Indhold.

Statens og Kommunernes Finansforhold S. 368

Børsforhold og Pengevæsen S. 371

Prisregulering og Priser S. 376

Landbruget S. 384

Haandværk og Industri samt Arbejdsmarkedet S. 387

Handel (herunder Udførselsforbud) og Samfærdsel ... S. 388

Statens og Kommunernes Finansforhold.

Ved den d. 10/s 1915 stadfæstede Tillægsbevillingslovfor 19¹⁴/i5 bevilligedes der en Indtægtsforøgelsepaa ¹//₂ Mill. Kr. og en Udgiftsforøgelse paa slVä Mill. Kr., saaledes at Netto-Udgiftsforøgelsen beløbsig 50 Mill. Kr. Af Udgiftsforøgelsen falder godt 37 Mill. Kr. paa Krigsministeriet og bl/ib^l/i Mill. paa Marineministerieti af Sikringsstyrkens Indkaldelse og andre overordentlige militære Foranstaltninger. Paa Indenrigsministerietfalder Mill. Kr. (Tilskudene til Hjælpekassernem. jfr. S. 241). Medens der for Toldindtægterneog og Postvæsenets Indtægter skal henvisestil I og 11, skal det for Telegrafvæsenet anføres, at Bevillingen for Indtægten af Telegrammer ved Tillægsbevillingsloven forøgedes med 1,4 Mill. Kr.; Udgiften til ekstraordinær Tjeneste forøgedes samtidigt med 299 000 Kr. Antallet af Telegrammer¹) var i Maanederne April 1914

---

1) Oplysningerne herom findes paany (S. 77, Note 3) i Ministerialt. B, 1915, S. 140.

—Januar 1915 i alt 3 764 000 mod 3 194 000 i samme Tidsrum foregaaende Aar. Indtægten heraf udgjorde i Aar 2,9; i 19¹³/u: I,« Mill. Kr. Denne meget stærke Indtægtsstigningskyldes de mellemrigske Telegrammer, hvoraf der ekspederedes henholdsvis 1,7 og 1,3 Mill. Stkr., medens Indtægten af disse steg med 1 Mill. Kr., fra 0,7 til 1,7 Mill. Kr. Men iøvrigt viser baade indenrigske og gennemrigskeTelegrammer Stigning.

Under 10_/5 stadfæstede Kongen de tre S. 238 omtalte Skattelove. Paa deres Vej gennem Rigsdagen undergik de forskellige Ændringer. Saaledes afdæmpedes Progressioneni om Arveafgift noget. Forslaget om Forøgelseaf Satser udstraktes til ogsaa at gælde Indkomstskattens, saaledes at Indkomster under 6 000 Kr. og Formuer under 30 000 ikke beskattes højere ved den ny Lov end tidligere, medens Satserne for de højere Indtægter og Formuer forøges i stigende Progression. Yderpunkterne er Indtægter paa 100 000 Kr. og derover, der beskattes med 6 °/o og Formuer paa 1 Mill. og derover,for Satsen er 2,5 p. m. For Foreninger og Selskaber skal Indkomstskatten som hidtil udgøre 3 °/o, dog kun for den Del af Skatteindtægten, der ikke overstiger 6 °/o af den indbetalte Aktiekapital. Dette Overskud skal nemlig beskattes med 4 °/o. Den Formueskat, udenlandske Selskaber m. v. betaler (L. 8/e 1912 § 10), forhøjes fra 1,0 til 2,0 p. m. Foruden disse 2 Love af blivende Art stadfæstedesunder Dato Lov om en overordentlig Indkomstskat.Iflg. Lov skal Personer, der i 19¹⁵/ih og 19¹⁽ⁱ/ ansættes til Skat af en Indtægt paa 8 000 Kr. og derover foruden den almindelige Indkomstskat svare en overordentligSkat 10 % af det Beløb, hvormed Indtægten i de to nævnte Aar overstiger Gennemsnittet af Treaaret 19¹²/ isIndtægten fradrages et stærkt faldende skattefrit Beløb. For Selskaber, hvis skattepligtige Indkomst udgør mindst 5 °/o af Aktiekapitalen, anvendes en fra 8^— 20 °/o stigende Beskatning af den paa tilsvarende Maade som for Personer beregnede Merindtægt. Hvis den skattepligtigeoverfor kan godtgøre, at en Merindtægt,der falde ind under denne Lovs Bestemmelser, ikke skyldes Krigssituationen, bortfalder den overordentlige Skattepligt. — I Sammenhæng med Omtalen af Statens

