Indhold.

Statens og Kommunernes Finansforhold (herunder offentlige S. 459 Børsforhold og Pengevæsen S. 462 Prisregulering og Priser S. 469 Landbruget S. 491 Haandværk og Industri samt Arbejdsmarkedet S. 491 Handel (herunder Udfmgelsforbud) samt Samfærdsel . S. 494 Andre Spørgsmaal ..." S. 497

Statens og Kommunernes Finansforhold (herunder offentlige Understøttelser).

Ifølge den foreløbige Meddelelse om Statens løbende Indtægter og Udgifter, Finansministeren ved Forelæggelse af Lovforslaget om Udstedelse af Kreditbeviser (jfr. nedenfor)gav Landstinget¹), udgjorde i Finansaaret 19¹⁵/i6 Indtægterne 142,2 og Udgifterne 185,2 Mill. Kr., Underskudetpaa løbende Regnskab saaledes 43 Mill. Kr. (jfr. S. 264). Da Udbyttet af de to Statslaan af November 1914 og Juli 1915 ikke kunde slaa til, bemyndigedes Finansministerenved af 19/s 1916 til at udstede rentebærende Statsbeviser til et Beløb af 25 Mill. Kr. til 47a % Rente at indfri 6 Maaneder eftei Udstedelsesdagen (jfr. ogsaa S. 264). De iflg. Lov Vs 1914 udstedte Kreditbeviser bar

---

1) Rigsdagstfdende I9¹⁵/i6, Landstinget Sp. 1847.

5% Rente og udbødes offentligt, medens 1916-Beviserne overtoges iast af kjøbenhavnske Pengeinstituter. Med disse 25 Mill. formentes Finansförvaltningen at kunne klare sig, til Udbyttet af den overordentlige Indkomstskat forfalder den Vis 1916. For endvidere at forøge Statens Indtægter forhøjedesved af 10/8 1916 „ Børsskattens« Afgift af 40 øre pr. 200 Kr. af de omsatte Aktiers Værdi til 80 øre.

Om Anvendelsen af Loven af 22/is 1915 om kommunale i Anledning af Dyrtiden foreligger der en foreløbig Beretning i den af Kjøbenhavns Kommune udsendte Ekstrakt af Regnskabet for 19¹⁵/ie. Det ses heraf, at Udgifterne, der var anslaaet til 7,95 Mill. Kr., kun androg 3,88 Mill. Der har været Mindreforbrug paa næsten alle Poster, men især paa Tilskudet til Indkøb af Mælk, paa hvilken Konto Udgiften budgetteredes til 342 000 Kr., men i Regnskabsaaret er opført med 8 633 Kr. Der har i den Anledning været klaget over, at Kontrolbestemmelserne Udleveringen af Rabatmærkerne til Mælkekøb var for indviklede og derved hindrede den paatænkte Ved de nu i September stærkt stigende paa Mælken er Spørgsmaalet om Uddelingen af Rabatmærker igen taget op, og det er foreløbig Hensigten Oktober Maaned at forhøje Rabatmærkets Værdi til 16 Øre og simplificere Kontrolbestemmelserne.

Det skal sluttelig anføres, at Kjøbenhavns Kommune
den 15/9 1916 gennem de fem kjøbenhavnske Hovedbanker
udbød et Laan paa 30 Mill. Kr. til 5 % Rente og Pari.

Børsforhold og Pengevæsen.

Imod Slutningen af den her behandlede Periode synes Humøret i nogen Grad at være gaaet af Børsspekulationen, og den stærke Stigning, der ikke blot havde været i Aktiekurserne,men i Obligations- og Vekselkurserne synes at være gaaet i Staa. Hertil har vel ikke blot bidraget den i Anledning af Salget af de dansk-vestindiske Øer opstaaede indre politiske Krise, der atter medførte en Del Diskussion om Danmarks Forhold i Udlandet, og Notevekslingenmellem og Sverige om Minespærringenaf svenske. Sejlløb i Øresund; men de mange

nye Emissioner¹), der i denne Sommer har floreret, har vel ogsaa efterhaanden absorberet en Del af den ledige Kapital og maaske derved formindsket Efterspørgslen. Og endelig kan det nævnes, med Hensyn til Valutakurserne, at de Forventninger om .en snarlig Afslutning af Krigen eller i hvert Faid en Genaabning af Dardanellerne, man knyttede til Rumæniens Indgriben, ret hurtigt atter fortog sig, hvorfor bl. a. de Spekulationsopkøb, der havde drevet Kurserne op, standsede. Men endelig kan der naturligvis, paa en saa overspændt Børs som den kjøbenhavnske, opstaa Stemningsytringer uden altfor reelt Grundlag. — Den midlertidigeLukning Lørdagsbørsen fortsættes indtil videre i 3 Maaneder fra V» 1916, og for yderligere at hjælpe de ganske overbebyrdede Veksellerere er der truffet forskellige Foranstaltninger, hvorved de dagligt foretagne Noteringer ikke gælder alle Papirer m. v.

