været omtrent det samme (Tilgangen af nye har ikke stort mere end kompenseret Afgangen af ældre ved Omdannelse til Forretningslokaler); og kun ved en stadig Reduktion af Tallet paa ledige Lejligheder har man saa nogenlunde kunnet holde Skridt med Befolkningsforøgelsen:

Af de 210 ledige Lejligheder for 11/*I¹/* Aar siden er vistnok nu ikke mange tilbage — at dømme da bl. a. efter de i Kristianiabladene saa hyppigt forekommendeAnnoncer Udbetaling af en Pengegave paa 200, 300 eller endog 500 Kr. til den, der skaffer en hæderlig og stiHærdig Familie Lejlighed i et pænere

Kvarter. (Manglen paa „bedre" Lejligheder er i Kristianielige stor som Manglen paa Smaalejligheder). Folk staar paa Exspectancelister i Aarevis, inden de opnaar ny Lejlighed, og det er ingen Anekdote, at Provsten ved Vor Frelsers Kirke, der i Sommer maatte afstaa sin hidtidige Embedsbolig • til andet Brug, nær var blevet husvild, og at der til den 4-Værelsers Lejlighed,som det enes'te, man kunde opdrive til ham, havde meldt sig ikke mindre end 300 Ansøgere.

Selv om Annoncerne om de 200 Kr. i Belønning for Anvisning af en passende Lejlighed ogsaa er begyndtat op i kjøbenhavnske Blade, og Flyttedagenaabenbarede alle en Boligmangels Übehageligheder,er Vanskeligheder vi i Kjøbenhavn har at kæmpe med paa dette Omraade, i det hele kun smaa ved Siden af Kristianias; Kjøbenhavn har sit store flade, aabne Opland, i Kristiania er Udvidelsesmulighederne i sig selv stærkt begrændsede paa Grund af det omgivende Terrains Beskaffenhed. Om Boligmangel har der i Kjøbenhavnførst Alvor været Tale i det sidste halve Aars Tid. Ganske vist var Overskudet af ledige Lejligheder fra Byggespekulationens Dage ved at blive opbrugt i Løbet af 1913: fra 7 700 ved April Flyttedag 1909 var Antalletgradvis ned til 1 500 (April 1913). Men ved denne Tid sætter en ny Byggeperiode ind, der vel ikke faar taget noget ordentligt Tag, før Krigen stækker den, men dog bringer saamange nye Lejlighederpaa at der ved den første Flyttedag efter Krigs-Udbruddet — Oktober 1914 — er c. 2 550 ledige Lejligheder i Kjøbenhavn og c. 350 paa Frederiksberg.Paa 2 Beholdning har vi saa tæret, indtil den nu er opbrugt. Teoretisk kunde der allerede

i Tiden eiter Oktober 1914 have været talt om' Boligmangel,for vidt som Tallet 2900 utvivlsomt angiverMindstemaalet det Spillerum, der under sunde Boligforhold bør være i en By som Kjøbenhavn mellemsamtlige Udleje bestemte Lejligheder og de i det givne Øjeblik til Beboelse faktisk benyttede; men rent praktisk blev en Boligmangel først følelig i Foraaret,da paa ledige Lejligheder gik ned til knapt 400. Og i Sommerens Løb har Situationen tilspidsetsig stærkt, at vistnok saa godt som alle ledigblevne ældre Lejligheder var afsat, og alle til OktoberFlyttedag Indflytning færdige nye var forudbestilt.I i de senere Aar rejste store Kvarter ved Amagerbro, -hvor en ret betydelig Byggevirksomhed for Tiden er i Gang, er Ejendomme, der først bliver færdige pr. 15. Januar 1917, allerede nu lejet ud fra Kælder til Kvist.

Hvor stor Lejlighedsledigheden, for saa vidt der overhovedet kan tales om en saadan, i Øjeblikket er, kan ikke bestemt siges. Den sidste af de af Kjøbenhavnsstatistiske til Efterretning for Borgerrepræsentationenudgivne om Tilgangaf Lejligheder og Antal af ledife er dateret Maj 1916, og man maa derfor ty til andre Kilder. De udførligste Fortegnelser over ledige Lejligheder fremkommeri af Kjøbenhavns og Frederiksbergs Grundejerforeningerperiodisk Huslejlighedslister, der imidlertid allerede under normale Forhold ikke kan anses for udtømmende, fordi enkelte Lejligheder mulig bekendtgøres paa anden Maade eller overhovedet ikke averteres (bl. a. nogle af de daarligste), og i hvert Fald i Øjeblikket giver et højst ufuldkomment Billede

af Lejlighedsledigheden, fordi Ejeren i de fleste Tilfældestrax ny Lejer til en ledigbleven Lejlighedog ikke behøver at avertere. HuslejlighedslisternesAngivelse ledige Lejligheder giver derfor kun Minimumstailene — og de er da højst brugbare til i store Træk at vise Bevægelsen paa Boligmarkedet over et vist Tidsrum. Som foran for Stockholm angiver nedenstaaende Tal for Kføbenhavn Tilstanden pr. ultimo Septbr. henholdsvis 1916 og 1915:

Huslejlighedslisten, som man ellers kender som et svulmende Bind med tættrykte Sider, var altsaa i September skrumpet ind til at indeholde Fortegnelse over siger og skriver 38 Beboelseslejligheder foruden en Del Forretningslokaler. Og i den sidste Huslejlighedslistefør var Tallet yderligere reduceret til — 26 (hvoraf de fleste af en yderst tvivlsom Beskaffenhed).Nogen Sammenstilling med Tallenefra

lenefraStockholm kan ikke foretages, naar det ikke vides, hvorvidt Huslejlighedslisten dér er mere eller mindre repræsentativ for den faktiske Lejlighedsledighedend Men rent udvendig synes Forholdene i Stockholm for de større Lejligheders Vedkommende i Øjeblikket gunstigere.