Finanser skal det endnu nævnes, at ved Lov af 10/s 1915 forpligtes udenlandske Livsforsikringsselskaber, der driver Virksomhed her i Landet, til at stille det dem paahvilende Depot hos Staten i danske Statsobligationer.

Ifølge Bevillingerne paa Tillægsbevillingsloven kan det beregnes, at Kommunernes Udgifter til de indkaldtes Familier indtil 31/s 1915 har udgjort 3,6 MM. Kr., til den extraordinære Arbejdsløshed 823 000 Kr. (S. 241). Til de to nævnte Formaal har Kjøbenhavns Kommune indtil 31/& bevilget henholdsvis 1 520 000 og 800 000 Kr.

De sidste Dage af April (jfr. Statstidende 27A) udnævntes for den kommunale Laanekasse (S. 241) med Direktør Hother Hage som Formand. Kongeriget Hypothekbank skal bistaa Laanekassen ved Udførelsen af de løbende Kontorforretninger. Det til Udlaan Beløb er 19 Mill. Kr. Fristen for Kommunernes om Laan er fastsat til 7. Juni d. A. (jfr Indm. Cirkulære lxh 1915 og Vedtægt for Laanekassen af Vö 1915).

Børsforhold og Pengevæsen.

Der har i de forløbne to Maaneder fundet en stærk opadgaaende Bevægelse Sted i Børskurserne. Dampskibsaktierne de Industriaktier, der har lukreret af den nuværende Situation, har ført an, og Bevægelsen har været præget af et stærkt spekulativt Moment. Hertil har vel nok bidraget den Pengerigelighed, der i øjeblikket hersker herhjemme iøvrigt Tabel III), idet rask tjente Penge vil søge Anbringelse uden alt for pinligt Hensyn til Risiko. Det maa dog tilføjes, at Fragtraterne m. v. i hvert Fald i øjeblikket formentlig afgiver et rimeligt Grundlag for Kursstigningerne. andet bliver jo Spørgsmaalet om Fremtiden. de sidste Dage af Maj Maaned har der været noget Tilbageslag i Kurserne, paa Grund af Tilbageholdelser af Kulladninger i engelske Havne og gentagne Torpederinger Vesterhavet af danske Skibe.

Vekselkurserne (jfr. Tabel VI) har fortsat deres
S. 242 omtalte nedadgaaende Bevægelse; £ og Dollars er
nu næsten nede i Pari, de øvrige Kurser langt under.

Træk som de for de store kjøbenhavnske Sparekasser i Tabel IV anførte Tal. Den anførte officielle Statistik omfatter af Landets 145 Banker og 314 af dets 515 Sparekasser, og Undersøgelsens Hovedresultater kan sammenfattes foranstaaende Oversigt.

Som det ses, er det især i Hovedstaden, at Krigens Udbrud sætter sine Spor i Bank- og Sparekasseindskudenes Bevægelser. Ogsaa i Forhold til de paa Sparekassevilkaar eller som Indlaan staaende Beløb er Netto-Uddragene her langt større end i den øvrige Del af Landet.

Prisregulering og Priser.

