Indhold.

Statens Finanser S. 535

Børsforhold og Pengevæsen S. 538

Prisregulering (Detailpriser) S. 543

Landbrug S. 543

Industri (Arbejdsmarkedet) S. 546

Handel og Skibsfart S. 548

Statens Finanser.

I Begyndelsen af Maj optog den svenske Stat et nyt stort 5% indenlandsk Statsrentelaan paa 50 Mill. Kr. til pari Kurs. I Modsætning til de to foregaaende Emissioner, ved hvilke Laanet blev afsluttet med et Bankkonsortium, det denne Gang udbudt af Rigsgældskontoret og Rigsbanken. Tegningen fandt dog ogsaa Sted saavel hos de Banker, der overtog de to foregaaende Statslaan, som hos Bankkontorerne paa alle de større Pladser i Riget. I Stedet for direkte at henvende sig til Almenheden, gik man saaledes en Mellemvej, idet man drog Fordel af Bankernes og Organisation med Hensyn til Placering af Obligationer, mod at disse erholdt en moderat Provision. Indbetalingen paa Statslaanet skulde ske senest 31/i 1916, hvilket var en temmelig kort Frist i Betragtning af, at Indbetalingen det foregaaende Statslaan blev udstrakt til 31/i2 1915.

Tegningen paa Statslaanet blev en smuk Sukces, idet der blev tegnet i Rigsgældskontoret 10,45, i Rigsbanken 20,3i, hos Privatbankerne 52,27, tilsammen 83,03 Mill. Kr. Som Følge heraf blev Statslaanets Størrelse forøget til 75^]/2 Miii. Kr., saa at de, der havde tegnet sig for 20 000 Kr. eller derunder, fik Ret til det tegnede Beløb fuldt ud, medens større Tegninger blev reduceret med 15 %>. Laanets er sikkert et godt Bevis paa det svenske Pengemarkeds Soliditet. Det kan ogsaa i denne Forbindelse at Sverige den 15. April tilbagebetalte de Skatkammerveksler, der til et Beløb af 20 Mill. Kr. for to Aar siden var bleven anbragte i London.

Den u/6u/6 1915 udkom der en Forordning om Krigskonjunkturskat. erlægges 1915 og 16. Den Indtægt, der overstiger Middeltallet af Ansættelsen til Indkomst og Formueskat for Aarene 1913 og 14, anses som Merindtægt. Skatten erlægges kun af Skatteydere med en Indtægt af 10 000 Kr. eller derover. Merindtægt under 1000 Kr. beskattes ikke. Skatten svares med 12-18% af Merindtægten, stigende fra 1 000 Kr. Merindtægt til 320 000 Kr. og derover.

En Oversigt over Statsværkets Indtægter fra Marts til Juli 1915 viser Nedgang i Indtægterne for samtlige Maaneder undtagen April sammenlignet med de tilsvarende Maaneder i Fjor, som det ses af nedenstaaende Tal:

Den Nedgang paa 3 Mill. Kr., som har fundet Sted i de forløbne 7 Maaneder, skyldes alene, at Toldindtægterne har svigtet. De tilsvarende Tal for de 7 Maaneder viser, at Toldindtægtetne er gaaet ned fra 39,_8i til 34,₀₂ Mill. Kr.

Indtægten af Statens Jernbaner har dog i nogen
Grad opvejet den saaledes stedfundne Nedgang i Toldindtægterne.En
over Aaréts første 6 Maaneder

viser uafbrudt Fremgang, sammenlignet med de tilsvarende
Maaneder i Fjor:

Godstrafikens Størrelse andrager for de samme Maaneder
1 000 Tons:

