Indhold.

Statens og Kommunernes Finansforhold (herunder offentlige S. 59 Børsforhold og Pengevæsen S. 65 Prisregulering og Priser S. 74 Landbruget S. 91 Haandværk og Industri samt Arbejdsmarkedet S. 93 Handel (herunder Udførselsforbud) samt Samfærdsel . S. 96 Andre Spørgsmaal S. 102

Statens og Kommunernes Finansforhold (herunder offentlige Understøttelser).

Den 2S i 1916 forelagde Finansminister Brandes Tillægsbevillingslovenfor ¹⁵ _/jö. Som Tillæg til Indtægterneopføres Mill. Kr., væsentligt stammende fra et forøget Overskud af Telegrafvæsenet, medens den store Stigning i Statsbanernes Indtægter (se Tabel I) i alt væsentligtopsluges den stærkt forøgede Udgift til Brændsel. Som Tillæg til Udgifterne opføres 14,9 Mill. Kr., hvoraf 3,9 falder paa Indenrigsministeriet, 3,* paa Krigs- og Marineministeriettilsammen begge Posters Vedkommende iøvrigt i alt væsentligt Genbevillinger) og 3,₀ Mill. Kr. paa Statsgælden. De øvrige 4,8 Mill. er spredt. Kapitalindtægterneudgør Mill. Kr., nemlig 59,4 Mill. Kr. af Statslaanetaf

laanetaf9/₇ 1915 og 16,0 Mill. Kr. af Laanet af 2/n 1914. Men herudover bærer Forslaget - - saa lidt som Tilfældet var med Finansloven - - ikke Vidne om de overordentlige, af Verdenskrigen fremkaldte Forhold.

---

1) 1916 og 1915.

2) For Statsbanerne April—December.

Med Hensyn til Skattelove i den her behandlede Periode skal følgende anføres: Den i 53. Bind, S. 481 og 485 omtalte Lov om en særlig Stempelafgift ved Omsætningaf Værdipapirer („Børsskatten") stadfæstedesunder 12 1915, jfr. Bkg. 2l_/u 1915, idet dog Stemplet forhøjedes til 40 øre for hver 200 Kr. af Papirets Værdi, hvorhos der indsattes en ny § (25), hvorved Stempletaf og Andelsbeviser (L. 13_/s 1911, § 86) forhøjedestil lait antages Skatten at ville give 2 Mill. Kr. — Ifølge Ansættelserne til Indkomst- og Formueskatefter nye Satser af ll)_,';-, 1915 er disse to Skatter tilsammen for 19'Yir, ansat til at give 27 Mill. Kr. mod 21 for 19'7i.-), medens den overordentlige Indkomstskat (L. 10_/5 1915) anslaas til et Provenu af 6 Mill. Kr.'). løvrigt foreligger i Øjeblikket til Forhandling for Rigsdagen det af Indenrigsminister Rode den 17.'i 1916 i Folketinget fremsatteForslag Lov om Bidrag af Skibsfarten til Foranstaltningeri af Dyrtiden, men da dette Forslag „ikke tilsigter hverken en Beskatning af Skibsrummet eller af Skibsfartens Overskud -), men en direkte Beskæring af Fragtsatserne" , skal det blive nærmere omtalt nedenfor under „Handel og Samfærdsel" (S. 100). Derimod skal det her nævnes, at Finansministeren den -8, 1 1916 i Folketingetfremsatte til ændret Affattelse af den overordentligeIndkomstskat 10 .i 1915. Ifølge Forslaget skal Personers Indtægter paa 6 000 Kr. (tidligere 8 000) og derover falde ind under denne Lovs Bestemmelser, forsaavidtsaadanne er større end Gennemsnittet af Treaaret 19^1:! _{/i.-( —}19 *;_if». Forslaget tilsigter saaledes en ren Merindtægtsskat og forlader den af Rigsdagen i den tidligere Lov indsatte „Krigskonjunktur"-Bestemmelse, der gik ud paa, at hvis den skattepligtige overfor Finansministerietkunde at ingen Del af hans Merindtægt skyldtes Krigsforholdene, faldt han ikke ind under Loven. Skattesatsen er stigende med Merindtægt og samlet Indtægt fra 1 °/o for Merindtægter af 2—42^—4 000 Kr. paa samlede Indtægter af 6—B 000 Kr. til 20% for 90—100 000 Kr. Merindtægt og 100 000 Kr. og derover samlet Indtægt

---

1) Rigsdagstidende 19^i; _,i6, Folketinget Sp. 2909.

2) Rigsdagstidende 1915/i6, Folketinget Sp. 2383.

samt 21 ° o for Merindtægter paa 100- 200 000 Kr. stigende med 1 % for hver 100 000 Kr. indtil 30 %> for Merindtægterpaa Mill. Kr. og derover. For Selskaber med en Kapital paa 50 000 Kr. og derover udredes Skatten paa følgende Maade: Naar den skattepligtige Indkomst udgør indtil 8 °/o af Kapitalen er Skatten 8 % af merindtægten stigendetil °.O._O af Merindtægten, naar Indkomsten udgør 20 °. o eller derover af Kapitalen. Mindre Selskaber og udenlandskeForeninger Selskaber beskattes som Personer, dog med mindst 10 % af Merindtægten. — Ifølge Lov "/u 1915 behøver Toldloven, Lov om Indkomst- og Formueskat m. fl. Afgiftslove ikke at forelægges Rigsdagen til Revisionfør af 1917.

Med Hensyn til den Lovgivning, der angaar DyrtidshjælptilStatens og de offentlige Understøttelserskalfølgende Den 28/ i 1916 fremsatte FinansministereniFolketinget til Lov om Dyrtidshjælpforvisse Ifølge Forslaget skal Pensionister med en samlet Indtægt paa indtil 1 000 Kr. nyde godt af Hjælpen, hvis Størrelse falder fra 125 gennem 100, 75 og 50 Kr., eftersom Indtægten er henholdsvis under 400 Kr., 400- 600 Kr., 600—800 Kr. og 800—1 000 Kr. Enker faar et noget mindre Beløb, Loven er beregnet at ville kræve en Udgift paa 700 000 Kr. — Under 27/io 1915 stadfæstedes Lov om Understøttelse til Rørn af Enker(53.Bind, 484), og ved Cirkulære af 7n 1915 henstillede Indenrigsministeriet til Kommunalbestyrelserne at forhøje Alderdoms-Understøttelserne, jfr. Indm. Cirk. 23/i2 1915. — Den betydningsfuldeste Lov paa dette Omraade er dog den under 22/ia 1915 stadfæstede Lov om kommunale Foranstaltninger i Anledning af Dyrtiden og om Dækning af overordentlige kommunaleUdgifte ¹), jfr. Indm. Cirk. af 10/j 1916. Ifølge denne Lov aabnes der Kommunerne Adgang til med Støtte fra Statskassen at træffe Foranstaltninger til at modvirke

---

1) Jfr. ogsaa Forslaget med dertil hørende Bilag i Rigsdagstidende 19^Is'ie, Tillæg A, Sp. 2559 ff. — I Anledning af dette Lovforslags Forelæggelse afholdt „Erhvervsorganisationerne" (Grosserer-Societetet, Industriraadet, de forskellige Fællesrepræsentationer m. fl.) den 6/is 1915 et Protestmøde paa Kjøbenhavns Børs.

Dyrtidens Følger, saavel ved direkte Pengehjælp som ved Forsyning med Naturalier uden Betaling eller til nedsat Pris til uformuende eller mindre bemidlede Beboere i Kommunen.Desudenkan ydes Tillæg til Enkeunderstøttelserneogtil Understøttelser fra Arbejdsløsheds- og Sygekasse m. v. Den nærmere Fortolkning af Udtrykkene „uformuende eller mindre bemidlede" er saaledes overladt Kommunalbestyrelserne, der angaaende de herhenhørende Foranstaltninger iflg. Lovens § 4 skal forhandle med den lokale Prisregulerings-Kommission og med den kommunale Hjælpekasses Bestyrelse; eventuelt kan Indenrigsministeren foranledige, at en saadan Forhandling omfatter flere Nabokommune ¹). Foranstaltninger af den her nævnte Art kan Kommunalbestyrelserne uden Samtykke fra højere Myndighediværksættei ¹⁵/n; og i de 7 første Maaneder af 19¹'⁵/_17, og Udgifterne maa for begge Regnskabsaar tilsammenikkeoverstige Kr. (med Indm. særlige Tilladelse 10 Kr.) pr. Indb. i Kommunen. Til Dækning af de saaledesforanledigedeUdgifter Staten 15 °, <» af den overordentlige Indkomstskat i 19¹⁵/i« og 19^Ui it, dog tilsammen ideto Aar mindst 5 Mill. Kr., hvoraf x/->x_/-> Mill. fordeles til samtlige Kommuner efter særlige Regler, medens de øvrige 44^1/a1 _/a Mill. fordeles til de Kommuner, der har Udgifter efter denne Lov, i Forhold til deres Folketal. Endvidere yder Staten et Tilskud, der udgør Halvdelen af Kommunens Udgifter udover, hvad der dækkes af de 41/z4^l/z Mill. Kr. Dette Tilskud kan dog ikke for 19'7i« og 19^1(! _/it tilsammen overstige 313¹ i> Kr. pr. Indbygger i Kommunen. Medens Statstilskudet alene tilstaas til de foran nævnte Udgifter, kan den Tillægsskat, som Loven tillader Kommunerneatudskrive til Dækning af Dyrtidsforanstaltningerneogsaaanvendes Dækning af Dyrtidshjælp til kommunale Tjenestemænd o. 1., til de extraordinære Hjælpekasseunderstøttelser (Indkaldtes Familier, extraordinær Arbejdsløshed og Enkeunderstøttelserne), til Forhøjelserne af Alderdomsunderstøttelsen og til Udgifter ved Garanti i Anledning af Udlevering af Rug fra Statens Lagre til Bagere og Møllere. Tillægsskatten udskrives som en procentvis

