Indhold.

Statens og Kommunernes Finansforhold (herunder offentlige S. 263 Børsforhold og Pengevæsen S. 269 Prisregulering og Priser S. 279 Landbruget S. 299 Haandværk og Industri samt Arbejdsmarkedet S. 302 Handel (herunder Udførselsforbud) samt Samfærdsel . S. 304 Andre Spørgsmaal S. 311

Statens og Kommunernes Finansforhold (herunder offentlige Understøttelser).

Ved Finansloven for 19¹⁶/i7 budgetteres Statens Indtægtertil Mill. Kr., Udgifterne til 120 Mill. Kr. Udgiftsbeløbeter übetydeligt højere end paa Forslaget, medens Indtægterne er forøgede dels ved Opførelsen af 30 Mill. Kr., som den overordentlige Indkomstskat (L. Nr. 129 af *% 1915) anslaas at ville indbringe, men for hvilkenintet opført paa Forslaget, dels ved en Forøgelse for Stempelafgiften med 2 Mill. Kr., som værende det Beløb, „Børsskatten" skulde indbringe (jfr. dog næste Afsnit). Som tidligere anført er Udgiftsbudgettet iøvrigt lagt under Forudsætning af normale Tilstande, medens de overordentligeUdgifter paa Tillægsbevillingsloven. Paa

denne Lov for 19¹⁵/ie opføres det samlede Tillæg til de løbende Indtægter med knapt 11 Mill. Kr-, hvoraf 9,7 Mill. hidrører fra Skatter og Afgifter (hvoraf 2,7 Mill. fra Indkomst og Formueskatten, 6 Mill. fra den overordentlige Indkomstskat, Vs Mill. fra Arveafgiften og l/a Mill. fra „ Børsskatten"). Som Tillæg til Udgifterne opføres 74Vs Mill. Kr., hvoraf godt 60 Mill. for de militære Ministerier, 4Vs Mill. for Indenrigsministeriet (heraf 2>^xh Mill. til de ekstraordinære Understøttelser, Statens Kornkøb m. v., hvilke Udgifter nærmere skal omtales nedenfor) og godt 3 Mill. Kr. til Forrentning af og Omkostninger ved Statsgælden. For 19¹⁵/i6 anslaas Statens løbende Udgifter at ville overstigeIndtægterne 44,3 Mill. Kr., medens Omsætningen 'paa § 26 (Laan m. v.) skulde give et Overskud af 50,3 Mill., saaledes at den saakaldte Kassebeholdning, der 1A 1915 udgjorde 17,4 Mill., den 31/s 1916 anslaas til 23,4 Mill. Kr.¹)- F°r 19¹⁶/i7 anslaaes Underskudet paa Statsregnskabettil å 20 Mill. Kr.²).

Det skal endvidere anføres, at de resterende 15 Mill. Kr. Kreditbeviser (jfr. 53. Bd. S. 76) udstedtes å_U 1916 og fuldstændig overtoges af de kjøbenhavnske Pengeinstituter,saaledesat ikke skete noget Udbud af dem til Publikum, saaledes som Tilfældet havde været med de første 10 Mill. i Efteraaret 1914. Endvidere forpligtede disse Instituter sig til at overtage paa det allernærmeste det samme Beløb i Statsbéviser, hvis saadanne skulde blive udstedt, til 47a % (de 25 Millioner bar 5 % Rente), og denne Forpligtelse gælder til V» 1916⁸). FinansministerBrandeshavde det nødvendigt at slutte en saadan Aftale, „thi man maa erindre, at naar man baserermegetpaa overordentlige Indkomstskat og mener, at den skulde give maaske op til 60 Mill. Kr., kommer de først til Udbetaling Vis 1916, og der er lang Tid og et tomt Rum inden den Tid, som man gerne skulde udfylde, og det kan maaske blive nødvendigt at gaa til et midlertidigt Laan, og derfor var det nødvendigt paa Forhaandatsikre

---

1) Finansministeriets Redegørelse i Rigsdagstidende 19¹⁵/i«, Tillæg B, Sp. 2771 ff.

2) Jfr. Folketingsmand Neergaards Finanstale 9/s 1916 (Sp. 4731) og Finansminister Brandes Svar 10/s (Sp. 4807).

3) Finansministeren i Folketinget *% 1916 (Sp. 4814).

haandatsikresig, at det aftages og aftages paa billigere Vilkaar end de Statsbeviser, vi nu har"¹). Loven²) om den overordentlige Indkomstskat stadfæstedes af Kongen 17/s 1916. Den paalægger en Merindtægtsskat (ikke nogen Krigskonjunkturskatsomiflg. 10/5 1915), idet dog Merindtægt af Livrente, Gave, Lotterigevinst, Ophør af Aftægtsydelse, Indtægt af Livs- eller Ulykkesforsikringssummer og med visse Begrænsninger Indtægt af Arv er skattefri (Lovens § 6). Det skal endvidere fremhæves, at i Modsætning til Forslaget og Loven af 1915 (jfr. S. 61) beregnes Merindtægteniflg.denne som det Beløb, hvormed den skattepligtige Indkomst for 19^lts/'i7 overstiger Gennemsnittet af de tilsvarende Indkomster for de to af Skatteaarene 19^ls/i3^—19^u/i5, i hvilke Indkomsten har været højest. Herved undgaar Skatteyderen altsaa en særlig høj Beskatning,hvishan et af de tre Aar har haft en særlig lav Indkomst. Satserne er for Personer stigende fra 1 °/o af Merindtægter paa 2—42_—4 000 Kr. ien samlet Indtægt af 6—B 000 Kr. til 20% af 90—100 000 Kr. Merindtægt i en samlet Indtægt af 100 000 Kr. og derover samt 21 °/o for Merindtægter paa 100—300 000 Kr. stigende med 1% for hver 200 000 Kr. til 25 % for Merindtægter paa 900 000 Kr. og derover. Indenlandske Selskaber med mer end 50 000 Kr. Aktiekapital svarer Skatten, saafremt den skattepligtigeIndkomsti ¹⁶/n udgør mindst 5 % af den indbetalteKapital,og Indkomst beregnet som Procent af Kapitalen overstiger Gennemsnittet af de tilsvarende Procenter for de to af Aarene 19¹²/is^—19^u/i5, hvori Indkomstenharværet Skatten udredes i saa Fald med 8% af Merindtægten, naar den skattepligtige Indkomst udgør indtil 8 % af Kapitalen stigende til 25 °/o af Merindkomsten,naarden Indtægt udgør 25 °/o eller derover af Kapitalen. Indenlandske Selskaber med under 50 000 Kr. Kapital samt udenlandske Selskaber og Foreninger beskattes som Personer, dog med mindst 10 % af Merindtægten. Skatten, der altsaa refererer sig til IndtægterneiKalenderaaret

---

1) Ibd. Sp. 4815.

2) I Folketingsudvalgets Betænkning over Lovforslaget (Rigsdagstidende 19^ls/i6, B, Sp. 2093 ff.) findes Redegørelse for tilsvarende Skattelovgivning en Række "fremmede Lande.

tægterneiKalenderaaret1915, forfalder til Betaling Via 1916 og er som nævnt anslaaet til maaske at ville indbringe60Mill. eller det dobbelte af, hvad man har opført den til paa Finansloven for 19¹⁶/n i Henhold til Loven af 1915. Baade er jo Skattegrænsen sat ned (fra 8 000 til 6 000 Kr. samlet Indtægt) og alle Satser forhøjede (jfr. 53. Bd., S. 370).

Med Hensyn til den Lovgivning, der angaar Dyrtidshjælp Statens¹) Tjenestemænd og de offentlige Understøttelser, følgende anføres: Lov om Dyrtidshjælp for visse Pensionister (S. 62) stadfæstedes 25/a 1916; under JVs 1916 emaneredes Lov om Dyrtidshjælp til Invalider og disses Enker, til et Beløb af en Femtedel af den paagældendes Invalideforsørgelse. Ved Finansministeriets til Finansudvalget²) tilstodes der gifte Haandværkere, og andre, der skønt værende i Statens Tjeneste ikke var saaledes ansat, at de faldt ind under Lov 8% 1915, en Dyrtidshjælp af 50 Kr. samt 10 Kr. for hvert hjemmeværende Barn under 15 Aar, men dog ikke over 100 Kr. i alt. De paagældende maatte ikke have over 1 400 Kr. i Aarsindtægt og skulde have arbejdet mindst 200 Dage imellem Vs 1914 og 81A 1915. Den samlede Udgift er anslaaet til 350 000 Kr. Endelig stadfæstedes XIU 1916 en ny Lov om Dyrtidshjælp for Statstjenestemænd med under 3 180 Kr. aarlig Lønning. Dyrtidshjælpen var normeret Perioden Vs 1915—⁸¹/i2 1916 med ialt 255 Kr. for gifte og 127Vs Kr. for ugifte. Der var iøvrigt ikke som ved Loven af 1915 nogen Skala for Indtægter eller Børneantal (jfr. 53. Bd., S. 482). Udgiften er anslaaet til 8 Mill. Kr.

I Fortsættelse af Oplysningerne S. 64 om Lov8) af
s2/i2 1915 om kommunale Foranstaltninger i Anledningaf

---

1) Kjøbenhavns Kommune har for Aaret 19¹⁶/ n bevilget 2 165 000 Kr. som Dyrtidshjælp til sine Tjenestemænd.

2) Rigsdagstidende 19"/ Tillæg B, Sp. 2851.

