Indhold.

Statens Finanser S. 313 Børsforhold og Pengevæsen S. 315 Prisregulering og Detailpriser S. 317 Landbrug S. 320 Industri (Arbejdsmarkedet) S. 321 Handel og Skibsfart S. 322

Statens Finanser.

Statsregnskabet for Finansaaret Vt 1914_—¦% 1915 viste en samlet Indtægt af 197 Mill. Kr., heraf hidrørte 14,5 Mill. fra Statslaan og 11,7 Mill. fra den ekstraordinære Forsvarsskat. Den samlede Udgift beløb sig til 208 Mill. Kr., hvoraf« 22 Mill. til Neutralitetsværnet, hvilke sidste direkte blev dækket af Statens Kassebeholdning. Der fremkom formelt et Overskud paa ca. 12 Mill. Kr. Statskassens Indtægter og Udgifter i Finansaaret 19¹⁸/u var henholdsvis 176 Mill. og 167 Mill. Kr. og Overskudet ca. 9 Mill. Kr.

I December 1915 afsluttede Finansdepartementet et nyt tredie udenlandsk Statslaan med den norske Stats tidligereLaaneforbindelse, City Bank i New York; Laanet var fem Millioner Dollars stort, med Tilbagebetaling

om syv Aar og til en Rente af 6%• Den effektive Rente var dog betydelig lavere end ved det midlertidige amerikanskeog midlertidige engelske Laan af 1914, efter Regeringens Indberetning til Stortinget 6,2 °/o mod henholdsvis6,9 6,7 %. — I denne Forbindelse kan nævnes, at i Finansaaret 19^u/i5 steg Statsgælden med 64 Mill. og udgjorde den 8% 1915 ialt 421 Mill., heraf 67 Mill. indenlandskog Mill. Kr. udenlandsk Statsgæld,

Statens Indtægt af Indførselstolden m. m. for de seks første Maaneder af Finansaaret, sammenlignet med de tilsvarende Maaneder 19^u/u og 19¹⁸/w, vil ses af nedenstaaende

Bruttoindtægten af Statens Jernbaner udgjorde for Driftsaaret 19"/ (7? 1914—⁸% 1915) ca. 31 Millioner mod 28 Mill. Kr. i 19^ls/w. Den store Forøgelse af Godstrafiken saaledes medført en betydelig Stigning i Indtægterne. er Udgifterne imidlertid steget fra 27 Mill. til godt 30 Mill. Kr., og Nettooverskudet er derfor omtrent forblevet uforandret. Kulprisernes Stigning har her som i de andre skandinaviske Lande været den væsentligste Aarsag til Udgiftsforøgelsen.

For Postvæsenets Vedkommende var Bruttoindtægten for Finansaaret 19^u/i 5 10,5 Mill. mod 10,6 Mill. Kr. i 19^x3/u og samtidig steg Udgifterne fra 9,9 Mill; til 10,5 Mill. Kr., saaledes at der netop fremkom Balance mellem Indtægter og Udgifter. Telegraf- og Telefonvæsenet har derimod ventelig givet et meget stort Overskud, nemlig 2,4 Mill. i 19¹⁴/i5 mod 0,2 Mill. Kr. i 19¹³/u.

Den n/isn/is 1915 blev der af Finans- og Tolddepartementetnedsat
Kommission til Behandling af Spørgsmaaletom

maaletomTilvejebringelse af en ekstraordinær Indtægt for Statskassen ved Paalæg af midlertidige Afgifter paa en Del vigtige Eksportvarer, som Trælast m. m., Produkter fra den kemiske Industri, Konserves, Fisk m. v., samt Afgift paa Skibstonnage. De Indtægter, som Staten eventuelt vilde faa paa denne Maade, skulde anvendes til gennem Prisreduktionereller anden Maade at lette de økonomiske Kaar for de bredere Lag af Befolkningen.

Børsforhold og Pengevæsen.

Forholdene paa Fondsbørsen i Kristiania har været Genstand for en Række Ændringer. Børsen er bleven daglig der er bleven nedsat et Kursnoteringsudvalg for Værdipapirer. Der er ogsaa i Pressen bleven fremsat Ønske om, at Omsætningens Størrelse blev offentliggjort.