Henimod Periodens Slutning tildrog Kulspørgsmaalet sig atter megen Opmærksomhed. Den 7/f> meddeltes det, at England fra '-/.'> vilde forbyde Udførsel af Kul og Koks undtagen til Kolonierne og Englands Allierede. Dog kunde der gives Tilladelse til Udførsel ogsaa til andre Lande ved særlig Tilladelse for hver enkelt Ladning. Bestemmelsen maatte fremkalde ikke ringe Nervøsitet i neutrale Lande, saa meget mere som det viste sig vanskeligt at se, efter hvilke Principer Udførselen nægtedes. Spørgsmaalet vil formentlig først helt kunne klares, naar det foreligger belyst, nærmere Grunde der har ført til Forbudets Udstedelse. i England har — paa Grund af manglende Arbejdskraft og deraf følgende mindre Produktion været stærkt stigende, og en Kommission har været nedsat for at hjælpe paa Vanskelighederne. Imidlertid bedredes lige de sidste Dage af Maj, og der gaves en Række Udførselstilladelser til Firmaer og Skibe, der en Uge tidligere ikke havde kunnet faa det, hvorved en ikke ringe Usikkerhed og Ængstelse opstod. — I denne Sammenhæng omtales en Henstilling fra Landbrugsministeriet, under aB/o paa Foranledning af Prisreguleringskommissionen at der i kommende Sommer tilvirkes mange Tørv som muligt. „Priserne paa Kul og Koks er nemlig fremdeles overordentlig høje, hvortil kommer, at Vanskelighederne ved Tilførslerne heraf allerede nu er betydelige og mulig i Sommerens Løb vil forøges". Det kan derfor paaregnes, at de høje Kulpriser vil holde sig.

Om Korn og Foderstofferne er der lidet at berette. en Cirkulærskrivelse af 17_/4 bemyndigede Indenrigsministeriet til at afsætte de ca. 10 000 Tons Rug, de havde opkøbt (S. 252) til den fastsatte Maximalpris. var at forsyne Møllere og Bagere, der maatte mangle Rug. Ved Bkg. af n_U traf man endvidere Bestemmelse om, at Statens Hvede (ca. 10 000 Tons) ogsaa udbydes til Salg til indenlandske Næringsdrivende eller Møllere), Forbrugsforeninger m.fl. Prisen er billigere, naar Køberen samtidig aftager et Parti Hvedemel (S. 253), i hvilket Tilfælde Hveden sælges for 26 Kr. pr. 100 kg, hvorimod Prisen uden samtidigt Køb af Hvedemel er 30 Kr. Ved Bkg. af 2% tillodes det til Maximalprisen paa Rug (S. 98) at lægge Omkostninger ved Kvalitetsforbedring af Rugen gennem Ovntørring, dog ikke over 1 Kr. pr. 100 kg. Desuden bestemtes det, at de i Bkg. 31/i2 1914 omhandlede Fradrag i Prisen for Rug af lavere hollandsk Vægt, der skulde være traadt i Kraft i Foraaret, ikke skulde komme til Anvendelse. Den S. 253 omtalte Tilladelse til at opfodre den Rug i grøn Tilstand, der er bestemt hertil, gælder ogsaa Hvede (⁸/a).

Det meddeltes¹), at da der ikke mere var Brug for det af Andelsselskaberne og de private Importører til Fordeling v. af de indførte Foderstoffer nedsatte Udvalg, fordi der var indkommet de fornødne Mængder, opløste dette Udvalg sig. Landbrugsministeriet nedsatte saa et officielt Udvalg for det Tilfældes Skyld, at der senere skulde blive Tale om at søge Foderstoffer indført fra England. Den Vs meddelte Landbrugsministeriet, at de, der maatte ønske at købe Restbeholdningen af de af den engelske Regering frigivne Foderstoffer (Resten udgjorde 4 000 Tons Majs og 3 000 Tons Foderstoffer) maatte søge Ministeriets Bistand til at opnaa Udførselstilladelse. Den 2n/r> var der disponeret over Foderstofferne, hvorfor der søgtes yderligere Mængder frigivet.

