I. JOHANNES CONRAD 1838—1915.

Det tynder ud blandt de gamle. Lex is døde i Sommeren C. Menger har trukket sig fuldstændig tilbage, er Conrad gaaet bort efter længere Tids Skrøbelighed.

Conrad var Landmandssøn, og han vilde selv fra først af uddanne sig til Landmand; men slog senere om og begyndte studere Naturvidenskab og Statsvidenskab, og det sidste Fag tog ham tilsidst helt fangen. I 1870 blev han knyttet til Universitetet i Halle, hvor han virkede som en skattet og anset Lærer i en Mængde Aar.

Hans gamle Kjæriighed til Landbruget mærkes dog gennem hele hans Produktion. Landbrugsstatistiken og Landbrugspolitiken interesserede ham i høj Grad. Dog var der ikke ret mange økonomiske Emner, som ikke tildrog sig hans Opmærksomhed. Hans Lærebøger i Nationaløkonomi,Finansvidenskab Statistik, der en Tid lang var stærkt benyttede, ogsaa herhjemme, vidner om den Iver, hvormed han søgte at følge med paa alle Omraader. Han pløjede maaske ikke særlig dybt, man kunde nærmest kalde ham Eklektiker, og han gav sig ikke selv ud for at sætte nye Tanker ind i Verden, men som Lærebøger gjorde

disse Arbejder deres store Nytte ved at give Læseren et
første Overblik over Spørgsmaalene, ligesom han med Omhu
angav Kilder til videre Studium.

Med Iver benyttede han ogsaa den Form for Undervisningen Viderekomne, som er kommen til at spille en saa stor Rolle i Tyskland: Seminarieundervisningen; forskellige Arbejder vidner derom. Hans Virksomhed paa dette Omraade gaar tilbage til Midten af Halvfjerdserne.

Maaske var dog hans Hovedvirksomhed Udgiverens. Efter Svigerfaderen Hildebrand indtraadte han i Redaktionen Jahrbücher für Nationalökonomie und Statistik, der i mange Aar jævnlig citeredes som „Conrads Jahrbücher", under hans Ledelse fik Tidsskriftet en overordentlig Betydning for den tyske Nationaløkonomi; en Mængde Nationaløkonomer har tjent deres Sporer i dette Tidsskrifts Hæfter.

Af ligesaa stor Betydning blev „Handwörterbuch der Staatswissenschaften", hvori han havde en meget stor Andel. Paa visse Punkter maatte Lexis trække Læsset, men naar det gjaldt at finde Medarbejdere og holde Styr paa den store Mængde Emner, var vistnok Conrad den virksomste. Og han var en yderst elskværdig Redaktør, der nødig brugte Knaldepisken, men som ved sin Saglighed og naturlige forstod at komme gennem mange Bryderier, som maaske vilde være uudholdelige for andre.