De glimrende Fragtkonjunkturer har medført en betydelig i Skibsfartsaktier, hvad naturligt har vakt en Del Betænkeligheder; særlig er der bleven startet en Mængde Dampskibsselskaber, gennem Indkøb af Skibe fra Udlandet, og disse Skibe har maattet betales med 100 til 200 %> over deres normale Værdi. At disse Selskaber frembyder stor Risiko for deres Aktionærer, synes Publikum ikke tilstrækkelig at have Øje for, og det maa derfor betragtes meget betimeligt, at Bankerne har søgt at bremse den vildeste Spekulation.

Nedenfor anføres en Del Børskurser paa de officielt
noterede Selskaber:

Paa de ikke officielt noterede Dampskibsaktier har
Kursstigningen dog ofte været langt større.

Paa Valutamarkedet har Kurserne paa udenlandsk Valuta stadig været Genstand for stærke Svingninger. Bevægelsen nærmere fremgaa af nedenstaaende Oversigt, som viser Salgsnoteringerne paa Kristiania Børs:

En Oversigt over Norges Banks ugentlige Rapporter, jfr. nedenstaaende Tabel, viser at Guldbeholdningen omtrent har holdt sig uforandret. Seddelomløbet er derimod steget betydeligt, Seddelreserven er derved forsvundet og Balancen pr. 31/i2 slutter med en afgiftspligtig Seddeludstedelse paa ca. 6 MilL Kr.; at dette Beløb ikke er blevet større, skyldes store Tilgodehavender i Udlandet, som medregnes Bestemmelsen af Seddeludstedelsen.

Den 13/i2 1915 forhøjede Banken sin Diskonto til
51/»51/» %. Diskonteringsbehovet er meget stort, og dette i

Forbindelse med andre Hensyn har bestemt Direktionen til
at tage dette Skridt.

Af Sammendraget af Maanedsopgørelserne Sept.^—Nov. 1915, afgivet til Finansdepartementet af 45 norske Privatbanker, nedenstaaende Oversigt over de vigtigste Konti.

Privatbankernes Maanedsopgørelse Sept.—Nov.:

Bankernes Omsætning er herefter betydelig forøget, særlig er Sparekasseindskudene i rask Vækst. Nedgang har der kun været i de udenlandske Tilgodehavender, hvilket for en Del hidrører fra, at Skibsredere og andre Forretningsmænd, som har faaet store Tilgodehavender i Udlandet, foreløbig har ladet Pengene blive staaende dér, for ikke at tabe paa de lave Valutakurser.

Prisregulering og Detailpriser.

For at skaffe en nødvendig Regulering af de overordentlighøje paa Levnedsmidler har Statens Provianteringskommissionovervejet Foranstaltninger. Man har saaledes undersøgt Spørgsmaalet om Maksimalpriser paa Kød, Flæsk, og Mælk; men da Produktions- og Fragtomkostningernepaa

omkostningernepaadisse Varer er meget ulige paa de forskellige Steder, saa at man i saa Tilfælde maatte fastsætteforskellige i de enkelte Distrikter, har Kommissionenikke denne Fremgangsmaade hensigtsmæssig.Derimod der den sB/» fastsat Maksimalpriser paa det for det indenlandske Forbrug fastsatte Kvantum salt Sild, nemlig fra 24,25 Kr. til 39,25 Kr. pr. Tønde.

Endvidere har Kommissionen rettet en Henvendelse til de lokale Provianteringsraad om at træffe en Ordning med Forretningsmænd i vedkommende Brancher, om at holde tilstrækkelige Udsalg af disse Varer til nærmere fastsatte Prjser, og hvis dette ikke lykkedes da at foranledige, at de enkelte Kommuner i H. t. Lov af 17A 1915 oprettede midlertidige kommunale Udsalg af Kød, Flæsk, Fisk og Mælk. Endelig kan nævnes, at paa Grund af den store Mangel paa ledige Lejligheder, blev der 17/i2 1915 udstedt en provisorisk Forordning om Husleje, hvori det bestemmes, i Byer og bymæssige Bebyggelser kan Kommunalbestyrelsen at Huslejen ikke maa forhøjes for højst 3 Værelsers Lejligheder med Køkken uden de af Kommunalbestyrelserne Huslejenævns Samtykke. Disse bestaar af mindst 3 og højst 5 paa 1 Aar valgte Medlemmer, mindst en Husejer og en Lejer.