Den Vå/r> forelaa Meddelelse om, at Landbrugsministeriethavde Kontrollen med Kartoffelavlen, hvilkenKontrol normale Forhold betinger Udførselen til U. S. A., men under det herskende Udførselsforbud var

---

1) Berlingske Tidende, 29, U 1915.

hensigtsløs. Imidlertid har Landbrugsudvalget ønsket en Oversigt over de Kartoffelbeholdninger, der kan undværes til Salg, til Brug ved Overvejelser over Spørgsmaalet om Udvalget bør anbefale Tilladelse til Udførsel af Kartofler.¹) Endvidere ønsker Udvalget at udsende ugentlige Noteringer over de betalte Kartoffelpriser. *)

---

1) Ugeskrift for Landmænd, 1915, S. 293.

2) Berlingske Tidende, 29's 1915.

Om disse Varer har der saaledes været ret roligt, i Modsætning til hvad Tilfældet har været med Fedt, Flæsk, Fedevarer og Kød. Ved Bkg. af 21/ s fastsattes Maximalpris Krydderfedt (S. 255) til 1 Kr. pr. 1/i kg, medens Prisen paa det ukrydrede Fedt stadig blev 80 øre.¹) Reguleringen de 30 °/o, der er forbeholdt Hjemmemarkedet, mellem de enkelte Dele af Landet synes at have voldt lidt Gnidning, idet de jydske Slagterier ikke har saa stort et Hjemmemarked som de sjællandske (Hovedstaden). Exportprisen til 125 øre, mod den hjemlige Engrospris: 75 Øre pr. 7* kg.²)

Under de stadigt stigende Priser paa Flæsk og Fedevarer Spørgsmaalet om en nøjere Regulering af disse Priser sig naturligt. Den n_h-, var Maximalprisen paa slagtede Svin i hele og halve Kroppe uden Hoved og Fødder sat op til 154 Øre pr. kg (S. 256), med Hoved og Fødder til 146 øre. Men for de enkelte Dele af Svinet i Detailsalg gjaldt ingen Maximalpriser. Saadanne fastsattes ved Indenrigsministeriets Bkg. af -l/r> saavel for Slagteaffald Hoveder, Tunge, Lever osv.) som for de enkelte Dele af Flæskesiden (180 å 190 øre pr. kg). De fastsatte Maximalpriser betød en ikke uvæsentlig Nedgang³), saaledes som omstaaende Oversigt viser (%-Rubrikken angiver, hvor store Dele af de paagældende Varer der skal blive indenfor Landets Grænser).

Samtidig gjordes Maximalprisen paa slagtede Svin fast, og der vedtoges forskellige Bestemmelser til HjemmemarkedetsForsyning de fastsatte Priser ved en Regulering af, hvor store Mængder af de forskellige Slagteaffald, der rnaa udføres.⁸) Ved Forhandlingerne om disse iMaximalpriserdeltog de paagældende Ministre det af Indenrigsministerietnedsatte til Fastsættelse af Maximalprisenpaa (S. 256), det af Justitsministeriet ca. 2% nedsatte Udvalg til at regulere Forholdet mellem de til

---

1) Jfr. „Maximalpris paa Krydderfedt", Berl. Tid., 10 s 1915. samt Statstidende for M/iM_/i 1915.

2) Berl. Tidende, 31/₅ 1915.

3) Politiken, "2/r, 1915. (De tidligere Priser for Lever er dog formentlig angivet pr. Stk. og ikke pr. kg), jfr. ogsaa „Arbejderen" ¦'¦'s, der tillige indeholder Angivelser af de tilladte Udførselsmængder.

Export berettigede Slagterier og Exportforretningerne og endelig det ligeledes af Justitsministeriet ca. 3% nedsatte Udvalg til Varetagelse af Forbrugernes Interesser. I disse tre Udvalg haves en alsidig Repræsentation for Producenters,Forhandleres Konsumenters Interesser.

