Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 23 (1915) 2

ØKONOMISKE OVERSIGTER II. NORGE Januar 1915—Februar 1915.

Ved

Cand. polit. J. C. Jacobsen

Indhold.

Statens Finanser S. 272 Børsforhold og Pengevæsen S. 273 Prisregulering (Detailpriser) S. 276 Industri (Arbejdsmarkedet) S. 278 Handel og Skibsfart S. 280

Statens Finanser.

Statens Indtægter af Indførselstolden m. m. viser for December Maaned 1914 og de to første Maaneder af 1915 stor Fremgang, saaledes som det vil fremgaa af nedenstaaende over Rigets Toldindtrader.

Indførselstold m. m.:


DIVL2508
Side 273

Stærkest var Stigningen i Januar Maaned, idet Indførselstolden 4,7 Mill. Kr. mere end den tilsvarende i 1914, en Opgang paa ikke mindre end 68 %! Som Følge heraf viser ogsaa de første 8 Maaneder af Budgetaaret 191415 en Stigning paa 2 å 3 Mill. Kr. sammenlignet med det samme Tidsrum af Budgetaaret 1913 —14, tiltrods for at de første Krigsmaaneder fra Aug.Nov. bragte en samlet Nedgang paa 3,8 Mill. Kr.

Opgangen i denne den vigtigste af Statens Indtægtskilder i høj Grad styrket den norske Stats finansielle Stilling, saaledes at det ikke har vist sig nødvendigt at skaffe overordentlige Indtægter udover det i Slutningen af 1914 optagne indenlandske Statslaan paa 20 Mill. Kr.

Det endelige Resultat af Tegningen i dette blev ca. 46 Mill. Kr. I følgende Byer blev der, foruden Christiania, tegnet Beløb til over 1 Mill. Kr.: Bergen 3,69, Trondhjem 2,34, Christianssand 1,i9 og Drammen I,h Mill. Kr.

Af andre Oplysninger af Interesse for Statens Økonomi kan nævnes, at Postvæsenets Indtægter i 3. og 4. Kvartal af 1914 udgjorde henholdsvis 2,37 og 2,86 Mill. Kr. mod 2,a og 2,95 i de tilsvarende Kvartaler af 1913.

Børsforhold og Pengevæsen.

Norges Banks Stilling er i de to første Maaneder af Aaret 1915 blevet adskillig stærkere, hvad der ogsaa vil fremgaa af omstaaende Tabel over Bankens ugentlige Rapporter. er saaledes vokset med 13,4 Mill. Kr., hvilket Forhold ligesom for de to andre skandinaviske Vedkommende skyldes Guldtilførsler fra Udlandet (Tyskland). Da Seddelomløbet omtrent har holdt sig konstant, er den afgiftspligtige Seddeludstedelse formindsket med et noget tilsvarende Beløb. Kontoen: Udlaan og Diskontering er stadig gaaet ned i Løbet af de to Maaneder, hvilket tyder paa, at Forretningslivet paany er ved at komme i normal Gænge.

Norges Banks Regnskab for 1914 udviste et samlet
Overskud af s,is Mill. Kr., heraf udbetaltes der 10% til
Aktionærerne i Dividende. Staten tilkom der l,si Mill. Kr.,

Side 274

DIVL2541

Anm. Til Guldbeholdningen medregnes indtil 3 Mill. Kr. af de Midler, som Banken har indestaaende i Sveriges Rigsbank og den danske Endvidere medregnes til Guldbeholdningen Bankens øvrige Tilgodehavender hos Banker og Bankierer i Udlandet. Bankens skattefri Seddeludstedelsesret andrager 45 Mill. Kr. udover Guldbeholdningen, at denne er reduceret med det Beløb, hvormed sidstnævnte udenlandske Tilgodehavende overstiger Vs af hele Guldbeholdningen, som Følge heraf bliver Forskellen mellem den skattefri Seddeludstedelsesret Guldbeholdningen ikke altid fulde 45 Mill. Kr.

foruden Rentegodtgørelse for Overskridelse af Seddelretten fra August og indtil Aarets Slutning ca. 332 000 Kr. Statenssamlede af Norges Bank for 1914 bliver saaledes1,84 Kr.

Paa Valutamarkedet er Kurserne paa udenlandsk" Valuta stadig undergaaet store Svingninger. Bevægelsen vil nærmere af nedenstaaende Oversigt, som viser Salgsnoteringerne Christiania Børs:


DIVL2544
Side 275

Den Forbedring af Markkursen, som fandt Sted i December holdt sig gennem Januar, men er nu paany afløst af et stærkt Fald, Kurserne paa al anden Valuta har været stigende, særlig da Sterling og Dollars.

Norges Bank har siden 20. August 1914 uforandret
noteret en Diskonto paa 5Va %. Gennemsnitsdiskontoen
i 1914 var 5,i % mod 5,5% i 1913.