Det er tidligere omtalt (S. 270), at den Opgang i
Vexelkurserne, der var i Juni Maaned, for en Del skyldtes
Forhandlinger om Laan i Sverige og Norge. Saaledes

---

1) Medens der i 1913 emitteredes for 5,i Mill. Kr. Aktier, i 1914 for 6,4 Mill. og i 1915 for 24,s Mill., var Beløbet for Tiden l!i —*Vio 1916: 194,0 Mill. Kr., jfr. nedenstaaende Oversigt, der er talt op efter Avertissementer og Meddelelser i „Børsen" og „Finanstidende" ikke kan gøre Krav paa absolut Nøjagtighed: Aktieemissioner i Tiden Vi—⁸¹/io 1916. Vi—"A 1916 7b—^s7io 1916 Nye Udvidelse ; Nye Udvidelse Selskaber af ældre j Selskaber af ældre An- Beløb An-! Beløb ]An- Beløb I An- Beløb tal 1000 Kr. tal j 1000 Kr. tal 1000 Kr.! tal 1000 Kr. Banker og Finansselskaber 200 18 8 325 7 6 390 10 7 250 Dampskibsselsk... 10 19 230 |12 9 940 22 23 543 10 14 806 Telefonselsk , , 2 2 300 „ „ 2 2 064 Handelsforetag. .. 2 1 500 5 4 380 612 700 8 6 430 Fabriker \_R 0„n 9n fi ?- /I3 24 325 123 15 093 Værfter J6J⁶ 2 55° 20 8 465 |\ 63 850 3 2 950 Fiskeriselsk \ 9 „. 1/20 8 950 .| Andre J• " \\ 24 100 5j3 750 Tilsammen... 20 23 480 59 33 990 ji 76 83 858 !61 52 343 i j i il l

ordnedes ved Maanedens Slutning to svenske Laan til Tyskland og Frankrig med 40 Mill. K.r. til hver og to norske Laan til England og Frankrig med henholdsvis 40 og 25 Mill. Kr. Det skal endvidere anføres, at danske Pengesedler igen fik Disagio (paa 4 ° o og mere) i Sverige og Norge. Dette hænger sammen med, at disse Lande har en gunstigere Handelsbalance end Danmark. „Ligesom f. Eks. den amerikanske Valuta i Kjøbenhavn staar under pari trods vor store Import fra Amerika, saaledes maa den svenske Valuta i Kjøbenhavn stige- over pari, naar Sveriges Handelsbalance overfor det samlede Udland er gunstigere end Danmarks".²)

I den her behandlede Periode har England skærpet
den financielle Blokade ved af de nordiske Banker at for-

lange, at de ikke gennem deres Konti i England under
nogen Form maatte foretage Transaktioner, der kunde støtte
Storbritanniens Fjender.*)

Ved kgl. Resolution af 28/t 1916 bortfalder Adgangen til at erholde Hovedmønter udmøntede for indleveret Guld (S. 270) indtil Udgangen af Oktober Maaned d. A. Det skal i denne Sammenhæng anføres, at Direktørerne for de tre skandinaviske Rigsbanker paany mødes for at forhandle Spørgsmaal af fælles Interesse i Gøteborg 7/u> 1916. Som det ses af Tabel V er Nationalbankens Guldbeholdning ogsaa i den her behandlede Periode, og Tabel VI viser Stigning i de kjøbenhavnske Bankers udenlandske Aktiver.

Prisregulering og Priser.

Forhandlingerne med Fragtnævnet om Tilførslerne af K ul') (S. 288) er i den her behandlede Periode bragt til Afslutning. Hovedtrækkene i den tilvejebragte Ordning er den, at Fragtnævnet paataget sig at transportere et vist Kvantum Husholdningskul 000 t pr. Maaned) med en Fragtreduktion af 66²/s °/o og de til Kommunernes eget Brug til Gas- og Elektricitetsværker, til Skoler og Hospitaler osv. fornødne Kul og desuden et vist maanedligt Kvantum til Statens Brug. For disse Kommune-Statskul er Fragten reduceret med 33.V« %, Den ny Ordning administreres af Kulbureauet i Forbindelse

---

1) Jfr. Politiken 4/s 1916.

1) Det er S. 279 omtalt, at England under n 4 1916 havde erklæret alle Kul af tysk Oprindelse ombord paa neutrale Skibe for hjemfaldne til Beslaglæggelse. Denne Bestemmelse er ikke bleven gennemført, vist kun i ganske faa Tilfælde forsøgt praktiseret (og overhovedet ikke overfor danske Skibe) og kan sikkert nu betragtes som bortfaldet (Bérl. Tid. 2/₉ 1916).

med det af Købstadkommunernes Udvalg oprettede Kulkontor.Driftskapitalen tilvejebragt gennem en Kassekreditpaa Mill. Kr., for hvilke Indenrigsministeriet garanterer. Men iøvrigt er Kommunerne ansvarlige for de Beløb, der kommer til Udbetaling. Kulkontoret fordeler de hjemkomne Kul til Kommunerne i Forhold til disses Bestillinger,og maa da selv afgøre de nærmere Former for Videresalget af de fremskaffede Husholdningskul til den mindre bemidlede Befolkning. Den hele Ordning vil først fuldt ud kunne træde i Kraft fra VlO 1916, da de engelske Myndigheder skal have Oplysning i Hænde om, hvor meget der ønskes importeret i en Maaned, 6 Uger før

Begyndelsen af den paagældende Maaned'). For det hjemligeBrændsels skadede den meget vaade Sommer i høj Grad Tørveindustrien, ligesom det under de for Statsbanerne herskende meget travle Forhold kneb en Del med at faa Tørvene transporteret. Forhandlinger om Maximalpris paa Tørv til 25 å 27 Kr. pr. Ton førte ikke til nogen Maximalpris-Fastsættelse. Derimod fastsatte Direktoratetfor at Brændepriserne paa Effekterfra ikke maatte fordyres med mere end 25 °/o over Prisen i sidst forløbne Regnskabsaar og til højst 12 Kr. pr. Rummeter for fineste Brænde³). Til Vejledning for Skoledirektionerne ved Ansættelser af Læreres og SkolersDeputat Bøgebrænde meddelte Undervisningsministerieti af 26/« 1916, at 1 Favn Bøgebrænde kunde regnes at svare til 10 hl almindeligt Husholdningskul (Nøddekul) og til 17,5 hl Koks.

