UDLANDETS MAKSIMALPRISER OG PRISREGULERINGSBESTRÆBELSER

LJnder ovennævnte Titel fandtes i 52. Bind af dette Tidsskrift (S. 538^—555) en Redegørelse, der omfattede Tyskland, Norge, Sverige, Schweiz og Holland, og som var ført frem til omkring 1. November 1914. En senere Artikkel indeværende Aargang af Tidsskriftet (S. 45^—67) fører Forholdene op til omkring 1. Februar 1915 samt medtager endnu en Række Stater som Østerrig, Frankrig og Finland. De følgende Sider danner en Fortsættelse af de to foregaaende og fører Begivenhederne frem til omkring 1. Oktober 1915, ligesom der yderligere er føjet nogle enkelte nye Lande til som Ungarn, Italien, Spanien og Island.

Der er i Lighed med de tidligere Artikler ikke forsøgt nogen egentlig Vurdering af de forskellige Prisreguleringsbestræbelser, er Tiden endnu ikke moden; Meningen med de følgende Sider er kun, saa vidt de forholdsvis sparsomme tillader det, at give Læseren et Indblik i den Maade, hvorpaa man i de forskellige Lande har forsøgt at regulere det økonomiske Liv under Verdenskrigen.

Tyskland 1).

Gennem Forordningen af 25. Januar 1915 indførte
Tyskland Kornmonopol for at sørge for en Fordeling af

1) Blandt den allerede ret righoldige tyske Litteratur over Krigsøkonomien fremhæves Dr. H.Schumacher: Deutsche Volksernährung und Volksernährungspolitik im Kriege, der er ført frem til 15. Marts 1915. og Dr. O. Brandt: Die deutsche Industrie im Kriege, der er ført frem til 1. Marts 1915; sidstnævnte Bog behandler Landbruget nok saa meget som Industrien. Endelig kan Opmærksomheden henledes den officielle „Denkschrift über wirtschaftliche Massnahmen Anlass des Krieges.

Side 428

de forhaandværende Forraad, indtil næste Høst (15. August), Midlet hertil var (se Side 51 og 52) Indførelsen af Brødrationer;for Vedkommende blev Rationen sat til 9 kg Brødkorn maanedlig pr. Mand, for den øvrige Befolkning til 225 gr Mel daglig, hvad der pr. Mand svarertil Kornmængde af BV2 kg og under Hensyntagen til den foreskrevne Kartoffeltilsætning til en ugentlig Brødmængdeaf regnet 2 kg. Senere efter at man havde konstateret Forraadenes Størrelse nedsættes fra 3. Marts 1915 den daglige Melmængde til 200 gr, for at man kunde være paa den sikre Side.

Paa en beundringsværdig Maade lykkedes det særlig ved Indførelse af Brødkort at gennemføre denne store Plan, endog i den Grad, at man, da man naaede d. 15. August, endnu havde et Kornforraad af 700 000 Tons til Rest.

Ved Siden af de gældende Kornmaksimalpriser (se Side 48) fastsatte Bestyrelsen for Krigskornselskabet Priserne Melet, varierende efter de forskellige — ialt 10 — Distrikter. Disse Melpriser blev igen nedsatte et Par Gange i Løbet af Foraaret. Saaledes den 15. Marts, hvor Rugmelsprisen blev sat til 35^—38 Mark inkl. Sække og Fragt, Hvedemelsprisen til 40³A^—43³A Mark pr. 100 kg; d. 15. Maj blev Rugmel igen nedsat til 32¹/a^—35^x/2Mark, Hvedemel, af hvilke Beholdningerne var mest rigelig, til 35³/4^—38³A. — Disse Nedsættelser indvirkede igen paa Brødpriserne. Den 26. April nedsattes t. Eks. Brødmaksimalpriserne Berlin til 85, 63 og 43 Pf. henholdsvis for Rugbrød paa 2, 11/»I¹/» og 1 kg; og 7. Juni nedsattes de samme Steds til 80 og 42 Pf. for Rugbrød paa henholdsvis 2 og 1 kg.

Altsom man nærmede sig til den nye Høst, drøftedes med stigende Interesse det store Spørgsmaal, hvordan man skulde ordne „Krigsernæringspolitiken" i Høstaaret 1915^—16. Allerede i Maj Maaned blev der omkring i Tyskland afholdt Møder, hvor de forskellige Partier og

Side 429

Grupper vedtog Resolutioner, der udtalte deres Ønsker m. H. t. den fremtidige Ordning; den 13. Maj holdt Vesttysklandskristelig-nationale et stort Møde i Essen om dette Spørgsmaal, d. 14. Maj bekendtgjorde „ Landwirtschaftsrat" et Forslag til en Kjigsøkonomiplan, d. 16. Maj holdt „Kriegsausschusz für Konsumenteninteressen" en Generalforsamling om den tyske Ernæringspolitik, og saa fremdeles.

Endelig d. 28. Juni kunde Regeringen udsende den
ny Fjorordning om „Kriegswirtschaftsplan des Reiches".

Denne Forordning er i Hovedsagen en Kodifikation af den allerede bestaaende Lovgivning; de forskellige i Løbet af det første Krigsaar udstedte Love er her samlede til et Hele og afpassede efter hinanden. I Modsætning til tidligere Ordningen dog nu blevet noget mere decentraliseret, man har overladt mangt og meget til Kommunerne, medens alt tidligere helt laa i Hænderne paa Centralledelsen.

Omsætningen af Brødkorn (Rug og Hvede) og Mel ¦slutter sig med faa Ændringer meget nær til den tidligere Ordning. De Forraad, der stammer fra den foregaaende Høst, skal d. 15. August, hvilken Dato betragtes som Tidspunktet det nye Høstaars Begyndelse, overgives til Kommunerne og af disse til et Rigskornkammer (Reichsgetreidestelle ¹). Dette Korn saavel som hele den nye Høst betragtes som beslaglagt. Disponerer en Kommune nu over mere Korn, end den selv har Brug for, skal den aflevere sit Overskud til Rigskornkammeret. Dette Rigskornkammer, der bestaar af en Forvaltningsafdeling og en Handelsafdeling, sørger gennem Kommunerne for de forhaandenværende Forraads og hensigtsmæssige Anvendelse. Forvaltningsafdelingen bl. a., hvilken Melmængde, der bør bruges, hvormeget Korn de enkelte Kommuner skal aflevere o. s. v. Handelsafdelingen skal afslutte samtlige Retshandler, har at sørge for Leveringen, Betalingen o. 1.

1) Det tidligere Kriegsgetreide-Gesellschaft (se Side 49). Aktiekapitalen forhøjet fra 50 til 70 Mill. Mark. Selskabet skal efter sine ændrede Statuter ophøre med Udgangen af det Regnskabsaar, i hvilket Tyskland har sluttet Fred med alle europæiske Stormagter.

Side 430

Udmalingsprocenten skal for Rug være 82, for Hvede 80 (jfr. Side 50). Fodringsforbudet opretholdes, og Kornet maa kun benyttes til Kreaturfoder, naar Kommunerne eller Rigskornkammeret erklærer det for uegnet til Menneskeføde. 1. September er Udmalingsprocenten baade for Rug og Hvede nedsat til 75. Fra 15. Sept. er Brødrationen Indbygger sat til 200 gr.

Angaaende Brødkornpriserne saa er disse fastsatte gennem en Forordning af 23. Juli 1915, der i Hovedsagen opretholder det foregaaende Aars Prisniveau, kun simpiificeres idet man i Stedet for 32 forskellige Prisdistrikter sig nøje med 4. I Distriktet omfattende Byerne Königsberg, Danzig, Bromberg, Posen, Breslau og Gleiwitz er Rugmaksimalprisen fastsat til 215 Mark pr. Ton; i Distriktet med Byerne Stettin, Berlin, Rostock, Schwerin, Magdeburg, Dresden og Leipzig er Prisen 220 Mark; i det tredje Prisdistrikt Byerne Emden, Bremen, Hamburg, Kiel, Hannover, Kassel, Erfurt og Zwickau er Prisen 225 Mark; og i det fjerde Distrikt, der omfatter hele Sydtyskland Rhinprovinsen og Westfalen er Prisen 230 Mark. Fra 1. Januar 1916 indtræder et Tillæg paa lYs Mark hver halve Maaned. Hvedemaksimalprisen er som hidtil fastsat til 40 Mark over paagældende Steds Rugpris. De fastsatte Priser gælder for Producentsalg¹). De nye Maksimalpriser efter 5. Aug. 1915 ogsaa gælde for de tilbageværende af det foregaaende Aars Høst. Prisen t. Eks. for Rug i Berlin var oprindelig 220 Mark; paa Grund af det halvaarige Tillæg fra 1. Jan. 1915, stod Rugen altsaa paa Övergångsstadiet i 241 Mark, og blev saa pludselig nedsat til 220 Mark. Ligeledes faldt Hveden fra 281 til 260 Mark.

Forordningen af 25. Januar 1915 indførte kun Kornmonopolet for Brødkornets Vedkommende, men forholdsviskort efter blev Monopolet ogsaa udstrakt til Havre og Byg, idet en Forordning af 13. Febr. 1915 beslaglagde alle Havreforraad og en Forordning af 9. Marts

1) Ved Brødkornets Omsætning maa man som Kommissionsgebyr o. 1 højst forhøje Maksimalprisen med 4 Mark pr. Ton; Kommunerne og Rigskornkammeret kan betale indtil 6 Mark over Maksimalprisen.

Side 431

1915 alle Bygforraad. Men medens Monopoliseringen af Brødkornet var lagt i Hænderne paa et saakaldt „Krigskornselskab",saa Havren og Byggen overtaget og fordelt af „Zentralstelle zur Beschaffung der Heeresverpflegung''.Samtidig Monopoliseringen blev Maksimalprisenfor Kornsorters Vedkommende hævet med 50 Mark pr. Ton.

Forordningen af 28. Juni 1915 ordner ogsaa Bygog 1915. Byggen beslaglægges af Kommunerne, maa Landmændene af deres Forraad tilbageholde Halvdelen til deres eget Forbrug. M. H. t. Byggen ordnes af det oprettede Rigsfoderstoikammer (Reichsfuttermittelstelle), fastsætter hvilke Virksomheder, der maa forarbejde Byg, og i hvilke Mængder. Mængderne bliver fastsatte for Perioden 1. Oktober 1915 til 31 Okt. 1916. For Ølbryggerierne gælder den af Forbundsraadet fastsatte Mængde. Rigsfoderstofkammeret bestemmer, hvormeget — efter Fradrag af den halve Høstmængde — de enkelte Kommuner skal levere, og paa hvilken Maade den skal fordeles mellem Hæren og Kommunerne. De fra den gamle Høst endnu eksisterende Bygforraad skal beslagges Kommunerne og overgives til Hærforvaltningen; de efter d. 12. Marts 1915 fra Udlandet indførte Bygmængder er dog undtagne herfra. For Havren gælder vedvarende, indtil Høstens Størrelse er opgjort, de tidligere fastsatte Foderrationer; iøvrigt ordnes Havren som tidligere af det ovenfor nævnte „Zentralstelle", der, efter at Hesteholderne har tilbageholdt den til Fodring nødvendige Havre, overleverer til Hæren.

Maksimalprisloven af 23. Juli 1915 fastsætter for hele Riget under eet indtil Slutningen af 1915 ens Pris for Byg °g Havre, nemlig 300 Mark pr. Ton. For Havrens Vedkommende er Maksimalprisen dog indtil 1. Oktober 5 Mark højere.

Under 26. August 1915 er det blevet bestemt, at
Bælgfrugter som Ærter, Bønner, og Linser kun kan
forhandles gennem Zentral-Einkaufsgesellschaft1), idet

1) Efter Oplysninger givet i den preussiske Landdag havde nævnte Selskab indtil 23.-24. Juni 1915 indkøbt for 555 Mill. Mark Kød. Selskabet foretager ogsaa Indkøb af Varer i Udlandet (specielt i østerrig-Lngarn) og havde der indtil nævnte Dato indkøbt for 165 Mill. Mark Fødevarer. Det raadede paa dette Tidspunkt over oplagrede til 95 Mill. Mark. Selskabet har i Løbet af Efteraaret 1915 organiseret Frugtkonserveringen har truffet Aftale med Konservesfabrikkerne om, at de til bestemte Mindstepriser vil opkøbe al den tilbudte Frugt.

