Indhold.

Statens Finanser S. 134 Børsforhold og Pengevæsen S. 135 Prisregulering (Detailpriser) S. 137 Industri (Arbejdsmarkedet) S. 138 Handel og Skibsfart S. 140

Statens Finanser.

Paa Grund af de ekstraordinære Udgifter, som de af Verdenskrigen foraarsagede Forhold medførte for Staten, og den Nedgang i Indtægterne, som fandt Sted — Toldindtægterne saaledes i Jan.^—Nov. 1914 ca. 55 Mil!. Kr- mod ca. 65 Mill. Kr. i Jan.^—Nov. 1913, altsaa en Nedgang paa 10 Mill. Kr. — blev det nødvendigt at skaffe sig overordentlige Indtægter. Dette skete ved et indenlandsk i Oktober Maaned; Laanet var et 5 pCt. Obligationslaan paa 30 Mill. Kr., der blev emitteret til pari. Det var første Gang siden 1870, at Staten optog et 5 pCt. Laan. Staten forbeholdt sig Ret til først at konvertere det i 1924.

I December afsluttede Rigsgældskontoret gennem StockholmsHandelsbank Stockholms enskilda Bank Aftale med Bankierfirmaet Kuhn, Loeb & Go. og National City Bank of New York i New York om Optagelse af et Laan paa 5 Millioner Dollars i toaarige Skatkammerveksler. Laanet

optoges hovedsageligst for at skaffe Dollarvaluta til at likviderede Amerika foretagne Indkøb af de for Landet nødvendigeRaavarer Livsfomødenheder. Det meddeltes i Pressen, at Vilkaarene, der blev opnaaede, var bedre end hvad der gjaldt for det omtrent tilsvarende norske Laan paa 3 Mill. Dollars, som blev optaget i Oktober Maaned.

Af stor Betydning for Statens Finanser var Indførselen af et Tobaksmonopol. Der blev dannet et under Statskontrol Aktieselskab med Monopol, Aktiebolaget Svenska Det man ventede sig af denne Forening Statskontrol og Privatdrift var betydelige Besparelser, det første ved at koncentrere alle de smaa Bedrifter i et enkelt stort Selskab, for det andet ved at mange af den frie Konkurrences Udgifter, som Udgifterne til Reklame, bortfaldt. Tiltrods for, at de hidtil gældende Detailpriser blev opretholdte, ventede Staten allerede det første Aar en Indtægt af Monopolet paa ca. 13 Mill. Kr. Med de Erstatningsbeløb, blev udbetalt, ansloges Udgifterne for at bringe Monopolet i Stand til ca. 42 Mill. Kr.

Børsforhold og Pengevæsen.

Ved Krigens Udbrud var Rigsbankens Guldbeholdning ca. 106 Mill. Kr., som tillod Banken at udgive Sedler til et Beløb af ca. 335 Mill. Kr., medens den cirkulerende Seddelmængde kun var ca. 206 Mill. Kr. Hvorledes Banken har klaret de ekstraordinære Krav, der blev stillet til den, vil fremgaa af omstaaende Oversigt over Bankens ugentlige Rapporter.

Medens Guldbeholdningen omtrent var uforandret gennem Tidsrummet, steg den cirkulerende Seddelmængde med ca. 80 Mill. Kr. Som Følge heraf formindskedes Kontoen: Seddeludstedelsesret til ca. 50 Mill. Kr. Bankens Tilgodehavende i Udlandet gik stærkt tilbage, medens Veksler betalbare i Riget gik frem med ca. 100 pCt. Den nye Konto: Laan mod Statspapirer og Obligationer til 33 Mill. Kr. ved Aarets Slutning, Bankens egen Beholdning af inden- og udenlandske Statspapirer gik stærkt ned i den første Krigsmaaned, men naaede dog snart igen op paa omtrent det samme Beløb som tidligere.

Ved en Bekendtgørelse fra Rigsbanken af V« blev det
meddelt, at Bankens Indløsning af dens Sedler med Guld
suspenderedes fra og med den 3/s 1914.