Efter at disse Maximalpriser var fastsatte, stillede man Spørgsmaalet om Udførselsforbud og Regulering af Prisen paa Kreaturer og Kød i Bero, til Resultaterne af den den 15/ö afholdte extraordinære Kreaturtælling forelaa²). Det er især Slagterne, der gennem flere Resolutioner³) meget energisk har agiteret for Udførselsforbud. Dette har naturligvis første Række ligget i de høje Kreaturpriser (Tabel XI), og de af Slagterne fremholdte Hensyn til Forbrugernes eller Landbrugets Interesser er blevet meget skarpt tilbagevis ⁴); hvad Landbrugets egne Interesser angaar (f. Eks. med Hensyn til Kvægbestandens Bevaring o. 1.), er der sikkert al god Grund til at mene, at det passer Landbruget nok selv.

Hertil kommer, at Efteraarets store Hesteudførsel, der
ogsaa fremkaldte saa megen Bevægelse, ved sin Udrensning
og under de høje Foderpriser har været overordentlig heldig,og

---

1) Se Note 3 paa foregaaende Side.

2) Berlingske Tidende, 19;₅ 1915.

3) Politiken, 19/ö 1915.

4) Se f. Eks. Godsejer Lemming i Politiken, IR/s 1915.

dig,ogi indeværende Foraar har intetsteds lydt Klager over Hestemangel til Landbruget. Utvivlsomt gælder der nu ganske samme Betragtning for Kreaturbestanden. En Udrensning af den til fordelagtige Priser kan kun være en Fordel baade for Landbruget og for Landet som Helhed. Tilbage staar da Forbrugernes Interesser. Men den store Befolkning er allerede under normale Forhold ikke nogen stor Forbruger af Kød¹), og efter at der er sikret den Flæsk og Slagteaffald til rimelig Pris, er der sikkert meget der taler for ikke at hindre Landbruget i at udnytte den foreliggende Konjunktur for Kreaturer.

Den 19A vedtog Kjøbenhavns Skotøjsfabrikanter paany en Resolution angaaende Læderet (S. 257). Man ønskede strengere Begrænsning for Udførselen af Sadelmagerarbejde og det hele Læderspørgsmaal drøftet i en fælles Kommission. ) De to særskilte Kommissioner for Sadelmagerarbejde og Skotøj fastsatte yderligere fra Vs Indskrænkninger i Exporten, der afholdtes 5A i Justitsministeriet et Fællesmøde Drøftelse af Forholdene. Siden er intet offentligt fremkommet om denne Sag. Det maa da antages, at de fastsatte Indskrænkninger har virket efter deres Formaal, desuden er Priserne paa Huder og Skind (formentlig paa Grund af den store Slagtning) blevet ikke lidet lavere. F. Eks. anføres følgende Noteringer (efter Ugeskrift for Landmænd):

Hvad endelig angaar Bevægelsen i Detailpriserne,
skal derom henvises til Tabel IX. Bortset fra de Varer,

---

1) Jfr. Arbejderregnskaberne i Statistiske Meddelelser, 40. Bind.

2) Politiken for -\U 1915.

der paa Grund af Sæsonforhold er gaaet noget ned i Pris,
dog langtfra ned til det for Aarstiden normale (jfr. ogsaa
Tabel X), har der fundet en fortsat, jævn Stigning Sted.

Landbruget.

Spørgsmaal vedrørende Korn og Foderstoffer, Svin,
Kød og Kreaturer samt Huder er behandlede i forrige Afsnit
Prisregulering og Priser.

Det af Landbrugsministeriet nedsatte Udvalg (S. 263) har deltaget i Overvejelserne om Regulering af de ovennævnte og har udsendt en Vejledning om Anvendelse af Kunstgødning¹). Indførselen af disse Gødningsstoffer, der særlig finder Sted i Foraarsmaanederne, har i 1915 været betydeligt under det normale, hvorfor det manglende er taget fra Lagrene²).

---

1) Ugeskrift for Landmænd, 1915, Side 245.

2) Jfr. Statistiske Efterretninger. 1915, Nr. 10 og Artiklen „Andelsbevægelsen Krigen" i Politiken for "°<4 1915.

