Indhold:

Statens og Kommunernes Finansforhold S. 75

Børsforhold og Pengevæsen S. 80

Prisregulering og Priser S. 91

Landbruget S. 106

Haandværk og Industri samt Arbejdsmarkedet S. 112

Handel (herunder Udførselsforbud) og Samfærdsel... S. 117

Statens og Kommunernes Finansforhold.

Blandt de 8 Lovforslag, der i Rigsdagens Aftenmøde den 1. August 1914 sattes til Behandling i Folketinget Kl. 6 og ved Mødets Slutning i Landstinget Kl. 9109¹⁰ var færdige fra Rigsdagen, angaar de 2 Statens Finansforhold, nemlig Lov om Reservefonden og Lov om Udstedelseaf Kreditbeviser. Ved den førstnævnteaf 2 Love bemyndiges Finansministeren til at overføre Reservefondens Beholdning (löVs Mill. Kr.) til Statskassen, der samtidig havde en Kassebeholdning paa 40 Mill. Kr., som dog naturligvis for væsentlige Deles Vedkommende var lidet likvid, hvorfor den lettere afhændeligeReservefond overført. Formaalet er da ikke „en Opspisning af Reservefondens Midler", men det, at man

„i Tide burde være forberedt paa, hvad der kommer". Det sidste Hensyn er ogsaa det tilgrundliggende for Lovforslaget om Kreditbeviser, der bemyndiger Finansministeren til at udstede for 25 Mill. Kr. 5 ° o's Statsbeviser, at indfri Aarsdagenefter Udfærdigelsesdatum. Det nærmere fastsættesved Bekendtgørelse. I Henhold hertil er udstedt for 10 Mill. Kr. saadanne Beviser i 500, 100, 50, 10 Kr. Eksemplarer.

For at skaffe Staten et bredere finansielt Grundlag, og da man ikke turde se bort fra, at Forbruget af Kassebeholdningen burde erstattes, at Reservefondens Midler i bedste Tilfælde kun er afhændelige med Tab, og at Statsbeviserne ad Aare skal indløses med et Tillæg af 5 °/o Rente, fremsatte Finansministeren d. 12. Oktober i Folketinget Forslag til Lov om Optagelse af et indenlandsk (Lov af -,n 1914). Det er et 4 %'s Laan til et Beløb af 60 Mill. Kr., saaledes at de 50 Mill. Kr. afsættes i indeværende Finansaar¹), medens 5 Mill. Kr. afsættes i hvert af de 2 følgende. Kursen skal ikke være under 92. Indfrielsestiden er 40 Aar. Om Aftagelse af det hele Laan var der sluttet Overenskomst med forskellige indenlandske Institutioner og Selskaber-), idet „Regeringen mente det rigtigt og forsvarligt i Tide at forsøge at ordne den danske Stats Pengeforhold og ordne dem ved egne Kræfter". Under Forslagets Behandling kom Forhandlingerne ind paa en lavere Rente end 5 ° <> for Statsbeviserne paa Spørgsmaalet om Dækning af de ved det ny Laan foraarsagede Udgifter. Det første havde ikke Finansministerens Sympati, og om Dækningen kunde han ikke paa det Tidspunkt udtale sig, men gav Tilsagn om inden Rigsdagssamlingens Slutning at fremsætte hertil sigtende

Om Statens almindelige finansielle Tilstand gav Finansministereniøvrigt Oversigt ved Forelæggelsen af Tillægsbevillingsloven for 19'Vi.-> den '"/i 1915 i Folketinget.Ministeren med alle Forbehold Finansaarets Underskud til ca. 45 Mill. Kr., dels paa Grund af en

---

1) Af Laanet er dog hidtil kun optaget / Mil!. Kr. (jfr. nedenfor).

2) Nationalbanken, Statsanstalten for Livsforsikring, Store Nordiske Telegrafselskab og en Række Forsikringsselskaber.

Mindreindtægt paa 11,I¹,- Mill. Kr. i Forbrugsafgifterne (jfr. Tabel I) samt paa Grund af forventet Nedgang i Statsbanernes') i Postvæsenets Indtægter (jfr. Tabel II), medens Indkomst- og Formueskatten formentlig vilde indbringede Mill. Kr.¹'), der var budgetteret, og Telegrafvæsene ^H) snarest vilde give noget mere; tilsammen en Nedgang paa ca. 10 Mill. Kr., medens der var gaaet 30 Mill. Kr. til militære Foranstaltninger og Resten af de 45 Mill. til „hvad Samfundets Forsorg af forskellig Art, ogsaa fremkaldt ved Undtagelsestilstanden, vil føre med sig". Ministeren oplyste endvidere, at der af det store Statslaan var forbrugt 7 Mill. Kr.; der var brugt noget af Reservefonden og over 20 Mill. Kr. af Kassebeholdningen.

Udgifterne til Samfundets Forsorg af forskellig Art berører jo i første Række Kommunerne, der saa delvis holdes skadesløse af Staten. Ved Lov af 7/s 1914 tilstaas der de kommunale Hjælpekasser en Erstatning paa 2/;s af de hafte Udgifter til Understøttelse af Trang foraarsaget ved de ekstraordinære Indkaldelser. Normalt dækker Statskassen Ys af Kommunernes Udgifter til Hjælpekassern ¹). Til det heromhandlede øjemed har Københavns ⁰) indtil 10. Januar 1915 udbetalt Understøttelse til et Beløb af 910 000 Kr. For de øvrige Kommuner foreligger endnu ikke Oplysninger. — Ved Love af - io og -l/u 1914 gives der endvidere Kommunerne Ret til hos Statskassen at faa Halvdelen af det Beløb refunderet, som de yder i Tilskud til Hjælpekassen i Anledning af den ekstraordinære Arbejdsløshed i 1914 og 1915. Særlig vanskeligt stillede Kommuner kan dog opnaa en Godtgørelse paa ~/:s (Lov ~/u> 1914, § 2).

For positivt at formindske Arbejdsløsheden lovede saavelIndenrigsministeren
Trafikministeren under Behandlingenaf

---

1) Den af de særlige Forhold fremkaldte store Godstrafik (især over København), synes nu at være ved at opveje Nedgangen.

2) Ved Cirkulære af "' 12 1914 (Min.tid. A, 1914, S. 269} indrømmes der de til Sikringsstyrken indkaldte værnepligtige Adgang til Eftergivelse eller Nedsættelse i den personlige Kommuneskat og i Indkomstskatten til Staten m. v.

3) Telegrafvæsenet offentliggør ikke f. T. sine Indtægtsoversigter.

4) Kommunerne faar normalt en pro rata Andel efter deres Udgifter i et samlet Statstilskud paa 250 000 Kr.

5) I sin Egenskab af Hjælpekasse for Kjøbenhavn.

---

1) Jan. 1915 og 1914. 2) Jan. 1915 og 1914. :l) April 1914 —Januar 1915.

lingenafLoven af 710 1914, at Statens Arbejder skulde blive fremmet med al Kraft, ligesom Indenrigsministeren forhandlede med Kommunerne om ekstraordinær Fremme af disses offentlige Arbejder. Resultaterne af disse Forhandlingerforeligger det den 12/i 1915 i Folketinget fremsatte Forslag til Lov om en midlertidig Laanekassefor Da det nemlig viste sig vanskeligtfor at tilvejebringe de fornødne Laanemidlertil fortsætte gamle eller paabegynde nye Arbejder, „maatte Regeringens Bestræbelser rettes paa at søge saadanneMidler til Raadighed" (Bemærkn. til Lovforsi.). Man opnaaede derefter en Overenskomst med en Række Banker og Sparekasser, der erklærede sig villig til i Laanekassenat et Beløb, svarende til 1 % af deres Aarsbalance ultimo 1914. Dette skulde for samtlige LandetsInstituter denne Art give 24^—26 Mill. Kr. Der var ved Forslagets Forelæggelse givet Tilsagn om 17 Mill., og Ministeren haabede at komme op paa 18^—19 Mill. Kr. Kommunerne skal i denne Laanekasse, efter den sædvanlig indhentede Tilladelse, kunne laane til en Rente af 5% (pari Kurs), at tilbagebetale i Løbet af 5 Aar. Der skal indrømmes Stempelbegunstigelse som for Kreditforeningslaanog for de Laan, der efter de 5 Aar maatte blive optaget til Afløsning af de i Laanekassen nu stiftede. — Det oplyses i Bemærkningerne til Lovforslaget, at Kommunerne udenfor Kjøbenhavn vil behøve 3 Mill. Kr. til Arbejder, der er i Gang, 7 Mill. til Arbejder, der er besluttede, men ikke iværksatte, og 8 Mill. Kr. til Arbejder, der ønskes uden dog endnu at være besluttede. KjøbenhavnsKommune i Aarene 19^u/i5_—19¹⁷/i« behøve Laanemidler til et Beløb af ca. 26 Mill. Kr. Tilvejebringelsenaf saa stort Beløb falder dog udenfor LovforslagetsRammer, da „Kommunens disponible Kapital vil være opbrugt ved Udgangen af Regnskabsaaret 19¹⁰/i«, maa der ydes Adgang til et Beløb af 8 å 10 Mill. Kr. for i nogen Maade at kunne fortsætte en normal Udvikling". Bemærkningerne til Lovforslaget indeholder Vedtægt for Laanekassen samt Overenskomst med Pengeinstituterne.

