Statens Finanser S. 125

Børsforhold og Pengevæsen S. 126

Prisregulering (Detailpriser) S. 129

Industri (Arbejdsmarkedet) S. 130

Handel og Skibsfart S. 131

Statens Finanser.

Paa Grund af Udgifterne til overordentlige Forsvarsforanstaltningerog Grund af at Toldindtægterne sank stærkt i de første Krigsmaaneder — Indførselstold m. m. var i Aug.^—November 1914 15,2 Mill. Kj., i samme Tidsrum1913 Mill. Kr., altsaa en Nedgang paa 3,8 Mill. Kr. — var det nødvendigt for den norske Stat at skaffe sig overordentlige Indtægter. I London fik man gennem Huset C. J. Hambroe & Son i Oktober Maaned anbragt et Laan paa £ 600 000 i norske et Aars Skatkammerveksler, som skulde forrentes med 67a °/o, hvortil kom det sædvanligeVekselstempel, den effektive Rente blev 6,«» °/'<i. Paa samme Tid afsluttede Finansdepartementet et midlertidigtLaan National City Bank of New-York til et Beløb af 3 Millioner Dollars. Det var betinget, at en \t» deraf kunde faaes udbetalt i Francs, medens Resten skulde anvendes til Betaling af amerikanske Varer. Laanet skulde tilbagebetales med en Halvdel om 2 Aar og en Halvdel om 3 Aar, Renten blev 6%. Da dette ikke forslog, blev

Staten nødsaget til at optage et indenlandsk Statslaan. I Mellemtiden var der Planer fremme om at indføre en Eksporttoldpaa idet man mente at kunne vælte denne over paa Udlandet. Planen blev drøftet i Pressen, men bragtes ikke til Udførelse.

Efter langvarige Forhandlinger mellem Finansdepartementet den ene Side og Norges Privatbanker og Sparebanker Norges Bank i Spidsen paa den anden Side blev man enige om, at der gennem disse skulde fremlægges indenlandsk Statslaan paa 20 Mill. Kr. til Subskription 12. til 22. December 1914. Emissionskursen blev pari og Rentefoden 5 %. Obligationerne er uopsigelige de første 10 Aar og amortiseres i Løbet af de paafølgende 40 Aar. Obligationerne blev udstedte lige ned til Kr. 100 Stk. for at give Folk Anledning til en fordelagtig Anbringelse af deres Sparepenge.

Statslaanet blev en stor Sukces, idet der tegnedes ikke
mindre end Kr. 45 290 800. Heraf faldt paa Christiania
alene Kr. 25 751900 eller over Halvdelen.

Børsforhold og Pengevæsen.

Den, der i første Række blev ramt, var Norges Bank. Dens Stilling var ved Krigens Udbrud relativ stærk sammenlignet Eks. med den danske Nationalbanks. Bankens Guldbeholdning var saaledes ved Krigens Begyndelse ca. 85 Mill. Kr. overfor en cirkulerende Seddelmængde paa ca. 121 Mill. Kr. Hvorledes Bankens Stilling udviklede sig vil fremgaa af omstaaende Oversigt over Bankens ugentlige Rapporter (se Tabellen S. 127).

Medens Guldbeholdningen gradvis gik ned og den 31. Dec. knap udgjorde 70 Mill. Kr., steg den cirkulerende Seddelmængde i Krisens første Dage med ca. 30 Mill. Kr., men formindskedes efterhaanden, saaledes at den ved Aarets Slutning beløb sig til 134 Mill. Kr. Som Følge heraf voksede den afgiftspligtige Seddelmængde til 24 Mill. Kr. Stærk Stigning var der saavel for Kontoen Foliomidier, der

gik frem med ca. 100 %, som for Kontoen Udlaan og
Diskontering, der voksede med ca. 47 Mill. Kr.