3) Naar der S. 64 L. 7 tales om den kommunale Formueskat i Hovedstaden, dette paa en lapsus. Der eksisterer ingen kommunal Formueskat i disse Kommuner, og det 25 °/o Tillæg opkræves altsaa som Tillæg til Formueskatten til Staten. — Angaaende Kommunernes og Statstilskudets nærmere Fordeling, se Indm. Cirk. V» 1916.

ningafDyrtiden skal det meddeles, at da Mælkebilletternei ikke efterspurgtes i det forventede Omfang¹), forhøjedes Rabatten fra XA 1916 til 12 Øre pr. 1, uden at der dog af det budgetterede Beløb²) er blevet brugt mer end -/s (890 000 Kr.). Til samtlige Dyrtidsforanstaltningerhar Kommune for Aarene 19¹⁶/i7 og 19¹⁷/i3 beregnet 32A3²A Mill. Kr., hvoraf 1200 000 Kr. skal tages i 19¹⁶/n som det 25 % Tillæg til Formueskatten, I,a Mill. som et 20 % Tillæg til Indkomstskat af Indkomster over 20 000 Kr., V« Mill. som Tillægsskat af Aktieselskaber og Vö Mill. af Erhvervsskattepligtige; til Rest til næste Aar: 427 000 Kr.

Angaaende Kommunernes Finanser skal det anføres, paa Kjøbenhavns Budget for 19¹⁶/i7 er Skatteindtægten Stadens faste Beboere opført til 400 Mill. Kr. (313 Mill. i 19¹⁵/i6) og Aktieselskabernes Indtægt til 100 Mill. (58 Mill.). Denne betydelige Fremgang har medført, at man ikke har behøvet at forhøje det i Fjor vedtagne Tillæg til Grundbeløbet paa 50 %. — Saa gunstige Tilstande dog ikke alle Steder. Saaledes var der stadig saa betydelige Vanskeligheder for Allinge-Sandvig Kommune Bd. S. 241), at der efter at et Udvalg havde undersøgt Kommunens Forhold³) ved Tillægsbevillingsloven 19¹⁵/i6 ydedes den et rentefrit Laan paa 100 000 Kr., medens Forslag paa samme Lov om Statstilskud til de nødlidende Næstved Skt. Mortens og Odense Skt. Hans Landdistrikter udstemtes i Landstinget.

Ved Tillægsbevillingsloven 19¹⁵/i6 bevilgedes endvidere Statstilskudet til de extraordinære Hjælpekasseunderstøttelser. Grundlag heraf kan det offentliges samlede i 19¹⁵/ie anslaastil 4,2 Mill. Kr.⁴); jfr. Oversigten S. 269.

Det skal i denne Sammenhæng anføres, at Indm. Cirk.
xh 1916 tillader Hjælpekasserne at udrede de indkaldtes

---

1) Berl. Tid. «7» 1916.

2) Politiken 28/* 1916.

3) Rigsdagstidende 19¹⁵/ie, Tillæg B, Sp. 2825.

4) Det maa erindres, at Lov Vio 1914 om Hjælp til de ekstraordinært arbejdsløse ophævedes ved Lov n/nn_/n 1915 (S. 64). For 19^M/is var de paa Tillægsbevillingsloven bevilgede Beløb til Hjælpekasserne de samme som for 19¹⁶/is.

Underholdsbidrag, for at disse ikke skal faa Fattighjælps Virkning og derved forhindre Familien i at faa Hjælp af Hjælpekassen. Endelig skal det nævnes, at Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse i Marts 1916 bevilgede yderligere 350 000 Kr. og i Juni 300 000 Kr. til de indkaldtes Familier.Kommunalbestyrelsen herefter til dette Formaal siden Krigens Udbrud bevilget i alt: 3 520 000 Kr.

Børsforhold og Pengevæsen.

Som Tabel 111 b viser, har en Nyopblussen af Spekulationsfeberengrebet ¹), der synes übekymret fra Dag til Dag blot at være betænkt paa at jage Papirerne stadigt højere op — for saa at realisere den vundne Fordel. Ikke alene synes Fremtiden at være ganske ladet ude af Betragtning, men det ser ud som om det Publikum, der for Tiden dominerer Børsen, end ikke læser Dagens Aviser: hverken uden- eller indenrigspolitiske Begivenheder gør noget Indtryk. Det er særligt Dampskibspapirerne, der har maattet holde for; de overordentlige Fragter (jfr. Tabel XIV) berettiger naturligvis meget af Stigningen — hvor meget, naar alt skal tages i Betragtning, er det vanskeligt at sige; det var jo netop det, det under normale Forhold var BørsensOpgave fastslaa. Den 16/6 1916 udsendte Dansk Dampskibsrederforening en Advarsel mod at fæste Lid til Rygterne om de uhyre Fortjenester, og 2% offentliggjorde Crome og Goldschmidts Fabrikker en lignende Udtalelse for sit Vedkommende, alt uden Virkning. Det skal dog tilføjes, at Pengerigeligheden i Forbindelse med Standsningen

---

1) I Juni, Juli og August er Børsen lukket om Lørdagen.

i Tilbagestrømningen af Obligationer fra Udlandet har foranledigeten Stigning i disses Kurs (Tabel 111 a), ligesom ogsaa Sparekassernes¹) Beholdninger er i stadig Opgang (Tabel II). Et af Resultaterne af denne Fondsbørsens hidsigeVirksomhed været en Stigning i Børsskattens²) Provenu langt ud over de 2 Mill. Kx-, hvortil den i indeværendeFinansaar budgetteret. I første Halvdel af Kalenderaaret 1916 har den saaledes givet ca. 4 Mill. Kr.^s)

Valutamarkedet (Tabel IV) har været præget af en stadig Synken af alle Valutaer indtil Midten af Maj. Den 15/s naaede Reichsmark Minimum med 60,50; Sterling var u/5u_/5 naaet sit laveste: 15,35, Francs x%: 54,55, Rubler 12/s: 104 og Dollars n/s:n/s: 330. Disse meget lave Satser skyldes dels de store Fragtfortjenester, der er indsejlet for dansk Regning, dels den stadig mindskede Import. Senere har Valutakurserne rettet sig noget og steg navnlig i Juni stærkt under Forhandlinger om franske og engelske Laan i Norge og Sverige. Dette skal dog først behandles i næste Oversigt. det skal endnu nævnes her, at siden Udgangen af Februar har danske Sedler som Regel været i Pari i Sverige.

De interskandinaviske Drøftelser om Guldspørgsmaale ⁴) førte efter en Forhandling i Stockholm i Slutningen Februar mellem de tre Rigsbankers Direktører⁵) til Lov af 17A 1916, hvorefter det ved kgl. Resolution kan bestemmes, at Adgangen til at erholde Hovedmønter udmøntede indleveret Guld bortfalder indtil Udgangen af Juli Maaned d. A., og at indtil Oktober Maaneds Slutning d. A. Nationalbanken kan fritages for sin Pligt til at købe Guldbarrer til en Pris af 2 480 Kr. pr. kg fint Guld, jfr. kgl. Resol. af Vs 1916 og Handelsmin. Bkg. af 4/s 1916 om kgl.

---

1) Ved Lov V* 1916 ændres Beregningen af den Kurs, hvortil Sparekasserne BY* 1916 skal optage deres Obligationer derhen, at den fremkommer som Gennemsnit af Kursen paa nævnte Dag og Kurserne de tilsvarende Dage i 1912, 1913 og 1914 samt sl/t 1914, forsaavidt Obligationerne har været i vedkommende Sparekasses i disse Aar.

2) Ved Skrivelse 7s 1916 (Min. Tid. A. 1916, S. 56) anmodede Skattedepartementet og Vexellerere om at opgive Navnene paa de Kunder, hvis Engagements i 1915 var paa over 300 000 Kr.

3) Jfr. ogsaa Rigsdagstidende 19¹⁵/i6, Folketinget Sp. 4810.

4) Foran S. 73. Ved en Trykfejl staar der i Linie 11: Lov af 8/is 1916, skal være 7* 1916.

5) Jfr. Rigsdagstidende 19¹⁶/ie, Tillæg A, Sp. 4619 ff.

Resol. af "A 1916. Nationalbanken fremhæver i sin Indstilling denne Lov til den kgl. Bankkommissær, at Loven mere ønskes af interskandinaviske end af specielt danske Grunde, aldenstund Tilstrømningen af Guld til den danske Nationalbank ikke havde været af saadan Omfang, at man allerede af den Grund behøvede at træffe særlige Foranstaltninger ogsaa Tabel V). Det skal i denne Sammenhæng endvidere anføres, at Nationalbanken fra V» 1916 atter indløser Sedler med Guld, selv om Fritagelse for Forpligtelsen ved Lov ls/s 1916 forlængedes indtil 15/io 1916.

Hvad angaar vort Gældsforhold overfor Udlandet Hr. C. O. Henriques i „Finanstidende" 1916, Nr. 34 (17. Maj 1916) Nettogælden til 100 Mill. Kr. Sammenlignet med tidligere Opgørelser (53. Bd. S. 247— 248) stiller efter dette Overslag Forholdene sig saaledes:

Som det vil ses af Tabel VI var ved Udgangen af Maj de kjøbenhavnske Bankers²) udenlandske Aktiver i stadig Stigning, saaledes at det Tidspunkt aabenbart er nær, hvis det ikke allerede er indtruffet, hvor Danmarks Gæld til Udlandet helt er afviklet.

---

1) Nationalbanken, Landmandsbanken, Privatbanken, Handelsbanken, Laane- og Diskontobanken, Kjbhvns. priv. Laanebank, Haandværkerbanken, og Frederiksberg Bank. Oversigten er taget efter Dagbladet Børsen.

2) En Analyse ai de 3 kjøbenhavnske Hovedbankers Regnskaber for 1915 er foretaget af Redaktør C. Thalbitzer i Finanstidende Nr. 28, 1916.

Prisregulering og Priser.