Side 432

Producenterne efter Fradrag til eget Forbrug er pligtige til at overlade deres Beholdning til nævnte Selskab, der til Gengæld er pligtig til at købe disse Beholdninger til følgende Priser pr. 100 kg: Ærter 60 Mark, Bønner 70 Mark, Linser 75 Mark. Forraadene pr. 1. Oktober skal opgives inden d. 5. s. M.

Foderstof handelen (med Undtagelse af Byg og Havre) er i Løbet af Foraaret 1915 bleven monopoliceret i „Bezugsvereinigung deutscher Landwirte", der i H. t. en Forordning af 4. Marts 1915 overtog hele Klidhandelen i H. t. en anden Forordning af 4. April hele Kraftfoderhandelen. Alle Beholdninger, der var bestemte til Salg, gik paa nævnte Tidspunkter over til Bezugsvereinigung blev af denne solgte gennem Kommunerne.

En Bekendtgørelse af 28. Juli 1915 opretholder hele den nævnte Ordning. Alt Kraftfoder maa kun afsættes gennem nævnte Forening, naar undtages Mængder indtil 100 kg. Vigtig for Handelen er Bestemmelsen om, at Ejere af Kraftfoder i Begyndelsen af hver Maaned skal indberette Lagres Størrelse til Foreningen. Paa dennes Forlangende skal Ejerne overlade den deres Forraad til en passende Overtagelsespris, der ikke maa overskride særlige af Forbundsraadet fastsatte Grænser. Disse Bestemmelser gælder dog ikke for de Foderstoffer, der er indførte efter 31. Marts 1915. Klidet skal gives tilbage til Kommunerne eller Producenterne. Klidet, der tilhører Reichs-Getreide- Gesellschaft, stilles ogsaa til Disposition for Foreningen, der leverer det videre efter det ovenfor nævnte Rigsfoderstofskammers Hver Kommune faar saa meget Klid, som svarer til det Brødkorn, der er blevet beslaglagt sammesteds; biiver fordelt mellem Kommunerne dels efter den nye Høsts Størrelse, dels efter Kommunens Kvægmængde.

Kartoflerne har i sin Egenskab af de fattiges vigtigsteFødemiddel
under stærk Diskussion i Løbet
af Foraaret. For at hindre at de blev benyttet til Svinefoderi

Side 433

foderiStedet for til Menneskeføde, satte man d. 15. Februar 1915 Maksimalprisen paa Spisekartofler op til næsten det dobbelte; de steg i de 4 Prisdistrikter fra 2.50 —2.80 Mark til 4.25^—4.55 Mark pr. 100 kg. For samtidig at formaa Folk til saa tidligt som muligt at bringe de nye Kartofler paa Markedet, blev der for „tidlige Kartofler" fastsaten af 10 Mark pr. 100 kg i Tiden fra 1. Juni til 15. August 1915¹). Senere — d. 25. Februar — blev ogsaa Maksimalprisen for Foderkartofler og Kartoffelproduktersat Vejret. Maksimalprisen paa Foderkartofler, der for de 4 Kredse varierede fra 36 til 40Vs Mark pr. Ton, steg saaledes fra 46 til 50 Mark.

Da der dog vedvarende var knapt med Kartofler, krævede stadig fra Socialdemokraternes Side, at Regeringen overtage de forhaandenværende Kartoffelbeholdning-er. mente dog, at det bl. a. af visse tekniske (Kartofler er meget letfordærvelige) var umuligt opfylde dette, men imødekom det almindelige Ønske, idet der gennem en Forordning af 12. April blev oprettet et Centralbureau for Kartoffel-Forsyning, der skulde regulere Kartoffelforsyningen mellem Kommunerne. Den nærmere Ordning bestod deri, at hver Kommune skulde foranstalte en Kartoffeltælling, og hvis Forraadene viste sig for smaa, kunde Kommunen indgive Ansøgning til Centralbureauet, saa bestemte, at en anden Kommune, der havde rigeligt med Kartofler, skulde aflevere det manglende Kvantum til den første Kommune. Den Kommune, der købte, skulde have Kartoflerne til Maksimalpris, medens den sælgende Kommune tillige skulde have godtgjort Transportomkostningerne andre paaløbende Udgifter. Forskellen blev udredet af Statskassen. Man antog, at Rigets Udgift i den Anledning vilde beløbe sig til omkring Hundrede Millioner Mark.

Den 15. April blev Kartoffelmaksimalpriserne atter forhøjetoverfor foretaget af Stat og Kommune. Det var en Godtgørelse til Landmændene for Opbevaring, Svind og Risiko; derimod maatte de ikke fordre højere Priser end de i

1) Overkommandoen i Berlin har fastsat fra 18. Febr. 1915 en Detailpris 53/45³/4 Mark pr. 50 kg for de bedste Sorter og 57a Mark for de andre Sorter.

Side 434

Forordningen af 15. Februar fastsatte ved Salg til Privatpersone
1).

Senere viste det sig dog, at der fandtes ret store Mængder af Kartofler, og at den i Marts Maaned foretagne langt fra havde givet paalidelige Resultater.

Kartoffelspørgsmaalet staar som før nævnt i nær Forbindelse Kødspørgsmaalet, og naar der trods de mange bange Anelser dog tilsidst viste sig at være store Beholdninger af Kartofler, hænger det sammen med den overordentlige Indskrænkning, i Løbet af Foraaret fandt Sted i Svinebesætningernes For Preussens Vedkommende gik Svinebestanden fra 17.7 Mill. Stk. d. 1. December til 11.5 Mill. Stk. den 15. April.

En af Hovedgrundene hertil var det samtidig med Kornmonopolets Indførelse d. 25. Januar udstedte Paabud om Sikring af Kødforraadene, idet der blev paalagt Byerne og de større Landkommuner at anskaffe Forraad af holdbare Kødvarer (se Side 56). Forraadene skulde være saa store, at der blev opsamlet Kødvarer til et Beløb af 15 Mark pr. Hoved. De i dette øjemed foretagne store Opkøb en saa stærk Prisstigning paa Svin, at man d. 25. Februar saa sig nødsaget til at fastsætte Maksimalpriser Svin, der vejede under 100 kg. Tyskland blev delt i 4 Prisdistrikter, nemlig Distrikt 1 omfattende Øst- og Vestpreussen, Posen, Schlesien og Pommern, Distrikt 2 omfattende Brandenburg og Midttyskland, Distrikt omfattende Vesttyskland, og Distrikt 4 omfattende Sydtyskland. Hvert af disse Distrikter fik sin særlige Pris, saaledes som det fremgaar af omstaaende Oversigt over Maksimalpriserne Mark pr. 100 kg.

Den 6. Maj ophævedes igen Paabudet om KommunernesSvineindkøb,

1) I Berlin ordnede man i Maj Maaned Kartoffelhandelen paa følgende Maade. Magistraten afleverede Kartoflerne til en Række Engroshandlere, havde drevet Kartoffelhandel før 1. Ai:g. 1914, til en Pris af 5.20 Mark pr. 50 kg: for Risiko, Svind, Arbejdsløn, Kørsel og Avance maatte disse tage 65 Pf. mere pr. 50 kg, saaledes at Kartoflerne sælges til Detailhandlerne for 5.85 Mark. Detailhandlerne ligeledes tage en Avance af 65 Pf.. saaledes at Forbrugerne købe Kartofler til en Pris af 65 Pf. pr. 5 kg.

Side 435

nesSvineindkøb,idet man havde opnaaet, hvad man ønskede,en
af Svinebestanden.

løvrigt har de stigende Kødpriser fremkaldt ønsker om Kød mak sim alp riser i Detailhandelen, og Magistraten i flere tyske Byer har ogsaa fastsat saadanne, saaiedes indførtes Eks. Kødmaksimalpriser i Maj Maaned i Breslau. I Juli Maaned fremkom den sachsiske Regering paa Opfordring Rigskansleren med en Udtalelse angaaende sin Stilling til Prisreguleringsspørgsmaalet. Regeringen tilraadede Rigsregeringen at gennemføre obligatoriske Maksimalpriser paa Kød og Kvæg, saaledes at 'Priserne fastsattes af Kommunalforvaltningerne. tilføjes, at Hensynet til den mindre Del af Befolkningen gør det paatrængende nødvendigt at faa Kødpriserne nedsat.

I Slutningen af Oktober 1915 er der af Forbundsraadet truffet forskellige Foranstaltninger for at indskrænke Kødforbruget; er Salg og forretningsmæssig Udlevering Kød og Kødvarer forbudt to Dage om Ugen.

For at spare paa Foderstofforbruget har man gennem særlige Forordninger indskrænket Brændevinsbrænderiernes Ølbryggeriernes Produktion (jfr. Side 53, Noten). For Bryggeriernes Vedkommende blev Produktionen indskrænket gennem en Forordning af 15. Februar 1915, der med nogle Undtagelser bestemte, at Bryggerierne efter 1. April hver Fjerdingaar kun maatte anvende 60°/_o af den Maltmængde, som de gennemsnitlig anvendte det tilsvarende Fjerdingaar 1912 og 1913. ølproduktionen blev herved stærkt indskrænket, Priserne steg til 25 Pf. pr. Liter; i Juli Maaned blev der, da det indenlandske Forbrug lagde Beslag hele Produktionen, udstedt Forbud mod Udførsel af øl, Malt og Maltpræparater.

Mælkepriserne er steget betydeligt i det første

Side 436

Kjigsaar, og nogle enkelte Kommuner har endog fastsat Maksimalpris paa Mælk. I Berlin har Kommunalbestyrelsen i Oktober 1915 udstedt Mælkekort for at sikre Børn, Syge og diegivne Mødre de nødvendige Kvanta Mælk. Endvidere er udstedt en Forordning om Indskrænkning af Forbruget af Mælk i industrielle Øjemed. Mere omfattende er dog den Regulering af Ostepriserne i Bayern, hvor man i Efteraaret 1915 har indført Maksimalpriser paa Ost, nemlig pr. 50 kg:

Ogsaa de høje Smørpriser vækker Betænkelighed. I Slutningen af Oktober 1915 bebudes en Ordning for hele Tyskland, idet man vil nedsætte en Noteringskomite, der, med passende Mellemrum skal fastsætte en Grundpris paa Smør; de enkelte Forbundsstater kan saa fastsætte Lokalpriser, er et bestemt Antal Pfenninge højere eller lavere end Grundprisen. Millitærkommandoen har forøvrigt forskellige Steder fastsat Maksimalpris paa Smør.

Det tyske Landbrug har ikke alene maattet kæmpe mod en stadig Mangel paa Foderstoffer, men har ogsaa paa mange andre Punkter haft store Vanskeligheder at overvinde, og fremmest paa Gødningsomraadet.

Kunstgødning er efterhaanden kommet til at spille en uhyre Rolle i det tyske Landbrug, fra et aarligt Forbrug 16 Millioner Dobbeltcentner i 1890, er Forbruget steget til 60 Millioner i 1910, hvoraf 22 Millioner var Kali, 14 Millioner Thomasmel og 6 Millioner Chilisalpeter. Alt Chilisalpeter maa hentes fra Udlandet, og da Adgangen hertil blev lukket straks fra Krigens Begyndelse, kan det ikke undre, at de eksisterede Beholdninger ret hurtigt slap op. Det var altsaa Kvælstofferne, der hovedsagelig indførtes fra Udlandet, det særlig kneb med, og man gik derfor i Tyskland straks i Gang med at skabe en ny tysk Kvælstofindustri, Gødningen blev udvunden af Luften.