Ved kgl. Anordning af Vs blev det bestemt, at Norges Banks Forpligtelse til at indløse sine Sedler med Guld ophører videre fra og med 5/<s 1914. Ved Lov af 18_/s 1914 om Forandring i Lov om Norges Bank af 23. Marts 1892 blev der til § 7 tilføjet som sidste Led: Under særlig faretruende Forhold kan Kongen bestemme, at Bankens af Sedlerne midlertidig udsættes. Ved saadan med Sedlernes Indfrielse ophører de ikke at være tvungent Betalingsmiddel. Og til § 11 blev der tilføjet som sidste Led: Kongen kan nedsætte Afgiften, naar Bankens Indfrielse af Sedlerne er udsat i Henhold til § 7, sidste Passus". Ved kgl. Anordning af s. D. blev det derefter bestemt, at Norges Banks Indfrielse af dens Sedler midlertidig udsættes i Henhold til Banklovens § 7, sidste Stykke.

Den af Banken noterede Diskonto var indtil V» 5 %

(fra -4/<; 1914), forhøjedes saa til 6 ll,'o og igen fra den
:V«:V« med Vs °/o til 6Vs %>, fra den -°.'« blev den nedsat
til 61/-'61/-' %og har siden holdt sig uforandret.

Den Vi 1914 indestod der i private Aktiebanker og Sparebanker¹) ca. 560 Mill. Kr. (18 Mill. Kr. paa Folio og 542 Mill. Kr. paa andre Konti), den :!l_/n> 1914 var Beløbet vokset til 573 Mill. Kr. (31 Mill. Kr. paa Folio og 542 Mill. Kr. paa andre Konti), hvilket viser, hvor lidet varig Afbræk Krigen hidtil har forvoldt de norske Banker.

Indenfor norsk Sparekassevæsen skete det betydningsfulde, der blev dannet en Centralforening for Norges Sparebanker. Den -'7s> holdtes det konstituerende Møde i Christiania, der blev straks indmeldt ca. 100 Sparekasser med en Forvaltningskapital af ca. 350 Mill. Kr., hvad der udgør 60 °/o af de Midler, der indestaar i Landets Sparebanker.

Den officielle Kursnotering paa Christiania Børs for Obligationer og Aktier blev indstillet efter den -d/i, den -1/io blev den optaget paany. Gennemgaaende viste Noteringerne lidt Nedgang.

Paa Valutamarkedet herskede der de samme abnorme Forhold som herhjemme. Avistakurserne var pr. -7/u for Reichsmark: Kj- 85,00 eller næsten 41/:>4¹/:> "/o under pari, £: Kr. 19,i0 eller omtrent 5 °/o og Dollars: Kr. 3,9«.), altsaa næsten 8 °/o over pari. Den 31. December var Markkursen: 87,75 Kr., £: 19,:»» Kr. og Dollars: 4,00 Kr.

Den '/s 1914 blev der udstedt en kgl. Anordning om Udsættelse med Betaling af visse Pengefordringer, den blev erstattet ved en Lov af 18. s. M., hvori der bestemtes: Pengefordringer, som er forfaldne før denne Lov, skal ikke kunne kræves betalt tør '9. For Fordringer, der forfaldermellem Ikrafttræden og t;_,<.> udsættes Forfaldstiden1 Dette Moratorium mødte en Del Modstand, saaledes skrev det bekendte norske Ugeblad „Farmand" : I vort Land, som staar udenfor Stormcentret, burde man aldeles ikke have grebet til en Forholdsregel, som uvægerlig vil lede til mange og store Ulemper . . .

---

1) Jir. i Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau, 32. Bind Nr. 9, 10 og 11, hvilke Banker Opgørelsen omfatter.

verdenenssaagodtsomenstemmige Protest have udvidet Moratoriet som sket. Men gjort er gjort og staar ikke til at ændre; blot haaber vi, at Regeringen betænker sig baade vel og længe, før den forlænger det. Forlænget blev det imidlertid først ved kgl. Resolution af V«, dog mest for Pengeforpligtelser stiftet til Udlandet, og ved kgl. Resolutionaf

Prisregulering (Detailpriser).