Indførselen af Brødkorn i 1915 i Sammenligning med 1914 var ca. 378 000 Tons mod ca. 367 000 Tons, naar Rug- og Hvedemelet omregnes til Korn efter Forholdstallet 1,6, jfr. nedenstaaende Tabel:

En Oversigt over Detailpriserne, jfr. „Sociale Meddelelser", en overordentlig stærk Prisstigning paa Spisevarer, og Brænde i 1915, sammenlignet med de nærmest Aar. Prisniveauets Bevægelser fremgaar af omstaaende Oversigtstabel, som ved Hjælp af Indekstal viser Prisbevægelsen for en Del vigtige Varesorter. Gennemsnitspriserne 1911 er sat = 100 og de senere Priser omregnet i Forhold hertil: ¦

Prisstigningen har nødvendigvis medført en Omlægning Forbruget. Naar Indtægterne ikke kan bringes op til en saadan Højde, at de dækker de stigende Leveomkostninger, der enten leves paa Kredit eller der maa ske en Omlægning af Forbruget for mest mulig at reducere Udgifterne, hvad der i stor Udstrækning vil være ensbetydende med en kvalitativ Forringelse.

I hvor stor Udstrækning en saadan Omlægning af Forbruget fundet Sted, har endnu ikke statistisk kunnet paavises. Leveomkostningernes Stigning har imidlertid været stor, for Kristiania alene er den for en Familie med en Aarsindtægt af 1 800 Kr. beregnet til ca. 25 Vo¹) og Dyrtidshjælp Lønforhøjelser har sikkert heroverfor kun i ringe Grad kunnet strække til.

---

1) Jfr. Alf. Eriksen; Leveomkostningernes Stigning i Kristiania. Sociale Nr. 1. 1916.

Landbrug.

Landbrugsdirektørens Beretning om Høsten i 1915 er nylig udkommen. Angivelserne gælder dog kun Avlingens Mængde, idet Værdien endnu ikke er beregnet. Angivet i Tal stiller Resultatet sig saaledes for 1915 sammenlignet med 1914:

Som det vil ses, har Udbyttet for samtlige Kornsorter,
med Undtagelse af Rug, været større end i 1914. Stor
Nedgang har der været for Kartofler og en mindre for Hø.

Kreaturbestanden er bleven talt i 1914 og 1915,
den sidste Tælling var dog kun repræsentativ. Hovedresultatet
1915 sammenlignet med 1914 var følgende:

Betydeligere Tilbagegang har der kun været for Svin, nemlig ca. 9 °/o, de øvrige Forskydninger i Tallene har været forholdsvis smaa. Udførsel har der saa godt som kun været af Heste, og denne var, efter den offentliggjorde Handelsstatistik, tilmed betydelig mindre i 1915 end i 1914.

Industri (Arbejdsmarkedet).

Om Industriens Stilling i 1915 foreligger der endnu ikke nærmere Oplysninger. Der er startet en Del nye industrielle Selskaber, og mange af de ældre har udvidet Virksomheden, særlig er det naturligvis Eksportindustrien, der har haft god Fremgang.

Efter de Oversigter, som udsendes af Kontoret for Socialstatistik, maa Stillingen paa Arbejdsmarkedet i Aarets sidste to Kvartaler karakteriseres som meget gunstig, særlig i Forhold til 1914, men ogsaa til de foregaaende Aar, kun i 1912 var Arbejdsløsheden mindre.

Den gennemsnitlige Arbejdsløshedsprocent i en Del
vigtigere Fag, beregnet paa Grundlag af Oplysninger for
en Del større Fagforeninger, udgjorde ved Udgangen af:

Af Ændringer i Norges sociale Lovgivning kan nævnes en ny Sygeforsikringslov af 6. Aug. 1915. Dens vigtigste Bestemmelser er følgende: Undtagne fra Forsikringspligten er Personer, hvis Aarsindtægt overstiger Kr. 1600 paa Landet og Kr. 1800 i Byerne (tidligere henholdsvis Kr. 1 200 og 1 400). Understøttelse udbetales til sygeforsikret Kvinde 2 Uger før og 6 Uger efter Nedkomsten; ydes der fri Barselhjælp.