Resultatet af disse Bestræbelser blev igen, at Rigsdagen

Side 437

under sit 3dje Krigsmøde den 9. Marts 1915 vedtog en Lov vedrørende Oprettelsen af et Handelsmonopol for Kvælstoffabrikater. Forbundsraadet blev i Henhold til nævnte Lov bemyndiget til indtil 31. Marts 1922 at indføre et Handelsmonopol for saadanne Fabrikater; udover nævnte Dato kan Monopolet kun fortsættes efter særlig Vedtagelse af Rigsdagen. I Begrundelsen hedder det, at man hidtilhar i høj Grad afhængig af Udlandet m. H. t. Forsyningen af Kvælstoffabrikater; men da det nu er lykkedestyske at fremstille en Metode til at udvinde Kvælstof af Luften, er det mulig at skabe en national Kvælstofindustri,der Fremtiden vil kunne forsyne Landbruget og Industrien. For dog at skabe denne nye Industri gunstigeVilkaar efter Krigens Ophør, har man som sagt ment det rigtigst at sikre dens Rentabilitet gennem et Handelsmonopol, der dog saa langt fra vil gøre Kvæl stofgødningendyrere Landbrugt, at det langt snarere vil faa denne billigere end hidtil.

Det er i Øjeblikket vanskeligt at dømme om, hvorvidt den nævnte Kvælstofproduktion er kommen rettidig til at forbedre den nye Høst 1915, men i en af Ministeriet under April 1915 udsendt Rundskrivelse om dette Spørgsmaal det: „Med Hensyn til Kunstgødningen i al Almindelighed kan man sige saa meget, at Industrien trods de gennem Krigen hidførte vanskelige Forhold er i Stand til at dække det tyske Landbrugs Behov paa en tilfredsstillende og at den tyske Gødningsindustri netop under Krigen har gjort et stort Skridt henimod national Selvstændighed".

Den ovennævnte nye Kvælstofindustri er dog kun et Eksempel blandt mange paa, hvordan den tyske Industri i flere Henseender er bleven underkastet Ændringer og Omorganisationer. Blandt andet er der oprettet en stor Mængde nye industrielle „ Kriegsverband^u, der overtager Leveringen af Produkterne til Hæren. Ligeledes er der oprettet en Del nye Aktieselskaber, der sikrer Rigets Forsyningmed vigtigste Raastoffer. „Kriegs-Chemikaliengesellschaft"stiftet en Aktiekapital af 6 Mill. Mark sørgersaaledes Fordelingen af de kemiske Raastoffer og Produkter. „Kriegsmetallgesellschaft" ligeledes med en Aktiekapitalaf Mill., sørger for Metal til Hæren, o. s. fr.

Side 438

Karakteristisk for disse Krigsselskaber er, at Aktieudbyttet er
begrænset til 5%, og at Selskaberne skal opløses, naar
Krigen er forbi.

M. H. t. den vigtige Læderindustri skal her endnu nævnes et Krigslæderselskab med 2 Mill. Mark Kapital, der skal regulere Raahudprisen samt sørge for Læder til Hærleverandørerne Garverierne. Samtlige Raahuder skal leveres til det tyske Raahudeselskab, der ordner og samler Varerne, hvorefter de bliver overtaget af ovennævnte Krigslæderselskab bestemte af Hærledelsen fastsatte Maksimalovertagelsesprise ¹).

Ejendommelig for den tyske Organisationsaand er ogsaa af et „Kriegswirtschaftsaktiengesellschaft", der skal sørge for Fordelingen af de Forraad, som er beslaglagte Fjendeland.

Igennem en Forordning af 25. September 1915 har Tyskland endelig faaet en Art Prisreguleringskommission, der med Hovedsæde i Berlin er oprettet et „Preisprüfungsstelle", som har til Opgave at væie Rigskanslerens Raadgiver i alle Spørgsmaal vedrørende Befolkningens med Levnedsmidler. Samme Forordning Oprettelsen af lokale Kommissioner, der bl. a. har Ret til at fastsætte Maksimalpriser.

Østerrig 2).

Den 1. Februar 1915 blev det tyske Kornmonopol indført, og ikke en Maaned efter fuigte Østerrig Tysklands Eksempel og indførte ved en kejserlig Forordning af 21. Februar en tilsvarende Ordning for det østerrigske Landomraade.

Nævnte Forordning angaaende Ordningen og
Omsætningen med Korn og Mel, der traadte i Kraft
d. 24. Febr., indeholder 4 Hovedbestemmelser vedrørende

1) Saadan „Höchst-Übernahmepreise" bestaar ogsaa for de andre „Kriegsbedarf ".

2) I „Soziale Rundschau"s forskellige Hefter findes en Redegørelse og en Gengivelse af de forskellige under Krigen udstedte østerrigske Forordninger.

Side 439

1) Beslaglæggelsen, 2) Forraadsopgørelsen, 3), Forbrugets
Ordning og 4) Ekspropriationerne.

Den 24. Febr. beslaglagdes alle i Riget forhaandenværende af Korn (Hvede, Rug, Havre, Byg og Majs) og Formalingsprodukter med Undtagelse af Klid. De beslaglagte Forraad maa ikke uden Øvrighedens Tilladelse flyttes, forarbejdes eller bruges, og Besidderen er pligtig til inden 31. Marts at tærske alt det endnu utærskede Korn. Til Brug i deres egen Husstand maa Besidderne dog af det hos dem beslaglagte Forraad hver Maaned bruge indtil 7.2 kg Mel eller 9 kg Korn pr. Hoved (240 gr daglig). Bagere og Melhandlere kan købe saameget, sorn er nødvendig til at dække deres Kundekreds umiddelbare Forbrug; Landmændene ligeledes bruge eller købe Korn til Saaning, og Hesteholderne maa af deres Forraad give hver Hest 3 kg Havre daglig.

Den i Forbindelse med Beslaglæggelsen nødvendige Forraadsopgørelse blev foretaget d. 28. Febr. og skulde være tilendebragt inden d. 6. Marts. For Husholdninger, hvis Forraad var under 20 kg., indskrænkede Anmeldelsespligten til en Forsikring om, at Forraadet ikke var større, Opgørelsen skete iøvrigt under den lokale øvrigheds Tilsyn bestod i Udfyldning af Anmeldelsesblanketter, der derefter skulde opgøres og indsendes til øvrighederne.

Efter at Forraadene var opgjorte, skulde Indenrigsministeriet Forbruget. Det kunde om fornødent ske saaledes, at Brød og Mel kun blev udleveret mod Legitimation bestemte Mængder og til bestemte Tider, og at der kun blev bagt en enkelt Sort Brød til en bestemt Detailpris.

Vægrer Besidderen sig mod at sælge Korn og Mel til de offentligt fastsatte Priser, kan der i H. t. Forordningen skrides til Ekspropriation. Herfra er dog foruden Saakorn de Forraad, der er nødvendige til Ernæring af Besidderen og hans Husstand, samt naturligvis de Forraad, findes i offentlig Eje. Ekspropriationsprisen er 10% lavere end Maksimalpriserne.

Til Gennemførelse af hele Kornmonopolet oprettedesen Kriegs-Getreide-Verkehrs-Anstalt (K. G. V.). I Følge de under 27. Febr. givne Vedtægter skal Anstalten sørge for, at de overflødige Forraad bliver

Side 440

solgte eller eksproprierede, at Kornet lagres og behandles paa fagmæssig Maade, samt at det formales og transporterestil Ledelsen er overdraget til et særligtUdvalg, er sammensat af Personer kendt med det økonomiske Liv i de forskellige Dele af Landet.

Den 26. Marts 1915, efter at de beslaglagte Forraads Størrelse var opgjorte, udstedtes en ny Forordning angaaende Ordning. Efter 28. Marts maa hver Person ikke bruge mere end 200 gr Mel daglig; i Stedet for 5 gr Mel maa man bruge 7 gr Brød, saalænge den lokale øvrighed ikke vedtager et andet Forhold. Landmændene dog daglig til sig og Husstand bruge indtil 300 gr Mel daglig. Der kan udstedes B rød kort, for at forhindre, at de tilladte Brød- og Melmængder bliver overskredet, at Forbrugerne samler større Forraad, end de behøver,

Bagere og Melhandlere skal føre en saakaldt „Vormerkbuch", det tydeligt fremgaar, hvormeget Mel der er brugt hver Uge, hvorfra Melet er kommet, og om det er forbrugt i egen Bedrift eller solgt.

Foruden de tidligere omtalte under 29. November 1914 indførte Maksimalpriser paa Korn og Mel, har man naturligvis Østerrig i Lighed med Tyskland forud for Kornmonopolet forskellige Midler til at faa Beholdningerne til at strække til; saaledes bl. a. Formalingsbestemmelser af 29. Nov. 1914 (i Kraft fra 7. Decbr.), Brødblandingsbestemmelser 31. Okt. 1914 (i Kraft fra 1. Decbr.) og 30. Jan. 1915 (i Kraft 6. Febr.), Indskrænkning af Spiritusproduktionen 27, Okt. 1914, Opfodringsforbud mod Rug, Hvede og Byg af 5. Jan. 1915, Forbud mod at fremstille Malt af Byg af 19. Febr. 1915, Forbud mod at anvende Mel ved Sæbefabrikationen af 26. Marts 1915.

Med Henblik paa den fremtidige Høst blev der i Foraaret
truffet forskellige Sikringsforanstaltninger.

Under 15. Febr. 1915 blev det saaledes paabudt, at enhver Jordbesidder, hvis Agerjord ikke var besaaet med Vintersæd, skulde anvende Jorden til Foraarsafgrøde. De allerede under 5. Aug. 1914 nedsatte lokale Høstkommissionerskulde Omsorg for Jordens rettidige og fuldstændigeBearbejdelse paa forskellig Maade at yde de forskellige Jordbesiddere den fornødne Hjælp. De, der

Side 441

tiltrods for det her nævnte Paabud lod sin Jord ligge Brak, kunde idømmes Bøder indtil 1000 østr. Kj. eller indtil 1 Maaneds Fængsel. I Lighed med ovennævnte Forordning blev det under 6. Maj 1915 paabudt, at enhver Jordbesidderskulde sine Enge, Græsgange og Alper til Indvindingaf eller til Kreaturgræsning.

For yderligere at kunne overkomme Foraarsbejdet i Landbruget blev der dels givet de Soldater, der var Landmænd og Landarbejdere, en Orlov paa indtil 14 Dage, dels søgte man at faa Flygtninge anbragte ved Landarbejde, endelig blev Skolebørnene paa Landet i stort Omfang fritagne for Skolen for at kunne hjælpe til i Marken.

For at sikre Høsten 1915 for Almenheden udstedte Regeringen dernæst under 31. Marts 1915 en Ministerialforordning, gik ud paa at forbyde de saakaldte „Hoffnungskäufe", d. v. s. Handel med det endnu ikke høstede Korn. Forbudet gjaldt ikke alene Korn, men ogsaa andre Afgrøder med Undtagelse af Vin og Frugt. Samtidig forbød man fra d. 1. Juli 1915. al Handel med indenlandsk Korn (Hvede, Rug, Byg, Havre og Majs) af Høsten 1915. Naturligvis er Salg til Militærforvaltningen „Kriegsgetreideverkehrs-Anstalten" undtaget fra Forbudet. Dettes Overtrædelse medfører Bøder paa indtil østr. Kr. eller 6 Maaneders Fængsel.

Den endelige Ordning af den nye Høst blev gennemførtved Forordning af 21. Juni 1915. Alt Korn, herunder Majs, bliver beslaglagt i samme øjeblik, det er høstet. Landmændene maa tilbageholde de til egen Saasædog Brødforbrug nødvendige Mængder, medens alt ellers skal sælges til det ovennævnte K. G. V. Dette skal, f. s. v. det med det samme aftager Kornet, betale det hele kontant, ellers skal det straks kun betale Halvdelen af Beløbet. Ministeren fastsætter Salgsprisen. Enhver er pligtig, til at opgive sine Forraad, og hvis man undlader dette, tilfalder de gratis Staten, øvrigheden kan forlange Kornet tærsket inden en bestemt Frist og kan i Tilfælde af Overtrædelse lade Tærskningen udføre paa Besidderens Bekostning. Møllerneere at opbevare og formale Kornet mod bestemte af Øvrigheden fastsatte Gebyrer. Der maa kun disponeres over det beslaglagte og opkøbte Korn efter K.

Side 442

G. V.s Angivelse. Ogsaa efter Salget skal Besidderen gratisopbevare
og Melet.

K. G. V. sælger igen Kornet til en bestemt Pris, idet Omkostningerne ved Selskabets Drift fastsættes efter almindelige Regler; Selskabet skal endelig sørge for Dækning af Militærforbruget samt for en retfærdig Fordeling mellem Kronlandene af Forraadene, om hvis Anvendelse skal træffe nærmere Bestemmelse, snart man har Oversigt over, hvor store de bliver.

