Indhold.

Statens og Kommunernes Finansforhold S. 238

Børsforhold og Pengevæsen S. 241

Prisregulering og Priser S. 250

Landbruget S. 259

Haandværk og Industri samt Arbejdsmarkedet S. 265

Handel (herunder Udførselsforbud) og Samfærdsel ... S. 268

Statens og Kommunernes Finansforhold.

Den 2Vs forelagde Finansminister Brandes i Folketinget 3 Lovforslag, der „imødekommer det Krav, at Renter og Afdrag af et bestemt optaget Statslaan (jfr. foran S. 76), som er os til overordentlig Nytte i Øjeblikket, ja i dette øjeblik er uundværlig til vore Finansers gode Ledelse¹), bevilges allerede nu". De 3 Forslag gælder deis en Forhøjelsem. af Satserne i Lov om Arveafgift, hvilken Forhøjelse skulde indbringe 1 Mill. Kr. mere om Aaret og dels en Forøgelse af Formueskattens Satser, hvorved der beregnes en Merindtægt af ca. 2Vü Mill. Kr. Forhøjelsernei disse Lovforslag er størst for de store Boer og Formuer. Endelig angik det 3die Lovforslag en overordentlig Indkomstskat til Staten i 1915. Dette Forslag gaar ud paa, at Personer samt Selskaber med en Aktiekapital paa over 100 000 Kr. og et Udbytte paa mindst 5 °/<> af Aktiekapitalen foruden den ordinære Indkomstskat

---

1) Rigsdagstidende 19^u/i 5,u_/i5, Folketing Sp. 3059.

udreder en Skat, der for Personers Vedkommende udgør 10 % af det Beløb, hvormed den skattepligtige Indkomst for 19¹⁵ _/ig overstiger Gennemsnittet for de to foregaaende Skatteaar. For Selskaberne anvendes Satser fra 8 til 20 % af Merindtægten, denne beregnet som for Personer. Det har ikke kunnet beregnes, hvor meget denne Skat vil indbringe.Det tilføjes, at i Finansaaret 19^I>s/i4 havde Staten et Provenu af Arveafgiften paa 4,-s Mill. Kr. og af Indkomst- og Formueskatten paa 18,2 Mill. De 3 Forslag befinder sig i Udvalg i Folketinget.

Om Statens almindelige finansielle Tilstand gav Finansministeren I!Vs 1915 en Række Oplysninger ved Finanslovbehandlingen Landstinget¹). Oplysningerne gjaldt til og med December Maaned 1914, og i disse 9 Maaneder Finansaaret var indgaaet 98Vä Mill. af de for hele Finansaaret bevilgede 1217 a Mill. Kr. og 232³/₄ Mill. Kr. mindre end i det samme Tidsrum i Fjor. Jfr. ogsaa Tabellerne og II (S. 240). Paa forventet Tillægsbevilling var indkommet 16,5 Mill Kr. gennem Statsbeviserne (S. 75) og det nye Statslaan. Den samlede Udgift >dl/is 1914 paa Finans- og Tillægsbevillingslov var 118,6 Mill. Kr., eller 34,8 Mill. Kr. mere end i Fjor. Den 28A 1915 havde Marineministeriet til ordinære og overordentlige militære Foranstaltninger brugt 15,2 Mill. Kr., Krigsministeriet 47,_t, tilsammen 62,6 Mill. Kr. Paa Finansloven var beregnet 28,4 Mill., saaledes at den ekstraordinære Udgift til militære Foranstaltninger i de forløbne 11 Maaneder af Finansaaret udgjorde 34,2 Mill. Kr. — Finansaarets samlede Underskud Ministeren paany (S. 77) til 45 Mill. Kr. Til Dækning heraf er dels Kassebeholdningen paa 20 Mill., de udstedte Statsbeviser 10 Mill. og en Indtægt af det ny Statslaan paa 20 Mill. Kr.

Ved Lov af 3J/s 1915 forlænges Lov af Vio 1914 om midlertidigt Statstilskud til Kommunernes Hjælpekasser til og med Finansaaret 19¹⁵/ie. I Henhold til denne Lov gives der Kommunerne Ret til hos Statskassen at faa Halvdelen af det Beløb refunderet, der ydes i Tilskud til Hjælpekassernetil af de af den ekstraordinære Arbejdsløshedfremkaldte Ved Lov af 21/i-2 1914

---

1) Rigsdagstidende lo'⁴.';-,, Landsting Sp. 887.

var Lov af 7s 1914 forlænget til og med Aar 1915. Efter denne Lov faar Kommunerne hos Statskassen refunderet 8/s af de i Anledning af de ekstraordinære Indkaldelser gennem Hjælpekasserne udbetalte Understøttelser til de indkaldtes Familier. Ved Forelæggelsen den 12/z af Forslaget til Lov af 31/3 1915 oplyste Indenrigsministeren¹), at Kommunerne i den indtil da forløbne Del af Finansaaret 19^u/i5 i Henholdtil af 7io 1914 havde bevilget til Hjælpekasserne 823 000 Kr., hvoraf altsaa Halvdelen skal refunderes af Statskassen, medens det Beløb, der var udbetalt de indkaldtesFamilier, Henh. til Lovene af 7« og 27i2 1914 udgjorde circa 3 Million Kr. Det kan endnu anføres, at under Forhandlingerne i Kjøbenhavns Borgerrepræsentationden /-i 1915 om en ny Bevilling paa 100 000 Kr. til Afhjælpning af den ved den ekstraordinære Arbejdsløshedfremkaldte oplystes det, at der siden Krigens Udbrudaf var bevilget 1 270 000 Kr. til de indkaldtesFamilier 450 000 Kr. til de ekstraordinært Arbejdsløse.

løvrigt er to af Landets Købstadkommuner af de ved Krigen fremkaldte Forhold bragt i en saadan Nødstilstand, at Staten har maattet træde til ved særlige Bevillinger paa Finansloven for 19¹⁵/i«. Esbjerg faar dels af sit Tilskud til Hjælpekassen refunderet de Va (Lov a/ioa/io 1914, § 2), dels ligefrem et Statstilskud paa 75 000 Kr., motiveret ved de Tab, Byen har lidt, da Landbrugseksporten ikke mere kunde føres over denne By, men maatte gaa over Aarhus²). Allinge—Sandvig har opnaaet et Tilskud paa 20 000 Kr., paa Grund af Turistlivets Ophør ved Krigens Udbrud og Stilstanden i Stenindustrien ved Byggeriets Stansning-).

Ved Lov af 12/s 1915 vedtoges Oprettelsen af en
midlertidig Laanekasse for Kommuner (S. 79).

Børsforhold og Pengevæsen.

Angaaende Bevægelserne i Børskurserne og paa IndogUdbetalingerne
de to store kjøbenhavnske Sparekasser
skal der henvises til Tabellerne 111 og IV. Børsen er officielt

---

1) Rigsdagstidende 19¹⁴ is, Folketing Sp. 3363.