---

1) Jfr. ogsaa Indm. Cirk. af H/nH_/n 1915 om Møder mellem de kommunale ang. Foranstaltninger mod Dyrtiden m. v.

lige stor Forhøjelse af samtlige kommunale Skatter, samt som et Tillæg til Aktieselskabers Skat paa indtil 1 °/o af den skattepligtige Indtægt. Forhøjelserne af den personlige Kommuneskat maa dog ikke ramme Indtægter under det skattefri Minimum (800 Kr. i Hovedstaden, 700 Kr. i Provinsbyerneog600 paa Landet). I Hovedstaden opkrævesTillægsskattenendvidere en 25 °Vs Forøgelse af den kommunale Formueskat i disse Kommuner. Skatteydere,derflytter Kommuner med lavere Skattebidrag, skal svare Fraflytningskommunen Forskellen, en Bestemmelse, der altsaa tilsigter at hindre Dannelsen af „Skattely". Ved denne Lov ophæves Lov af a/ioa/io 1914 om Understøttelse af Hjælpekasserne¹) i Anledning af extraordinær Arbejdsløshed samt Lov af a7_/i<> 1915 om Enkeunderstøttelserne. Disse Understøttelser falder nu ind under nærværende Lov. Det til 250 000 Kr. fastsatte Statstilskud til Hjælpekassernes ordinære Understøttelser bortfalder for 19¹⁵/i6 og 19¹⁽ⁱ/ idet i disse Aar Statstilskudet udgør Va af det Tilskud, Kommunen har ydet Hjælpekassen. — Angaaende de Foranstaltninger,deri til Dyrtidsloven er iværksatte i Hovedstaden, skal følgende anføres: Den 22/v2 1915 vedtog Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse i de 3 Maaneder fra Vi —^l/i 1916 at uddele Rabatmærker til Indkøb af Mælk. Rabatten udgjorde 6 Øre pr. 1 og Mærkerne kunde erholdes af Folk med under 1 950 Kr. aarlig Indtægt og med Børn under 3 Aar, eiier til hvis Husstand der hører diegivende Mødre. Mærkerne uddeltes efter at der var præsteret Attest fra Hjælpekassen eller lign. samt fra Rodemesteren. Endvidere udsendtes der Va 1916 Meddelelse om, at enhver der har Børn under 14 Aar og hvis Indtægt er under 1 750 Kr. om Aaret, kan oppebære en ugentlig Dyrtidshjælp paa 1 Kr. pr. Barn i 12 Uger fra '/a 1916 at regne. Beløbet udbetales i 3 Gange for 4 Uger ad Gangen i Værdimærker å 50 Øre, som kun kan anvendes ved Indkøb af de vigtigsteLevnedsmidler,f. Brød, Flæsk, Fedt, Margarine, Kartofler, Kaal, Mel, Gryn, Sukker o. 1. samt til Brændsel og til Betaling af Husleje. Ogsaa disse Mærker udleveres

---

1) Ved Lov 2~,2_~, is 1915 forlænges Lov af 7 s 1914 om Understøttelse gennem Hjælpekasserne, til de Indkaldtes Familier (Statstilskud * 3) til ;il 12 1916.

efter nærmere Attestation. Mærkerne indløses af Kommunens og for Februar udleveredes ca. 200 000 Mærker i Kjøbenhavn. Endvidere bliver der iværksat en Børnebespisning Børn imellem 3 og 7 Aar af Forældre, hvis Indtægt er under 2 000 Kr., altsaa en noget højere Grænse end til Dyrtidshjælpen. Disse tre Grupper af Foranstaltninger for Kjøbenhavn og Frederiksberg tilsammen kalkuleret 410 000 Kr. for Mælkebilletter, 1296 000 Kr. i Dyrtidshjælp og 360 000 Kr. til Børnebespisning, hvortil kommer' 200 000 Kr. til Skolebespisning, 400 000 Kr. i Tilskud til Arbejdsløshedskasserne, 525 000 Kr. til Sygekasserne i Forbindelse hermed 20 000 Kr. i Henhold til Fattiglovens § 63, 100 000 Kr. til Enkeunderstøttelser, 700 000 Kr. til Understøttelsesforeningen og 323 000 Kr. til Regulering af Brødpriser, ialt 4,:* Mill. Kr. — Det skal endelig i denne Sammenhæng anføres, at Kjøbenhavns Borgerrepræsentation for Tidsrummet November 1915^— Marts 1916 inkl. yderligere har bevilget 750 000 Kr. til den af Understøttelsesforeningen ledede Understøttelse til Indkaldtes Familier. Der er herved siden Krigens Udbrud til dette Formaal i alt bevilget 2 870 000 Kr. Endvidere har Indenrigsministeriet ved Cirk. ;iu_/n 1915 ligesom Tilfældet var ved Cirk. ir> 12 1914 bemyndiget de kommunale Bestyrelser til at indrømme de til Sikringsstyrken indkaldte Værnepligtige Adgang til Eftergivelse af eller Nedsættelse i saavel den personlige Kommuneskat som Indkomstskatten til Staten.

Børsforhold og Pengevæsen.

I den her behandlede Periode er Tilstandene paa Fondsbørsen, saaledes som det vil ses af Tabel 11, faldne til Ro efter Eftersommerens hidsige Spekulation. Hvad der særlig har præget Kapitalmarkedet, har været den stærke Tilbagevandring af danske Værdipapirer fra Udlandet. Noget nøjagtigt Tal herpaa har man ikke¹), og det synes iøvrigt

---

1) I Berl. Tid. for '/i 1916 anslaar Statsgældsdirektør P. O. A. Andersen til 180 Mill. Kr. siden Krigens Udbrud, medens Re- daktør C. Thalbitzer i Finanstidende for 23_/i2 1915 angiver 220 Mill. Kr. — Bortset fra Statslaanerfe er der iflg. Greens og Steins Børstabeller i 1915 offentlig udbudt for 24'/» Mill. Kr. Aktier og for 2 Mill. Kr. Obligationer i forskellige Erhvervsforetagender v.

som det stærke Udbud fra Tyskland nu er ved at ebbe ud, medens der samtidig sker en betydelig Hjemvending fra Frankrig¹). Foruden af disse Tilbagestrømninger har Fondsbørsen været præget af de forskellige Skatteforslag (Merindtægtsskatten og Skibsfartsafgiften), medens Vedtagelsen „Børsskatten" neppe gjorde noget dybere Indtryk. Endvidere har vel ogsaa Uroen om de mange i dette Foraar Arbejderoverenskomster sat sit Spor, men alt i alt har Forholdene været rolige.

Langt ujævnere har Valutamarkedet været. Som Tabel IV viser har Hovedtendensen været Nedgang i alle Valutaer (bortset fra Fl.). Men der har fundet Svingninger Sted, dels fremkaldt af Spekulationen²), af Guldsendinger, af f. Eks. Tysklands Forsøg paa at mindske Importen af og Priserne paa Kreaturer og Kød, af et svagt hjemligt Obligationsmarked, der vanskeliggjorde Salg her osv. De Hovedbegivenheder, der har fundet Sted paa dette Omraade i den her behandlede Periode har iøvrigt i tidsmæssig Følge først været Agioen paa de danske Sedler i Sverige og Norge. Den 7107₁₀ 1915 begyndte den svenske og den 12/io den norske Bank at beregne en Agio paa V* % paa danske Sedler. En Suspension af Sedlernes Indløselighed i Forbindelse med Udførselsforbudet mod Guld maatte under for os ugunstig Betalingsbalance naturligt medføre

---

1) I Berl. Tid. for '/i 1916 anslaar Statsgældsdirektør P. O. A. Andersen til 180 Mill. Kr. siden Krigens Udbrud, medens Re- daktør C. Thalbitzer i Finanstidende for 23_/i2 1915 angiver 220 Mill. Kr. — Bortset fra Statslaanerfe er der iflg. Greens og Steins Børstabeller i 1915 offentlig udbudt for 24'/» Mill. Kr. Aktier og for 2 Mill. Kr. Obligationer i forskellige Erhvervsforetagender v.

