Indhold.

Statens Finanser S. 522

Børsforhold og Pengevæsen S. 525

Prisregulering og Detailpriser S. 528

Landbrug S. 529

Industri (Arbejdsmarkedet) S. 530

Handel og Skibsfart S. 533

Statens Finanser.

Den 9. Juni afsluttede Finansdepartementet et nyt 5 % Statslaan med det samme Konsortium af indenlandske Banker, som overtog Laanet i December i Fjor. Laanet — 20 Mill. Kr. stort — blev overtaget fast af Konsortiet til en Kurs af 99'A %og udlagdes til Tegning for Publikum fra 15._—25, Juni d. A. Laanet er afdragsfrit i de første 10 Aar og afdrages derefter ved Lodtrækning og Opkøb i 40 Aar. " Staten har Ret til at konvertere Laanet efter 7 Aars Forløb.

Laanet blev optaget af Regeringen efter indhentet Bemyndigelse
Stortinget, hvori det hedder:

„Stortinget samtykker i, at der — udover den ved Beslutning af 2. Juli 1914 givne Bemyndigelse — yderligere Laan for Statskassens Regning, indenlands eller udenlands, til et effektivt Beløb af indtil 42 Mill. Kr."

Ved Stortingets Beslutning af 2. Juli 1914 blev Regeringen til at optage Laan til et effektivt Beløb indtil 60 Mill. Kr. I Henhold hertil blev der optaget to midlertidige Statslaan i England og Amerika, hver til et Beløb af ca. 11 Mill. Kr., samt et fast indenlandsk Statslaan 20 Mill. Kr., altsaa tilsammen ca. 42 Mill. Kr., til Rest var der saaledes omkring 18 Mill. Kr.

I August Maaned blev der i Statsraadet fremsat Proposition Stortinget om udvidet Bemyndigelse til at optage for Statskassens Regning, nemlig for et Beløb af 27 Mill. Kr., som tillagt 33 Mill. Kr., som endnu er übenyttet tidligere Bemyndigelse, vil give Anledning til nye Laaneoperationer for ialt 60 Mill. Kr. Finansdepartementet har i den Anledning bemærket, at det har under Overvejelse faa bragt en Ordning i Stand, hvorved Statskassens aflastes for de betydelige Forskud Indkøb af Korn, Mel og Sukker gennem Provianteringskommissionen. Forskud andrager for Tiden ca. 14 Mill. Kr., hvortil i Løbet af Efteraaret og Vinteren yderligere vil komme 9-^—10 Mill. Kr. for allerede besluttede Kornindkøb og ca. 6 Mill. Kr- for besluttede Sukkerindkøb. Tillige forestaar der videre Indkøb til betydelige Summer, uden at man dog i Øjeblikket kan angive, hvor meget det drejer sig om.

For at faa tilvejebragt en Ordning desangaaende, har Departementet indledet Forhandling med Norges Bank, hvorefter Banken i den Udstrækning, som det maatte findes heldig, overtager de nuværende og fremtidige Forskud for Provianteringskommissionen i løbende Mellemregning med Statskassen, saaledes at denne debiteres for alle Indkøb og krediteres for de ved Salg indkomne Summer.

Statens Indtægt af Indførselstolden m. m. for Maanederne
Maj, sammenlignet med de tilsvarende
Maaneder i Fjor, vil fremgaa af omstaaende Oversigt.

For April og Maj, men særlig for den første, har der været Nedgang i den erlagte Indførselstold. Stigningen i de første Maaneder af Aaret har dog været saa betydelig, at Tolden for de første 11 Maaneder af Budgetaaret omtrent lige saa meget, som det Beløb Indførselstolden anslaaet til for det hele Budgetaar.

Indtægten af Statens Jernbaner udgjorde fra DriftsaaretsBegyndelse

aaretsBegyndelse(Juli 1914—Febr. 1915) 20,i Mill. Kr.,
for samtlige Baner (Stats- og Privatbaner) 24,.'i Mill. Kr.,
for samme Tidsrum 1913—14 22,0 Mill. Kr.