Børsforhold og Pengevæsen.

Den 29. Juli 1914 besluttede Kursnoteringsudvalget paa Kjøbenhavns Børs, at ingen Kursnoteringsdeltager indtil videre maa medvirke ved Baisseforretninger, ligesom det kunde meddeles, at de 5 kjøbenhavnske Hovedbanker indtil videre frafaldt Krav om Indbetaling paa Laan paa Børspapirer, saalænge Kursværdien af de haandpantsatte Papirer gaar under Laanebeløbet. Begge disse Spørgsmaal ordnede paa Handelsministerens Initiativ og skulde modvirke mulige paniske Tendenser, idet det dog fremhæve ¹), at Kjøbenhavns Børs i Modsætning til adskillige af Udlandets ingensinde, hvor trykket den end kunde være, lod sig overvælde af Panik (jfr. Tabel 111 over Kursnoteringerne).

Men da østerrig havde erklæret Serbien Krig den 28. Juli, da Tyskland erklærede Rusland Krig den 1. August, og da Udlandets Børser næsten alle havde indstillet Virksomheden, meddeltes det Mandag den 3. August, efter at Børsen ved særlig Bestemmelse havde været lukket den 1., at „den officielle Notering af Obligationer og Aktier paa Kjøbenhavns Børs finder indtil videre ikke Sted". Og officielt er Børsen, trods gentagne Forhandlinger herom, endnu ikke genaabnet.

Da den officielle Kursnotering saaledes var suspenderet, manglede man den sædvanlige Rettesnor for den regnskabsmæssige af Værdipapirer. Handelsministeren nedsatte derfor den -:i/io 1914 et Udvalg til at overveje Spørgsmaalet om Ansættelse af Værdipapirer, tilhørende Pengeinstituter Spare- og Laanekasser, der iflg. Lov 2s/'> 1880 ved deres Opgørelse skal bruge kjøbenhavnske Køberkurser). Udvalg har ikke afgivet Betænkning. -- Til Vejledning ved Skatteangivelser og -ansættelser udsendte Skattedepartementet den l:!, i 1915 en Kursliste for ultimo December 1914, hvilke „Kurser er fremgaaet af stedfundne Omsætninger samt af Bud og Udbud og har været offentliggjort Pressen". I Mangel af officielle Kurser anvendes saaledes her de uofficielle.

En Foranstaltning af tilsvarende Art som Børsens Lukning
den i Rigsdagens Aftenmøde den V« vedtagne

---

1) Jfr. i det hele „Verdensmarkedet o.tj Danmark 1914".

Lov om Udbetaling af Indlaan og Sparekassemidler, hvorved Handelsministeren bemyndiges til at fastsætte, at der indtil videre ikke kan fordres udbetalt mere end 300 Kj- om Ugen paa Kontrabog eller Indlaansbevis, med mindre der finder Overførelse Sted til anden Konto i samme eller i andet Institut, eller der udstedes Check til offentlig Kasse

(Lov og Bkg. af ~/s 1914). Handelsministeren udtalte ved Forslagets Forelæggelse, at der i disse sidste Juli-Dage havde vist sig en ikke ringe Tilbøjelighed til uforstandig og uforsvarlig Udtagen af Penge i de herværende Pengeinstitute ²). Loven skulde da dæmme op mod dette Run paa Banker og Sparekasser (jfr. f. Eks. ovenstaaende TabelIV Ind- og Udbetalinger i de to store kjøbenhavnskeSparekasser), for de tilsvarende Angreb paa NationalbankensGuld man Banken Beskyttelse ved Lov af Vs, hvorved det overlodes Nationalbankens egen Afgørelse, om den, uanset det paa Sedlerne givne Tilsagn, vilde indløsedisse Guld indtil 1. Oktober 1914; senere er Fristen (Lov 14/i 1915; forlænget til 15/io 1915. Som Bilag

---

1) Renter tilskrevet.

2) I en Artikel i Dagbladet „Børsen" (6/n(⁶/n 1914) udtales den Formening, især Landboerne holder store kontante Beholdninger, da den Tilgang af Midler, vi har faaet, ikke som man skulde have ventet, har givet sig Udslag i Forøgelse af Sparekassemidler og Bankindskud. „I Bankkredse er man tilbøjelig til at tro, at de Pengebeløb, som saaledes er gemt til Side, gaar op til ca. 70 Mill. Kr."

til Bemærkningerne til førstnævnte Lov er optrykt en Skrivelsefra til Finansministeriet, hvori Bankens Direktion, efter at have gjort Rede for Guldbeholdningens Størrelse den 81_/t (jfr. ogsaa foranstaaende Tabel V over Nationalbankens Maanedsbalancer) udtaler, at „en Svækkelse af Guldbeholdningen kan have Betænkelighed for Landets økonomiske Forhold", og da der „her som andetsteds hos en Del af Befolkningen har vist sig en ikke ringe Nervøsitet,der a. har faaet Udslag i ønsket om at sikre sig Guld", henstilles det at suspendere Sedlernes Omveksling med Guld.

Herved fjernedes saa en af Regulatorerne paa Vekselkursern ¹), og skønt det almindelig hævdes, at Landets Handelsbalance har forbedret sig væsentligt, er Kurserne navnlig paa Sterling og Francs stegne stærkt, dels fordi Finanskrediter, navnlig i London og Paris, nægtedes Prolongation, ogsaa fordi der baade fra svensk og indirekte fra tysk Side har været stærk Efterspørgsel her efter Francs og Sterling. Mark er derimod faldet, idet dog Kursen ved Guldsendinger hertil er søgt afstivet; jfr. iøvrigt nedenstaaende VI, hvoraf ogsaa Bevægelserne i Nationalbankens vil ses. Da Diskontoen den V« forhøjedes 6 bortfaldt samtidig den Ret, som Bankerne havde haft til at rediskontere x/->x_/-> °/o under noteret Nationalbankdiskonto.

---

1) De Forhandlinger, der paa Foranledning af Prisreguleringskommissionen om Statens eventuelle Bistand (f. Eks. ved Skatkammerbeviser, efter 1 Aar skulde indløses med Guld) til Betaling af Korn ni. v. i Amerika gav ikke Anledning til nogen Indgriben fra Statens Side. Kommissionen meddelte den 27. August, at iler efter stedfundne Forhandlinger med de kjøbenhavnske Hovedbanker „ikke for Tiden findes nogen Anledning til Frygt for, at der ikke skulde haves tilstrækkeligt Forraad af fremmed Valuta til Dækning af den i de nærmeste Maaneder fornødne Indførsel af Korn og Foderstoffer fra Udlandet, navnlig fra Amerika". Hertil bemærker et af Kommissionens Medlemmer (Ingeniør Foss, Nationaltidende '"¦"' i 1915), at det var forstaaeligt, om end det ikke var det, som Kommissionen ønskede, „at Finansministeren gerne greb denne Situation lod Bankernes Udtalelser gælde for fuldt tilfredsstillende". Jfr. Alex. Foss: Vor Erhvervspolitik i Ugens Tilskuer 18/i 1915, Nationalt. 25_,'i og "7 i, Replikskiftet mellem Finansministeren og Folketingsmand P. Th. Nielsen i Folketinget den 2- i 1915 samt Finansminister Brandes i Nationalt. 2e i 1915.

