KRIGENS INDFLYDELSE PAA LANDBRUGETS RENTABILITET

Det er ikke uden Betænkelighed, at jeg har paataget at indlede en Diskussion om dette Emne, idet der indenfor denne Kreds er mange, der med mere Sagkundskab end jeg vilde være i Stand til at samle og belyse de statistiske Data vedrørende dette Spørgsmaal. Men paa den anden Side kan det ikke fuldt ud bedømmes uden Kendskab til praktisk Landbrug, det er ud fra denne Betragtning — og fordi Spørgsmaalet om Landbrugets Trivsel har saa indgribende for hele Landets Velfærd —, at jeg i Aften skal søge at paavise, hvilken Indflydelse Krigen har haft og har paa Landbrugets Rentabilitet.

En Undersøgelse af dette Spørgsmaal kan foretagespaa Maader: Dels kan man søge at udfinde Værdien af Landbrugets samlede Indførsel og Udførsel siden Krigens Begyndelse, i Forbindelse med dets Stilling paa Hjemmemarkedet, dels kan man undersøge

de forandrede Prisforholds Indflydelse paa Rentabilitetenindenfor
enkelte Grene.

Jeg skal begynde med at søge at besvare Spørgsmaalet
den først angivne Vej for Tidsrummet Augus
—December 1914.

Landbrugets vigtigste Indførselsvare er Korn og Foderstoffer, og paa denne Vare har Krigen haft stor Indflydelse baade i Henseende fil Indførselsmængde og Pris. I de sidste 5 Maaneder af 1914 gik Importmængden med 400 000 t og svarede kun til lidt over 2/d af Importen i det samme Tidsrum af 1913. Naar man ser bort fra Indførselen af Brødkorn —

Hvede og Rug — stiller Indførselen af Foderkorn og
Foderstoffer sig saaledes:

altsaa en Nedgang af 245000 t. Medens Værdien af de indførte Foderstoffer i 1913 androg ca. 56 Mill. Kr., viser nedenstaaende Tabel II (se S. 151), at Værdien Indførselen i 1914 kun var knap 40 Mill. Kr. Værdien af de forskellige Foderstoffer er her udregnet Maaned for Maaned ved at multiplicere Importmængden den til enhver Tid satte Notering. Der er altsaa paa denne Konto sparet ca. 16 Mill. Kr., men vi har rigtignok for de 40 Mill. Kr. i 1914 ikke faaet halvt saa meget som for 56 Mill. i 1913.

Selvfølgelig er Udgifterne ogsaa steget paa forskellige Landbrugets øvrige Indførselsartikler, som f. Eks. Brændsel, Inventar m. m., men Landbruget deler jo i saa Henseende Skæbne med det øvrige Land, og nogen paalidelig Beregning over disse Udgiftsstigninger er det vel næppe muligt at opstille.

Jeg skal dernæst gaa over til at undersøge Værdien
Landbrugets vigtigste Udførselsvarer i det
samme Tidsrum.

Hvad først angaar Kornudførselen, da blev denne ved Krigens Begyndelse fuldstændig forbudt. Imidlertid Forbudet for Maltbygs Vedkommende atter hævet den 15. August, men paany sat i Kraft den 24. s. M. Udførselen af Byg androg i 1913 77 638 t til en Værdi af 10 093 000 Kr., altsaa 13 Kr. pr. 100 kg, i 1914 73 592 t, hvoraf 25 630 t var udført inden 1. August en Pris af ca. 12 Kr. pr. 100 kg, ialt altsaa for ca. 3 Mill. Kr. De resterende 47 962 t har antagelig en Pris af mindst 16 Kr., altsaa ialt 7,e Mill. Kr. Tilsammen har Værdien af Bygudførselen altsaa andraget ca. 10,« Mill. Kr. eller 0,5 Mill. Kr. mere end i 1913.

---

1) d. v. s. laveste og højeste Notering i Perioden Aug.^—Dec. 1914.

Af den øvrige Kornudførsel spiller kun Udførselen af Hvede nogen Rolle. Heraf udførtes i Januar^—August 15189 t (mod 8 544 i hele 1913). — Krigen har i det hele ikke haft stor Indvirkning paa Værdien af vor Kornudførsel.

Af Smør (og beregnet Smørmængde i Fløde) udførtes

Det fremgaar af denne Tabel, at Mængden af det eksporterede Smør i hver af Maanederne August_—December 1914 har været mindre end i 1913, ialt 46 242 hkg. Noteringen har i August_—Septbr. været lavere i 1914 end i 1913, derefter højere. Værdien af det udførte har i 1914 været 5,« Mill. Kr. lavere end i 1913.