Postvæsenets Indtægter i 1. Kvartal 1915 udgjorde
2,5 Mill. Kr. mod 2,6 Mill. Kr. i samme Tidsrum i 1914.

Resultatet af Skatteligningen for 1914^—15 er nu bleven offentliggjort¹). Udbyttet af Ligningen udviser stor Fremgang i Forhold til 1913-14, jfr. nedenstaaende Tal:

Det kan endnu anføres, at der i hemmelige Møder fra 24.^—28. April blev indført Stempelafgift af Cigarer, Cigaretter, og Snus, samt Beskatning af Tændstikker. af Tobaksfabrikata skal erlægges ved Paaklæbning af Stempelmærker, Tændstikfabrikkerne blev derimod fritaget herfor paa Grund af Eksporten. Til Gengæld der foreslaaet et Kontrolsystem, som sikkert vil komme til at vise sig fuldt effektivt.

Finantsdepartementet beregner, at Tobaksafgiften skal
indbringe mindst lYs Mill. Kr. om Aaret, Tændstikafgiften
Kr. 800 000 eller tilsammen ca. Kr. 2 300 000.

---

1) Jfr. Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau, 33. Bind, Nr. 5.

Samtidig blev der fremsat Forslag om Forandringer i og Tillæg til Lov om Stempelafgift af Dokumenter m. v. Der foreslaas Stempelpligt for Vekselobligationer, hvis paalydende er over 2 000 Kr., indenlandske Aktier, samt for Forsikringskontrakter (Policer). For Købekontrakter og dermed ligestillede Dokumenter fastsætter Forslaget, at Stempelpligten indtræder allerede ved Udfærdigelsen. Videre at Dokumentudstederen selv kan paasætte Stempelmærker uden Bistand af offentlige Funktionærer.

Disse Forandringer antages i næste Termin at ville
medføre en Indtægt for Statskassen af 1,5 Mill. Kr.

Endelig kan det nævnes, at der ved kgl. Kundgørelse af 2% 15 blev indført en Skat til Staten paa Indtægtsstigningen Følge af Krigskonjunkturen for Budgetterminen lA 1915^{— 3}% 1916. Skatten erlægges af Skatteydere, som ved den ordinære Ligning for 1914 er sat til en Indtægt 10 000 Kr. eil. derover. Merindtægten skal være over 2 000 Kr. Skatten erlægges med følgende Satser:

Børsforhold og Pengevæsen.

Fondsbørsen i Christiania har siden Genaabningen kun været aaben en Gang om Ugen, heri vil der dog snart ske en Forandring, idet Børsen om kort Tid bliver daglig. Omsætningen af Aktier har hidtil været ret minimal, hvad der skyldes den ringere Adgang til at spekulere, som de mere enkle Børsforhold medfører.

De Papirer, der er Spekulationsfavoriter i denne Tid er Skibs- og Hvalaktier¹). En hel Del af disse Papirer er dog endnu slet ikke optaget til officiel Notering, hvad der naturligvis har hemmet Spekulationslysten noget.

---

1) Jfr. nærmere „Politikens" Kronik for 7io 15, Eivind Thou: „Norsk Skibsfart under Krigen".

Nedenfor anføres en Del Skibsaktiekurser før Spekulationsperioden
nu:

Saa kolossale Kursstigninger som 20_—30 °/o paa en Dag har Markedet ikke kunnet opvise. Fra en Uge til en anden har der dog været en Stigning fra 575 til 675 paa Nordenfjeldske Dampskibsselskabs Aktier.

Andre Aktier som Bankaktier og Aktier i industrielle
Selskaber har hidtil ligget mere upaaagtede.