Efter Sammendraget af Maanedsopgørelser indsendt til Finansdepartementet fra norske Privatbanker, steg paa Aktivsiden Udlaan og Diskontering, fra 611,4 Mill. Kr. 37i0 1914 til 653,2 Mill. Kr. 81A 1915, og paa Passivsiden paa Folio fra 39,5 til 46,8 Mill. Kr. og Indskud paa andre Konti fra 556,9 til 593,9 Mill. Kr.

Oplysninger for Christiania By alene foreligger i Børsog Aarsberetning for 1914. Efter disse maa Aaret 1914 siges at have været gunstigt for Byens Privatbanker.

I Aaret 1914 blev der i Byens Privatbanker indsat 227,8 Mill. Kr. og udtaget 219,6 Mill. Kr., saa at der ved Aarets Udgang indestod 8,2 Mill. Kr. mere end ved dets Begyndelse. I 1913 var Indskudsbeløbet paa samme Maade forøget med 22,9 Mill. Kr. og i 1912 med 15,5 Mill. Kr.

Nævnes kan ogsaa, at Antallet af de i Byens Firmaregister nye Aktieselskaber var noget større i 1914 end i de nærmest foregaaende Aar, medens den tegnede Kapital var noget mindre. Dette fremgaar nærmere af følgende


DIVL2546

Foruden disse helt nytegnede Aktieselskaber var der registreret Udvidelse af 49 Aktieselskaber med Nytegning af ialt ca. ll,i Mill. Kr. lait er der saaledes blevet tegnet ca. 25,2 Mill. Kr.; sammen med de ikke ganske übetydelige Obligationsemissioner, som er foregaaet, og det indenlandske maa den tegnede Aktiekapital siges at repræsentere for norske Forhold respektabelt Beløb.

Paa Obligationsmarkedet har Kongeriget Norges Hypotekbankunder
Februar 1915 udstedt Indbydelse til Tegningaf
til et samlet Beløb af 5 Mill. Kr.,

Side 276

5% rentebærende til Parikurs; det blev overtegnet med
ca. 1 Mill. Kr.

Paa Aktiemarkedet har Kurserne efter Fondsbørsens Genaabning været noget stigende, fortrinsvis dog Kurserne paa Dampskibsaktier, paa Grund af de stigende Fragter. For Hvalfangeraktier har der været betydelige Kursnedgange for de fleste Selskaber.

Endnu kan nævnes, at Moratoriet, der var forlænget
ved kgl. Resolution af -/t», helt bortfaldt i Begyndelsen af
November 1914.

Prisregulering (Detailpriser).

Af Social- og Industridepartementet er der i „Sociale Meddelelser" Nr. 6 udarbejdet en foreløbig Oversigt over Prisbevægelsen paa Livsfornødenheder i Jan.Nov. 1914, idet man senere vil give en mere indgaaende Oversigt over Prisbevægelsen i Aaret 1914.

I nedenstaaende Oversigt er Bevægelsen i Detailpriserne Livsfornødenheder belyst ved Indekstal for de enkelte Varer gruppevis og i Hovedgennemsnit. Gennemsnitspriserne Aaret 1911 er sat = 100.


DIVL2577

Priserne paa Kød og Flæsk har i Aarets sidste Maaneder dalende. Priserne paa Mælk, Smør m. m. har først i Okt. Nov. vist Tendens til Stigning. Melpriserne har uafbrudt været i stærk Stigning. Prisbevægelsen for Kaffe og Sukker, Brænde og Lys har været noget ujevn for hele Perioden, højst var Priserne for begge Varegrupper i September Maaned.

Side 277

Prisstigningen paa Melet har fortsat sig ind i det nye
Aar, hvilket vil fremgaa af de officielle Børsnoteringer i
Christiania, der viser følgende Priser:


DIVL2579

Af Rug, Byg og Hvede, Rug- og Hvedemel indførtes
der til Norge i Jan.—Dec. 1914 følgende Kvanta, sammenlignet
det tilsvarende Tidsrum 1913:


DIVL2581

Der har altsaa været en betydelig Nedgang i Indførselen Rug og Rugmel, hvilken dog noget er opvejet ved forøget Indførsel af Hvede og Hvedemel. Nedgangen i Indførselen af Rug og Rugmel skyldes, at de sædvanlige Importlande, Tyskland og Rusland, sidan Krigens Begyndelse været lukkede.

Høstudbyttet har ogsaa været mindre i 1914 end i
1913, idet samtlige Afgrøder med Undtagelse af Hø og
Kartofler har givet Underskud.

Angivet i Tal stiller Resultatet sig for Kornsorterne
saaledes:


DIVL2583

Da saavel Høstudbyttet som Indførselen er bleven formindsket, det derfor ogsaa vist sig nødvendigt for den norske Stat at indkøbe Korn og Mel for at sikre Landet en Reservebeholdning.

Side 278

Efter Meddelelse fra Statens Provianteringskommission
har Forholdene dog for Indførselens Vedkommende forbedret
sig betydeligt i Løbet af Januar Maaned 1915.