De hidtil gældende Bestemmelser om Formaling og Bagning forbliver indtil videre ved Magt, ligesom der heller foreløbig ændres noget ved Brødkortene; dog vil man tillade en Forhøjelse af Rationerne for Folk, der har svært legemlig Arbejde.

Med Hensyn til Havren tillades indtil videre den hidtidige af 3 kg daglig pr. Hest. Af det selvavlede Byg maa Landmændene til Kvægfoder kun beholde en Fjerdedel; har han ikke Brug for denne Mængde, skal den ogsaa overgives til K. G. V. Producenten af det til K. G. V. afgivne Korn faar Halvdelen af den hertil svarende Klidmængde tilbageleveret.

Under 13. Juli 1915 fastsattes Kornmaksimalpriserne,
pr. 100 kg:

Disse Priser faar dog et mindre iiilæg, f. s. v. Kornet leveres tidlig paa Høsten, Rugen inden 16. Aug., Hveden inden 16. Sept. og Havren inden 1. Okt. For Klid gælder Maksimalpris af 17 østr. Kr.

I Sammenligning med tidligere (se Side 57) er det en
betydelig Nedsættelse af Maksimalpriserne.

Østerrigs Kødforsyning er blevet ordnet gennem 3 Forordninger af 8. Maj 1915. Den første af disse indskrænker Salget af raat og tilberedt Kød (af Okser, Kalve, Svin og Høns) til 5 Dage om Ugen; Bestemmelsengælder ikke Salg af Pølser og frisk Lever, Nyrer og Hjærter. Den anden Forordning tillader kun Slagtning af Malke- og Avlskøer efter særlig Ansøgning.

Side 443

En Bestemmelse, der er indført for at hindre, at Folk lokketaf høje Kødpriser skal slagte det værdifulde Kvæg. En tredje Forordning regulerer endelig Kvæghandelen. Opkøb af Kvæg maa kun foretages af Personer, der har særlig Tilladelsedertil, de er forpligtet til at føre Bøger, hvori samtlige Handler er noteret; disse Bøger skal til enhver Tid være til Øvrighedens Eftersyn.

24. April 1915 blev der givet midlertidig Toldfrihed
for Okser, Tyre, Køer, Ungkvæg, Kalve, fersk, saltet og
røget Kød, Kødpølser og Kødkonserves.

For at formindske de stigende Kødpriser søger Indenrigsministeriet komme det saakaldte „Preistreiberei" til Livs; og som saadant betragter Ministeriet Priser, der for Okser overstiger 1 østr. Kr. pr. kg Levendevægt, for Køer 80 Heller og for Svin 1.20 østr. Kr. Priserne i Januar 1915 var dog alle højere end de, som Ministeriet i Juli betragtede som Genstand for „Preistreiberei".

For Sukker er i Østrig fastsat en Maksimalpris af 88Vs
østr. Kr. pr. 100 kg.

Kartoffelmaksimalpriserne, indført gennem Forordningen
af 25. Decbr. 1914, blev ophævet d. 29. Juli 1915.

Ungarn.

Ungarn har i et og alt fulgt Østerrigs Eksempel, og de forskellige østerrigske Forordninger findes med de af de lokale Forhold nødvendiggjorte Ændringer næsten ordret i Ungarn.

I Ungarn fandt den første Beslaglæggelse af Kornforraadene Sted gennem en Lov af 15. Januar 1915, For den nye Høsts Vedkommende gælder ligesom i østerrig en Lov fra Juni Maaned. Hele Ungarns Høst af Hvede, Rug, Byg og Havre beslaglægges af Staten. Men de Landbrugere, der melder sig inden 15. August, vil faa overladt til fri Anvendelse de til deres Bedrift (Sædekorn, Foderstoffer og Naturallønninger) og Husholdningnødvendige nemlig af Brødkorn 18 kg pr. Maaned til hvert Medlem af Husholdningen. De, der høster mindre, end de bruger, samt enhver ungarsk Undersaat,der er Landmand, kan indtil 15. September 1915 dække sit Bedrifts- og Husholdningsforbrug af Hvede,

Side 444

Byg og Havre indenfor sit Herred, idet Landmændene af Brødkorn kan kræve indtil 18 kg, og enhver anden Forbrugerindtil kg pr. Hoved maanedlig. Kommuneforvaltningen,Forbrugsforeninger, Institutioner og større Virksomheder kan af Regeringen erholde særlig Tilladelsetil foretage Indkøb efter samme Maalestok.

De Kornmængder, der er nødvendige i den offentlige Interesse eller til Udførselsformaal, vil blive fremskaffet gennem et Krigskornselskab, der oprettes og stilles under Handelsministerens Overledelse og faar et af Regeringen Forvaltningsraad. Selskabet faar en Aktiekapital 20 Mill. østr. Kr., hvoraf Staten overtager Halvdelen, den anden Halvdel udbydes til Kommunerne, Kornhandlerne og Møllerne. Aarsdividenden maa ikke overstige 5 °/o.

Faa Dage efter nævnte Lovs Udstedelse fastsattes gennem en Forordning af 23. Juni 1915 Maksimalpriser for Høsten 1915. Disse varierer efter de forskellige Landsdele er højere for tidlig Levering. Til Eksempel er Prisen i Budapest pr. 100 kg fastsat saaledes:

Maksimalprisen er fra 10. Juli for Byg 29 østr. Kr.,
for Havre 28 østr. Kr.')

Kødspørgsmaalet synes i Ungarn at være lige saa aktuelt som i Østerrig, og vi finder derfor bl. a. ogsaa i førstnævnte Land et Forbud mod at sælge og købe Kød Torsdag og Fredag.

1) Tidligere i H. t. Forordning af 28. Nov. 1914 (samme Dato som den østr. Forordn, vedr. Maksimalpriser) gjaldt for Budapest følgende Maksimalpriser: Hvede (73 kg Hektolitervægt): 41 østr. Kr., Rug (70 kg Hektolitervægt) 32.r0, Byg 28, Havre 24 (Forordn, af 21. Decbr. 1914), alm. Majs 26, Majs („Cinquantino") 28. Maksimalprisen Majs blev d. 31. Marts 1915 nedsat til 22.

Side 445

England.

Bortset fra Sukkerindkøbene (se Nationaløkonomisk Tidsskrift Aargang 1914, Side 555) og Fastsættelsen af Salgspriser for Sukker har den engelske Regering ikke i større Omfang grebet regulerende ind. Paa et Møde i Underhuset den 11. Febr. 1915 meddelte Premierminister Asquith, under Debatten angaaende Priserne paa Fødevarer, Regeringen ikke var stemt for Indførelsen af Maksimalpriser, ligesom Regeringen heller ikke fandt det tilraadeligt at opkøbe Hvedeforraad. Han ventede, at Prisen vilde gaa ned, og at der i en nær Fremtid vilde finde en forøget Hvedetilførsel Sted.

En Maaned efter disse Udtalelsers Fremkomst foretog den engelske Stat dog store Indkøb af Korn; fra midt i April 1915 meddeles det officielt, at Regeringen har besluttet at foretage yderligere Indkøb af Hvede.

I Juni Maaned 1915 nedsatte Landbrugsministeriet en Komite til at overveje, hvilke Skridt der bør tages for at vedligeholde og forøge Produktionen af Fødevarer i England og Wales under Forudsætning af, at Krigen varer udover Høsten 1915.

Ligesaa vigtig som Ernæringsspørgsmaalet har Kulspørgsmaalet I Slutningen af Februar 1915 blev der nedsat en Regeringskommission, som skulde undersøge Betingelser under Krigen og skaffe et saadant Samarbejde mellem denne Industris Arbejdsgivere og Arbejdere, at den nødvendige Kulproduktion kunde sikres under Krigen, trods det store Antal Minearbejdere, som havde meldt sig under Fanerne. Nævnte Kommissions forelaa i Juni 1915 som en Hvidbog. Heraf fremgaar det, at Kulproduktionen er indskrænket med 3 Mill. Tons maanedlig, saa at der selv i Betragtning af en formindsket Eksport vil komme til at mangle 12 Mill. Tons aarlig. For at raade Bod herpaa foreslog Kommissionen Formindskelse af Antallet af spildte Arbejdsdage, af Ferie- og Hviledage samt en midlertidig Forlængelse af Arbejdstiden.

I denne Forbindelse kan nævnes det i Juli Maaned
1915 af Regeringen stillede Forslag om Indførelse af
Maksimalpris paa Kul, saa længe Krigen varer. Forslagetgik

Side 446

slagetgiki Korthed ud paa, at Kulmineejerne ikke maa tage mere for Kul leveret ved Grubens Munding end 4 sh. pr. Ton over Prisen samme Sted paa samme Tidspunkt Aaret forud.

Forslaget vakte stor Modstand i Underhuset, hvor man fra forskellige Sider hævdede, at det betød et opsigtsvækkende paa Frihandelsprincipet, ligesom det ramte en enkelt stor Industri, medens det lod andre Industrier drage Fordelen af Krigssituationen. Handelsministeren talte for Forslaget: England beherskede Kulpriserne og det var baade rigtigt og muligt at beskytte ikke alene de private Forbrugere, men ogsaa Industrien, Jernbaneselskaberne samt Marinen. Grubeejernes forøgede Udgifter var langt under 4 sh., saaledes at ogsaa de ved Forslaget vilde faa en god Avance.

Paa et enkelt Omraade har den engelske Regering rettet sin særlige Opmærksomhed, nemlig paa Landets Produktion af Krigsfornødenheder. I April 1915 blev nedsat Komite med Lloyd George som Formand til at undersøge dette Spørgsmaal, og i Slutningen af Juni 1915 kunde Ministeren forelægge Parlamentet Forslag til en Ammunitionslov. Denne Lov stiller Fabrikker, der fremstiller Ammunition, under Statskontrol, Ejernes Fortjeneste efter en bestemt Skala, og Strejker og Lockouter i saadanne Virksomheder er forbudt.

For nylig har Regeringen offentliggjort Resultaterne af en i Juni 1915 afholdt Areal- og Kreaturtælling¹), der udviser følgende karakteristiske Forskydninger i Sammenligning tilsvarende Tællinger Aaret forud:

1) Labour Gazette for September 1915.

Side 447

Særlig Hvedearealet er steget, medens Bygarealet har
været i stærk Nedgang. Roer og Græs er gaaet tilbage.

Kreaturbestanden er i det hele gaaet tilbage, som man
vil se af nedenstaaende Oversigt:

Frankrig.¹)

Den franske Regering har ligesaalidt som den engelske fastsat Maksimalpriser. Indførselen har været fri, og da Frankrig i det store og hele kan brødføde sig selv, har man her med en vis Stolthed kunnet hævde, at der absolut ikke kunde blive Tale om Brødmangel, og at Hvedepriserne Frankrig under Krigen har været lavere end andetsteds.

Hvedepriserne i Paris har bevæget sig paa følgende
Maade (i Francs pr. 100 kg); Side 448.

Til Trods for de lave Priser har Socialisterne opfordretRegeringen
at gribe regulerende ind, og de har
blandt andet hævdet, 1) at den civile øvrighed i Lighed

1) Adskillige Oplysninger findes i den officielle Kvartalsberetning: Bulletin de la Statistique générale de la France.

Side 448

med den militære bør have Ret til at beslaglægge Korn, 2) at der bør indføres Maksimalpriser paa Korn og Mel, 3) at Mindsteudmalingsprocenten bør være 75, og 4) at der bør indføres Kornimportmonopol til Fordel for Staten.

Regeringen er dog ikke gaaet med hertil, men under 6. Maj 1915 er der fastsat en Art Maksimalpris paa Hvede, idet Regeringen af Hensyn til den civile Befolknings med Korn har fastsat en Rekvisitionspris for Hvede af 32 Francs pr. 100 kg. Den 15. Oktober 1915 vedtog Deputeretkammeret uden Ændringer et fra Senatet tilbagesendt Lovforslag om Indkøb af Korn og Mel til Forsyning den civile Befolkning. Lovforslaget stiller et Beløb indtil 120 Mill. Frcs. til Handelsministerens Raadighed Indkøb ved Ekspropriation af Mel paa Basis af en Kornpris af højst 30 Francs pr. 100 kg.