2) do. do. A Sp. 957. 961—64.

endnu lukket¹), hvilket efterhaanden væsentligst er kommet til at betyde, at Kursnoteringsdeltagerne stadig ikke maa deltage i Baisseforretninger (S. 80). De øvrige Forretninger finder praktisk talt Sted som normalt, og forskellige Papirer viser meget stærk Kursfremgang.

Vekselkurserne²) (jfr. Tab. VI) fortsatte deres Stigning i Februar Maaned, naar bortses fra Reichsmark, og beredte herved Importørerne betydelige Vanskeligheder. Forsøg paa at faa f. Eks. de engelske Sælgere til at bære Kursstigningenmødtes Protest bl. a. af Manchester Handelskamme ⁸). Cross. Køedt⁴) har — ligesom Prof. Wickselli ⁵) — gjort sig til Talsmand for igen at gøre Sedlerne indløselige for at faa Kurserne til at falde. Spørgsmaaleter ved at miste sin aktuelle Interesse, idet Kursernenaaede den 1. Marts og siden har været i Nedgang. Denne Bevægelse har dels skyldtes Mætningen i den oversøiske Tilførsel af Korn og Foderstoffer samt delvis Kul, en Indskrænkning, der ogsaa i nogen Grad har været fremkaldt af den forøgede Fare for Skibsfarten over Nordsøen efter 18_/a (jfr. S. 270); men samtidig er Eksporten foregaaet næsten normalt, hvortil kommer de store Tilgodehavender,der Grund af de høje Fragter er indsejlet. Endelig kommer hertil, at Tysklands Optagelse af Træ som Kontrebande hævedes, i hvert Fald overfor Sverige, hvilket meddeltes Offentligheden den 22/a 1915 under den Form, at den svenske Krigsforsikring erklærede sig villig til atter at overtage Risikoen for Trævarer. Herved skulde Sveriges

---

1) Grosserer-Societetets Komité besluttede dog !il_'«, at Forbudet mod Baisse alene skulde gælde Obligationer og Bankaktier. Noteringerne skulde dog stadig være uofficielle; man frygter, at en Genoptagelse af den officielle Notering skal bringe danske Papirer paa udenlandske, tyske, Hænder til at strømme altfor rigeligt hjem, noget, den lave Mark-Kurs nok kunde opfordre til. 2) Reichsmark trods fornyede Guldtilførsler stadig faldende (jfr. ogsaa Tabel V). I sit Nr. for WU skriver Economist i Anledning af, at Udførselen fra Storbritannien i Marts 1915 var 14,» Mill. i' mindre og Indførselen 8,«Mill. 4' større end i 1914: The great rise in the excess of imports is sufficient in itself to account to some extent for the infavorable tendency shown by the foreign exchanges. 8) Jfr. Dagbladet Børsen for 7. og 9. Febr. 1915. 4) Sammesteds 21. og 24. Febr. 1915 samt i The Economist for '''is, ia, s og 17_,4 1915. Her fremsættes ogsaa paany Ønsket om Tilvejebringelse af Finanskrediter i London. r>) I Ekonomisk Tidskrift 1914.

normale Træexport forhaabentlig i alt væsentligt være sikret, og dette medførte — ogsaa paa Pengemarkedet har Forbindelsenmellem 3 skandinaviske Lande i disse Tider været stærk — at den skandinaviske Krone yderligere styrkedesi internationale Valutaomsætning. Det kan i denne Sammenhæng iøvrigt anføres, at Finansministeren den 19_/3 1915 meddelte¹), at vi i Efteraaret skaffede os en Dollar-Konto paa 4 Mill. Kr. til Udligning af Gæld for amerikanske Kornvarer, samt at Consols i vor Reservebeholdninger til Skabelse af en Sterling-Konto paa 84 000 £, hvoraf ca. 30 000 er gaaet til Betaling af Renter, medens Resten henstaar i London.

Den 31A 1915 stadfæstede Kongen Lov om midlertidig Ændring i Nationalbankens Oktroj. Det af Regeringen forelagde Forslag (S. 89) er undergaaet forskellige Ændringer. Lovens Hovedbestemmelser er følgende: Maximumsgrænsen for Bankens Reservefond hæves fra 30 til 40 % (jfr. Lov 12/7 1907, § 4). — Banken er berettiget til at udgive saa stort et Seddelbeløb, som Omsætningen til enhver Tid kræver, mod at have et Metalfond paa mindst x/sx/s af det udgivne Seddelbeløb. Metalfonden skal bestaa af lovlig gangbar Mønt efter Paalydende samt Guld i Barrer og i fremmed Mønt. Metalfondens Beholdning af Guld i Mønt og Barrer maa ikke udgøre mindre end 30 °/o og dens Beholdning af lovlig gangbar Guldmønt ikke mindre end 12V2 % af den udgivne Seddelmængde. Til Dækning af den ikke af Metalfonden dækkede Seddelmængde kan anvendes Bankens Netto-Tilgodehavender paa Anfordring hos Norges, Sveriges og Tysklands Rigsbanker i Forholdet 100 til 100, endvidere lignende Tilgodehavender hos de af Bankkommissæren anerkendte udenlandske Banker indtil et Beløb af 12% af Seddelmængden, ligeledes i Forholdet 100 Kr. Aktiver for 100 Kr. Sedler, og endelig andre sikre og letsælgelige Aktiver i Forholdet 122 til 100 Kr. Sedler. Under særlige Forhold kan der i indtil 2 Aar meddeles Banken Lempelser i Dækningsreglerne (dog ikke angaaende ovennævnte 1272% gangbar Guldmønt). Naar det udgivne Seddelbeløb ved Maanedens Udgang overskrider det dobbelteaf Beholdning af Mønt og Guld samt dens

---

1) Rigsdagstidende 19^u; _i5, Landsting Sp. 889.

Netto-Tilgodehavender hos de 3 Rigsbanker, svares der for hver følgende Maaned, i hvilken Overskridelsen har fundet Sted, til Staten en Afgift, der beregnes af den ved MaanedensUdgang Overskridelse rned IV3 % under Bankens Diskontosats, beregnet maanedsvis efter Gennemsnittet af de i Maanedens Løb gældende Satser. — Det afgøres ved kgl. Resolution for hvert nyt Ministerium, hvilken af Ministrene der skal være kgl. Bankkommissær. — Denne Lov gælder til Vi 1920, hvorefter Lov af v_*h 1907 paany træder i Kraft, med mindre anden Lov er vedtaget.— sin vedtagne Form er Loven altsaa gjort midlertidig,Metalfonden gjort til en virkelig Metalfond, det vil sige en Fond, der kun bestaar af Guld og den i Landetgældende og den skal udgøre 337 a °/o af Seddelmængden mod efter Regeringsforslaget: 30 °/o. Samtidiger Afgiftssatsen bleven sat op, men den af Regeringen foreslaaede Skattepligt strøget. Den strammere Affattelse, Regeringsforslaget fik i Folketinget, skyldes vel i nogen Grad den stadig gunstigere Stilling, Banken har haft i de forløbne Maaneder. Folketingsmand Neergaard anførte saaledes den V3 i Folketinget, at 31/io var MøntogMetalbeholdningen Mill. Kr., Seddelmængden 224 Mill. Kr. Men 28A var Bankens Mønt- og Metalbeholdning 109^3/43 _/4 Mill., medens den omløbende Seddelmængde var sunket ned til godt 1997* Mill. Kr.¹). Den Sl/s var de to Tal henholdsvis 112³A og 21172 MM. Kr. (jfr. Tabel V).