For Flæsk stiller Udførselen sig som anført i omstaaende Tabel IV. Herefter er Mængden af udført Flæsk steget med 7 Mill. kg, Værdien med 5,8 Mill. Kr., hvilket mere end opvejer Nedgangen i Smørrets Udførselsværdi. Noteringen, der i August var betydeliglavere

liglavereend i 1913, blev efterhaanden betydelig
højere.

Denne forøgede Flæskeudførsel er imidlertid næppe foraarsaget ved Krigen, men er kun en Fortsættelse af en Bevægelse, der allerede havde gjort sig gældende inden Krigens Udbrud. Fra Januar til Juli var nemlig Udførselen i 1914 steget til 85,-0 Mill. kg mod 71,_i.> i 1913, altsaa med 19 %, medens Stigningen i August_— Decbr. kun var 12 °/o, nemlig fra 54,a0 til 61,₉₀ Mill. kg. Det ligger ogsaa i Sagens Natur, at Flæskeproduktionenikke kan forceres, idet den højeste Pris for et Svin ikke opnaas, før det har naaet en Vægt af ca. 90 kg og er 5—65^—6 Maaneder gammelt. Langt snarere tror jeg, at Flæskeproduktionen er sat ned paa Grund af de høje Foderstofpriser, hvorfor Svinenegennemgaaende fodret mindre stærkt og derforbliver

forbliversenere færdige. Kun paa et Punkt kan Flæskesalgetvære unaturlig forceret, nemlig ved Slagtning af Søer, hvoraf der den 15. Juli f. A. fandtes280 Stkr. At der paa Grund af Fodermangel er bleven slagtet flere Søer end sædvanligt, kan der ikke være Tvivl om, og dette vil selvfølgelig virke hæmmende paa Flæskeproduktionen i den kommende Tid. Jeg skal senere vise en Tabel over Tilførsel af Søer til Aalborg Marked fra August til nu, hvoraf fremgaar, at der i Aar er tilført 5 686 Stkr. mod 1 256 i Fjor.

Jeg skal derefter gaa over til at betragte Udførselen levende Kreaturer og Kød. Det er klart, at hvis vi heraf har udført mere end sædvanligt, da er dette vel en Indtægt i Øjeblikket, men betyder samtidig Statusforringelse, saaledes at kun det Beløb kan regnes som en Ekstraindtægt, der fremkommer, hvis Priserne mulig har været særlig høje. Dette kan imidlertid siges at være Tilfældet.

Omstaaende Tabel V viser Københavns Kvægtorvs
højeste Notering paa 50 kg slagtet Vægt for prima
Varer fra Slutningen af Juli indtil 31. December.

Det vil heraf ses, at Noteringen inden Krigens Udbrud var betydelig lavere end paa tilsvarende Tid i 1913, navnlig for Køernes Vedkommende, medens Prisforskellenfor bedre Kvaliteter, Stude og Kvier, ikke var saa stor. Krigens Udbrud paavirkede øjensynlig Noteringen for Køer og Kalve, idet den steg 4 Øre, medens den for Kvier og Stude kun steg 1 Øre. Det var dog først senere, at Noteringerne naaede op over den tilsvarende Notering i 1913: for Køernes Vedkommendei for de øvrige Kreaturer først i

December. Man kan altsaa ikke sige, at 1914 for Kreatureksportens Vedkommende har været særlig indbringende,sammenlignet 1913; men der er Sandsynlighedfor, Priserne, hvis Krigen ikke var udbrudt,havde sig lavere.

De gode Konjunkturer, der begyndte ved Aarets Slutning og har holdt sig ind i 1915, er bleven udnyttedetil fremskynde Kreatursalget, hvortil de høje Foderstofpriser i høj Grad opfordre. Da jeg i forrige Uge udarbejdede denne Oversigt, manglede endnu de officielle Tal for Kvægudførselen, og jeg undersøgte

saa i Stedet Størrelsen af Tilførslerne til vore tre vigtigsteKreaturmarkeder:
Aalborg og
Odense.

Som man vil se, er Tilførslerne til disse Markeder stegne betydeligt, ialt fra 83 000 til 124 000, hvilket er et Vidnesbyrd om, at der har fundet store Slagtninger Sted overalt. Imidlertid er nu de officielle Tal for Udførselen Kvæg og Kød fremkomne, og jeg skal tillade at fremdrage et Par Tabeller fra sidste Nummer „Statistiske Efterretninger" (se Side 157).