Kødspørgsmaalét synes at volde større Vanskeligheder,
Kreaturbestanden er gaaet kendelig ned, jfr.
følgende Tal over Antallet paa forskellige Tidspunkter1):

Man har søgt at fremme Indførselen af frosset Kød, og den franske Regering har bl. a. afsluttet en Overenskomstmed engelske om hver Maaned til Hæren at levere 20 000 Tons, ligesom den franske Rigsdag har vedtagetet der aabner Adgang til Indførsel af

1) Tællingen 1. Juli 1915 indbefatter ikke de okkuperede Egne; ved Tællingen 31. Decbr. 1914 har man for disse Egnes Vedkommende regnet med samme relative Formindskelse som i det øvrige Frankrig.

Side 449

120 000 Tons frosset Kød pr. Aar i ialt 5 Aar. Som
Følge af Kødmanglen er Kødpriserne steget meget stærkt.

Finland.¹)

Den obligatoriske Forskrift vedr. Udstedelsen af Maksimalpriser Detailhandelen, som Generalguvernøren udfærdigede 15. August 1914, blev fornyet og suppleret under 14. Oktober 1914. Guvernørerne har i stor Udstrækning sig af den givne Tilladelse og indtil Udgangen af Januar 1915 fandtes følgende Maksimalprislister:

En Del af disse Forskrifter indeholder en stor Mængde
forskellige Varer — flere indtil 42 Varer — andre kun
nogle ganske faa.

Da de fastsatte Maksimalpriser i flere Henseender afveg hinanden, og da det var ønskeligt at have en stadig med de almindelige Livsfornødenheders Prisstigning, i Oktober 1914 en „Kommitté vid Handels- och Industriexpeditionen" med ovennævnte Formaal.

Komiteen har foretaget forskellige statistiske Indsamlinger Priser, bl. a. paa Klæder og Læder, og har sammen med Repræsentanter for de større Smørforretninger drøfte Handelen og Eksporten af Smør. Det sidste Spørgsmaal senere resulteret i en Forordning af 22. Decbr. 19 14 om Handel og Eksport af Smør.

Forordningen indfører Maksimalpriser paa Smør i
Detailhandelen (Salg i Partier under 50 kg); Priserne fastsættesen
om Maaneden af Handels- och Industriexpeditionenog

1) I „Arbetsstatistisk Tidskrift" findes Oplysninger om „vissa tgärder, i Finland i anledning af krigsutbrottet."

Side 450

expeditionenogklassificeres efter Kvantiteten (5 Satser). Engrospriserne skal stadig være s°/o lavere. Det saaledessolgte maa ikke indeholde over 17 å 19%> Vand, i modsat Fald skal det sælges under Navn af Vandsmørtil Pris, der er 25 penni lavere pr. kg; dog maa intet Smør sælges, der indeholder over 20 °/o Vand.

Ethvert Mejeri, der vil eksportere Smør, er samtidigt forpligtet til at forsyne Forbrugerne i Omegnen. løvrigt maa Smøreksport kun drives af de Firmaer, som har meldt sig som Smøreksportører, og disse skal af deres Lagre være forpligtet til at levere Smør til Stedets Bagere og Høkere til Maksimalpriser. Først efter disse Fradrag maa det til Eksport afsete Kvantum udføres til en af de allierede Stater. Helt forbudt er al Eksport af Bondesmør (Modsætningen Mejerismør).

Sverige.1)

De 60 000 Tons Hvede, som den svenske Stat paa Livsmedelskommissionens Opfordring havde købt i December 1914 (jfr. N. T. 1914, Side 550) viste sig langt fra at kunne strække til, og under 19. Febr. 1915 fik Kommissionen Bemyndigelse til at købe yderligere 30 000 Tons Brødkorn, der i April og Juni hver Gang blev suppleret med ekstra 60 000 Tons.

Hvede- og Rugprisen er i Løbet af Foraaret 1915 i Lighed med, hvad der skete i Efteraaret 1914, bleven fastsat gennem Overenskomster mellem Kommissionen og de større svenske Møllere.

Januaraftalen gaar som tidligere meddelt (N. T. 1915, Side 62) ud paa, at Møllerne fra 1. Februar og i det mindste indtil 1. April 1915 holder en Pris af 327 a Kr. for Hvedemel og SO¹/^ Kr. for 85% Rugmel (alt pr. 100 kg), under Forudsætning af, at Staten stiller 30 000 Tons Hvede til en Pris af 2574 Kr. pr. 100 kg til Møllernes

Lignende Aftaler blev truffet i Marts og April Maaned

1) I de forskellige Hefter af „Sociala Meddelanden" findes der ret udtømmende om „vissa statliga och kommunala åtgärder under kristiden". Jfr. ogsaa Konsulatsberetning fra Stockholm i Meddelelser fra Udenrigsministeriet, Hefte 111 1915.

Side 451

paa et tilsvarende Grundlag: Møllerne overholder en bestemtPris Melet, mod at Staten stiller et vist Kvantum Korn til Disposition til en bestemt Pris. Jfr. følgende Oversigt over de 3 Foraarsaftalers Bestemmelse for HvedensVedkommende:

For Rugmelets Vedkommende blev der ikke truffet nogen Ordning ved Martsaftalen, men i H. t. Aprilaftalen lovede Møllerne at haandhæve en Rugmelspris for 90% Rugmel af 33 Kr. pr. 100 kg; til Gengæld skulde Staten i Juni Maaned levere Møllerne Rug til en Pris af under 27³A Kr.

Hvad Brødpriserne angaar, har Sveriges Bagermesterforening 21. April 1915 forpligtet sig til at sælge et særligt Brød til Produktionsprisen. Brødet, der fremstilles i Stykker paa Vs og 1 kg, skal altid mindst indeholde 50% Hvedemel og højst 25 % Kartoffelmel, medens Resten er Rugmel. Under Forudsætning af de daværende Raavarepriser Prisen for nævnte Brød til højst 22 Øre for Va kg og 42 øre for 1 kg.

For at konstatere Brødkornslagrenes Størrelse blev der i April 1915 foretaget en Forraadsopgørelse, og en lignende i H. t. kgl. Kundgørelse af 24. Aug. 1915 foretaget den 10. September for at konstatere de resterende Beholdninger af Høsten 1914.

Som meddelt (Side 61) blev den svenske Indførselstold Hvede og Rug ophævet i Tidsrummet fra 28. Decbr. 1914 til 31. Maj 1915; Udløbsfristen er senere gentagne Gange blevet udskudt, først til 31. Juli, senere til 31. Aug. og til 30. Sept.

Kornprisen i Stockholm (i Kr. pr. 100 kg) har i
Løbet af 1915 bevæget sig paa følgende Maade:

Side 452

I Slutningen af August traf Regeringen en ny Aftale med Møllerne. Overenskomsten skal gælde en Maaned fra 6. September at regne og medførte et betydeligt Prisfald paa Rug- og Hvedemel. Hvedemelet gik ned med 4Va Kr., Rugmelet med 2 Kr. 70 øre pr. 100 kg. Samtidig har Livsmedelskommissionen rettet en Henstilling til Bagerierne om at lade Prisfaldet paa Melet komme Publikum gode.

Foderstofimporten er i flere Henseender blevet understøttet og fremmet af Livsmedelskommissionen og har under Krigen hidtil været af samme Omfang som Aaret forud. Efter en Opgørelse for de første 9 Kngsmaaneder udgjorde Importen af:

Som man vil se, har alene Majsimporten været ekstraordinær.

I denne Forbindelse kan nævnes, at Fragtsatserne paa
den svenske Stats Jernbaner d. 24. April 1915 er nedsatte
Hø og Halm.

Foderstofpriserne (i Kr. pr. 100 kg) har i 1915
hidtil haft følgende Forløb:

Af Frygt for en for stærk Formindskelse af Svinebestanden en forceret Slagtning af Svin henstillede under 4. Maj til Regeringen, at den burde forbyde Slagtning af drægtige Søer og Svin under 80 kg levende Vægt. Rigsdagen vilde dog ikke vedtage nogen Forordning i saa Henseende. Derimod blev der under 8. April 1915 udstedt Udførselsforbud for Svin.

Med Hensyn til Flæsk har man søgt at tilvejebringe

Side 453

en Ordning mellem de ledende Slagterier for at sikre Hjemmemarkedet det nødvendige Forbrug, og i Slutningen af September 1915 bestemte den svenske Regering, at Eksportslagterierneskal en Tredjedel af deres ugentlige Flæskeproduktion tilbage til Raadighed for det hjemlige Marked; der maa i det hele ikke eksporteres over 400 000 kg Flæsk ugentlig.

Under 30. Aug. 1915 har man udstedt et almindeligt Udførselsforbud for levende Kvæg af enhver Art ligesom alle Slags Konserves, Pølser samt fersk røget og saltet Kød af Faar, Heste og Kvæg. Aarsagen til Forbudet Frygten for en for stærk Nedgang i Landets Kreaturbestand; Hornkvæg var Nedgangen allerede i Juli 1915 6% sammenlignet med Forholdene før Krigens Udbrud, nedenfor. løvrigt var der allerede under 8. April 1915 udstedt Udførselsforbud for Okser.

Hensigten med de nye Bestemmelser er dog ikke at udelukke enhver fremtidig Eksport af de omhandlede Varer. Det er tvertimod stillet i Udsigt, at Dispensationer i ret udstrakt Omfang vil blive bevilget, og der er netop med det for Øje under Levnedsmiddelkommissionen oprettet en saakaldt Varuförmedlingsbyrå, som har faaet den Opgave at ordne Salget indenfor Landets Grænser af Forbudsvarerne, dels at udstede Eksporttilladelse for disse. Eksportøren skal indgive Ansøgninger om Eksporttilladelse til Bureauet, der samtidig fra de lokale Levnedsmiddelkommissioner, Forbrugsforeninger og andre af Kommissionen Rekvirenter modtager Meddelelse vedrørende Mængder, som de maatte ønske til Købs. Paa dette Grundlag bestemmes, hvorvidt Eksportøren skal levere til Hjemmemarkedet eller han maa udføre. For saadanne Varer fastsættes og offentliggøres hver Maaned bestemte gældende for den følgende Maaned; Bureauet med Forslag om Prisens Højde i Forbindelse en i det Øjemed af Kommissionen valgt Repræsentant af vedkommende Varers Producenter.

Man mener herigennem at have tilvejebragt den fornødne for, at Eksportforretningens berettigede Krav bliver imødekommet samtidig med, at man har varetaget Forbrugernes Interesser.

Nævnte Bureau skal ikke alene beskæftige sig med

Side 454

Kvæg og Kød, hvorfor der som ovenfor nævnt er udstedt Forbud, men ogsaa med Æg, hvis Udførsel tidligere er bleven forbudt (under 16. Juni 1915). I denne Forbindelsekan at der den 22. September 1915 er udstedtUdførselsforbud Ost og den 19. Oktober for Mælk og Fløde. Den 20. Oktober 1915 er udstedt Forbudmod af Smør, som ikke er forsynet med den svenske Smørkontrols Mærke: Runemærket

Angaaende Tilbagegangen i Kreaturbestanden er der for nylig offentliggjort en Række interessante Tal, idet der af det statistiske Centralbureau d. 6. Juli 1915 blev foretaget en Række Stikprøver rundt om i Riget. Hovedresultatet er følgende:

Norge. 1)

Fastsættelsen af Maksimalpriser, der som nævnt (Nationaløk. Tidsskrift 1914, Side 545 ff.) i stort Omfang fandt Sted i August Maaned 1914, var en ekstraordinær Foranstaltning, som man mente var nødvendig for at regulerePriserne de vigtigste Livsfornødenheder, ligesom man ved at kunne ekspropriere Varerne til Maksimalpriserne saa sig i Stand til at iværksætte en jævn Fordeling og at forebygge, at enkelte Egne kom i ligefrem Nød. Efterhaandensom

1) En Del af de ovenfor meddelte Oplysninger er taget fra den norske Provianteringskommissions første Beretning, der omfatter Tiden indtil Marts 1915.

