Indhold.

Statens og Kommunernes Finansforhold S. 481

Børsforhold og Pengevæsen S. 484

Prisregulering og Priser S. 492

Landbruget S. 511

Jiaandværk og Industri samt Arbejdsmarkedet S. 516

Handel (herunder Udførselsforbud) og Samfærdsel... S. 518

Statens og Kommunernes Finansforhold.

Efter at Finansministeren den 5/io 1915 havde forelagt Forslag til Finanslov for 19¹⁶/i7, hvilket Forslag ligesom i Fjor er opgjort uden Hensyn til de overordentlige Forhold, maatte medføre, og hvis løbende Indtægter 132,9 MilL, de løbende Udgifter 118,2 MM. Kr., fremsatte samme Minister den Vio i Folketinget Forslag til Lov om Ændring i Skattelovenes Forelæggelsestid, bl. a. Toldloven skulde have været forelagt til Revision i Oktober 1916, saaledes at disse Love efter Forslaget skal forelægges inden Udgangen af Aaret 1917. Samme Dag forelagde Finansministeren Forslag til Lov om en særlig Stempelafgift ved Omsætning af offentlige (jfr. nærmere nedenfor S. 485).

Den 9A 1915 stadfæstede Kongen Lov om Udstedelseaf
ifølge hvilken Finansministerenbemyndigedes

sterenbemyndigedestil at udstede lOaarige 5% Rente bærende Beviser til et Beløb af 60 Mill. Kr. Laanet var overtaget af de fem kjøbenhavnske Hovedbanker til Kurs 99, og der er nu af disse Banker afsat til Offentligheden for henved 50 Mill. Kr. af Laanet.

Ved Lov af 3% 1915 om Dyrtidshjælp ydedes der Statens Tjenestemænd og de med disse ligestillede en Hjælp, der varierede efter Indtægt, Civilstand og Børneantal, og i intet Tilfælde kunde oppebæres af Tjenestemænd med over 2 150 Kr- Aarsindtægt (heri iberegnet Privatindtægt, forsaavidt Beløbet overstiger 300 Kr.). Udgifterne kalkuleredes Forslaget til 3,7 Mill. Kr. Under Behandlingen indførtes Besparelser, der mentes at ville udgøre ca. lVa Mill. Kr. — Ogsaa flere Kommuner har vedtaget Dyrtidshjælp deres Tjenestemænd, Kjøbenhavn f. Eks. til et Beløb af ca. 475 000 Kr.

Hvad angaar Kommunernes Finanser kan det anføres, Skatteprocenterne¹) for 19¹⁵/i6 i det hele var ret uforandrede, med en samlet gennemsnitlig Stigning for Byerne fra 5,77 % i 19¹⁴/i5 til 5,97 °/o, for Sognekommunerne fra 2,92 % til 2,97 %.

Med Hensyn til den kommunale Laanekasse (S. 371) skal det meddeles, at der var ca. 20 Mill. Kr. til Fordeling, hvoraf Kjøbenhavn fik sV2Mill.²), Frederiksberg og 29 Købstadkommuner godt 11 Mill., 6 Amtskommuner godt 1,6 Mill. og 16 Sognekommuner 1,8 Mill. Kr.

Den 31/7 1915 kunde det samlede Beløb af de ekstraordinære
anslaas til 61/26l/2 Mill. Kr.,
skønsmæssigt fordelt saaledes:

Den 26/s bevilgede Kjøbenhavns Borgerrepræsentation
300 000 Kr. for September og Oktober Maaneder til den

---

1) Jfr. Statistiske Efterretninger 1915, Nr. 22.

2) Senere forhøjet med 11/* Mill. Kr.

af Understøttelsesforeningen ledede Understøttelse til IndkaldtesFamilier.Understøttelse
de ekstraordinært arbejdsløsestandsede1.
Til de to Formaal har Kommunen

---

1) Tallene gælder for Statsbanerne April—August.

indtil Oktober Maaneds Udgang saaledes bevilget 2 120 000 Kr. og 800 000 Kr. — Det skal endnu i denne Sammenhænganføres,at 6/io 1915 i FolketingetforelagdeForslag Ændring i Lov om UnderstøttelsetilBørn Enker, hvilken Understøttelse ikke iflg. Loven kan oppebæres af den, der faar Understøttelse af Fattigvæsenet eller Hjælpekassen. Denne Bestemmelse tilsigter Forslaget midlertidigt at hæve for HjælpekasseunderstøttelsensVedkommende,da Understøttelser, der efter „^Enkelovens" faste Takster ydes under de nuværende Forhold, maa anses for utilstrækkelige.

Børsforhold og Pengevæsen.

Perioden har for Børskursernes Vedkommende været præget af den fortsat voldsomme Stigning, især i Dampskibspapirerne 371), ledsaget af en Omsætning, der enkelte Dage har kunnet naa op i 10 å 15 Mill. Kr. Foruden muliggøre disse store Børsomsætninger har Kapitalrigeligheden vist sig i, at der i det aabne Marked tegnedes henved 50 Mill. Kr. paa Statslaanet af V7 1915, uden at der rettedes nogen særlig indtrængende Appel til Publikum; desuden har der fundet betydelige Udvidelser i og Nydannelser Sted af Aktieselskaber, og endelig har de ret betydelige Beløb af danske Værdipapirer, som er komne hjem fra Udlandet (der har været nævnt¹) for 100 Mill. Kr. siden Nytaar) kunnet opsuges. Paa Grundlag af Nationalbankens (S. 249) stillede Forholdet for kjøbenhavnske Betalingsbalance overfor Udlandet som følger ultimo de anførte Maaneder:

Overfor Forskydninger i disse Tal maa de nævnte
Beløb i Værdipapirer haves i Erindring og lægges til.

Det skal dog fremhæves, at trods denne Pengerigelighedansaa
det for fornødent at sætte Renten paa de

---

1) Finansministeren i Folketinget s/ios/io 1915, Sp. 32.

iflg. Lov 9A 1915 udstedte Statsgældsbeviser, der skal indløses om 10 Aar, til 5 % (Parikurs), og i Juli Maaned henvendte „Kreditkassen for Landejendomme i Østifterne" sig til Indenrigsministeriet med Anmodning om at maatte aabne 5 %'s Serier. Denne Plan fandt dog ikke Tilslutninghos øvrige Kreditforeninger og er ikke bleven realiseret¹). Men disse Forhold er dog Udtryk for, at det anses nødvendigt ved særlige Foranstaltninger at bevæge det kapitalanbringende Publikum til at interessere sig for de egentlige Anlægspapirer. De hastigt stegne Aktier og tildelsdet der ventes af dem, lægger Beslag paa næsten hele Interessen. Lægger man simpelthen Kurserne sammen paa de Aktier, der noteredes d. 31A 1914, vil Stigningen i disse samme Papirers samlede Kursbeløb indtilBegyndelsen Juli 1915 have udgjort 10 %>, men indtilVio nær op imod 70%. Dette giver en ret tydelig Forestilling om de sidste Maaneders Børsforhold (jfr. i det hele Tabel III).