Henimod Slutningen af Høstaaret 19¹⁵/i« var Beholdningerne Brødkorn mange Steder ved at slippe op, hvorfor Indenrigsministeriet ved Cirkulære af 24/ß 1916 meddelte Amterne, at man havde truffet Foranstaltninger til at forsyne Bagerne med amerikansk Rug fra Statens Lagre. Denne Rug solgtes til 21 Kr. pr. 100 kg paa Betingelse af, at Bagerne stadig søgte at skaffe dansk Rug til Dækning deres Forbrug, og at Rugen kun maatte anvendes til Fremstilling af Brød. Cirkulæret anmoder desuden Amterne at paase, at Rugbrødsprisen holdes saa lavt som muligt. Bestemmelserne skulde angaa 160 000 Tdr. amerikansk og Tabet for Statskassen ansloges til 5 å 600 000 Kr.³) Imidlertid førtes Forhandlingerne om Ordningen det ny Høstaar mellem Regeringen og Landbrugets Ligesom ifjor (Bkg. Vs 1915) fastsattes dog forinden ved Jndm. Bkg. Vs 1916, at der for dansk Rug og Hvede, der i 1916 anvendes til Saasæd, loges en højere Pris end Maximalprisen. Denne var for 1916 i Henhold til Bkg. Vs 1916 indtil videre den samme

---

1) Jfr. Købstadforeningens Tidsskrift 1916, Nr. 2 og 3.

2) Jfr. Berl. Tid. SSA 1916.

3) Berl. Tid. 2Ve 1916. Ved Cirk. af s6/s 1916 meddeltes det Amtmændene, Salget af amerikansk Rug maatte ophøre med Udgangen August.

som for 1915. Men ved Indm. Bkg. JVs 1916 fastsattes den ny Maximalpris for indenlandsk Rug til 18^r/£_Kr. pr. 100 kg (120 % holl.), for danske Rugklid tiOTKr. pr. 100 kg og for grovmalet Mel af dansk Rug til 2J_Kj. pr. 100 kg for Partier: paa over 20 kg. Ved Bkg. s. D. forbydes det at anvende Rug og Hvede til JFcjdjjjrjg med Undtagelse af lO_°/o af Høsten 1916 paa hver Ejendom, dog at det særligbliver Korn, der er uskikket til Brødkorn, der kommer til at udgøre disse 10%. Endelig giver Indm. Cirk. llJ& 1916 Meddelelse om, at der, saalænge Fodringsforbudetbestaar, Rug af ny HøstJf (1916) af Statskassenkan

---

1) Jfr. Indm. Cirk. "'/« 1916 om en Opgørelse af Beholdninger af ældre Høst.

1) De nærmere Regler for Udbetalingen af Godtgørelsen findes meddelt Indm. Cirk. % 191«.

for Flormel af dansk Hvede til 28 Kr. pr. 100 kg for Partier paa over 20 kg. Endelig fastsatte Indm. Bkg. af JL'A 1916 Majdmalpnsen paa Majs til fremdeles at være 23ya Kr. pr, 100 kg (j¥." Bkg. "u_h 1916).

Igennem det 3-Kr.'s Tilskud til Rugdyrkerne faar disse saaledes 21¹/iKr. pr. 100 kg for den Rug, de sælger som Brødkorn, og 21 Kr. for Hvede, medens Majsprisen er fastsat til 23Va Kr. Herved bliver altsaa en~Del af Forskellen Prisen paa Brødkorn og Foderkorn ophævet. Men da Landbrugsorganisationerne iøvrigt ikke ønskede Statstilskud (til Indkøb af Majs eller andet Foderkorn % udlignedes „J_ab% der for Landbruget opstod ved at man paalagde det at aflevere Kornet til Brødkorn for en lavere Pris end den, hvortil der samtidig kunde købes Foderkorn (Majs) derigennem, at der ydedes Svnjerjrgd_ucenterne, der jo var dem, der var særlig interesserede i „Tabet", en Godtgørelse af 10 Øre, pr. kg for de første 5 000 Svin, der ugentlig afgives til Hjemmeforbruget til Maximalpris samt ,14 Øre pr. kg for det overskydende Antal-). Samtidig altsaa Svineproducenternes Tab ved, at Maximalprisen paa Hjemmemarkedet er lavere end de Exportpriser, kan opnaas. Omkostningerne ved disse forskellige til Landbruget er anslaaet til i Høstaaret 19^lc/i7 at udgøre godt 7 Mill. Kr. i Tilskud til Rugdyrkerne, Mill. Kr. til Svineproducenterne og 2 Mill. Kr. til at holde Majsprisen i 23¹/* Kr. (jfr. Side 289).

Det er allerede nævnt, at de vanskelige Høstforhold foranledigede en Forhøjelse af Tilskudet til Rugdyrkerne i Høstaarets første Maaneder for at gøre det fordelagtigt for dem at fremskynde Tærskningen og bringe Kornet frem saa snart som muligt. Desuden henstillede Indenrigsministeriet, Tærskningen fremskyndedes for at de størst mulige dansk Rug kunde blive bragt i Handelen snarest muligt, opkøbt af Staten og derefter tørret, saa man kuqde undgaa, at Rugen, der havde taget mere eller mindre under Regnperioden, skulde lide yderligere ved at blive gemt hen³). I denne Sammenhæng skal det an-

---

2) Berl. Tiet. V» 1916.

3) Berl. Tid. "',» 1916.