Side 455

haandensomForholdene bedrede sig og der kom ny Tilførseltil blev Maksimalpriserne mindre nødvendige, og de blev alle ophævede i Løbet af Eftersommeren 1914, de sidste d. 5. Oktober. Den nedsatte Provianteringskommissionvedblev at føre Kontrol med Priserne, og det var vedblivende paalagt Importørerne at holde Kommissionenå med Indførselen og Indkøbene fra Udlandet/).

I Stedet for den ophævede Brødmaksimalpris d. 5. Oktober blev det fastsat, at Rugbrød og Husholdningsbrød for Fremtiden skulde sælges efter Vægt. I Januar Maaned 1915 var Brødpriserne dog igen steget betydeligt, hvorfor man atter fra 25. Januar indførte en Maksimalpris for Brød leveret fra Bageriets egen Butik, nemlig af 35 Øre pr. kg for Almindeligt Husholdningsbrød og 30 øre for Grovbrød. Allerede en Uge efter kunde man dog igen ophæve nævnte Pris, idet „Bagerne begyndte en fri Konkurrence i Brødsalget".

En af Provianteringskommissionens første Opgaver var iøvrigt at indhente Oplysning hos Amtmændene om de forhaandenværende Størrelse og at sørge for en passende heraf; i enkelte Tilfælde, hvor Kommissionens om Levering ikke blev efterkommet af de Handlende, benyttede man sig af Ekspropriation.

Da Krigen udbrød, var der kun smaa Beholdninger af Korn og Mel i Norge, særlig i den vestlige og nordlige Del af Landet, og Kommissionen begyndte derfor allerede d. 12. Aug. 1914 at indkøbe Korn paa Statens Regning. nævnte Dag og til 15. September blev der efterhaanden indkøbt 25 700 Tons Korn og 5 200 Tons Hvedemel, et Forraad, der igen blev overladt til Kommunerne den Betingelse, at Kornet blev lagret som en Art Reserve.

Fra 25. Aug. begyndte atter det private Initiativ at gøre sig gældende, og der blev af private Handlende inden 28. Nov. 1914 indkøbt 169 000 Tons Korn og 58 000 Tons Mel. Senere begyndte Staten dog igen sine Kornindkøb,da frygtede for, at der ellers ikke vilde blive indført Korn nok, og fra 27. Nov. til 1. Marts 1915 har

1) I Kristiania fastsatte Byens Provianteringsraad fra 1. Oktober 1915 i Samarbejde med Købmændene Maksimalpriser for de vigtigste

Side 456

Kommissionen indkøbt 40 900 Tons Korn og 11 400 Tons
Hvedemel.

I det hele viser Statistiken, at den norske Kornindførsel
været betydeligt mindre i 1914 end Aaret
forud, nemlig:

Da hertil kommer, at Høsten i 1914 for Norges Vedkommende
et Deficit af 45 000 Tons, har man
maattet undvære en ikke übetydelig Kommængde.

Det af Staten indkøbte Korn blev som bemærket igen solgt til Kommunerne som Reservelagre, dels fordi det var vanskeligere for Staten at skaffe Lagerplads, dels fordi Staten havde Brug for Pengene til andre Formaal. Kornet blev for September_—Oktober 1914 solgt til følgende Priser pr. 100 kg brutto inklusiv Sæk frit om Bord fra Lageret:

Det lykkedes ogsaa at faa de fleste Kommuner til at foretage de fornødne Indkøb, derimod viste Møllerne og Melimportørerne sig mindre villige til at gøre saadanne Indkøb og opmagasinere dem. Først i Juni Maaned 1915 lykkedes det at bringe Forhandlingerne mellem Staten, Møllerne og Grossisterne angaaende Landets Kornforsyning til en Afslutning. Og det forlyder¹), at Grossererne har tilbudt Staten til enhver Tid at holde paa Lager 200 000 Tønder Korn og Møllerne 40 000 å 50 000 Tons, mod at Staten garanterer for ethvert Tab ved denne Foranstaltning.

Landets Kornforsyning har i det forløbne Krigsaar
været det staaende Emne i Norge, og vi kan i saa Henseendehenvise

1) Dagbladet „Børsen" for 2. Juli 1915.

Side 457

seendehenvisetil et stort Møde, der paa Initiativ af norsk
Landsforbund blev afholdt i Kristiania den 14. Decbr. 1914.
Man vedtog her følgende Retningslinjer:

1) Faren for Landets nuværende Afhængighed af Udlandet H. t. Kornforsyningen er bleven aabenbar. I denne Henseende maa der ske en Forandring. Korn er en Livsfornødenhed. Med en Livsfornødenhed maa Nationen saavidt mulig være selvhjulpen af egen Avl. Kornavlen maa derfor stilles i første Række i den nationale Omsorg.

2) Man henstiller til Regeringen at sørge for en paaskyndet
Indførsel.

3) Kornmagasineringen bør snarest mulig fremmes.

I Trontalen ved Stortingets Aabning d. 12. Januar 1915 bebudedes Forslag om Nedsættelse af en Kommission Behandling af Spørgsmaalet om Landets Kornforsyning om Statsmonopol for Indførsel af Korn og Mel; og i Statsraadet den 19. Juli blev der fremsat et Regeringsforslag Stortinget om ekstraordinære Foranstaltninger til Korndyrkningens Fremme og Landets Forsyning med Korn. Forslaget gik ud paa Indførelse af Eneret for Staten til Indførsel af Korn og Mel (Kornmonopol), samt en Bevilling af Va Mill. Kr. som Bidrag til Kommuner til Anskaffelse af Korn magasin er.

I Følge Landbrugsdepartementets Proposition angaaende
nævnte Spørgsmaal mente man at opnaa følgende Fordele
ved Kornmonopolets Indførelse:

1) Den indenlandske Kornavl vil ophjælpes. Staten kan dels opkøbe indenlandsk avlet Korn til forud bestemte Priser, dels hver Vinter fastsætte Minimumsudsalgsprisen paa det indførte Korn for indtil et Aar fremover, og Kornproducenterne kan indrette sig derefter. De vil opnaa meget væsentlige Fordel, at Kornpriserne paa vort hjemlige Marked bliver langt stabilere end nu.

2) Spørgsmaalet om at støtte Landbruget ved Told paa Korn og Mel vil bortfalde eller komme i en væsentlig anden Stilling, idet man ved et Monopol vil opnaa den store Fordel, kun det hjemmeavlede Korn fordyres, mens Told fordyrer alt — baade det indførte og delvis ogsaa det hjemmeavlede.

3) Spørgsmaalet om Reservelagre af Korn vil faa sin
heldigste Løsning derved, at Staten kan bygge Magasiner

Side 458

umiddelbart i Forbindelse med Mølleanlæggene, hvorved Kornets Rullering vil kunne finde Sted praktisk talt uden anden Udgift end Rentetabet af det i Lagrene liggende Pengeudlæg.

4) Oprettelsen af Kornmagasiner vil have sin Betydning i de Bygder, hvor der avles Korn til Salgs, idet disse vil kunne tjene som Opsamlingssted for det Korn, som agtes solgt. Dette vil i Magasinerne kunne underkastes Rensning, Tørring og Sortering til Fremstilling af en god, brugbar Salgsvare.

5) Man vil undgaa det Samfundsonde som ligger deri, at private Spekulanter kan benytte sig af farefulde Omstændigheder, o. lign. til at skrue Priserne op og berige sig utilbørlig. Staten vil ikke beregne sig Fortjeneste, men kun lade Monopolet bære sine egne Udgifter og oplægge Regulerings- eller Reservefond.

6) Den Stabilitet i Priserne som Monopolet vil skabe vil ogsaa komme Konsumenterne tilgode. Nu er Forholdet, at enhver Prisstigning omtrent straks virker paa Brødpriserne. Et Prisfald derimod virker altid langsommere.

7) Ved Indkøb af forholdsvis saa store Partier, som
der her vil blive Spørgsmaal om, maa man antagelig kunne
vente gode Købevilkaar.

8) Et Monopol vil i det Hele styrke Landbrugets Stilling, Jordbrugernes Interesser og derved styrke den nuværende Samfundsordning, som væsentlig er bygget paa privat Ejendomsret til Jorden.

Forslaget om Indførelsen af Kornmonopol blev til Lov under 20. Aug. 1915 under Titlen „Lov om Foranstaltninger at sikre og ordne Landets Forsyning Li vsfornødenheder". Efter nævnte Lov kan Kongen indtil videre træffe Bestemmelse -om:

a) Eneret for Staten til Indførsel af saadanne Varer
(nemlig Madvarer-, Brændsels- og Belysningsmidler
samt Foder og Gødning).

b) Kommuners Anskaffelse og Lagring af saadanne Varer.

c) Varernes bedst mulige Udnyttelse.

d) Anmeldelse af Forraad og Indkøb af saadanne.

e) Afstaaelse til Staten af Ejendomsret eller anden
Raadighed over fast Ejendom, Skib, Maskiner,
Varer og andet Løsøre.

Side 459

Som man vil se giver Loven Kongen Ret til at indføre Kornmonopol, men denne Adgang vil man dog kun benytte af, hvis det ikke paa anden Vis lykkes at træffe Aftaler med Møllerne og Importørerne om Landets tilstrækkelige med Korn.

Foruden af Korn havde den norske Stat omkring Nytaar foretaget Indkøb af tysk og østerrigsk Sukker, saaledes at Statens Lagerbeholdninger af Sukker d. 1. April 1915 udgjorde c. IOVa Mill. kg.

Det saaledes indkøbte Sukker blev af Staten igen udbudt
Salg i Begyndelsen af Aug. 1915, og der blev
herfor fastsat følgende Priser:

Farin Kr. 55 pr. 100 kg brutto for netto inkl. Sæk.

Crushed Kr. 59 pr. 100 kg brutto for netto inkl. Sæk.

Raffinade Kr. 61 pr. 100 kg brutto for netto inkl. Sæk.

Raffinade Kr. 61 pr. 100 kg netto (Kasser å 50 og
508A kg).

For Købere, som bor udenfor de Byer, hvor Kommissionen
Lagre af Sukker, bliver Varen leveret frit om
Bord eller frit paa Jernbanevogn det Sted, hvorfra det sendes.

Allerede et Par Uger tidligere fra midt i Juli var der i Norge blevet fastsat Maksimalpriser paa Sukker, nemlig 52 til 62 Øre pr. kg i Engrospris og fra 62 til 68 øre pr. kg. i Detailpris¹).

Omkring Nytaar fremkom samtidig med Statens Sukkerindkøb om Indførelsen af et Statssukkermonopol, der i Handelskredse vakte stor Misfornøjelse og blev anset for ufornødent, da der allerede fra privat Side var foretaget Skridt til Oprettelse af et Reservelager af Sukker; der var saaledes tilvejebragt en Aktiekapital paa 1A Mill. Kr., og man havde sikret sig de fornødne Laanemidler at opkøbe 20 Mill. kg Sukker.

Spørgsmaalet om et Statssukkermonopol staar i Forbindelse den norske Regerings Ønske om i det hele at sikre Landets Forsyning med Levnedsmidler, jfr. den ovennævnte Lov af 20. Aug. 1915.

1) Ogsaa af Kul og Koks foretog Staten i Aug. 1914 og Marts 1915 forskellige mindre Indkøb. Efter Anmodning fra Ministeriet skal Kommissionen foretage Indkøb af Kul og Koks for Vinteren 1915 —1916 til de offentlige Institutioner, som faar deres Forsyning over Kristiania.

Side 460

Efter Krigens Udbrud er Norges Sildeeksport steget voldsomt og udgjorde f. Eks. i første Halvaar af 1915 ca. IV3 Mill. Hektoliter mod ca. Vs Mill. Hektoliter i sidste Halvdel af 1914, et Forhold, der medførte en stærk Prisstigning en utilstrækkelig Forsyning af Hjemmemarkedet. Midt i September 1915 er der derfor gennem en kongelig Resolution udstedt Udførselsforbud for saltede Fedesild af alle Mærker fangne efter 1. Juli 1915; Forbudet gælder fra 20. September og indtil videre, med mindre vedkommende godtgør, at han til Dækning af det indenlandske har tilbageholdt et vist Kvantum, som indtil fastsættes til 10% forholdsvis af alle Mærker af de Partier, som udføres.