Af den store Trafikforøgelse forbliver dog kun en ringe Del staaende som øget Nettoindtægt. Af en Indtægtsfremgang 8,22 Mill. Kr- udgør Nettoindtægten saaledes 1,33 Mill. Kr. Af Stigningen i Udgifterne falder Størsteparten eller 3,₀₉ Mill. Kr. paa Maskinafdelingen (Brændsel), dernæst 2,68 Mill. Kr. paa Trafikafdelingen. I Juni Maaned udgjorde Brændselsforbruget 1 190 000 Kr. mod 572 000 Kr. i Juni i Fjor. Prisen paa engelske Stenkul 30 Kr. pr. Ton mod 16 Kr. i 1914. De virkelige Omkostninger ved de i Juni Maaned tilførte Stenkul er antagelig dog betydelig højere end 30 Kr. pr. Ton. Regnskabet saaledes ikke ganske vejledende, idet man i de dyreste Kulmaaneder har kunnet hjælpe sig med de foreliggende der er indkøbt til billigere Priser.

Omregnet pr. 100 Vognkilometer udgjorde Indtægterne for det første Halvaar af 1914 og 1915 henholdsvis 8,79 og 9,u øre, Udgifterne samtidig 6,43 og 7,06 øre, af Indtægtsstigningen saaledes kun 0,02 øre pr. 100 Vognkilometer tilbage som Nettoindtægt.

Børsforhold og Pengevæsen.

Den Stilstand, der herskede paa Stockholms Fondsbørs dens Genaabning i November i Fjor, er i de sidste Maaneder bleven afløst af en mere tillidsfuld Stemning, fortrinsvis det udmærkede Resultat af Sommerens Handelsomsætning har bidraget. Det er dog først fra August Maaneds Begyndelse, at man kan begynde tale om en egentlig Haussebevægelse, uden at denne dog tilnærmelsesvis har faaet det Omfang og den Betydning, som vi kender det fra vor egen Fondsbørs. Denne Hausse har fremkaldt en Del Betænkeligheder fra visse Hold, Betænkeligheder, som „Affärsvärlden" den Vo 1915 betegner som overdrevne. Den skriver videre herom, „man maa tværtimod anse det for glædeligt, at en saadan Tillidsfuldhed omend sent kommer til Gennembrud. Risikoen at ny Kapital bindes i Børsspekulationer, synes os langt mindre end Nytten af at Børskurserne reguleres saaledes, at Spekulanternes værste Nervøsitet forsvinder, at deres Engagements bliver noget lettere at bære og at følgelig stadig overhængende Fare for Tvangsrealisationer ophører".

Omsætningen paa Fondsbørsen i de enkelte Maaneder har været en Del svingende, men i Regelen betydelig lavere end de tilsvarende Maaneder i Fjor, hvilket ogsaa vil fremgaa af nedenstaaende Oversigt:

Indekstallene for Kurserne ved hver enkelt Maaneds
Udgang, sammenlignet med de tilsvarende Maaneder for
det foregaaende Aar, vil ses af omstaaende Tabel.

Som det fremgaar heraf er Differencerne ikke væsentlige de enkelte Maaneder af 1915, men nok mellem fra i Aar og dem fra i Fjor. Der skal ikke saa ringe en Kursstigning til, før Kurserne for i Aar kommer i Niveau med dem for 1914.

Vekselkurserne (jfr. Tab.) har, som det var at vente, været Genstand for stærke Svingninger. Den siden Krigens Udbrud fortsatte stærke Stigning i Kurserne paa Sterling, Dollars og Francs, afløstes fra og med 1. Marts med et ligesaa brat Fald, saaledes at Sterling og Francs endog gik under pari. For Sterling har Kursen rettet sig noget siden, medens Kursen paa Francs stadig er nedadgaaende. Aarsagerne dette bratte Omslag har naturligvis været forskellige, skyldes i første Række Sveriges gunstige Betalingsbalance overfor Udlandet, idet der i Foraarsmaanederne en foreløbig Standsning i den oversøiske Import af Kul, medens samtidig Eksporten endog forøgedes, Tysklands Optagelse af Træ som Kontrebande hævedes. De store Fragtbeløb, der er indtjent, har ogsaa bidraget til at konsolidere Landets Betalingsbalance ved at skabe store Tilgodehavender i Udlandet. Af anden udenlandsk har Rubelkursen stadig været nedadgaaende og noteredes den 81/$ i Kr. 136,00.