2) Berl. Tid. 6/s 1916.

føres, at Indm. ved Cirk. ISA> 1916 tilkendegav de kommunale at indtil de stedfindende Forsøg med spiret Korns Anvendelse til Brødbagning var bragt til Afslutning, maatte der ikke af Kommissionerne gives Tilladelse Opfodring af Rug og Hvede paa Grund af Spiring. med de nævnte Forsøg vil der blive foretaget over Bygs Anvendelighed som Brødkorn. Idet Arealtællingerne nemlig har vist Tilbagegang for Rugarealerne Fremgang for Bygget, maatte det frembyde sig som naturligt Led i Ernærings-Overvejelserne at oplage om Byggets Anvendelse som Brødkorn til Undersøgelse. Landbrugsudvalget har dels foranlediget, dels ydet sin Bistand ved disse Undersøgelser og har ogsaa udtalt sig om det i Sammenhæng hermed staaende Spørgsmaal Saatvang. Man har dog ikke anset en saa rigoristisk Foranstaltning paatrængende nødvendig og ogsaa anset den for meget vanskelig at praktisere. Men det er lagt Landbruget paa Sinde¹), at Brødkornsarealerne ikke indskrænkes, en Opfordring, der ogsaa støttes af Landbrugspressen de ledende Landbrugsorganisationer. Saaledes 'gjorde De samvirkende Landboforeninger i Sjællands Stift ved et Møde i Kjøbenhavn den 15/fl 1916 denne Opfordring til deres.

At der maa tillægges det hele Spørgsmaal den allerstørsteBetydning utvivlsomt. Den amerikanske Hvedehøstlover godt og Verdensmarkedets Priser er stigende, bl. a. ogsaa fordi andre oversøiske Landes Brødkornsproduktionpaa af manglende Tonnage kun vanskeligt og i hvert Fald til stærkt stigende Priser kan føres til Europa. Mere end nogensinde før gælder det da i saa høj Grad som muligt at kunne stole paa egen Avl. Hvilketnaturligvis udelukker, at man søger at skaffe sig Tilførsler udefra. Statens Kornindkøb er saaledes ogsaa fortsat i det nye Høstaar. Der er indkøbt 8 000 t amerikanskHvede Begyndelsen af September og samtidig har

---

1) Jfr. Statstidende for 27 ¦'» 1916, hvori Landbrugsudvalgets Indstilling i denne Sag findes offentliggjort, med Indenrigsministeriets Bemærkning at Ministeriet „fuldt ud kan slutte sig til Opfordringen Landbrugerne om uformindsket eller forøget Saaning af Brødkorn*.

Indenrigsministeriet ligesom ifjor overdraget Amterne at
paabegynde Opkøbet af dansk Rug til Statens Lagre.

Under den ovenomtalte Knaphed paa Rug i Slutningen af Høstaaret 19^ISA« steg Brødpriserne i Provinsbyerne, hvorefter Stigningen ophørte da Forsyningerne kom fra Statens Lagre. I Kjøbenhavn gælder Rugbrødsprisen 89 øre pr. 4 kg uforandret til Oktober Maaneds Slutning. Ved et Møde af Bagere den 26/o 1916 ep derimod Priserne paa Hvedebrød forøget ret betydeligt (f. Eks. er 15-øres Franskbrød til 20 Øre, andre Brød er uforandrede i Pris, men forringes til Gengæld i Vægt m. v.).

Med Hensyn til Foderkorn og Foderstoffer er det allerede nævnt, at Majsprisen 23¹/2 Kr. pr. 100 kg ved Indm. Bkg. 81/s 1916 er gjort gældende indtil videre. Ved Indm. Bkg. Vi» 1916 er endvidere givet Regler for Anvendelse af Majs til Fremstilling af Spiritus, hvorefter Majs kun maa anvendes i Spiritusfabrikationen, naar det paagældende Parti er indkøbt direkte (uden nogen Købmand som Mellemled) fra udenlandsk Sælger af en Spiritusfabrik eller en Sammenslutning af saadanne Fabrikker. løvrigt er Bestemmelserne i Bkg. 25/s 1915 om Forbud mod Anvendelse andre Kornsorter og Kartofler stadig gældende (53. Bd., S. 253).

Angaaende Flæskeprodukterne skal det først nævnes,atTilbageholdelsesprocenten Svinefedt under :> s» 1916 forhøjedes fra 40 til 50 %>. Men hvad der derudoverfordisse Vedkommende er kommet til OffentlighedensKundskabskyldes Hovedstadens mangelfuldeForsyningmed Ved Udgangen af Septembererved Mellemkomst Forholdene vist atter bragt i Orden. Som Aarsag til den altfor ringe Tilførsel har været angivet det ustadige Høstvejr, der gjorde det vanskeligt at faa Tid til at køre Svinene til Slagteri. Det skal endvidere anføres, at der, som allerede foran nævnt (S. 478), sammen med Kornordningen er fastsat et Tilskud til Svineproducenterne til Dækning af Forskellen mellem Majspris og Rug-Maximalpris og mellem Exportpris og den hjemlige Maximalpris paa Flæsk. Hvorledes Flæskeexportog-forsyning udvikler sig, vil imidlertid i høj Grad afhænge af den trufne Kødordnings Virkning. Det er jo givet, at hvis det gennem den lykkes at faa gjort