Denne Bevægelse hænger naturligvis sammen med Forandringerne i vor Betalingsbalance overfor Udlandet. Opgørelse heraf er foretaget af Direktør M. P. Blem²), der for 1915 beregner vor Nettogæld til Udlandet til 748 Mill. Kr., eller en Bedring overfor den seneste Opgørelse i 1912 paa 129 Mill. Kr., jfr. nedenstaaende Tal.

---

1) Heraf var ca 2Vs Mill. Kr. 1-Kr. Sedler; jfr. Rigsdagstidende 19^!4,is, Folketinget Sp. 3223.

2) Jfr. Tidsskrift for Landøkonomi, 1915.

For de 4 seneste Opgørelser fremgaar vor udenlandske
Gælds Sammensætning af nedenstaaende Oversigt:

---

1) Heraf Kreditforeningsobl. 249 Mill. Kr. i 1915, mod 260 Mill. i 1912.

2) Direktør Blem oplyser, at nogle anslaar dette Beløb til at have udgjort det dobbelte.

Denne Bedring i vor Betalingsbalance er indtraadt
siden 1/s 1914, saaledes som nedenstaaende, af Nationalbanken
Opgørelse viser:

Her er saaledes en Bedring paa ca. 160 Mill. Kr.

Hvorledes Aaret 1914 iøvrigt har formet sig for vore Banker og Sparekasser lader sig naturligvis ikke overse. Der kan dog anføres nedenstaaende Tal for Overskudet m. v. i de 3 største kjøbenhavnske private Banker¹):

Som det vil ses, var Fortjenesten paa Fonds væsentligt paa fremmede Valuter betydeligt større i 1914 end i foregaaende Aar. For Privatbankens Vedkommende oplyser Beretningen, at der er afskrevet 1 240 000 Kr. som Kurstab paa Fondsbeholdningen. (Tilsvarende Oplysning findes ikke for de to andre Banker). Det kan endnu tilføjes, til Imødegaaelse af Tab, til Reservefond o. 1. har Privatbanken for 1914 henlagt 84 172 Kr., Landmandsbanken 761 Kr. og Handelsbanken 732 892 Kr., medens i ny Regning til følgende Aar er overført henholdsvis 136 Kr., 2 119 784 Kr. og 566 105 Kr.

---

1) Jfr. C. Thalbitzers indgaaende Analyse af de 3 Bankers Regnskaber i „Politikens" Handels-Tidende for'_21., 23. og 24. Marts 1915.

Prisregulering og Priser.

Efter at der Vinteren igennem havde været stille om Kullene, begyndte denne Vare atter mod Slutningen af Februar Maaned at tiltrække sig Opmærksomheden. Priserne Kul og Koks steg stærkt, og de farefulde Besejlingsforhold Nordsøen gjorde det vanskeligt at faa de fornødne Kvanta. Prisreguleringskommissionen rettede derfor Forespørgsel til en Række Institutioner og Private om deres Forsyning med og deres Behov for Kul og Koks. Der er hidtil ikke fremkommet Meddelelse om særlige Foranstaltninger fra Kommissionen i denne Anledning^L). En Del af Behovet er sikkert dækket af tyske Koks; i øvrigt var de tilstedeværende Beholdninger paa Undersøgelsestidspunktet til 1 å 2 Maaneder²). Der er fremkommet Meddelelse om, at der er dannet en Sammenslutning: Dansk Andels-Kulforretning til Indkøb af Kul uden om Kulimportørerne³), hvis haardhændede Prispolitik Krigens Udbrud ikke er glemt. Der foreligger dog intet om, hvilken Betydning den nye Sammenslutning vil kunne faa.

Korn- og Foderstofspørgsmaalet er i Løbet af de to her behandlede Maaneder i det hele indtraadt i et roligereStadium. har især Prisfaldet (jfr. Tabel VII), i Forbindelse med Fremskaffelsen af de fornødne Kvanta, bidraget. Det viste sig nemlig ved Korn- og Foderstoftællingeni af Februar (S. 102), at vi havde Rug og Hvede nok til vort Brødforbrug til ind i det kommende Høstaar⁴); desuden havde vi af Foderstoffer500 Tons inden- og udenlandsk Byg, Havre, Blandsæd, Majs, Kager og Melassefoder m. v., hvortil kommer, at der var indkøbt, men endnu ikke ankommet 300 000 Tons Majs og Byg og lidt over 300 000 Tons Bomuldsfrøkager. Disse Mængder anses for tilstrækkelige til at dække vort Forbrug, ja, har endog hidført en saadanFlovhed det danske Kornmarked, at man her har kunnet købe Varerne billigere, end de kan inddækkes til

---

1) Bedste Newcaste Dampkul kostede Vi: 13 sh. 3 d., */*: l£ 10 sh. pr. Ton.

2) Jfr. Artiklen „Tyske Koks" i Politiken for 22/₃ 1915.

3) Politiken for ul»u_l» 1915.

4) „Berlingske Tidende" for l% 1915.

udefra¹). Ganske vist var Indførselen i Januar^—Marts 1915") meget betydelig og større end i Fjor, men vi har dog endnu i Tidsrummet August 1914^—Marts 1915 langtfrafaaet samme Mængder af Korn og Foderstoffer ind som i de tilsvarende Maaneder i Fjor; jfr. nedenstaaende Oversigt:

I August^—December 1914 var der et Underskud i den samlede Importmængde af disse Varer paa næsten 400 Mill. kg, ved Udgangen af Marts var Underskudet bragt ned til 21472 Mill. kg, et dog stadig meget betydeligt Kvantum, især under Hensyn til vor egen meget ringe Høst (jfr. nedenfor under Landbruget).

Af de Foranstaltninger, der iøvrigt i Løbet af de to
Maaneder er foretagne til Regulering af Pris paa og Forsyning
Korn og Foderstoffer skal følgende anføres.

Den n_h udstedte Indenrigsministeriet Bekendtgørelse om, at Kontrakter m. m. vedrørende udenlandsk Byg, Majs og Bomuldsfrøkager skulde indsendes til Ministeriet. De i Følge disse Kontrakter købte Partier af de nævnte Varer maa indtil anden Bestemmelse trænes ikke sælges til Udlandet, ej heller maa Leveringen opsættes m. v.