En Oversigt over Rigsbankens ugentlige Rapporter
viser, at Bankens Guldbeholdning i de forløbne Maaneder
har holdt sig uforandret:

De Guldsendinger, som Banken har modtaget fra Tyskland, ikke bleven anvendt til at forstærke Guldbeholdningen, er gaaet via Rigsgældskontoret direkte til London, idet det menes, at Betalingen af de 4 %'s Skatkammerveksler et Beløb af 20 Mill. Kj. hovedsagelig er sket i Form af Guld. Landets gunstige Betalingsbalance overfor Udlandet har givet sig Udslag i, at de to Konti: Veksler betalbare udenfor Riget og Fordringer hos Banker eller Bankierer i Udlandet er gaaet stærkt i Vejret.

Den af Banken noterede Diskonto har siden Nedsættelsen
7/i uforandret holdt sig paa öVa %>.

Rigsbankens Valutapolitik under Verdenskrigen har
været Genstand for en større offentlig Debat. Rigsbankens

Holdning er bleven angrebet saavel af Prof. G. Cassel i „Svenska Dagbladet" som af Prof. Knut Wicksell i „EkonomiskTidsskrift ^x). Der rettes fra begge d'Hrr.s Side den Anke mod Rigsbankens Ledelse, at den ikke har benyttetBankens paa Valutaomraadet til at regulere de abnorme Vekselkurser, særlig ved at forhøje den af Banken noterede Diskonto f. Eks. med 1%. RigsbankchefenHr. Moll har forsvaret Bankens Politik saavel i „Svenska Dagbladet" som i „Ekonomisk Tidskrift" og bl. a. anført, at en saadan Forhøjelse af Diskontoen sikkert ingen Indflydelse vilde have paa Vekselkurserne. Under de gældende Forhold har Rigsbanken ikke kunnet følge anden Politik end den, den har fulgt.

Rigsbankens Clearinghouse-Omsætning vil fremgaa nedenstaaende Oversigt, den har i de forløbne syv Maaneder af Aaret været betydelig større end de tilsvarende Maaneder i Fjor:

Banksammendraget, der er udarbejdet paa Grundlag Bankinspektionens maanedlige Rapporter, viser for de forløbne 5 Maaneder interessante Forskydninger i Tallene, vil fremgaa af omstaaende Oversigt.

De største Forskydninger i Tallene har fundet Sted i den udenlandske Betalingsbalance. Ultimo Marts naaede Bankernes Tilgodehavender i Udlandet herefter deres Maksimum, for saa ult. April at gaa ned med ca. 60 Mill. Kr. Ultimo Juli er disse paany gaaet i Vejret med ca. 46 Mill. Kr. Hvad dette Forhold angaar, maa man dog tage i Betragtning, at det Billede, som Bankrapporterne giver, ikke omfatter den udenlandske Gældstiftelse, der

---

1) Jfr. Ekonomisk Tidsskrift, Haft 5, Växelkurs og bankränta af Knut Wicksell. I denne Afhandling tager Prof. til Orde for, at Rigsbanken genoptage Indløsningen af sine Sedler med Guld.

foregaar uden om Bankerne i Form af Krediter, Hypoteklaanm. At beregne blot tilnærmelsesvis, hvor stor den Tilbagegang, som her har fundet Sted, har udgjort, er ikke gørligt, selv om man med Sikkerhed kan sige, at den ikke har været übetydelig. Sveriges Betalingsbalance stiller sig endda sikkert bedre end Tallene angiver, idet der i de herskende Valutaforhold ligger en stærk Opfordring til at lade Midlerne forblive staaende i Udlandet længere og i større Udstrækning end sædvanligt.