Det tilbageholdte Kvantum skal stilles til Disposition for indenlandsk Forbrug til de Priser, som Provianteringskommissionen Disse Priser er pr. Tønde af Vægt 90 kg netto:

Til Slut skal nævnes en Lov af 17. Aug. 1915 om Adgang for Stat og Kommune til at drive Handel med visse Slags Varer. Den norske Provianteringskornrnissionhar Kommunernes Opmærksomhed paa denne deres Ret til at oprette midlertidige Udsalg af Kød, Flæsk, Fisk og Mælk og tilføjer: „Dersom Kommunerne for at gennemføre disse Foranstaltninger trænger til Lokaler eller lignende, som ikke kan faas ved mindelig Ordning, maa Kommunen henvende sig til Staten, som da med Hjemmel af Loven af 20. Aug. 1915 (jfr. ovenfor) kan kræve Adgangtil eller Brug af Grund, Bygninger og Løsøre".Dog denne Ordning kun være en Nødhjælp, hvis det ikke lykkes de lokale Provianteringskommissioner at træffe Overenskomster med enkelte eksisterende Forretningerom holde faste Priser for de 4 ovennævnte

Side 461

Varer, en Fremgangsmaade, hvorved man undgaar Fastsættelsenaf

Paa Grund af de stærkt stigende Smørpriser i Oktober 1915 blev der nedsat en særlig Kommission, der anbefalede Udstedelsen af et Udførselsforbud, dog saaledes der blev givet Departementet Tilladelse til at udfærdige og den 18. Oktober forbød en kgl. Resolution Udførselen af Smør.

Schweiz.

Det schweiziske Kornindførselsmonopol (se Side 65) er blevet efterfulgt af en af Staten organiseret Kvægindførsel. i Schweiz er under Krigen steget meget betydeligt, og fra mange Sider blev det i Løbet af Foraaret hævdet, at det eneste Middel til at undgaa en virkelig Kødnød var en Forøgelse af Kvægindførselen fra Udlandet.

Hvad Prisstigningen angaar, anføres følgende Kvægpriser
100 kg (i Frcs.):

Allerede i Begyndelsen af Foraaret 1915 søgte Forbundsraadetat Indførselen af Slagtekvæg, men uden store Resultater, da samtlige Nabolande havde Udførselsforbud,og den oversøiske Transport var vanskelig og dyr. I Maj Maaned lykkedes det Regeringen at faa truffen en Aftale med Italien om Import af Kvæg (jfr. nedenfor), og for nu at faa dette Kvæg ligeligt fordelt over Landet, besluttede Forbundsraadet under 4. Maj at organisereImporten Slagtekvæg paa lignende Maade som Tilfældet var med Kornimporten. Regeringen oprettede i dette Øjemed et særligt Kontor, hvis Indkøb helt og holdent skulde rette sig efter Importmuligheden; i hvert Fald skulde det gøre alt for at fremme Kvægtilførselen. Bureauet skal

Side 462

vedblive, indtil Privathandelen er i Stand til at indføre tilstrækkeligeMængde
1).

Kvæg og Korn har dog ikke været de eneste Varer, som man har manglet i Schweiz. Omgivet af lutter krigsførende Magter har den schweiziske Udenrigshandel lidt meget. Betegnende for Vanskeligheden ved Indførselen er saaledes en d. 7. Maj 1915 mellem den schweiziske og italienske Regering afsluttet Overenskomst om den gensidige Italien skal i Henhold hertil maanedlig tillade udført til Schweiz: 400 Stk. Slagtekvæg, 110 000 kg Pølser, 100 000 kg Fjerkræ, frisk Fisk uden Begrænsning, 10 000 kg Fiskekonserves, 1200 Svin, 20 000 kg Æg o. s. v.; til Gengæld skal Schweiz tillade udført til Italien: Aviskvæg af samme samlede Vægtmængde som de modtagne 400 Stk. Slagtekvæg, 120 000 kg Celluloid, Vognladninger Træ samt Farver, Salt o. s. v. Varerne maa kun bruges i de respektive Lande. En lignende synes at være truffen med østerrig, hvortil Schweiz tillod Udførsel af 1 Vognladning kondenseret Mælk for hver 3 Vognladninger Sukker, som den modtog.

Ogsaa fra privat Side har man gennem Sammenslutninger paa at ordne og regulere Indførselen af forskellige Der er saaledes i Løbet af Foraaret 1915 i Schweiz dannet en hel Række Indførselssyndikater, 22. Februar: Foreningen til fælles Indkøb af Kobber, 23. Febr.: Chokoladefabrikkernes Importkontor, 2. Marts: Syndikatet for Indførsel af Raastoffer, 17. Marts: De schweiziske Margarinefabrikanters Indkøbsforening, 4. Maj: Importforeningen til Fremskaffelse af Garvestoffer o, s. v.

1) Et Lands Kvægforsyning staar i Forbindelse med dets Læderforsyning. Indførselen af Læder var meget ringe, bestemte Forbundsraadet i Marts 1915 for at faa gode Huder, at Kalvenes Aldersslagtegrænse, der i Nov. 1914 var fastsat til 2 Uger, skulde hæves til 5 Uger. Den herved foraarsagede forøgede Kødproduktion overtages af Hærledelsen. Ogsaa Foderspørgsmaalet spiller en afgørende Rolle for Kvægforsyningen. Henblik paa den herskende Mangel af Foderstoffer det under 8. Marts 1915 paabudt Møllerne ved Formaling Brødkorn at udskille „Mastmelet" fra Klidet. Da Hvedeklidprisen \7\-2 Francs, fastsattes „Mastmelet" til 20¹/s Francs pr. 100 kg; i Detailsalg blev et Tillæg af 2 Centimer pr. kg tilladt. skal i første Række udføre direkte Bestillinger fra Kvægejerne; „Mastmelet" maa udelukkende anvendes til Svin.

Side 463

Midt i Maj JVaaned 1915 tog Forbundsraadet under Overvejelse, om man ikke kunde forene alle de nævnte Importforeninger til en stor schweizisk Importorganisation, til en „Einfuhrtrust" i Lighed med den hollandske (se Side 66); og midt i September 1915 resulterede Forhandlingerne den schweiziske Regering og Fireforbundsmagteme Oprettelsen af en saadan Trust¹).

Ogsaa Vanskelighederne m. H. t. den schweiziske Udførsel skabt forskellige private Nyorganisationer. Karakteristisk særlig Ordningen af Osteudførselen. De forskellige i Osteeksporten interesserede Parter har dannet et Slags Andelsselskab under Navnet „Genossenschaft schweizerischer Käseexportfirmen" med Hovedsæde i Bern. Selskabet, der i Almindelighed betegnes ved G. S. K-, skulde oprindelig opløses efter et Aars Forløb, men vil efter senere Bestemmelse blive fortsat under hele Krigstiden. Del af Overskudet tilfalder Staten, der anerkender S. K- som Landets vigtigste Osteeksportør. Hele Osteudførselen blev nærmere ordnet fra 1. April 1915. Udførselstilladelse for Ost gives kun til a) G. S. K. og til b) andre i Schweiz hjemmehørende Eksportfirmaer, der for egen Regning i de sidste 2 Aar forud for Krigens Udbrud har udført Ost og erhvervet sig en Kundekreds, hvis Forbrug ogsaa for Fremtiden vil dække. Samtlige Eksportører, G. S. K. og de øvrige, skal holde tilstrækkelige til Forsyning af det indenlandske Forbrug skal sælge Osten til bestemte af Regeringen fastsatte ligesom Regeringen hver Uge fastsætter hvor store Mængder, der maa udføres i den følgende Uge.

Principet kun at give Udførselstilladelse til de Firmaer, ogsaa var Eksportfirmaer før Krigen, er af Regeringen bragt i Forslag m. H. t. Frugt eksporten, samtidig med at Hovedmængden af den schweiziske Frugtavl Indlandet. Til Ordning af Frugthandelen er foreslaaet nedsat en Kommission, der ogsaa skal fastsætte Engrospriser for Frugt.

Vanskelighederne for Udenrigshandelens Vedkommende
har naturligvis i høj Grad bragt Priserne i Vejret, og efter

1) Nærmere Oplysninger om nævnte Trust findes bl. a. i Dagbladet „Børsen" for 19. Oktober 1915 og „Kommersiella Meddelanden" for 15. Oktober 1915,

Side 464

Undersøgelser over Prisstigningen er Forbruget af Fødevarerfor
Familje paa 2 Voksne og 3 Børn under 10
Aar steget paa følgende Maade:

En Prisstigning siden Krigens Begyndelse af 181//2 °/o.

I Juli 1915 har de schweiziske Byer derfor endelig sluttet sig sammen og dannet et Kommunalforbund for Fødevareforsyning, der skal have følgende nærmere specificerede Opgaver:

1. En Regulering af Fødevarepriserne gennem Forbundsraadets de kantonale Forskrifter, saaledes at der tages Hensyn til Høstens Størrelse, Produktionsomkostningerne en passende Fortjeneste.

2. At bekæmpe al Aagren med Fødevarer.

3. At foretage Salg af Fødevarer og Brugsgenstande,
for saa vidt en Kommune ønsker det, og for saa
vidt det er muligt.

Holland 1).

Straks ved Krigens Begyndelse d. 10. Aug. 1914 nedsattes en kgl. national Hjælpekomité — Koninklijk National Steuncomité 1914 — som Mellemled mellem Regeringen og Industrien og Handelen og rned det Formaal vejlede Regeringen m. H. t. forskellige nødvendige Forholdsregler. Komiteen var dannet paa privat Initiativ og modtog store Pengegaver fra Private.

Den delte sig straks i 4 Afdelinger, en til Behandling af Indførselen af Kul og Raavarer til Industrien, en til Behandlingaf en for Fiskeriet og en for at lindre Nøden. I Januar 1915 blev de to førstnævnteKomiteer selvstændige og blev sideordnet

1) I de forskellige Numre af Maandschrift van het Centraal Bureau voor de Statistiek findes „beknopt overzicht van de voornaamste maatregelen, genomen in verband met de oorlogscrisis".

Side 465

med Hjælpekomiteen. Den til Behandling af Landbrugsspørgsmaalnedsatte
blev saaledes omdannet til en
Commissie voor de voeding van mensch en dier.

Angaaende Brødspørgsmaalet kan foruden Opfordringen 20. Oktober 1914 til Borgmestrene om at opkøbe og Hvede (se Side 66) nævnes, at Regeringen under 21. Nov. opfordrede Borgmestrene til at overveje, om der ikke burde indføres et Paabud om at blande Rugen med Hvede, da Efterspørgselen efter Rug var større end Udbudet, og d. 19. Januar 1915 gik Regeringen et Skridt videre og paabød, at Rugbrød skulde iblandes et ligesaa stort Kvantum Hvede som Rug. Denne Bestemmelse blev dog igen ophævet nogle Maaneder efter, d. 15. April.

Kornindførselen til Holland var iøvrigt overmaade knap i de første 5 Krigsmaaneder, hvad der blandt andet vil ses af følgende Tal over Indførselen i Aarene 1913 og 1914 (udtrykt i 1 000 Tons):

Under 24. April 1915 udstedte Ministeren for Landbrug,
og Handel et Cirkulære, der bl. a. ordnede
Brødspørgsmaalet.

Usigtet Hvedebrød skal kunne faas til en Pris, Ministeren foreløbig til 12 Cts. pr. kg og usigtet Hvedemel til en Pris af 16 Cts. pr. kg for Folk, som plejer at bage i Hjemmet. Der skal i dette Øjemed af Ministeriet stilles Kommunerne usigtet Hvedemel til Disposition saaledes lokalt afpassede Priser, at Priserne for usigtet Brød kan blive 12 Cts. pr. kg. Kommunalbestyrelserne, Hjælp Ministeren paakalder, maa føre nøje Tilsyn at Bagerierne bruger dette Mel efter dets Hensigt. maa indrettes efter lokale Hensyn, men bifaldes af Ministeren. Adgangen til at købe det billige Brød er fri for alle.