Brændselsspørgsmaalet har i den her behandlede Periodeværetdetaltdominerendeblandt der angaar Fremskaffelse af de mest uundværlige Fornødenheder. Nøjere betegnet er det Kultilførslerne, der er blevet stadig vanskeligere, samtidig med at Priserne stadigt er stegne (jfr. ogsaa Tab. XI). Ikke blot kostede engelske Dampkul fob 60 Kr. pr. Ton ved Udgangen af Maj Maaned mod 12 å 13 sh. ved Krigens Udbrud samtidig med at Fragterneerstegnetil40å Ki"-> d. v. s. til mer end 10 Gange saa meget som for 2 Aar siden. Men desuden har KulproduktioneniEnglandværetijævn fra 287 Mill. t i 1913 til 266 Mill. i 1914 og 253 Mill. t i 1915, saaledes at det har været stadigt vanskeligere, med AmmunitionsfabrikernesvoksendeForbrugbaadeiEngland hos dets Allierede, at faa Produktionen til at række til. Men hertil kommer endnu et Par Forhold, idet England nemlig har anvendt Kulsalget som politisk Magtmiddel. Saaledes meddelte det engelske Udenrigsministerium 17A 1916, at alle Kul af tysk Oprindelse, der befinder sig ombordpaaneutraleSkibe,entendet som Ladning eller som Bunkerkul, er hjemfaldne til Beslaglæggelse. Derved umuliggjordes i vidt Omfang Anvendelsen af tyske^]) Kul, og Efterspørgslen maatte endnu mere koncentreres om den engelske Produktion. Englands Formaal med denne BestemmelsemaasesiSammenhængmed fra 25A 1916 gældende Betingelser for, at neutrale Skibe overhovedet kunde faa Kul i England, idet disse gik ud paa, at det efter nævnte Dag ikke tillodes at laste Kul i noget Skib til de tre skandinaviske Lande (med Undtagelse af regelmæssigeRutebaade),medmindreSkibetalleredeer med Returladning til England eller et af de allierede Lande ''eller faar Certifikat fra Board of Trade om, at Ladning ikke kan skaffes. Herved tvang altsaa England de skandinaviske Skibe til, under den herskende Tonnageknaphed, at tage Ladning med tilbage. Og Bestemmelsen om de tyske Kul umuliggjorde at undgaa denne Tvang. Selv om Returfragternevarhøje,betødBestemmelsendog,

---

1) Der har fundet Overvejelser Sted om en Udførsel af 01 til Tyskland at vi til Gengæld skulde faa Kul (jft. S, 299).

ternevarhøje,betødBestemmelsendog,at Rejserne forlængedes,hvorvedderblevmindreTonnage til Kultilførsler — d. v. s. en yderligere Forøgelse af Vanskelighederne.Denne„Kulnød"foranledigedeKøbstadforeningentilpaaetMødei eningentilpaaetMødeiKjøbenhavn 15A 1916 at vedtage en Henvendelse til Regeringen om Bistand til Tilvejebringelseafdefordekommunale Drift fornødne Kul og til den 26A at afholde et Delegeretmøde i KjøbenhavntilDrøftelseafForholden ¹). Her fandt Tanken om et Samarbejde ved Kulindkøb Tilslutning, og der nedsattes

---

1) Berl. Tid. SBA 1916.

et Udvalg til videre Arbejde¹), hvilket Udvalg siden hen traadte i Forhandling med Fragtnævnet (jfr. under Handel og Samfærdsel). Imidlertid maatte det være naturligt, dels at søge den hjemlige Brændselsproduktion øget, ligesom Tilfældet havde været ifjor (53. Bd., S. 376 og 492), dels at indføre den størst mulige Sparsommelighed med det

---

1) Det skal i denne Sammenhæng anføres, at et Forslag fra den socialdemokratiske Gruppe i Kjøbenhavns Borgerrepræsentation om at Kommunen skulde købe 5 å 6 Dampere for at kunne være sin egen Kulimportør, henlagdes paa Grund af de høje Priser paa Skibe og paa Grund af Lov 12/» 1916 om Skibsfartens Bidrag til Landets nødvendigste Tilførsler.

forhaandenværende Brændsel. Indenrigsministeriet udstedte derfor den 19A 1916 et Cirkulære om at udnytte TørvemoserneisaahøjGradsom saaledes at de enkelte Kommuners Behov for Brændsel til Husholdningsbrug samt eventuelt til Mejerier m. m. i videst Omfang fyldestgøres gennem Produktionen i Kommunen. Det danske HedeselskabharmedstorEnergitaget af Agitationen for og Ledelsen af dette Arbejde, der imidlertid synes at blive hæmmet en Del paa Grund af manglende Arbejdskraft. De samvirkende Landboforeninger har da henvendt sig til Krigsministerie ¹) rned Anmodning om, at der maatte blive givet Sikringsstyrkens Mandskab særlig Orlov til Tørveskær, og der oprettedes en Tørvekoloni paa 20 Forbedringshusfanger i Nærheden af Herning²). Endvidere foranledigede LandbrugsministerietiBegyndelsenafMajMaaned, Brænde- Hugsten i Statsskovdistrikterne forceredes saa meget som

---

1) Berl.Tid. Ve 1916. Ved Skrivelse "/e 1916 tillod Krigsministeriet, at Værnepligtige hjalp deres Kvarterværter med Tørvefabrikation i indtil to halve Øvelsesdage ugentlig. Berl. Tid. "/« 1916.

2) Berl. Tid. Ve 1916.

muligt, og da der foretoges Spekulationsopkøb af Brændet²), gav Direktoratet for Statsskovbruget Skovriderne Instruks om, at der indtil Vö 1916 ikke maatté afholdes Auktion over Brændsel og dette maa ej heller afhændes til Mellemhandlere,jfr.Indm.Cirk.17/e1916, Salget fortrinsvisbørsketildennærmestboende private Brug og til de nærmeste Kommuner til Brug for disses übemidlede Beboere m. v. — Endelig paabødes der gennemIndm.Bkg.3%1916Sparsommelighed Brændsels ³) og Belysningsrnidler (Gas, Elektricitet og Olie m. v.), idet Illuminations- og Reklamebelysningen indskrænkedes til at være tilladt i et vist Omfang. I Tilslutning hertil udsendte Kjøbenhavns Magistrat 10/e 1916 Opfordring til de private Husholdninger om at indskrænke Forbruget af Gas og Elektricitet saa meget som muligt, „paa Grund af

---

1) Noteringen suspenderet indtil videre.

2) Prisniveauet angives medio Juni til 50 % over det normale. Jfr. ogsaa Undervisningsmin. Cirk. is_/s 1916 om Læreres Ret til at opsige om Pengebeløb i Stedet for Brændsel.

3) Ogsaa Benzin forefindes f. T. kun i meget smaa Mængder (Berl. Tid. 29/6 1916).

Vanskelighederne ved Tilvejebringelsen af den nødvendige Kulmængde til Gas- og Elektricitetsværkernes Drift". Selv har Kommunen indskrænket Gadebelysningen og forhøjet Gasprisen med ca. 10 %>. De fornødne Tilførsler af Kul og Koks- vil blive ordnede ved Forhandling mellem RegeringenogRederneiHenholdtil af 12A 1916 om Skibsfartens Bidrag til Landets nødvendigste Tilførsler, hvilken Lov nærmere skal omtales nedenfor i Afsnittet om Handel og Samfærdsel.

Bestræbelserne for at sikre Befolkningen det fornødne Brødkorn fortsattes med Indm. Cirk. 21/s 1916, hvori det indskærpedes Indehavere af Rug og Hvede^l) at anvende den yderste Omhu paa at bevare det i sund og god Tilstand. Da endvidere Korntællingen i Februar udviste, at de forhaandenværendeKornbeholdninger var større, end at de i Forbindelse med de forventede Tilførsler kunde dække Forbruget indtil næste Høst, ophævedes Kornligningen og Forbudet mod Opfodring af Rug og Hvede sattes paany i Kraft i sit fulde Omfang Qfr. Indm. Bkg. og Cirk.. 10A 1916). Endvidere er Statens Indkøb m. v. af Korn fortsat og ifølge den offentliggjorte Redegørelse²) har de for 1915 medført en Udgift paa 607 000 Kr., hvoraf 270 000 for Købet af 107 000 Tdr. dansk Rug i 19^uAs, 117 000 Kr- for Ombytning af 65 000 Tdr. Rug med Majs og 220 000 Kr. for Salg af 76 000 Tdr. Majs fra Statens Lagre. Omsætningen med fremmed Rug og Hvede har endnu ikke kunnet opgøres. I Høstaaret 19¹⁵/ie var indtil April indkøbt 65 000 Tdr. amerikansk Hvede, 275 000 Tdr. amerikansk Rug og ca. 55 000 Tdr. dansk Rug; de tilsvarendeTal Høstaaret 19¹⁴/i5 var: 123 000 Tdr. amerikanskHvede, 000 Tdr. amerikansk Rug og som nævnt 107 000 Tdr. dansk Rug, hvoraf 42 000 købtes til Maximalprisog 000 tilbyttedes for Majs. Desuden overtog Staten i 19^w/i 5: 22 Mill. kg fremmed Hvedemel, paa hvilketSalgstabet 13 500 Kr. og Rentetabet 188 000 Kr., beregnet indtil 1U 1916. — Endvidere indeholder denne Redegørelse en Oversigt over de Dispensationer fra Forbudenemod

---

1) Sække med Hvedemel skal iflg. Indmin. Bkg. 28/* 1916 være mærkede Oplysning om, hvor meget fremmed og hvor meget dansk Mel de indeholder.