Paa Moratorielovgivningens Omraade er der ved Lov af 30. April 1915 fastsat Undtagelser i visse Tilfælde fra Bestemmelserne om Præskription af Veksler og Checks. Ved Lov af s. D. er Affatningen af § 92 i Vekselloven ændret. Den 25. Maj 1915 udkom der tre Forordninger, den første handlende om fortsat Frist i visse Tilfælde med Betaling af Gæld i Henhold til Forordningen af 18/ö 1914, den anden om Henstand med Erlæggelsen af visse Patentafgifter, tredie om visse Indskrænkninger i Retten til Eksekution og Udpantning.

Prisregulering og Detailpriser.

I nedenstaaende Tabel meddeles en Oversigt over Detailpriser første og andet Kvartal af 1915, sammenlignet med de tilsvarende Kvartaler af 1914, idet Priserne for 1. Kvartal 1913 er sat = 100:

Alle Grupperne (undtagen Fisk) udviser store Stigninger de to Kvartaler af 1915 sammenlignet med de tilsvarende Kvartaler 1914. At den første Gruppe, Mejeriprodukter, og Margarine, ikke viser større Stigning, beror paa de faldende Ægpriser. At Gruppen øvrige Fødemidler en saa usædvanlig kraftig Opgang beror paa de stærkt stigende Priser paa Kartofler, Ærter og Bønner.

I Løbet af Juli Maaned har Prisstigningen forsat sig paa adskillige Livsfornødenheder. Prisstigningen kan dog for en Del af de for Forbruget vigtigste Varer, fremfor alt Kød, betegnes som mindre kraftig end i de foregaaende Maaneder.

Angaaende de af Livsmedelskommissionen i det omhandlede foretagne Prisreguleringsbestræbelser kan henvises til den her i Tidsskriftet af Dr. polit. E. Mackeprang Oversigt.

Landbruget.

Der foreligger nu en foreløbig Opgørelse1) af Sveriges
Høstudbytte i 1914:

---

1) Jfr. Kungl. statistiska centralbyrån: Årsväxten år 1914, preliminär redegörelse.

Bortset fra Ærter, Bønner og Vikker havde den samlede af Korn og Rodfrugter i 1914 en Vægt af 7 223 000 t mod 9 041000 t i 1913, altsaa i 1914 en Nedgang paa 1818 000 t. Nedgang har der været for alle Kornsorter undtagen Rug, størst har Nedgangen været for Havre: 686 Mill. kg.

Høstens Beskaffenhed kan for hele Riget sammenfattes
i følgende Bedømmelse:

Høstsæden er overalt godt bjærget og i de fleste Len
af god Beskaffenhed.

Vaarsæden er godt bjærget og i Almindelighed af god
Beskaffenhed.

Kartoflerne er godt bjærget og sædvanligvis af god
Beskaffenhed.

Sukker- og Foderroer er ligeledes godt bjærget og i
de fleste Len af god Beskaffenhed.

Høstens Værdi er i 1914 opgjort til 1 122 Mill. Kr. mod 880 Mill. Kr. i 1913. Til Trods for at Høstudbyttet i 1914 har været mindre end det foregaaende Aar, har Totalværdien dog været betydelig større, idet Formindskelsen Mængden er bleven mere end kompenseret ved Prisstigningen. betyder dog ikke, at Aaret har været særlig godt for Landmændene, idet disse paa Grund af det ringe Høstudbytte kun har haft meget lidt Korn at sælge.

Angaaende det interessante Spørgsmaal, om Høsten er tilstrækkelig til at tilfredsstille Forbruget, foreligger der en Beregning for Femaaret Vs 1909^{— 31}A 1914. Resultatetaf er, at det aarlige Forbrug af Brødsæd kan anslaas til 1122 000 t aarlig. Da Høsten for 1914 er beregnet til 932 000 t, udviser Høstaaret 7s 1914^{¦- sl}/7 1915 med det omtalte Forbrug en Difference paa 190 000 t,

som maa dækkes ved Import. Hensyn er i saa Fald dog ikke taget hverken til de mulig foreliggende Forraad fra forrige Aars Høst eller til at sandsynligvis temmelig store Kvantiteter Brødkorn er anvendt til Kreaturfoder.