Da Norge aldrig har kunnet brødføde sig, blev der den 2., 4. og 7. August udstedt forskellige midlertidige Forordninger angaaende Udførsel og Salg med Levnedsmidler m. Disse Forordninger blev erstattet ved en Lov af 18/b, der bestemte, at der kan fastsættes Maksimalpriser Fødevarer, Kul, Koks, Ved, Tørv, Mineralier, Foderstoffer og andre Fornødenheder. Disse Priser fastsattes for Detailsalg, dels for Engrossalg.

Prisernes Fastsættelse blev overladt til en under 4/» af Landbrugsministeriet nedsat „Provianteringskommission" paa 7 Medlemmer, der allerede fra 6/s havde begyndt med at fastsætte Maksimalpriser. Desuden nedsattes lokale Provianteringsraad, skulde vaage over, at Kommissionens Bestemmelser blev gennemførte.

Provianteringskommissionen fastsatte i Løbet af August og September Priser foren hel Mængde Varegrupper, nemlig a) Korn og Mel, b) Kartofler, c) Brød, d) Kaffe og Sukker, e) Kul og Koks, f) Petroleum og Benzin.

Disse Maksimalpriser blev dog snart igen ophævede,
den sidst. gældende Maksimalpris, nemlig for Brød, blev
ophævet den Vio.1)

Endvidere bestemte Loven (§ 3), at det indtil videre skal være forbudt at anvende Korn og Kartofler til Fremstilling 01 og Brændevin, ligesom Salg og Udskænkning af Brændevin skal være forbudt. Politiet kan forbyde Indehaveren en Forretning at sælge og udskænke Vin el. 01.

Forbudet mod Salg og Udskænkning af Brændevin

---

1) Jfr. Dr. polit E. Mackeprang i Nationaløkonomisk Tidsskrift 1914 Side 545 ff.

er dog atter delvist ophævet, idet Salg men ikke Udskænkninger

For at hindre Udførselen blev der udstedt Udførselsforbud en hel Række Varer, herunder Fødevarer, levende Heste, Kvæg, Svin og Faar samt Foderstoffer (bl. a. Hø og Halm).

De af Social- og Industridepartementet offentliggjorde maanedlige Oplysninger om Detailpriser for hele Riget udviser August som Helhed en betydelig Stigning i Priserne Forhold til Oplysningerne for Juli Maaned. Prisbevægelsen de forskellige Varesorters Vedkommende er dog gaaet modsat Vej. Kødpriserne er saaledes omtrent overalt faldende, for andre Landmandsprodukter som Smør og Æg er Prisbevægelsen i de forskellige Byer ikke saa ensartet, men overvejende synes Priserne ved August Maaneds at være faldende. Prisstigning er der for Korn- og Melvarer (herunder Brød), Kolonialvarer og Kul m. m.

For September er Prisniveauet mere stabilt, hertil har naturligvis Maksimalpriserne bidraget. Men ogsaa for de Varers Vedkommende, for hvilke der ikke er fastsat Maksimalpriser, Prisniveauet at være roligere. Kødpriserne falder endog temmelig stærkt. Den Stigning, som August Maaned udviste for Mel og Kornvarers Vedkommende, synes delvis standset. For nogle andre Varer, som Sukker, fortsættes Prisstigningen. Kul- og Kokspriserne er faldende.

Industri (Arbejdsmarkedet).

Ved kgl. Resolution af 7/.s7_/.s blev der nedsat en Arbejdsløshedskomité 8 Medlemmer, som skulde overveje_> hvad der burde foretages for at regulere og afhjælpe Følgerne af den Arbejdsløshed, som den herskende Krigstilstand i Europa maatte medføre for Landet.

Paa Foranledning af denne Statens Arbejdsløshedskomité der nedsat lokale Arbejdsløshedskomitéer i hver af Landets Kommuner. Disse fik til Opgave at skaffe Arbejdsløse Arbejde under Medvirkning af de offentlige Arbejdsanvisningskontorer.

Oplysninger om den i August herskende Depression

paa Arbejdsmarkedet faar man saavel fra de offentlige ArbejdskontorersIndberetninger, fra de Undersøgelser, der i Maanedens Løb blev foretagne af Arbejdsgiverforeningensstatistiske og Arbejdernes faglige LandsorganisationsSekretariat.