Ogsaa Udvalget om fremmede Landbrugsarbejdere 264) har udfoldet en betydelig Virksomhed. Man har anbefalet den tidligere omtalte Overenskomst mellem Sukkerroedyrkere paa Vestsjælland og Arbejdsmændenes Arbejdsløshedskasse Efterligning. Ifølge denne Overenskomst Arbejdsløshedskassen med indtil 50 Kj. pr. Td. Land for Arbejdets ordentlige Udførelse. Roedyrkerforeningen for Betaling af Arbejdet. Desuden har Udvalget paa Lolland-Falster faaet etableret en Slags offentlig Arbejdsanvisning for Roearbejde i hver Kommune¹), har søgt ved Henvendelser til Landmænd andre Steder i Landet at faa danske Arbejdere anvendt ved Roepasning m. v. løvrigt har Fremskaffelsen af de sædvanlige polske Landarbejdere stødt paa adskillige Vanskeligheder²), en Omstændighed, der naturligvis maa fremme Anvendelsen af danske Arbejdere.³)

Endelig skal det nævnes, at ved Lov af 10/5 1915 bestemmes det, som Tillæg til Lov om Afløsning af Tienden 264), at Tiendeydelser efter Kapitelstakst skal, indtil Afløsning har fundet Sted, for 1915 og følgende Aar udredes med Penge efter Gennemsnittet af Kapitelstaksterne 1892^—1901. Hvor Tienden er afløst fra et senere Tidspunkt end Vi 1914, tillægges der Tiendeyderne en Godtgørelse, svarende til Ejendommens Halvaarsydelse. — Det skal endnu i denne Sammenhæng anføres, at ved Anmærkning paa Tillægsbevillingsloven for 19¹⁴/i5 (§ 21, Løbe-Nr. 33) bestemmes det, at de til Staten eller til de paa Finansloven opførte Institutioner skyldige Jordebogsog der ydes efter Kapitelstakst, kun skal erlægges Fradrag af 7/as af Ydelsen, forsaavidt vedkommende er ansat til en Statsindkomstskat af 1 500 Kr. eller derunder.

---

1) Berlingske Tidende, 7s 1915.

2) Berlingske Tidende, 26A 1915.

3) Landstingsmand Sonnes S. 264 citerede Foredrag: Landbrugets Forsyning med Arbejdskraft, er af dansk Forening for Socialpolitik udsendt som selvstændigt Skrift.

Haandværk og Industri samt Arbejdsmarkedet.

At dømme efter den stadige Stigning i Industri-Aktier
(jfr. Tabel III) og den Nedgang, der har været i Arbejdsløsheden
XII og XIII) klarer den danske Indu-

stri sig i det hele ganske godt, trods de betydelige Vanskeligheder, stadig maa overvindes for at faa de fornødne Navnlig Byggevirksomheden viser en stærk formindsket Arbejdsløshed. Det ses da ogsaa af den af Staden Kjøbenhavns statistiske Kontor i Maj udsendte Oversigt over ledige Lejligheder og Byggearbejdet i Hovedstaden, der i Halvaaret Oktober 1914^—April 1915 var nyindrettet 1504 Beboelseslejligheder mod 1669 i det tilsvarende i Fjor. Nedgangen er saaledes ikke særlig og der er sikkert igangsat mange nye Arbejder efter at den anførte Statistik er afsluttet.

løvrigt ruster Industrien sig til at udnytte de Chancer, der maatte komme, naar Krigen en Gang slutter. Det er navnlig Jernindustrien, der ved Udsendelse af Delegerede f. Eks. til Rusland udfolder en betydelig Virksomhed.

Paa Arbejdsmarkedet hersker der stadig Ro.

Handel (herunder Udførselsforbud) samt Samfærdsel.

Der er i den her behandlede Periode udstedt følgende
nye Udførselsforbud:

Aluminiumssaite; Tjærefarvestoffer og organiske Mellemprodukter
for Tjærefarveproduktionen, herunder navnlig Anilin og Anilinforbindelser,Bensol,
og Metacresol; Antimonforbindelser; Kobbervitriol;

Ferromangan; Ferromolybden; Ferronikkel; Ferrotitanium; Ferrowolfrarn ;
Ferrovanadium; Grafit og Grafitsmeltedigler; Mangan og Manganmalm;
Bomuldsfrø; Linoliefernis, 2V*.