Udsigterne for Høsten 1915 er efter de sidste Rapporter betydelig lysere. Rapporten for 31. Juli udviser sammenlignet med 31. Juli 1914 en anselig Forbedring for alle Kornsorter med Undtagelse af Høsthvede og fremfor alt Høstrug. Rughøsten bliver sikkert meget daarlig. Hverken for Rug eller Hvede kan der ventes nogen Bedring. Derimod vil Havre, Byg, Kartofler og Roer give betydelig over Middelhøst, særlig Udsigterne for Havrehøsten er udmærkede, og der stilles saaledes i Udsigt Eksportoverskud af denne Vare, hvilket med de nuværende høje Havrepriser i Tyskland for Øje vil komme til at betyde en Del for de svenske Landmænd.

En Oversigt over Udførselen af forskellige Landbrugs- Varer for første Halvaar af 1915, sammenlignet med de tilsvarende Maaneder 1914, skal meddeles i nedenstaaende Tabel:

Eksporten af de fleste Landbrugsprodukier har herefter
været stærkt stigende, Nedgang har der kun været for

Smør, Fløde og levende Svin. Nedgangen i Eksporten af
levende Svin er dog mere end opvejet ved Stigningen i
Eksporten af alt Slags Flæsk.

Angaaende Tilbagegangen i Kvægbestanden er der
fornyiig af det statistiske Centralbureau offentliggjort en
Række interessante Tal.1)

Industri (Arbejdsmarkedet).

Det Billede, man faar frem af svensk Industris Kaar under Verdenskrigen ved en Gennemgang af de industrielle Aktieselskabers Driftsberetninger for 1914, er naturligvis ikke fuldstændig, der kan i det højeste kun blive Tale om et foreløbig Skøn. Den Standsning, som Krigens Udbrud forvoldte, viser sig at have influeret i ringere Grad paa Aarets Helhedsresultat end ventet. Der er flere Industrigrene, i særlig Grad har profiteret af Krigen, som f. Eks. Konservesindustrien og Tændstikfabrikationen. Den store Prisstigning paa Raastofter, Vekselkursernes Svingninger vanskelige Afsætningsforhold har dog skabt betydelige for de fleste Industrigrene. Aarsudbyttet har derfor ogsaa for de fleste industrielle Selskaber været ringere end sædvanlig, særlig Regnskabet fra det store Grängesbergsbolag er oplysende i saa Henseende. Nettooverskudet dette Selskab udgjorde i 1914 ca. 15 Mill. Kr. mod ca. 25 Mill. Kr. for Aaret 1913. „Statens Industrikommission" i vid Udstrækning varetaget Industriens Interesser under Krigen, bl. a. har den bistaaet Industrien ved at skaffe Raastoffer fra Udlandet²).

I denne Forbindelse kan maaske den saakaldte Possehl nævnes. Senator Possehl, der var interesseret i svenske industrielle Selskaber med store Kapitaler, det blev saaledes nævnt, at han ejede ca. 50 000 Aktier i Grängesbergsbolaget, blev arresteret, fordi han havde drevet ulovlig Handel med Tysklands Fjender. Der var da Tale om, at hans Formue skulde konfiskeres af den tyske Stat. Affæren vakte en Del Uro i Sverige for en Tid.

---

1) Jfr. Dr. polit. E. Mackeprang: Nationaløkonomisk Tidsskrift S.

2) Jfr. Nationaløkonomisk Tidsskrift 1915, S. 138.