Det fremgaar deraf, at Udførselen først ret tog Fart i Oktober Maaned; i Aarets sidste 5 Maaneder udførtes ca. 52 000 Stkr. Hornkvæg, nemlig 37 500 i levende og ca. 14 500 i slagtet Tilstand, mere end sædvanlig; samtidig steg dog Importen med ca. 20 000, saaledes at Mer - Eksporten altsaa andrager ca. 32 000 Stkf. Udførselen af Konserves (Kød og Flæsk) er ogsaa betydelig, ialt med ca. 6 Mill. kg, hvoraf sikkert mindst Halvdelen er Kød, hvortil er medgaaet ca. 12 000 Kreaturer. Hvis vi regner med en Mer-Udførsel ialt ca. 44 000 Stkr. Hornkvæg til en Værdi af ca. 300 Kr. pr. Stk. (i 1913: 314 Kr.)¹)* bliver Merindtægten godt 13 Mill. Kr. Men denne Indtægt er som sagt opnaaet ved en Statusforringelse i Kreaturbestanden.

Størst Indflydelse fik Krigen dog paa Heste udførselen.Her Vanskelighederne for en Opgørelsebetydelig, de officielle Tal for Udførselen mangler. Fra sagkyndig Side har man imidlertid anslaaetUdførselen Heste fra Krigens Begyndelse til Udførselsforbudet udstedtes — hvilket for Føl og PlagesVedkommende den 30. September, for HestenesVedkommende 23. November — til 85 000

---

1) Gennemsnitsvægten af salgbart Kød pr. Stk. udført Kvæg regnes i 1913 til 267 kg, i 1914 til 255 kg.

Stkr., hvilket Tal jeg ikke tror er meget galt. I TidsrummetJanua _—Juli 1914 var der udført ca. 17 000 Heste, omtr. svarende til Udførselen i samme Tidsrum af 1913. lait blev der i 1913 udført ca. 27 000 Heste, saa at der altsaa normalt kun skulde have været udført 10 000 i August_—Decbr. 1914, medens Udførselen som ovenfor nævnt androg ca. 85 000 eller 75 000 mere end normalt¹).

Det er klart, at den Betragtning, at en saadan ekstraordinær Merudførsel betyder en Forringelse i Status, i endnu højere Grad end ved Kreaturerne gør sig gældende ved Hestene, saa at kun det Beløb kan regnes som egentlig Fortjeneste, der fremkommer ved de særlig høje Hestepriser. Det samme gælder de 10 000 Heste, der normalt kunde udføres, naar vi sammenligner 1914 med 1913. Spørgsmaalet bliver altsaa, hvor stor Overpris der er betalt for de 85 000 Heste. I 1913 androg Gennemsnitsprisen pr. udført Hest godt 700 Kr. Ved Krigens Udbrud begyndte Hestepriserne at stige, først langsomt, senere hurtigere og hurtigere, indtil der henifnod Udførselsforbudets Udstedelse betaltes dobbelte og tredobbelte Priser. Hvor stor den Overpris har været, som Landbruget saaledes har indkasseret, lader sig ikke afgøre med nogen Sikkerhed, og en Del af Fortjenesten er selvfølgelig Handelsstanden. Men naar vi regner med 300 Kr. pr. Hest, altsaa en Stigning af ca. 40 70, tror jeg ikke det er overdrevent, og Ekstrafortjenesten skulde herefter have andraget 25,5 Mill. Kr.

Men den samlede Sum, Hestehandelen i Efteraaret
har tilført Landet, udgør efter denne Beregning 85

---

1) Paa den anden Side er saa den normale Udførsel efter 1. Januar bortfaldet paa Grund af Udførselsforbudet.

Mill. Kr., hvilket jo er et Beløb, der betyder noget i
hele Landets Økonomi.

Hele Hestebestanden udgjorde i Følge Kreaturtællingen Sommer 568 240 Stkr., og Salget udgør efter ovenstaaende Beregning ca. 15 % af Bestanden. Der er imidlertid ingen Grund til at tro, at der ikke skulde være Heste nok tilbage til at udføre Landbrugsarbejdet, Hesteholdet sikkert mange Steder var meget ja maaske snarere større end økonomisk rigtigt. Dertil kommer, at der er bortsolgt en Del daarlige Heste, idet Priserne paa de ringere Kvaliteter gennemgaaende steg forholdsvis meget stærkere end Priserne paa 1. Klasses Heste; der har paa denne Maade funden en meget heldig Udrensning Sted af Hestebestanden.