Under 1(i/ meddelte Indenrigsministeriet, at den lovede (S. 99) Ombytning af Rug med Majs nu kunde finde Sted. Begyndelsen skulde ske med de vestjydske Amter. Forudende 7 000 Tons Majs, der oprindelig var til Dispositiontil Formaal, sikrede Staten sig yderligere ca. 10 000 Tons. Det viste sig, at de Indkøb af Rug, det var paalagt Amtmændene at foretage (S. 99), stærkt fremmedesved, de paagældende Ejere af Rug kunde faa

---

1) Jfr. Grosserer H. Gjessing i „Børsen" for 21l_s og "is 1915.

2) Se Statistiske Efterretninger, Nr. 5 og 8, 1915.

Majs til Gengæld for den Rug de maatte aflevere¹). — Den 24/ä paabødes det, at Rødkløverfrø ikke maatte udleveres,men forblive paa Oplagsstedet, hvorhos Meddelelse om Lagrenes Størrelse og de indgaaede Kontrakterskulde til Landbrugsministeriet. Den 3/s ophævedes Paabudet, da der efter de indkomne Oplysningerskønnedes være det fornødne til Landets Forbrug. — Den 8/s udsendte Indenrigsministeriet Bekendtgørelse om, at 100 kg Rug ikke maatte sigtes finere end at der blev 64 kg Mel tjenlig til Brød ud deraf. Det tilsvarende Tal for Hveden fastsattes til 68 kg. Samtidig fastsattes en Maximalpris paa Rug- og Hvedeklid til 17 Kr. pr. 100 kg. — Ved Bekendtgørelse af IR/s udbødes af de ca. 200 000 Sække amerikansk Hvedemel (til en Værdi af 5 å 6 Mill. Kr.), Staten havde overtaget (S. 102), de 60 000 Sække til en Pris af 34 Kr. pr. 100 kg. Ved Videreforhandling af dette Mel, der skal aftages i Partier paa mindst 50 000 kg²), maa der beregnes en Forhandlerfortjeneste af højst 75 øre pr. 100 kg. — Den 31/s meddeles det, at Forbudetmod af Rug ogsaa gælder grøn Rug, hvorfrader kan gøres Undtagelse for den Rug, der er bestemt til at opfodres grøn.

Af større Betydning har de for Spiritus- og ølindustrienfastsatte været. Under 25/2 forbød Indenrigsministeriet, at der maatte anvendes Rug, Hvede, Boghvede, Kartofler samt indenlandsk Byg til Fremstilling af Spiritus m. v. Det var i Forvejen forbudt at anvende indenlandsk Rug. I Prisreguleringskornmissionens Indstillingom oplyses det, at der til Spiritus- og Gærfabrikationenher Landet anvendes 47 100 Tons Produkter,anvendelige Mennesker og Husdyr, hvoraf 27 600 Tons Majs, 9 800 Tons Malt, 4 100 Tons Rug, 2 100 Tons Kartofler og 3 500 Tons forskellige Produkter. For ikke at standse denne betydelige Industri kan Prisreguleringskommissionenikke at der udstedes Forbud mod til Spiritusfabrikationen at benytte saadanne Foderstoffer

---

1) Det oplyses f. Eks. (Berlingske Tidende 20 2 1915) at i Ringkøbing Amt, der havde faaet paalignet ca. 850 Tons Rug, var der tilbudt ca. 1 400 Tons, medens Ribe Amt, hvorfra der var beregnet en Levering af 900 Tons, var oppe paa 1 000 Tons osv.

2) Efter 10_,4 10 000 kg.

som f. Eks. Byg og Majs, der kun i forholdsvis ringe Omfanganvendes i Landet til Menneskeføde. Desuden maatte naturligvis den for Brødfabrikationen uundværlige Gær (Biprodukt fra Spiritusfabrikationen) kunne tilvejebringes.Ved danske Spritfabrikers Generalforsamling¹ meddelte Gehejmekonferensraad Hagemann, at af den her til Landet indførte Majs anvendes 6.:><> pCt. i Gær- og Spritfabrikker; for den indførte og her i Landet avlede Bygs Vedkommende bliver Tallet 1.92 pCt., medens det for Rug og Kartofler andrager henholdsvis o.Ba og O.so pCt. Rugen anvendes udelukkende til Gærfabrikation og er nødvendigherfor. er (jfr. ogsaa PrisreguleringskommissionensIndstilling) Bærmefoder et værdifuldt Foderstof, hvoraf der udvindes 190 Mill. 1 om Aaret eller Bærmefoder til 25 000 Køer. — Ved Bekendtgørelseaf Vh forbødes det Bryggerierne til Brug ved Frembringelseaf øl at anvende indenlandsk Byg (ud over hvad de allerede havde paa Lager). BryggeriernesForbrug Byg i 1913 udgjorde godt 40 000 Tons i alt (31 000 Tons Malt).

Den 24/3 afholdtes i Kjøbenhavn et Møde mellem Kjøbenhavns og de tilsvarende Kommissioner de sjællandske Købstæder om at udvide den Overenskomst, der er truffet mellem Kjøbenhavn-Frederiksberg Staten angaaende Rugforsyning af Statens Lagre og Maximalpris paa Rugbrød (S. 102). Ministeriet har derefter den 9A fastsat, at Rugbrødsbagerne paa Sjælland -- efter de stedlige Prisreguleringskommissioners Rekvisition kan faa Rug fra Statens Lagre til 23Vä Kr. pr. 100 kg, saaledes at Kommissionerne paaser, at Rugbrødsprisen indenfor en passende Begrænsning. Desuden kan disse Kommuner, ligesom Hovedstaden, erholde Rug fra Staten til en Pris af 21 Vs Kr. pr. 100 kg.

Sluttelig skal det meddeles, at det ved Anmærkning paa Finanslov (og Tillægsbevillingslov) er vedtaget, at Staten kunne anlægge sin Kassebeholdning delvis i Varer. I den Anledning oplyste Finansministeren den 19/ h i Landstinget, Staten har indkøbt for 11.₇ Mill. Kr. Korn (herunder og for 6.8 Mill. Kr. Mel.

---

1) Politiken for 3.-i3_.-i 1915.

Den tidligere (S. 104) omtalte Ordning med SlagteriernesLevering Svinefedt, hvorefter 30 pCt. skulde forbeholdesHjemmemarkedet, nu at have bragt ordnede Forhold paa dette Omraade¹). Landets ugentlige Produktionangives 200 000 kg, hvoraf altsaa 140 000 kg maa udføres. Af de øvrige 60 000 kg er 7s (12 000 kg) forbeholdtHovedstaden. leverer Detaillisterne

---

1) Det meddeles dog VoU, at det stadig var vanskeligt at faa Krydderfedt; overvejes derfor at sætte Maximalpris ogsaa paa denne Vare, hvis Pris er stadigt stigende.

