TILBØJELIGHEDEN TIL AT VÆLGE SAMME LIVSSTILLING SOM FORÆLDRENE

I det Hæfte om „De Værnepligtiges Skolekundskaber", Statistisk Departement nylig har udsendt, findes bl. a. en Række Tabeller til Belysning af Forbindelsen de Værnepligtiges egen og deres Forældres Livsstilling. Hovedproblemet er her, hvor stor Tilbøjelighed der er til at vælge netop samme Livsstilling, som ens Forældre havde, og jeg skal derfor det følgende søge at give et samlet talmæssigt Udtryk herfor, idet jeg paa Grundlag af de offentliggjorte Tabeller har konstrueret en ny Tabel, der udelukkende tager Sigte paa dette Problem.

Først skal dog i omstaaende Tabel 1 i absolute Tal meddeles et Uddrag af det til Grund liggende Materiale. Det vil ses, at alle Linier har høje Tal, hvor de skæres af den tilsvarende lodrette Kolonne, og hvis man sammenlægger alle disse Tal fra TabellensDiagonal, man, at i alt 6 524 eller 54 % af de 12 172 Værnepligtige har valgt en Livsstilling i samme Gruppe som Forældrene. Herved maa dog bemærkes, at man af praktiske Grunde har valgt saa

vide Grupper, at Kombinationerne ikke er helt rene. Haandværkersønner, der er blevet Haandværkere, omfattersaaledes a. Bagersønner, der er blevet Smede; og Sønner af Folk i Stillinger med „Akademisk eller anden højere Uddannelse", der har valgt en tilsvarende Stilling, omfatter f. Eks. Lægesønner, der er blevet Officerer. Mest uren er naturligvis Kombinationen „Andre^—Andre", men paa den anden Side findes der andetsteds i samme Linie nogle rene Kombinationer, der ikke er kommen med, idet f. Eks. Rentier-Sønner, der er blevet Landmænd, meget godt kan betyde Sønneraf Landmænd.

Materialet lider dernæst af den Mangel, at det endelige Valg af Livsstilling ikke altid er foregaaet i Værnepligtsalderen. Naar der saaledes kun er 158 Fast ansatte Underordnede, medens 857 er Sønner af saadanne, er det en naturlig Følge af, at Stillinger som Postbud, Konduktør, Politibetjent osv. som Regel kun besættes med Folk, der har aftjent Værnepligten; og naar de tilsvarende Tal for Arbejdsmænd er 822 og 1 059, da kommer det af, at mange først havner i denne Gruppe, naar de forgæves har forsøgt noget andet. Omvendt maa andre Erhverv midlertidigt have for mange af de unge; der er saaledes 5 775 Landmænd, kun 5 312 Landmandssønner, skønt Tidens Tendens ellers gaar i Retning af at forlade Landbruget.

— Medens denne Mangel ved Materialet kunde tænkes fjernet ved at skaffe et andet Materiale f. Eks. ved 35 Aars Alderen, vil det være umuligt at frigøre sig for de Tendenser, som det givne Øjebliks historiske Situationfører sig. Vi lever f. Eks. ien Tid, hvor Staten opretter mange nye Embeder, og hvor Befolkningenkræver

ningenkræverflere Læger og Sagførere m. m.; følgeligerder for flere Akademikere o. lgn., hvilket Tabellenda angiver i Tallene 195 og 320. Skønt dette nu baade maa forøge Akademikersønnernes Tilbøjelighedtil blive i det fædrene Spor, og andre Grupper af Sønners Tilbøjelighed til at studere — og Forkærligheden for det fædrene Fag maa jo netop maales med andre Gruppers (eller samtlige Gruppers) Tilbøjelighed for det samme Fag — er det muligt, at disse Tendenser dog er af ulige Styrke, saaledes at der kommer en vis Skævhed i Tallene. Imidlertid er de fundne Resultater paa flere Punkter saa udprægede, at det ikke kan antages, at denne Mangel er af større Betydning.

Medens der angaaende Fordelingen af dem, som ikke er forblevet i Faderens Gruppe, skal henvises til de af Statistisk Departement meddelte Beregninger og dertil knyttede Bemærkninger, skal der altsaa her gøres nærmere Rede for „Kaste-Tendensen" i Befolkningen. Omstaaende Tabel 2 giver i sin 4de Kolonne det endelige for denne Tendens, men det vil være nødvendigt at forudskikke en udførlig Forklaring over den anvendte Metode.