Paa Valutamarkedet har Kurserne paa udenlandsk Valuta stadig været Genstand for stærke Svingninger. Bevægelsen nærmere fremgaa af nedenstaaende Oversigt, som viser Salgsnoteringerne paa Christiania Børs:

Kursen paa Francs har nu maattet dele Skæbne med Mark, saaledes at der i øjeblikket er en betydelig Disagio paa Franc a/v. Sterling noteres omkring pari, Kursen paa Gylden Dollars er stadig betydelig over pari.

Det der mest karakteriserer Norges Banks ugentlige Rapporter, er den stærke Stigning i Guldbeholdningen. Fra April til ult. August er Guldbeholdningen vokset med ca. 30 Mill Kr samtidig er den cirkulerende Seddelmængde eaaet frem med ca. 7 Mill. Kr., Seddeludstedelsen er saaledesstadig men alene den fortsatte Opgang i alle Priser kræver naturligvis øgede Mængder af Omsætningsmidler.Bankens Seddeludstedelsesret udgjordeult.

gjordeult.August 8,-t Mill. Kr. Dens Stilling maa herefter
betegnes som usædvanlig stærk.

• Den 26. Maj nedsatte Norges Bank sin Diskonto fra ö'/ä °/o til 5 °/o. Før denne Nedsættelse fandt Sted blev Spørgsmaalet rejst, om det ikke vilde virke heldig under visse Forhold at indføre en Privatdiskonto, som laa noget under Norges Banks officielle Rate; selvfølgelig maatte det virke tilbage paa Indlaansrenten.

Af Sammendraget af Maanedsopgørelserne pr. 31. Juli,
afgivet til Finansdepartementet af 45 norske Privatbanker,
meddeles foranstaaende Oversigt over de vigtigste Konti.

Som det fremgaar heraf, havde de norske Privatbanker den :il/T 15 næsten 50 Mill. Kr. mere til Gode i udenlandske end de selv skyldte. Dette viser, hvor gunstig Norges udenlandske Betalingsbalance stiller sig paa Grund af de ved Krigen skabte Konjunkturer.

Prisregulering og Detailpriser.

Om de Foranstaltninger, som er foretagne i Norge i Tidsrummet Vs 14^—V-'s 15 til Regulering af Priserne m.m., foreligger der nu udtømmende Oplysninger i den norske Provianteringskommissions første Beretning.

Af vigtigere Foranstaltninger, som er trufne siden denne Beretning udkom, kan nævnes et af Regeringen fremsat Forslag til Indførelse af Kornmonopol¹). Forslaget herom blev Lov under 20. Aug. 1915 under Titlen: „Lov om Foranstaltninger til at sikre og ordne Landets Forsyning med Livsfornødenheder". Loven giver Kongen Ret til at indføre Kornmonopol, men denne Adgang vil man dog kun benytte sig af, hvis det ikke paa anden Maade lykkes at træffe Aftaler med Møllerne og Importørerne om Landets tilstrækkelige Forsyning med Korn.

I Forbindelse med Indførelsen af Kornmonopolet blev der ogsaa foreslaaet at oprette Kornmagasiner i alt Fald i de korndyrkende Distrikter. Som Bidrag til Kommuner til Anskaffelse af Kornmagasiner foreslaas der bevilget Vs Mill. Kr.

---

1) Jfr. Dr. polit. E. Mackeprang i Nationaløkonomisk Tidsskrift 1915, S. 457.

En Oversigt over Detailpriserne i første Kvartal af 1915 viser for næsten samtlige Varers Vedkommende fortsat Prisstigning; er der kun for Smør- og Ægpriserne. Prisniveauets Bevægelser fremgaar af nedenstaaende Oversigtstabel, ved Hjælp af Indekstal viser Prisbevægelsen for en Del vigtige Varesorter. Gennemsnitspriserne i 1911 er sat =100 og de senere Priser omregnet i Forhold hertil.