Fedtet til 150 Øre pr. kg, hvorefter de saa indenfor Maximalprisenhar
Fortjeneste af 10 Øre pr. kg (Maksimalpris:160
pr. kg).

Den 27A fastsattes endvidere Maximalpris for Svin. Allerede den 9/s var der bleven udstedt Forbud mod Udførselher Landet af levende Svin, et for saa vidt opsigtsvækkendeForbud, Udførselen af levende Svin her fra Landet under normale Forhold er forsvindende, fordi Svinene udføres gennem Andelsslagterierne. Der fremkom da ogsaa samtidig Meddelelse¹) om, at Andelsslagterileverandørernei ringe Udstrækning og i Modstridmed solgte deres Svin til private Opkøbere, særlig tyske, der betalte meget høje Priser. Rent bortset fra — som det er blevet fremhævet — at en saadan Trafik maatte stride imod Forudsætningerne for Frigivelsen af Foderstoffer i England til vort Landbrug, hvis gamle, solide Kunde England er, maatte naturligvis slig Rovdrift af vor Svinebestand i og for sig være en alvorlig Fare. Det viste sig nemlig²) ved en Tælling som Andelsslagterierne lod afholde, at paa Sjælland var ved Begyndelsen af Marts Antallet af Søer formindsket med 35 pCt. siden den almindelige Kreaturtælling i 1914, Antalletaf med 20 pCt. Den Landbrugsministeriet tilkommendeRet at tillade Udførsel af slagtede Dyr her fra Landet anvendtes saa -- efter at Udførselen af levende Svin som nævnt var forbudt 9/s — ved Bekendtgørelse af 25/ s til at paabyde, at Udførselen af slagtede Svin alene kunde finde Sted fra en Række nærmere angivne Eksportslagterier.Samtidig Indenrigsministeriet Nedslagtningaf drægtige Søer samt Svin, der vejer under 65 kg levende Vægt. Endvidere fastsattes Maximalpris, der af et nedsat Udvalg skulde beregnes efter Noteringerne i England, normalt en Gang om Ugen, men i øvrigt naar det var nødvendigt. Maximalpris fastsattes den 27/s og den 31/3, sidstnævnte Dag for slagtede Svin uden Hoved og Fødder til 150 Øre pr. kg slagtet Vægt, med Hoved og Fødder 142 øre. Den fornødne Forsyning af Hjemmemarkedettil fastsatte Maximalpris maa naturligvis ogsaaher

---

1) Se f. Eks. Berlingske Tidende n s, Politikens Interview med Landstingsmand, Nørgaard 12/« og samme Blads Handels-Tidende for 28/_:J 1915. 2) Social-Demokraten M/» 1915.

saaherblive et Spørgsmaal af Betydning; der har været klaget over, at Tilførselen til Hovedstaden ikke dækkede Forbruget, bl. a. fordi Forbudet ikke omfattede røget Flæsk og der gennem store Opkøb til Røgning og derpaa følgende Eksport berøvedes Hjemmemarkedet de fornødne Kvanta¹). Man har taget Spørgsmaalet om en Udvidelse af Udførselsforbudetunder samtidig med at det ovenfor omtalte Udvalg har forlangt en større Tilførsel fra Slagteriernetil (ialt 4 000 Stkr. Svinekroppe pr. Uge).

Endelig har Læderet (S. 104) tiltrukket sig megen Opmærksomhed. De udstedte Udførselsforbud mod Huder og Skind har ikke forhindret en stadig Prisstigning for disse Varer, og Skomager- og Sadelmagerlavene har ansøgt om Maximalpris. Den 23/s meddelte Kjøbenhavns SkotøjsfabrikanterSkomagerlavet Skotøjshandlerforeningen, at de saa sig nødsaget til yderligere at forhøje Priserne, og motiverede dette med, ät hverken Udførselsforbudet mod Huder og Læder eller Kontrollen med Udførsel af Skotøj har haft nogen praktisk Betydning, da Læder alligevel som Sadelmagerarbejde eksporteres i store Masser²). Imidlertid udstedtes 26A Forbud med Udførsel af Læderdrivremme og Sadelmagerarbejde, ved hvis Fremstilling Arbejdslønnen ikke efter Justitsministeriets Skøn udgør mindst 30 pCt. af det dertil anvendte Læders Værdi. Endvidere bekendtgjorde Justitsministeriet Sl/s, at Udførsel af Fodtøj eller Sadelmagerarbejdekun finde Sted efter at Ministeriet har skønnet over, om de om Udførselstilladelse fremsatte Begæringerer med Hjemmemarkedets Tarv. — Baade Tilførslerne af Raaproduktet og den fuldt færdige Vare her til Landet er væsentligt formindsket³), samtidig med at en ikke ringe Eksport -_— baade af Skotøj og Sadelmagerarbejde— fundet Sted. En Prisstigning har da været uundgaaelig, ogsaa fordi der er blevet spekuleret i Huder. Prisstigningen paa disse er dog ikke overvældende.

---

1) Berlingske Tidende 13A 1915, jfr. dog Politikens Interview 17 4 med Konsul Nørgaard, der benægtede Muligheden af, at noget Flæsk kunde komme uden om Udførselsforbudet.

2) Denne Henvisning til Sadelmagerarbejdet som det, der egentlig var Skyld i Miseren, fremkaldte et meget skarpt Tilsvar af Sadelmagerforbundets Formand, Hr. J. P. Jonson, i Social-Demokraten for 25/ s, med Replik af Skotøjsfabrikanternes Hr. Jacob, i Nationaltidende for^2T s 1915.

3) Jfr. Statistiske Efterretninger 1915, Nr. 5.

En Kohud f. Eks. kostede ved Hudeauktionerne i Kjøbenhavni-Decemberi-December 142 Øre pr. kg, i Marts 158^—170 Øre, og der solgtes ved disse Auktioner i Januar 10 400 Huder, i Februar 12 200 og i Marts 11000 foruden KalveogFaareskind, nogen egentlig Mangel har der ikke været¹). Men den ene Part skyder Skylden paa den anden, og det, at Aarsagerne saaledes er at søge flere Steder, gør naturligvis en Regulering af Forholdet vanskeligere.

Sluttelig skal man med Hensyn til Bevægelserne i Detailpriserne henvise til Tabel IX. Naar bortses fra de Varer (Smør og Æg), der paa Grund af Aarstiden falder Pris, har Stigningen for de allerfleste Varer fortsat sig.

Landbruget.

En almindelig Oversigt over de 5 første Krigsmaaneders paa Landbrugets økonomiske og andre Forhold er givet i Lensbaron Rosenkrantz' foran aftrykte Foredrag²), hvortil der skal henvises.

---

1) Jir. i det hele Politikens Interview den 2A* med Fabrikant Jacob, Hofsadelmager Petersen, Direktør Max Ballin og Departementschef Schrøder.