2) Rigsdagstidende 19^is/io, Tillæg B, Sp. 2793 ff. og Indenrigsministerens i Folketinget, Sp. 4860.

budenemodAnvendelse af Korn m. v. til teknisk Brug, der er meddelte. Der er saaledes givet Spiritusfabrikanterne Tilladelse til at anvende 3 127 Tons her i Landet indkøbt Byg mod at indføre 2 154 Tons amerikansk Rug og givet Bryggerierne Tilladelse til ved Fremstillingen af skattepligtigt01 anvende 6 284 Tons dansk Byg mod at indbetalei 27* Kr. pr, 100 kg Byg og til at anvende 800 Tons Byg mod at indføre 800 Tons amerik. Rug. Endelig er der givet Tilladelse til Udførsel af 7 000 Tons Maltbyg, som Regel mod et Afløsningsbeløb, idet Forpligtelsen til at indføre Rug i et vist Forhold efter den for Maltet opnaaede Pris er dækket ved Indbetaling af 9 Kr. pr. 100 kg Rug. Beløbet for de indtil V* 1916 udstedte Dispensationer af denne Art var 705 000 Kr. I Overensstemmelse hermed forhøjedes Statens Indkøb af udenlandsk Rug med 8 000 Tons.

Fra UA 1916 forhøjedes Prisen paa fint Brød, fra 2 til 3, fra 5 til 6, fra 10 til 12 Øre m. v. Den indtil Vs gældende Rugbrødspris i Hovedstaden (S. 80) er foreløbig forlænget til x_h 1916.

Med Hensyn til Foderkorn og -stoffer skal det anføres, at for at Priserne paa Majs under IndenrigsministerensForhandlinger Folketingets Udvalg ang. Forslag til Lov om Bidrag af Skibsfarten ikke skulde blive forhøjede, fastsattes ved Indm. Bkg. 19/s 1916 Dagsprisen: 217* Kr. pr. 100 kg som Maximalpris, hvorhos større Partier end 500 kg ikke maatte afhændes m. v. Gennem en Række Forhandlinger med Majsimportørerne opnaaedes der derefter en Overenskomst mellem Regeringen og disse om, at Majseni skulde leveres til 217a Kr., i April til 2274 og i Maj_—August til 23 Kr. pr. 100 kg cif Danmark -f- Transportomkostninger her i Landet. Ved Indm. Bkg. 16Å 1916 fastsattes disse Priser som Maximalpriser og Bkg. 19/s ophævedes. Forudsætningen for denne Overenskomst var, at Importørerne herved skulde have en Avance af- 50 Øre pr. 100 kg, og hvis Verdensmarkedets Pris umuliggjorde dette, skulde Staten dække Importørerne. Til dette Formaal fik Indenrigsministeren Finansudvalgenes Bemyndigelse til at anvende 1 Mill. Kr. af Skibsfartens Bidrag (L. xi_lt> 1916). Der nedsattes et Slags Nævn af Repræsentanter for Ministerenog til at ordne de herhenhørende Spørgsmaal.Der

maal.Derhar dog ikke hidtil været Brag for noget Statstilskud,selv det nogle Gange har set ud hertil. En Lettelse i saa Henseende opnaaedes ved, at Indm. 15/s 1916 indkaldte Kontrakter m. v. vedrørende Majs og Oliekager,hvorhos til Papirerne svarende Varepartier ikke maatte afhændes til Udlandet. Herved opnaaedes, at betydeligePartier Loco-Markedet til Gode*). Jævnsides med disse Foranstaltninger er gaaet Overvejelser over yderligere Støtte til Svineproducenterne, men en Ordning heraf vil formentlig først foreligge sammen med Kornplanen for næste Aar. Det skal endnu paa dette Sted²) omtales, at for bl. a. at søge Tilførslen af Foderstoffer fra England lettet afrejste i Maj Maaned Landstingsmand Sonne og ForstanderMadsen-Mygdal London for paa det danske Landbrugs Vegne direkte at forhandle med den engelske Regering herom.

Klagerne over for ringe Tilførsel af Svin til Hovedstadenhar sig ret uforandret. Ved et Møde, Høkerforeningenafholdt _/4 vedtoges en Resolution³), hvori det paalagdes Foreningens Bestyrelse at henvende sig til Ministerietmed om, at Repræsentanter for Forhandlerne deltog i Afgørelsen af, hvor stor Tilførselen til Kjøbenhavn skulde være. Samtidig ønskede man Forbudet af Vi 1916 mod Anvendelse af Grisehoveder til Sylte og Fars ophævet, idet Hovederne nu hensaltedes. Dette opnaaedes ved Indm. Bkg. 1916. Derimod synes Flæskeforsyningen stadig vanskelig⁴). Det skal i denne Sammenhæng anføres, at der 18A 1916 udsendtes Meddelelse fra det engelske Udenrigsministeriumom, der var truffet en Overenskomst mellem den engelske Regering og de amerikanske Kødpakkereom af Slagteriprodukter fra U. S. A. til neutrale Lande i Europa, hvorved den engelske Regering opnaaedeKontrol hele denne Eksport. Som tidligere omtalt

---

1) Berl. Tid. S7« 1916.

2) Naar det S. 81 meddeles, at der er givet Udførselstilladelse til Morge for 8 000 t Maltbyg, er dette ikke rigtigt; der var vel Tale herom, men Sagen døde hen. For de S. 84 omtalte 5 000 t Kartofler, udførtes til Norge, har vi endnu intet faaet, men har en Gentjeneste tilgode (Indenrigsmin. i Folketinget 19¹⁵/ia, Sp. 4868).

3) Berl. Tid. aBA 1916.

4) Jfr. et meget gemytligt Avertissement i Berl. Tid. ST/s 1916 fra Gross. Claus Hansen.

tnaatte af det til Danmark i Efteraaret 1915 bestemte amerikanskeFlæsk Del oplægges i England, en Del i KjøbenhavnsFrihavn, at det lykkedes at faa mere end lidt af det frigivet (S. 84). Priserne paa det amerikanske Flæsk var imidlertid blevne saa høje, at Indførselen alene af den Grund maatte gaa i Staa. løvrigt har Flæskepriserne i England været nedadgaaende og undertiden under den danske Maximalpris¹); dog vedtog Andelsslagterierne 21/s 1916 en Resolution om, at Prisen paa Hjemmemarkedet skulde ansættesi med den engelske Pris, og at altsaa Maximalprisen skulde ophæves. . Medens dette Forlangendenaturligvis en opadgaaende og højere engelsk Pris vilde være til Fordel for de danske Svineproducenter, maatte det i modsat Fald kunne være alvorligt nok under de høje Foderstofpriser. Det er da heller ikke sket Fyldest. Bestræbelserne er derimod gaaet ud paa at billiggøre Foderstofferneved paa Majs (jfr. ovenfor), ligesom andre Foranstaltninger i denne Retning som foran nævnt er under Overvejelse. Det skal tilføjes, at paa det Delegeretmøde,hvor vedtog den nævnte Resolution²), vedtoges ogsaa'meget strenge Bestemmelser for Overtrædelseraf

Som det fremgaar af Tabel X har Kreatur priserne i denne Periode været i overordentlig stærk Stigning paa Grund af Udførselen til det højtliggende tyske Marked. Den sædvanlige Oversigt over Tilførslerne af voksent Kvæg og af Kalve til Kjøbenhavns Kvægtorv samt til Odense, Aalborg, Kolding og Esbjerg Markeder ser for denne Periode saaledes ud:

Da Udførselen stadig (jfr. S. 85) omfattede et stort
Antal Kælvekøer, der formentlig paa Grund af store NedslagtningeriTyskland
Østerrig dér var stærkt efterspurgte,udstedteJustitsministeriet

---

1) Rigsdagstidende 19¹⁵/ie, Folketinget Sp. 3595.

2) Berl. Tid. "/s 1916.

spurgte,udstedteJustitsministeriet18/s 1916 Forbud mod Udførsel af drægtige Køer og Kvier, hvorhos Udførselen af Køer og Kvier i det hele kun raaatte foregaa over et Antal nærmere betegnede Byer, hvor Veterinærpolitiet kunde føre den fornødne Kontrol. Samme Dag udstedte LandbrugsministerietBkg.om, de i Henhold til Bkg 9/io 1915 meddelte Autorisationer til Udførsel af Kød og Slagteaffald, indskrænkedes forsaavidt angik Slagtningen af Hornkvæg, saaledes at Udførsel af Kød m. v. af drægtige Køer og Kvier skulde være forbudt¹). Begge Bkg. traadte i Kraft S2/a 1916, og deres Virkning paa Udførselen ses meget tydeligt af ovenstaaende Tabel. Tilførslen til Kjøbenhavns Kvægtorv, der i de første 3 Uger af Marts ugentlig havde udgjort ca. 6 000 Stkr. voksent Kvæg og Kalve, faldt i de sidste Uger til 2 100 å 2 400 Stkr. Disse Bestemmelser var utvivlsomt stærkt paakrævede af Hensyn til Bevarelsen af vor Hornkvægbestand; det oplyses saaledes²), at Procenttalletfornedslagtede Køer og Kvier enkelte Uger har været oppe paa over 20 °/o. Paa den anden Side kan det efter Resultaterne af Kreaturtællingen i Februar 1916³) siges, at der endnu ikke var sket nogen Skade, idet AntalletafKalve Kvier under 1 Aar var vokset noget, medens det især var Malkekøerne, der var gaaet ned i Antal. Men forsaavidt der har fundet en fornuftig UdvælgelseSted,vil saadan Udrensning kunne have været ganske gavnlig. Det skal i denne Sammenhæng endvidere meddeles⁴), at der i Marts Maaned organiseredes et særligt Kreaturimport-Kontor i Berlin, hvorigennem Indførselen til Tyskland og østerrig skulde foregaa med Benyttelse af særligt udpegede Eksportører her og i Nabolandene. Som Tabel X viser, var det dog kun delvis og kun rent forbigaaende,atKreaturpriserne trykkede nogle Øre ned pr. kg. De stigende Priser i Forbindelse med de stadigt mindre Mængder, Hjemmemarkedet kunde aftage til saa høj Betaling, maatte efterhaanden skabe en „Kødnød" af ret alvorlig Art⁵). Ligesom tidligere var det nu ogsaa dem,

---

1) Jfr. Instruks af 18/a 1916 tillitiet.

2) Berl. Tid. »/i 1916.