Hvad Æggene angaar, da mangler der ogsaa her officiel Statistik for vor Udførsel i 1914. Vi maa derfor vor Tilflugt til den engelske Importstatistik, der sammenholdt med den danske Ægnotering og Udførselen 1913 viser følgende Tal:

Den Stigning i Eksporten, som denne Tabel synes at vise, er imidlertid sikkert kun tilsyneladende. Produktionen efter hvad der fra sagkyndig Side er mig meddelt, været mindre end sædvanlig, og Stigningen Eksporten i Efteraarsmaanederne er fremkommen ved, at de præserverede Æg, der nedlægges og til Dels sælges om Foraaret til senere Levering, er eksporteret end sædvanlig. Derfor bliver Noteringen de friske Æg ogsaa misvisende for Værdien af Ægeksporten i sin Helhed. Men da Noteringen dog i hvert Fald har været gennemsnitlig 13 Øre højere i 1914 end i 1913, maa, selv om vi kun gaar ud fra en normal Udførselsmængde, Værdien af vor Ægeksport være forøget betydeligt.

Hvad endelig Kartoflerne angaar, da er Prisen paa disse siden Krigens Udbrud stegen fra ca. 3 til 7,-,o Kr. pr. hkg. Udførselen har imidlertid hele Tiden været forbudt undtagen for Kartofler fra de til Eksport kontrollerede Arealer, hvorfra Udførsel var tilladt fra 25. September til 15. Februar. I Henhold til denne Tilladelse blev der i Efteraaret eksporteret en Del Kartofler til Schweiz, dog vistnok kun godt 4 000 t, og i Dagene forinden Forbudet paany sattes i Kraft atter en Del Vognladninger. Kartoffeleksporten i 1914 har dog sikkert været langt mindre end i 1913, da der eksporteredes 13 872 t til en Værdi af 638 000 Kr.

Paa Tabel IX (S. 161) har jeg opstillet det samledeResultat de foregaaende Undersøgelser. Som man vil se, giver Nedgangen i Importen af Foderstofferet væsentligt Plus i 1914's Favør. Men Spørgsmaalet er, hvorledes Landbruget har været i Stand til at undvære 245 000 t Foderstoffer, oven i

Købet efter en over en stor Del af Landet meget slet Høst. Ganske vist er Smørproduktionen gaaet ca. 10 °/o ned, hvilket kan tyde paa, at Malkekøerne har været fodret mindre stærkt med Kraftfoder, men ogsaa noget kan have sin Grund i en daarlig Roehøst. Paa den anden Side er Flæskeproduktionen steget, hvilket maa have medført forøget Kraftfoderforbrug.

En virkelig Besparelse i Kraftfoderforbruget er opnaaet Reduktionen af Hestebestanden. Hvis man antager, at der er sparet Foder til 75 000 Heste (herunder og Føl) i 60 Dage å 6 kg, bliver det 27 000 t.

Men den manglende Import maa i Hovedsagen være bleven erstattet ved Forbrug af hjemmeavlet Korn, hvilket har haft den nuværende Knaphed paa dette til Følge. Og Landbruget er nu tvunget til at

Nationaløkonomisk Tidsskrift. LUI.

importere Korn og Foderstoffer til høje Priser — og maa endda være glad, hvis de overhovedet kan skaffes. Hvorledes det vil gaa med Saakornet til Foraaret vil Tiden vise. Besparelsen paa Foderimporten er derfor kun tilsyneladende og kan ikke medregnes som en Fordel for Landbruget. Den forøgede Flæskeeksport opvejer den formindskede Smørudførsel, og Fordel og Tab er her ret ligelig fordelt over næsten alle Landbrug. samme gælder Fordelen ved Ægeksporten, om end den mest har Betydning for de smaa Landbrug; er paa Tabellen ansat til 1,? Mill. Kr., men dette Tal er ret usikkert. Tilbage som den egentlige store Fordel for Landbruget bliver Hesteudførselen. der har haft Fordel af den er ret spredt og tilfældigt og selve Tallet er, som før bemærket, en Gætning; men jeg tror i alt Fald ikke, det er sat for højt.