Den uhyre Børsomsætning bragte Tanken om en Børsskat frem, og ved Forhandlingerne i Landstinget om Dyrtidshjælp den 2% 1915 stillede Finansministeren i Udsigt ville fremsætte Forslag herom. Dette Forslag fremsattes i Folketinget den 6/io 1915 og fremtræder som Tillæg til den gældende Stempellovgivning, idet Forudsætningen er, at Loven skal være permanent. Forslaget bestemmer, at Afgiften skal erlægges paa Grundlag en skriftlig Opgørelse, som skal udfærdiges mellem Parterne i alle Tilfælde af Køb og Bytte af afgiftspligtige Værdipapirer, hvilke er Aktier og lignende Værdipapirer, Tegningsretten til saadanne Papirer og Interimspapirer for disse, men ikke Obligationer.

Opgørelsen skal forsynes med Stempel i Forhold til de overdragne Papirers Værdi efter følgende Regel: Ved Køb med 30 øre for hver 200 Kr. eller Dele deraf og ved Bytte med 15 øre for hver 200 Kr. eller Dele deraf.

Dersom den ene af Parterne er Veksellerer, og hvis
Overdragelsen for hans Vedkommende ikke sker for egen
Regning, men i Kommission, nedsættes Afgiften ved Køb

---

1) Jfr. ogsaa den Diskussion om dette Spørgsmaal, der derefter fulgte i Dagbladet „Børsen".

til det halve, hvilken Regel ogsaa gælder for Banker, Vekselmæglere
andre, der driver en saadan Omsætning
med offentlige Værdipapirer, at de er pligtige at føre Bøger.

Helt bortfalder Stempelafgiften, naar begge Parter er Veksellerere og Overdragelsen for begges Vedkommende sker i Kommission, og den skal heller ikke erlægges ved den første Overdragelse fra Udstederne til første Erhverver. Det foreslaas, at Loven skal træde i Kraft 1. December og den beregnes at ville indbringe lYs Mill. Kr., idet man har beregnet det afgiftspligtige Beløb i et Aar normalt til ca. 1 100 Mill. Kr.

Vekselkurserne (Tabel V) naaede, som det vil ses, for fleres Vedkommende Minimum i Begyndelsen af Juli. Siden da er Mark og østerrigsk Krone i det hele stegne, medens £ og $ har svinget en Del. Markkursens Stigning staar vel dels i Forbindelse med Tilbagekøb af Papirer baade her og i Sverige, dels med øget Import af f. Eks. Farvestoffer o.a. Kemikalier rri. v.

Det skal sluttelig nævnes, at den Nationalbanken ved Lov 15/s 1914 (S. 87) tildelte Bemyndigelse til at udstede 1-Kr. og 2-Kr. Sedler toges i Brug, idet 31/s 1914 Udstedelse 1-Kr. Sedler begyndte (der har ikke været udstedt Sedler). lait udstedtes indtil 3% 1915, efter hvilken Tid ingen 1-Kr. Sedler er udleveret fra Bankens Hovedsæde, 9,25 Mill. Kr. Deraf var Vs 1915 i Omløb ca. 900 000 Kr., hvilke formentlig i en nær Fremtid efterhaanden vende tilbage og blive kasserede. — Den 6/io 15 indbragtes i Folketinget Forslag til Lov om, at Nationalbankens Dispensation fra at indløse Sedlerne med Guld (S. 83) forlængedes til 15/s 1916. (Lov af 15Ao 1915).

Prisregulering og Priser.

For at overvinde de Vanskeligheder, der var opstaaet ved Englands Bestemmelse af 12/s 1915 om kun at udføre Kul til Kolonierne og de Allierede (S. 376), formaaede Regeringen Bankdirektør Glückstadt til, ledsaget af Grosserer F. Christensen, d. 8/o 1915 at rejse til London og gennem Forhandlinger med den engelske Coal Export Committee søge at komme til Klarhed over, hvorledes Forholdene laa for Danmarks Vedkommende. Den 21/e kunde Udenrigsministeriet Meddelelse om, at disse Forhandlinger havde ført til et tilfredsstillende Resultat, idet der blev stillet danske Importører og Forbrugere i Udsigt, at de kunde faa et til tidligere Aars Forbrug omtrentlig svarende Kvantum Kul¹), som skulde søges og fordeles gennem et særligt Kulbureau. Dette oprettedes med fhv. Handelsminister som Leder. — Forholdene var i det hele vanskelige ogsaa i England selv, paa Grund af en af Krigsforholdene Mindreproduktion; efter foreliggende Opgivelser skal denne Mindreproduktion have beløbet sig til 40 Mill. Tons i det første Krigsaar, sammenlignet med det foregaaende Aar²).

Saalænge disse usikre Forhold havde varet, havde man ved Lukning af Hovedstads-Kommunernes Kokssalg søgt at værne om Lagrene³). Senere blev der, ogsaa for at hjælpe over de høje Kul- og Koks-Briser, fra Statens Side truffet positive Foranstaltninger. Saaledes meddeltes det i Indm. Cirk. 3% 1915, at der var givet Skovriderne Instruks om at Brændet fra Statsskovene overlades de nærmest liggende Kommuners Beboere til en efter Forholdene billig Pris. Desuden fremmedes Tør ve produktionen noget⁴)

---

1) Ved et Telegram af 4/s 1915 opskræmmedes Sindene paany meget stærkt, hvilket bl. a. hidførte et betydeligt Kursfald paa Børsen, idet Telegrammet meddelte, at Udførselen af Kul fra England skulde være forbudt fra u/su/s undtagen til britiske Besiddelser. Dette viste sig dog blot at betyde, at der nu til samtlige Lande skulde gives særlig Udførselstilladelse.

2) Berlingske Tidende, 1S/_B 1915.

3) Da Kjøbenhavns Kommune atter den ls/s 1915 aabnede for Kokssalget, der, trods Beholdningerne var paa 600 000 hl og ingen kunde faa mere end 30 hl, et fuldstændigt Run paa Kokskontoret Politiken, 14/s 1915).

4) Statistiske Efferretn. 1915, Nr. 22.

(S 376) og der oprettedes i September et „Tørvekontor" i Kiøbenhavn til Afsætning af Aamosens Tørveværkers ProduktionEndvidere indført flere tyske Koks end sædvanlietmen for disses Vedkommende har Priserne været høje paa Grund af den ved Krigen fremkaldte Mindreproduktionog store Forbrug til Jernbanerne m. v ) — For at skærme vore Kullagre har Justitsministeriet fastsat, at der fra 7io 1915 kun maa udleveres Bunkerkul til saadannefremmede der kommer til danske Havne for at losse eller lade. Paa den anden Side har England i læneere Tid kun udleveret Bunkerkul til Skibe, som fornliP-tedesig at tage Ladning med tilbage til England, og derved beredt betydelige Vanskeligheder, da det hypnirtikke muligt at skaffe saadan Ladning ).