Efter Huslejlighedslisternes Tal har den kjøbenhavnske frederiksbergske Befolkning paa ét Aar inddraget c. 600 tidligere ledige Lejligheder til Benyttelse. af disse maa efter det foran anførte antages at være ældre Lejligheder. Som omtalt har Efterspørgslen Lejligheder i nye Ejendomme i det sidste Aarstid været saa stærk, at nogen Nødvendighed for gennem Avertering at hidkalde lejesøgende sjældent har været til Stede. Og da Tilgangen af Lejligheder efter Statistiken over Byggevirksomheden mindst har været 2100 i Aaret 1. Oktober 1915—1. Oktober 1916, har Byen aabenbart i det hele forbrugt mindst c. 2700- Lejligheder til sin Befolkningsforøgelse i det angivne Tidsrum. Lægges den officielle Statistiks Tal til Grund, har Forbruget imidlertid været omkr. 3200 Lejligheder — nemlig 1 100 ledige pr. Oktober Flyttedag 1915 og de c. 2 100, der er tilkommet gennem Byggevirksomheden. gaar man tilbage til Oktober 1914, udkommer (stadig efter den officielle Statistik) et Forbrug 2 Aar af rundt 7000 Lejligheder: der var ca. 2 900 ledige pr. Oktober Flyttedag, og der er efter den Tid tilgaaet c. 4 100 Lejligheder i Nybygninger. Begge Beregninger forudsætter, en Lejeledighed af 0 eller i hvert Fald meget nær 0 paa indeværende Tidspunkt.

At Byggevirksomheden har været utilstrækkelig, fremgaar da umiddelbart af den Omstændighed, at vi i Øjeblikket efter alt foreliggende har endog absolut for faa Lejligheder. Det vil maaske — som i Gøteborg og Kristiania — have sine Vanskeligheder inden for en rimelig Tid at faa de husvilde Familier ud fra Kommuneskolerne Barakkerne igen. Om Byggevirksomhedens relative Utilstrækkelighed vidner den gradvise Indsnævring Marginen mellem samlet Antal disponible Lejligheder og Antallet af beboede. I Løbet af to Aar ¦er en Beholdning af ledige Lejligheder paa c. 2 900 opbrugt — for at dække Underskudet i Tilgang af nye Boliger. Dette er den beklagelige Følge af Byggeriets ; selv de med moderne Fordringer .til Hygiejne og Bekvemmelighed mest uforenelige Lejligheder tages i Brug. Af bitter Nød maa Befolkningen tilbage til Gader og Kvarterer, som den under de ydre Bydeles raske Væxt i stort Omfang har kunnet flytte fra. Hvad mange Aars livligt Byggeri har udrettet til Bolig-Standardens Højnelse kan faa Aars Stagnation sætte over Styr. Ved en i Forhold til Befolkningens Væxt rigelig Tilgang af nye Huse kan de ældste og daarligste Lejligheder tvinges ud af Markedet — hvad der dog muligvis kan give Stødet til deres Forbedring.

Bevægelsen bort fra de daarligste Beboelsesgader og tilbage igen fremtræder meget tydeligt i Statistiken over kjøbenhavnske Gaders Folketal ved de sidste fire Folketællinger. Tiden fra 1901 til 1906 er Højkonjunkturens:der en Tilgang af Lejligheder i nogle af Aarene paa over 6 000. Hovedstaden lagde dengang adskillige Alen til sin Væxt. Det store Kvarter mellem

Nørrebrogade og Tagensvej bebyggedes i disse Aar (Ægirsgade, Rosagade, Vølundsgade, Ydunsgade osv.),, Kvarteret bag Kildevældsgade og Landskronagade (Adelersborggade,Wedellsborggade), stor Del af det forreste og mellemste Østerbro: Marstalsgade, Esbjerggade,Silkeborgplads, Horsensgade, Præstøgade,Arendalsgade, osv., det yderste Vesterbro omkring Haderslevgade og Flensborggade og mellem Sønder Boulevard og Ingerslevgade, store Kvarterer i Valby (Mølleallé, Rosengaardsvej) og Sundby (Tycho Brahes Allé, Højdevej, Lombardigade). Perioden 1906^—11 har endnu et Par livlige Byggeaar, inden Krisen kommer, og den sidste Halvdels Stilstand formaarikke standse Strømmen ud imod de nyere,, luftige og lyse Bydele — saameget var man kommet i Forskud med Lejlighedsproduktionen. Femaaret bliver da en Overgangstid: endnu i LejlighedsrigelighedensTegn, med Spiren til en Vending i sig. Gaderne i den indre By og i de gamle Forstæder viser kun svag Nedgang i Beboertallet imod Tiden 1901^—06.

Og Folketællingen 1916- aabenbarer saa, hvad Tallene for 1911 havde givet Grund til at ængstes for: overalt er de gamle Gader atter i Fremgang. Vel ikke saameget, at Beboertallene kommer paa Højde med Aarene før 1901 (i den gamle By er jo ogsaa en Del ombygget eller omdannet til Forretningsbrug)-; men dog tilstrækkeligt til at vise, at Byen har for lidt Plads,, og tilstrækkeligt til at rejse igen det Boligspørgsmaal,som raske Væxt foreløbig, havde skudt i Baggrunden. Det er en gammel kendt Sandhed, at sunde og tiltalende Boligforhold er Begyndelsentil socialt og kulturelt Fremskridtsarbejde.