Alle Tal i Tabel 2 er Procenter. Kolonne 2 angiverumiddelbart, mange Procent af hver Gruppe Sønner der har valgt Forældrenes Fag. At 4 221 af de 5 312 Landmandssønner er forblevet ved Landbruget,er udtrykt ved Procenter 79,4, og dette Tal er det højeste i Kolonnen. Heraf kan imidlertid ikke sluttes, at „Kaste-Tendensen" er størst i Landbruget,thi det, at Landbruget er saa stort et Erhverv, gør, at der i alle Fald maatte ventes mange

Landbrugere blandt Landmandssønnerne; der maa med andre Ord foretages en af de i Befolkningsstatistiken saa ofte anvendte Sammenstillinger af ventede og faktiske Tal, hvilket eksempelvis skal forklares nærmerefor Vedkommende. Af samtlige 12 172 Værnepligtige er 5 775 eller 47,4% blevne Landmænd; hvis de 5 312 Landmandssønner var ganske indifferente overfor Forældrenes Livsstilling, saaledes at deres Valg af Livsstilling svarede til hele Befolkningens, vilde der altsaa ogsaa her være 47,4 % Landmænd eller i alt 2 518 af de 5 312. En eventuel Forkærlighed for Landbruget maatte vise sig i, at ogsaanogle de øvrige 2 794 Landmandssønner er blevet Landmænd, og Forkærlighedens Styrke maa maales ved, hvor stor en Andel af denne Rest der er blevet Landmænd; faktisk gælder dette 1703 (4 221 -=- 2 518), eller 61% af den frie Rest (de 2 794). Dette Tal, der altsaa angiver, hvormange af de Landmandssønner,der Indifferencens Lov ikke vilde være blevet Landmænd, der alligevel er blevet det, er det korrekte Udtryk for den søgte Tendens og er derfor meddelt i Tabel 2, Kolonne 4.

Det vil let ses, at det ikke er nødvendigt at foretagedisse i absolute Tal, og Tabel 2 er derfor helt baseret paa Procenter. Kolonne 1 viser den ventede Fordeling, d. v. s. den, som samtlige Værnepligtigeunder faktisk har valgt; det er altsaa Tiisammen-Linieni 1, udtrykt i Procent, og disse Procenter vilde man i alle Fald have naaet for de enkelte Grupperaf selv om der ikke var nogen Forkærlighed.Kolonne viser, hvormange af vedkommende Gruppe Sønner der har valgt Faderens Livsstilling;

den er altsaa beregnet efter Diagonaltallene i Tabel 1. Kolonne 3 angiver Forskellen mellem disse Tal, altsaa det faktiske Tillæg udover den ventede Fordeling. Endeiigviser 4 Tillæget i Procent af den valgfriRest, Kolonne 3 i Procent af 100 ~ Kol. 1. Det vil straks ses, at da Landbruget er et stort Erhverv, er Tallet i Kol. 4 betydeligt lavere end i Kol. 2, medensReduktionen übetydelig for den lille Akademiker-Gruppe;der nu næsten ingen Forskel mellem disse to Erhverv.

Inden Tabellens Realitet betragtes nærmere, maa endnu bemærkes, at den falder i 3 Afdelinger: Byerne, Landdistrikterne og hele Danmark; men medens Tallenefor Landet i andre relative Tabeller plejer at være et vist Gennemsnit af Tallene for de enkelte Dele, er det her anderledes, idet Tallene for tre af Grupperne, Landbrug, Haandværk og Handel, ligger højere for hele Landet end for nogen af dets Dele. Sagen er den, at man i Tabellerne for By og Land som Udgangspunktforudsætter, den enkelte vel er indifferentoverfor Livsstilling, men dog foretrækkerat i en By, hvis han stammer fra en By, og paa Landet, hvis han stammer derfra¹); men i Tabellen for hele Danmark forudsætter man Indifferens