For Melprisernes Vedkommende er den stærke Prisstigning men særlig stærk har Prisstigningen været for Kullenes Vedkommende. Kul kostede i December 1914 i Gennemsnit Kr. 2,97 pr. 100 kg; gennem Kvartalet Jan. —Marts 1915 steg Prisen til henholdsvis Kr. 3,_20, Kr. 3,54 og Kr. 4,i5.

Landbrug.

Der foreligger nu nærmere Detaljer om Høstens Udfald
Norge i 1914.2)

Herefter har samtlige Kornsorter givet under Middelhøst, for Vaarsædens Vedkommende er Underskudet endog ret betydelig. Kvaliteten betegnes for de fleste Distrikter meget god, for enkelte Strøg paa Vestkysten dog som god.

Angivet i Tal stiller Resultatet sig saaledes for de forskellige
Turnips og Kartofler:

---

2) Jfr. Aarsberetning avgit av Landbrugsdirektøren. I. Høsten i Norge i 1914.

Ogsaa Turnipsavlingen blev betydelig under Middelhøst;
Udbyttet af Kartoffelhøsten er bleven som et
godt Middelaars.

Udbyttet af Høet blev noget over det sædvanlige. I Gennemsnit for hele Landet udgør Overskudet 2 °/o eller 58 945 t, idet den samlede Høavling er beregnet til 2 937 342 t mod 2 878 397 t i et Middelaar. Udbyttet af Halm er betydelig mindre, end hvad der avles i et Middelaar, idet Aarets Avling af Halm for samtlige Kornsorter Ærter er udregnet til 426 837 t mod 575 428 t i et Middelaar. Der er saaledes et Underskud paa 148 411 t eller ca. 26 %.

Om Høstudsigterne for 1915 foreligger der endnu ikke
Oplysninger, sandsynligvis vil Høsten dog ligesom i de
andre skandinaviske Lande blive en Middelhøst.

Industri (Arbejdsmarkedet).

For Norges Industri synes Aaret 1915 at byde gode Udsigter. Der er oprettet nye industrielle Aktieselskaber og flere af de bestaaende Selskaber har udvidet Aktiekapitalen. Cellulosefabrik har saaledes udvidet Aktiekapitalen 1 650 000 Kr., De No Fa skal udvide Aktiekapitalen 25 °/o. I forskellige Vestlandsbyer bygges nye Hermetikfabrikker, saaledes 2 i Stavanger og 1 i Aalesund, der indbydes til Tegning af 125 000 a 200 000 Kr. I Porsgrund skal der anlægges et Metalværk med Aktiekapital lYs Mill. Kr., endvidere forberedes Bygning af elektriske Kornmøller i Romsdalen med en Aktiekapital af 50 000 å 100 000 Kr.

Af den udførlige Redegørelse¹), som var udsendt af „statens arbejdsledighetskomité", angaaende Arbejdsmarkedets i 1914, fremgik det, at Forholdene i Løbet af sidste Kvartal af dette Aar mere og mere nærmede sig de normale, og at de i December Maaned i det store og hele stillede sig nogenlunde som gennemsnitlig i de senere Aar. Disse Forhold har i det væsentlige holdt sig ogsaa gennem første Kvartal af det nye Aar.

Den gennemsnitlige Arbejdsløshedsprocent i en Del
vigtigere Fag beregnet paa Grundlag af Oplysninger for en
Del større Fagforeninger udgjorde nemlig ved Udgangen af:

Arbejdsløshedsprocenten var altsaa vistnok større end i
de nærmest foregaaende Aar, men ikke større end den
gennemsnitlig var i Femaaret 1909—13.

---

1) Jfr. „Sociale Meddelelser" Nr. 1, 1915.

2) Ovenstaaende Tal er Resultatet af en ny Beregning, hvorved Arbejdsløshedsprocenten Træarbejdere er skønsmæssig forhøjet.