Men da Nationalbankens Guldbeholdning var gjort urørlig ved Loven af 2/s, gav den i Befolkningen herskende urolige Stemning sig Udslag i en Bortgemning af Sølvet, saaledes at der var Dage i Begyndelsen af August, hvor man fra Butik til Butik ikke kunde faa vekslet en 10-Kr. Seddel. De store Besværligheder, som dette foraarsagede i Handel og Vandel, søgtes da afhjulpne ved, at Nationalbanken til (Lov af 'V* 1914) at udstede 1- og 2-Kr. Sedler, saa længe Loven om Indløsnings-Suspensionen det ved Lov af 6/s indførte Forbud mod Udførsel af ædle Metaller var i Kraft. Der er hidtil kun udstedt 1-Kr. Sedler.

Da Nationalbanken havde opgjort sin Balance medio Septembe ¹) viste det sig, at Metalfonden udgjorde 74,5Mi11. Kr. og den cirkulerende Seddelmængde 202,4. Da Seddelmængdennormalt maa udgøre det dobbelte af Metalfonden,var altsaa udgivet 53,8 Mill. Kr. i Sedler „for meget". Aarsagen hertil og til, at dette Misforhold meget vel kan stige i den følgende Tid, udtaler Banken, er for Metalfondens Vedkommende Umuligheden af at skaffe Guld og for Sedlernes Vedkommende især Afspærring fra den udenlandske Kredit, der tvinger Laansøgerne i sidste Instans til Nationalbanken. Denne i og for sig sunde Bevægelse vil der ogsaa senere være Grund til at støtte, og Banken mener da ogsaa, at de Forholdsregler, der nu søges udvirkedesom administrative Lempelser, kunde der være Spørgsmaal om senere at søge gjort varige ad Lovgivningens Vej. De Lempelser, Banken ønsker, gives den ved kgl. Resolution af 30. September 1914'). Det tillades herved Banken at udgive 2¹h> Gang (ved Loven af vi_h 1907 2 Gange) saa mange Sedler som Værdien af dens Metalfond. Til dette kan fremtidig henregnes Nettotilgodchavendethos udenlandske Korrespondenter (1907: ikke rentebærende, paa Anfordring betalbare Tilgodehavender hos Norges Bank, Sveriges Rigsbank og paa Giro-Konto hos den tyske Rigsbank) og udenlandske Statsobligationer efter deres officielle Kurs, dog at Mønt og Guldbarrer ligesom efter Lov af 1907 skal udgøre 30 pCt. ("/* af 50 pCt.) af den cirkulerende

---

1) Rigsdagstidende 19^u/i.-,, A, Sp. 2601 ff. Foreløbig forlænget til 7« 1915.

2) ibid., Sp. 2617

og Kommune som andre Aktieselskaber. Forslaget rx-finder
sig i Øjeblikket i Udvalg i Folketinget.

Det skal endnu paa dette Sted nævnes, at Handelsministereni den t; n> paa ny fremsatte Lovforslageneom og Banker. Efter disse Forslag er en Sparekasses Formaal dels at modtage Indlaan til Forrentning,dels anbringe de modtagne Midler i sikre og let sælgelige Værdipapirer, i Udlaan mod Pantesikkerhed, Selvskyldnerkaution o. 1. (ikke Veksler). Banker maa kun drive Bankvirksomhed, d. e. Modtagelse af Indlaan, Ydelse af Laan, Financiering af Foretagender, Omsætning af Penge, Pengerepræsentativer o. 1. De paa Sparekasse- eller Bankbog(Indlaansbevis) Indskud kan kun hæves ved samtidigAfskrivning. forhindres Checks til dette Brug). Banker stilles fremtidig lige med Sparekasser til Opnaaelse af Stempelfrihed paa Kontrabøger. (I 1901 forandrede AdministrationenPraxis dette Omraade, hvorved de ny tilkommende Banker ikke kunde faa denne Begunstigelse, medens de gamle stadig havde den). En Sparekasse skal have 25 Garanter, en Bank en Aktiekapital paa mindst 50 000 Kr. Der gives nærmere Regler om Reservefond, om Regnskabsformen (Bankerne skal opgive Beholdning af egne Aktier), om i hvilke Tilfælde vedkommende Pengeinstitutskal sin Virksomhed, om Bestyrelses og Revisorers Ansvar. Der ansættes, i Lighed med Sparekasseinspektøren,en Begge Inspektører skal lønneshenholdsvis Sparekasserne og Bankerne. Endvidere fremsatte Handelsministeren i Landstinget den (i/io 1914 Forslag til en Lov om Aktieselskaber. Etter Forslaget kan et Aktieselskab ikke stiftes uden Samtykke af Handelsministeriet,forinden af Aktiekapitalen er indbetalt mindst 10 000 Kr. Selskabet skal have 3 Stiftere, der skal tegne mindst 1 Aktie hver. Forslaget indeholder i sine 68 §§ detaillerede Regler om Forhøjelse og Nedsættelse af Aktiekapitalen,Revision, osv. Forbrugsforeningerog Andelsselskaber er undtagne fra LovforslagetsOmraade. Endelig skal det anføres, at Indenrigsministereni den u/iu_/i 1915 fremsatte Forslag til Lov om Forsikring mod Følge af Ulykkestilfælde. Foruden en Kodifikation af de gældende Ulykkesforsikringslovebetyder en betydelig Udvidelse af disse, idet

det som Hovedregel fastslaar, at enhver privat Arbejdsgiver har Erstatningsansvar overfor dem, han har i sin Tjeneste, og har til Pligt at tegne Forsikring i et af Indenrigsministerietanerkendt Grænsen for Arbejdsgivernes Forsikringspligtsættes Handel, Haandværk og Industri ved et kontant Vederlag af 3 000 Kr., for Søfarten ved 2 400 og for Landbruget ved 1 500 Kr. Det antages, at de forsikredeefter Lov indenfor Industri, Handel og Haandværkvil op til 325 000 (nu anslaas Industriens forsikredeArbejdere at udgøre 150 000). Udenfor al Forsikringhar Tyende staaet, som ikke er knyttet til Landbrug.De nu ind med ca. 75 000. De ved den større Landbrugsvirksomhed forsikrede bliver uforandret 300 000, men det mindre Landbrug kommer til med 80 000. Med Fiskere og Søfolk anslaas Tallet paa de forsikringspligtigeefter til at ville naa op imod 800 000, medens det for Tiden er 450 000. Forøgelsen fremkommer væsentligst derved, at det mindre Landbrug og Handel og Haandværk uden Maskindrift træder ind i Forsikringen, og at ogsaa Bybeboeren, der har nogen i privatTjeneste, forsikringspligtig overfor sit Tyende paa samme Maade, som man i Landbruget hidtil har været det¹).

Prisregulering og Priser.

Under 7. August 1914 stadfæstede Kongen følgende
Lov om Regulering af Prisen paa Levnedsmidler og
Varer:

§ 1. Indenrigsministeren bemyndiges til indtil videre at træffe Foranstaltninger Regulering af Prisen paa Levnedsmidler og Varer, derunder fuld Erstatning at lade Staten overtage saadanne Levnedsmidler Varer, som det er af Betydning for Samfundet at have Raa dighed over. Købesummen for Varer, som Staten maatte overtage, fastsættes Kommissioner, hvis Virksomhedsomraade og Sammensætning bestemmes ved kgl. Anordning.

§ 2. Denne Lov træder straks i Kraft.

I Henhold hertil nedsattes under "As en overordentlig
Kommission (Prisreguleringskommissionen2)) med fhv. FinansministerHage

---

1) Jfr. Indenrigsministerens Tale i Folketinget u i 1915 (Rigsdagstid. 19^u'i.i, Folketing Sp. 2014—15).

2) Ved Anordn. 2a_/s nedsattes i hver af Landets Kommuner en Kommission, saavel Staten som den overordentlige Kommis- mission i fornødent Fald kunde træde i Forbindelse disse Spørgsmaal

nansministerHagesom Formand; Kommissionen gør Indstillingtil om de Foranstaltninger, der findes fornødne til Landets Forsyning med de nødvendige Forbrugsartikler og til Regulering af Priser. Desuden gør Kommissionen Indstilling til Justitsministeriet om Benyttelse af den i Lov af (> s 1914 givne Bemyndigelse til at udstedeForbud Udførsel af visse Varer.