Det er imidlertid klart, at dette Spørgsmaal ikke er besvaret med en Undersøgelse af Import og Eksport Hjemmemarkedet spiller ogsaa en stor Rolle som Kunde for Landbruget. Det vilde dog føre for vidt at forsøge paa at udfinde alle de forskellige Prisforandringers Indflydelse paa Landbrugets Indtægter, disse Forandringer er jo heller ikke meget betydelige, for Kornets Vedkommende. Høsten vil sikkert vise sig slettere end hidtil antaget, og jeg anslaar den til:

Den 25. September udstedtes der Forbud mod
Opfodring af Brødkorn, hvilket Forbud indskærpedes

den 9. November. Hvor stor en Del der forinden er
opfodret lader sig ikke bestemt afgøre, men en først
i November foretagen Tælling viste en Beholdning af

107 000 t Hvede og 143 000 t Rug.

Danmarks Forbrug af Brødkorn anslaas (se Dr. polit. Mackeprang i „Dansk Land "s Januarhæfte) til 206 000 t Hvede og 232 000 t Rug. I de 3 Maaneder fra Høst til Tællingen kan Forbruget af Brødkorn derfor at have været 51 000 t Hvede og 58 000 t Rug.

som Landbruget i Aar kan anvende og sælge til Brødkorn.Heraf
den jordejende Befolkning selv
V», saa at der altsaa til Salg bliver 66 000 t Hvede til

en Overpris af ca. 50 Kr. pr. Ton = 3,a Mill. Kr. og 84 000 t Rug til en Overpris af ca. 90 Kr. pr. Ton = 7^ Mill. Kr., tilsammen en Ekstrafortjeneste for Landbrugetaf å 11 Mill. Kr.

Af andre store indenlandske Forbrugere af Korn kan nævnes Bryggerierne, der i 1913 brugte 31000 t Byg. Endvidere fandtes der i Sommer i Kjøbenhavn og Købstæderne 36 000 Heste, hvortil der maa medgaa et stort Kvantum Havre. Landbruget har paa mange andre Omraader i Aar en Overpris for sine Leverancer til indenlandske Forbrugere, f. Eks. af Kød, Æg, Smør, Kartofler osv., men Resultatet bliver for usikkert til, at det kan lønne sig at gaa videre i disse Undersøgelser, og desuden vil Stigningen i Udgifterne paa mange Omraader opveje de større Indtægter.

Medens det danske Landbrug som Helhed efter det foran fremstillede ikke har haft nogen Grund til Klage under Krigens første 5 Maaneder, stiller Forholdet anderledes, naar vi betragter Stillingen, saaledes den er nu, og undersøger Rentabiliteten indenfor Landbrugets enkelte Grene. Der er kun en Slags Landbrug, der übetinget lukrerer ved den nuværende Situation, nemlig det saakaldte kvægløse, v. s. Landbrug uden Besætning, hvis Salgsprodukter: Hø, Halm, Kartofler, er gaaet op i dobbelt Men disse Landbrug hører til Undtagelserne. Helhed er vort Landbrug baseret paa Indkøb stor Stil af Korn og Foderstoffer, der er stegne til dobbelt Pris, medens Prisen paa vore vigtigste Eksportartikler — levende Dyr og Madvarer af Dyr — kun er stegen 10 å 20 %.

Dette for vort Landbrug uheldige Forhold viser

sig ogsaa, naar vi undersøger Udgifterne ved Produktionenaf forskellige Eksportartikler. For det første Smørproduktionen. I medfølgende Regnskab fra jydske Kontrolforeninger er regnet dels med almindeligPris Kraftfoder, dels med fordoblet Pris.

Som man vil se af ovenstaaende, er den Pris,
Malkekøerne betaler for det hjemmeavlede Foder,
gaaet betydelig ned.

Ogsaa for Fodring af Svin stiller Forholdene sig
for Tiden ugunstig.

Ovenstaaende er en Oversigt over Udgiften ved Produktion af et Slagterisvin i Juli og December 1914 og Februar 1915. Tallene er uddragne af Forsøgslaboratoriets og er derfor nøjagtige. Som man vil se, er Overskudet pr. Svin snarest steget for de Svinehold, Pattegrisene indkøbes, idet Prisen for disse er meget lav for Tiden. Men det normale er, at Producenten lægger Pattegrisene til, og i saa Fald er Overskudet gaaet betydelig ned. Ganske vist er der endnu et Overskud, men det vil i Virkeligheden ofte kun blive paa Papiret. Forsøgslaboratoriet udskyder de Svin af sine Forsøg, der ikke vil trives —- og af dem findes der desværre mange i det praktiske Landbrug.