2) Nationaløkonomisk Tidsskrift, 1915, Side 148.

Til Oversigten foran Side 107 om Udførselen af forskellige
skal endnu føjes følgende Tal:

I hvilken Grad den meget tarvelige Høst i 1914 mange Steder maa have forøget Vanskelighederne for Landbruget, faar man en Forestilling om gennem den nu foreliggende endelige Opgørelse af Høstudbyttet i 1914:

Bortset fra Sukkerroer og Cikorierødder havde altsaa den samlede Høst af Korn og Rodfrugter i 1914 en Vægt af 14 501000 t mod 16 347 000 t i 1913, altsaa i 1914 en Nedgang paa 1 846 000 t. Den største Nedgang viser Rugen, idet Udbyttet af denne Kornsort i 1914 gav 149 Mill. kg mindre end i 1913. Sammenholdes Tallene i ovenstaaende Oversigt med Oplysningerne om Indførsel S. 252, vil det ses, at der for Rugens Vedkommende til denne Nedgang i Høstudbyttet kommer en Indførselsnedgangpaa Mill. kg, altsaa en samlet Formindskelse paa 269 Mill. kg, der i det hele dækkes af Fodringsforbudet,idet kan beregnes (jfr. foran S. 163 i Forbindelsemed nu officielt foreliggende Tal om Høstudbyttet), at der af et samlet Normal-Forbrug til Kreaturerne paa

---

1) Indførselen til Forbrug eller Genudførsel udgjorde i 1914: 20 499 Stkr. mere end i 1913. Angaaende Ind- og Udførselen af Huder, se Statistiske Efterretninger 1915, Nr. 5.

2) Henholdsvis Jan.^—juni og Juli^—Decbr.

400 Mill. kg indtil Fodringsforbudet effektivt traadte i Kraft opfodredes 100 Mill. kg, medens 60 Mill. fragaar til Smaasæd, Svind og Saa-Korn, saaledes at der altsaa resterer ca. 240 Mill. kg. For Hveden var der en samlet Nedgang paa ca. 60 Mill. kg, der ogsaa afbalanceres af Fodringsforbudet. Men til Gengæld maa naturligvis disse Kornsorter erstattes som Foder (jfr. Stigningen i Majsindførselen),selv der ikke kræves ganske de normale Fodermængder paa Grund af Indskrænkninger i Husdyrbestanden(Bortsalg) Indskrænkninger i Rationerne. Det kan i denne Sammenhæng anføres, at der har fundet en betydeligReduktion i Svineholdet (jfr. foran S. 256), at der af Kreaturer (S. 156) i 1914 udførtes 44 000 Stkr. mere end i 1913 samt endelig, at Forbruget af Kraftfode ¹) til Kreaturerne Maaned for Maaned Vinteren igennemer formindsket, saaledes at Reduktionen i JanuarMaaned Hestenes Vedkommende nærmede sig 20 pCt. og for Hornkvæget og Svinene udgjorde omkring 15 pCt. Angaaende Spørgsmaalene om Korn og Foderstoffer samt om Svinene, se under Afsnittet Prisregulering og Priser.

---

1) Statistiske Efterretninger, 1915, Nr. 6.

Den -~\/-2 nedsatte Landbrugsministeriet et Udvalg med Prof. Westermann som Formand, hvilket Udvalg skulde fremkomme med Indstilling overfor Landbrugsministeriet om, hvad der maatte kunne gøres for at hjælpe og vejlede Landbruget under de nuværende usikre Forhold, og Ministeriet særlig ønsket undersøgt, om der var Anledning for Staten til at medvirke ved Landbrugets Forsyning med Kunstgødning, Saasaed, Frø rn. v. — Det meget betydningsfulde om Saasæd synes Landbrugsorganisationerne at have kunnet klare. I Cirkulære af ~9/:j udtaler Indenrigsministeriet, at der antagelig findes den fornødne Saasæd her i Landet, men at de nuværende høje Priser maaske kan gøre det vanskeligt for de smaa Landbrugere komme i Besiddelse af den fornødne Saasæd. Cirkulæret tilraader da Amtsraadene at stille sig velvilligt overfor de Sogneraad, der begærer Amtsraadets Samtykke til at stifte Laan for at kunne hjælpe saadanne smaa Landbrugere at garantere for den Saasæd, disse køber. I øvrigt har Udvalget udsendt en Række Raad angaaende Benyttelsen af Jorden og de Foranstaltninger, der bør træffes for at bringe det mest mulige ud heraf¹) — dels ved Benyttelse Brakjorden, dels ved intensivere Arbejde. Der tilraades Dyrkning af Roer („Det gælder i Aar mere end nogensinde at indrette sig efter en stor Roebeholdning og at Roemarken bliver passet mønster værdigt"), af Kartofler og af Korn, samt at der skulde tilstræbes en Forøgelse af Kornarealet paa 100 000—200 000 Tdr. Ld.

Spørgsmaalet om de fremmede Landbrugsarbejdere(S. behandledes ved en Forespørgsel i Folketingetn/;sn/;s Folketingsmand Bresemann som Ordfører. Det frerngaar af Ordførerens Foredrag, at der fra Arbejdsanvisningsdirektoratetvar Henvendelse til Landsudvalget for Anvendelse af fremmede Arbejdere angaaende Forsøg paa at erstatte de fremmede Arbejdere med danske. Landsudvalgetsynes at have været særlig ivrig for en saadan Ordning — bl. a. vist af Frygt for Løn- og andre

---

1) Se f. Eks. Ugeskrift for Landmænd, 1915, S. 189. — Et Flyveskrift Jens Warming: Krigen og Landbruget giver en Række værdifulde Enkeltheder til Bedømmelse af Landbrugets nuværende og fremtidige Betingelser.

Vanskeligheder med de danske Arbejdere¹). Imidlertid lovede Indenrigsministeren at nedsætte et Udvalg til at undersøge Spørgsmaalet nærmere. Dette Udvalg nedsattes 7/47_/4 med Arbejdsanvisningsdir. Jensen-Sønderup som Formand. Der foreligger Meddelelse om, at der mellem ArbejdsmændenesArbejdsløshedskasse Foreningen af Sukkerroedyrkere i Vestsjælland er sluttet Overenskomst om Lugning af et Sukkerroeareal.Baade Modarbejdelsen af Byernes Arbejdsløshedog et muligt større Udbytte i Landbruget ved et omhyggeligereArbejde det at haabe, at dette Forsøg maa falde gunstigt ud og blive efterfulgt af andre-). I øvrigt har Indenrigsministeriet i Cirkulære af 23A meddelt Amtmændene,at (S. 109) nævnte gamle Forordninger om Naboernes Pligt til at yde Hjælp ved Driften af de indkaldteSoldaters stadig var i Kraft og skulde bringes i Anvendelse, hvis de frivillige Foranstaltninger,der iværksatte, ikke skulde slaa til. Desuden har Overkommandoen bestemt, at de til Sikringsstyrken indkaldteselvstændige hvis Nærværelse i Saatidener nødvendig, kan faa Orlov³) i2å 3 Uger i Tiden fra 8A til ISA. Desuden er der givet Ordretil, det kan tillades Soldaterne at deltage — eventueltmod — i Markarbejdet hos Kvarterværterne.