Men Synet af Prinsensgade og Saxogade, i fornyet Blomstring gør den aktuel igen. Nedenstaaende Tal viser disse skiftende Faser i Byens Udvikling i de senere Aar:

Fra 1901 til 1911 gaar Beboertallet i dette Udvalg af Kjøbenhavns fattigste og trangeste Gader ned med ikke mindre end 22 %>. Den allerstørste Del af denne Nedgang falder paa Periodens fem første Aar. I 1906 «r allerede i alt væsentlig den „Udluftning" af de gamle Bydele fuldbyrdet, som det i hvert Fald blev Byggesvindelens Mænd til Fortjeneste, at de skabte Betingelserne Enkelte af Gaderne mister, som det vil ses af Tabellen, endog op imod 33 % af deres Beboere (Adelgade, Prinsensgade, Rosengade, Pilestræde fl.). Men siden 1911 er de næsten alle i Fremgang igen, og Omslaget er hele Rækken igennem saa tydeligt, at der ikke kan være Tale om Tilfældigheder. kan undre sig over, at Folketallet ikke gaar tilbage til Niveauet i 1901, naar dog alle Lejligheder de paagældende Gader er optaget. Der synes altsaa alligevel at have fundet en Forskydning i Boligforholdene — formodentlig paa den Maade, at det er de økonomisk svagest stillede af Arbejderklassen, der er rykket tilbage: gamle Folk, Enker med Børn, asldre enlige Personer med ringe Fortjeneste o. s. v., medens de yngre Arbejdere med gode Indtægter som Regel har kunnet holde Stillingen.

En Stikprøve, foretaget for et Par Vesterbro'ske og Nørrebro'ske Lejekaserner af Tredsernes bedrøvelige Type synes at bekræfte denne Antagelse: i en Mellem.bygning Saxogade med to Opgange var Beboerne følgende:

Samtlige Lejligheder er Et-Værelses med Køkken. Prisen er højst 78 Kr. Halvaaret, hyppigst 72 Kr. og for ste Sals Lejlighederne 54 Kr. Mindst 8 af dem maa anses for overbefolkede — med e.t Beboerantal paa fra 4 til 7 pr. Lejlighed, men ellers beboes

mange af enlige Personer. Beboerne hører i udprægetGrad de daarligst stillede indenfor Arbejderklassen.Det ses, at Kvinder arbejdende ved Rengøringeller og med Børn at forsørge forekommersærlig

I en Dobbeltejendom i Stengade med ikke mindre
85 Et- og Toværelserslejligheder fordelte Beboerne
paa følgende Maade:

Det overvejende Antal er atter Rengøringskoner; Syersker m. v. Derimod saa godt som ingen Repræsentanter de godt lønnede Haandværksfag (Murere, Skibstømrere- o. s. v.) eller for Funktionærklasserne.

Hvor mange Tusinde af den indre Bys og de gamle Forstæders Smaalejligheder, der i Virkeligheden er under Lavmaalet for, hvad der efter moderne Synspunkterer til Bolig for Mennesker, er naturligvisvanskeligt afgøre. Vi har ikke som f. Ex. Kristiania en individualiseret Boligstatistik for et stort Omraade af Arbejderklassens Lejligheder, der muliggør ligefrem en Udpegen af übrugelige Lejligheder,og er derfor henvist til et Skøn. Uden at stramme Minimumsfordringerne altfor meget kommerman

mermandog med et nogenlunde indgaaende Kendskabtil fattigere Gaders Boligforhold let op paa en halv Snes Tusinde Lejligheder, som man med Glæde vilde se rømmet. At naa op paa en permanent Lejlighedsledighedaf saadan Størrelse, vilde imidlertid kræve en Udfoldelse af Byggevirksomhed, som man ikke i en nogenlunde nær Fremtid tør tænke paa. Sætter man blot det halve som det ønskværdige, bliver Spørgsmaalet, hvor stor en aarlig LejlighedsproduktionByen denne Forudsætning behøver?

For at afgøre det, maa for en Aarrække Befolkningstilvæxt
Tilgang af nye Lejligheder sammenstilles.

Ved Folketællingen i 1890 var Antallet af Lejligheder

---

1) Tallet synes at være for lavt, men det kan kun bestemmes som Forskellen mellem det faktiske Antal Lejligheder i 1901 og det Antal, der skulde være efter Tilgangen af nye Lejligheder.

Naar Springet saavel i Lejlighedsareal som i Folkemængde Indlemmelserne lades ude af Betragtning (fra 1901 regnes med Byen i den nye Skikkelse), faar Forholdet mellem Befolkningstilvæxt og Tilgang af Lejligheder følgende Udseende:

For at bedømme Størrelsen af det aarlige Behov for Lejligheder mangler endnu en Faktor: Lejlighedsledigheden, siger, om den stedfundne Tilgang været for lille eller for stor. I efterfølgende Oversigt angives da Antallet af ledige Lejligheder ved Begyndelsen og Slutningen af hver af de benyttede Perioder, med Befolkningstilvæxt og Tilgang af nye Lejligheder pr. Aar:

I første Periode er Antallet af ledige Lejligheder aftagende. Der har altsaa været bygget for lidt. For at dække Forbruget skulde Lejlighedstilgangen i disse Aar have været 870 større eller 1930 i Stedet for 1 760 pr. Aar. I den følgende Periode er omvendt bygget formeget i Forhold til Behovet. 2460 Lejligheder Aar havde været tilstrækkeligt. Med tilsvarende for de følgende Perioder udkommer nedenstaaende „udjævnede" Produktionstal:

Havde Byggevirksomheden haft dette Forløb, vilde — under Forudsætning af et Lejlighedsforbrug af det givne Omfang — Lejlighedsledigheden ved Slutningen af de 25 Aar have været som ved Begyndelsen: 3 320. Og teoretisk skulde den have holdt sig paa samme Punkt gennem alle Aarene. Gennemsnitstallet 2 730 angiver da, hvor stor Kjøbenhavns og Frederiksbergs aarlige Forsyning med Lejligheder siden 1890 skulde have været, hvis man havde ønsket at blive staaende ved 1890's Standard for Antallet af ledige Lejligheder. Under Hensyn til Ønskeligheden af at naa til en permanent af mindst 5 000, kan da Byens Behov for nye Lejligheder ansættes til rundt 3 000 om Aaret — forudsat at ikke Tilvæxtforholdene forandrer sig.