De Varegrupper, der paa Grund af deres store Betydning foranlediget Kommissionen — og Regeringen — til at gribe særlig stærkt ind, har været Kul og Koks, Brødkorn Befolkningen og Foderstoffer til vort Husdyrbrug.

Kulpriserne var straks efter Krigens Udbrud sat stærkt i Vejret af Importørerne, endog til langt over det dobbelte af de hidtilværende Priser. Som Grund hertil anførte Importørerne, Indførselen var i høj Grad vanskeliggjort og fordyret ved Regeringsforbud, Mineudlægninger, Strejke m. m., og at det derfor gjaldt om at beskytte de herværende Lagre. Denne Standsning fremgaar af nedenstaaende Oversig ¹):

Men efter at Kommissionen havde skaffet sig Vished for, at den britiske Regering ønskede, at Eksporten af Kul og Koks skulde foregaa saa frit som muligt (med Undtagelseaf Dampkul til Flaaden), og efter at der var ordneten Søforsikring for Krigsrisiko ved Transporten af Kullene, hvor de private Selskaber overtog '/i, Staten ;V;V i af Risikoen (jfr. S. 121), lykkedes det, som Oversigten viser, i

---

2) Ved Anordn. 2a_/s nedsattes i hver af Landets Kommuner en Kommission, saavel Staten som den overordentlige Kommis- mission i fornødent Fald kunde træde i Forbindelse disse Spørgsmaal

1) Danmarks Indførsel af Kul i 1914 (Stat. Efterretn. 1915, Nr. 3). Af Koks og Briketter indførtes i 1914: 388,_i Mill. kg mod 423,;. Mill. kg i 1913.

September Maaned at indhente endog mere end Nedgangen i August. Allerede den n/sn/s kunde Kommissionen meddele, at der under Hensyn til de Foranstaltninger, der var trufne (herunder bl. a. ogsaa Skridt til Bilæggelse af en Sømandskonfliktpaa jfr. S. 115) fra Importørernes Side var iværksat en Prisreduktion paa 25 %. Under 18/s meddeler Kommissionen, at Prisen efter stedfundne Forhandlinger med Kulimportørerne i Kjøbenhavn forsaavidt angaar de gamle Kontrakter er fastsat til Kontraktprisen -}- 4 Kr. pr. Ton for Kul og -j~ 30 Øre pr. hl for Koks (forhøjet Assurance,Hyre v.), og iøvrigt de virkelige Merudgifter.

Herefter nærmede Priserne for Kul og Koks sig det
normale, og Kommissionen har ikke siden haft Anledning
til at gribe ind i Prisspørgsmaalet.

Men betydeligt vanskeligere og mere kompliceret har
Brødkornspørgsmaalet1) været.

Det ledende Princip i Regeringens Behandling af dette Spørgsmaal har, som Indenrigsministeren udtrykte det i Folketinget den w/\w/\ 1915 under Forespørgslen ang. Landets med Brødkorn, været det, at dansk Korn nødvendigvis udelukkende maa forbeholdes den danske Befolkning. Stigning i Rugbrødsprisen paa 100 % „det kan Danmark simpelthen som kornproducerende-) Land ikke være bekendt overfor sin Befolkning". De trufne Foranstaltninger Sikring og Prisregulering af Landets Kornbeholdninger da ses ud fra dette Synspunkt. De overordentlige har ført med sig, at man har følt sig berettiget til at gribe ind i Landbrugernes Dispositionsret over, hvorledes de vilde anvende deres Korn, for „at kunne give Befolkningen i hvert Fald eet Næringsmiddel til overkommelig Pris".

Forbruget her i Landet af Rug og Hvede kan ialt anslaas
ca. 900 000 Tons, saaledes fordelte:

---

1) Jvfr. i det følgende og i Afsnittet om Landbruget: H. Hertel: Landbruget 1914 (Tidsskr. for Landøkonomi 1915) og E. Mackeprang: danske Landbrug under Krigen (Dansk Land 1915).

2) Rigsdagstidende 19^ums,u _m5, Folketing Sp. 2148.

Man var straks ved Høstens Afslutning vistnok tilbøjelig til at anslaa Udbyttet i 1914 til at være betydeligt større end det faktisk var. Men tiltrods herfor, og fordi Kornbeholdningerne ved Krigens Udbrud var smaa, fordi det danske Korn formedelst Høstarbejdet ikke kunde blive tærsket og komme frem, og da Tilførslerne var vanskelige paa Grund af de krigsførende Landes Udførselsforbud, paa Grund af de fremmede Eksportørers Krav om kontant Betaling paa Afskibningsstedet forud, og paa Grund af Befragtnings- og Forsikringsvanskeligheder, steg- Priserne stærkt (jvfr. ogsaa Tabel VII). Hvorledes Forholdene var ved Høstaarets Begyndelse lader sig ikke fuldt oplyse, for den endelige Hoststatistik foreligger, men ved en Optælling over Kornbeholdningerne ca. '/ii 1914 og Beregning af Behovet for Resten af Aaret 1. Septbr. 1914 — 31. Aug. 1915 viste Beholdningerne sig at være 143 000 Tons Rug (hvoraf 6 500 Tons udenlandsk) og 115 000 Tons Hvede (hvoraf 2b OIMJ Tons udenlandsk). Der skulde herefter til Befolkningens Behov paa det anførte Tidspunkt mangle ca. 44 000 Tons Rug og ca. 52 000 Tons 1 Ivede.

Der var saaledes Grund nok for Regeringen til at vie Brødkornspørgsmaalet al Opmærksomhed, saaledes som Tilfældet allerede havde været umiddelbart fra Krigens Begyndelse. Og Opgaven var saa meget vanskeligere, som Landet under normale Forhold (jfr. ovenstaaende Oversigt) anvender over Halvdelen af den hjemmeavlede og indførte Rug og Hvede til Kreaturfoder.

Bestræbelserne er da gaaede ud paa ved Fodringsforbud sikre Kornet til Menneskeføde, ved Tilførsler af Foderstoffer at erstatte det som Kreaturføde, ved Maksimalpris det indenlandske Korn at hindre Brødprisens stadige og endelig ved Overtagelser og Tilførsler af fremmed Korn og Mel at skaffe Landet de manglende Mængder af Brødkorn. Enkelthederne er følgende:

Den "/« forbødes Udførsel her fra Landet af Foderstoffer,Kor ¹), Kartofler²), Mel og Gryn (jfr. Oversigten over Udførselsforbudene S. 118) og under 20. August foreslogPrisreguleringskommissionen af 10 000 til 20 000 Tons Hvede i Nordamerika, især for at Hovedstadenved

---

1) Forbudet mod Udførsel af Malt og Maltbyg ophævedes dog ir>, s, men genindførtes atter for Maltbyg -4 h, efter at der i Mellemtiden var udført ca. 44 000 Tons Byg (Rigsdagstidenden 19^14/is, Folketinget 2208).

2) Den 2o_/<t tillades Udførsel af Kartofler fra Marker, med hvilke Landbrugsministeriet Tilsyn, forsaavidt angaar Udførselen til U.S. A.. jfr. Bkg. af i:_',in 1914. "Fra ir> 2 1915 er enhver Udførsel af Kartofler

denvedLandets eventuelle Afspærring fra Omverdenen ikke skulde staa uden Korn. Den -' s opfordredes Landmændenetil fremskynde Tærskningen, for at der kunde blive bragt dansk Brødkorn paa Markedet i tilstrækkelige Mængder og samtidig truedes med Maksimalpriser, hvis Kornet ikke kommer frem. Samme Dag indstiller Kommissionentil at „Staten uden Ophold sikrer sig et saadant Kvantum Hvede, som maa anses for tilstrækkeligttil holde Hovedstadens Forsyning med Brød i normal Gænge", hvorefter Ministeren -V« udstedte Bekendtgørelseom, Staten overtog mod fuld Erstatning de i Hovedstaden (Kjøbenhavn, Frederiksberg og Hellerup) værendeHvedebeholdninger. -9 « nedsattes en særlig Kommission med Generaldirektør Koefoed som Formand til Vurdering af disse Beholdninger, der den ' n overdroges Kjøbenhavns Kommune. Prisen fastsattes til 16,ir> Kr. pr. 100 kg (128—130 Pd. holl.) for dansk Hvede og 19,-5— 21,60 Kr. for amerikansk Hvede.