3) Stat. Efterretn., Nr. 5, 1916.

4) Berl. Tid. 27s 1916.

5) En begyndende Eksport af Hestekød blev under de vanskelige Forhold standset, jfr. Landbrugsmin. Bkg. "/s 1916-

der rent erhvervsmæssigt led under Nødstilstanden, nemlig Slagterne, der klagede højest; naturligvis var det ogsaa alvorligt nok for dem; mange har paa Grund af Mangel paa Varer maattet lukke deres Forretninger og for andre er Omsætningen stærkt formindsket¹). I et Andragende til Regeringen af 28_/5 1916 föreslåar de kjøtenhavnske Slagtere,aten Del af Produktionen forbeholdes Hjemmemarkedet, medens Resten frigives til Eksport. Der maatte da samtidigt blive Tale om en vis Regulering af Prisen. Det er utvivlsomt, at Spørgsmaalet efterhaanden føles stærkere og stærkere af Forbrugerne, af hvilke stadigt flere tvinges bort fra Forbruget af Kød. Men herved øges Flæskekonsumtionen (under normale Forhold bruges 5—75^—7 % af Flæskeproduktionen herhjemme, i Begyndelsen af Juni angives Tallet til 37 °/o²), hvorved jo ogsaa det til Eksport disponible Kvantum forringedes, saaledes at den normale Forsyning af det engelske Marked vanskeliggøres. Den hele indviklede Sag var til Forhandling paa nogle større Møder i Indenrigsministeriet, hvoraf det sidste afholdtes 17/e. En Ordning af Spørgsmaalet kan ventes. — Det skal paa dette Sted endnu meddeles, at for at lette Landmændene i Bedømmelse af Noteringerne, har Kjøbenhavns Kvægtorvs Noteringsudvalg efterkommet en Anmodning fra De samv. sjællandske Landboforeninger ved fra Ve 1916 at offentliggørePriserogsaa levende Vægt paa 1. og 2. KL Eksportkvæg.

Endvidere ska-l omtales Reguleringen af forskellige andre Varer. For yderligere at værne Beholdningerne af Sukker forbødes det ved Indm. Bkg. 19/a 1916 under nogen som helst Form at anvende Sukker til Fodring, og ved Justitsmin. Bkg. 10/e 1916 forbødes det, for at forhindreOmgaaelseaf at udføre Sukkervarer m. v. (jfr. S. 305). Endvidere førtes gennem Foraaret en Række Forhandlinger, hvis Formaal var at skaffe Roedyrkerne en saadan Betaling for Roerne, at det ikke bedre kunde betale sig for dem at dyrke andre Afgrøder,hvorvedjo og siden Sukkerproduktionenvildeblive Disse Forhandlinger førte

---

1) Berl. Tid. V* 1916.

2) Berl. Tid. 9/a 1916.-

til, at De danske Sukkerfabrikker 18A 1916 forhøjede Engros- Prisen med 5 øre pr. kg til 15/8 1916, hvorefter Forhøjelsenreducerestil øre (denne Ordning for at modvirke Spekulation i de forhaandenværende Lagre). Denne Forhøjelseskuldekomme tilgode, idet deres Høst 1916 skulde betales med en Prisforhøjelse, beregnet efter 6 øre pr. kg Sukker, saaledes at Dyrkerne til Efteraaretskalhave Øre pr. Centner Roer under Forudsætningaf,at det nu med De danske SukkerfabrikkerkontraheredeAreal ¹). Foruden de løbende Kontrakter tilbødes iaar Kontrakter om 1-Aars Roedyrkning til fast Pris 107 Øre pr. Centner uden Del i Tantiemen. Samtidig ophævedes Forbudet mod visse langvarige Kontrakter(S.97) angaar Leverance af Sukkerroer til Fremstilling af Sukker. — Den 22/s 1916 udstedtes Forbud mod Udførsel af Hvidkaal i Tiden indtil Ve 1916, 23A suppleret med et Forbud mod Tørring og Konservering for at hele den forhaandenværende Mængde skulde komme frem. Priserne er dog stadigt stigende (Tabel XI). — Den 17/ s 1916 forbødes endvidere Udførselen af Fjerkræ i levende og slagtet Tilstand. — Den 8A 1916 indskrænkedesUdførselenaf til at maatte finde Sted gennem de af Landbrugsministeriet godkendte Eksportvirksomheder²), saaledes at Hjemmeforbrugets Tarv behørigt iagttages, og til Supplering heraf forbødes 10/e 1916 Udførselen af tørredeogflydende og Æggehvider. — Disse Udførselsforbud har angaaet Varer, der fremstilles herhjemme, medens et Par af Periodens andre Forbud gælder Fornødenheder,hvisTilførsel og Förbliven her i Landet det gjaldt at sikre. Dette gælder saaledes Kaffe. Da Tilførslerne heraf — bl. a. paa Grund af forskellige Klausul- Brud (jfr. Afsnittet om Handel og Samfærdsel) — mødte

---

1) Ved senere Forhandlinger gik Fabrikkerne dog ind paa ogsaa at betale 107 Øre for et formindsket Areal, hvis Formindskelsen skyldtes Umuligheden af at faa den fornødne Arbejdskraft (Pol. h!i og 9/49_/4 1916). — For at Fabrikken „Vestsjælland" kunde byde. sine Dyrkere, samme Fordele som de danske Sukkerfabrikker og vedligeholde Omfanget af sin Produktion, ydedes der den et Statslaan højst 234 000 Kr. (Pol. 2*/s 1916).

2) Der oprettedes ligesom for Smør og Ost et særligt Eksportkontor for Æg.

betydelige Vanskeligheder i England, udstedtes 25/s 1916 Udførselsforbud mod Kaffe, 9/b suppleret med UdførselsforbudmodCikorie Cikoriemel og fabrikeret Cikorie.Derhar stadig været store Vanskeligheder, idet England har standset de for os bestemte Ladninger. Endvidere udstedtes 17/s 1916 Forbud mod Udførsel af Chokolade og Kakao og af Peber (jfr. i det hele Listen over UdførselsforbudS.304). En anden Vare, der i denne Periode har voldet ikke ringe Vanskelighed, er Soda. Da nemlig ligeledes Tilførslen af denne Vare var meget sparsom,skruedesDetailpriserne til omkring 50 Øre pr. kg, skønt Engros-Prisen stadigt havde været nede paa 12^—13- Kr. pr. 100 kg. Ved Indm. Bkg. 15/s 1916 fastsattes derefterMaximalprispaa til 15 Kr. pr. 100 kg fra Fabrik til Grossist, 17 Kr. for Salg til Detaillist og 20 Øre pr. kg i Detailhandelen.

Den sædvanlige Tabel over Priserne paa Huder og
Skind meddeles nedenstaaende:

Der har saaledes i denne Periode været en ikke ringe Stigning paa Læderindustriens Raavarer, og Skotøjet er da ogsaa i Henhold til den trufne Overenskomst (S. 90) blevet forhøjet fra 15. Maj med 10 å 15 Vo.¹).

I denne Periode er endnu en Livsfornødenhed bleven
Genstand for Regulering, nemlig Beboelseslejligheder.
Den 22A 1916 udsendte Kjøbenhavns Grundejerforening

---

1) Bert. Tid. Zlh 1916.

Meddelelse om, „at en Prisforhøjelse ogsaa for Huslejens Vedkommende er absolut nødvendig", hvilken Meddelelse gav Kjøbenhavns Prisreguleringskommission Anledning til at anmode Indenrigsministeriet om at træffe Foranstaltninger til Forebyggelse af den planlagte almindelige Lejeforhøjelse¹), hvilken Anmodning Indenrigsministeren efterkom ved n_U at fremlægge det Forslag, der blev til Lov om Fastsættelse af Husleje af 9/n 1916. Iflg. denne Lov kan Kommunalbestyrelsernenedsætte til at varetage, at Huslejen ikke forhøjes urimeligt. For disse Nævn kan Lejere af større Beboelseslejligheder (i Hovedstaden til en Lejeværdi af over 400 Kr., i Købstæder med over 20 000 Indb. over 300 og i mindre Byer og paa Landet til Lejeværdi af over 200 Kr.) indanke Spørgsmaal om Forhøjelse af Huslejen, medens de Husejere, der ønsker at forhøje Lejen af mindre Lejligheder, maa give Nævnet Meddelelse derom. Nævnet afgør i alle Tilfælde om og i hvilket Omfang Forhøjelsen kan finde Sted. Naar Husejerne mente at kunne skride til en Forhøjelse af Huslejen — Spørgsmaalet var særligt brændende i Hovedstaden — laa det i første Række i, at der her hersker Boligmangel. Materialernes Kostbarhed og de vanskelige Belaaningsforhold, der har hersket gennem flere Aar²), har ganske standset Byggeriet, som Bankerne tidligere havde bundet for mange Penge i, som de nu var interesserede i at faa frugtbargjort. Ved April Flyttedag 1916 var af Kjøbenhavns 141 000 Lejligheder kun de 400 ledige og paa Frederiksberg var der 14 ledige Lejligheder af ca. 27 000. Det maatte derfor være nødvendigt, næst efter at skærme særligt den mindre bemidlede Befolkning mod at blive udnyttede paa Grund af denne Nødstilstand, ogsaa positivt at søge Boligmangelen fjernet. Dette vil ske dels ved billigt Salg af Kommunens Byggegrunde, dels ved Skattelempelser for kommunale Ejendomsskatter og ved Statshjælp (jfr. Forslag til Lov i denne Henseende af 17/e 1916. Forslaget er endnu ikke vedtaget).

---

1) Rigsdagstidende 19¹⁵/ie, Tillæg A, Sp, 47H.

2) Det maa dog tilføjes, at de lave Öbligationskurser, der har gjort Kreditforeningslaanene saa dyre, i de sidste Maaneder næsten helt har rettet sig op til det normale Niveau.