1) Finanstidende "/s 1916.

1) 1916 og 1915.

2) Til Modarbejdelse af Spekulationen bestemtes det ved kgl. Resolution ss_/is 1915, at der paa Kjøbenhavns Børs skulde noteres Vexelkuiser daglig i Stedet for med to Dages Mellemrum.

en saadan Agio, som Nationalbanken ønskede „for ikke at komme i en for Pengetrafiken²) urimelig Gæld til Rigsbankeni Men desuden maatte jo en større dansk Seddelcirkulation til Parikurs i Sverige og Norge i det lange Løb føles som Ydelse af et rentefrit Laan til Danmark⁸). Agioen har svunget, officielt vist ikke under

---

1) Nationalbanken, Landmandsbanken, Privatbanken, Handelsbanken, Laane- og Diskontobanken, Københavns private Laanebank, Haandværkerbanken, og Frederiksberg Bank. Oversigten taget efter Dagbladet „Børsen".

2) Berl. Tid. n/_io 1915, jfr. ogsaa Prof. Axel Nielsen i samme Blad 12 10 samt Diskussionen i Finanstidende.

3) Under "4 12 1915 meddeltes det, at det Beløb rejsende maa føre med sig til Udlandet i møntet Guld eller Sølv er nedsat fra 200 Kr. til 50 Kr., en Følge af de Fordele, Agioen kunde bringe ved Udførsel af Mønt.

96 (4 ° o) og er, medens disse Linjer skrives, gaaet ned til V* °/o. Af direkte Indgreb i Valutahandelen skal endvidereanføres Monopolisering, Østerrig-Ungarn fra Vi 1916 indførte, idet al Valutahandel skal gaa gennem den østerrig-ungarske Bank for at hemme Spekulationen og for at det kan kontrolleres, at ingen unødvendige Varer købes. En tilsvarende, om end mindre streng Ordning indførte Tyskland ved Forbundsraadets Beslutning af ~8/i 1916, hvorved Valutahandelen henførtes til 26 Banker og Bankhuse under Rigsbankens Kontrol. Og endelig vedtog den svenske Rigsdag den 8,₁₂ 1916 en Lov, hvorved Rigsbanken bl, a. kunde fritages for Forpligtelsen til at udlevereGuldmønt den, der indleverer Guld, hvorved Bankenaltsaa talt faar Mulighed for at begrænse og kontrollere Guldtilførslen til Sverige. Det er i øjeblikket ikke muligt helt at overse Aarsager til og Følger af denne Beslutning, men et ganske vigtigt Fingerpeg ligger formentligi Linjer i „Affärsvärlden" for !7l> 1916: Det maste ju för oss vare et viktigt intresse att så mycket som möjligt utnyttja våra utländska tilgodehafvanden för att tilltvingaoss i varor i stället för i guld. Denne Udtalelse er vel rettet saa vel mod England, der menes efter at have faaet sin Dollar-Kurs i Orden at ville søge at hæve den skandinaviske Krone-Kurs, som mod Tyskland, der ved Ophævelse af alle Jern- og Kemikalie-Kontrakter m. v. efter Regeringens Ordre og en derefter iværksat overordentlig Prisforhøjelse har søgt at styrke Mark-Kursen. Desuden menes en saadan Foranstaltning at ville hæve Pengenes Værdi og derigennem at ville virke hemmende paa Stigningen i Prisniveauet¹), samtidig med at de overordentliglave gør det fordelagtigt at indføre Guld til Salg i Riksbanken²). Ved Forelæggelsen af det ovennævnte svenske Lovforslag meddelte Udenrigsministeren, at der var afsendt Skrivelser til de svenske Gesandter i Kristiania og Kjøbenhavn med det Formaal at søge at faa Norge og Danmark til at foretage lignende Skridt, idet en Suspension af Guldomvexlingen som den vedtagne ikke

---

1) Jfr. Prof. Dr. Axel Nielsen i Berl. Tid. 14/₂ 1916 og Prof. Dr. L. V. Bircks meget læseværdige Afhandlinger i Nationaltidende for 15. og 16. Febr. 1916.

2) Finanstidende "'2 1916.

uden videre kunde sættes i Kraft i eet af de til den skandinaviske
hørende Lande1).

Af Tabel V vil det iøvrigt ses, at Nationalbanken stadig sit Metalfond vokse, og af den for første Gang meddelte Tabel VI vil Bevægelsen i nogle Hovedposter paa de kjøbenhavnske Bankers Status vise Udviklingen fra Krigens til ultimo 1915. Stigningen i Indlaan og Konto-Kurant, i Udlaan og i udenlandske Korrespondenter samt Nedgangen i Vexler paa Udlandet giver ganske god Forestilling om vore Pengeforhold og vort Erhvervsliv under Krigen.

Prisregulering og Priser.

Medens Brændselet i den her behandlede Periode ikke har været Genstand for særlige Foranstaltninger (jfr. om Priserne Tabel XI), naaede Prisreguleringskommissionen under 15/io 1915 til Ende med sine Overvejelser over „Kornplanen" for 19^ISA«²). I sin Indstilling föreslåar Kommissionen Henvisning til Skrivelse af s, ? 1915 (53. Bind S. 493), at den til Landets Forsyning fornødne Mængde Rug og Hvede paalignes Landbruget, hvorefter Resten (formentlig Vs af Rughøsten) skal kunne frigives til Opfodring³). Resultaterne af den af Det statistiske Departement dette Formaal foretagne Fordeling foreligger i Indm. Cirk. af 27/n 1915, jfr. Det statistiske Departements Redegørelse for Beregnings-Principerne (Berl. Tid. 13._n

---

1) Jfr. Referat af et Interview med Riksbankchefen Moll i Berl. Tid. I<2/''2 1916.

2) Jfr. Kommissionens Indstilling til Indenrigsministeriet i Berl. Tid. n/ion/io 1915.

3) Ved Indmin. Bkg. 4V-i 1915 gentoges de tidligere Forbud mod Opfodring af Rug og Hvede. Undtaget er kun 3" oaf Høsten 1915 paa hver Ejendom, forsaavidt disse 3 "/o er af mindre god Kvalitet. Først naar Landbrugeren har svaret det ham iflg. Kornligningen Kvantum, kan han erholde det eventuelle Overskud frigivet til direkte Opfodring eller til Bortsalg til Opfodring, Indmin. Cirk. *,» 1915. Endvidere henstillede Ministeriet ved Cirk. af 29/is 1915 til Amterne, at der udvistes megen Varsomhed at give Tilladelse til Opfodring af Korn, der er angrebet Brand.

1915). Disse Principer tager iflg. Prisreguleringskommissionens Landbrugsraadets Fællesindstilling Hensyn til den samlede Kornhøst i hvert Amt, idet jo en rigelig Høst af egentligt Foderkorn (Byg og Havre) vil gøre en forholdsvis Baandlæggelse af Rug og Hvede mindre følelig. Beregningen er foretaget saaledes, at der paalignes hvert Amt sin Andel i Landets Forsyning. Amtsraadet foretager derefter Fordelingen paa Kommunerne og disse igen paa de enkelte Landbrugere. Som almindelig Regel gælder, at der kun regnes med 90^u o af den Mængde, der skulde være tilstede iflg. Høstopgørelsen. Til Støtte ved Fordelingen havde Amtsraadet en af Statistisk Departement Beregning over, hvad hver Kommune forholdsmæssigt yde. Men denne Beregning behøver Amtsraadet i givet Fald ikke at følge. Kommunalraadene modtog til Hjælp ved deres Fordeling Skemaerne fra Arealtællingen af August 1915, hvorved det altsaa kunde ses, hvor stort et Areal, hver Landbruger havde med Rug og Hvede. -- I Prisreguleringskommissionens Indstilling af 15 io 1915 fandtes endvidere Forslag til Maximalpriser, der overensstemmende med Indstillingen ved Indm. Bkg. af 1!l io fastsattes til 18¹. s Kr. pr. 100 kg Rug (120 W holl.) og 19 Kr. pr. 100 kg Hvede (130 ff holl.) varierende den hollandske Vægt, samt 16 Kr. pr. 100 kg Klid af Rug eller Hvede¹). Det var endvidere en Forudsætning Tilslutningen til Korn-Maximalpriserne fra Landbrugsraadets Side, at der ogsaa fastsattes Maximalpriser for Mel. Dette skete ved Indmin. Bkg. af !W, is 1915 til 21 Kr. pr. 100 kg groft Rugmel af dansk Rug (af Hensyn til særlige lokale Forhold tillades det Amtmændene eventuelt fastsætte en lavere Maximalpris) og til 26 Kr. pr. 100 kg Flormel af dansk Hvede. Disse Maximalpriser kommer kun til Anvendelse paa Partier å 20 kg og derover. bemyndiges til om fornødent at fastsætte for Salg i mindre Partier.