Stillingen paa Arbejdsmarkedet fremgaar af de af de
offentlige Arbejdsanvisningskontorer offentliggjorde Tal for
de sidste fem Maaneder:

Til nærmere Belysning af Arbejdsanvisningens Betydning
de enkelte Næringsgrene henvises til nedenstaaende
Tabel:

Ovenstaaende Næringsgrupper med Undtagelse af Landbrug m. og Trævareindustri udviser en rigelig Tilgang af Arbejdskraft, paafaldende stort er stadig de arbejdssøgendes til Næringsindustri.

En Opgørelse over Arbejdsløsheden indenfor Arbejderorganisationerne omfattende ca. 60 000 Arbejdere — viser følgende Arbejdsløshedsprocenter, 1. Januar 15,0%, 1. Februar 14,8%, 1. Marts 12,0 %, 1. April 11,2%, 1. Maj 8,5% og 1. Juni 6,7%.

Der foreligger nu en Opgørelse over Strejker og Lockouter Sverige i 1914. Antallet af Strejker beløb sig til 105, af Lockouter til 8, 2 var af blandet Karakter, ialt altsaa Arbejdskonflikter rnod 119 i 1913. Antallet af direkte berørte Arbejdsgivere og Arbejdere beløb sig til henholdsvis 247 og 14 385 mod 204 og 9 591 i 1913. Antal tabte Arbejdsdage udgjorde 620 469 mod 303 344 Aaret forud.

Antallet af Arbejdskonflikter i første og andet Kvartal af 1915 udgjorde ialt 31. Det usædvanlig lave Antal Konflikter tydelig om de i de forløbne Halvaar raadende særegne økonomiske Forhold. Antallet af berørte Arbejdsgivere Arbejdere udgjorde henholdsvis 37 og 2 000. Antallet af tabte Arbejdsdage er beregnet til ca. 40 000.

I Understøttelser til arbejdsløse var der ved Slutningen af Juni udbetalt ca. 1 MM. Kr., hvoraf 458 000 Kr. i Naturalunderstøttelse, kontant. Tallene her maa dog stadig betragtes som foreløbige.

Handel og Skibsfart (Sø-Forsikring).

Den 8A blev det forordnet, at der skal nedsættes en særskilt Kommission, kaldet „statens handelskommission", det Formaal at træffe Forberedelse til at udstede ophæve Udførselsforbud, bevillige Dispensationer fra den Slags Forbud samt meddele Bestemmelser angaaende Transitering af Gods, hvis Udførsel er forbudt.

Værdien af Sveriges Omsætning med Udlandet i de
to første Kvartaler 1915 ses af omstaaende Tabel.

Værdien af Landets Indførsel er saaledes steget med ca. 186 Mill. Kr., og Udførselen kun med b å 6 Mill. Kr. Aarsagen hertil maa bl. a. søges i den store Import af Brødsæd, som fandt Sted i Foraarsmaanederne, jfr. nedenstaaende over Importen af Rug og Rugmel, Hvede og Hvedemel Januar^—Juni 1915.

Nedgangen i Importen af Rug og Rugmel er bleven opvejet af en stærkt forøget Import af Hvede og Hvedemel, saaledes at den samlede Import af Brødsæd er steget med ca. 17 000 Tons.

Paa Fragtmarkedet er der med den stadig herskende Mangel paa Tonnage og Europas store Behov Korn samt under Indflydelse af alle de Vanskeligheder, den neutrale Søfart lider under, stadig gode Konjunkturer (jfr. ogsaa Tabellen S. 520).

Den 17. August 1915 var der gaaet et Aar siden „statens krigsförsäkringskommission" paabegyndte sin Virksomhed. de forøgede Vanskeligheder for Søfarten er der dog ikke nogen Tilbagegang at spore for den svenske Søfart. I det forløbne Aar har blandt de gennem forsikrede Fartøjer 19 lidt mere betydende og 31 ,er gaaet tabt. Kommissionens Regnskab med et Beløb af ca. 157-2 Mill. Kr. Beholdningen ca. 9 Mill. Kr., Resten ca. 61/*6¹/* Mill. Kr. var udbetalt i Skader m. m.