Med Hensyn til de almindelige Prisregulerings-¹) og Dyrtidsforanstaltninger skal det, næst en Henvisning S. 266 angaaende Benyttelse af Loven af 22/is 1915, anføres, at efter at Husmandsrepræsentanterne var udtraadt af Landbrugsraadet, tilsendte Indenrigsministeriet 25A 1916 Raadet Meddelelse om, at man ansaa dets Hverv som bortfaldet, medens Ministeriet stadig ønskede at forhandle Landbrugets Organisationer angaaende de Spørgsmaal, der i denne Sammenhæng kan komme i Betragtning. endelig Form for Landbrugets Repræsentation saadanne Forhandlinger synes, trods en Række Overvejelser, endnu ikke at være fastslaaet. De personlige og udenrigspolitiske Omstændigheder, der gjorde sig gældende Raadets Ophævelse, skal iøvrigt ikke gøres til nærmere Omtale indenfor denne Oversigts Rammer. — Efter at Grosserer C. Hage var udnævnt til fung. Finansminister, Overformynder M. P. Friis 2% 1916 som Prisreguleringskommissionens Formand. Den 19_/6 1916 udstedte Indenrigsministeriet Forbud mod Oplagring her i Landet af Varer, for hvilke der var udstedt Udførselsforbud m. v., for udenlandsk Regning eller iøvrigt under saadanne Forhold, at Varerne unddrages det indenlandske Forbrug. Et tilsvarende Forbud for danske Kornvarer og Foderstoffer har været i Kraft siden 16/? 1915.

Endelig skal der for Detailprisernes Vedkommende henvises til Tabel XI. For de Varer, hvor ikke Aarstidens Indflydelse gør sig gældende i modsat Retning eller hvor Mafcimalprisen hindrer det, er der i de fleste Tilfælde en stadig og jævn Prisstigning at konstatere. En enkelt Vare, nemlig 01, skal paa Grund af sin særlige Stilling som statskontrolleret omtales lidt nærmere. Den Ve 1912 afgav Carlsbergbryggerierne og De forenede Bryggerier en Erklæringtil om, at de under Forudsætning af, at ølskatten ikke blev mere end 97s Kr. pr. hl, ikke vilde forhøje det skattepligtige øl før Vio 1917 med mere, end der svarede til 1 øre pr. Halvflaske. Under de nuværendeForhold Bryggerierne, navnlig de smaa, betydelige Vanskeligheder ved Raamaterialernes Stigning

---

1) Jfr. Samling af Bkg. i Henh. til Lov 7/s 1914 om Prisregulering, udg. af Indenrigsministeriet, Maj 1916.

m. v., og man androg derfor Regeringen om en Prisforhøjelse,der
nærmere Forhandlinger (bl. a. med Finansudvalgeneaf
til Udbyttet af ølskatten) sattes
til 2 Øre pr. Halvflaske skattepligtigt og 1 øre pr. Helflaskeskattefrit
For at opnaa den ønskede Forhøjelse
paa det skattepligtige 01, gik Bryggerierne ind paa at
holde Forhøjelsen paa det skattefri saa lavt som sket, idet
Prisreguleringskommissionen ikke gerne saa Prisen stige
paa denne Fornødenhed, om hvis Pris Bryggerierne iøvrigt
ikke havde nogen Forpligtelse1). Et Moment, der fremhævedesfra
Side i den hele Forhandling,
var Forbudet mod Anvendelse af dansk Byg til skattepligtigt01
de Merudgifter, dette Forbud havde medført
(jfr. ovenfor S. 289). Prisstigningen traadte i Kraft
1916. Det skal sluttelig nævnes, at der har fundet OvervejelserSted
en mulig Udførsel af 01 til Tyskland,
mod at vi til Gengæld skulde have Kul. — Det kan iøvrigt
anføres, at en Række Fornødenheder, der ikke opføres i
Tabellen, har været Genstand ior Prisforhøjelse, saaledes
som allerede omtalt Gas; endvidere er Vaskeripriserne stærkt
forhøjede, Møbelpriserne (nu 35 % mere end før Krigens
Udbrud), Vin og Brændevin, Vand til Næringsbrug, Skorstensfejning,Tandlæger,
osv. osv.

Landbruget.

En Række af de Spørgsmaal, der angaar Landbruget og dets Produkter, er allerede omtalt i Afsnittet: Prisreguleringog hvortil der derfor henvises. Her skal endnu omtales følgende Forhold: Den *®/i 1916 udsendte De samvirkende Landboforeninger i Sjællands Stift en Misbilligelseaf Eftersalg, Foreningernes Hestesalgsudvalg havde foretaget, hvorefter Udvalget opløstes og Exporten i det hele gaves fri, saaledes at alle og enhver kunde sælge til den tyske Opkøberkommission. Det er meddelt²), at

---

1) Jfr. en detailleret Redegørelse for Raaprodukternes Prisstigning m. v. i Berl. Tid. 29A 1916.

2) Pol. "7« 1916.

der indtil Udgangen af April var opkøbt Halvdelen af de 10 000 Valakker, for hvilke der var givet Udførselstilladelse. Positionskrigen har aabenbart stærkt formindsket CentralmagternesBehov Heste.

Angaaende Forsyningen med Kunstgødning sluttedes der en Overenskomst mellem Det danske Gødningskompagni Prisreguleringskommissionen, hvorefter Kompagniet leverer Chilesalpeter til 32^SA Kr. pr. 100 kg og Superfosfat til en fast Produktionsavance¹). Dansk Andels-Gødningsforretning dog stadig fortsat sin Agitation, hvorfor Kunstgødningsforhandlere paa øerne *°/& 1916 dannede en Forening for „under de nuværende vanskelige Forhold ved fælles Optræden fremdeles at gøre Købmændene leveringsog

Da der var udbrudt Mund- og Klovsyge i videre Kredse i Jylland forbød Landbrugsministeriet ved Bkg. 4A 1916 Overførsel af klovbærende Dyr fra Jylland til Øerne, dog med visse Lempelser for Tilførslen til Kjøbenhavn, hvilket Forbud ophævedes 12/s 1916, medens Forbudet af 7/a 1915 mod Overførsel fra Øerne til Jylland samt lo mindre Forbud ophævedes ved Bkg. 27A 1916. Det skal i denne Sammenhæng endvidere nævnes, at iflg. Landbrugsmin. Bkg. S7A 1916 maa Dyrskuer for klovbærende i 1916 kun afholdes med Tilladelse fraVeterinærfysikus.

Spørgsmaalet om den fornødne Arbejdskraft til Landbruget har krævet en Række Overvejelser og Foranstaltninger,der har gaaet ud paa at skaffe saa mange fremmede Roearbejdere hertil som efter Omstændighederne muligt, dels paa at erstatte de manglende fremmede og de til Sikringsstyrken indkaldte danske Arbejdere paa forskellig Mäade. Landsudvalget for Anskaffelse af fremmed Arbejdskraft har udfoldet store Anstrengelser for i de østerrigske Interneringslejre at hverve saa mange polske Arbejdere som muligt, men efter de Meddelelser, HofjægermesterTesdorpf Tid til anden udsender, synes Hvervningen i hvert Fald at gaa langsomt, og det synes tvivlsomt, at det fornødne Antal fremmede Arbejdere rettidigtkan hertil. Under disse Forhold udsendte Arbejdanvisningsdirektørenallerede

---

1) Berl. Tid. *6U 1916.

bejdanvisningsdirektørenalleredei Februar Maaned Opfordringtil om at yde deres Medvirkningtil, der træffes Aftale mellem Roedyrkere og Arbejdere angaaende Roearbejde i Sommeren 1916. Udvalgetangaaende af dansk Arbejdskraft til Landbruget, som V* 1915 nedsattes af Indenrigsministeren, har ogsaa genoptaget sin Virksomhed¹), og Arbejdsanvisningsdirektøren,der Udvalgets Formand, har paany paalagtKontorerne, ved særlig Medhjælp, at søge at formaa danske Arbejdere i større Omfang end hidtil til at paatage sig Pasning af Roer. Endvidere vil man søge at anbringe unge, arbejdsledige Personer hos Roedyrkerne, henstille til Krigsministeriet at give Tilladelse til, at SikringsstyrkensMandskab saa stor Udstrækning som muligt tager Del i Roearbejdet²) samt søge udvirket, at Skolebørnenefaar til at gaa paa Roepasning. Dette sidste Punkt imødekom Undervisningsministeriet ved Cirk. V« 1916 til Skoledirektionerne udenfor Kjøbenhavn, idet Cirkulæret i Forbindelse med Cirk. V« 1916 om Adgang til en nærmere begrænset Fritagelse for Skolegang for Børn i ældste Klasse af Hensyn til Roearbejdet tillader, at der eventuelt gives hele Klassen fri i det paagældendé Tidsrum.Om med Rodfrugtmarkerne i det hele taget udsendte Landbrugsudvalget 8A 1916 en længere Vejledning.

Endelig skal det nævnes, at for at opnaa en lignende sikrere Form for Tilførsel af Foderstoffer m. v., som Industrien har for sine Tilførsler, afrejste Landstingsmand Sonne og Forstander Madsen-Mygdal i Begyndelsen af Maj til England for at forhandle om en Ordning med den engelske — Ligesom i Fjor har Det statistiske Departement Udsendelse af „Høstudsigter". De Oplysninger, er udsendte⁸) pr. 15A 1916 lover godt for Sædafgrøderne, mindre godt for Roerne paa Grund af Forsommerens Kulde og Regn.

---

1) Berl. Tid. 19/s 1916. En Redegørelse for Udvalgets Virksomhed indtil Marts 1916 findes i Rigsdagstidende 19¹⁵/ie, Tillæg B, Sp. 2318.

2) Jfr. Ugeskrift for Landmænd 1916, S. 303.

3) Statistiske Efterretninger, Nr. 9.