Ligesom Tilfældet var ifjor, har der ogsaa i Aar til

---

1) Maximalprisen paa Rug blev herefter den samme, som i sin Tid (53. Bind S. 98) blev ioreslaaet ai Flertallet i den særlige Vurderingskommission. De tidligere gældende Maximalpriser var for Rug 19¹ .s Kr. og for Hvede 2l'.s Kr. pr. 100 kg.

Stadighed lydt Klager over, at der ikke tilbødes dansk Rug til Salg²), hvorhos der flere Steder fra, da Resultaterne af de foretagne Kornligningsberegninger skulde føres ud i Praxis, klagedes over, at de Mængder, der var regnet med, ikke var lil Stede. Hvor det har kunnet lade sig gøre, har man i saadanne Tilfælde tilladt, at der leveredes Hvede i Stedet for Rug"). Desuden har Indenrigsministeriet bemyndiget til at foretage en Extraligning paa de Kommuner, hvor der er et Overskud af Korn. For de Kommuners Vedkommende, hvor der er for lidt Korn, vil Opfodringsforbudet overhovedet ikke blive ophævet.³)

Det var Forudsætningen for „Kornplanen", at Statens
Indkøb af fremmed Rug skulde beløbe sig til ca. 15 000

---

1) Notering mangler for Iste Kvalitet.

2) Jfr. Indmin. Cirk. af u/nu/n 1915, hvorved Amtmændene anmodes om at søge at raade Bod paa disse Vanskeligheder ved Bekendtgørelser Bladene o. 1. Desuden gav Ministeriet midt i Jan. 1916 (Berl. Tid. u/iu/i 1916) Amtmændene Ordre til ligesom i Fjor at opkøbe paa Statens Regning, dels til Disposition for Møllere og Bagere, dels som Reservebeholdninger (jfr. 53. Bind S. 99).

1) 1916 og 1915.

2) Politiken "/i 1916.

3) Politiken 6/s 1916.

81

Tons, og af Hvede til ca. 10 000 Tons. Heraf var ved Udgangen af 1915 noget under Halvdelen ankommet. Iflg. Indmin. Bkg. af 14_/S 1916 vil der i Dagene fra 21. til 28. Februar være at afholde en ny samlet Optælling af Landets Beholdninger af Korn og Mel, Roer, Foderstoffer, m. v. i Forbindelse med en summarisk Kreaturtælling, der altsaa vil blive Mulighed for at komme til Kundkab om, hvorledes Stillingen alt i alt er.

Rugbrødsprisen blev fra Vu 1915 nedsat til 89 øre pr. 4 kg i Hovedstaden, en Nedsættelse, der svarede til den Nedgang, der skete i Maximalprisen paa indenlandsk Rug, og som fra Fabrikanternes Side ledsagedes af den Forudsætning, at de skulde have amerikansk Rug udleveret til 21 Kr. pr. Td. efter en lignende Ordning som hidtil, hvor altsaa Stat og Kommuner deltager i den herved forvoldte saaledes at Kommunerne dækker indtil 2 Kr. pr. Td. af Statens eventuelle Tab. Den saaledes aftalte Rugbrødspris er gældende indtil V» 1916.

Med Hensyn til Foderkorn og -stoffer skal det meddeles, at der er blevet givet Tilladelse til Anvendelse af Byg og Kartofler til teknisk Brug, paa Betingelse af, at de paagældende industrielle Virksomheder paa Forhaand tilsikrer Import af et tilsvarende Kvantum Foderkorn. Endvidere der givet Tilladelse til Udførsel af ca. 8 000 Tons Maltbyg til Norge mod Kompensation i Varer, vi her har Brug for (Norgesalpeter, Sild m. v.).^s). En Henvendelse fra Husmandsforeningerne om Maximalpris paa Byg fandt ikke Tilslutning i Landbrugsraadet og i Prisreguleringskommissionen, et Flertal begge Steder frygtede, at dette skulde hemme Majstilførslen og formindske Udbudet af Byg og saaledes virke mod sin Bestemmelse. Da Priserne senere var vigende, udsattes Spørgsmaalet. Indenrigsministeriet indkaldte derhos ligesom ifjor Kontrakter m. m. vedrørende udenlandsk Byg, Majs og Bomuldsfrøkager (Bkg. il/\t 1915). De til disse Kontrakter svarende Varepartier maa ikke sælges Udlandet m. v. Og Resultaterne af denne Foranstaltning man ogsaa at afvente saavel som For-

6

---

1) Noteringen er suspenderet, i Stedet for ansættes et Afregnin_gstal i Samraad med Statistikudvalget.

2) Siden "7,0 1916 sættes en for hele Landet fælles Notering for Slagterisvin.

1) 1916 og 1915.

2) Bed. Tid. 10/u og 12 i'i 1915.

søgene paa en Fragtreduktion for Majs. I denne Sammenhæng endnu omtales Kartofler, der i de tidligere Oversigter har været behandlede under „Landbruget". Det er alt meddelt, at der gaves Tilladelse til Anvendelse af dem til teknisk Brug. Da Høsten af dem endvidere var betydelig i 1915 (1073 000 i mod 841000 t i Gsnt. af 1909^—13), opstod naturligt Ønsket om, at der tillodes nogen Udførsel (man overvejede en Export paa 100 000 t). Samtidig ønskedes der ogsaa Tilladelse til Udførsel af Foderroer. Imidlertid frygtede man, at Udførsels-Tilladelse selv for denne lille Mængde Kartofler skulde medføre en Prisstigning paa Hjemmemarkedet, og da Indførselsforholdene for Foderstoffer jo i det hele var usikre, gaves den ønskede Tilladelse hverken for Kartofler eller Roer. Derimod fik Norge 5 000 Tons Kartofler mod at vi til Gengæld fik Sild m. v.¹).

Angaaende Svineprodukterne er der for denne Periodeikke at meddele. Det har som sædvanlig knebetnoget at skaffe Hovedstaden de fornødne Kvanta-), selv efter at en Del amerikansk Flæsk var kommet i Handele ³). (Ved Indmin. Bkg. :t7n 1915 føjedes der til Maximalprisen i Bkg. U)/(_j 1915 den Bestemmelse, at der for røget amerikansk Flæsk maatte tages et Tillæg af 16 Øre pr. kg til de 130 øre, Maximalprisen udgjorde). Som Følge af denne Knaphed⁴) tilførtes der Hovedstaden en Del Soflæsk i Stedet for Flæsket af unge Dyr, hvilket fremkaldteVanskeligheder, Publikum ikke vilde give samme Pris (Maximalpris) for Soflæsket som for Griseflæsket. Desudenklagedes stærkt over Knaphed paa Grisehoveder⁵).

---

1) Berl. Tid. 2*lv> 1915.

2) Saaledes fastsatte Justitsministeriet :)0/_io 1915 Tilbageholdelsesprocenten Svinefedt til 40%.

3) Saaledes meddeles det /'Berl. Tid. '5 n 1915), at der i de nærmest foregaaende Uger var trikinundersøgt 25 000 kg amerikansk Flæsk daglig i Hovedstaden, samt (Berl. Tid. 3o'ia 1915) at der af det i Frihavnen oplagrede amerikanske Flæsk er blevet frigivet 100 Kasser (jfr. 53. Bind, S. 504, Note 3).

4) Efter en foreløbig Opgørelse slagtede Andelsslagterierne i 1915: 2 150 000 Svin, mod 2 426 000 i 1914 og 1970 000 i 1913. Nedgangen i 1915 var saaledes ikke «særlig stor.

5) For at imødegaa Knapheden paa Hoveder og Bove forbød Indmin. ved Bkg. 'Vi 1916 Fremstilling af Sylte m. v. af Svinehoveder samt Anvendelse af Bovene til Rullebove.