Allerede i Juni Maaned begyndte Overvejelserne over Brødkornspørgsmaalet for det kommende Høstaar. Paa et Møde i Indenrigsministeriet med Landbrugsorganisationerne den 15/₆ antydedes der fra disses Side en Ordning med Tvangsudskrivning af Korn istedetfor Maximalpris og Fodringsforbud. Forslag udarbejdedes nærmere og drøftedes ved et stort Møde den Vt, hvor der dog ikke syntes at være stærk Stemning for det, bl. a. af finansielle Grunde (man mente, Gennemførelsen af en saadan Plan vilde binde ca. 50 Mill. Kr. af Statens Midler). De modgaaende kom til Orde i de to Forslag Pns- Luleringskommissionen under 8A 1915 tilstillede Indenrigsministerie ³), og hvoraf det ene ønskede, at det efter Høstopgørelsens Afslutning bestemmes, hvor stor en Procentdel Avlen Landbrugerne skal sælge til Brødkorn (ti Maximalpris), hvorefter Resten kan opfodres, medens det andet ønskede det til Brødforbrug nødvendige Kvantum Rug paalignet Landbruget „under lagttagelse af lignende Regler, som de, der almindelig følges ved Foretagelse a Expropriation«. Begge Forslag forudsætter, at Landets Høst af Rug og Hvede anvendes til Brødkorn i det Omfang, der er fornødent, og at Spørgsmaalet om, hvormeget der kan frigives til Foderbrug, afhænger af Høstens Udfald (]fr.

---

1) Berlingske Tidende 11/9 1915.

2) Berlingske Tidende 7/10 1915.

3) Jfr. Statstidende i2/7 1915.

nedenfor S. 511) og af, hvormeget der vil kunne indføres. — Da der havde vist sig begyndende Spekulation i den kommende Høst (særlig Byg) i Forventning om Udførselstilladelse, Indenrigsministeriet under 15A, at det maatte forventes, at der ikke vilde blive givet Dispensation til Udførsel af Landet for nogen Del af Høsten 1915, og ved Bkg. 15A 1915 forbødes det, at danske Kornvarer og Foderstoffer blev oplagrede her i Landet for udenlandsk Regning eller iøvrigt under saadanne Forhold, at Varen unddroges det indenlandske Forbrug. Endvidere fastsatte Indm. Bkg. af 7/s 1915, at Maksimalpriser m. v. for indenlandsk og Hvede af Høsten 1914 indtil videre ogsaa skulde gælde Høsten 1915 og Bkg. 11/s 1915, at der ikke maatte lægges mere til Maximalprisen end almindelig Mæglerkurtage, der skulde afregnes efter den hollandske hvortil Varen faktisk var udvejet. Derimod tillader Vs, at der for dansk Rug og Hvede, der skal anvendes til Saasæd, tages en højere Betaling end Maximalprisen, der til Fremstilling af Saasæd kræves særlige Omkostninger.

løvrigt foreligger ikke, medens disse Linier skrives, den endelige Kornplan for Høstaaret 1915^—16. Til Brug ved de indgaaende Overvejelser, der har fundet Sted, er dels foretaget en særlig hastig Opgørelse af Høstudbyttet (se dette S. 511), støttende sig til en ekstraordinær Arealtælling V» 1915, dels en Optælling af tilstedeværende Beholdninger af Rug og Hvede samt Mel af ældre Høst (jfr. Indm. Cirk. 26/s 1915). Desuden har Staten indkøbt til Brug i det ny Høstaar ca. 10 000 Tons Hvede og 15 000 Tons Rug i U. S. A., i det hele til samme Priser som ifjor. løvrigt betaltes i September Maaned paa Kjøbenhavns Rug med Maksimalpris, Hvede derimod et Par Kr. under (jfr. iøvrigt Tabel VI). — Statens samlede Kornindkøb det første Krigsaar har, bortset fra de 12 000 Tons Hvede, der overtoges i Hovedstaden og blev overdraget Kjøbenhavns Kommune (S. 97), udgjort 10 000 Tons dansk Rug, hvoraf ca. 6 600 mod Vederlag i Majs og Resten mod kontant Betaling efter Maximalpris, 26 000 Tons amerikansk Rug, 10 000 Tons Hvede, ca. 14 000 Tons Majs¹) og 22 000 Tons amerikansk Hvedemel, hvoraf de ca. 9 500 Tons er solgte til Sverige.

---

1) Majsen udbødes den V? 1915 til en Pris af \7^l!t Kr. pr. 100 kg.

Rugbrøds prisen i Hovedstaden, der i Februar fastsattes 93 Øre pr. 4 kg (S. 102), er forlænget til 7n 1915¹). De lavere Kornpriser skulde da formentlig muliggøre Nedsættelse af denne Pris; Priserne herinde paa nogle mindre brugte Hvedebrøds-Sorter er allerede nedsatte 2), og Amtmanden over Bornholm fastsatte 2% Rugbrødsprisen til 80 Øre pr. 4 kg. Ogsaa andre Steder i Landet har der fundet Nedsættelse Sted i Rugbrødsprisen. Forøvrigt paalagde ved et Cirkulære af 14/<.» 1915 Amtmændene at paase, at Brødpriserne vedblivende stod i et passende Forhold til Kornpriserne, herunder at der ikke beregnedes en for høj Mellemhandleravance for Melet. Og ved det Møde med Amtmændene, Indenrigsministeren afholdt _/io 1915 var disse Spørgsmaal ogsaa til Behandling.

Endvidere skal omtales Bygget. Da Høsten af dette var meget rigelig (ca. 611000 Tons) og tilmed af meget fin Kvalitet, opstod dér ønske om, at Forbudet (S. 254) mod Anvendelse af dansk Byg ved Fabrikationen af skattepligtigt maatte blive hævet. Indm. Bkg. 31/s 1915 fastsatte at dette Forbud³) indtil videre skulde forblive gældende. løvrigt oplyste Bryggeriforeningen 2%, at Landets kun manglede 8 000 Tons for at have Forbruget Byg til skattepligtigt 01 fuldt dækket indtil næste Aars Høst. — Desuden har der ogsaa fra interesseret Side været Bestræbelser i Gang for at faa Udførselsforbudet for Byg hævet. Heller ikke paa dette Omraade foreligger der endnu nogen Afgørelse. Disse Spørgsmaal skal ordnes under ét ved den samlede „Kornplan". Men medens der i det hele har været Stemning for at tillade Anvendelsen af Byg til teknisk Brug⁴), synes der at rejse sig vægtige Grunde mod Ophævelse .af Udførselsforbudet, baade af Hensyn til at Prisen paa dette Foder ikke skal stige for højt paa det hjemlige Marked .og derved maaske trække

---

1) Der bevilgedes i sin Tid af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse 230 000 Kr. til Brug ved Fikseringen af Rugbrødsprisen. Berl. Tid. 27/ s 1915. — Fra Vi i nedsattes Prisen med 4 Øre pr. 4 kg.

2) Berlingske Tidende 28/₉ 1915.

3) Ved Indenrm. Bkg. Ve 1915 blev det forbudt at blande Kartoffelmel Gær.

4) Jfr. Prisreguleringskommissionens Indstilling til Indm. Berl. Tid. 12/₉ 1915.