Efter Forlydende drejede hele Ekspropriationen sig
kun om 12 000 Tons.

Samtidig med disse Foranstaltninger begyndte Overvejelserne Fastsættelse af Maksimalpris paa Brødkorn, indenfor Prisreguleringskommissionen, dels ved Forhandlinger mellem denne, Indenrigsministeriet og de store Landbrugsorganisationer. Et Møde med sidstnævnte den -~/ö og -;Vs) bragte vel ingen Maksimalpris, da „Flertallet alt Fald f. T. fandt det utilraadeligt at foretage et saadant Skridt", men Indenrigsministeren udstedte den -'Vi» efter Forslag fra denne Forsamling Bekendtgørelse om, at det fremtidig var forbudt til Fodring at anvende aftærsket og Hvede, herfra dog undtaget¹) saadan Srnaasæd Frarensning, som ikke egner sig til Brødkorn. Endvidere maa Rug og Hvede ikke anvendes til Spiritus-

---

1) Denne Undtagelse ophævedes ved Bkg. " u 1914, idet dog 3 °, o af Kornbeholdningen, forsaavidt denne Del bestaar af Smaasæd m. V., maa opfodres (Cirkulære til Prisreguleringskomm. af l'/n 1914). og Forbudet udvides til baade tærsket og utærsket. Iflg. Bkg. af "In straffes nu Overtrædelser med Bøder fra 5 Kr. til 10 000 Kr. eller Fængsel (jfr. Lov af "; n 1914). Omgaaelse af Forbudet ved at fodre Dyrene med det af Kornet bagte Brød paatales i Indmin. Skr. til Amtmændene af n_h 1915. Ang. fordærvet Korn se Indm. Cirk. ti! Amtmændene af u i 1915.

fabrikation, men der kan opnaas Dispensation til at anvende indenlandsk til Brød-Gær. Til disse Forbud knyttedes først Straffebestemmelser fra 1T n 1914 (jfr. Note ') Sd. 97). Men da Priserne stadig steg (jfr. Tabel VII) trængte Spørgsmaalet en Maksimalpris stadigt mere og mere paa, og "; \-2 forlangte Indenrigsministeriet Indsendelse af Kontrakter ni. ni. vedrørende den udenlandske Rug, medens der under '' ii- udstedtes Bkg. om, at Staten i Præstø, Ringkøbing og Vejle Amter overtager ca. 50 Tons tærsket dansk Rug i hvert Amt, hvilke Beholdninger skulde vurderes af en dertil særlig Kommission¹). Man vilde ad disse Veje opnaa Kendskab saavel til den udenlandske som til den danske Rugs Pris paa det paagældende Tidspunkt. Den -:!_/ii indgav denne Kommission Indstilling til Indenrigsministeriet angaaende Prisen paa de 150 Tons dansk Rug, der af 6af de 7 Medlemmer sattes til 18'/s Kr. pr. 100 kg (118 Pd. lioll.), medens det syvende Medlem mente, at Prisen ikke kunde sættes til under 21 Kr. Denne Meningsforskel skal blive nærmere omtalt straks nedenfor. Støttende sig til Kommissionens Vurdering fastsatte Indenrigsministeren ;il,_m-1914 Maksimalpris paa dansk Rug til 19^L/_'L _{/_'} Kr. pr. 100 kg (118 Pd. hol!.), idet Prisen efter en nærmere fastsat Skala ændres med den hollandske Vægt og stiger (resp. falder) i Løbet af Foraaret. Ved Bkg. af ~* i 1915 fastsættes Maksimalpris paa dansk Hvede til 21' - Kr. pr. 100 kg (128 Pd. holl.) og paa. Hvedeklid, fremstillet her i Landet til 17 Kr. pr. 100 kg.

Medens Flertallet indenfor den ovennævnte Kommission hævdede, at de Oplysninger om Noteringer o« Salg, der havde foreligget for Kommissionen, var paavirkede af hele den særlige Situation, „saaledes al deri virkelige Værdi skønnes at ligge adskilligt under det, som synes <:t fremgaa af ( isse Noteringer og stærkt begrænsede Salg", hævdede Kommissionens syvende Medlem (Folketingsmand P. Th. Nielsen), at skulde Grundlovens Bud om „fuld Erstatning" ske Fyldest, maatte

---

1) I Indstillingen til Kongen ang. Nedsættelsen af denne Kommission fremhæver Indenrigsministeren ikke at kunne paatage sig Ansvaret for at undlade et alvorligt Forsøg paa ved en Fastsættelse af Maksimalpris regulere Brødprisens Stigning. I Indstillingen klargør Ministeren iovrigt sin principielle Stilling til hele Spørgsmaalet (herunder Forholdet mellem Brødkorn og Foderstoffer) og som Hilag Indstillinger fra Prisreguleringskommissionen til Ministeriet '"' i-_< 191 4).

man holde sig til disse Noteringer, der angav de Priser, til hvilke Rugen var omsat. Denne Uenighed i Kommissionen førtes ud i Dagspressen¹) og paa Møder og konkluderede i den flere Dages Forespørgsel i Folketinget til Indenrigsministeren angaaende Landets Forsyning med Brødkorn den I!7i 1915 og følgende Dage. Det ses af Generaldirektør Koefoeds Artikel, der for Kommissionen har foreligget Oplysninger om, at amerikansk —- altsaa andet Brødkorn -- var købt til Priser, der svarede til den af Kommissionen fastsatte Pris, hvortil kommer, at den af Kommissionens Flertal satte Pris støtter sig til en Beregning ud fra Produktionsomkostningerne med et rigeligt Tillæg for Pengenes faldne Købeevne og Livsfornødenhedernes Prisstigning. Folketingsmand Nielsen hævder, at formedelst den lave hollandske Vægt vil Landbrugerne kun opnaa 17 Kr., og samtidig koster Majsen, d. v. s. andet Foderkorn, 20¹ å21 Kr., hvis den overhovedet kan iaas til Erstatning af den Rug, der normalt anvendes til Foderkorn, men nu skal afleveres til Menneskeføde efter den fastsatte Maksimalpris. er da baade en teoretisk Divergens-) og et praktisk foreliggende at største Rækkevidde: nemlig Spørgsmaalet om Forsyning Foderstoffer til Erstatning af det Korn, der paa Grund af de særlige Forhold skal forbeholdes Mennesker.

Under Debatten i Folketinget angaaende Brødkorn-Spørgsmaalet stillede indenrigsministeren da ogsaa i Udsigt, at de Egne af Landet (særlig Jylland), der, da de var udelukkende rugproducerende, havde været ugunstigt stillede, især ved Fodringsforbudet (mindre ved Maksimalprisen) blive hjulpne ved at faa Majs i Stedet for den Rug, de skulde aflevere^:i).

I Tilknytning til Fastsættelsen af Maksimalprisen paa Rug, og da der efter dennes Fastsættelse ingen dansk Rug kom frem paa Markedet, anmodede Indenrigsministeriet Amtmændene om indenfor Amtets Omraade for Statens Regning at foretage Indkøb af dansk Rug⁴) til en Pris indenfor „da det maa anses for ønskeligt til

---

1) Jfr. f. Eks. Folketingsmand P. Th. Nielsen i „Berlingske Tidende" 12 i og Generaldirektør Koefoeds Svar i samme Blad den 15 i 1915.

2) „Den Dag, Landboforeningerne sagde: Rug er ikke mere Foderstof her i Landet, blev det juridiske Grundlag for at kræve andet Foderstof Erstatning for Rug fjernet. Det, der er fuld Erstatning Rug, er et Beløb, for hvilket man kan skaffe tilsvarende Brødkorn — ikke Foderstof." (Indenrigsminister Rode, Rigsdagstidende ¹⁴/is, Folketinget, Sp. 2446.)