Der er i det foregaaende for Simpelheds Skyld taltom „Lejlighed" i Almindelighed uden Sondring mellem de forskellige Størrelsesklasser. Det vilde være überettiget, hvis Produktionen havde været af stærkt skiftende Karakter. En Tilgang afflere Tusinde 8- Værelsers Lejligheder betyder ikke det samme for Byens Udvikling som en lige saa stor Tilgang af 3- Værelsers Lejligheder. Faktisk har Produktionens Fordeling henholdsvis Smaalejligheder og større Lejligheder været ret konstant, hvad følgende Procenttal for de kjøbenhavnske Lejligheders Fordeling efter Værelseantal henholdsvis i 1890 og i 1911 ogsaa viser:

Tallene viser kun en forholdsvis svag Forskydning over imod Mellemgrupperne paa Bekostning af de mindste og de største Lejligheder. For Formaalet med Undersøgelsen er det da forsvarligt at betragte hele Tilgangen af Lejligheder under ét. Om der i Befolkningens er sket Forandringer, som kunde have ønskeliggjort netop en noget anden Fordeling af Lejlighedsbestanden, er et andet Spørgsmaal. Det er vanskeligt at afgøre; i hvert Fald er der sikkert kun Tale om Nuaneer, som ikke kan gives Udtryk statistisk.

Kan Produktionen af Lejligheder bringes op over 3000 om Aaret, er det foreløbig kun af det gode. Hvert Tusinde, Aarsproduktionen forøges med, betyder Mulighed for Befolkningen for at hæve sig til et højere Boligniveau. Og der er altfor beklagelig mange daarlige i Kjøbenhavn til at nære Ængstelse for en Udvikling over imod stærkere Byggeri. Produktionen Lejligheder maa ses under samme Synsvinkel Produktionen af Levnedsmidler i Malthus* Lære: det er ikke nok, at der skaffes Udveje for det absolute Existensminimum, der maa ogsaa være Dækning det relative Existensminimums Krav. En Byggevirksomhed, . der kun formaar lige akkurat at skaffe Folk Tag over Hovedet, er ikke tilstrækkelig, der maa produceres Lejligheder i et saadant Omfang, at den nulevende Slægts Opfattelse af Begrebet Bolig tilgodeses. De forældede Lejligheder, under sin Vej mod bedre og sundere Boligforhold skyder fra sig, maa Ejerne søge udnyttet paa anden Maade. Kan de ikke' det, maa det være dem en Trøst, at de i saamange Aar har profiteret af Byggevirksomhedens Utilstrækkelighed, der gav disse Lejligheder en Værdi, som de ikke havde paa Grund af indre Egenskaber.

Der er faldet mange haarde Damme -over Tredsernesog Forstadsbebyggelse og udgydtmange over de spildte Muligheder for at gøre det nye Kjøbenhavn sundt og smukt. Vil det sent glemmes de Mænd, der skabte Saxogade-Kvarteret,

det forreste Nørrebro, Nansensgade og Ryesgade, hvad de forbrød sig æstetisk, vil deres Forsyndelser mod den übemidlede Befolkning, der dog havde et billigt Krav paa blot en Smule Bekvemmelighed og Hygge og lidt venlige Omgivelser, veje tungere til engang paa Regnskabets Dag. Kjøbenhavn ejer ikke trøstesløsereGadeperspektiver de, der aabenbarer sig fra Vesterbrogade ned imod de uendelig lange Sidegader, og Kjøbenhavn ejer ikke Huse saa dystre og skønhedsforladtesom der findes her — for slet ikke at tale om, hvad der gemmer sig bag Forhusene. Selv den gamle Byes Rønner faar dog undertiden et forsonendeDrag den brudte Gadelinie og Husformernesbrogede — i de vesterbroske Sidegader er alt graat i graat i én knugende Ensformighed.Det ikke opmuntrende, at Kjøbenhavn i en uoverskuelig Aarrække skal slæbe om med disse triste Kvarterer, som en svunden Tids Uforstand, Ligegyldighedog har belemret Byen med.

Men det nytter jo ikke at dvæle ved Fortids Fejl. Kontoen maa nøgternt gøres op: hvad har Kjøbenhavnaf og af slet Beboelse for sin Arbejderbefolkning?Den Betingelse for at fremkaldeBedring at have fuldkommen Klarhed over Stillingen. Som den officielle Boligstatistik hidtil har været formet, giver den imidlertid kun et rent udvendigtKendskab Boligforholdene. Den angiver Tallenefor og for To- og Tre- Værelsers o. s. v., og den gør Rede for Fordelingen mellem Forhus- og Baghuslejligheder og mellem Forhus og Baghusbeboere, men den indeholder ingen anden Vejledning til Bedømmelse af Boligernes Beskaffenhedend

skaffenhedendden, der ligger i Oplysningen om Bydelog Lejens Størrelse. Der er imidlertid baade gode Eet-Værelseslejligheder og slette Tre- eller Fire-Værelsers, og der er gode Baghuslejligheder, men daarlige Forhuslejligheder. Det er at foretrække at bo i Baghuse i Korsgade, Gartnergade, Aaboulevard og Blaagaardsgade, fordi Baghusene dér vender ind mod Rester af gamle Haver og Oplagspladser, eller at bo i Baghuse ved Ryesgade meå Udsigt over Sortedamssø, fremfor at bo i Forhus i Estlandsgade eller Prinsensgade,og er omvendt ingen Tiltrækning ved at bo i et skummelt Baghus i saa nobel en Gade som Frederiksborggadeeller saa pænt et Kvarter som Gammelholm, naar en Forhuslejlighed selv i en saa ilde anskreven Gade som Amagergade paa Christianshavn dog kan byde et Kig udover Voldens grønne Træer.