Hvad Fedning af Kvæg angaar, da har man, saa vidt mig bekendt, ingen bestemte Forsøgstal at holde sig til. Imidlertid har den højeste Notering for Tyre i indeværende Aar varieret mellem 34_—38 pr. 50 kg levende Vægt, medens den i Fjor kun var 30 Øre. For et Kreatur paa 500 kg vil dette altsaa betyde Merindtægt af ca. 60 Kr. Selv om ogsaa det Kraftfoder, der skal bruges til at fede et Kreatur, er steget til dobbelt Pris, mener jeg dog, at det vil blive fuldt ud erstattet ved en Tillægsbetaling af 60 Kr.

M. H. t. Plage og Føl, da er det selvfølgelig for Tiden meget dyrt at opdrætte disse, men med de nuværende Hestepriser er det en god Forretning alligevel, der er vel næppe Udsigt til, at Priserne gaar synderlig ned foreløbig.

Det fremgaar af det foregaaende, at det nærmest
er Produktionen af Smør og Flæsk, vore to vigtigste
Udførselsartikler, der for Tiden daarlig kan betale sig.

Svineholdet kan hurtigt formindskes eller helt afskaffes, men Malkekøerne er vi nødt til at holde paa, selv om ogsaaKobestandenkan og ogsaa bliver, formindsket ved en Udrensning af de daarligste Individer. Men De vil have lagt Mærke til, at jeg ved de foranstaaendeBeregningerer ud fra, at Kraftfoderet skulde betales med Markedspris. Men denne Fordring kan vel egentlig kun opstilles for de Landmænd, der maa købe det hos Købmanden. Naar en Gaard kan brødføde sig selv — om ogsaa en Del af Kornet skal ombyttes med Kager — saa spiller det egentlig ingen Rolle, om det Korn, der fodres op, er dyrere eller billigere. Ganske vist kunde der være tjent mere ved at sælge Kornet; men naar vedkommende Landmand faar det bedre betalt end sædvanlig ved højere Priser paa Smør, Flæsk og Kød, saa har han i Virkeligheden ingen Grund til at beklage sig. Kun den er ilde stillet, der bruger mere Korn, end han producerer, og dette er uheldigvis Tilfældet med mange danske Landmænd. Hvem dette egentlig gælder, er det ikke muligt at sige, thi hvor mange Kreaturer der kan holdes paa en Hektar afhænger i høj Grad af Jordens Kvalitet og Dyrkningens Intensitet (se Tabel XIII, S. 168). Men denne Tabel over Kreaturholdets Fordeling i 1909 i Landdistrikterne efter Ejendommenes Størrelse giver dog en Vejledning i saa Henseende. Det er de smaa Ejendomme under 5 ha i et Antal af ca. 120 000, der er oppe over Gennemsnittet i Husdyrhold, og da LandetsomHelhed kan klare sig uden en meget stor Foderstof import, saa er det aabenbart, at navnlig disse smaa Ejendomme er særlig afhængige af denne. At dette Forhold er en Fare for vore til Dels kunstig

fremelskede Husmandsbrug er utvivlsomt. Det er navnlig Svineholdet, der spiller en stor Rolle ior de smaa Brug, og Svineholdet er steget overordentligt fra 1909 til 1914. Ganske vist kan det ret hurtig nedbringes,naardet kan betale sig, men dette vil dog være et haardt Slag for mange smaa Landbrug, der for en stor Del er baserede paa den Indtægt, som Svineholdet kan give.

Det, som jeg synes er det mest iøjnefaldende ved
det danske Landbrugs Stilling for Tiden, er dog den

store Risiko, der løbes. Vi er paa den ene Side fuldstændig afhængige af en stor oversøisk Import, der til Dels har svigtet og som fuldstændig kan standse, hvad Øjeblik det skal være. Og paa den anden Side er vi lige saa afhængige af en stor Eksportaf fordærvelige Varer, som netop i disse Dage mere end nogensinde er udsat for at blive stoppet. Det bør være det danske Landbrugs Opgave paa den ene Side at forøge Udbyttet af Planteavlen, saa at vi kan producere' Foderenheder nok til at føde vore Kreaturer uden at være alt for afhængige af Import udefra. Og paa den anden Side maa Landbruget søge at faa nogle flere Strænge paa sin Bue, saa at ikke hele vor Velfærd staar og falder med et Par enkelteEksportartikler et eller to udenlandske Markeder.

Maatte Uvejret for denne Gang drive over, uden
at Lynet slåar ned i vort lille Hus!