Kødet saapas billigt, at det atter i større Omfang kan købes paa Hjemmemarkedet, vil Efterspørgselen efter Flæsk kunne gaa ned og mere Flæsk blive frit til den mere lønnende Export. Hvad angaar selve Kødordningen, da kom denne først i Stand efter langvarige Forhandlinger mellem RegeringenogLandbrugets Det lovmæssige Grundlag for den er Justitsmin. Bkg. ~h 1916 (jfr. Bkg. ISA 1916) og Landbrugsmin. Bkg. 7/v og 18/s 1916. Ifølge disse Bekendtgørelser maa Udførselen af Hornkvæg, Faar og Geder efter w/iw/i 1916 kun ske, naar disse er ledsaget af en Udførselsattest, udstedt af Kødkontoret. En saadan Attest erholdes af Exportørerne mod Indbetaling af en Afgift,ogfor herved indvundne Beløb ydes Tilskud til Slagterne til det Kød, de sælger paa Hjemmemarkedet, for at Detailprisen paa Kød kan komme til at svare til en Engros-Pris paa 1,70 Kr. pr. kg. Det var denne Pris, som Regeringen i sit Forslag til en Ordning havde ønsket fastsat som Maximalpris i Forbindelse' med en Forpligtelse for Landbruget til at levere mindst 500 Kreaturer pr. Uge til Hjemmemarkedet. Men fra Landbrugets Side foretrak man den anden Ordning. Export-Afgiften var indtil l9_/8 1916 7 Øre og Tilskudet til Hjemmeslagtningen 30 øre pr. kg levende Vægt. Men da Exporten langtfra kunde bære dette Tilskud til Hjemmeslagtningen, forandredes ved Landbrugsmin. ovennævnte Bkg. af 18/s 1916 Tilskudet fra 2% til 40 Øre pr. kg slagtet Vægt og Export-Afgiften til 10 Øre pr. kg levende Vægt. Herved formindskedes i VirkelighedenTilskudettil ret betydeligt, idet det, beregnet efter slagtet Vægt, skulde op paa 50 å 60 øre for at svare til de 30 øre pr. kg levende Vægt, der hidtil havde været betalt Slagterne¹). Men Forudsætningen:atExport-Afgift Hjemmeslagtnings-Tilskud skulde dække hinanden havde ikke holdt Stik. Hertil bidrog vel dels, at der i Forventning om den ny Ordnings Ikrafttræden (Forhandlingerne om den stod jo paa i længere Tid) var blevet exporteret meget stærkt, dels, at samtidig med Ordningensøgtede Købere at trykke Prisen, hvorfor Landbrugerae havde flere Grunde til at holde deres Dyr tilbage, hvilket de saa meget lettere kunde gøre, som der

---

1) Betl. Tid. lö/s 1916.

paa Grund af den fugtige Sommer var Græs nok. Staten har da, for at det hele Arrangement ikke skulde standse, hidtil maattet stille Vs Mill. Kj. til Raadighed for KødkontorettilUdbetaling Tilskud til Slagterne. Endvidere tillodes det under **h 1916, at Udførselen af Indvolde m. v. („Smaakrammet"), trods Bkg. 7/77_/7 1916 maatte finde Sted, hvilken Export gav Slagterne en god Indtægt, som saa skulde kunne anvendes til Nedsættelsen af HjemmeprisenpaaKødet. Tabellen over Detailpriserne viser, fandt der fra Juli til August en ikke ringe Nedgang Sted i Kødpriserne, der derefter har holdt sig paa det samme Niveau. Men da Tilførslerne af Kreaturer af de ovenanførte Grunde i Sommerens Løb stadig ikke har været betydelige, har naturligvis den hele Ordning — gennem et større Kødforbrugataflaste — endnu ikke ret virket efter sin Hensigt. Det formindskede Udbud af Kreaturervisersig i nedenstaaende sædvanlige Oversigt over Tilførslerne af voksent Kvæg og Kalve til Kjøbenhavns Kvægtorv samt til Odense, Aalborg, Kolding og Esbjerg Markeder, idet det dog maa nævnes, at der — vist navnlig af Slagtere i Provinsbyer og paa Landet — efter KødordningensIkrafttrædener en ikke ringe Virksomhedvedgennem Omrejse til Sælgerne at skaffe sig Kød.

Med Hensyn til Reguleringen af andre Næringsmidler skal anføres følgende: Det er meddelt¹), at Staten har overtaget„Vestsjællands"Sukkerbeholdning 000 Sække). Sukkeret er blevet raffineret og overgaaet i indenlandsk Forbrug, hvilket dog ikke har hindret, at der ]% 1916 udsendtes Meddelelse om, at Beholdningerne af raffineret Sukker hos De danske Sukkerfabrikker var brugt op, saaledesatFabrikernealene effektuere Ordrer i dansk Puddersukker. Det forventes dog, at der atter omkring

---

1) Berl. Tid. »/» 1916.

lü/io vil være raffineret Sukker paa Lager. Men det er dog især Mælk og Fisk, der i denne Periode har lagt BeslagpaaOpmærksomheden.Paa af de stadigt stigendeSmørpriserpaaden Side, den ved Kreaturexportenogdetfugtige Vejr fremkaldte MindreproduktionafMælkpaa anden Side, har Forsyningen med Mælk været vanskelig og Priserne stadigt stigende (jfr. Tabel IX). Men saalænge Smørpriserne er saa høje, som Tilfældet er, vil en "Regulering af Mælkepriserne næsten være umulig. Hvad der i denne Henseende kan naaes, er en Tilførsel til Kjøbenhavn og andre store Byer af den fornødne Mængde. Og saa maa der forøvrigt gives Tilskud til de übemidlede ved Indkøbet, saaledes som det finder Sted (jfr. Afsnittet om Statens og Kommunernes Finanser). I Forhold til de i Slutningen af September gældende SmørpriserkanMælkennemlig at have en Værdi af 17_—18 øre pr. 1, Transport- og andre Omkostninger udgør 6 Øre; Mælken staar altsaa Mælkeforsyningerne i 23 å 24 øre. Prisen er nu 29 Øre pr. 1 Sødmærk. Der er altsaa en Detailhandler-Margin paa 5 Øre. — Som nævnt, har ogsaa Forsyningen med og Prisen paa Fisk voldet betydeligeVanskeligheder.Alleredei — før Torskefangstenendnuvarbegyndt købte Exportører den ventedeFangst,ogaf meget rigelige Sildefangst kom kun lidet Hjemmemarkedet til Gode — og det til stærkt forhøjedePriser—medens meste udførtes. En Række Forhandlinger om de herved opstaaede Spørgsmaal førte til Indm. Bkg. af 21/s 1916 om Sildefangst og Handel med Sild, hvorefter al Sild, fanget fra danske Baade, skal føres ind til dansk Kyst og sælges for højst 44 øre pr. kg til Forhandlere, der højst maa tage 60 Øre pr. kg af Forbrugerne.SamtidigudstedteJustitsministeriet om, at Udførsel af fersk Sild kun maatte finde Sted gennem de af Landbrugsministeriet godkendte Exportvirksomheder efter de af dette nærmere angivne Regler, hvorhos det ved Bkg. s. D. forbødes i tørret, saltet eller røget Tilstand at udføre Aalekvabber, Hellefisk og Helleflynder, Isinger, Rødspætter, Sild, Skrubber og Torsk. Som det altsaa vil ses, er indtil nu alene Reguleringen af Sildene i Orden, medens det dog er Hensigten, at den hele Fiskeexport skal foregaa gennem kontrollerede Virksomheder. Den Forskel, der er mellem