For at give et virkeligt Indblik i Byens Boligforholdmaå i ganske anden Grad individualiseres. ligger her en smuk Opgave for det kommunale statistiske Kontor, som i Tidens Løb har inddraget saamange af de for en Storby særligeForhold statistisk Behandling. Og det mangler ikke paa Forbilleder. I Kristiania lod i 1913 Kommunens statistiske Kontor paa Initiativ af Boligtilsynet foretage en repræsentativ Undersøgelse af Beboelsesforholdene i Smaalejligheder. Over 10000 Eet- og To-Værelserslejligheder — godt en Tredjedel af det hele Antal — blev besøgt af dertil ansatte Folk, og hver enkelt Lejlighed opmaaltes og beskreves nøjagtigt og fik af Undersøgeren sin Karakteristik efter de i Instruxen givne Regler. Et fortrinligt Materiale til Bedømmelse af den daarligst stillede Befolknings

Boligforhold opnaaedes derved. For at anføre enkelte af Hovedresultaterne: i 354 Lejligheder var Værelsernes Rumindhold under 20 m³, der dog ellers er et megetbeskedent Plads, i 1829 Lejligheder var Lysforholdene saa slette, at den samlede Vinduesfladeudgjorde end Vw af Gulvfladen, og 315 Værelser var enten helt uden Lys eller blot indirekte belyst, ialt 1 345 eller c. 13 °/o af de undersøgte Lejlighederkarakteriseredes usunde, deraf 1 106 „usunde af Iste Grad", d. v. s. enten mørke eller fugtige eller forfaldne, 239 „usunde af 2den Grad", d. v. s. mørke og forfaldne eller mørke og fugtige og 382 „usunde af 3die Grad", d. v. s. ligefrem uskikkede til Beboelse. Omtrent 2/3 af samtlige undersøgte Kæl der lejligheder betegnedes som usunde.

Vanskelighederne ved en saadan Undersøgelse vil heller ikke herhjemme være uoverkommelige. Der skal ikke saa stort et Apparat til, som man ved første Øjekast tro. Undersøgelsen kunde begrændses til visse Gader og Kvarterer og maaske indenfor disse igen (i hvert Fald i Forstæderne) til visse Huse, repræsentative for den almindelige Type paa vedkommende Sted.

Det næste Skridt burde naturligvis være Oprettelsenaf Boligtilsyn som et særligt Organ med Myndighed til at forbyde usunde Lejligheders-Anvendelsetil og med Indflydelse ved BygningsautoriteternesApprobation Tegninger til Nybygninger.Boligtilsynet overfor det tekniske Element repræsentere de sociale Synspunkter. Den nugældende Sundhedsvedtægt for Kjøbenhavn af 15. Juni 1886 giver ganske vist i §§ 43—44 Sundhedskommissionen Adgang til at skride ind overfor Ejere af Ejendomme

med usunde eller overbefolkede Lejligheder, men nogen større Virksomhed er næppe udfoldet i Henhold til disse Bestemmelser. I den nye Sundhedsvedtægt, som har været under Forberedelse i adskillige Aar og vistnoki allernærmeste Tid vil faa ministeriel Stadfæstelse,er § 3 indsat en Bestemmelse om, at der til Sundhedskommissionens Raadighed stilles et nærmerebestemt Mænd med Kendskab til Bygningsforholdog sanitær-tekniske Indretninger. „Disse Mænd skai", hedder det, „dels efter Sundhedskommissionensnærmere føre Tilsyn med de sanitæreForhold Beboelseslejligheder, Forretningslokaler og Værksteder, for saa vidt disse ikke henhører under Fabrikstilsynet, dels yde Sundhedskommissionen sagkyndigBistand Omraader. hvor nævnte Kendskab er af Betydning".

Efter Motiverne er Hensigten med denne Tilføjelse at gøre „et første Skridt til Indførelsen af en Boliginspektion her i Staden". Der vil altsaa efter den nye Vedtægt blive et Boligtilsyn; men det er et Spørgsmaal, om det i den fofeslaaede Form vil faa .den Betydning, det bør have. Man synes at have været unødig ængstelig for at give Institutionen en lidt fastere og mere selvstændig. Karakter, og man synes ikke, da Bestemmelsen i sin Tid affattedes, at have været betænkt paa, at Boligspørgsmaalet kunde svulme op til et socialt Spørgsmaal af saa stor Rækkevidde,at kunde være heldigt at have en særlig Myndighed til Udtalelser om og Forberedelse af alle Planer til Afhjælpning af Boligmangel, Overvejelse af alle under Boligspørgsmaalet hørende Forhold, virksom Kontrol med nye Boligers Indretning, Tilsyn med

Byggeforeninger eller Byggeselskaber med offentlige Laan o. s. v. Og der burde ogsaa have været .tilført Boliginspektoratet Repræsentanter for almene borgerlige og sociale Synspunkter; i den foreslaaede Form kommerdet at bestaa alene af Teknikere. Men man maa jo være glad ved det som en Begyndelse — ad Aare vil det nok udvikle sig i den ønskede Retning.