Den af Banken noterede Diskonto var indtil 31/< 4V2 pCt. (fra og med Va 1914), forhøjedes saa til 5Va pCt. og igen fra den B.'« til 6V-' pCt., den 2s/s blev den nedsat til 6 pCt. og har siden holdt sig uforandret.

Krigen synes ikke i særlig Grad at have inf lueret paa de svenske Bankers Stilling, samtlige Bankers Balance udgjorde 31. Juli ca. 3300 Mill. Kr., pr. 30. November ca. 3460 Mill. Kr.

Efter Beslutning af Fondsbørskomiteen blev Stockholms Fondsbørs lukket fra og med K'/s. Den blev genaabnet den ''Vn, Noteringerne viste den følgende Tid nogen Nedgang, var enkelte Industripapirer lavere, hvorfor der ogsaa i Pressen blev taget til Orde for at lukke Børsen paany.

Paa Valutamarkedet var Forholdene ligesaa abnorme som i Danmark og Norge. De den 2'J/n noterede Kurser var saaledes for Reichsmark: 87,75 Kr., £: 19,₂₀ Kr., Francs: 77,50 Kr.

Ved Lov af 5/_s blev der udstedt et almindeligt Moratorium. dette blev der givet Henstand indtil den Va med Betaling af Gæld forfalden før Lovens Ikrafttræden, for Gæld forfalden til Betaling senere en Kalendermaaned efter Forfaldstiden. Undtagne fra Moratoriet var Skatter og andre offentlige Afgifter. Ved Lov af 4/;> blev Moratoriet forlænget. Ved Lov af 18_/o blev der givet Kongen, naar Rigsdagen ikke var inde, Ret til at forordne om Spørgsmaalet. Henhold hertil er der udstedt kgl. Anordninger af 18/9, 23/io, ä6/n og '2S/i~>, som angiver Moratoriets Omfang Varighed. Moratoriet synes ikke saaledes som i Norge at have vakt nogen Utilfredshed, man var overtydet om, at saaledes som Forholdene laa, var det ganske simpelt Nødvendighed.

Prisregulering (Detailpriser).

Den u/8u/8 nedsattes den saakaldte „Statens lifsmedelskommission" den Opgave at følge Prisbevægelserne paa Livsfornødenheder og særligt angaaende Tilgangen, Fordelingen Handelen med Livsfornødenheder¹) af forskellig Slags, og fremkomme med Forslag i saa Henseende. For at gennemføre en saadan Fordeling henvendte man sig om Hjælp hos Svenska lantmännens riksförbund, der repræsenterer svenske Landmænds lokale Indkøbsforeninger, ligesom gennem Forbundet haabede om fornødent at kunne sætte sig i Forbindelse med Forbrugsforeninger og Detailhandlere, var villige til at deltage i Fordelingsarbejdet. Det lykkedes ogsaa at ordne denne Sag. En Forudsætning for, at nævnte Forbund vilde paatage sig Opgaven, var ganske vist, at det fik 500 000 Kj. som Driftskapital, men dette Beløb blev hurtigt vedtaget af Rigsdagen som Laan til Forbundet mod en Rente af Al!-A^l!-> pCt. og mod Tilbagebetaling Yn 1915.

Ved Siden af Statens lifsmedelskommission blev der allerede under 7«, hvor det af Regeringen skønnedes nødvendigt,oprettet lifsmedelskommissioner", og af saadanne fandtes allerede en Maaned efter rundt om i Riget

---

1) Jfr. ogsaa Dr. Mackeprang, Nationaløk. Tidsskr. 1914, S. 545 og 1915, S. 45.

over to Hundrede. Anledningen til disses Nedsættelse var
den stærke Prisstigning, der fandt Sted i den første Uge
af August.