Et Forslag fra Forbrugerudvalget om at hjælpe paa Vanskelighede ¹) ved at ophæve Udførselsforbudet for Soflæsk fandt ikke Tilslutning hos Slagterierne. — Det skal i denne Sammenhæng sluttelig anføres, at Andelsslagterierne 2"/i2 1915 androg Ministeriet om en Forhøjelse af Maximalprisen at 10 Øre pr. kg under Henvisning til de faldende Flæskepriseri og de stigende Majspriser. Spørgsmaalet stilledes i Bero saalænge Forhandlingerne om en Fragtreduktionfor staar paa.

Under l io 1915 tilskrev Kjøbenhavns Slagterlaug paany angaaende Udførselsforbud for Kreaturer og Kød, et Spørgsmaal, der havde faaet vidererækkende Betydning ved at de høje Priser lokkede til en ikke übetydelig af drægtige Dyr. Ved to Cirk. af "Vio 1915 anmodede derfor Landbrugsministeriet de ved Exportslagterierne Udførselstilsynet ansatte Dyrlæger om ugentlig indsende Meddelelse om, hvor mange Køer og Kvier, der var udførte og hvormange af disse der var drægtige"). Der er dog senere intet yderligere sket i Sagen. løvrigt indskrænkedes Udførselen — at dømme efter Tilførselen til Markederne — ret stærkt i de følgende Maaneder. Til Kjøbenhavns Kvægtorv samt til Odense, Aalborg og Kolding Markeder udgjorde Tilførselen af voksent og Kalve nemlig:

Som det ses af Gennemsnitstallene pr. Uge eik Tilførselerneret
tilbage i Slutningen af 1915, samtidig

---

1) Det meddeles (Politiken :!"/: 1916), at der ikke tilføres mere amerikansk da Priserne paa dette er blevne for høje. Samtidig kræver de kjøbenhavnske Forhandlere en ugentlig Tilførsel fra Slagterierne paa 7 000 Grise (Berl. Tid. 4/₂ 1916), idet Tilførselen (5 761 Svin i Ugen til 2. Februar) var for lille.

2) Det meddeltes (Politiken 8 n 1915), at i sidste Uge af Oktober var af 2 241 udførte Køer 22 °, o synlig drægtige.

med at Priserne faldt (jfr. Tabel X). Aarsagen hertil laa i en af Opkøberne dannet Sammenslutning, hvorved de for ikke at byde hinanden op delte Markederne imellem sig, samtidig med at de støttedes ved, at Tilladelse til Transit gennem Tyskland til østerrig af levende Kvæg i Almindelighed blev forbudt¹), hvorefter særlig Tilladelse gaves Medlemmer af den nævnte Sammenslutning. Der tilstræbtes aabenbart i det hele — ogsaa gennem Oprettelsenaf i Berlin — et Tryk paa Priserne paa vore Landbrugsprodukter. Imidlertid sprængtes Opkøber- Ringen snart"), formentlig ogsaa paa Grund af Modstand mod Monopolet fra svensk Side i Forbindelse med det indskrænkedeUdbud i Landet, efter at Opkøbet paa KjøbenhavnsKvægtorv 1(i/ havde været næsten indstillet, da de store Firmaer, der i 3 Uger gennem Sammenslutningenhelt behersket Markedet, afslog at foretage Opkøb. Siden er Forholdene atter faldne i Ro under stigendeTilførsler stigende Priser.

Endvidere skal omtales Reguleringen af forskellige andre Fødevarer. I første Række staar her Mælkeriprodukterne.Danemlig meget stærk Efterspørgsel efter Smør sydfra baade havde bragt Priserne op til uhyre Højde (jfr. Tabel IX) og samtidig bragte den normale Fordeling af vor Udførsel til henholdsvis England og Tyskland i Fare, udstedte Justitsministeriet i Samraad med Repræsentanter tor Mejerierne, Smørexportører m. fl. den u/iou/io 1915 en Bekendtgørelse om, at „Udførselen af Smør, Fløde og Sødmælkindtilvidere kunde ske gennem de af Landbrugsministerietdertilgodkendte ³) paa de for Udførselen nærmere foreskrevne Vilkaar, saaledes at Hjemmeforbrugets Tarv behørig iagttages". Ved den ugentligeNotering14/io Grosserernes og Landbrugernes to

---

1) Iflg. Berl. Tid. "/12 1915 indløb der den 1. December om Aftenen Meddelelse fra Warnemünde om, at levende Kvæg, Kød og Smør til Østerrig ikke videreforsendtes, forinden der dersteds ioreraa Tilladelse fra Rigskansleren til Videresendelse.

2) Gennemførselen gennem Tyskland til Østerrig var allerede fri den 9/i29_/i2 1915 (Berl. Tid. n_!i-, 1915).

3) Et „Smørexport-Udvalg" var nedsat (53. Bind, S. 513) og under dette oprettedes '", io et Kontor, til hvilket alle Henvendelser angaaende af Smør, Fløde og Mælk skulde rettes, jfr. ogssa Justitsmin. Bkg. n/iun_/iu 1915.

Noteringsudvalg at sætte en fælles Notering. Dette lykkedesikke,hvorefter suspenderedes, „da det under de nuværende extraordinære Forhold ikke vil være muligt at fastsætte en ensartet Notering for de forskellige Markede ¹), som herfra forsynes". Der blev derfor efter Samraaadmellemde Noteringsudvalg fastsat et „Afregningstal"tilRegulering indenlandske Afregningsforhold. Dette Afregningstal ansattes til 205 Kj. for 50 kg mod 170 Ugen forud en enorm Stigning, der fremkaldte Overvejelser om Prisregulering. Det officielle Referat") fra et Møde mellem Regeringen og Producenter og Forhandlere ir_7i<> anfører, at en Forandring i Smørprisen først vil kunne indtrædefølgendeNoteringsdag, at en eventuel Fordyrelse m. v. af Mælken vil blive mødt af Regeringsforanstaltninger. Følgende Torsdag faldt „Afregningstallet" de 35 Kr., det var steget "/ m 1915, og siden har Forholdene atter nærmetsigdet — Da ogsaa Priserne paa Ost var stigende, toges det under Overvejelse at forøge den Tilbageholdelsesprocentpaa75 o, der var fortsat ved Justitsmin.Bkg."'/* og ved en ny Bkg. af Vn 1915 bestemtes det, at kun 15 ()_/<> af den samlede Produktion maatte udføres, og at det kun maatte være Ost med mindst 20 °/0 Sødmælksindhold (altsaa de federe og dyrere Oste), der maatte udføres. Ligesom for Smørrets og Sødmælkens Vedkommende skulde Udførselen alene finde Sted gennem de af Landbrugsministeriet autoriserede^H) Exportører, I Forbindelse hermed udstedte Justitsmin. ",n 1915 Bkg. om, at Udførselsforbudet af n io 1915 for Sødmælk udvidedestilat al Mælk. Til Hindring af Stigningen i Priserne paa de af den store Befolkning købte billigere Skummetmælks Oste var der altsaa nu Udførselsforbud baade for disse Oste og for Skummetmælken. Den tidligere(53.Aarg., 507) omtalte Plan om en Mælkecentral i Kjøbenhavn, hvorfra Andelsmejeriernes Mælk skulde fordelestilDetailhandlerne, bl. a. paa Grund af de høje

---

1) Berl. Tid. '"Vio 1915.

2) Berl. Tid. 1<3_io 1915.

3) Ligesom ved Smørudførselen nedsattes et „Oste-Exportudvalg" (Berl. Tid. 23_/ii 1915), der udøver Kontrollen. Kontorforretningerne er henlagte til Kontoret for Mejeri-Statistik.

Smørpriser hidtil ikke bragt til Udførelse. løvrigt er de übemidledes Forsyning med Mælk som omtalt S. 64 et af de første Spørgsmaal, der er bragt til Løsning i Forbindelse med Loven om Dyrtidshjælp. — Udførselsforbudet for Sukker bragte Sukkerfabrikken „Vestsjælland", der var anlagt med Export af Raasukkeret for Øje, i betydelige Vanskeligheder. En Forhandling med „De danske Sukkerfabrikker",deromslutter Landets øvrige Fabrikker, om Overtagelse af „Vestsjællands" Produktion, førte ikke til noget Resultat, da De danske Sukkerfabrikker ikke vilde gaa ind paa den af „Vestsjælland" stillede Fordring om, at det solgte Sukker i Tilfælde af Export skulde „tilbageleveres,saaledesat blev sat i Stand til forudforDe Sukkerfabrikker at kunne¹) udnytte en eventuel Exportmulighed". Der er ikke hidtil givet nogen Exporttilladelse, da der er Brug for det forhaandenværende Sukker. -- Overvejelserne om Hvidkaalen har endnu ikke ført til noget Udførselsforbud, hvorimod der stilledes i Udsigt, at et saadant Forbud vilde komme, hvis Hjemmemarkedet ikke forsynedes i fornødent Omfang og til rimelig Pris-). For bedre at kunne kontrollere Prisen solgtes Kaalen fra :'/z:'/z 1916 paa Kjøbenhavns Torv ikke mere pr. Stk., men efter Vægt. — I Prisreguleringskommissionen har man endvidere overvejet Udførselsforbud for Fjerkræ, Priserne paa Fisk ni. v., uden at dog disse forskellige Overvejelser har affødt positive Indgreb.