---

1) Hermed bortses dog fra dem, der allerede før Værnepligtsalderen er flyttet fra Land til By; det er næppe mange, men da de er medregnet under Landet, bevirker de dog, at den forudsatte Normal Landdistrikterne afviger lidt fra den faktiske Fordeling paa Landet. End mere afviger Normalen naturligvis fra den endelige Fordeling paa Landet, naar Vandringerne er afsluttet. Dette er dog ingen Fejl; vi ønsker at kende Land-Konfirmandernes Valg af Fag, saaledes som det bl. a. præges af Muligheden for senere at gaa til en By; og vi bruger den samme Normal for de forskellige Grupper af Sønner, som vi ønsker at sammenligne.

baade m. H. til Livsstilling og Opholdssted, og tager altsaa som Udgangspunkt en Erhvervs-Gruppering, der baade staar Landbruget fjernere end Landdistrikternes og Haandværk og Handel fjernere end Byernes (hvor disse Erhvervs Flertal træffes). Set paa Basis af denne dobbelte Indifferens bliver f. Eks. Landmandssønnernes Forkærlighed for Landbruget stærkt forøget, idet den udtrykkes ved Procenten 61 i Stedet for 44 og 42, henholdsvis for By og Land. Naar man gaar fra Landdistrikterne til hele Landet, bliver Tallene i Kol. 2 nemlig næsten uforandrede (79, ii Stedet for 81,o), fordi de allerfleste Landmænd bor paa Landet; men i Kol. 1 faar man 47,4 for 67,2, fordi der her er Tale om hele Befolkningen, hvoraf mange bor i Byerne; naar man da maaler den uforandrede Kol. 2 paa Baggrund af den stærkt reducerede Kol. 1, maa Resultatet blive et forstærket Udtryk for den søgte Forkærlighed.

Betragter man nu Kolonne 4, vil man se, at Akademikernes, Landmændenes og Fiskernes Sønner har størst Vedhængen ved Forældrenes Erhverv, idet henholdsvis 59, 61 og 47 o/_o af den valgfri Rest har valgt som Forældrene. Det er altsaa et stort og to smaa Erhverv. Landbruget staar højest for hele Danmark,men højere for By og Land hver for sig. Akademikerne eller andre Folk med højere Uddannelsestaar som Slutstenen paa den sociale Rangstige;hvis ikke paa Grund af særlig Kapital eller Forretningstalent har Udsigt til at naa op i det praktiskeErhvervslivs Indtægtsklasser, er der sjældennoget, lokker bort fra Fædrenes Spor, særlig da Gruppen i sig selv rummer en betydelig Afveksling (Universitetets forskellige Eksaminer, Polyteknikere,

Tandlæger, Dyrlæger, Kunstnere osv.). Hertil kommer en Slags „Toldbeskyttelse", fordi der kræves Evner og dyr Uddannelse, ligesom der kan være et vist Sammenholdindenfor der gør det vanskeligt at faa Foden indenfor. Disse Forhold betyder dog langt mindre end før (Studenter-Statistiken viser et aftagendeAntal hvortil ikke mindst Statens og Kommunernes demokratiske Bestræbelser for at billiggøre den højere Uddannelse har medvirket; ogsaa den stigende Efterspørgsel efter visse Grupper af Akademikere giver Nykommerne en Chance, og det samme kan maaske gælde den aftagende Fødselshyppighed,netop i Overklassen, hvis den ikke opvejesaf gunstigere Børnedødelighed. — Paa Landeter betydeligt lavere end i Byerne, men dette er maaske tilfældigt, da der kun er 39 Akademikersønner(hvoraf Akademikere og 10 Landmænd). — Studenter er medregnede i denne Gruppe.

Jævnsides med Akademikerne staar Landmændene,og betyder saa meget des mere, som det her er lutter rene Kombinationer, ikke f. Eks. Lægesønner,der Jurister. Paa den anden Side er der et midlertidigt Element i det høje Tal, fordi Afgangenfra til andre Erhverv ikke er afsluttetved I samme Retning virker det, hvis de Landmandssønner, der har forladt Landbruget,i Grad er bleven kasserede ved Sessionenend ved Landbruget forblevne. — Ogsaa her er der en Slags „Toldbeskyttelse", fordi der krævesen Kapital for at blive selvstændig Landmand,og ingen gode Stillinger tilbyder sig for den kapitalløse; selve Udsigten til at arve den fædrene

Jord binder naturligvis mange. Der er heller ikke stor Tilgang fra andre Erhverv, som ellers kunde fortrænge Landmandssønnerne; thi Landbruget staar de fleste Byboere for fjernt (Tabel 1 viser dog, at 1 554 Landmændikke Landmandssønner; men dette er sikkert mest Folk, som senere forlader Landbruget, jfr. DepartementetsHæfte). er der sikkert en egentlig Forkærlighed for det frie og friske Landmandsliv.