Selve Bestemmelserne om Boliger er i den nye Vedtægt i alt væsentligt kun ændret derhen, at Forretningslokaler, og Værksteder, der ikke henhører under Fabriktilsynet, fremtidig ligestilles Beboelseslejligheder med Hensyn til Sundhedskommissionens til at forbyde deres Benyttelse, de er af en slet Beskaffenhed og Manglerne afhjælpes. Hovedparagrafens nye Ordlyd er følgende:

„Befindes noget Beboelsesrum, noget Forretningslokale, Kontor eller noget ikke under Fabriktilsynet henhørende Værksted at være af saa slet Beskaffenhed, at dets Benyttelse henholdsvis som Beboelsesrum, Forretningslokale, Kontor eller Værksted efter Sundhedskommissionens Skøn er skadelig for Sundheden, er Sundhedskommissionen bemyndiget til at paabydt saadanne Forholdsregler, som den anser fornødne, for at Benyttelsen kan finde Sted uden Skade for Sundheden, og saafremt den skønner, at dette ikke ved nogen Forholdsregel kan opnaaes, eller hvis Vedkommende ikke efterkommer det ham i saa Henseende givne Paalæg, den derfor fastsatte Frist, kan Sundhedskommissionen forbyde Benyttelsen og bevirke, at den ophører, og at den ikke genoptages uden Sundhedskommissionens Samtykke".

I § 68 gives tilsvarende Regler som i den gamle Vedtægts §44 om overbefolkede Lejligheder. Som Minimum for Luftrum sættes fremtidig 10 m3m³ pr. Person boende i Lejligheden — en Fordring, der i en Mængde af de daarligste Lejligheder i Øjeblikket ikke opfyldes.-

Giver Boligstatistiken i sin nuværende Skikkelse vel adskilligt af Værdi til Boligforholdenes Belysning, kan ¦den dog ikke give den Gruppering af Lejlighederne efter Beliggenhed og Beskaffenhed, som ene kunde vise, under hvilke Vilkaar Hovedstadens Befolkning Man maa da foreløbig ad anden Vej søge dette bragt paa det rene. Og Midlet til en — ganske vist blot løselig og tilnærmelsesvis — Bedømmelse af •de faktiske Boligforhold har man i den fortrinlige kjøbenhavnske Statistik over de enkelte Gaders •Folketal ved hver Folketælling — for saa vidt man med Kendskab til samtlige Gaders Bebyggelses- og Beboelsesforhold kan klassificere dem efter deres hele Karakter af gode, middelgode eller slette Beboelsesgader.

En saadan Fordeling er i det følgende forsøgt for Kjøbenhavns Vedkommende_— paa Frederiksberg er Boligforholdene saa overvejende tilfredsstillende, at praktisk talt hele Kommunen kan regnes med til de „gode" Grupper. Delingen volder ingen Vanskelighed for de übetinget velhavende og de übetinget fattige Gaders Vedkommende. Mellemkategorierne kan derimodgodt Anledning til Tvivl. Ved et hensigtsmæssigtValg Grupper vil dog de fleste Gader kunne anbringes paa. en saadan Maade, at deres særlige Forholdkommer sin Ret. Daarlig Beboelse findes imidlertid ikke alene i Gader, der efter deres hele Karakter er Arbejdergader, men ogsaa i mange Gader med velhavende, ja endog fornemt Anstrøg. Det er vistnok ikke almindeligt paaagtet, at Gader som Nørrefarimagsgade,Nørresøgade, og flere Gader paa Gammelholm har en udstrakt Baghusbebyggelseaf

bebyggelseafmeget tarvelig Beskaffenhed. Der" findes i en Mængde saadanne Gader mørke og grimme Baghusebag med de store Lejligheder. NedenstaaendeTal vise det for Voldkvarterets Vedkommende(samtlige her er taget med):

Man vilde paa Forhaand ikke tænke sig, at i en- Gade som Nørrefarimagsgade Baghusbeboerne gaar op til c. 2/s af Forhusbeboernes Tal. — Gader af denne Art er det nødvendigt at holde i en særlig Gruppe, da man kun ved at gaa tilbage til selve Folketællings- Skemaerne kan konstatere, hvor stort Baghusenes Beboertal

---

1) Disse Gader strækker sig udover Voldkvarterets Omraade, og nogen Sammenligning af Beboertallene i Forhuse og Baghuse kan som Følge deraf ikke finde Sted, da de anførte Tal for Baghusbeboere kun refererer sig til den Del af disse Gader, der ligger i Voldkvarteret.

Følgende otte Grupper er benyttet ved Fordelingen:

I. Gader med god Bebyggelse og overvejende
større Lejligheder (3 Værelsers og opefter).
Ex.:' Aaboulevard, Aagade, Bredgade, Brorsonsgade, Collinsgade,
Dosseringen, Fælledvej, Gammeltoftsgade, Grønningen, Helgo'
Henrik Rungsgade o. s. v., Gaderne ved Islands
Brygge, de fleste Gader paa Østerbro, det nye Kvarter paa
Amagerbro.

11. Gader med god Forhusbeboelse og daarlig
Baghusbeboelse.
Ex.: Herluf Trollesgade, Nørrefarimagsgade.

111. Forretningsgader i den gamle By.
Ex.: Amagertorv, Løvstræde, Silkegade, Skindergade.

IV. Arbejdergader med overvejende god Bebyggelse.

Ex.: Amerikavej, Burmeistersgade, Bustrupgade, Dybbølsgade, Farumgade,
Frederiksborgvej, Frejasgade, P. D.
Løws Allé, Ægirsgade, nyere Gader ved Sønderboulevard, de
fleste Gader i Valby, mange nyere Gader i Sundbyerne.