Prisen paa andre Foderstoffer med op, og af Hensyn til, at man ved, hvad man har, men under de foreliggende Forhold end mindre end sædvanligt kan være vis paa, hvad man faar. løvrigt meddeltes det "/? 1915, at der dels var saa rigelige Beholdninger af Majs o. a. Foderstoffer herhjemme, dels var sluttet for saa betydelige Mængder, at hele dette Forhold ventedes overladt det private Initiativ, hvis ikke særlige Vanskeligheder skulde opstaa. Den ls/s kunde det meddeles, at der i England var frigivet 10 000 Tons Soyakager m. v., og Priserne har ogsaa været noget nedadgaaende (Tabel VI). — Under de høje Foderstof priser, og da Bøgen bar saa megen Frugt i 1915 som ingensinde siden 1869, fremsatte Professor C. V. Prytz¹) Forslag om, at man skulde indsamle saa meget som muligt af de 35 000 Tons, den samlede Oldenmængde beregnedes til at udgøre. Der blev dog rejst Tvivl⁸) om Bogs (ikke Agerns) heldige Indflydelse paa Flæskets Kvalitet og Forsøg desangaaende iværksat. Imidlertid udsendte Landbrugsministeriet³) Meddelelse Skovriderne om at tillade Indsamling af Bog (ikke Agern) i Statens Skove. Indsamlingen vil antagelig

---

2) Berl. Tid. •/• 1915.

1) Berl.Tid. «Ya 1915.

3) Politiken Vw 1915.

kunne begynde i Slutningen af Oktober, og Olden (Bog
og Agern) erklæredes indbefattet under det af Justitsministeriet
Forbud mod Udførsel af Foderstoffer1).

Prisreguleringsspørgsmaalet i den her behandlede Periodehar været præget af Svineprodukterne. De S. 381 anførte Tilbageholdelsesprocenter blev gentagne Gange forhøjet af Hensyn til Hjemmemarkedets Tarv. Procenten*for iX/<s fra 30 til 50, og den ~'Ah for Tunger fra 30 til 60, for Levere fra 40 til 60 %. Endvidere vedtogUdvalget Fastsættelse af Maximalpris paa Svin 11/« efter Justitsministeriets Henstilling, at de 30 % af Landets Produktion af Svinefedt, der skal tilbageholdes til Hjemmeforbrug,afgives et ligeligt Forhold af alle Landets Slagterier(jfr. 380). I det hele synes det stadigt at have voldt Vanskeligheder at faa dækket Forbruget af de forskelligeSlagteriprodukter over Landet (især for HovedstadensVedkommende). et Møde 24A afgav SlagterierneTilsagn at træffe Foranstaltning til Afhjælpning af disse Vanskeligheder²); bl. a. lovedes det, at der ugentligskulde tilført Kjøbenhavn 5 000 Levere. I Sammenhænghermed Udvalget til Varetagelse af Forbrugernes Interesser i en Skrivelse af 27/7 til Justitsministeriet,at mere velhavende Del af Befolkningen afholdt sig fra at deltage i Forbruget af disse Varer. — Af større Betydning blev dog Spørgsmaalet om Nedsættelse af Maximalprisen paa Flæsk. Forhandlingerne herom paabegyndtes de første Dage i August. De stadigt stigende Priser (jfr. Tabel VIII) paa alle Livsfornødenheder og den Omstændighed, at man ikke vilde hindre Landbruget i gennemExport udnytte den gunstige Kødkonjunktur, maatte til Gengæld gøre det rimeligt at søge Prisen paa Slagteriprodukterreducere ³). Til at undersøge Muligheden herfor og for en rigeligere Forsyning af Hjemmemarkedet, nedsatte

---

1) Berl. Tid. \ho 1915.

2) Ved et Møde i Justitsministeriet 81/i ansaa man det for rimeligt, at 1/i af de til Hjemmemarkedet tilbageholdte Slagterivarer skulde gaa til Kjøbenhavn; Politiktn 's 1915.

3) Jfr. De samvirkende Fagforbunds og Socialdemokratisk Forbunds Skrivelser til Prisreguleringskommissionen af 2t'/e, de kommunale Prisreguleringskommissioners Resolution af 30/e ng Prisreguleringskommissionens til Indm. af *h 1915.

Justitsministeriet 2i/t et Udvalg, bestaaende af OverformynderFriis, P. Nørgaard og Direktør Ole Olsen. Dette Udvalg naaede ikke i sin Indstilling¹) til Enighed om Maximalprisnedsættelsen,som to sidstnævnte Medlemmer paa deres Organisations Vegne mente at maatte modsætte sig, men vel om Hjemmemarkedets Forsyning. Overformynder Friis beregner, at den dagældende Maximalpris overfor Dagspriserne til Export betyder en ugenlig Mindreindtægt for Svineproducenterne paa 170 000 Kr. af en samlet ugenligSvineproduktion A'^L/->L _/-> Mill. Kr. Spørgsmaalet om Maximalprisens Nedsættelse var i de følgende Uger Genstandfor overordentlig livlig Diskussion, hvorved det ogsaa fra adskillige Sider fremhævedes, at Svineproduktionen allerede paa dette Tidspunkt (altsaa før Nedsættelsen) gav Tab, en Paastand, der dog nok som Helhed var urigtig, jfr. følgende af Lensbaron Rosenkrantz anvendte Skema²) i det foran S. 148 aftrykte Foredrag (Beregningen er ført op):

Regeringens Bestræbelser gik iøvrigt ud paa at opnaa Slagteriernes eget Samtykke til Nedsættelsen, hvilket dog ikke lykkedes bl. a. paa Grund af Modstand fra de nørrejydskeSlagterier. for denne Modstand var især Folketingsmand P. Th. Nielsen³). Regeringen brugte da

---

1) Berl. Tid. 14/s 1915.

2) Se ogsaa Godsejer Hagemann i Aarhus Amtstid. 27_/s 1915.

3) I Maanederne August og September førte Overformynder Friis og Folketingsmand Nielsen i „Nationaltidende" en indgaaende Diskussion samtlige herhenhørende Spørgsmaal.

sin Bemyndigelse i Henhold til Lov af 7/h 1914 og sin kontraktmæssige Overenskomst¹) med Slagterierne og nedsatteved Bkg. 26_/8 1915 (jfr. Bkg. 27» 1915) Maximalprispaa i hele og halve Kroppe med 10% til 140 Øre pr. kg uden og 132 Øre med Hoved og Fødder og regulerede Prisen paa de enkelte Dele af Svinet²) og paa Affaldet i Overensstemmelse hermed. Der gjaldt derefterfølgende

Endvidere forbeholdtes hele Produktionen af Slagteriaffaldet,fraset
nu Hjemmemarkedet. Paa den

---

1) Under 23/s 1915 havde Regeringen afsluttet en Kontrakt med Slagterierne, der overdroges disse Eneret til Slagtning til Export at beskytte dem mod Opkøberne m. v. (S. 256), mod at Slagterierne underkastede sig Indm.s Fastsættelse af Prisen paa Hjemmemarkedet og sørgede for dettes Forsyning. Jfr. i det hele den officielle Redegørelse for Udviklingsgangen i dette Spørgsmaal og Indenrigsm. Rodes Bemærkninger hertil i Berl. Tid. 25/s 1915.

2) Som det vil ses af Oversigten er der dog ingen Maximalpris paa de bedste og mest værdifulde Dele.