Der foreligger nu summariske Oversigter over de offentlige
Virksomhed i første Kvartal 1915,
jfr. nedenstaaende Oversigt:

Forholdene paa Arbejdsmarkedet saa en Tid lang truende i Norge, idet Arbejderne i Bygningsindustrien, ca. 5 000^—6 000 organiserede Arbejdere, gjorde Strejke. Spørgsmaalet om de nye Kontrakters Løbetid — 1 eller 2 Aar — blev i den offentlige Diskussion stillet i Forgrunden som det væsentlige Stridspunkt mellem de to Parter; men der var Momenter, der tydede paa, at ogsaa Lønspørgsmaalet, maaske først og fremmest dette Spørgsmaal, var af lige saa afgørende Betydning ved denne Konflikt som ved andre Arbejdskonflikter.

Efter at Strejken i Bygningsfagene havde varet 8 Uger, truede Arbejdsgiverne med at dekretere en Lockout, som skulde omfatte indtil 37 000 Mand. Denne Ulykke for Landets Næringsliv blev dog afværget, idet det lykkedes at bilægge Bygningskonflikten i Begyndelsen af Juli.

Det saa ogsaa en Tid ud til, at Arbejderne vilde erklære for at hindre Vedtagelsen af Bestemmelserne tvungen Voldgift i det i Stortinget fremsatte Forslag til Lov om Mægling og Voldgift. Arbejdsgiverne var ogsaa misfornøjede med disse Bestemmelser. Regeringen bøjede af og lod Kap. IV om tvungen Voldgift udgaa af Lovforslaget.

Handel og Skibsfart.

Angaaende Norges Udenrigsomsætning i første Halvaar
af 1915 meddeles nedenstaaende en Oversigt over Ind- og
Udførselen af en Del vigtigere Varer:

For Indførselens Vedkommende er Importen af de tre Kornsorter og Hvedemel steget stærkt; ogsaa for Sukkerets Vedkommende er Importen steget stærkt, hvad der staar i Forbindelse med de store private Indkøb og Statsindkøb af Sukker lige efter Nytaar. Importen af Stenkul og Cinders og Koks er ogsaa gaaet stærkt i Vejret, hvilket naturligvis har stor Betydning for Norges Industri.

For Udførselens Vedkommende har der været stærkt forøget Eksport af Hermetik og saltede Sild. Den store Sildeeksport har medført en betydelig Prisstigning paa Sild i Norge og en utilstrækkelig Forsyning af Hjemmemarkedet, midt i September er der derfor gennem en kongelig Resolution Udførselsforbud for saltede Fedesild af alle Mærker, fanget efter 1. Juli 1915.

Eksporten af Trælast er ogsaa steget betydelig, fra 460 000 m3m³ i 1914 til 800 000 m3m³ i 1915. Med de stærkt stigende Trælastpriser vil Trælastudførselen komme til at betyde et stort Plus i Norges Handelsbalance med Udlandet.

De udmærkede Konjunkturer for Skibsfarten giver sig Udslag paa mange Maader, bl. a. ved en hel Del Nydannelser Aktieselskaber og Udvidelser af bestaaende Selskaber. norske Afrika- og Australie-Linje har saaiedes forhøjet Aktiekapitalen fra 3,3 til 5 Mill. Kr. Den norske Amerika-Linje har forhøjet fra 6,i til ca. 12 Mill. Kj-, heraf var dog ca. 2 Mill. Kr. tegnet i Norge og Amerika før Krigens Udbrud. „Transatlantic Motor Ship Company" konstitueredes i Februar med en Aktiekapital af 1 060 000 Kr. og med Bemyndigelse for Direktionen til at udvide til 2 Mill. Kr. Kapitalen i Fred. Olsens Skibsrederi er forøget med 8 Mill. Kr.

De store Kapitaludvidelser har muliggjort en Mængde
Nybygninger, saaiedes at Aaret 1915 vil bringe en anselig
Forøgelse af Norges i Forvejen store Handelsflaade.