For Rugbrødets Vedkommende bestemmes, at den
nedsatte Rugkommission fra 1. Maj skal levere Kommunerne

Side 466

den af Staten beslaglagte Rug til en Pris af 9 Gylden pr. 100 kg¹). Den af Kommunerne beslaglagte Rug skal af Ministerietkunne til den i April gældende Pris. Brødprisenskal hver enkelt Provins fastsættes af Ministeren, som ogsaa bestemmer Brødets Sammensætning m. v. Prisen er ingen Maksimalpris, men den Pris til hvilken Brødet skal sælges²). Ministeren anmoder Kommunerne om ved Politiforanstaltninger at forhindre, at Rug eller Rugbrød bruges til Foder. Skulde det vise sig, at dette ikke desto mindre sker, kan saadanne Kommuner berøves Begunstigelserne.

Brød kort og Melkort skal indføres for dem, der ønsker at gøre Brug af Lejligheden til at købe usigtet Hvedebrød og Hvedemel. Brødkortene skal give Ret til Køb mod kontant af Vs kg pr. Dag for hver Person i en Husstand. Melkortene skal give Adgang til Køb af 350 gr pr. Dag pr. Person. For den nøjere Kontrol hermed træffes særlige Bestemmelser.

Smørudførselen kontrolleres af Rijks-Centraal Bureau voor den Uitvoer van Boter og er begrænset til 70% af Produktionen (se Side 67). For hver Maaned fastsættes Maksimalpris paa indenlandsk Smør. Engrosprisen i Decbr. 1914 og Januar 1915 var saaledes 1.55 Gylden pr. kg i Pakninger af 50 kg, i Marts og April 1.45, i Maj 1.35, i Juni, Juli og August 1.40 o. s. v.; Detailprisen i Decbr. 1914 og Januar 1915 var 1.751_.75 Gylden pr. kg, i Marts og April 1.65, i Maj 1.55, i Juni, Juli og August l.eo o. s. v.

Ogsaa Maksimalprisen paa Ost (se Side 67) fastsættes
Maaned. For halvfed ny Goudsche-Ost eksempelvis:

1) For at forhindre at Forraadene blev udtømte før den nye Høst, blev denne Pris d. 15. Juli forhøjet til lOV2 Gylden.

2) Rugbrødsprisen varierer fra BV2 til 11 Cts. pr. kg.

Side 467

Vedrørende Svin og Flæsk blev der under 17. Marts 1915 oprettet et Rigscentralbureau til Regulering og Afsætning Svin og Flæsk. Fra 19. April 1915 bestemtes, at Eksportørerne for en fastsat Pris (foreløbigt 80 Cts. pr. kg slagtet Vægt) skulde levere en vis Procentdel af deres Eksportsvin til indenlandsk Forbrug. Denne Procentdel var i Perioden 19. April—lB. Maj: 50, fra 19. Maj til 18. Juni 65: fra 19. Juni til 18. Juli 1915: 80; i Perioden 19. Juli—lB. Sept. 1915 naaede den 100. Svinene skal leveres fragtfrit til Afdelingerne af „Nederlandsk Slagterforening", imidlertid paa Pladser, hvor den ingen Medlemmer har, skal lade andre faa Dyrene.

Med Hensyn til Grøntsager bemærkes, at de, for saa vidt angaar Aarstidens Produkt, i det hele ikke er i højere Pris end paa samme Tid i Fjor. Grøntsager nedlagte Fad som Surkaal, Snittebønner og Prinsessebønner er vel efter Udførselsforbudet ikke i væsentlig højere Pris end ellers, men skal dog stilles Kommunerne til Raadighed til 15 Gylden pr. Fad (lig 200 kg netto) Surkaal, 26 Gylden pr. Fad Snittebønner og 27 Gylden pr. Fad Prinsessebønner.

løvrigt eksisterer vedvarende en Mængde af de kort efter Krigens Begyndelse udstedte Maksimalpriser, men Listerne bliver stadig ændrede baade med Hensyn til Varearter Priser.

Under 2. August 1915 har Regeringen i Lighed med tidligere ændret sin Liste over Varer, der ikke maa sælges over en bestemt Maksimalpris; her skal anføres et lille Uddrag denne Liste vedrørende de almindeligst brugte Varer (se næste Side).

Indførselen fra Udlandet er nu næsten helt og holdent i Hænderne paa det oprettede Nederlandsche Overzee Trustmaatschappij, efter at en kgl. Kundgørelse af 25. Juni 1915 har forbudt enhver Udførsel af Varer fra Storbritannien Holland, naar Varen ikke er konsigneret til N. O. T. eller til en gennem særlig Licens autoriseret Adresse¹).

1) Ang. den tidligere omtalte (se Nationaløkonomisk Tidsskrift, Aargang Side 554) Udførselstold, saa er denne ikke blevet til Lov. En dansk Konsulatberetning fra Rotterdam af 14. Maj 1915 ,(se Udenrigsministeriets Meddelelser. Hefte VIII, 1915) oplyser herom: „I Begyndelsen af November (1914) fremsatte Regeringen Forslag til Lov om en midlertidig Udførselstold. Tolden skal andrage °/o og kan opkræves, saa længe Krigstilstanden varer. Den motiveres direkte ved en Henvisning til Statens store Udgifter Tiden og skal kun paalægges saadanne Varer, som netop paa Grund af Krigen er steget i Værdi, uden at samtidig Produktionsomkostningerne er blevet større. Ikke desto mindre vakte Forslaget ved sin Fremkomst stærk Protest, og der blev bl. a. af det rotterdamske Handelskammer indgivet en Adresse til Regeringen om Forslaget. Om dettes videre Skæbne forlyder der intet."

Side 468

Italien.

Ved Krigens Begyndelse fastsatte en Del Kommuner, bl. a. Genua og Milano, Maksimalpriser paa de almindeligste saaledes paa Brød, Mel, Sukker, Flæsk, Fiskekonserves o. 1.; en Forholdsregel, der i Italien i og for sig ikke frembød noget usædvanligt, da Kommunalbestyrelserne ofte tidligere har benyttet sig af deres Ret til at fastsætte Priser.

Som Supplement hertil bestemte en Forordning af 20.

Side 469

Decbr. 1914, at der kunde nedsættes lokale Kommissioner for Provinserne og de større Byer for at foretage Indkøb og Fordeling af Korn og Mel; Salget heraf skulde igen ske til Indkøbsprisen med Tillæg af nødvendige Transportomkostninger.Desuden de nævnte Kommissioner fastsætte Detailpriser.

Italiens Kornproduktion var i 1914 mindre end Aaret forud, nemlig kun 4.6 Mill. Tons mod 8.2 Mill., hvorfor man til høje Priser maatte indføre yderligere 2 Mill. Da dette Forhold igen medførte stigende Kornpriser, besluttede sig fra 18. Oktober 1914 at nedsætte Korntolden,

Endelig fra 1. Febr. 1915 ophævede man fuldstændig hele Korntolden foreløbigt indtil 30. Juni. Samme Forordning 31. Jan. 1915 bemyndigede Ministeren for offentlige Arbejder til at nedsætte Jernbanefragterne indtil det halve for at lette Jernbanetransporten for Korn og Mel. Den samme Bemyndigelse blev givet Marineministeren for at lette Transporten ad de statssubventionerede Skibsfartlinier. bemyndiger endelig Indenrigsministeren til, dersom han finder det paakrævet, at foretage en Optælling samtlige Lagre af Mel, Hvede og andre Kornsorter og at udstede bindende Regler for Tilberedning af Brød og af Salg af Mel og Korn.

I Tilslutning hertil bestemmer en kgl. Forordning, at enhver Slags Brød, som bages i Italien fra 22. Marts 1915, skal være lavet af Hvedemel udmalet til 80%. Brødet maa ikke veje over 500 g og maa ikke indeholde over 35% Vand, naar Brødet vejes inden 12 Timer efter at Brødet er taget ud af Ovnen. Sygehuse o. 1. kan faa finere Brød, men i alt Fald ikke over 200 gr daglig pro persona.

Den 15. Sept. 1915 indførte Italien en almindelig
Udførselstold eller som den kaldes Skat paa Udførselstilladelser;for

Side 470

tilladelser;forRis saaledes 2 Frcs. pr. 100 kg, for andre Kornsorter, Sukker og Klid 1 Frcs. pr. 100 kg, for Bønner, Kartofler og Foderstoffer Vs Frcs. pr. 100 kg, for übenævnteVarer % af Værdien.

Spanien.

Den 4. August 1914 offentliggjorde den spanske Regering Række Forbud mod Udførsel af Stenkul, udmøntet og Sølv, Kvæg, Hvede, Majs, Ris og øvrige Kornsorter samt Mel og Kartofler; den 7. August blev Forbudet til fersk og saltet Kød samt Fjerkjæ. Der blev senere (20. Okt.) givet Dispensation fra Eksportforbudet Ris, idet Landets Rishøst var usædvanlig stor. Den 16. Decbr. blev Udførselsforbudet for Kornsorternes Vedkommende indskrænket til Hvede og Hvedemel, idet man dog faa Dage efter lagde Udførselstold paa Byg, Havre og Ris. 13. Marts 1915 blev Majsudførselen igen forbudt, medens Udførselen af Byg blev givet fri d. 20. Maj 1915¹).

Den 16. August 1914 ophævede man Indførselstolden Hvede, Hvedemel og Stenkul. I Begyndelsen af Oktober indførte man igen den tidligere Told, der dog atter senere blev nedsat.

Under 18. September nedsatte Regeringen en Kommitemed Opgave at undersøge den gennem Krigen skabte økonomiske Situation og at fremkomme med Forslagi Henseende. Nævnte Komite, den saakaldte „Junta de iniciativos"', fremkom i Løbet af Efteraaret med ikke mindre end 87 forskellige Forslag, men vandt efter sin egen Opfattelse ikke tilstrækkelig Gehør hos Regeringen.„Juntaen"s

1) I Portugal blev der ligeledes udstedt Udførselsforbud mod en Mængde Varer; men i Henhold til en Forordning af 30. Marts 1915 tillader man igen Udførelsen af flere af disse Varer (saaledes Æg, Fisk, Uld, Høns og Ost) mod at der erlægges en særlig Tillægsafgift. Den 5. Juni 1915 tillod man mod Erlæggelsen en Tillægsafgift (0.2 Centavo pr. kg) ogsaa Udførsel Kartofler, dog kun inden 31. Juli s. A. og kun for saa vidt Detailprisen i Lissabon og Oporto ikke oversteg 4 Centavos pr. kg.

Side 471

ringen.„Juntaen"sFormand angreb i stærke Ord den spanske
Ministerpræsident og kort efter opløste Kommiteen sig.

Trods alle Regeringens Bestræbelser steg Fødevarerpriserne i Spanien, og da der samtidig mange Steder var stor Arbejdsløshed, kom det i Løbet af Foraaret 1915 til Demonstrationer, hvorved flere Personer blev dræbte.

En Forordning af 10. April 1915 fik derfor den Opgave regulere Priserne paa en Række vigtige Fødemidler. De lokale Prisreguleringskommissioner skal drage Omsorg for, at Hvedemelets Pris staar i et bestemt Forhold til Hvedens Pris, ligeledes maa i enhver Egn Prisen paa 1 kg Brød ikke koste mere end 1 kg Mel. De nævnte Kommissioner skal ogsaa kontrollere Detailsalget af Ris, Bomuld, Kartofler, Smør og Flæsk og sikre sig, at Detailhandelens — efter at der er taget Hensyn til Transportomkostninger o. 1. — ikke overstiger 15%.

Island.

Til Slut kan for Islands Vedkommende nævnes en af Kongen under 16. September 1915 stadfæstet Lov om midlertidig Udførselsafgift af Klipfisk, Sild og anden Fisk, Tran, Smør, Uld, saltet Kød, Faareskind, Sælhundeskind, og Faar.

Efter denne Lov, som straks traadte i Kraft, opkræves der en Udførselstold af 3 °/o af den Pris, som nævnte Eksportvarer opnaar udover de før Krigen gængse Priser, hvilke nærmere er specificerede i Loven.

Med Hensyn til Varer, som ved Lovens Ikrafttræden var solgt, men ikke afskibede, fastsætter Loven nærmere Regler om Producentens Forpligtelse til at bære Udførselstolden.

Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 23 (1915) 4-5