de fastsatte Maximalpriser og Exportpriser, skal Staten godtgøreExporterernemindstVs Resten betaler Exportørerne indtil en Grænse af 3% af Fiskeriets Værdi¹). Exportørerneerpligtigetil tilfredsstille Hjemmeforbruget i det Omfang, hvori de er leveringsdygtige. Et Fiskerinævn med Fiskeriinspektøren som Formand skal medvirke til den praktiske Gennemførelse af den hele Ordning. Ordningen for Sildene havde vanskeligt ved at komme i Gang, idet Fiskerne gik ind til de smaa Landingspladser uden for Hovedstaden og der solgte deres Fangst til Exportørerne. Desuden troede Fiskerne, at Salget til Exportørerne til ForsyningafHjemmemarkedetvilde dem „Tab", hvilket jo efter de fortsatte Dækningsregler ikke er Tilfældet. Sagen synes dog nu at glide i Orden. — Med" Hensyn til andre indenlandske Spisevarer skal det nævnes, at forskelligeKødkonservesogFiskekonserves Justitsmin. Bkg. 13/o 1916 kun maa udføres gennem de af LandbrugsministerietanerkendteExportvirksomheder.Det gælder Bouillontærninger. Dette Forbud har foruden Hensynet til Hjemmemarkedet ogsaa haft det Formaal, at der førtes Kontrol med, at de nævnte Varer, der udførtes, var af forsvarlig Kvalitet. -- Ved Bkg. "/» 1916 forbødes Udførselen af Vildt, ved Bkg. 6/s 1916 af Træ- og Bærfrugt. — Ved Bkg. UA 1916 forbødes Udførselen af Abrikos- og Nøddekærner og ved Bkg. 26/s 1916 af The. — I Begyndelsen af den her behandlede Periode herskede der endvidere vanskelige Forhold i Kaffehandelen. England havde beslaglagt eller tilbageholdt betydelige Partier,hvilketGrossisternesynes have brugt til en ForhøjelseafPriserne.Dette megen Uvilje blandt Detailhandlerne,ogdaen af den beslaglagte Kaffe frigaves,fastsatteGrosserer-SocietetetsKaffesektion, den

---

1) Berl. Tid. sl/₉ 1916.

til 12 Kr. pr. 100 kg for Salg fra Fabrik til Grossister,
14 Kr. for Salg til Detaillister og 18 øre pr. kg i Detailhandelen.

Den sædvanlige Tabel over Priserne paa Huder og
Skind meddeles nedenstaaende:

Som det vil ses, har der i de sidste Maaneder fundet en ikke ringe Prisstigning Sted, især paa Kalveskind. Udførselen disse maa iflg. Justitsmin. Bkg. n_A 1916 kun finde Sted over en Række nærmere betegnede Udførselssteder med, at Forbudet mod Nedskæring til under Bkg Saltvægt indskærpedes. Ved Bkg. af aB/i 1916 forbødes af Limlæder.

Det (S. 296) omtalte Forslag til Lov om Skattelempelserfor stadfæstedes af Kongen under s/is/i 1916. Ifølge denne Lov kan Indenrigsministeriet •efter Kommunernes derom indgivne Andragende tillade disse at indrømme Skattelempelser i indtil 10 Aar for Beboelsesejendomme,der efter Ve 1916. Og for yderligere at fremme Byggeriet har f. Eks. Hovedstadens Kommuner ved Salg af sine Grunde til Bebyggelse indrømmet Rentefrihedfor eller andre Lempelser i Betalingsvilkaarene.Rentefriheden for Grunde, paa hvilke der opføres Lejligheder, der ikke koster over 1400 Kr. om Aaret (700 Kr. for Lejligheder i Villaer). Endvidere vedtog Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse i sit Møde 2Va 1916 for Kommunens Regning foreløbig at lade opføre indtil 1 000 Lejligheder af forskellige Typer og i Mødet

2Vü 1916 at yde et Tilskud af indtil 1 Mill. Kr. af Kommunen Kapitalformue til Tilvejebringelse af Boliger, der skal ud lejes til billig Leje, fortrinsvis til Familier med mang Børn. — I Dagene tl/s>—23A 1916 afholdtes efter Ind bydelse af den svenske Centralforening for socialt Arbejd' en skandinavisk Kongres i Stockholm til Behandling af de ved Bolignøden opstaaede sociale og andre Vanske ligheder.

Angaaende Detailpriserne i Almindelighed skal son sædvanlig henvises til Tabel IX. Prisstigningen fortsætte sig jævnt og stadigt og blev i Juli 1916^x) beregnet til — under Forudsætning af uforandret Forbrug i Art og Mængd> — siden Krigens Udbrud at have udgjort ialt 36 % for e Hovedstadsbudget paa 2 000 Kr. i Juli 1914; af de 36° falder 46 % paa Fødevarer og 27 % paa andre Udgifts poster.