Sluttelig skal det nævnes, at der ikke i Rigsdagen opnaaedes Enighed om Lovforslaget om en overordentlig Kapi tel takst for 1914 (S. 112), hvorfor Forslaget bortfaldt.Landbrugsministeren dog 18A i Folketinget fremsatForslag Tillæg til Tiendeafløsningsloven. I Overensstemmelsemed, alle Partier var enige om i Fællesudvalgetom gaar Forslaget ud paa, at at der af Statskassen gives en Erstatning til de Tiendeydere,som

---

1) I et Foredrag i Dansk Forening for Socialpolitik udtalte Landstingsmand sig meget sympatisk over for Tanken om Anvendelsen danske Arbejdere i Roemarken (se f. Eks. Nationaltidende /s 1915).

2) Berlingske Tidende 3/43_/4 1915.

3) Det kan i denne Forbindelse anføres, at den meget stærkt udbredte Epidemi af Mund- og Klovsyge, der i øjeblikket hersker, især paa øerne, i mange Tilfælde skyldes Soldaternes Færdsel, under øvelser paa Orlov. Paa Foranledning af De samv. sjæll. Landboforeninger der derfor paalagt Militæret at udvise Forsigtighed. Se ogsaa Landbrugsministeriets Bkg. af ~!i 1915.

ydere,somendnu ikke havde faaet afløst Tienden inden Nytaar 1914. Erstatningen svarer til Halvaarsydelsen fra den paagældende Ejendom, og Statens aarlige Udgift ved Forslaget beregnes til 450 000 Kj.

Haandværk og Industri samt Arbejdsmarkedet.

Selv om det endnu langtfra er muligt at danne sig et samlet Overblik over den danske Industris Kaar under Verdenskrigen, man dog gennem de industrielle Aktieselskabers Driftsberetninger for 1914 m. v. at ane, hvorledes Billedet vil forme sig. Det vil da sikkert vise sig, at efter den første Standsning ved Krigens Udbrud, voldte Tilvejebringelsen af de fornødne Raastoffer, disses stærke Prisstigning, Vekselkursernes Stigning m. v. saa betydelige og Forstyrrelser, at Udbyttet sikkert Steder er bleven bedre og mange Steder tarveligere end i et normalt Aar. En genkommende Passus i Beretningerne den, at man af Hensyn til Kunderne ikke har ment at kunne foretage de Prisforhøjelser paa Fabrikaterne, som Prisstigningen paa Materialer m. v. i og for sig nødvendiggjorde. naturligvis kan Forholdene være højst forskellige i de forskellige Industrier. Daarligst stillede har utvivlsomt de Industrier været, der knytter sig til Byggevirksomhe ¹), jfr. Tabel XII og XIII, da der, som disse Tabeller ogsaa viser, har været og stadig er saa godt som fuldkommen Stilstand i Byggeriet. Ogsaa Luksusindustrierne naturligvis lidt (jfr. f. Eks. Beretningen fra Den kgl. Porcelænsfabrik, der har lagt en Del af sin Produktion om og er gaaet over til Fremstilling af elektriske Artikler, en Industrigren som ellers Tyskland har domineret, men hvor der nu aabenbart er gode Muligheder, saaledes som

---

1) Ifølge Opgørelse fra Redaktionen af Industriberetningen var Murstensproduktionen 1913: 532 Mill., men i 1914 kun 475 Mill. Stene. Paa de danske Kalksandstensfabrikker produceredes i 1913: 27/ j, men i 1914 kun 22.6 Mill. Sten. Byggevirksomheden lider naturligvis i det hele stærkt under de unormale Forhold. Bankerne er uvillige til at binde deres Midler i Byggelaan, og Kreditforenirtgsobligationernes Kurs medfører betydelige Tab ved Salget.

det ogsaa fremgaar af Nordiske Kabel- og Traadfabrikkers Aarsberetning). Og enkelte Grene, som Garveri- og Konservesindustri, takket være Eksportmuligheder, haft meget blomstrende Tider. Ogsaa Skibsbygningsindustrien har, under Indflydelse af den stærke Hausse paa Fragtmarkedet Slutningen af det gamle Aar og fortsættende ind i det ny, haft en stor Tilgang paa Ordres, formentlig i Haab om de høje Fragters Stadighed. Men i øvrigt har Skibsbygningsindustrien (jfr. Burmeister & Wains Beretning) som i det hele den store Jernindustri lidt under Vanskelighed at skaffe Kul og Jern, og selv om der, som f. Eks. fra Nielsen & Winthers Værktøjsmaskinfabrik, meldes om en betydelig Eksport i 1914, har Forholdene i Jernindustrien i det hele været vanskelige. Ogsaa i Specialitetsfabrikkerne, der altsaa formentlig har klaret sig bedst, har der været klaget over Mangel paa øvet Arbejdskraft Grund af Indkaldelserne til Sikringsstyrken. Endelig ogsaa Tekstilindustrien haft Vanskelighed ved at skaffe Farvestoffer fra Tyskland og Uld fra England. Paa den anden Side har der vel været ret betydelige Leverancer militært Brug og vel ogsaa nogen Lettelse for Konkurrencen de krigsførende Lande. Angaaende Regule-

---

1) 1915 og 1914.

ringerne i Læderindustrien og de sig dertil knyttede Forhold,
se foran S. 257.

løvrigt har det været meddelt, at de udfoldede Bestræbelser at holde den danske Industri forsynet med de fornødne Raastoffer er bleven mødt med Forstaaelse af de engelske Myndigheder, ogsaa for saadanne Varers Vedkommende, hvilke der ikke gælder Udførselsforbud her i Landet. Den engelske Udførselstilladelse er da givet paa Industriraadets Garanti.

De rolige Forhold paa Arbejdsmarkedet har i det hele bevaret sig. Af større Omfang har alene de kjøbenhavnske Sadelmageres Strejke været. Den iværksattes n/in/i og sluttedes _/4 og omfattede 600 mandlige og kvindelige Arbejdere. Af de store Beløb, der indtjentes i denne Industri, lykkedes Arbejderne at indvinde en Del. De fik Minimallønnen fra 48 til 53 Øre i Timen, Akkordlønsatserne noget forbedrede og Arbejdstiden nedsat fra 10 til 91/-29^l/-2 Timer. — De ved den tyske Blokadeerklæring fremkaldte Vanskeligheder med Søfolkene er omtalt nedenfor (S. 270). — Endelig kan det anføres, at den faste Voldgiftsret 21_/2 fældede en med ikke ringe Interesse imødeset Kendelse i Anledning af, at D. F. D. S., da Eksporten over Esbjerg standsede, havde ført Arbejderne ved Eksportbaadene til Aarhus for at anvende disse øvede Folk ved Lastningen af Baadene, der nu sendtes fra denne Havn. En Overenskomst Arbejderne ved Aarhus Havn om ikke at antage paa andre Vilkaar end de almindeligt gældende gjorde, at Retten maatte anse D. F. D. S. for überettiget til, som sket var, at stille de overflyttede Esbjerg-Arbejdere bedre end Aarhus-Arbejderne. Men Retten tilføjede, at det havde været at vente, at Aarhus-Arbejderne „under Hensyn til den foreliggende ekstraordinære Situation og af naturlig Medfølelse med deres haardt ramte Kolleger i Esbjerg have set noget bort fra Sagens juridiske Side".