Endvidere er der kommet en ny Lov om Arbejdsstridighederaf D. Herefter skal enhver Fagforening eller Arbejdsgiverforening indregistreres hos den Myndigdighed,som fastsætter. Aftaler af kollektiv Natur skal være skriftlige, endvidere maa Arbejdet ikke indstilles, førend den i Loven foreskrevne Mægling har fundet Sted.

Til at dømme i Konflikter angaaende ulovlig Arbejdsnedlæggelsenedsættes en Arbejdsret, som har sit Sæde i Kristiania og som bestaar af en Formand og to af Fagforeningerneog af Arbejdsgiverforeningerne valgte Medlemmer.I Tilfælde kan Rettens Afgørelser appelleres til Højesteret. Med Hensyn til Mægling i Arbejdskonflikter inddeles Landet i en hel Del Kredse, hver med sit For- Mgsnævn. I Spidsen for hele Forligsinstitutionen kommer der til at staa en Rigsforligsmand.

Endelig kan nævnes den nye Lov om Arbejderbeskyttelse industrielle Virksomheder. En af Lovens vigtigste Bestemmelser og den, der voldte mest Strid, var Spørgsmaalet om Maksimalarbejdstid. Den blev fastsat til 10 Timer pr. Dag og 54 Timer pr. Uge med en Overgangstid paa 5 Aar. I Gruber, Trykkerier blev Maksimalarbejdstiden kun 48 Timer pr. Uge. Om Kvinders Natarbejde blev der ikke truffet nogen Bestemmelse paa Grund af de vanskelige Forhold paa Arbejdsmarkedet. Natarbejde kan tillades mandlige Arbejdere over 16 Aar i Mejerier, Bedrifter med kontinuerlig Drift o. s. v. Loven forbyder, at Kvinder arbejder de første 6 Uger efter Nedkomsten. Børn er Arbejde tilladt, naar de er over 12 Aar gi., dog højst fem Timer daglig. Loven traadte i Kraft 1. Jan. 1916.

Handel og Skibsfart.

Angaaende Norges Udenrigsomsætning i 1914 foreligger
den sædvanlige Oversigt fra det statistiske Centralbyraa:
Handel i 1914".

Omsætningens samlede Værdi er beregnet til 977 Mill. Kr., idet Indførselen havde en Værdi af 567 Mill. og Udførselenen af 410 Mill., af hvilke sidste 15,6 Mill. kommer paa genudførte fremmede Varer. Blandt de fremmedeProdukter ikke medtaget Træmasse og Cellulose, Jernmalm o. s. v., som fra Sverige er indført til Norge pr. Jernbane for derefter at udskib.es til andre Lande, og som saaledes har passeret Norge uden at have været Genstand for norsk Handelsomsætning. Medregnes disse Produkter,

hvis Værdi er beregnet til ca. 32 Mill. Kr., kommer Omsætningenialt
paa over 1 Milliard Kr.

Baade for Indførselens og for Udførselens Vedkommende
Værdien større end i noget tidligere Aar, jfr.
nedenstaaende Tabel:

Norges Handelsflaade er bleven betydelig forøget siden Krigens Begyndelse; da Afgangen har været stor paa Grund af de mange Krigsforlis, skyldes det fortrinsvis, at der er indkøbt saa megen Tonnage fra Udlandet. Nettotilvæksten har i Tidsrummet 7s 1914—^* Vi 1916 ialt været 122 Skibe med 221863 R. T. Br. Tilvæksten falder imidlertid udelukkende Dampskibs- og Motorskibstonnagen, for de sidstes Vedkommende dog kun ca. 5 000 R. T. Br., idet Sejlskibsflaaden er bleven formindsket med 67 Skibe med en Tonnage af over 42 OQO R. T. Br.

Resultatet af „Krigsforsikringens" Virksomhed i Aaret l^Vwfrar ikke været gunstigt; overfor en Præmieindtægt af ca. 10 Mill. staar et samlet Tab af ca. 16 Mill. Kr., Underskudet bliver herefter ca. 6 Mill. Kr. Heri er endda ikke taget i Betragtning svævende Priseretssager. Der er ialt beskadiget eller ødelagt 56 norske Skibe, heraf 38 Damp- og 18 Sejlskibe.