Endvidere stadfæstede Kongen under 23A 1915 det
S. 120 omtalte Forslag til Lov om Betalingshenstand
med Pantegæld.

Paa Fragtmarkedet har Forholdene stadig været
meget gunstige, hvilket ogsaa har givet sig Udslag i den

mægtige Hausse i Dampskibsselskabernes Papirer (S. 371). Desværre har den danske Handelsflaade lidt ikke übetydelige ved Torpederinger og Minesprængninger i Nordsøen. er især Maj Maaned, der har været ulykkelig, saaledes som omstaaende Oversigt over Forlisene siden Krigens Begyndelse viser¹):

---

1) Børsen for 2/o 1915.

Det samlede Tab bliver saaledes paa det nærmeste 5 Mill. Kr. I ovenstaaende Oversigt er kun selve Tonnagetabene i Betragtning, ikke Tab af de om Bord værende Værdier, som jo er meget betydelige. Heller ikke er der taget i Betragtning de mulige Tab ved Opbringelse; navnlig i saa Henseende at erindre de to Dampere „Sara" og „Alfred Hage", hvis Skæbne hviler hos den tyske Overpriseret. — Efter velvillig Meddelelse stillede Forholdene de to Krigsforsikringsinstituter sig ved Udgangen af Marts 1915 saaledes:

Imidlertid er der jo, som nævnt, lidt betydelige Tab i Maj, hvorfor Krigsforsikringen for Skibe ca. 20/5 forhøjede deres Præmier med fra 1/i til Vz °/o i Nordsøen og med fra Vs til 1U % i Østersøen. Vare-Kjigsforsikringen havde allerede 12A sat deres Præmier op, gennemgaaende Vs %. De svinger nu omkring 2V2 °/o. — Foruden de direkte Tab ved Forlis har jo ogsaa Standsninger og Undersøgelser forvoldtVanskeligheder. Nervøsitet vakte det, da tyske Krigsskibe opbragte en paa Vej til England værende Damper„Nidaros",

per„Nidaros",ladet med Landbrugsprodukter. Heldigvis frigav Tyskland Damperen næsten øjeblikkelig (25A),(²⁵A), og da en anden af vore Exportdampere „Olga" blev standset, var Frygten mindre for, at dette skulde betyde et Omslag i Tysklands Holdning over for den for Landets økonomi afgørendeLandbrugsexport England. „Olga" blev da ogsaastraks (13/V).(¹³/V).

Der foreligger nu¹) en Opgørelse over den i 1914 indsejlede Bruttofragt for danske Skibe i Fart paa Udlandet. ved Krigens Udbrud blev ikke ophævede af de høje Fragter henimod Aarets Slutning, jfr. følgende Tal:

Regner man, ganske summarisk, at Fragt i Timecharter svarer til det halve af Bruttofragten, faar man en samlet beregnet for Dampskibe i 1913 paa godt lIIV2 Mill. Kr., mod i 1914 kun godt 97 Mill. eller ca. 147 s Mill. Kr. mindre.

Det skal endnu i denne Sammenhæng anføres, at ved Lov af *% 1915 muliggjordes en Udvidelse af KjøbenhavnsFrihavn Nord samt forskellige andre Udvidelseraf Havn. Loven giver i denne AnledningStempelfrihed et Obligationslaan, optaget af KjøbenhavnsHavnevæsen, 5 Mill. Kr. og tillader Frihavns-Aktieselskabetat et Laan paa 1 Mill. Kr. I Lovforslagets Motiver begrundes disse Udvidelser, dels ved en allerede herskende Knaphed paa Havneplads, dels ved at „man . . . efter Ophøret af den herskende Krig . . . formentligbør saa vel rustet som muligt for ikke at forspilde Chancerne". — Ved Lov 7/s 1915 bestemmes det, at intet Skib kan erholde Nationalitets- eller Registrerings-Certifikateller Nationalitets-Certikatforinden Tilladelse dertil er erhvervet.

