III. Har Kjøbenhavns Kommune staaet sig ved at overtage

I et længere Indlæg, stilet til Kjøbenhavns KommunesBudgetudvalg,
Sporvejsdirektøren nylig søgt at kaste

---

1) Se i øvrigt nærværende Tidsskrift 1915, S. 144. — Sauerbecks- Pristal angiver Prisniveauet paa Grundlag af Gennemsnitspriserne for 45 Hovedartikler, idet Gennemsnittet for Perioden 1866^—77 er sat lig 100.

Lys over det ret delikate Spørgsmaal, om Overtagelsen af Sporvejene har været økonomisk fordelagtig for Kommunen eller ikke. Rent umiddelbart, siger han, synes Tallene at tale et sørgeligt Sprog. Kommunens Overskud i Aarene efter 1911 sammenholdt med de Afgiftsbeløb, Selskabet skulde have betalt, om det havde faaet Lov at fortsætte og Driftsforholdene havde stillet sig paa samme Maade som under Kommunens Ledelse, giver følgende Billede:

Kommunal Bogføring er imidlertid ikke det samme som privat Aktieselskabs. Modsvarer de anførte Overskudsbeløb forretningsmæssige Netto-Overskuds Begreb? En nærmere Undersøgelse viser, at det gør de ikke. Det kommunale Sporvejsregnskab er nok i sit Ydre bygget over samme Skabelon som Selskabets (Elektriciteten beregnes f. Eks. stadig til samme høje Pris, hvad der betyder Overførelse c. 1 Mill. Kr. af Sporvejenes Overskud til Belysningsvæsenets), paa forskellige — ganske vist ikke altfor væsentlige — Punkter er der dog Afvigelser, som gør en umiddelbar Sammenligning misvisende.

Til Fordel for det endelige Driftsresultat drejer det sig om 1) den forskudsvise Udredning af de det gamle Selskab iflg. Højesteretsdom paahvilende Pensionsbetalinger, 2) diverse Inventar-Anskaffelser, som det kommunale Bogholderilader af Driften i Stedet for at paaføre Kapitalkontoen, 3) paa samme Maade forskellige de nye Anlæg vedrørende Administrationsudgifter, der burde includeresi ved det paagældende Anlæg og endelig 4) Udgifterne ved de netop i disse Aar ret omfattendeFornyelser

fattendeFornyelseraf Sporene, der sukcessive forøger SporanlægetsVærdi vurderedes nemlig ved Overtagelsen „med Fradrag for Slid"), og altsaa ikke er egentlige Driftsudgifter.

Til Ugunst for det endelige Driftsresultat kommer omvendt 1) Refusionen af de for Selskabet udlagte Pensionsbeløb, i et bestemt Aar kunstigt forhøjer Overskudet, de Pensionsbyrder, som hidrører fra Tiden efter Overtagelsen, og som findes paa Kommunens almindelige Pensionskonto, altsaa udenfor Sporvejsregnskabet, 3) de Henlæggelser, som maatte foretages, hvis de forannævnte Fornyelsesarbejder ved Sporene ikke skulde afholdes af Driften og 4) den Forøgelse af Renteudgifterne, som en Amortisationsform svarende til Selskabets vilde betyde.

Korrektionen bliver da denne:

Forskellen er ikke overvældende, og Sporvejsdirektøren gør da heller ikke meget ud af den, men fremdrager i Stedet en anden, hidtil ret upaaagtet Side af Sagen: kunde Selskabet have svaret den kolossale Afgift (se foran), som vilde være blevet Følgen af en Forøgelse i Kørsel og Indtægt, som den Kommunedriften opviser? Var Overtagelsen simpelt hen før eller senere blevet en Nødvendighed Grund af Selskabets Fallit? At Selskabet var kommet i en yderst prekær Stilling viser i hvert Fald følgende meget overskuelige Skema, som Sporvejsdirektøren opstiller:

Regnestykkets Basis er den under Kommunedriften præsterede og de tilsvarende Indtægter paa den ene Side, paa den anden en Driftsudgift, beregnet efter Selskabets Udgift pr. Vognkm i 1910 med visse Tillæg for de Udgiftsforøgelser, som heller ikke Selskabet have undgaaet (nogen Lønforhøjelse, Dyrtidstillæg v.). Selskabets beregnede Overskud bliver derefter i de tre Aar: 1 889 000 Kr., 2 147 000 Kr. og 2 329 000 Kr., hvorfra gaar til Forrentning, Amortisation, Henlæggelser m. v. henholdsvis 1 310 000 Kr., 1 371 000 Kr. og 1 394 000 Kr. Oversigten viser altsaa, at Selskabet under ingen Omstændigheder havde været i Stand til at betale fuld Afgift. Ved intet at give Aktionærerne kunde Selskabet ydet Kommunen en klækkelig Del; men skulde Aktionærerne blot have haft 5 °, o, var der til Kommunen blevet mindre end det under Kommunedriften indtjente Overskud.

Forklaringen til dette mærkelige Resultat ligger i Overenskomstensaltfor Bestemmelser. Den vederlagsfriOvertagelse 1938 nødvendiggjorde tunge Henlæggelser(navnlig Anlæg og Anskaffelser i Periodens sidste Del), og Afgiften var i den givne Form i Virkeligheden en Hindring for rationel Drift. Den beregnedes nemlig alene paa Grundlag af kørte Motorvognskilometre og med stærkt springende Satser (fra 20 til 60 °/o Brutto, naar Gennemsnitsindtægtenpr.

snitsindtægtenpr.Vognkm gik over 50 øre). Udvidet Bi vogn s kørsel, der er økonomisk fordelagtig, betød større Indtægt til Fordeling paa maaske det samme Antal Motorvognskilometre,hvad igen betød større Gennemsnits- Indtægt pr. Vognkm og dermed større Afgift. Selskabet havde altsaa Valget imellem rationel Drift (mange Bivogne) og en Afgift, som det maatte segne under — eller uøkonomiskDrift Motorvognskørsel og færre Bivogne) og en lavere Afgift, der imidlertid blev ligesaa trykkende, fordi Netto-Overskudet formindskedes.

Sporvejsdirektøren har utvivlsomt Ret i sine Betragtninger, man kan indvende, at de intet viser om Sagens Kærne: privat Drifts Rentabilitet overfor Kommunaldrifts De viser kun, at Selskabet paa Grund af en urimelig Overenskomst formentlig var kommet i Vanskeligheder, at Løsningen derfor maatte være blevet Overtagelse Indrømmelser fra Kommunens Side. Under en ændret Overenskomst, der tillod Privatdriften at udfolde sine Fortrin i Retning af større Økonomi, var der sikkert blevet nok til Kommunen — ogsaa i Forhold til det nu opnaaede Overskud ved egen Drift. At Kommunedriftens Resultater — rent bortset fra de ikke-økonomiske Sider af Sagen — i Grunden ikke er til at prale af, skyldes vel nok den evige Skavank ved offentlig Drift: at der kræves for meget af den — baade i Retning af Linier og Kørsel. Det er godt, at under Kommunen baade Kørselsmængde. og Indtægt er steget stærkt; men den første jo ogsaa løbe stærkere i Vejret, end Hensynet til den sidste berettiger og kræver. Der køres saaledes sikkert nok i Øjeblikket unødig flot paa adskillige Linier i de tidlige Morgen- og i Formiddagstimerne. En altfor beklagelig Del af de smukke Driftsindtægter absorberes derfor af Driftsudgifterne.