Handel (herunder Udførselsforbud) samt Samfærdsel.

Et Spørgsmaal, der vel ikke særlig angaar den foreliggende men som dog under Hensyn til de økonomiske Muligheder, der nu eller senere maatte vise sig, har en betydelig Interesse i denne Sammenhæng, er Spørgsmaalet om Oprettelse af et Oplysningskontor for Næringsvejene. Børskonsulent Schovelin har afgivet en Beretning desangaaende paa Handelsministeriets Anmodning, og Spørgsmaalet debatteredes i Handels- og Kontoristforeningen /3. Efter Handelsministerens Udtalelse paa dette Møde synes han nærmest at mene, at Initiativet burde udgaa Erhverslivet, der skulde skitsere en Plan for et saadant

Siden Afslutningen af Listen (S. 118) om Udførselsforbud
følgende nye udstedte1):

Levende Svin, 9/s.

Vævede Uldvarer, med Undtagelse af Gardin- og Møbelstoffer
samt Possementmagerarbejde, wlt.

Læderdrivremme og alt Sadelmagerarbejde, ved hvis
Fremstilling Arbejdslønnen ikke efter Justitsministeriets Skøn
udgør mindst 30 pCt. af det dertil anvendte Læders Værdi, 28/s.

Regulering af Udførselen af Fodtøj og Sadelmagerarbejde, S1/s.

Cykleslanger og Cykledæk samt andre Vårer, der hovedsagelig
fremstillet af Gummi, samt afvulkaniseret Gummi og Gummiaffald,
/2.

Svovlkis og Kobbererts samt Afbrændinger af disse, ISA.

Strikkemaskinnaale, 18/s.

Sluttet 18/* 1915.

Ved Lov af UA er Lov om Betalingshenstand
(S. 120) af *% 1914 forlænget til 15/io 1915.

Paa Fragtmarkedet har Stigningen naaet en Kulmination,saaledes
det ses af Tabel XIV. Hertil har vel

---

1) Datoangivelserne er Udførselsforbudets Udstedelsesdag.

for en Del Tysklands Blokadeerklæring (S. 124) bidraget, idet denne i Forbindelse med den Omstændighed, at de iornødne Forsyninger af Korn m. v. nu var fremkomne, i nogen Grad forringede Trafiken til de neutrale Lande. Den interskandinaviske Rederkonference i Gøteborg (Side 122) gik fra hinanden 2% uden at være naaet til noget Resultat. I den højst instruktive Betænkning¹), Konferencenudsendte, det, at Aarsagerne til den uhyre Fragtstigning laa i et Misforhold mellem Tilbud og Efterspørgsel paa Tonnage ved at den tysk-østerrigske Tonnageunddroges i Forbindelse med Forsinkelser, Opbringelser m. v. Herimod vilde næppe nogen — tvangsmæssigeller - - Forholdsregel kunne hjælpe.

Blokadeerklæringen viste sig dog heldigvis ikke at medføre Vanskeligheder for Skibsfarten, saaledes som man straks frygtede. Der viste sig ganske vist en ikke ringe Nervøsitet blandt Søfolkene. Men efter at Skibene var blevne krigsmalede, d. v. s. havde faaet et stort Dannebrogsflag Ordet Danmark malet paa hver Side, og efter at det havde vist sig, at den tyske Erklæring om, at det vilde være vanskeligt at undgaa at ogsaa neutrale Skibe torpederedes, dog medførte forholdsvis faa Katastrofer, faldt Skibsfarten atter i Leje. Hertil kom, at Rederiforeningen MUM_U forhøjede Krigstillægget 117) med 10 Kr., samt frafaldt den rejste Tiltale for Rømning mod de Sømænd, der havde nægtet at sejle paa Grund af Frygt for Mine- og Torpedofaren.

Den 13.^—15. Febr. havde Repræsentanter for de 3 skandinaviske Regeringer afholdt en Konference i Kristiania, hvor man havde delt Patrouilleringen efter Miner i Kattegat og Skagerak mellem sig.

Den danske Skibsfart over Nordsøen er i de forløbne
to Maaneder foregaaet uden Uheld.

Det kan i denne Sammenhæng anføres, at der ved en Konference¹') i Kristiania i April blev truffet Aftaler om Samvirken mellem og Fællesoptræden af de 3 skandinaviske Krigsforsikringer i det Omfang, hvori det maatte være muligt hensigtsmæssigt.

Den 12/a fremsatte Indenrigsministeren i Folketinget

---

1) Se Dagbladet Børsen for '"1₂ 1915.

2) Se Dagbladet Børsen for 14/₄ 1915.

Forslag til Lov om Ændring i Lov om Søfolks Forsikring mod Følger af Ulykkestilfælde. Ministeren fremhævede, at den forhøjede Forsikring imod Følger af Ulykkestilfælde, der var indført i Henhold til Overenskomst mellem Dampskibsrederneog Søfolk, paa Grund af de høje Fragter let lod sig udrede af Dampskibsrederne, medens Forholdene for Sejlskibene var langt vanskeligere, da de høje Fragter ikke havde naaet dem. Det foreslaas derfor, at Forsikringsforeningenaf bemyndigedes til at overtage det Ansvar, som Rederne paatager sig overfor deres Mandskabunder Forhold. Statskassen udreder Halvdelen af de eventuelle Erstatninger.

De diplomatiske Skridt, der fra skandinavisk Side er foretagne i Anledning af Nordsø-Situationen er dels de Forestillinger, hvorom der udsendtes Meddelelse Jti/2, overfor og Tyskland i Anledning af Blokaden og Englands om at ville anvende neutralt Flag, dels de Forhandlinger om samme Emne, der paabegyndtes i Kjøbenhavn ä% og udsattes paa übestemt Tid 25A, dels endelig Overrækkelsen af en Note, hvorom Meddelelse udsendtes 17A, til England og Frankrig, i Anledning af de to Regeringers Erklæring om som Modtræk mod den tyske Blokadeerklæring bl. a. at ville søge at hindre, at Levnedsmidler enhver Art tilførtes Tyskland.

Den 18de April 1915.