Indhold.

Statens Finanser S. 281 Børsforhold og Pengevæsen S. 282 Prisregulering (Detailpriser) S. 285 Industri (Arbejdsmarkedet) ... S. 286 Handel og Skibsfart S. 287

Statens Finanser.

Lidt ind i det nye Aar optog den svenske Stat et nyt indenlandsk Statslaan, Statslaanet af 1915. Strengt taget skulde det maaske hedde Statslaanet af 1914, thi det drejer sig om en ny Serie Obligationer af nøjagtig samme Type, som det i Oktober 1914 afsluttede Laan paa 30 Mill. Kj. Det er saaledes et 5 % Laan, uopsigeligt indtil 15. Oktbr. 1924. Laanets Størrelse blev paa 35 .Mill. Kr., og det blev afsluttet med følgende Banker: Stockholms Enskilda, Stockholms Handelsbank, Skandinaviska, Göteborgs og Centralbanken. paa de overtagne Obligationer skal ske med den ene Halvdel senest den 15. Juli og med den anden Halvdel senest 30. December 1915, medens Oktoberemissionen fuldtud skulde være indbetalt allerede den 15. Januar 1915. Den Kurs Bankerne afsatte Obligationerne blev ligesom forrige Gang 100 % plus Vs pro mille i Fondsstempel.

Tegningen paa Laanet forløb ligesaa tilfredsstillende som i Oktober, allerede 1 å 2 Dage efter Emissionen var Laanet praktisk talt afsat. Der blev ogsaa tegnet betydeligt mere af Privatkapitalister end i Oktober 1914, selv om de største Beløb naturligvis blev tegnet af Sparekasser, Banker og Forsikringsselskaber.

Den samlede svenske Statsgæld udgjorde ved Udgangen 1914 700 Mill. Kr. Hertil maa lægges Laanet i New York paa 5 Mill. Dollars, efter gældende Kurs omtrent 20 Mill. Kr., Januarlaanet paa 35 Mill. Kr. og endelig 20 Mill. Kr. den 15. April 1915 forfaldne Skatkammerveksler. Fraset Beløbet til Amortisering af Statsgælden i 1914, som ikke er fradraget, udgør Statsgælden altsaa nu 775 Mill. Kr.

Det maa bemærkes, at intet af det nye Statslaan er afset til Tobaksmonopolets Financiering. Hvis der behøves flere Midler hertil end der kan faas fra Pensionsfonden, maa der saaledes optages et nyt Statslaan.

Til Belysning af Statens finansielle Stilling meddeles i nedenstaaende Tabel en Oversigt over Statsværkets Indtægter August Maaned i Fjor, sammenlignet med det foregaaende Aar:

Børsforhold og Pengevæsen.

Ved Aarsskiftet fik Rigsbankens Guldbeholdning en anselig Forstærkning, idet der indkom ca. 4 Mill. Kr. i Guld fra Udlandet. Dermed steg Seddeludstedelsesretten med ca. 8 Mill. Kr., men samtidig naaede ogsaa den cirkulerende-Seddelmængde Maksimum, nemlig 300,8 Mill. Kr. Seddelreserven sank derfor til 41,-2 Mill. Kr., hvilket

Beløb den blot en Gang tidligere var gaaet under, nemlig den 3. Oktober. Endnu lavere var den dog efter Bankens Ugerapport for 27. Februar, tiltrods for at Guldbeholdningen voksede med 4,6 Mill. Kr., idet Kontoen: Supplementær Seddeldækning stadig er gaaet ned. Kontoen: Veksler betalbarei er nemlig i Løbet af de to Maaneder gaaet tilbage fra 167,9 til 92,i Mill. Kr.

Rigsbankens Overskud udgjorde i 1914 8,76 Mill. Kr. mod 8,80 Mill. Kr. i 1913. Foruden i 1913 har kun to Gange tidligere denne Sum været større, nemlig i Kriseaarene og 1908, da Overskudet androg henholdsvis og 8,95 Mill. Kr. Rigsbankens Gennemsnitsdiskonto var for Aaret 1914 5,2% mod 57s % i 1913, 4,si % for 1912 og 4,57% for 1911.

Den af Banken noterede Diskonto blev den Vi nedsat
fra 6 til 51/s51/s %og har siden holdt sig uforandret.

Efter Bankinspektionens Maanedsrapporter udgjorde samtligeBankers
ved Aarsskiftet ca. 3 540 Mill. Kr.

mod ca. 3 460 Mill. Kr. pr. 30. November; pr. 31. Januar
formindskedes Totalbalancen til ca. 3 520 Mill. Kr.

Omsætningen paa Fondsbørsen var i Januar og Februar
kun übetydelig, henholdsvis 0,? og o,s Mill. Kr., men til
stigende Kurser.