V. Arbejdergader med overvejende daarlig Bebyggelse.

Ex.: Adelgade, Amagergade, Borgergade, Lille Colbjørnsensgade,
Dagøgade, Dybensgade, Eliasgade, Eriksgade, Eskildsgade, Fiskergade,
Lille Frydsvej, Gentoftegade, Hallandsgade,
Hedebygade, Holmensgade, Hummergade, Jægergade, Murergade
osv., en Række Gader paa det forreste Nørrebro, Vesterbroes
Sidegader, flere Gader paa Christianshavn.

VI. Villagader, Byggeforeningsgader og Gader
med landlig Karakter.

VIL Nyboder.

VIII. Beboere i Kaserner og paa Skibe.

Fordelingens Resultat blev dette:

Tillægges fra Gruppe II c. 5000 Baghusbeboere, skulde altsaa mindst c. 133 000 eller godt lA af Kjøbenhavns bo under slette eller dog ikke tilstrækkelig gode Boligforhold. Som Fordelingen foretaget, er Tallet næppe for stort. Der er ganske vist i de fleste fattige Gader altid enkelte „bedre" Ejendomme, men den derved fremkomne Fejl elimineres at de under daarlige Beboelsesforhold i pænere Gader boende kun er beregnet til c. 5 000, og at der slet intet Tillæg er gjort for de i Forretningsgader den gamle By boende, skønt der ofte her er Tale om meget daarlige Lejligheder. Hvor en Gade bestaar af flere Stykker med hvert sit Beboelsespræg — f. Ex. Valdemarsgade — er en skønsmæssig Fordeling foretaget.

Tallet kan synes stort — saameget større er da Opfordringen til at søge det bragt ned ved ny, sund og god Bebyggelse. En Trøst er det at se en Storby dog have omtrent 50000 Mennesker eller 10% af sin Befolkning boende i Byggeforeningsgader og Gader med landligt Præg. Det er naturligvis for en Del kommet af Indlemmelserne; men det skyldes ogsaa det energiske Arbejde, der gennem Byggeforeningsbevægelsen først og fremmest den store „Arbejdernes Byggeforening" er gjort for at skaffe Arbejderbefolkningen Boliger. Omfanget af Byggeforeningsvirksomheden den sidste Snes Aar ses af omstaaende Tabel, der foruden „Arbejdernes Byggeforening" omfatter siden Halvfemsernes Slutning stiftede mere kendte Byggeforeninger.

Lejlighedsantallet er noget usikkert, da der i mange
Foreninger med 1--Lejligheds-Huse hører Loftsværelser

til Lejligheden, som kan udlejes selvstændigt. Undertidensker da, undertiden ikke. En Del af Foreningernearbejder de billige Statslaan, der første Gang i Lov af 29. April 1887 er tilsagt Foreninger til Opførelse af gode Arbejderboliger i Nærheden af Byer. Laanene har været ydet til 3 og 37* °/o (hvortil 1 % Afdrag), efter den nugældende Lov af 21. April 1914 er Renten 4%, hele Ydelsen altsaa 5% (dog er de første fem Aar afdragsfri). Der laanes op til 80 % af Pantets Værdi med Ejendomsskyldvurderingen som Grundlag. Der er for Tiden udlaant op imod 5 MilL Kr. til dette Formaal. Ikke alle Foreninger har ønsket Statslaan paa Grund af de forskellige Kontrolbestemmelser;Finansministeren bemyndiget til at træffe (for at bevare Foreningernes sociale Karakter).

„Arbejdernes kooperative Byggeforening" er ikke nogen egentlig Byggeforening, men et Aktieselskab, dannet af forskellige af Arbejdernes kooperative Virksomheder. virker for Opførelsen af gode Arbejderboliger, det er Meningen dels at drive billigst muligt, dels efterhaanden at lade gaa over til Foreninger Lejerne paa billige Vilkaar.

Krigen har foreløbig hæmmet Byggevirksomheden, men forhaabentlig vil vi inden altfor længe se de pyntelige Smaahuse skyde op rundt om i Byens Udkanter.En Parcelforeninger har i Mellemtidenkøbt som Medlemmerne indtil videre benytter til Kolonihaver. Saasnart Prisforholdene tilladerdet, man bygge. Efter et løst Skøn er i Øjeblikket alene i Sundbyerne c. 500 Grunde erhvervet paa forholdsvis billige Vilkaar (ofte 75 å 80 Øre pr.

n Alen uden Vejanlæg) af Folk af Arbejder- og Middelstandenmed
Formaal senere at bygge.

Vi er i Gæld til Byggeforeningsbevægelsen ikke alene for de gode Boligforhold, den har skaffet store Dele af (ganske vist) den bedre stillede Arbejderbefolkning, ogsaa for hvad den har bidraget til at gøre vore Yderkvarterer kønnere og venligere.

Ifølge Kjøbenhavns Borgerrepræsentations Beslutning under 25.Maj 1916 et Fællesudvalg til Overvejelse af Foranstaltninger til Fremme af Opførelsen Beboelseshuse i Kjøbenhavn. Fællesudvalget udarbejdede nogle Regler for „Salg af Kjøbenhavns Kommunes Grunde med Fritagelse for Forrentning Grundprioriteten", der fik Magistratens og Borgerrepræsentationens Tilslutning. Rentefritagelsen kun, hvor den aarlige Leje ikke overstiger 400 Kr. pr. Lejlighed i større Ejendomme, 700 Kr. i Ejendomme med højst to Etager. Lejen forlanges iøvrigt ansat under Hensyn til Rentefritagelsen de tilstaaede Skattelempelser (Lov Nr. 204 af 3. Juli 1916).