3) Den x 2 1915 meddeles det, at Ministeriet til dette Brug har sikret sig 7 500 Tons Majs til en rimelig Pris.

4) Det meddeltes den '¦>, at disse Indkøb skrider frem. F. Eks. har Randers Amt, hvori der skulde købes ca. 1 100 Tons, indkøbt de 200; Odense Amt, der skulde købe 1500, har købt 150. Samtidig Mølleres og Bageres Forsyning ad frivillig Vej i tilfredsstillende Omfang.

de sidste vanskelige Maaneder af Hostaaret 19" i-, at have en Reservebeholdning af indenlandsk Rug". Hvis de ønskede ikke kan erhverves ad frivillig Vej, vü det blive taget under Overvejelse at foranledige Ekspropriation. Samtidig udsendte Ministeriet et Cirkulære af ", i 1915 til Amtmændene, hvori disse anmodes om at foranledige, at den til Mølleres og Bageres regelmæssige Virksomhed fornødne kommer paa Markedet, enten ad frivillig Vej eller ved Ekspropriation (18'/s Kr. pr. 100 kg). Endelig overtog Staten den 1S i 1915 det her i Landet værende, indførte fremmede Hvedemel (ca. 25 Mi 11. kg); Prisen skal nærmere fastsættes af en Vurderingskommission. Til Behandling disse Sager oprettedes i de første Dage af Januar særligt Kornkontor under Indenrigsministeriet.

Spørgsmaalet om vor Forsyning med Brødkorn vil paany blive gjort til Genstand for Undersøgelse, idet Indenrigsministeriet -"/₁ har paabudt en almindelig Optælling alle Kornarter samt af Foderstoffer og Kartofler i alle Landets Kommuner. Indenrigsministeren udtalte dog i Folketinget den 19_/i 1915, at efter de Indkøb¹), der er foretagne af Brødkorn, og hvis Beholdningerne er passede i Overensstemmelse med Fodringsforbudene, maa vi med rimelig Sparsommelighed kunne klare os til næste Høst.

Som allerede gentagne Gange fremhævet, har de overfor foretagne Foranstaltninger haft til Maal at sikre Befolkningen Brødet til en rimelig Pris. Bevægelsen i Melpriserne fremgaar af Tabel VIII og af Tabel IX, og efter en Overenskomst mellem Indenrigsministeriet, Kjøbenhavns Frederiksberg Kommuner og Rugbrødsfabrikantforeningen der fra * -i til ', >.\ 1915 fastsat en uforanderlig i Hovedstaden paa 93 Øre for 4 kg Rugbrød. og de to Kommuner bærer i Fællesskab¹') Lldgifterne ved denne Fiksering ved at afgive Rug af deres Beholdninger under Indkøbsprisen. For det øvrige Lands Vedkommende har Indenrigsministeriet i Cirk. -s/i 1915 opfordret Amtmændene til, hvis det skulde gøres

---

1) Staten havde indtil l!l/ 1915 fra Udlandet indkøbt ca. 14 000 Tons Hvede og ca. 15 500 Tons Rug og indtil medio Februar ca. 10 000 Tons Rug niere.

2) Kommunerne erstatter Staten Forskellen mellem Indkøbspris og Salgspris, men dog ikke med mere end 2 Kr. pr. Td. Resten falder Staten.

nødvendigt, at fastsætte Maksimalpriser paa Rugmel og Rugbrød. løvrigt havde de kjøbenhavnske Bagere allerede fra -% 1914 fremstillet et saakaldet „Krigsbrød" (halvt Rug og halvt Hvede) til en lavere Pris end det rene Rugbrød, i Henhold til Indmin. Bkg. af -rv<> 1914 om fast Vægt for Brød over 350 g i Byerne fastsatte f. Eks. Kjøbenhavns en ensartet Vægt for Brød paa over 500 g Stykket. Brødene skal være mærkede. Den '2],'i-j 1914 udvides Bemyndigelsen til at fastsætte Vægt paa større Brød til ogsaa at gælde Landkommunerne.

Sammenkædet med Brødkornspørgsmaalet og af største Betydning har endvidere Bestræbelserne for at skaffe Foderstoffer været. Den fornødne Tilførsel af disse Varer maatte være af afgørende Vigtighed -for Opretholdelsen den for hele Landets økonomi saa betydningsfulde

De Vanskeligheder, der straks ved Krigens Udbrud ramte Brødkornimporten og standsede Tilførslerne heraf (Udførselsforbud i de krigsførende Lande, Betalings- og Befragtningsvanskeligheder) gik selvfølgelig ogsaa ud over Foderstofimporten. Hertil kom, at England beslaglagde de til Danmark bestemte Ladninger af Frygt for, at de herfra skulde blive videresendte til Tyskland.

Den i;_/s havde Regeringen, som ovenfor nævnt, forbudtUdførselen Foderstoffer¹) og der udstedtes senere de ovenomtalte Forbud mod at anvende Rug og Hvede til Foderkorn. Men Hovedopgaven maatte blive den at opnaaden Regerings Frigivelse af de belaglagtc Ladninger. Efter fremkomne Meddelelser lykkedes det i Oktober December Maaneder at faa frigivet ca. 95 000 Tons Majs o. a. Foderstoffer og iflg. Meddelelse af * '¦> er hertil senere kommet 20 000 å 25 000 Tons. Efter foretagneBeregninger der indtil 1. September 1915 endnu mangle ca. 175 000 Tons. „Heraf er dog allerede sluttet paa Amerika for en betydelig Del, saa at Fare for Foderstofmangel synes der ikke at være til Stede". De ved Regeringens Bistand i England frigivne Ladninger skal fordelesgennem Foderstofforretningerne og de private Importører i Fællesskab, og det er under Overvejelse at udvidedette til den hele Foderstofimport, saaledes

---

1) Jfr. i det hele Oversigten over Udførselsforbud S. i 18.

at Forbrugerne skulde faa deres Varer til en Pris af højst
15 Kr. pr. Ton over Indkøbsprisen. Angaaende FoderstoffernesPrisbevægelser
iøvrigt henvises til Tabel VII.

Betalingsvanskelighederne for det indførte Korn og Foderstoffer er omtalt Side 86, Befragtningsspørgsmaalet skal blive omtalt i Afsnittet om Skibsfarten (S. 115 og 121), og Indforselen af disse Varer vil nærmere blive omtalt i Afsnittet om Landbruget.

Men i nærværende Afsnit om Prisregulering og Priser skal endnu omtales et Par Varer af forholdsvis ringere Betydning, ogsaa har været Genstand for Regulering, nemlig Huder, Læder og Fodtøj samt Svinefedt.

Med Hensyn til Forbudet mod Udførsel af Huder, Læder og Lædervarer henvises til Oversigten S. 118. Et Udførselsforbud for færdigt Fodtøj ønskedes af Skotøjsforhandlerne, i en Erklæring af 19_/i 1915 hævder, at den stedfundne store Eksport har foranlediget en Prisstigning paa Fodtøjet paa 15 å 70 %> (hvilken Stigning aabenbart stærkt har indskrænket Omsætningen), medens Fabrikanterne havde udtalt overfor Ministeriet ien Erklæring af s/i,s_/i, at de var fuldt ud leveringsdygtige. Fabrikanterne vedtog dog at underkaste sig Kontrol med, at der ikke eksporteredes end det Kvantum Fodtøj, der fremkom ved Fabrikkernes øgede Beskæftigelsesgrad.

Endelig skal Svinefedt omtales, for hvilket der paa Grund af den stadige Prisstigning og dets Egenskab som elementært Fødemiddel udstedtes Udførselsforbud den I(l i 1915 og fastsattes Maksimalpris¹) (160 øre pr. kg rent, ukrydret Fedt) den ":¦> 1915. Den r':-2r_':-2 gaves Tilladelse til Udførsel af Fedtet paa Betingelse af, at 30 % af den daglige tilbageholdes til Hjemmeforbrug.

Der er altsaa hidtil her i Landet fastsat Maksimalpris paa Rug, Hvede og Hvedeklid samt Svinefedt. For en Række af de øvrige Varer har Udførselsforbudene virket, og Bevægelserne i deres Pris, forsaavidt angaar Detailsalg, ses af omstaaende Tabel IX.