Der blev nemlig i Januar indført ialt 50 309 Tons Korn og Mel mod 22 840 Tons i Januar 1914; Januar Maaned i Aar udviser saaledes en Overskudsindførsel, sammenlignet samme Maaned i Fjor paa ca. 27 000 Tons. Den Underskudsindførsel, som Aaret 1914 udviste paa ca. 32 000 Tons, er dermed paa det allernærmeste dækket ved Januar Maaneds Merindførsel.

Omkring Aarsskiftet havde Regeringen indkøbt 11 000 Tons Sukker, som den overdrog Provianteringskommissionen, den paatænkte yderligere at indføre 20 000 Tons Sukker til Reservebeholdning. Der var ogsaa i den Anledning Tale om at indføre et Sukkermonopol. Tanken herom havde Tilhængere indenfor Regeringen, men mødte stærk Modstand hos Handelsstanden.

Industri (Arbejdsmarkedet).

I „Sociale Meddelelser" Nr. 1, 1915, findes en udførlig
fra „Statens arbejdsledighetskomité" angaaende
Stilling i 1914.

Resultatet af samtlige Kontorers Indberetninger angaaende for hele Aaret 1914, sammenlignet med de nærmest foregaaende Aar, vil fremgaa af nedenstaaende


DIVL2608
Side 279

For de enkelte Maaneder af 1914 stiller Antal arbejdssøgende
100 ledige Pladser sig saaledes:


DIVL2610

De arbejdssøgendes Antal i Forhold til ledige Pladser har altsaa i 1914 været større end i de nærmest foregaaende Dette skyldes den stærke Væst i de arbejdssøgendes i August Maaned paa Grund af den ved Verdenskrisen skabte Arbejdsløshed. Gennem de sidste fire Maaneder af 1914 har Udviklingen gaaet i Retning af, at Forholdene paa Arbejdsmarkedet mere og mere har nærmet det normale.

Dette fremgaar ogsaa af Oplysninger om Arbejdsløsheden en Del vigtigere Fagforeninger med tilsammen 15 å 16 000 Medlemmer. Herefter var den gennemsnitlige Arbejdsløshedsprocent ved Udgangen af December 1914: 2,0 mod 2,3 en Maaned tidligere og 3,- ved Udgangen af December 1913.

Efter de offentlige Arbejdskontorers Indberetninger for Januar 1915 var Antallet af arbejdssøgende pr. 100 ledige Pladser for Mænd 167, for Kvinder 85 mod altsaa henholdsvis og 87 i December 1914.

Der er gjort meget for at afhjælpe Følgerne af den ekstraordinært store Arbejdsløshed. Arbejdsledighetskomitéen har saaledes faaet etableret Samarbejde mellem den offentlige og Militærvæsenet, om hvorledes den offentlige Arbejdsanvisning mest hensigtsmæssig kan komme dem til Gode, der aftjener deres Værnepligt.

Endvidere er der af Kommuner rundtomkring i Landet
igangsat Arbejder til Afhjælpning af Arbejdsløsheden. ChristianiasFormandskab

Side 280

stianiasFormandskabhar saaledes d. "Vio ekstraordinært bevilgetca.
000 Kr. til Udvidelse af Byens. Gader.

Statens Udgift til Arbejdsanvisningen udgjorde 1913—
14: 10 307 Kr., den samlede Udgift for Kommunerne i
samme Tidsrum udgjorde 73 195 Kr.

Handel og Skibsfart (Sø-Forsikring).

Der foreligger endnu ikke nogen Opgørelse over Norges
i 1914. Derimod er den officielle
Handelsstatistik for 1913 udkommet.

Landets samlede Handelsomsætning naaede i 1913 for første Gang op over en Milliard Kroner, nemlig 1 022 Mill. Kr. mod 932 Mill. Kr. i 1912, heraf faldt 591 Mill. Kr. paa Indførselen og 431 Mill. Kr. paa Udførselen. Indførselen i Produktionsøjemed var i Stigning, sammenlignet Indførselen til Forbrug, og Eksportværdien af Industriprodukter udgjorde 181,8 Mill. Kr. eller omtrent dobbelt saa meget som i 1909.

Paa Fragtmarkedet har Fragtsatserne — tiltrods for det høje Niveau ved Aarsskiftet — stadig i Jan.Febr. vist en stigende Tendens. Spørgsmaalet om Maksimalfragter er derfor ogsaa bleven drøftet og var Genstand for Forhandling en i Februar afholdt interskandinavisk Rederkonference Gøteborg. Konferencens Deltagere skiltes dog, uden at der opnaaedes noget positivt Resultat.

Den norske Stat er derimod begyndt at indkøbe Skibe for selv at optræde som Reder. Der er allerede indkøbt et Fartøj, men til en overordentlig høj Pris, da Værdien af Skibe er gaaet stærkt i Vejret.

A/S Norsk Varekrigsforsikring, der blev stiftet for et halvt Aar siden med en Aktiekapital af Kr. 1 300 000, har i Marts Maaned reduceret Præmierne med ikke mindre end ca. 30 °/o. Dets Satser er derved betydeligt lavere end baade de engelske, tyske og de to andre skandinaviske Noteringer. Antagelig 80 å 90 °/o af al Varekrigsforsikring paa Norge bliver dækket af Selskabet.