Haandværk og Industri samt Arbejdsmarkedet.

Som det fremgaar af Tabel XII var Arbejdsløsheden ved Udgangen af Marts gaaet ned til 8.8 mod 12.8 i 1915. I Marts 1914 var Procenten ogsaa 8.8, men Fordelingen mellem Fagene viser dog en karakteristisk Forskydning, jfr. følgende Oversigt:

Det vil ses, at Byggeindustrien m. v. — paa Grund af Materialernes høje Pris — stadig virker under vanskelige Forhold, medens Industrien viser en langt stærkere Beskæftigelsesgrad end for to Aar siden. Naturligvis maa Indkaldelserne Sikringsstyrken medvirke til at sætte Arbejdsløsheden blandt de ikke-indkaldte Arbejdere, men Tallene giver dog sikkert Udtryk for den gode Tilstand, hvorunder

Industrien for Tiden arbejder. Naturligvis er Vanskelighederne store — først hele Kulspørgsmaalet — men desuden de stadige Vanskeligheder med Raastoftilførsele ¹), der som sædvanlig skal blive nærmere omtalt i næste Afsnit.

---

1) Offentligheden fik en klar Fornemmelse af disse Vanskeligheder ved Sodafabrikationen, hvor hele Virksomheden övergångsvis har maattet indstilles af Mangel paa Raastof.

løvrigt har Arbejdsmarkedet været præget af de fortsatte om de 600 udløbende Overenskomster. Tre Lock-outvarsler, som dog alle tilbagekaldtes før de var iværksatte, og en Mængde Strike-Varsler, hvoraf kun enkelte kom til Udførelse (den alvorligste var den 8 Ugers Murarbejdsmandsstrike Hovedstaden, hvorved al Byggevirksomhed er disse Forhandlingers krigerske Udslag. var utvivlsomt den bedste Vilje paa begge Sider til at naa til Forstaaelse under de forhaandenværende Forhold: Situationen udadtil, dels Industriens og dermed Arbejdernes gode Beskæftigelse, Dyrtiden m.v.: en Fredsvilje, der paa det bedste støttedes af Forligsmandens utrættelige Virksomhed. samvirkende Fagforbunds Formand¹) har opgjort opnaaede Merindtægt for de 80 000 Arbejdere, hvis Overenskomster var til Fornyelse, til 12 Mill. Kr., hvilket vel svarer til en Forhøjelse paa 10 å 15 °/o, hvori der i en Række Tilfælde er inkluderet Dyrtidshjælp. En Gennemgang af de enkelte Overenskomster viser dog naturligvis Forskelligheder. Men de er ens paa eet Punkt: nemlig Overenskomstperiodens Længde, der er 2 Aar. I Foraaret 1918 kommer altsaa samtlige Overenskomster Udløb og deres Fornyelse til Forhandling²).

Handel (herunder Udførselsforbud) og Samfærdsel.

I den her behandlede Periode er der udstedt følgende
nye Udførselsforbud:

Kunsthonning og Marmelade ss/s 1916.

Alle ikke tidligere forbudte Fedtstoffer med Undtagelse af kosmetiske Sildeolie og Tran, forsaavidt disse sidste Varer ikke i den foreliggende Tilstand falder ind under et af de allerede gældende *»/» 1916.

Udrørt Sennep **/s 1916.

Endvidere forbydes det i Tiden indtil den 1. Juni d. A. at udføre
Hvidkaal i enhver Form 2S/s 1916.

---

1) .Arbejderen" 1916, S. 340; S. 343 tales der mere løseligt om en Merindtægt paa 150 til 200 Kr. ,pr. Arbejder.

2) Angaaende Enkeltheder i indeværende Foraars Forhandlinger henvises til „Arbejdsgiveren" og „Arbejderen".

Kaffe ar7s 1916 (Kaffesurrogater, hvori findes iblandet Produkter af
udførselsforbudte Varer, og Melklister omfattes af de gældende Forbud
1916). Cikorie m. v. 9/s 1916, se nedenfor.

Fjerkræ i levende og slagtet Tilstand "/» 1916.
Rensdyrkød "/s 1916.

Chokolade og Kakao i enhver Form "/* 1916.
Peber "/» 1916.

Jernvitriol "/s 1916.
Bomuldsklude "/s 1916.

Drægtige Køer og Kvier (hvoraf Udførselen kun maa foregaa efter
Veterinærundersøgelse og over en Række nærmere betegnede Byer)
18/s 1916.

Bonevoks, Læder-Pudse creme, Læder-Fedtsværte, Pudsepomade og Pudsecreme til Metaller samt cie til Fremstillingen af disse Varer nødvendige Raastoffer, nemlig foruden de allerede tidligere forbudte Stoffer Parafin, Ceresin (Jordvoks) og Terpentin tillige Carnaubavoks og Japanvoks */* 1916.

Kalvemaver *U 1916.

Udførsel af Æg kan fremtidig kun ske gennem de af Landbrugsministeriet
Exportvirksomheder 8/* 1916 (Æggeprseparater
"As 1916, se nedenfor).

Gammelt Støbejern 6/s 1916.
Platin og Platintraad e/se/s 1916.

Cikorierødder, Cikoriemel og fabrikeret Cikorie 9/s 1916.
Sækkeaffald 18/s 1916.

Bambus, Spanskrør og Rørstokke 18/s 1916.

Det for Zink gældende Udførselsforbud omfatter alt Zink, gammelt og
nyt, herunder Zinkaske 2S/s 1916.

Karamel, Sukkerkulør, Marzipan, Konfekt og andre Sukkervarer
samt Frugtsafter og Frugtgeléer med Tilsætning af Sukker 10/e
1916.

Æggeblommer og Æggehvider saavel.i tørret som i flydende
Tilstand "/« 1916.

Sluttet a2/« 1916.

I Forbindelse med Udførselsforbudene skal nævnes Indenrm. Bkg. af 19A 1916 angaaende Oplægning af Varer, der ikke maa udføres. Saadanne Varer maa ikke indkøbes eller oplagres her i Landet for udenlandsk Regning iøvrigt under saadanne Forhold, at Varerne unddrages indenlandske Forbrug.

Med Hensyn til Overenskomsterne om vore Tilførslerskaldetanføres, der disse tiltrods stadig har været overordentlige Vanskeligheder for at faa, hvad vi paa forskellige Omraader har haft Brug for. Dette har naturligvis ikke blot ligget deri, at de paagældende krigsførendeLandesProduktionaf Række Varer er ved at

standse, saaledes at de ikke med deres bedste Vilje er i Stand til at levere os, hvad vi behøver, men en Del af Aarsagen ligger vel ogsaa i, at Tilførslen af den før Krigen „normale" Mængde, som det tillades os at faa, i mange Tilfælde ikke mere er tilstrækkelig paa Grund af Forskydningerivoregen større Forbrug m. v. De Redegørelser, Formændene for Grosserer-Societetets Komité og for Industriraadet fremsatte ved de respektive OrganisationersGeneralforsamlingeriMart ¹), fremhævede da ogsaa de stadigt voksende Vanskeligheder. Krigens Langvarighed bidrager naturligvis ogsaa til især for Ententens Vedkommendeatsøgeat flere og flere Tilførseler til CentralmagterneselvafVarer, er uden Betydning for disse²) —, men desuden bragte disse Redegørelser en interessantOversigtoverde Synspunkter, der var ledende ved Overenskomsternes Afslutning. Det skal korteligrefereres,atmedens i September 1915 var afsluttetalmindeligeOverenskomstermed og Østerrig paa den ene Side og de to nævnte Erhvervskorporationerpaadenanden, der paa dette Tidspunkt ikke nogen tilsvarende Ordning med England. EfterhaandensomHandelskrigentilspidsede havde man fra begge de krigsførende Magtgruppers Side ved Klausulpaalæg paa de enkelte Varepartier søgt at hindre, at de naaede frem til den fjendtlige Gruppe. Dette medførte imidlertid for de danske Importører et lidet tiltalende Afhængighedsforholdafdenpaagældende Magt, der ved allehaandeKontrolbestemmelsersøgteat over, at Forpligtelsenoverholdtes,udenat dog i mange Tilfælde var i Stand til effektivt at sørge herfor. Alene af den Grund maatte selvfølgelig en almindelig Overenskomst, hvor de to store Erhvervsorganisationer paatog sig Forpligtelsen

---

1) Berl. Tid. Sl/s og 7« 1916. Nationaltidende V* 1916.

2) Den 81/4 1916 ophævede England §19 i London-Deklarationen, idet det erklærede, at hverken Skib eller Ladning skulde være undtaget fra Beslaglæggelse for Blokadebrud alene af den Grund, at det f. T. var paa Vej til en ikke blokeret Havn. Denne Bestemmelse, iflg. London-Deklarationen alene var anvendelig paa übetinget Kontrebande, udvidedes nu ogsaa til den betingede Kontrebande — et som det har vist sig højst usikkert Begreb. Berl. Tid. S7» og '/« 1916.

og dennes Haandhævelse, være i begge Parters Favør. Men hertil kommer en Omstændighed af største Betydning for hele vort Erhvervsliv, den nemlig, at en Forpligtelse til ikke under nogen Form at videreudføre en Vare maaske ikke kunde genere den enkelte Importør, men naar denne videresolgte den klausulbehæftede Vare til Forarbejdelse eller Hjælpeprodukt i en Industri, kunde hele dennes Exportvirksomhedstandses,hvisForpligtelsen overholdes,ogimange var det umuligt at overholde den. En vis Demoralisation maatte følge heraf, men især maatte det jo blive afgørende, at væsentlige Dele af vor Industri og Handel kunde blive lammede herved. Naar derimod Erhvervsorganisationerne paatog sig Garantien, vilde der dels kunde tages Hensyn til Forpligtelsernes Betydning for større Omraader, dels vilde man med den større Autoritet,Organisationhavde,snarere modsætte sig altfor snærende Forpligtelser. Der var utvivlsomt saaledes Fordeleatopnaafor Parter, og den 19/n 1915 sluttedes der da, som meddelt S. 97, en Overenskomst med Englan ¹) ud fra disse Principer, der ogsaa havde været de bærende i Overenskomsten med Centralmagterne. Som alt nævnt har disse Overenskomster ikke formaaet at forhindre Vanskelighederne, men de har jo gjort den utvivlsomt store Nytte at skabe en vis Retstilstand paa et Omraade, der var ved at blive Kaos. At de ifølge de Principer, der laa til Grund for dem, hist og her kunde fremkalde Misfornøjelse hos de enkelte, der mente paa egen Haand at kunne naa videre end gennem de to Organisationer, er kun naturligt, men uden Interesse for Bedømmelsen af Overenskomsternes Nytte for Landet som Helhed²). Det skal endelig nævnes,

---

1) Som nævnt S. 99 beslaglagde England Pakkeposten paa de danske Amerikabaade. I Slutningen af Marts begyndte England ogsaa at beslaglægge Brevposten paa de østgaaende og kort Tid efter ogsaa paa de vestgaaende Skibe. Den XBU 1916 meddeltes det, at samme Behandling blev de danske Skibe til og fra Island til Del under Visitationen i engelsk Havn.