Plakat over Maximalpriserne, der fremstilledes til Ophængningi fandtes ogsaa en Opfordring til de bemidlede Kunder om ikke at købe Svineaffald (jfr. S. 500). Samtidig hermed gjorde Regeringen Skridt til ved GrosserersocietetetsFedevaresektions at fremme Indførselen af amerikansk Flæsk, paa hvilket der ved Indm. Bkg. 10_/;> 1915 fastsattes en Detailmaximalpris af 130 øre pr. kg Rygspæk. Bortset fra, at Tilførslen af det amerikanske Flæsk stødte paa den Vanskelighed, at England ikke vilde lade det passere, var Forholdene yderligere besværliggjort ved, at den ugentlige Produktion (ca. 30 000 Svin) næsten var nede paa Halvdelen af det normale paa Grund af de store Indskrænkninger i Svineholdet under de høje Foderpriser i afvigte Foraar, de overdrevne Slagtninger dengang m. v.'). Derved kom den fornødne Forsyning af Hjemmemarkedet til at udgøre 25 °/o af de ugentlige Slagtninger mod normaltkun 10 %, og der forvoldtes derved Slagterierne et Tab, idet de maatte afgive saa stor en Del af deres Produktion til den lavere Maximalpris istedetfor at kunne udføre. Men desuden gik det jo ud over Forsyningen af det engelske Marked, og baade for at formindske dette Tab og for at faa en større Mængde fri til Export stillede FolketingsmandP. Nielsen'²) i Prisreguleringskommissionen Forslag om, at Slagterierne skulde tage Importen af amerikanskFlæsk deres Haand og sælge det med Tab. Der nedsattes et Udvalg indenfor Kommissionen til at undersøge Mulighederne herfor. Spørgsmaalet er dog nu, da England hindrer Tilførslen³), uden Interesse.

---

1) De høje Priser fremkaldte igen i September saa betydelige Slagtninger Avlsdyr, at Indm. 2,'io 1915 udstedte Bkg. om, at det ~'/3 '.915 udstedte Forbud mod Slagtning af synlig drægtige Søer m. v. udvides til ogsaa at gælde synlig drægtige Grise. Desuden kan Slagtning af Søer til Udførsel fremtidig ikke finde Sted. Ogsaa Foranstaltning maatte bl. a. have den regelmæssige Forsyning af vort engelske Marked til Formaal, idet de høje og altfor fristende Priser ligesom i Foraaret betaltes af Opkøbere, hvorved Svinene unddroges Slagterierne (jfr. S. 256).

2) Berl. Tid. n/'«n/'« 1915.

3) De første Dage af Oktober indbragtes Amerikabaaden Frederik VIII til Kirkwall; det saa til at begynde med ud, som vilde England forlange dens betydelige Ladning amerikansk Flæsk oplosset. Damperen dog efter nogle Dages Forløb frigivet, men Flæsket blev oplagt i Kjøbenhavns Frihavn og maatte ikke indføres, jfr. Politiken ° w 1915.

Den meget hidsige Diskussion, der har været ført om Flæskemaximalprisen er iøvrigt, økonomisk set, ikke af stor Interesse. Medens nemlig f. Eks. Modstanden mod Fodringsforbudet Maximalprisen paa Rug havde den økonomiske at de kunde bringe mindre Landbrug, der var beregnede paa at opfodre deres Korn, i den Vanskelighed at maatte afgive Rugen til Maximalpris og erstatte den med maaske dyrere Majs (hvorfor Staten jo ogsaa senere gav Majs i Bytte for Rug, S. 99), betød Flæskemaximalprisen, Svineproducenterne hindredes i paa Hjemmemarkedet udnytte de ved Exportmulighederne skabte høje Priser fuldt ud. Ifølge Indenrigsministerens Udtalelser¹) var den engelske Pris ved Slutningen af August 1915 186 Øre pr. kg, hvilket ved en ugentlig Slagtning paa 40 000 Svin (hvoraf Vio afgives til Hjemmemarkedet) med en Maximalpris 140 Øre vil give 181⁴/io øre pr. kg eller 31⁴/i<> Øre mere end i Marts, da Overenskomsten sluttedes mellem Regeringen og Slagterierne. Da Foderstofpriserne samtidigt var gaaede ned, var Forholdene utvivlsomt gunstige for Svineproducenterne; Modstanden mod Nedsættelsen af Maximalprisen da dels i rent politiske Forhold, dels i, at man mente, at denne Nedsættelse gik ud over større og mindre Landbrugere i Flæng og kom de velhavende Forbrugere gode i samme Grad som de fattige. Dette sidste var nu ikke rigtigt, forsaavidt .som der ikke var Maximalpris paa de bedste Dele af Svinet, og det maatte antages, at de velhavende (selv uden den officielle Opfordring) var Forbrugere af Slagteaffaldet. Men den Omstændighed, Nedsættelsen ogsaa ramte den lille Producent, Sindene stærkt og bragte Tanken frem om at lade Samfundet som Helhed og Landbruget efter de enkelte Bedrifters Udbytte bære det „Tab", Maximalprisen betød overfor den frie Exportpris. Forstander Th. Madsen- Mygdal skitserede denne Tanke i et Forslag, der skal blive omtalt nedenfor (S. 510). løvrigt er Spørgsmaalet om Forsyning Svineprodukter til den übemidlede Del af Befolkningen ikke bragt til sin endelige Løsning.

Det var som nævnt en Forudsætning ved Nedsættelsen
af Flæskemaximalprisen, at Kød udførslen fik Lov at foregaauhindre

---

1) Jfr. Note 1, S. 503.

gaauhindret¹) (jfr. ogsaa S. 383). Dog synes de udførte tilberedte Kødvarer undertiden at have været af en lidet heldig Beskaffenhed, og det meddeltes derfor²), at Landbrugsministerietvilde Kontrollen og alene tillade udførsel fra de Virksomheder, der er autoriserede til Fremstillingaf (Bkg. -b/a og 9/u> 1915).

Endvidere skal omtales Reguleringen af forskellige andre Fødevarer. Da saaledes Priserne paa Ost steg meget stærkt, paabegyndtes i Juni Maaned en Forhandlingomen Regulering af dette Forhold, der var fremkaldt af en betydelig Export og svigtende Indførsel. En Maximalpris var paa Grund af de mange forskellige Kvaliteter vanskelig at fastsætte, hvorfor Justitsministeriet ved Bkg. 2r_'/8 1915 forbød Udførsel af Ost, dog saaledes, at der meddeltes de osteproducerende Mejerier staaende Dispensationer til at udføre 25 °/o af deres Produktion. Et Udførselsbevis (udstedt af Kontoret for Mejeristatistik) kan benyttes til Udførsel af den paalydende Mængde, uanset hvilket Mejeri, der har produceret den. Det meddeles da ogsaa, at Osteexportører har været Købere af disse Udførselstilladelse ³). — Endvidere har der i Prisreguleringskommissionenværetdrøftet eventuelt Udførselsforbud for Æg. De høje Priser foranledigede Bageres og Konditorers Organisationer til at rette Henvendelse til Indm. om et helt eller delvis Udførselsforbud⁴). Importen af russiske og svenske Æg var standset⁵), og vore egne udførtes til høje Priser (Tabel IX), men et Udførselsforbud vilde naturligvis betyde en væsentlig Mindreindtægt for de mange smaa Ægproducenter, og Sagen er da ogsaa stillet i Bero. — Fra '/o forhøjedes Mælkepriserne i Hovedstaden til 24 Øre pr. 1 sød Mælk eller med 3 øre⁽ⁱ). Indgaaende ForhandlingermedMælkekompagnierne

---

1) De meget høje Priser (Tabel X) synes dog ogsaa her at have fristet Evne, navnlig ved Nedslagtning af Kælvekøer, og Indm. udbad sig derfor en Udtalelse fra Landbrugsraadet (jfr. om dette S. 510), der dog hverken fandt det nødvendigt eller betimeligt at skride til Forbud mod Udførsel af Kælvekøer. Hermed menes dog Spørgsmaalet ikke at være afgjort; Berl. Tid. 2 10 og */io 1915.