Noget samlet Udtryk for Detailprisniveauets Stigning
lader sig ikke let fastsætte, fordi der ikke foreligger Oplysningertil
af, i hvilken Grad Forbrugerne af

---

1) Der klagedes over Omgaaelse af Maksimalprisen, idet der ikke fremkom ukrvdret Fedt.

de høje Priser tvinges bort fra de tilvante Varer, forsaavidt disse da overhovedet kan faaes. Under Forudsætning af et uforandret Forbrug beregnede Statistisk Departement Prisstigningenfor københavnsk Arbejders Fødeudgifter fra Juli til ultimo Oktober til ca. 10 %; den tilsvarende Procentstigninger nu 12 å 15 " o.

Landbruget.

De Spørgsmaal, der angaar Korn og Foderstoffer, er behandlede under Afsnittet om Prisregulering og Priser. Hvad der iøvrigt hidtil er fremkommet til Bedømmelse af Landbrugets Stilling¹) i de Maaneder, nærværende Oversigteromfatter,

---

1) Jfr. dog de i Note 1, S. 93 omtalte Afhandlinger og Lensbaron Rosenkrantz' Krigens Indflydelse paa Landbrugets Rentabilitet, der vil blive offentliggjort i næste Hefte af Nationalok. Tidsskr.

teromfatter,er dels Prisnoteringerne for Landbrugsvarerne,
dels Oplysning om Ind- og Udførsel for nogle af de væsentligereherhenhørende

¦ Tabellerne VII og VIII indeholder Prisnoteringerne for Korn og Foderstoffer m. v. Nedenstaaende Oversigt¹) giver Oplysning om Indførselen her ti! Landet af disse Varer i 1913 og i 1914.

Som Oversigten viser, var der allerede Nedgang i Indførselen før Krigens Udbrud, dels paa Grund af betydelig i de foregaaende Aar, dels paa Grund af Landets Høst i 1913. I de 5 sidste Maaneder af 1914 indførtes af disse Varer ialt under det halve af, hvad Tilfældet i den tilsvarende Del af Aaret 1913.

Med Hensyn til Udførselen fra Husdyrbruget2) er de
foreliggende Oplysninger1") følgende, medens Priserne paa
Smør, Æg og Flæsk fremgaar af omstaaende Tabel X.

Det fremgaar af Oversigten, at Smørudførselen i alm.
Emballage i Krigsmaanederne holdt sig uforandret; Udførselen
hermetisk Emballage, der især gaar til fjærnere

---

1) Jfr. Statistiske Efterretninger 1915.

2) Oplysninger om Udførsel af Hornkvæg, Kod af Hornkvæg, Heste og Æg foreligger endnu ikke.

3) Jfr. Statistiske Efterretninger 1915.

Lande, er gaaet stærkt ned, og Flødeudførselen (til Tyskland) saa godt som standset. Udførselen af Flæsk er derimod tiltaget, og den engelske Indførselsstatistik viser, at den Nedgang, der har været i Indførselen af Bacon fra U. S. A. til U. K. er bleven opvejet ved den danske Merindførsel. hævdes det, at denne stærke Forøgelse i Flæskeeksporten skyldes den ved Foderstofmangelen foraarsagede i Slagtningen, idet Priserne, som ovenstaaende X viser, ikke har været særlig høje. Angaaende henvises til omstaaende Tabel XI. Af andre Spørgsmaal, der i de forløbne Maaneder særlig har interesseret Landbruget, skal nævnes Udførselen af Heste. Foranlediget ved en Henvendelse fra Landboforeningerne, en overordentlig forceret Udførsel (ogsaa unge Heste) foruroligede, udstedte Regeringen den 30/9 Forbud mod Udførsel af Føl og Plage. Imidlertid steg Priserne saa stærkt, at den stadig store Udførsel gav Landmændene en overordentlig høj Ekstraindtægt, og de Betænkeligheder, der fremsattes med Hensyn til, at Udførselen være uforsvarlig stor, tilbagevistes fra Landmændenes mændenesSide, da der blev Tale om et almindeligt Forbud Udførsel af Heste. Alligevel kom Forbudet den *s/n 1914. Det menes dog, at der paa dette Tidspunkt var udført de Heste, Landbruget kunde undvære, saaledes at vor Hesteavl næppe har lidt Skade ved den skete Udrensning.

Endvidere skal nævnes Spørgsmaal et om de fremmede („Polakkerne"). Af disse har et stort Antal ikke kunnet komme hjem og har derfor overvintret her i Landet. Der var i Sommeren 1914 godt 12 000, hvoraf de 10 000 var Kvinder. Paa den anden Side er det Antal, der er blevet her, ikke tilstrækkeligt til det forestaaende Foraarsarbejde. Det kan maaske derfor blive vanskeligt at faa den fornødne Arbejdskraft. Spørgsmaalet Jordens regelmæssige Drift, forsaavidt denne maatte trues af de stedfundne store Indkaldelser til Sikringsstyrken, iøvrigt foranlediget Justitsministeriet til i en Skrivelse 16/is til Amtmændene at drøfte Muligheden af at genoptage gamle Bestemmelser om Naboers Pligt til at yde Hjælp til de til overordentlig Militærtjeneste indkaldte Land-

brugere (jfr. Forordn. :il. i 1806 og PI. ',¦«,¦« 1808 og 1!l k.
1810).

Ogsaa Spørgsmaalet om den fornødne Saasæd har under det tilstundende Foraar været stærkt fremme. Der spørges ved den i disse Dage stedfindende „Korntælling" om, hvor megen Saasæd der vil blive Brug for, og Spørgsmaalet Genstand for Landbrugsorganisationernes Overvejelser.

Endelig skal det nævnes, at der i Øjeblikket for Rigsdagen Forslag til Lov om en overordentlig Kapiteistakst 1914. Som nedenstaaende (uofficielle) Tal viser, var Kapitelstaksten naturligvis stegen meget stærkt for 1914:

Om denne Stigning siger Lovforslagets Motiver, at det skønnes uforsvarligt at lade Afgiftsmodtagerne paa Afgiftsydernes indkassere en saadan ekstraordinær Konjunkturgevinst, hvorfor det foreslaas at lade Afgifterne for 1914 betale efter et Gennemsnit af 1914 og de 3 foregaaende Denne Beregningsmaade ønskede Folketinget bevaret ogsaa i Fremtiden.

Haandværk og Industri samt Arbejdsmarkedet.

For et Land som Danmark, til hvis Industri Tilførslen af Raastoffer udefra er en Livsbetingelse, maatte Krigens Udbrud selvsagt være en Begivenhed af den alleralvorligste Art. Det ses da ogsaa af omstaaende Tabel XII over Arbejdsløsheden'),hvorledes straks i August gik op til næsten 3 Gange det normale (trods de store Indkaldelsertil men efterhaanden, da den første Nervøsitet havde lagt sig, da man var mere i Stand til at overse Forholdene og indrette sig efter de ændrede Betingelserog

---

1) Jfr. med Hensyn til nærmere Enkeltheder: Statistiske Efterretninger 1914 og 1915".

gelserogudnytte disse, er Arbejdsløsheden atter aftaget og var ved Januar Maaneds Slutning ikke meget over det normale,idet Indkaldelserne til Sikringsstyrken maa haves i Erindring.

Om Arbejdsløshedsforholdene i enkelte væsentligere Fag, hvorfra der ved Tællingen 2<V'i 1915 forelaa Oplysninger mere end 1 000 Arbejdere, skal henvises til Oversigten 116 (Tabel XIII).