Efter den officielle svenske Statistik over Detailpriserne rundt om i Riget har Prisstigningen fra Juli til December været størst for Æg, nemlig 97 °/u, stor har Prisstigningen ogsaa været for Ærter og al Slags Mel og Gryn, Smør og Brød er gennemsnitlig steget med 15 %. For Kul og Koks, særlig engelske, var Stigningen meget betydelig i August, men Priserne er senere gaaet ned og var. i December 10 pCt. højere end i Juli. For de fleste andre Varer har Prisstigningen været mindre end 10 pCt. Kødpriserne gennemgaaende faldet 5 pCt.

Der har i Sverige ikke været Tale om Maksimalpriser, derimod har Statens lifsmedelskommission sat sig i Forbindelse Kornimportørernes og Møllernes Foreninger for at faa konstateret Beholdningerne af Havre, Klid, Oliekager Rug og Hvede, samt for at undersøge Udsigterne til Forsyningen hermed. Ligeledes har den forsøgt at regulere Fordeling over hele Riget. Endvidere har Kommissionen foreslaaet Regeringen at opkøbe og oplagre Reservefond paa 60 000 Tons Hvede, hvad der svarer til omtrent 2 Maaneders Normalforbrug. Regeringen har tiltraadt Forslaget, og Pengene er stillet til Disposition i December^—Februar. Endelig har Regeringen efter Kommissionens suspenderet Tolden paa Rug og Hvede samt Rugmel og Hvedemel fra den 28/i2 til og med :u/._{r >} 1915.

Industri (Arbejdsmarkedet).

Den lü_/s nedsattes „Statens industrikommission" til Varetagelse Industriens Interesser under Krisen. Paa Foranstaltning denne blev der foretaget en Enquete blandt Indehaverne af Landets industrielle Bedrifter for at skaffe Oplysninger om Industriens Forsyning med Kul, Olie og andre Raastoffer, dens Afsætningsmuligheder og Kreditforhold, i Arbejdsstyrken eller Arbejdstiden, Prisforhøjelser, Transportvanskelighederne.

Kommissionen har bistaaet Industrien ved at skaffe
Raastoffer fra Udlandet. Den har skaffet Fragtnedsættelser

paa Statsbanerne for Eksportgods og importerede industrielle Raastoffer. Den har unterhandlet med Stat og Kommune om nye Bestillinger til Industrien og med Bankerne om Kreditforholdenes Regulering. Endelig er den bleven raadspurgtaf i Spørgsmaalet om Eksportforbud.

Den *% blev ogsaa Statens arbetslöshetskommission nedsat. Den skulde i Samraad med Socialstyrelsen fremsætte til Foranstaltninger, der var egnede til at modvirke den paa Grund af de ekstraordinære Forhold forventede Kommissionen forespurgte i den Henseende en Række Stats- og kommunale Institutioner, hvilke offentlige Arbejder der kunde sættes i Gang. Endvidere den udvirket, at der blev nedsat lokale Arbejdsløshedskommitéer, Lenskommitéer, dels kommunale Kommitéer. Endelig havde Kommissionen et Møde med Repræsentanter for Arbejdsgiver- og Arbejderorganisationerne for at raadslaa om de Foranstaltninger, som fra deres Side skulde foretages for at forbedre Forholdene paa Arbejdsmarkedet.

Den offentliggjorte Statistik over Arbejdsløsheden viser, at der den 15A af 257 000 industrielle Arbejdere var 17,s pCt. helt arbejdsløse (heraf dog 7,6 indkaldt til Militærtjeneste) 32,2 pCt. havde formindsket Arbejdstid. Den Vö var Arbejdsløshedsprocenterne henholdsvis for helt arbejdsløse pCt. (heraf 6,i pCt. indkaldt til Militærtjeneste) 26,5 pCt. for Arbejdere med formindsket Arbejdstid. De af de offentlige Arbejdsanvisningskontorer offentliggjorte Tal viser, at der i Juli for hver 100 ledige Pladser var 99 Ansøgere, August 133, September 121, Oktober 128, November 192 og December 182.