2) Politiken 2% 1915.

3) Berl. Tid. lo'_y 1915.

4) Berl. Tid. 2:( e 1915.

5) Politiken '".'« 1915.

6) Forhøjelsen var dog ikke ganske ensartet for samtlige Mælkekompagnier, det kooperative Mælkeri „Enigheden" forhøjede ikke straks.

lingermedMælkekompagnierneførte ikke til nævneværdigtResultat;dels Forhøjelsen at være nødvendiggjortafde Foderstofpriser, den af Mund- og Klovesygenm.v. Produktion, og dels maatte de stadigt stigende Smørpriser nødvendigvis drage Mælkeprisernemedop. denne Grund maatte ogsaa en eventuel Maximalpris paa Mælk befrygtes at blive illusorisk, da Mælkensaavilde en væsentlig fordelagtigere Anvendelse i Smørproduktionen. Da det formentes, at Mælkekompagniernetog25 for det Kvantum, de betalte Producenterne16Øre maatte det frembyde sig som rimeligt at søge at indtjene en Del af denne betydelige MellemhandleravancetilForbrugerne. forhandledes da om, at de sjællandske Andelsmejerier gennem en Fordelingscentral skulde forsyne de kjøbenhavnske Detailhandlere til Priser, der rettede sig efter Smørnoteringen, og saaledes at Detaillisterneskuldehave Fortjeneste af 3 Øre pr. 1. Imidlertidvardet de stadigt stigende Smørpriser ikke at haabe, at der derved vilde opnaaes nogen Nedgang i Mælkepriserne, og da de enkelte Mejerier først ved deres Generalforsamlinger i Efteraarets Løb skal billige Planen¹), kunde Prisreguleringskommissionen i sit Møde 6/io overdragedethele til den lokale kjøbenhavnskePrisreguleringskommissionog Behandling paa det store „Dyrtidsmøde" i Indenrigsministeriet den 8_/io 1915 (jfr. S. 511). — Endvidere skal omtales Sukker. De danske Sukkerfabrikker har siden August 1914 fastholdt Sukkerprisen:36Øre kg, en meget lav Pris i Forhold til andre Steder (f. Eks. kun godt Halvdelen af Prisen i SverigeogNorge). blev naturligvis Export meget fordelagtig, og da der foretoges Spekulationsopkøb af forskelligeOutsiderssamtidigt at Prøveoptagningerne ved Sukkerfabrikkerne viste et Udbytte for 1915, der sandsynligvisvildeblive å 20% ringere end i 1914, blev et Udførselsforbud ret paakrævet, og et saadant udstedtesVö1915 Tilføjende, at Udførselstilladelse alene kunde ventes meddelt bestaaende Sukkerfabriker og Raffinaderierogkun det Omfang, den forestaaende Høst kunde antages at gøre tilraadeligt. Derved var der sat en Stopper

---

1) Politikens 8n^s8/₉ 1915.

for en urimelig Spekulation i den meget samfundsnyttige lave Pris, Sukkerfabrikkerne fastholdt; og kunde der blive Tale om Udførsel, var det kun naturligt, at det til Gengæld blev dem, der høstede Fordelen heraf. — Sluttelig skal nævnes Hvidkaal. En betydelig Udførsel heraf foranledigededekjøbenhavnske til at anmode Prisreguleringskommissionen om at drage Spørgsmaalet om Udførselsforbud under Overvejelse¹). Spørgsmaalet undersøgesafet

Priserne paa Huder og Skind har siden deres Maximum Marts været i Nedgang indtil Slutningen af Juni og derefter atter i nogen Opgang, saaledes som nedenstaaende Tabel viser (anført efter Ugeskrift for Landmænd):

løvrigt har Udførselen af Skotøj og Lædervarer Sommerenigennem uden større Betydning, medens samtidigpaa af de store Slagtninger og Udførselsforbudet paa Huder et stort Lager af disse samledes sammen. Justitsministerietudsendte 14A> 1915 Meddelelse om, at da man havde under Overvejelse at tillade en begrænset Udførselaf foreliggende store Hudebeholdninger (175 000 —200 000 Stkr.), maatte de, der ønskede at komme i Betragtningved af saadan Tilladelse, indsende Andragende derom. Til at bistaa Ministeriet ved Behandlingaf Andragender, nedsattes et Udvalg med Repræsentanterfor for Slagterne, for Hudegrossererne,for samt for Lædervarefabrikanterne. Forudsætningenfor

---

1) Berl. Tid. 17/₉ 1915.

udsætningenforat Udførsel kunde tillades maatte være, at Priserne nedsattes paa de til Hjemmeforbruget bestemte Huder, hvorved der altsaa skulde opnaaes Nedsættelse i Priserne paa Læder og derefter paa Fodtøj. Der har da været ført indgaaende Forhandlinger, der endnu ikke er sluttede, om Fiksering af Fodtøjsprisen og Fremstilling af en god, stærk Brugsstøvle i alle Størrelser og i den fornødneMængde, under Forudsætning af visse Læderpriser.Men vanskeligt og mangesidigt Spørgsmaalet er, ses alene af Antallet af de Erhvervsgrene, man har ansetdet rigtigt at samle Repræsentanter for i det lige nævnte Udvalg. Paa sin Vej fra at være Raahud til at blive færdigt Produkt passerer disse Varer en Række Processer,hvor Forhold gør sig gældende for hver især, hvori hyppigt fordyrende Momenter er kommet ind (Garvestoffernes Prisstigning f. Eks. for Læderet, eller Udførseli eller helfærdig Tilstand, som naar f. Eks. baade Sadelmagere og Skomagere udfører og gensidig læggerSkylden Prisstigningen paa hinandens Export osv.), saaledes at det bliver vanskeligt at afgøre, hvormeget de enkelte Momenter betyder for den endelige Prisstigning. Man har da ogsaa i denne Industrigren set en saadan Række af Resolutioner og Beskyldninger, som ikke noget andet Steds, hyppigt af ret personlig Art¹).