Indekstallene for Kurserne ved hver enkelt Maaneds
Udgang sammenlignet med de tilsvarende Maaneder for det
foregaaende Aar fremgaar af nedenstaaende Oversigt:

Paa Valutamarkedet har Kurserne stadig været Genstand stærke Svingninger, endog fra Notering til Notering, naar Krigen engang er forbi, kan der være Tale om normale Forhold paa dette Omraade. Kursen paa Mark har stadigt været vigende, det samme gælder Kursen paa Rubler. Faste derimod har Kurserne været saavel for Sterling for Dollars. De den 2A noterede Kurser var saaledes for Reichsmark: 83,_it> Kr., £: 19,ö0 Kr., Dollars: 4,08 Kr.: Rubler: 1,7» Kr. og Francs: 78,00 Kr.

Paa Moratorielovgivningens Omraade udkom der en Forordning d. 2%, der indeholdt en Del nye Bestemmelser. For rentebærende Laan i fast Ejendom og overfor Udlandet forlængedes Moratoriet til 1/e. For ikke-rentebærende Laan i fast Ejendom bortfaldt Moratoriebeskyttelsen fra og med 1/ä, for Laan paa Fondspapirer fandt der en fuldstændig Afvikling Sted, saaledes at al Moratoriebeskyttelse bortfaldt fra og med 16A 1915.

Prisregulering (Detailpriser)¹).

Efter at Tolden paa Hvede og Rug, formalet og uformalet, bleven suspenderet 2S/is 1914, blev der i Slutningen Januar Maaned ført Forhandlinger mellem „Statens livsmedelskommission" og Repræsentanter for Landets større Møllere om Priserne paa Hvede- og Rugmel, som ønskedes forhøjede paa Grund af de stigende Priser paa Brødkornet. Samtidig med Korntoldens midlertidige Ophævelse der nemlig Tilsagn fra Møllerne om at holde Priserne uforandrede, i alt Fald til 1. Februar, og at en Prisforhøjelse efter dette Tidsrum ikke vilde finde Sted, forinden der var blevet ført Forhandlinger mellem Møllerne og Kommissionen.

Af hvad der er offentliggjort om Forhandlingerne, fremgaar det bl. a., at Kommissionen vilde foreslaa en Maksimalpris paa Hvedemel af højst 33 Kr. 10 Øre pr. 100 kg samt en Pris for Rugmel gældende for tre Maaneder 30 Kr. 55 øre pr. 100 kg. Som Svar paa dette Forslag af Kommissionen meddelte Møllernes Repræsentanter, de kun vilde binde sig til disse Priser for Tidsrummet _—15. Februar.

Efter at have modtaget Kommissionens Redegørelse anmodede Regeringen denne om snarest at fremsætte Forslag Fastsættelse af den officielle Maksimalpris paa Korn og Mel i Overensstemmelse med Loven af 9. Oktbr. 1914, der tillod Indførelse af Maksimalpriser.

Imidlertid indlededes der af Medlemmer af Regeringen nye Forhandlinger med Møllernes Repræsentanter. Disse Forhandlinger førte til, at man foreløbig undgik at fastsætte Maksimalpriser. Man enedes nemlig om, at Møllerne fra og med 1. Februar holder følgende Priser: for Hvedemel 32 Kr. 50 Øre og for 85 °/<> Rugmel 30 Kr. 50 Øre pr. 100 kg. Disse Priser gælder under Forudsætning af, at Staten stiller et vist Kvantum importeret Hvede til Disposition Møllerne til en Pris af 25 Kr. 25 Øre pr. 100 kg i Havn.

Januar Maaned viser — efter den officielle svenske
Statistik over Detailpriserne rundt om i Riget — den samme

---

1) Jfr. Dr. polit. E. Mackeprang i Nationaløkonomisk Tidsskrift 1915, S. 45.

Tendens til Prisstigning, som gjorde sig gældende i de foregaaende Krigsmaaneder og særligt da i December Maaned.Der i Sammenligning med Priserne for December saagodtsom været Prisstigning for alle Livsfornødenheder, f. Eks. for Smør, Kartofler, Hvede- og Rugmel, al Slags Kød m. m. I Februar har Prisstigningen fortsat sig for de fleste Livsfornødenheder, Prisfald har der dog været for Smør og Æg.

Industri (Arbejdsmarkedet).

„Statens arbetslöshetskommission" har stadig fortsat sin Virksomhed med at skaffe Arbejde til dem, der staar i andres Tjeneste, og som paa en eller anden Maade er bleven ramt af Krisen. Kommissionen har imidlertid ogsaa haft Lejlighed til at konstatere, hvorledes mange andre Grupper af Medborgere er kommet i en yderst vanskelig Stilling. I særlig Grad gælder dette da om en Mængde Kunstnere samt dem, der beskæftiger sig med de forskellige af Kunstindustri.

Kommissionen indbød derfor en Del Repræsentanter for Kunst og Kunstindustri til Forhandlig om, hvad der burde gøres. Som Resultat af disse Forhandlinger fremkom der Forslag om Oprettelsen af et Lotteri, hvis Overskud skulde gaa til Understøttelse til nødlidende Kunstnere. Da den til Forslagets Realisation nedsatte Komité under de trykkede økonomiske Forhold havde Vanskelighed ved at skaffe de nødvendige Pengemidler paa rimelige Vilkaar, ansøgte den Statskassen om et rentefrit Statslaan paa 100 000 Kr.