— Det vil af de meddelte Enkeltheder i dette Kapite ses, at Principerne for Prisernes Regulering i det hele e ved at undergaa en Forskydning. Medens Statsmagten Krigens Begyndelse ansaa det for de forskellige Samfunds klassers Pligt at undlade at benytte Verdenskrigens Ind flydelse paa det økonomiske Liv til at skrue Priserne o; paa Hjemmemarkedets Fornødenheder, kommer man ni mere og mere over til, at den Forskel, der opstaar vei Prisreguleringen imellem Verdensmarkedets og Hjemme markedets Priser, dækkes af Statskassen, saaledes at de paagældende „Tab" bæres af hele Samfundet. At en saa dan ny Retning for Prisreguleringspolitiken har kunne skabes, ligger naturligvis i første Række. i Statens god finansielle Tilstand, der har muliggjort den at dække diss meget store Tilskud. Men den er fremtvungen af de stigende Havesyge og Egoisme, som de gode økonomisk Betingelser har medført, og som er ved at kvæle enhve Samfundsfølelse og ethvert Hensyn til andre — dette Her syn, der under Trykket af den fælles Angst var saa stær! fremme ved Krigens Udbrud.

---

1) Statistiske Efterretninger 1916, Nr. 12.

Landbruget.

I Afsnittet om Prisregulering og Priser er omtalt de fleste af de Spørgsmaal, der angaar Landbrugets økonomiske Forhold i den her behandlede Periode. Det skal dog endnu i dette Afsnit nævnes, at der føres Forhandlinger om en Genoptagen af Hesteudførselen til Tyskland, mod at vi til Gengæld modtager forskellige for dansk Industri og Landbrug uundværlige Raastoffer. — Det skal endvidere nævnes, at medens Høsten i Juli og første Halvdel af August lovede overmaade godt, indtraf der derefter i den egentlige Høsttid et højst ustadigt og regnfuldt Vejrlig, der meget besværliggjorde Indbjergningen. — Den fra tidligere sædvanlige Høstorlov til de ved Sikringsstyrken indkaldte selvstændige Landbrugere paa indtil 14 Dage i August Maaned suppleredes i September med, at der kunde gives de værnepligtige Tilladelse i indtil 4 ugentlige Hverdage bistaa deres Kvarterværter ved Høstarbejdet, ligesom almindelige Høstorlov uden for de store Efteraarsøvelsers ogsaa kunde gives i Tiden 1. September^— 15. Oktober. Endvidere er en større planlagt Indkaldelse til fortsat øvelse i 20 Dage paa Grund af de vanskelige Høstforhold bortfaldet i Aar. — Endelig skal det nævnes, at Udvalget angaaende dansk Arbejdskraft til Landbruget har fortsat sit Arbejde for at erstatte de udeblevne med danske Arbejdere, og at Landbrugsudvalget allerede ovenfor nævnt gennem Forsøg og ved Udsendelse af Meddelelser har støttet og vejledet det arbejdende Landbrug.

Haandværk og Industri samt Arbejdsmarkedet.

De to Tabeller XII og XIII om Arbejdsløshedens Omfangbærersom
Vidne om Industriens gode
Tilstand, _og ogsaa Byggevirksomheden maa ved de mange

Foranstaltninger, der er trufne til Byggeriets Fremme, nu have væsentligt bedre Kaar at opvise. Men naturligvis har de ofte omtalte Vanskeligheder for Tilførslerne overalt gjort sig gældende, maaske stærkest for Textilindustrien, hvis Tilførsel af Farvestoffer fra Tyskland og af Uld og Bomuld fra England har voldt store Vanskeligheder. Den i forrige Afsnit omtalte Export af Heste skulde kompenseres med Farvestoffer, saa man har Lov at haabe paa bedre Forhold i denne Henseende. Ogsaa Tilførslen af Jern og Staal fra Tyskland har været meget ujævn med længere Standsninger. Under 28/ö 1916 meddeltes det officielt, at Udførselen fra og Gennemførselen gennem Tyskland af Jern og -legeringer og de deraf fremstillede Varer var forbudt. „Forbudet tilsigterikkeat en fuldstændig Standsning af Udførselen.Detskal styrke Grundlagene for Kontrollen og Udnyttelsen af vor Jernudførsel, der er særlig værdifuld for det neutrale Udland". Hensigten var altsaa dels at tvinge det neutrale Udland til at give andre, for Tyskland nødvendige Varer i Kompensation, dels vel ogsaa gennem Kontrol med Prispolitiken at søge at paavirke Markkursen i Tysklands Favør. — Det skal sluttelig nævnes, at Bestræbelserneforat og fremme den lille Industris Udførsel til Udlandet er blevne udvidede ved et Samarbejde mellem

den af Teknologisk Institut oprettede Exportbørs og det af
Industriraadet oprettede Exportbureau1).

Paa Arbejdsmarkedet har der efter Foraarets lange
Forhandlinger hersket Ro.

---

1) Berl. Tid. 15<₉ 1916.

Handel (herunder Udførselsforbud) og Samfærdsel.

I den her behandlede Periode er der udstedt følgende
nye Udførselsforbud:

Tørrede Frugter aa o 1916.

Kosmetiske Artikler, der indeholder udførselsforbudte Stoffer **,'&
1916.*

Reaktiv og andre Fedtspaltestoffer % 1916.

Udførselen af Hornkvæg, Faar og Geder kan kun finde Sted paa
Udførselsattest og over en Række nærmere angivne Byer Vt og li/t
1916.

Smergel, Smergellærred og andre Smergelpræparater ".'7 1916.

Udførselen af Kalveskind maa kun finde Sted over en Række nærmere
Byer ".'7 1916.

Limlæder m/tm/t 1916.
The */» 1916.

Lærredsvarer og -traad 6 « 1916.

Konserves og Pølser, Fiskekonsérves og Bouillontærninger kan
kun udføres gennem de af Landbrugsministeriet godkendte Exportvirksomheder
1916.