Disse Begunstigelser virkede allerede i ikke ringe Grad stimulerende paa Byggeriet, men den socialdemokratiskeGruppe Borgerrepræsentationen mente, at Kommunen for yderligere at fremme Boligproduktionen selv burde bygge, og under 21. Septbr. vedtoges da et Forslag i den Retning. . Man tænkte sig foreløbig at opføre Beboelseshuse med indtil 1 000 Lejligheder af forskellige Typer. I samme Møde fremsattes et af Varemægler Just Cohen paa den radikale Gruppes

Vegne stillet Forslag om, at Kommunen skulde yde et Tilskud af indtil 1 Mill. Kr. til Tilvejebringelse af Boliger, bestemt til Udlejning til billig Leje, fortrinsvistil med mange Børn. Da der fra Finansborgmesterens Side rejstes økonomiske Indvendingerimod ændredes dette i et følgende Møde derhen, at det foran omtalte Fællesudvalg bemyndigedestil en Grændse af 1 Mill. Kr. at tilbyde Prioritetslaan og, naar det skønnedes nødvendigt,Tilskud, dermed at holde Huslejen lavere, end Udgifterne betinger, til Foreninger, Institutionereller der vilde tilvejebringe Boliger til billig Leje, fortrinsvis til Familier med mange Børn. I denne Skikkelse vedtoges Forslaget — af Forhandlingernefremgik at det var Tanken, at Prioritetslaaneneeventuelt kunne staa efter Hypotheklaaneneog til meget billig Rente.

Den borgerlige Gruppe vilde gaa med til, at der ydedes Prioritetslaan paa den anførte Maade til ikke over 5%, men fandt det betænkeligt at begynde at give ligefremme Tilskud til Opførelse af Bygninger, navnlig naar Betingelserne var saa vagt udformet, som i det Just Cohen'ske, af Socialdemokraterne tiltraadte Forslag.

Ad tre Veje arbejdes der altsaa nu fra KjøbenhavnsKommunes for at afhjælpe Bolignøden: Kommunen bygger selv — foreløbig- et stort Bygningskomplexved Charlottesgade med ca. 300 Lejligheder af forskellig Størrelse (under 2. Novbr. bevilgedes 1 Mill. Kr. til Opførelsen), Kommunen giver Foreninger, Institutioner og private, der bygger Arbejderboliger og vil underkaste sig Kontrol med

Lejesummer m. v., billige Laan mod Sikkerhed eventueltefter og, om fornødent, Tilskud til Udgifternes Dækning (omtrent Halvdelen af det Beløb, der kan disponeres over til dette Formaal, var omkring 1. Novbr. beslaglagt), endelig sælger Kommunensine med Fritagelse for Forrentningaf og yder Skattelempelseri til den Kommunerne af Staten givne Bemyndigelse (Lov af 3. Juli 1916). Indtil 15. September var der tilstaaet Byggeforetagender med ialt 542 Lejligheder Rentefritagelse, medens Byggeforetagendermed 1320 Lejligheder havde faaet Skattelempelserbevilget. der er siden givet Begunstigelseri nævnte Retninger til mange Nybygninger.

Der synes altsaa i Øjeblikket at være i det heleet ringe Antal nye Lejligheder under Forberedelse Men Arbejdet for at faa Projekterne bragt til Udførelse hæmmes i høj Grad af de stigende Vanskeligheder ved at fremskaffe Materialer, der mindre har deres Aarsag i aftagende Produktion end i stærke Krav fra nye Fabriksforetagenders Side og i Jernbanernes svigtende til at overkomme den extraordinært store Godstrafik.

Frederiksberg Kommune har bekendtgjort, at der i Henhold til Loven af 3. Juli 1916 vil kunne indrømmes 10 Aars hel eller delvis Fritagelse for kommunale Ejendomsskatter for Beboelsesejendomme, Opførelse paabegyndes efter 1. Juni 1916, og at der ved Køb af Kommunens Grunde til Opførelse af Beboelsesbygninger vil kunne forventes lempelige Bétalingsvilkaar efter nærmere Aftale i hvert enkelt Tilfælde.

Under 30. Oktober har Lovforslaget om Nedsættelse en Kommission til Overvejelse af Boligforhold kgl. Stadfæstelse. Kommissionen er tænkt som rent saglig og skal bestaa af 17 Medlemmer, af Kongen (Formanden), Indenrigsministeren {8 Medlemmer) og Kjøbenhavns Borgerrepræsentation og forskellige kommunale og faglige Organisationer .(ialt 8 Medlemmer). Dens Opgave er dels — og fornemmeligst at fremkomme "med Forslag (inden Aarets Udgang) til Foranstaltninger til Bolignødens Afhjælpning, dels (inden Udgangen af 1917) at undersøge i dets Almindelighed og stille Forslag om Foranstaltninger til Sikring af en socialt heldig Bebyggelse i Byerne. Omraadet er baade Hovedstaden, og Stationsbyerne.

Antagelig vil Kommissionen bl. a. komme til at beskæftige sig med den fra norsk Side fremsatte interessante at forpligte Industriens Arbejdsgivere til i et vist Omfang selv at tilvejebringe Boliger til de Arbeidere, som Fabrikken under sin Drift har Brug for, eller i hvert Fald at bidrage til Opførelsen af tidssvarende Arbejderboliger i passende Antal og Udstyrelse.

Finansministeren har i Folketinget fremsat Forslag til en ny Lov om Laan til Byggeforeninger, der i det væsentlige følger de tidligere optrukne Linier. Loven af 21. April 1914 gælder kun til 31. Marts 1917.