Priserne paa Huder og Skind har i den her behandlede for Standardvaren: Kohuden været i svag Nedgang og for de øvrige i nedenstaaende Oversigt anførte Varer svinget lidt (anført efter Ugeskrift for Landmænd).

De langvarige Forhandlinger angaaende Udførselstilladelsefor Del af de her i Landet opsamlede Hudelagre i Forbindelse med en Fixering af Fodtøjspriserne blev ved Udgangen af Oktober bragt til Afslutning⁸) med det Resultat,at gaves Udførselstilladelse for i_j<\ af de oplagredeMængder, der egnede sig mindre godt til Skotøj. Der fastsattes derefter en Gennemsnitspris (1,20

---

1) Berl. Tid. u 12 1915.

2) Berl. Tid. :il_/io 1915.

3) Berl. Tid. "So 1915.

Kr. pr. kg), til hvilken de lettere og sværere Huder skulde leveres Garveindustrien, der saa til Gengæld forpligtede sig til indtil 1/n 1916 at levere Fodtøjsfabrikanterne Læderet til en paa dette Grundlag beregnet Pris, og Fabrikanterne skulde da indtil samme Tidspunkt forpligte sig til ikke at forhøje Priserne paa de mest gængse Sorter Fodtøj.

Angaaende de almindelige Prisregulerings- og Dyrtidsforanstaltninger skal det sluttelig anføres, at Overvejelserne herom resulterede i det Forslag, der blev til den ovenfor S. 62 omtalte Lov af 2~/m 1916 om kommunaleForanstaltninger Anledning af Dyrtiden m. v. Efter at det i 53. Bind S. 511 omtalte almindelige Møde om de herhcnhørende Spørgsmaal havde fundet Sted Vio 1915, samlede Indenrigsminister Rode 10/io 1915 Landets Amtmændtil om Dyrtidsforanstaltninger¹). Ved disse Møder synes Planer om Stats- og Kommunaludsalg at have været fremme, men Handelsforeninger o. 1. protesteredeherimod. Loven om Dyrtidsforanstaltninger indgaarda ikke slige Udsalg, idet Lovens Hovedprincip er — med Bibeholdelse af de gældende Maximalpriser -- gennem et kombineret Stats- og Kommunetilskud at sætte

---

1) I Tilslutning hertil udsendte Indm. et Cirk. af °/n 1915, hvori præciseredes forskellige Opgaver, der i Anledning af Dyrtiden burde søges løst, og hvori Amtmændene anmodedes om at samle Amtets Prisreguleringskommissioner til Forhandling om disse Spørgsmaal, hvorved det bl. a. skulde kunne naaes, at Detailpriserne nivelleredes Amtet, at Erfaringer der var gjort et Sted kunde komme andre til gode.

de übemidlede Befolkningslag i Stand til at skaffe sig de væsentligste Livsfornødenheder ad vanlig Vej til reducerede Priser (jfr. i det hele Referatet af Loven ovenfor S. 62 ff.). — Det skal endnu i denne Sammenhæng- anføres, at under [*, i 1916 udtraadte Husmandsrepræsentanterne af Landbrugsraadet,idet ikke mente at kunne være tjente med at være repræsenterede gennem Raadet¹).

Endelig skal der for Detailprisernes Vedkommende henvises til Tabel XI. Til Belysning af den Omlægning af Forbruget, Dyrtiden maatte antages at have ført med sig, foranstaltede Det statistiske Departement i Oktober 1915 en Husholdningsstatistik") for de mindre bemidlede Samfundsklasser. strakte sig over 2 Uger, og der konstateredes en stærk Bortvandring fra Forbruget af Kød, Smør osv. over mod de billigere Fødevarer: Brød, Margarine m. v. Fødeprisniveauet beregnedes til at være steget 30 å 35 °/o siden Krigens Udbrud, og Priserne har, som det ses af Tabel XI, med enkelte Undtagelser været i videre, om end langsom Stigning, siden.

Landbruget.

Nogen almindelig Opgørelse over Landbrugets Omsætning 1915 foreligger endnu ikke. Derimod meddeles i Andelsbladet 1916, Nr. 1, en Oversigt over Andelsforetagendernes i det forløbne Aar, hvoraf følgende Hovedtal skal meddeles:

Som det vil ses, viser disse Tal en ikke ringe Opgang,
uden at det dog, før Kendskab erholdes til de omsatte Mængder,
muligt ret at vurdere Tallenes Betydning.

---

1) Berl. Tid. 22_i 1916.

2) Jfr. Statistiske Efterretn., 1915, Nr. 24.

Medens der med Hensyn til en Række Landbrugsprodukteriøvrigt til Afsnittet: Prisregulering og Priser,skal her følgende Forhold omtales: Overvejelsernei angaaende en begrænset Udførsel af Heste afgjordes :iO/io 1915 derhen, at der tillodes Udførsel af 10 000 Vallaker, som væsentlig skulde købes af Tysklandog hvilke vi til Gengæld skulde have forskellige Kemikalier o. a. Varer, der her var Brug for¹). Udførselen skulde foregaa gennem Landboforeningerne, og et forholdsmæssigtAntal paa de enkelte Landsdele og dereftervidere de lokale Landboforeninger. Gennem Ansøgningertil skulde Hesteejerne erhverve Tilladelse til at fremstille deres Dyr paa de Salgsskuer, der afholdtes rundt i Landet. Mellemhandlere skulde være udelukkede, for at hele Fortjenesten kunde tilfalde Landbruget. En Kommission fra „Deutscher Bund der Landwirte" paabegyndteOpkøbene Nyborg 8/ia 1915. Kommissionen synes at have set sig nøje for og neppe betalt saa høje Priser som ventet, hvorved der opstod nogen Misfornøjelse. Salgeneskrider frem. — Endvidere har Spørgsmaalet om Kunstgødningen været til Behandling gennem hele den her omtalte Periode. Da „Det danske Gødningskompagni"i 1915 forlangte Kontrakterne med Forbrugernefornyede 5 Aar, henvendte „De samvirkende Landboforeninger" sig til Indenrigsministeriet med Anmodningom, det maatte blive undersøgt om Kompagniet, der faktisk var uden Konkurrence her i Landet, i det hele holdt Priserne for højt"). Ministeriet henviste Sagen til Prisreguleringskommissionen, hvor et Udvalg har behandlet den. Ligesom Tilfældet var med Hensyn til Foderstofferne (jfr. ovenfor S. 81) forlangte Ministeriet i Bkg. l*/u 1915 Kontrakter m. m. vedrørende Chile-Salpeter indsendte, hvorefterde disse Dokumenter indkøbte Varer ikke maatte sælges til Udlandet m. v. — Med Hensyn til de fremmede Landbrugsarbejdere skal det meddeles, at der formentliger

---

1) Berl. Tid. :i0 iv 1915.

2) Samtidig arbejdedes der paa en betydelig Udvidelse af „Dansk Andels-Gødningsforretning" Optagelse af Konkurrencen med Kompagniet, iøvrigt udsendte en Imødegaaelse af de Angreb, det havde været Genstand for (se f. Eks. „Vort Landbrug" 1916, Nr 2).

ligerblevet ca. 5000 her i Landet Vinteren over¹), men at det endnu ikke kan siges, om de i det normale Antal manglende 6—70006^—7000 kan komme i Foraaret¹'). — Endelig skal det omtales, at Landarbejderforbundet i November 1915^;i) til samtlige Landboforeninger indgav et Andragende om Lønforhøjelse under Hensyn til den af Krigen skabte Dyrtid. Den ønskede Forhøjelse androg mindst 50 Øre daglig til gifte Landarbejdere. Andragendet er saa vidt vides mødt med Velvilje¹).

Haandværk og Industri samt Arbejdsmarkedet.

Som det fremgaar af Tabel XII var Arbejdsløsheden ved den senest foreliggende Opgørelse for November betydeligtunder tilsvarende Maaned i 1914 og ved Sammenligningmed i 53. Bind, S. 114 vil det yderligereses, i 1915 var Arbejdsløsheden i Bygnings- og Møbelindustrien noget lavere end i November 1913, for Arbejdsmændene en Del højere, men for Fabriklagene betydeligtlavere i 1913. Den Højkonjunktur, Krigen har ført ind over de neutrale Lande, har da blandt meget andet ogsaa bragt rigelig Beskæftigelse til Industrien r>) og rigelig Fortjeneste. De Regnskaber, Aktieselskaberne i disse Uger udsender, vidner med al Tydelighed herom. Dette betyder dog ikke, at der ikke har været betydeligeVanskeligheder overvinde, først og fremmest med Hensyn til den fornødne Tilførsel af Raastoffer,

---

1) Politiken ;fVi 1916.