Om Prisregulering og Prisniveau i Almindelighedskalsluttelig anføres. Under 3% 1915 rettedeFormændenefor Forbund og for de samvirkende Fagforbund en Henstilling til Indenrigsministeren om at træffe yderligere Foranstaltninger til at modvirke Dyrtiden og til at sikre Befolkningen dens Fornødenheder. S. D. afholdtes et Møde i Kjøbenhavn af de lokale Prisreguleringskommissioner,ihvis lignende Ønsker kom til Orde. Desuden ønskede man „et virkeligt SamarbejdemellemPrisreguleringskommissionen de lokale Kommissioner som naturlige Repræsentanter for dem, der rammes haardest af Dyrtiden". Tilsvarende Ønsker om Deltagelse i Afgørelsen af de herhenhørende Foranstaltninger

---

1) Som f. Eks. de Angreb paa Læderfabrikant M. Ballin, der ved Justitsministeriets Skrivelse af UA> 1915 tilbagevistes som übeføjede. Berl. Tid. 18/₉ 1915.

fremkom omtrent samtidig fra Landbrugets Side i en SkrivelsetilIndenrigsministeren de store Landbrugsorganisationer*).Der i Skrivelsen Ønske om, at Prisreguleringskommissionenrekonstrueredesog Repræsentationiden Efter nærmere Forhandlinger ændredes dette ønske dog derhen, at man under 2% anmodedeIndenrigsministerietom faa nedsat et Samraadsudvalgpaa8 repræsenterende Landbrugets fire Hovedorganisationer (Det kgl. Landhusholdningsselskab, Andelsudvalget, De samv. Landboforeninger og De samv. Husmandsforeninger). Den ;{0_/8 kunde det meddeles, at Indenrigsminister Rode havde akcepteret dette Forslag, hvorefter „Landbrugsraadet" holdt sit konstituerende Møde Va 1915 og valgte Direktør Anders Nielsen til Formand. Blandt Raadets Medlemmer er Forstander Th. Madsen- Mygdal, der som ovenfor nævnt (S. 505) havde udkastet en Plan om, at Maximalpriserne skulde ophæves og erstattes af offentlig Hjælp, hvortil Pengene skaffes ved at „ekstraordinæreSkatterpaalægges Del af Befolkningen paa Land og i By, der evner at bære dem".²) Forslaget skitseredesoverforRigsdagens m. fl. og tilstilledes Indenrigsministeriet. Efter at forskellige Beregninger var foretagne, naaede man til det Resultat, at en maanedlig Hjælp af 10 Kr. for de ca. 165 000 Familier med under 1 200 Kr. om Aaret, der findes her i Landet i andres Tjeneste,vildeudgøre 20 Mill. Kr., og skulde alle Familier under denne Indtægtsgrænse have den samme Hjælp, vilde Udgiften hertil blive ca. 36 Mill. Kr.³) Nu betyder disse Beløb, selv om de er store, naturligvis ingen afgørende Indvending mod Forslaget, hvorimod det maatte hævdes, at hvis Maximalprisen samtidigt ophævedes, vilde den ydede Hjælp jo straks blive illusorisk og den hele Foranstaltning en Skrue uden Ende. Dels af denne Grund, dels vel ogsaa fordi en saadan almindelig offentlig Understøttelsefraadskillige maatte synes uheldig⁴),

---

1) Politiken 7" 1915.

2) Jfr. Andelsslagteriernes Resol. (Berl. Tid. 28'- 1915), hvortil Forslag fremsattes af Hr. M.-M., samt dennes Artikel i Berl. Tfd. s_'s 1915.

3) Berl. Tid. "V₉ 1915.

4) Prof. L. V. Birck: Økonomisk og national Solidaritet, Nationalt. 17 « 1915.

stødte Forslaget paa afgjort Modstand. — En Forhandling om det hele Dyrtidsproblem fandt Sted paa et stort Møde i Indenrigsministeriet den 8/io 1915. Folketingsmand Hauge skitserede her paa Socialdemokraternes Vegne en Plan om, at Priserne paa de vigtigste Livsfornødenheder skulde nedbringes,saaledesat og Kommunerne dækkede ForskellenmellemMaximalprisen Fordelingsprisen, medens Kommunerne skulde oprette Fordelingskontorer og forestaa Udleveringen til Forbrugerne¹). Regeringen syntes ikke utilbøjelig til at fortsætte Overvejelserne om de herhenhørendeForanstaltningerefter saadan Plan²).

Med Hensyn til Bevægelserne i Detailpriserne skal iøvrigt henvises til Tabel VIII. Stigningen fortsætter sig for en Række Varer. Nedgang er der naturligvis for Flæskevarerne Reduktionen af disses Maximalpris. I Løbet af Aaret Juli 1914^—Juli 1915 er Fødeprisniveauet steget med 30 °/o.³)

Landbruget.

Den her behandlede Periode Juni^—September har for Landbrugets Vedkommende især været præget først af Tørken, mod Slutningen af Juni gjorde Tilstanden kritisk, dernæst af Juliregnen, der mange Steder gjorde Underværker, der end var sket Skade, der ikke mere lod sig afhjælpe⁴), og sluttelig af Høstvejret, der var meget gunstigt Indbjergningen af den Middelhøst, det sluttelig blev, jfr. følgende Tal⁵):

---

1) Berl. Tid. 9/io 1915.

2) Jfr. ogsaa Politikens Leder 10_ho 1915.

3) Statistiske Efterretninger 1915, Nr. 18.

4) Jfr. Høstudsigterne i Stat. Efterretn. Juli og Aug. '915.

5) Stat. Efterretn. 1915, Nr. 21.

Som det vil ses, gav Rugen den mindste Høst, baade paa Grund af, at Foldudbyttet var 10% under det normale paa Grund af, at Rugarealet stadig indskrænkes til Fordel for Hveden.

Resultaterne af Kreaturtællingen 16A 1915 ses af
følgende Tal:

Naar bortses fra Svinene, var der ingen særlig stærk Tilbagegang i de øvrige Grupper; desuden afholdtes Tællingen Maaneder før normalt. Navnlig synes den i Efteraaret stedfundne store Udførsel af Heste at være bleven delvis opvejet (ved mindre Slagtning o. l.)> og i September rejstes der fra interesserede Landbrugskredse Ønske om, at Udførselsforbudet ophævedes for Vallakkers Vedkommende¹), og en Deputation for Hesteavlsforeningerne overrakte Vio 1915 Regeringen et Andragende i nævnte Retning¹). Der rejste sig dog baade fra andre Sider i Landbruget og f. Eks. fra de kjøbenhavnske Vognmænd Protester mod dette Andragende. — Endvidere har Udførselen Smør været Genstand for Regulering. Paa Grund af den betydelige Kvægudførsel og de høje Foderstofpriser var Smørproduktionen gaaet betydeligt ned, og dette i Forbindelse nogen Forskydning i Udførselen gjorde, at det engelske Marked ikke fik tilført de normale Mængder. Da dette maatte anses for betænkeligt af Hensyn til vort indarbejdede Marked i England, nedsatte Mejeriforeninger og Smørexportører Vio 1915 et Udvalg til at søge vor Smørudførsel reguleret.

Det skal endvidere anføres, at Bestemmelserne (S. 263) om Hjælp for smaa Landbrugere til Indkøb af Foraars- Saasæd atter i Juli bragtes i Anvendelse med Henblik paa Efteraarssaaningen. — Angaaende Kartoffelforsyningen udsendte Landbrugsudvalget en Redegørelse¹) med Opfordring at fremme Omsætningen. Andragender om Ophævelse Udførselsforbudet har ikke ført til nogen ndring — Ved Høsttid blev der tilstaaet de til Sikringsstyrken Landbrugere Orlov*) og Tilladelse

---

1) Se f. Eks. Berl. Tid. **/» og */>o 1915.

1) Berl. Tid. 16/« 1915. *) Berl. Tid. "/i 1915.

til at hjælpe deres Kvarterværter i Lighed med, hvad der
fandt Sted ved Saatid (S. 264).

Haandværk og Industri samt Arbejdsmarkedet.

