GUSTAV CASSEL: Tysklands ekonomiska motståndskraft. 117 S. P. A. Norstedt & Söner. Stockholm 1916.

Efter den tyske Regerings Anmodning foretog Professor Cassel i Marts Maaned d. A. en Rejse i Tyskland for at søge Kendskab til Landefs økonomiske og finansielle Tilstand. af denne Studierejse foreligger i ovennævnte der naturligvis er af stor Værdi til Bedømmelsen dette Kapitalspørgsmaal i den standende Verdensstrid. borger ikke blot Forf.s videnskabelige Anseelse, men ogsaa de Betingelser, hvorunder Skriftet blev til, idet Forf. stillede som Betingelse for at efterkomme den tyske Regerings Indbydelse, dels „att min resa uppfattades som en rent vetenskaplig studieresa, som endast hade till syfte att objektivt utforska verkligheten", dels „att tilfälle skulle ges mig att af Tysklands ekonomiska lif se allt hvad jag för det angifna syftet ansåg nödigt".

Det er jo kun lidet, der foreligger af rent talmæssige Oplysninger, og vi faar gennem denne Bog heller ikke mange Tal, men derimod en Redegørelse for det Indtryk, det tyske Erhvervslivs Tilstand har gjort paa en neutral Nationaløkonom, der søger uhildet at gøre Rede for sin Opfattelse, saaledes som denne er dannet gennem Selvsyn og ved Samtaler med ledende Mænd paa de forskellige Omraader. Og Hovedindtrykket er da det, at „om tre måneder, om ett år kommer Tysklands ekonomiska styrka efter mitt omdöme att i det väsentliga, i det som för kampensfortsättande det afgörende, vara ungefär densamma som nu". Som Støtte for denne Opfattelse viser Forf., hvorledes Industrien har formaaet at tilpasse sig efter de ændrede Arbejdsbetingelser, hvorledes Landbruget f. Eks. gennem en grundigere Udnyttelse af gamle Foderemner (f. Eks. Halm) eller gennem Tilkomsten af en ny (Lyng) har formaaet at indvinde Tabet af indførte Foderstoffer, har formaaet at frembringe ny Gødningsstoffer osv. — et Kapitelaf almen Interesse. Der anføres endvidere f. Eks. et saadant Træk som, at der bag Fronterne arbejder store Hestlasaretter med alle den moderne Kirurgis Metoder for at bringe saarede Heste i arbejdsduelig Stand. Et følgende Afsnit gør Rede for Forbruget, dets Omlægning og dets Indskrænkning og dennes Betydning, baade økonomisk og sanitært. Jeg synes, man paa dette Sted savner en Omtale af den Betydning, Hærens Forbrug har for det hele Ernæringsspørgsmaal.Thi det mon ikke saadan, at Soldaterne konsumerer betydeligt mere som Soldater end hjemme, og kan man ikke heraf delvis forklare de Vanskeligheder, der har været paa trods af, at Produktionen, som nærmere udvikletaf ikke er væsentlig mindre end normalt? At mange af Besværlighederne skyldes Fordelingen er jo utvivlsomt,og fremhæves det, at den stadig forbedrede Organisationpaa af den voksende Mængde Erfaringer vil hjælpe meget i Fremtiden. Igennem et følgende Afsnit om Valutaspørgsmaalet føres vi til Finansieringsproblemet,

hvis Sammenhæng med hele den produktive Virksomhed klarlægges. Igennem en Række Beregninger vises det, hvorledes den indenlandske Produktion er i Stand til at „føde" Krigen — hvorledes det skal gaa bagefter er et Spørgsmaal for sig, som Forf. stiller uden for denne UndersøgelsesRammer. kan jo ikke nægtes, at alt hvad man har hørt og læst fører til, at man stadig er paa Spring med Modsigelser mod hele denne Fremstilling af Tysklands økonomiske Styrke. Paa den anden Side synes alt saa nøgternt og uhildet set og fremstillet, at den udenforstaaende, der ønsker at dømme om Tysklands økonomiske Modstandskraft,vanskeligt kunne afvise Berettigelsen af Forf.'s Slutningsord: „Jag har sannolikt haft bättre tilfälle at bilda mig en mening om denna sak än ententens statsmän och jag har kunnat göra det med mera ro. Jag önsker lägga fram denna mening i det syftet att alt det fruktansvärda, som för hela mänskligheten ligger i en förlängning af kriget, åtminstone icke må komma, öfver världen endast därför, att man allt fortfarande räknat fel med hänsyn till Tysklands ekonomiska motståndskraft".