Noget lignende gælder maaske Fiskere og Søfolk. er Fisker- og Skipperbefolkningen for en stor Del koncentreret paa visse Kyststrækninger, Flækker og Byer, hvor Erhvervet er saa dominerende, at Afgang til andre Erhverv ikke bliver saa almindelig. Her kan ogsaa henvises til Folketællingerne, som viser, at i Amter med stor Kyststrækning er en forholdsvis Del af Befolkningen blevet boende i Fødesognet.

I Midten staar de to store borgerlige Erhverv, Haandværk og Handel, med henholdsvis 32,5 og 32,2 %. I Byerne staar Handelen højest, men paa Landet Haandværket, hvilket ganske stemmer med andre Data i Departementets Hæfte, hvorefter Haandværketsynes mere attraaet paa Landet end i Byerne. Der er jo mange Haandværk, der fører en blomstrende Tilværelse paa Landet (Bygningshaandværkere,Maskinreparationer), Handelen sjældentudvikler til egentlig Storhandel og trykkes stærkt af Brugsforeningerne. Af alle de Værnepligtige med Handels- og Kontorvirksomhed som Erhverv stammerkun % fra Landet, hvilket endog er mindre end efter Folketællingen, idet af 91 000 mandlige Forsørgereved og Pengeomsætning de 23 000

bor paa Landet; dette tyder paa, at der er Tilgang til
Handelen efter Værnepligtsalderen.

Et Stykke længere nede end de to borgerlige Erhverv Trafiketaterne og Lærerne med 24 og 22 °/o i Tabel 2, Kol. 4. Forældrene er jo for en stor Del Mennesker, som ved at tage Real- eller Seminarie-Eksamen naaet højere op i Samfundet end deres egne Forældre, og Sønnerne higer da videre, navnlig til Akademiker-Gruppen og til Handels- og Kontorvirksomhed; blandt Lærersønnerne er der ogsaa mange Landmænd.

Nederst træffes Arbejdsmænd og Fast ansatte Underordnede med 19 og 3%, men dette er jo som før fremhævet Fag, hvortil Tilgangen især kommer Værnepligtsalderen, medens Sønnerne ved denne Tid mest er beskæftiget ved Landbrug og Haandværk, jfr. Tabel 1. Naturligvis gælder det ogsaa andre Grupper af Sønner, at de kommer sent til disse to Erhverv; men det er forstaaeligt, at denne Forsinkelse viser sig i, at Forkærligheden for det fædrene Erhverv endnu ikke er slaaet igennem.

Det skal endnu tilføjes, at der ikke er nogen synderlig mellem Sønner af Landmænd og Sønner af Landarbejdere, ej heller mellem Sønner af Mestre eller Svende, af selvstændige Handlende eller Kontorister Kommis'er. Men Bortvandringen fra Landbruget Værnepligtsalderen gælder sikkert særlig dem, som ikke har Udsigt til at arve Jord.

Hvad betyder saa denne Konservatisme for Samfundet?Ja, det ikke bliver en egentlig Kaste- Tvang, der sædvanemæssigt binder Folk til et Erhverv, som deres Individualitet maaske ikke passer til, og

navnlig naar der er fri Opmarch fra Folkets brede Lag til de højere Samfundsklasser, da er en passende begrænsetVedhængen det fædrene Erhverv sikkert baade naturlig og gavnlig. De fædrene Erfaringer er jo knyttet netop til dette Erhverv, saaledes at den aandelige og timelige Arv kan gaa Haand i Haand, og hvis hver enkelt valgte ganske frit mellem alle Mulighederne, vilde der sikkert komme for store Svingningeri til Fagene, snart for mange og snart for faa.