Medens Antallet af arbejdssøgende ved de offentlige Arbejdskontorer steg fra Juli til August med 51,5% eller fra ca. 5 100 til ca. 7 700, sank Antallet af ledige Pladser fra ca. 5 800 til ca. 5 200 eller med 10%.

Efter Arbejdsgiverforeningens Undersøgelse, der ialt omfattede 477 Bedrifter med ca. 60 000 Arbejdere, sank Arbejdsstyrken ved Fabriksindustrien med 14 % og ved Haandværket med 7 %, for begge tilsammen 13 % i Tidsrummet til 29. August.

Arbejdsorganisationernes Oplysninger, der omfattede ca. 70 000 organiserede Arbejdere, gav til Resultat, at 10,3 % af de organiserede Arbejdere var helt ledige, medens °/o var berørt af forskellige Indskrænkninger som forkortet Arbejdstid, udestaaende Løn o. 1.

Særlig Bjergværksdriften og den elektrokemiske Industri
ramt af den økonomiske Depression. Saaledes
blev Arbejdet helt eller delvist nedlagt ved flere Gruber.

For September stillede Forholdene sig væsentlig bedre. Antallet af arbejdssøgende gik vel frem, men samtidig gik ogsaa Antallet af ledige Pladser i Vejret, og Stigningen her var forholdsvis større. Efter Arbejdsgiverforeningens Oplysninger gik Arbejdsløshedsprocenten ned fra 13 % til 5 %, efter Arbejdernes Oplysninger gik Antallet af helt ledige ned fra 10,3 % til 7,6% og delvist ledige fra 17,6 % til 14,5 °/<u

Efter Arbejdskontorernes Indberetninger var Arbejdsmarkedet
Oktober omtrent uforandret saavel for Antallet
af arbejdssøgende som for Antallet af ledige Pladser.

Handel og Skibsfart (Sø-Forsikring).

De ved Krigens Udbrud skabte Vanskeligheder for Norges Handel influerede naturligvis stærkt paa Landets udenrigske Handelsomsætning. Men den Nedgang, som August bragte, for saa vel Indførselens som Udførselens

Vedkommende, rettede sig dog forholdsvis saa meget i den følgende Tid, at Forholdene ved Aarets Slutning var ret normale. Til Belysning heraf kan anføres Tallene for Importenaf og Eksporten af Trælast i Maanederne Aug.- Nov.

De Forskydninger, der har fundet Sted indenfor de
enkelte Kornsorter, skyldes Vanskelighederne ved at faa
Korn (Rug) fra Rusland og Tyskland.

Udførselen har endog været noget større end de tilsvarende
i 1913.

Den Standsning i Skibsfarten, som straks indtraadte ved Krigens Begyndelse, blev i Aarets sidste Maaneder afløst af en stadig og uafbrudt Fremgang paa Fragtmarkedet. Tiltrods for Minefaren, Opbringeisen og Visitationen af Handelsskibene, viste Skibsfarten sig stadig mere og mere lønnende, og de Fragter, der blev betalt, gik ikke blot ud over det normale, men naaede endog op paa de Rekordrater, blev betalt i 1912, Højkonjunkturens Aar, saaledes Tilstanden paa Fragtmarkedet ved Aarets Slutning kunde karakteriseres ved: mange Fragter, faa Skibe og høje Rater.

Af stor Betydning for Norge med sin store Handelsflaadevar at der den 21/« blev vedtaget en Lov om Forsikring af norske Skibe mod Krigsfare. Der skulde efter den blandt norske Skibsredere oprettes en gensidig

Forsikringsindretning med Sæde i Christiania. Staten garanterer80 af Forsikringen; næsten alle registreringspligtigeFartøjer forpligtet til at forsikre. Kommer Norge i Krig, ophører Forsikringen den Dag, Krigstilstanden indtræder,dog at Fartøjer, som da er paa Søen, under visse Betingelser er forsikret, til de naar ikke fjendtligHavn.