I Slutningen af December udgjorde Antallet af kommunale over 400. I 57 Kommuner der udbetalt i Understøttelse til arbejdsløse ca. 155 000 Kr. En paa samme Tid foretagen Beregning viste, at der dels ikke var afsluttet, dels endnu ikke paabegyndt almene Arbejder med Statsbidrag til et Beløb af 27 å 28 Mill. Kr.

Endelig kan der nævnes, at der paa Forslag af Statens
arbetslöshetskommission af Rigsdagen blev bevilget 5 Mill.
Kr. til Understøttelse af arbejdsløse.

Handel og Skibsfart (Sø-Forsikring).

Der ioreligger nu en foreløbig Opgørelse over Landets Udenrigshandel i 1914. Denne Opgørelse, der altsaa ogsaa omfatter de 7 første Fredsmaaneder, viser derved endmere, hvor stærkt Verdenskrigen har influeret paa Landets Handelsomsætning. Opgørelsen er nemlig hele Udenrigshandelen Sammenligning med det nærmest foregaaende Aar formindsket med 146,.-s Mill. Kr. eller 8,78 pCt. For Importen udgør Formindskelsen 77,i Mill. Kr. eller 9,i pCt. og for Eksporten 69,_-2 Mill. Kr. eller 8,45 pCt. Aarets Importoverskud 21,i Mill. Kr. imod 29 Mill. Kr. i 1913.

Af Nedgangen i Importen findes næsten 44 Mill. Kr. paa Import af Konsumtionsvarer og 33,₂ Mill. Kr. paa Import Raamateriale til Forarbejdning. Den største Nedgang findes indenfor Gruppen Korn og Foderstoffer (ialt ca. 22 Mill. Kr.) og Stenkul og Koks (6,.; Mill. Kr.).

Indenfor Eksporten er det navnlig Jernmalm og Jernvarer,
udviser stor Nedgang — kvantitativt ca. 118 Mill.
kg, repræsenterende en Værdinedgang paa over 20 Mill. Kr.

For Skibsfarten viste de sidste Maaneder af Aaret sig ualmindelig gode, efter at den Lammelse, som Verdenskrigens her medførte, var overvundet. Fragterne steg mod Aarets Slutning til en Højde, der endog overgik Raterne fra den sidste Højkonjunktur, for Østersøen var der saaledes i de Fragter, der noteredes for Kul, en Stigning paa over 100 pCt. Den paa Fragtmarkedet herskende Hausse gjorde det endog vanskeligt at tale om nogen gældende man betalte simpelthen, hvad der blev forlangt, for at faa den nødvendige Tonnage.

Tiltrods for de overordentlig høje Fragter havde den svenske Skibsfart dog, ligesom Skibsfarten i de andre neutrale store Vanskeligheder at kæmpe med. Baade Englands Nordsøspærring og Tysklands Erklæring om at betragte Trævarer som Krigskontrabande lagde Hindringer i Vejen. Hertil kom det direkte Tab af Skibe ved Minesprængninger, endelig reducerede Visitationerne af Handelsskibene, ofte foregik i særlige Visitationshavne, gennem den derved forvoldte Tidsspilde i høj Grad Redernes

Afgangen i den svenske Flaades Tonnage var stor

paa Grund af de ekstraordinære Forhold; Tilgangen var dog ogsaa betydelig, idet der i Aarets Løb byggedes i selve Landet 15 000 Bruttotons. Fra Udlandet kom der 82 000 Bruttotons (mest fra England). Da England har indført Eksportforbudfor aabner der sig derigennem gode Muligheder for svensk Skibsbygningsindustri.

Den 18/8 blev der vedtaget en Lov om Søforsikring mod Krigsfare. Krigsforsikringen blev henlagt til en Kommission krigsförsäkringskommission" bestaaende af 8 Medlemmer. Denne bestemmer Præmiernes Størrelse i hvert enkelt Tilfælde. Forsikringssummen maa ikke overstige pCt. af Skibets takserede Værdi og højst beløbe sig til 400 000 Kr.