2) I denne Sammenhæng kan ogsaa nævnes de aabenbart ret besværlige der førte til, at „Fællesrepræsentationen for dansk Haandværk og Industri" gik ind paa for sine Medlemmer at garantere over for Industriraadet, der da udstedte de krævede Garantibeviser, Fællesrepræsentationen tidligere havde kunnet garantere direkte over for de fremmede Magter, Berl. Tid. 8/s, 19/s og 27b 1916.

at en tilsvarende Overenskomst 17/s 1916 afsluttedes med
Frankrig.

Hvad særlig angaar Overenskomsten med England skal det nævnes, at de to Kontorer, Grosserer-Societetet og Industriraadet i London, i Februar 1916 samledes i et Fælleskontor under Ledelse af Kontorchef Rottbøll fra Udenrigsministeriet. dette Kontor forhandles samtlige erhvervspolitiske Spørgsmaal i Danmarks Forhold til England, Kontoret har tilkaldt særlige Sagkyndige (f. Eks. i Manufakturbranchen) til Bistand ved Forhandlingerne med de engelske Myndigheder. Et Omraade af megen Betydning den engelske Overenskomst har Spørgsmaalet om Transiten været, idet man navnlig fra svensk Side har ment, at Danmark med sin Oveienskomst med England, som Sverige intet tilsvarende har til, „^tilranede" sig Handelen Sverige. Herimod er det fra dansk Side hævdet, at det kun drejede sig om Bevarelsen af den gennem Aartier bestaaende Genudførselsforretning, navnlig paa Sydsverige. synes man dog at have overvundet Vanskelighederne¹), idet Grosserer-Societetets Komité fra t6/å 1916 traf et foreløbigt Arrangement med den svenske Handelskommission om Forpligtelseserklæringer for Varer, der indførtes her til Landet i Henhold til Overenskomsten af 19/ n 1915 og videresolgtes til Sverige.

Til Haandhævelse af den engelske Overenskomst er der, som omtalt S. 98, nedsat et Voldgiftsnævn ved Grosserer-Societetet. Nævn har paakendt nogle Klausulbrudssager navnlig angaaende Udførsel af Kaffe, før denne Udførsel forbødes her fra Landet — og ikendt Bøder, der efter Omstændighederne maatte blive meget høje. Til yderligere Støtte for Haandhævelsen af Overenskomsten Loven af 5A 1916, hvorefter Overtrædelse de overfor Grosserer-Societetet og Industriraadet afgivne Erklæringer straffes med Fængsel eller underformildende med Bøder.

---

1) Der arbejdes for Tiden (Juni 1916) paa Oprettelse af et skandinavisk Initiativet hertil er udgaaet fra Norge og har mødt megen Velvilje baade i Sverige og i Danmark.

Til Belysning af Skibsfartens Tab fra Forsikringsinstituternes
til uh 1916 hidsættes følgende Tal:

Indtil Midten af April¹) er den danske Handelsmarines Tab opgjort til 43 Skibe med tilsammen 36 000 Nettotons og en Assuranceværdi af llVs Mill. Kr., hvoraf godt 8 Mill. falder paa 2b i Krigsforsikringen indtegnede Skibe, medens de øvrige 3Va Mill. Kr. fordeles paa andre Søassuranceselskaber.Men gennem Forlisene har Skibsfarten naturligvis stadigt haft Besværligheder (jfr. ovenfor S. 279 om Kulspørgsmaalet) gennem Visitationer, Opbringelser, Indskrænkelser i Dispositionsretten m. v. Paa den anden Side er Fragterne oppe paa en Højde som ingensinde før (jfr. Tabel XIV), og Dampskibsselskabemes Aktier handles til uhyre Priser. Det er endvidere et interessant Tidernes Tegn, at der har kunnet dannes et Sejlskibs-A/S, „Hippalos",med Kapital af 3 Mill. Kr. Af stor Interesse i denne Sammenhæng er endvidere Loven af 12/5 1916 (jfr. S. 100) om Bidrag af Skibsfarten til Landets nødvendigsteTilførsler. denne Lov skal der af Skibsfarten i Aaret 1916 ydes Bidrag til Landets nødvendigste Tilførsler, dels i Tonnage, dels i et Staten tilfaldende Pengebeløb, der sættes til godt 11 Mill. Kr. for hele Aaret. Ved Fordelingenaf Beløb paa Rederne samt ved Ordningen af Tilvejebringelse af Tonnage bistaaes Regeringen af et Nævn af Redere, hvis Formand udnævnes af Kongen og 7 andre Medlemmer af Indenrigsministeren efter Indstilling af Dansk Dampskibsrederiforening. Formand er Direktør C. M. Cold²). I denne Form er Loven fremkommet ved en Overenskomst mellem Lovgivningsmagten og Rederne, og den vigtigste Del af Spørgsmaalet: Ordningen af Tilførsierneskal

---

1) Pol. SSU 1916.

2) Jfr. om Nævnets Sammensætning Statstidende for *V« 1916.

førsierneskalførst udformes ved Nævnets Bistand. Overenskomsten,som ikke lykkedes at tilvejebringe¹) ved Forhandlingerne i Vinter, hvorfor det foran S. 100 omtalte Forslag blev forelagt, kom nu i Stand ved Etatsraad H. N. Andersens Hjælp²). — Ved Lov ISA 1916 forlængedes Lov Vs 1915 (53. Bd. S. 391) om Registrerings-Certifikattil Ao 1916. — Den, særligt under Krigen, stadigt stigende Benyttelse af Kjøbenhavns Frihavn medførte Nødvendigheden af Tilvejebringelsen af et nyt Manufakturpakhus,til Formaal m. v. der ved Lov 17A 1916 tilstodes Selskabet Bemyndigelse til at optage et Laan paa 1 Mill. Kr. (jfr- ogsaa 53. Bd., S. 391 og Tillæg til Koncessionaf /s 1916³).

Det skal endvidere nævnes, at Statsbanerne stadigt har arbejdet under overordentlige Vanskeligheder, navnlig paa Grund af den store Stigning i Godstrafiken, en Stigning fra 1913 til 1915 andrager ikke mindre end 273 %*). Det er en Selvfølge, at Banerne kun med stort Besvær har formaaet at overkomme en saadan Trafikforøgelse, hvilken der ikke har kunnet svare en forholdsmæssig i Materiellet. Herfra stammer de talrige Forsinkelser m. v.

Andre Spørgsmaal.

Det er ovenfor omtalt, at der paa forskellig Maade er tilstaaet de til Sikringsstyrken indkaldte værnepligtige visse Lettelser, for at de i saa høj Grad som muligt kunde bistaa ved nødvendige Arbejder (S. 284 og 301). Der er endvidere tilstaaet Fiskere særlig Orlov⁵). Ved Lov 15/s 1916 §3 tilstodes der værnepligtige, der i Tiden etter Vö 1915 havde været indkaldt i to Perioder, 90 øre pr. Dag af den sidste af de to Perioder. Ændringer i VærnepligtsalderensIndtræden,

---

1) Jfr. S. 100 og Rigsdagstidende 1918/w, Tillæg A. Sp. 3649 ff.

2) Indenrigsministeren i Folketinget 19^is/i6, Sp. 4784.

3) Lovtidende A, 1916, S. 706.

4) Jir. Statsbanernes Redegørelse f6r Trafikvanskelighedeme i Rigsdagstidende ¹⁵/i«, Tillæg B, Sp. 2763.

5) Politiken u/ju/j 1916. -

pligtsalderensIndtræden,Indkaldelsestid m. v. findes iøvrigt i Indm. Bkg. 18/s 1916 og de to Love om Ændringer i Hærens og Søværnets Ordning af 15A 1916. Det skal endnu i denne Sammenhæng nævnes, at Foreningen „Dannevirke"i med Centralarbejdsanvisningen arbejder paa saa hurtigt som muligt at skaffe de fra Sikringsstyrken hjemsendte værnepligtige i Arbejde igen¹).

I Dagene fra V«^{— n}/s 1916 afholdtes et interskandinavisk i Kjøbenhavn til Drøftelse af de af Krigssituationen skabte Forhold for de nordiske Lande.

Endelig skal det nævnes, at ved Lov 13A 1916, jfr. kgl. Andn. s. D., indførtes „Sommertid", o: Urene stilles indtil «%> 1916 en Time frem i Forhold til den hidtil gældende Tidsregning, dels for at komme i Overensstemmelse Nabolande, der har indført en lignende Foranstaltning, for ligesom de at udnytte Dagslyset bedre.

Den 22. Juni 1916.

---

1) Berl. Tid. Ve 1916.