2) Jfr. Hofjægermester Tesdorphs Medd. i Berl. Tid. IT, a 1916.

3) Berl. Tid. n n 1915.

4) Se bl. a. Berl. Tid. 2"/i₂ 1915 og Ugeskrift for Landmænd 1915, Kr. 51.

5) Jfr. Politikens Interview ''/1/₁ 1916 med Smede- og Maskinarbejderforbundets Hr. I. A. Hansen, der af Hensyn til at vor egen Jernindustri kan beskæftige al den Arbejdskraft, der kan skaffes, fraraader at efterkomme de Tilbud om Ansættelser, der fremsættes fra tysk Side.

der nærmere skal blive omtalt i det følgende Afsnit om „Handel og Samfærdsel", og hvor Industriraadet i Forbindelsemed Komité har udfoldet betydeligeAnstrengelser. kan i denne Sammenhæng endvidere nævnes, at ved Myndighedernes Indgriben annuleredesi Maaned de tyske Kontrakter om Levering af Jern samtidig med at Priserne forhøjedes med 30 å 40 °/o, Priserne for tyske Farvestoffer forhøjedes samtidig med 400 °/o. Disse Forholdsregler maa ses i Forbindelse med Bestræbelserne for at bedre den tyske Handelsbalance og derigennem hæve Markkursen. Men Hovedvanskelighederne stammer naturligvis vestfra, ikke blot med Hensyn til de Varer, England direkte leverer, men ogsaa paa Grund af den Kontrol, England fører med vore oversøiske Tilførsler.

Arbejdsmarkedet har været præget af den Omstændighed,ataf 700 gældende Arbejderoverenskomster udløberde600 Tiden mellem 1. Januar og 1. Maj 1916. Efter at der allerede i Oktober var vekslet Skrivelser af mere principiel og indledende Art mellem de to Hovedorganisatione ¹), afholdtes der 2/n 1915 et Fællesmøde mellemRepræsentanterfor

---

1) Der skal ikke her — saa meget mere som Situationen endnu ikke kan overses — gives nogen detailleret Fremstilling af Forhandlingernes Læseren maa søge Oplysning herom i det af Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening udgivne: Arbejdsgiveren og i det af De samvirkende Fagforbund udgivne: Arbejderen.

lemRepræsentanterfordisse. Paa dette Møde stillede ArbejdsgiverneForslagom lade de løbende Overenskomster gælde indtil Va 1917, imod at der ydedes en Dyrtidshjælp om hvis Form og Størrelse et Udvalg fra Hovedorganisationerneskuldeenes som senere skulde approberes af Fagene. Arbejderne ønskede ikke denne summariske Behandling,hvorforde

---

1) Der skal ikke her — saa meget mere som Situationen endnu ikke kan overses — gives nogen detailleret Fremstilling af Forhandlingernes Læseren maa søge Oplysning herom i det af Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening udgivne: Arbejdsgiveren og i det af De samvirkende Fagforbund udgivne: Arbejderen.

handling,hvorfordeforkastede Forslaget og stillede et andet,hvorefterde Fag, hvori Overenskomster udløb, hver for sig skulde søge at naa til Enighed om ny Overenskomster.DetteForslag Arbejdsgiverne. Imidlertidbegyndtesder om i Fagene saadanne Forhandlinger,hvorafadskillige til Resultat, medens andre strandede, hvorefter Arbejderne udstedte Strejkevarsel; Arbejdsgiverforeningenhenstilledei af 18/i 1916 til De samv. Fagforbund at tage disse Strejkevarsler tilbage, hvilket Fagforbundene i en Svarskrivelse Dagen derpaa erklæredeikkeat imødekomme, da det „kun vil betyde,atArbejdsgiverorganisationerne ville kunne trække Forhandlingerne i Langdrag". Derefter udsendte Arbejdsgiverforeningenden"Vi Lock-out-Varsel. Samme Dag greb Forligsmanden i Arbejdsstridigheder ind og indbødRepræsentanterfor to Hovedorganisationer til et Møde den 28/i 1916. En Række Møder afholdtes under Forligsmandens Forsæde, og der opnaaedes ved hans MæglingsforslagOverenskomsteri betydende Fag. Arbejdsgivernes andet Lock-out-Varsel af Ys til 16/;> 1916 blev Vs paa Forligsmandens Henstilling udsat en Uge.

Handel (herunder Udførselsforbud) samt Samfærdsel.

Der er i den her behandlede Periode udstedt følgende
nye Udførselsforbud:

Udførsel af Smør, Fløde og Sødmælk (ved Bkg. a2/u 1915: al
Mælk) kan fremtidig kun ske gennem de af Landbrugsministeriet
godkendte Exportvirksomheder u, io 1915.

Alle Slags Sæber 2:' io 1915.

Hjulsæt til normalsporede Baner 2!"io 1915.

Ost 4/n 1915. Der meddeles dog de osteproducerende Mejerier staaende Dispensation til at udføre 15° o af deres Produktion, idet der dog ikke maa finde Udførsel Sted af Ost med et Sødmælksindhold paa under 20 °/o (jfr. ogsaa Bkg. '2:'h 1915).

Kork, Korkvarer og Korkaffald Vu 1915.
Stearinlys og Cresolpræparater i:t/u 1915.
Alle Slags Bomuldsvarer *2,' u 1915.
Kasein i tørret Tilstand 22;n 1915.
Alle Fedtsyrer 18,' i-> 1915.

Gammelt Papir (Papiraffald) 2:i/v> 1915.

Linnede Klude af Hamp og Hør og Blanding af Hør og Bomuldsgarn
19 i 1916.

Tomme Smørfustager af Bøg og færdige og ufærdige Staver og
Bunde af Bøg til Smørfnstager I!'i 1916.

Frø, nemlig Bedefrø (herunder Runkelroefrø, Rødbedefrø og Sukkerroefro), Turnipsfrø, al Slags Kaalfrø, al Slags Sennepsfrø, Rapsfrø, Spergelfrø '' i 191(5. - Uanset Forbudet vil Kaalfrø kunne udføres lier fra Landet, naar Forsendelsen foregaar paa en af Landbrugsministeriet nærmere godkendt Maade, jfr. Landbrugsmin. Bkg. -',', 191 (i.

Tagpap, Gulvpap og Raapap til Fremstilling heraf !4,2 1916.

I Forbindelse med Udførselsforbudene skal nævnes Indenrm. Bkg. ai -"' m 1915 om Forbud mod visse langvarig ¹). Iflg. denne Bekendtgørelse maa Kontrakter sædvanlig ikke sluttes paa længere Tid end 1 Aar. Hensigten var at forhindre, at Sælgerne benyttede de nuværende vanskelige Handelstilstande til at bringe Forbrugerne et varigt Afhængighedsforhold til dem.

Loven om Betalingshenstand med Pantegæld forlængedes Lov \'n 1915 indtil ai_{/j 3} 1916. I Henhold til den bestaaende Lov var der indtil '/n 1915 indkommet 7 Andragender om Dispensation, men intet af disse har Ministeren fundet Anledning til at bevilge.

Den L<l ni 1915 rejste Formændene for Grosserer-SocietetetsKomitéog Industriraadet, D'hrr. Bankdirektør C. C. Clausen og Ingeniør Alex. Foss til London. Hensigten var at søge en Ordning med England for vore Tilførsleraffærdige og industrielle Raastoffer m. v. Efter en Maaneds Fravær vendte de to Herrer tilbage, og der udsendtes¹') en Redegørelse for de af Forhandlingerne opnaaede Resultater. Der var den 19_/n 1915 undertegnet en Overenskomst^:i) mellem den engelske Regering og de to danske Organisationer, hvorefter det var disse og ikke mere den enkelte Importør, der overtog Garantien for og

---

1) Fra dette Forbud undtages (jfr. Statstidende 28/ i 1916) Dyrkningskontrakter, oprettes mellem Frøhandlere og Frøavlere, og som udelukkende angaar Avl af Frø til Besaaning af Udlægsmarkerne (Græsfrø, Kløverfrø o. 1.) samt af Rodfrugtfrø.

2) Berl. Tid. -¦'? n 1915.

3) En Redegørelse for Overenskomstens Indhold findes i Berl. Tid. u, is 1915.