De af de offentlige Arbejdsanvisningskontorer offentliggjorde viser for Slutningen af Januar en voksende Arbejdsløshed. For hver 100 ledige Pladser kom der for hele Riget i Januar Maaned 202 Ansøgninger om Arbejde, mod 182 den foregaaende Maaned og 125 i Januar 1914. Antallet af Pladser, der blev besat, var for hver 100 ledige Pladser 71, mod 7ö den foregaaende Maaned og 64 i Januar 1914. I Februar var Tallene for Ansøgninger og besatte Pladser henholdsvis 181 og 72.

Til nærmere Belysning af Arbejdsanvisningens Betydning
for de enkelte Næringsgrene henvises til omstaaende Tabel.

Paa 100 ledige Pladser kom:

Samtlige ovenstaaende Næringsgrupper udviser en rigelig af Arbejdskraft, paafaldende stort er de arbejdssøgendes til Bygningsvirksomhed og Næringsindustri. Kun for Landbrug og Skovdrift er Forholdene i Januar atter normale.

En Opgørelse over Arbejdsløsheden indenfor Arbejderorganisationerne omfattende ca. 60 000 Arbejdere — viser følgende Arbejdsløshedsprocenter, for Oktober 7,7 °/o, November B,i % og December 10,i %.

Handel og Skibsfart (Sø-Forsikring).

De Enkeltheder, som nu foreligger fra den foreløbige Opgørelse over Sveriges Udenrigshandel i Aaret 1914, viser store Forskydninger i Tallene, saavel for de indførte som for de udførte Mængder.

For Indførselens Vedkommende maa særligt fremhæves den stærke Nedgang i Indførselen af Korn og Foderstoffer. Indførselen af Hvede formindskedes saaledes fra 200 000 til 121000 Tons, Rug fra 91000 til 54 000 Tons, Majs fra 61000 til 55 000 Tons og Oliekager fra 157 000 til 124 000 Tons.

Efter en Beregning af Professor Eli F. Heckscher1)
udgjorde Middeltallet af Indførselen af Hvede for de
sidste fem Aar 200 000 Tons, svarende omtrent til Halvdelenaf

---

1) Jfr. nærmere Eli F. Heckscher: „Vor lifsmedels tillgång i krigstider", Svensk Tidskrift, Hæfte 2, 1915.

delenafForbruget, af Rug 90 000 Tons, svarende til 127* %> af Forbruget. I 1914 er Indførselen af de to Kornsorter altsaa 120 000 Tons mindre end sædvanligt. Som Middel herimod föreslåar han, at Staten indkøber tilstrækkeligstore der saa skulde oplagresi helst under forretningsmæssig Ledelse. Som bekendt er Regeringen gaaet med til at indkøbe 60 000 Tons Hvede, svarende omtrent til 2 Maaneders Normalforbrug.

For Udførselens Vedkommende er der en betydelig Stigning i Eksporten af levende Dyr, Flæsk og Kød. Trævareindførselen, har et saa stort Omfang for Sveriges Vedkommende, gik noget tilbage, hvad der skyldtes Tysklands om at betragte Props som Kontrabande. Størst var dog Nedgangen for Jernmalm og Jernvarer, kvantitativt ca. 118 Mill. kg.

Paa Fragtmarkedet har Mangelen paa Tonnage stadig gjort sig stærkt gældende i Januar og Februar 1915, og de noterede Fragter viser stadig en stigende Tendens, den tyske Aktion med Undervandsbaade mod Søfarten paa England influerede i uventet ringe Grad paa det almindelige Derimod blev Fragterne paa Nordamerika i Slutningen af Februar Maaned stærkt paavirket af det Fald i Kornpriserne, der fandt Sted paa New Yorks Børs ved Efterretningen om de Allieredes Forsøg paa at forcere Dardanellerne, idet Frygten for, at de store russiske Kornforraad frigøres, bevirkede, at Kornopkøberne stillede sig afventende, og Tonnagebehovet pludselig ophørte.

Fra „Statens krigsforsäkringskommission" foreligger der nu en Beretning om Kommissionens Virksomhed indtil Aarsskiftet. Den forsikrede Kapital udgjorde for Skibenes Vedkommende ialt 302,7 Mill. Kr. og for Varernes 183,3 Mill. Kr., heraf var erlagt i Præmier henholdsvis 3,-j og 2,4 Mill. Kr. Kommissionens Indtægter udgjorde ialt 5,8 Mill. Kr. og dens Udgifter 1,7 Mill. Kr. Beholdningen udgjorde saaledes ved Aarets Slutning 4,i Mill. Kr. Herfra dog drages uafgjorte Skadeskrav paa 72 Mill. Kr., som utvivlsomt faldt ind under Krigsrisikoen, og l'Vi Mill. Kr., som eventuelt faldt ind under Krigsrisikoen.