Abrikos- og Nøddekærner 14/p t 916

Fersk Sild kan kun udføres gennem de af Landbrugsministeriet godkendte
Sl/w 1916.

Aalekvabber, Hellefisk, Helleflynder, Isinger, Rødspætter,
Sild, Skrubber og Torsk (herunder Kabliau) i tørret, saltet eller
røget Tilstand S 7» 1916.

Mark- og Enggræsfrø *'¦'» 1916.
Rabarber 2tt/9 1916.

Karborundum og Korundum og andre lignende Slibemidler 3iV»
1916.

Med Hensyn til Tilførslerne her til Landet skal det anføres, at efter den delvise Ophævelse af Londondeklarationen,der havde fundet Sted (S. 306), ophævede England 1h 1916 hele Deklarationen og udtalte samtidig, at „Principet om den fortsatte Rejse eller det endelige Bestemmelsesstedskal anvendes saavel overfor Kontrabandesom Blokade". Herved tiltog man sig en Kontrolmed Varer, der tidligere alene var anerkendt overfor Kontrabande-Varer, og lagde saaledes de neutrale Landes Vareforsyning de største Hindringer i Vejen. Tysklandsvarede den engelske Forordning af 7A 1916 ved 22A 1916 at udvide Kontrabande-Listen og Begrebet „fjendtligBestemmelse" lignende Maade, som England havde gjort det. De tre skandinaviske Regeringer har i Anledning

af disse nye Regler for Krigsførselen tilsøs overfor begge Magtgrupper udtalt, at de • anser disse Regler for i flere væsentlige Henseender at være i Uoverensstemmelse med anerkendte folkeretlige Principer og forbeholdt sig at nedlæggede og Forestillinger, hvortil en Anvendelse af de omhandlede Forandringer maatte give Anledning¹).

Disse forskellige Foranstaltninger har naturligvis kun yderligere kunnet forøge Tilførselsvanskelighederne, der tiltrods Overenskomsterne²) stadig har været betydelige. at søge disse Vanskeligheder⁸) mindskede afrejste 16/8 1916 paany en dansk Delegation, bestaaende af Etatsraad N. Andersen, Landstingsmand Sonne og Forstander Madsen-Mygdal til London for at forhandle med de engelske

Til Belysning af Skibsfartens Tab fra Forsikrings- Instituternes Oprettelse til 81A 1916 hidsættes nedenstaaende Oversigt, idet det bemærkes, at jo kun Forsikring i Institutet Skibe er obligatorisk, medens Varekrigsforsikring i udstrakt Grad finder Sted ogsaa i private Selskaber:

Som det vil ses, har begge Instituter et ikke übetydeligtOverskud
opvise. Og i det hele har Forholdene

---

1) De stadige Krænkelser af Posttrafiken foranledigede U. S. A. til 24/ s 1916 (Berl. Tid. iT/e 1916) at tilstille England-Frankrig en meget bestemt Protestnote. Der vides ikke senere at være sket nogen Ændring i Vestmagternes Adfærd i denne Sag. Ogsaa mellem og England er der vekslet en Række Noter om Spørgsmaalet.

2) I Forbindelse med Overenskomsten traadte fra V'9%1916 efter langvarige visse Lettelser i Telegrafkorrespondancen med England-Frankrig i Kraft, naar det paagældende Telegram var autoriseret Grosserer-Societetet eller Industriraadet.

3) Ved det nordiske interparlamentariske Delegeretmøde holdt Folketingsmand Neergaard et meget instruktivt Foredrag om Den nordiske Handel og Søfart under Krigen (Nationaltidende *Vs og Vb 1916).

for Skibsfarten i denne Periode været meget gunstige, saaledessom XIV over Fragterne viser. Vi har da ogsaa oplevet en overmaade livlig Nydannelse — især af Sejlskibsselskaber og en stærk Hausse i Dampskibsaktierne, en Bevægelse, der kun midlertidigt hæmmedes ved en Udtalelse af Direktør Cold til Berl. Tid. (UA(^UA 1916) om D. F. D. S.'s Aktier, der da stod i 420, men efter DirektørensBeregning var 205 værd. — Det tidligere omtalteSagsanlæg Anledning af Skibssalgsforbudet (S. 100) førte til Handelsministeriets Frifindelse, idet Hof- og Stadsrettenanerkendte Lovhjemmel til at udstede et saadant Forbud. — En nøjere Udformning af Bestemmelsernei 12A 1916 om Skibsfartens Bidrag til Landets nødvendigste Tilførsler findes i kgl. Resol. 3A 1916, ligesomHjemsejlingen Kul og Koks i Henhold til disse Bestemmelser findes omtalt i Afsnittet: Prisregulering og Priser.

Andre Spørgsmaal.

Den til Sikringsstyrkens Indkaldte tilstaaede Høstorlov omtalt ovenfor i Afsnittet: Landbrug. I dette Afsnit det da blot endnu nævnes, at der i Dagene ISV» —²¹/9 afholdtes et interskandinavisk Ministermøde i Kristiania til Drøftelse af de ved Krigen opstaaede økonomiske andre Vanskeligheder for de tre skandinaviske Lande¹). I August var der i Stockholm afholdt et interskandinavisk Delegeretmød e, hvor man bl. a. til Sikring af de nordiske Rigers økonomiske Interesser vedtog at „undersøge, i hvilke Henseender og i hvilket Omfang øget Samarbejde mellem de tre nordiske Riger kan komme i Stand paa det økonomiske Omraade, under særligt Hensyn til de hos de krigsførende Magtgrupper fremkomne Tendenser til at skabe sluttede Handelsomraader".

Den 2. Oktober 1916.

---

1) Jfr. den officielle Beretning om Mødet (Berl. Tid. "/• 1916).