Kontrollen¹) med, at de Betingelser, paa hvilke England tillod Udførselen af Varer eller Gennemførselen gennem Blokaden, blev overholdte. Samtidig sikredes TelegramudvekslingenviaEngland, den gik gennem de to Organisationer, Oprindelsescertifikater kunde udstedespaalempeligere aaar det skete gennem Organisationerne,visseKrav Garantier fra Rederierne eller i Betalingsforholdkundeerstattes Organisationernes Garanti eller bortfaldt m. v. Overenskomstens Hovedregel gik iøvrigtudpaa, de importerede Varer skulde forblive i Danmarkogikke nogen som helst Form genudføres, undtagen til England og dets Allierede samt til visse neutrale Lande. Genudførselen til Sverige og Norge tillodes for en Række nærmere angivne Varer og i visse bestemte Mængder pr. Kvartal. Til Gengæld for disse Restriktioner skulde Danmarkaltsaahave Behov dækket af de Varer, der i denne Sammenhæng kunde komme i Betragtning. Denne Overenskomstkomnu den nærmest følgende Tid til at spille en stor Rolle i indre engelsk Politik, idet Regeringen blev angrebet for ikke tilstrækkelig strengt at opretholde BlokadenmodTyskland, at store Mængder af Varer gennem de neutrale Lande skulde naa dette Land. 81. a. paastodes den dansk-engelske Overenskomst at aabne Mulighederneherfor.Som ved disse Angreb (der lededesafMorning-Post Daily Mail) anvendtes forskellig urigtig eller misforstaaet Statistik, som det engelske Pressebureauimødegikmeget ²), ligesom den engelske Udenrigsminister i Underhuset ati/i 1916 holdt en stor Tale³), hvori han hævdede Urigtigheden af de fremsatte Paastande. En Del af Misforstaaelserne har stadig ligget deri, at da Tilførselen fra eller over Tyskland var afskaaret, maatte naturligvisTilførslerneandre fra vokse for at det normaleForbrugkunde Men denne Tilvækst er saa

---

1) De Erklæringer, Importørerne maa underskrive for at opnaa de to Organisationers Bistand, giver Ret til en indgaaende Kontrol med Bøger, Lagre osv. Desuden forpligter de sig til ved Brud at betale Bøde paa 10 000 Kr. samt det dobbelte af de omhandlede Varers Værdi i det europæiske Marked, hvor Prisen er højest. Der nedsattes et Voldgiftsnævn til at dømme i saadanne Sager.

2) Berl. Tid. 27i 1916.

3) Politiken 28/i 1916.

blevet tydet som Bevis paa, at der fandt Genudførsel Sted. Den i England rejste Kritik har utvivlsomt bidraget til en skærpet Kontrol med Tilførslerne¹), og Overenskomsten har ikke kunnet hindre, at f. Eks. Pakkeposten paa de danske Amerikabaade er bleven beslaglagt, en Foranstaltning, Sverig ²) har besvaret ved at beslaglægge den engelske Pakkepost,dertransiteredes Rusland. Saadanne Modforanstaltningererikke fra dansk Side, og da der trods Overenskomstenstadigvar Vanskeligheder for Tilførslerne,rejsteIngeniør paany til London 9/a9_/a 1916 for at søge gennem Forhandling at opnaa gunstigere Forhold. Det har været meddelt⁸), at der i Kjøbenhavn forhandledes om Afslutning af en lignende Overenskomst mellem FrankrigogDanmark. for Tysklands Vedkommende bistaarGrosserer-SocietetetsKomité Indførsel fra dette Land, idet Komitéen viserer Erklæringer, der skal bruges ved Ansøgninger om Udførselstilladelse⁴).

Den danske Skibsfart har i den her behandlede Periode lidt store Tab, saaledes som det fremgaar af nedenstaaende Oversigt over de to Søkrigsforsikrings-Instituters

Det kan i denne Sammenhæng anføres, at Tyskland
har erstattet to af de i Nordsøen torpederede danske Skibe
(Søborg og Betty) med henholdsvis 552 000 Kr. (Assurancesum:391000Kr.)

---

1) Det skal dog anføres, at The Economist i sin Leder for -n,'i 1916 i Tilslutning til Udenrigsministeren vender sig imod dem, der uden Hensyn til de Neutrales Rettigheder og til den Opinion der i neutrale vilde rejse sig, forlanger en Skærpelse af Blokaden mod Tyskland paa de Neutrales Bekostning.

2) Se ogsaa Prof. Fahlbeck: „England och vi" i Statvetenskaplig Tidskrift

3) Berl. Tid. IOU 1916.

4) Jfr. Berl. Tid. "Vio og 21/n 1915.

rancesum:391000Kr.)og ca. 700 000 Kr. (Assurancesum: 545 000 Kr.)¹). -- Fra Skibssalgsforbudet (53. Bd., S. 519) har der været givet Dispensationer paa Betingelse af, at Salgssummen skulde baandlægges til Fornyelse af Materiellet,saaledesat danske Tonnage i det hele ikke skulde forringes. Og det har været meddelt"), at DampskibsselskabetThorevilde Sag mod Handelsministerietforat en saadan Baandlæggelse omstødt som formentlig ulovlig, idet det er hævdet, at Prisreguleringslovenaf7/h _/h 1914 ikke rettelig her kunde anvendes. Langt større Bevægelse vakte dog det af Indenrigsminister Rode i Folketinget den 17/i 1916 fremsatte Lovforslag om BidragafSkibsfarten Foranstaltninger i Anledning af Dyrtiden. Som det fremgaar af Indenrigsministerens Forelæggelsestaleogaf til Lovforslaget^->!), var der før dettes Forelæggelse gaaet en Række Forhandlinger mellem Prisreguleringskommissionen og Skibsrederne om en frivillig Overenskomst, hvorved Rederne skulde gaa ind paa at befordre 400 000 t Majs og 1 600 000 t Kul her til Landet fra c. Vis 1915—^Sl/s 1916 til en Maximalfragt. Disse Forhandlingerstrandedeimidlertid Redernes Modstand⁴), og Regeringen fremsatte da Forslag til Lov om en Afgift af Bruttofragten, saaledes at Afgiften var størst for Skibe, der sejlede fra Udland til Udland og mindst for Skibe i Fart mellem Danmark og Udlandet, idet i Trampfart for de førstnævnteVsaf var afgiftsfri, for de sidstnævnte

---

1) Berl. Tid. 7i₂ 1915.

2) Politiken 30/i 1916.

3) Rigsdagstidende 19^ir7i6, Tillæg A.

4) Lange og talrige Indlæg fra Rederi-Synspunkter findes i disse Maaneder Berl. Tid. Diskussionen sluttede med en personlig Meningsudveksling Handelsminister Hassing Jørgensen og Repræsentanter Rederne i Anledning af Ministerens Udtalelser ved Lovforslagets Iste Behandling; Rederne benyttede disse Udtalelser til at bebrejde Ministeren, at han ikke tilstrækkelig varetog de under hørende Erhvervs Interesser overfor det øvrige Ministeren tilbageviste en saadan Fordring som überettiget. Paa dette Punkt greb Ingeniør Foss ind i Diskussionen paa Redernes Side og fik et særligt Tilsvar fra Ministeren. Den hele Diskussion tydede paa, at Forhandlingerne mellem Ministeren og Rederne om disse Forhold ikke var forløbne særlig glat (jfr. Berl. Tid. i Dagene 4/₂- 10/ü 1916).

-/s og yderligere for Rutebaade 7h. Afgiften er derefter 20 °/o af den afgiftspligtige Bruttofragt. Ministeren anslog, at der i 1915 var indsejlet 350 Mill. Kr. Lovforslaget er i Øjeblikket i Udvalg i Folketinget.

Det skal i dette Afsnit endnu nævnes, at der til Stadighed hersket en geneienue Vognmangel paa Statsbanerne, er kommet Umuligheden af at skaffe de fornødne Presenninger¹), hvorved Varerne beskadiges under Transporten.

Andre Spørgsmaal.

Ved Juletid tilstodes der de til Sikringsstyrken indkaldte den sædvanlige Orlov, idet 15 % af den værnepligtige kunde faa fri, bortset fra den Orlov, der særlig tilstodes Forretningsfolk i Ugen før Jul. Ligeledes vil der som sædvanlig blive tilstaaet Landmændene en særlig Orlov til Foraarsarbejderne. — Ved Lov 9/s 1916 ophæves Værnepligtiges Ret til at begære Udsættelse ved Sessionerne m. v.

Ved Lov af 22/i2 1915 forlængedes „Kjigspresseloven" (*3. Bd., S. 520) til V» 1916. I den Sag mod „Kristeligt (ibd., S. 521), hvori Loven var bragt i Anvendelse, Bladet²).

Sluttet "/a 1916.

---

1) Berl. Tid. 72 1916.

2) Berl. Tid. 13/i 1916.