---

1) Statistiske Efterretninger 1915, Nr. 11.

Loven er givet soin Tillæg til Skibs-Registreringsloven af V-i 1892 under Hensyn til den Interesse, S raten under en Krig mellem fremmede Magter har i, at kun saadanne Skibe registreres som danske, om hvilke det gælder, at ikke blot deres Egenskab af dansk Ejendom er uomtvistelig,men at Retten til at føre dansk Flag er stemmendemed folkeretlige Synspunkter. —- Endelig stadfæstedes Forslaget om Søfolks Forsikring mod Ulykkestilfælde (S. 271) den 38A 1915.

Om den oversøiske Udvandring fra Danmark i 1914 indeholder Statistiske Efterretninger 1915 Nr. 10 en Oversigt. Allerede før Krigens Udbrud havde de nedadgaaende vist sig i en Nedgang i Udvandrertallet, hvilken Bevægelse naturligvis forstærkedes efter Krigens Udbrud, baade ved den Usikkerhed, der herskede, og ved at de værnepligtige Mænd dels var indkaldt til Sikringsstyrken, ikke maatte forlade Landet. Nedgangen er derfor særlig fremtrædende for Mændene. Der udvandrede ialt i 1913: 8 846 Personer, hvoraf 5 634 mandlige og 3 212 kvindelige Udvandrere; i 1914 var det samlede Antal til 6 203, hvoraf 3 762 Mænd og 2 441 Kvinder.

De stadig herskende Telegraferingsvanskeligheder 123), der fremkommer ved, at man i England sinker eller standser de nordiske Landes Telegrammer til Amerika, gjordes til Genstand for Overvejelse paa en Konference Kjøbenhavn omkring Midten af Maj mellem de tre skandinaviske Landes Telegrafdirektører; Konferencens Resultat var i alt væsentligt følgende: Gennem de tre nordiske Repræsentanter i London vil man til en Begyndelse søge at faa Spørgsrnaalet ordnet saaledes, at Telegramafsenderen faar Underretning om, naar den engelske standser hans Telegram, og at han i saa Fald faar den erlagte Betaling tilbage for den Del af Telegrammet, som ikke viderebefordres. Medens der iøvrigt angaaende det danske Telegrafvæsens Virksomhed skal henvises til Bemærkningerne 368, skal det endnu anføres, at Store Nordiske Telegrafselskab, som det var at vente, paa Grund af Krigen havde et bedre Aar i 1914 end i noget andet siden 1905. Netto-Indtægten var 7,8 Mill. Kr., hvoraf 2 henlagdes til Reservefonden og efter forskellige andre Henlæggelser m. v. var der tilbage 5,9 Mill. Kr. eller 22 % til Aktionærerne.

Sluttelig skal det omtales, at Prof. Bredo Morgenstierne den 21A iet Foredrag i Stockholm gjorde sig til Talsmand for, at de tre nordiske Lande indgik en militærpolitisk Entente Fred og Neutralitet som Forudsætning og Maal og desuden økonomisk sluttede sig sammen i et Toldforbund. er jo højst glædeligt, at Samlingstanken i Norden, at den svenske Konge havde indledet ved Malmømødet, føres videre af en anset norsk Socialøkonom. Efter foreliggende Referater har Prof. Morgenstierne fremhævet, maatte gaa forsigtigt til Værks. Men gør man det, er der sikkert meget at opnaa gennem et skandinavisk Samarbejde, der ikke søges udstrakt over sine naturlige Grænser. Spørgsmaalet er jo gammelt i den interskandinaviske ¹), men vil sikkert nu som før blive omfattet med Glæde og Interesse i Danmark.

Den 2. Juni 1915.

---

1) Se Will. Scharling: En nordisk Toldforening, Nationaløkonomisk Tidsskrift, 42. Bind, S. 580 og de under Emneord: Nordisk Toldforbund Indholdsfortegnelsen til N. T. I—so1^—50 Bind anførte Afhandlinger v.