Som det ses af Tabellerne XI og XII var Arbejdsløsheden normal. Navnlig er de egentlige Fabrikfags i saa Henseende god, og naar undtages Bomuld Gummi er der da heller ikke fremkommet alvorlige Klager over Mangel paa Raastoffer. Bomulden vil en Gang

faa sit særlige Kapitel i Verdenskrigens økonomiske Historie. Ingen anden Vare har maaske en saadan Betydning for U. S. A., og af Hensyn til dette Land ventede England indtil 2u_/8 1915 med at erklære Bomuld for Krigskontrabande.Meni første Sommermaaneder nægtede England ikke blot Udførsel af Raabomuld til de neutrale Lande, men tilbageholdt ogsaa amerikanske Ladninger, bestemte hertil, saaledes at adskillige Spinderier henimod Juli Maaneds Slutning maatte indstille Virksomheden. Det lykkedes dog gennem indgaaende Forhandlinger Industriraadets Udsending (Ingeniør Mygind) og de direkte interesserede Parter med Udenrigsministeriets Bistand i August at opnaa Løfte om, at vi

fremtidig skulde faa det fornødne til vort normale Forbrug, idet Industriraadet garanterer for Rigtigheden af de Erklæringer,derudfærdiges Anledning af Tilførslerne¹). En almindelig Mangel paa Garner (særlig Sygarn) i Begyndelsen af September, synes hurtigt at være blevet hævet²). Og "2/io kunde det meddeles³), at der ligeledes ved IndustriraadetsMellemkomstvar

---

1) Berl. Tid. 26/₈ 1915.

2) Berl. Tid. 4/₉ og 79 1915.

3) Berl. Tid. 2/io 1915.

raadetsMellemkomstvarsikret den fornødne Tilførsel af Farvestoffer (og Kemikalier) fra Tyskland. Ogsaa Gummimanglenharværet følelig. — Da forskellige Dampere med Copra blev tilbageholdt i England, saa det ogsaa en Overgang ret truende ud for Margarineindustrien. Ladningerneblevdog frigivne. — Om Industriens Forhold i Almindelighed kan iøvrigt anføres, at i Tilknytning til en stedfunden Exportudstilling planlagde Industriraadet Oprettelsenafet til Støtte for den industrielle Udførsell).Ved Hovedgeneralforsamling1 _/9 1915 gav Ingeniør A. Foss en almindelig OversigtoverIndustriens m. v., med en Udredning af den Betydning, vor Industri har haft for Landets Forsyning i den forløbne Tid af Krigen og med en Redegørelse for de betydelige Vanskeligheder, de for Tilførslerne stillede Betingelser om Ikke-Udførsel i den videre industrielle Proces hyppigt havde beredt.²)

Paa Arbejdsmarkedet har der hersket Ro.

Handel (herunder Udførselsforbud) samt Samfærdsel.

Der er i den her behandlede Periode udstedt følgende
nye Udførselsforbud:

Parafin og Parafinlys, 10/e 1915.

Majsstivelse, Risstivelse, Kartoffelstivelse, Sagostivelse samt Hvedestivelse,
',i 1915.

Talg, saavel Okse- som Faaretalg, Premier jus (Oleo-Stock), Oleo-Oil
(Oleo, Oleo-Margarin) og Oleo-Stearin, 29/« 15.

Spiseløg, rø/i> 15.

Tinerts, Tinklorid og Tinoxyd, 10h 15.
Affald af fortinnede Jernplader, wh 15.

Brugt Gasrensemasse, Ammoniak og Ammoniaksalte, loh 15.

Alle Kalisalte, saasom Kainit, Kaligødning og Klorkalium samt Kalilud,
klorsurt og overklorsurt Kali og Kalisalpeter, wli 15.

Strikkemaskiner, Io 7 15.
Bomuldsaffald, wh 15.
Macaroni, M/i 15.

Degras og Shellak, 4/8 15.

---

1) Berl. Tid. 7io 1915.

2) A. Foss: Industrien og Krigen, Nationaltidende 16., 17. og 18. Septbr. 1915.

Cykler og Cykledele, 24,8 15.

Røntgenapparater med Tilbehør, 24/s 15.

Aluminium-, Bly-, Nikkel- og Svovlforbindelser, 24/s 15.

Baryurn, Brom, Kalcium, Kalium, Magnium, Natrium, Strontium samt
disses Forbindelser, 24/s 15.

Balsamer, Gummier og Harpikser, 24/8 15.

Barke, Blade, Rødder og Urter til medicinsk Brug, 24/i 15.
Medicinske Specialiteter, f. Eks. Atophan, 24/8 15.
Organiske Syrer samt disses Forbindelser, 24/ s 15.
Æteriske Olier, 24/s 15.
Sennepsmel, 24/s 15.

Ost, 23/s 15. Der meddeles dog de osteproducererde Mejerier staaende
Dispensation til at udføre 25 °/o af deres Produktion.

Sukker, 2/e 15. Udførselstilladelse kan alene ventes meddelt til bestaaende
og Sukkerraffinaderier og kun i det Omfang,
som den forestaaende Høst kan antages at gøre tilraadeligt.

Sluttet 9/io 15.

Lov om Betalingshenstand (S. 120), der udløb 15Ao 15, vil ikke blive fornyet. Derimod har man fra Grundejer-Side ønsket Loven om Betalingshenstand med Pantegæld fornyet. Loven udløber ai_/i2 15.

De gode Fragtkonjunkturer har holdt sig og Børsspekulationen Dampskibspapirerne har taget et uhyre Omfang været præget af megen Letsindighed (jfr. Tabel II). Der har været en Række Tab ved Torpederinger o. 1., dog sjældent større Skibe, mest Skonnerter med Props o. 1. til England. Kjigsforsikringen for danske Skibe satte da SV» Præmierne 2 % op for Skibe med saadan Last og forsikrede for mere end 80 000 Kr. pr. Skib. Efter Forløbet første Regnskabsaar stillede Forholdene i de to Krigsforsikringsinstituter sig som følger:

Det skal i denne Sammenhæng endvidere anføres, at ved Indm. Bkg. (i/io 1915 forbødes Salg af danske Skibe til Udlandet, en Bestemmelse, der maatte sigte paa at bevare Tonnagen for Landet og desuden Arbejdet for

vore Sømænd. Den 6/io indbragtes i Folketinget Forslag
til Lov om Forlængelse af den midlertidige Registreringslov
391) til 16/s 1916.

Ved Lov17/? 1915 om midlertidigt Tillæg til Straffeloven
Straf for den, der offentlig i Skrift eller
Tale übeføjet sigter danske Statsmyndigheder for ved Af-

gørelser angaaende Landets Ind- og Udførsel ikke at iagttage Upartiskhed overfor krigsførende Lande, som Neutraliteten gør til Pligt. Loven er hidtil kun bragt i Anvendelse ¹⁵A 15) overfor „Kristeligt Dagblad", i Anledning af Sigtelser mod Regeringen for dens Forhold ved Meddelelse af Dispensationer til Udførsel af islandsk Uld.

Sluttelig skal det nævnes, at paa Grosserer-Societetets Initiativ har Dr. jur. Federspiel taget Ophold i London for at bistaa ved de Forhandlinger om Udførselstilladelser m.v. til danske Købmænd, der maa føres med de engelske Myndigbeder.

Den 9. Oktober 1915.