Forholdene for Industrien er naturligvis i høj Grad vanskeliggjorte ved, at de fleste Raastoffer er Krigskontrebande, skønt Regeringen efterhaanden har udstedt Udførselsforbud i Landet for disse Varer, har det dog været meget vanskeligt at opnaa Dispensation fra de krigslørende Udførselsforbud. Delb har disse i flere Tilfælde Brug for Raastofferne, dels er London Centret for Verdenshandelen af flere af dem (Metaller, Gummi m. v.), og England har, efterhaanden som den økonomiske Krig tilspidsede sig, stillet strengere og strengere Fordringer Garanti for, at Varerne hverken direkte eller indirekte komme krigsførende Lande til Gode, samtidig med at Tilførslerne fra Amerika standsedes. Den v2/i afholdt et stort Forhandlingsmøde om disse Spørgsmaal, og af de spredte Referater, der er fremkomne, ses det, at Industriens ledende Mænd med virksom Støtte af Regeringen og ved en særlig Udsending til England har gjort et stort Arbejde for at holde den hjemlige Industri i Gang i det videst mulige Omfang. I Slutningen af Januar meddeltes det, at det, der haardest var Trang til, var Metaller, Kobber og Bly til Kabelfabrikkerne, som ogsaa har haardt Brug for Gummi, men desuden kniber det for Olieindustrien og i Glasindustrien, ligesom man i Tekstilindustrien a. savner visse Garner. Endelig er det galt med Terpentin, der er blevet erklæret for Krigskontrebande, Harpiks, som man hidtil har faaet fra Frankrig, der nu har standset Udførselen¹). Men ogsaa de høje Valutakurser naturligvis forvoldt den danske Industri Besværligheder, end af en noget anden Art.

I denne Sammenhæng maa det nævnes, at de Krav,
der fra forskellig Side er rejst paa Udstedelse af Udførsels-

---

1) Herlingske Tidende 1!l i 1915.

forbud, væsentligst for at regulere Prisen paa indenlandske Fabrikata, er blevne skarpt imødegaaede baade fra praktisk og teoretisk Side¹), ud fra den Betragtning, at det er vigtigere skærme Landet mod Arbejdsløshed end mod Dyrtid.

Den hele overordentlige Situation har iøvrigt, som det
var at vente, ført med sig, at Forholdene paa Arbejdsmarkedet
været meget rolige.

Samtidig med Krigens Begyndelse lykkedes det den fungerende Forligsmand at afværge to truende Lock-out'er, som var forkyndt henholdsvis i Jern- og Metalindustrien og overfor Dansk Arbejdsmandsforbund. Anledningen til Lockout-Varslerne nogle mindre Konflikter i forskellige Provinsbyer. var der Strejke i Bogbinder- og Pottemagerfaget. Fællesmøder mellem Hovedorganisationerne i Dagene den 25._—27. Juli opnaaedes Overenskomst og de to Strejker hævedes. Den 31. s. M. vedtoges den fungerende Forligsmands Mæglingsforslag, og dermed var Arbejdsmarkedet bragt i Ro undtagen angaaende Sømændene de forskellige Rederier beskæftigede med Kultransport, transport,hvor Strejke var iværksat fra 21. Juli Da denne Strejke, paa et Tidspunkt, hvor man kunde befrygte at Krigstilstanden eventuelt kunde stoppe Tilførslerne paa übestemt virkede meget generende, indkaldte Forligsmanden Prisreguleringskommissionens Foranledning Parterne til Møde den 13/8. Den 14. s. M. vedtoges et af Forligsmanden Mæglingsforslag om en midlertidig Overenskomst, saa længe Krigstilstanden varede Overenskomsten ud paa, at helbefarne Matroser og Fyrbødere et maanedligt Gratiale paa 70 Kr. Letmatroser og Kullæmpere faar dobbelt Hyre. Hver Mand er ulykkesforsikret 4 000 Kr. Der havde i de første Dage af August været to Konflikter, foraarsagede af den indtraadte Situation Matroserne og Fyrbøderne paa Englandsdamperne i Esbjerg stillede Krav om Ulykkesforsikring og om betydelige Gratialer, efter en Del Forhandlinger gjordes der dem nogle Indrømmelser i den Retning. I Aalborg nægtede Havnearbejderne at lade Englandsskibene uden mod en ret betydelig Forhøjelse i Timelønnen, hvad de begrundede i Prisernes Stigen. Denne Konflikt blev dog ogsaa bilagt ved at indrømme den ønskede Forhøjelse.

---

1) Jfr. Ingeniør Foss i Ugens Tilskuer (15/i(¹⁵/i 1915) og Kontorchef J. Warming i Hovedstaden (8/i(⁸/i og 9/i 1915).

Derefter har Forholdene været usædvanlig rolige, uden
Konflikter eller særlig truende Uoverensstemmelser, en Del
Spørgsmaal er afgjort ved de faglige Voldgiftsretter.

Den u/iåu_/iå bebudede Sømændene Strejke overfor Dansk Dampskibsrederforening og opsagde ligeledes den tidligere omtalte midlertidige Krigsoverenskomst, idet de paaberaabte sig Misligholdelser af denne. Arbejdsgiverforeningen protesterede Strejkevarslets Lovlighed og indbød til Fællesmøde, da dette intet Resultat bragte, indankede den Sagen for den faste Voldgiftsret, mens samtidig Forligsmanden Affære. Ifølge Voldgiftsrettens Kendelse af -:i/i2 blev Strejkevarslerne kendt ugyldige, hvorefter Sømændene at aflyse Strejken og søge Forhandling om Stridspunkterne med Rederierne. Disse Forhandlinger resulterede i en Overenskomst af l-J\ 1915, hvorved hele Spørgsmaalet blev ordnet saaledes, at Hyrerne forhøjedes noget og desuden skal betales et Krigstillæg af Kr. 30 for Tømmermænd og Baadsmænd, 25 Kr. for Matroser, 20 Kr. for Letmatroser og 15 Kr. for Jungmænd, alt pr. Rundrejse i Nordsøfarten. Den i den midlertidige Overenskomst fastsatte bibeholdes.

Handel (herunder Udførselsforbud) og Samfærdsel.

Om dansk Handels Betingelser i den sidste Halvdel af Aaret 1914 er det paa nærværende Tidspunkt ikke muligt at meddele noget væsentligt ud over, hvad allerede foran spredtvis er omtalt angaaende Omsætningen med Korn og Foderstoffer, Indførsel af Kul og Udførsel af Landbrugsprodukter, jo ogsaa Handelen har været under Indflydelse af de særlige Bank- og Valutaforhold. Men desuden har der til de stoppede Tilførselskilder og de lukkede ude og til den som Følge af Prisstigningen svigtende Købeevne hjemme knyttet sig et særligt Forhoid, nemlig Udførselsforbudene, der ogsaa har berørt de øvrige Erhvervsgrene, men vel mest Handelen, Erhverv, der omsætter Raastofferne og Arbejdsprodukterne.

Ved Loven af 6 « 1914 (jfr. Lov af -9/k. 1914 og 5/*

1915) bemyndigedes Justitsministeren til midlertidig at forbydeUdførsel
Varer, tilhørende følgende Grupper:

1. Levnedsmidler, Korn og Foderstoffer.

2. Brændselsstoffer og Olier.

3. Træ, Staal og Jern.

4. Guld og Sølv.

5. Ride-, Træk- og Lastdyr.

6. Motorkøretøjer.

7. Krigsmateriel og andre Krigsfornødenheder.

8. Varer, som det af Hensyn til Samfundshusholdningen
fornødent at bevare for Landet.

I Henhold hertil er til og med 12/ü 1915 følgende
Udførselsforbud udstedte:

Sammendrag af Udførselsforbud tilligemed de Afgørelser,
der er trufne vedrørende Udførselsforbudenes Omfang1).

I Henhold til Lov af °/s og 27i0 1914 samt 5 2 1915 er det forbudt
udføre følgende Varer her fra Landet:

1. Foderstoffer % (herunder Oliekager, Hø, Halm, Maltspirer, Sojaskraa, Klid, Kornaffald, alle Gulerødder, al Slags Kaalraabi, Ærter, saavel Koge- som Foderærter, Bønner og Linser), Korn (Vs, Malt og Maltbyg "'s, 15/s, 24/s, 5/ia, Kartofler²) (undtagen Kartofler⁸), der er ledsagede af en Attest, udstedt af „Landbrugsministeriets med smitsomme Plantesygdomme"), Mel "'«"_'« (herunder Brød af enhver Slags) og Gryn 6,86_,8 (herunder Majzena, Sagogryn, Risengryn og Boghvedegryn).

2. Kløverfrø, 13/i.
:i. Hørfrø, n/i2.n/i2.

4. Tørrede Blaabær, ' 1.

5. Guld og Sølv, møntet eller i Barrer, '',« (herunder fremmede og Sølvmønter, udvalsede Sølvplader og Guldslaglod. Det tillades dog Rejsende at medføre indtil 200 Kr. i møntet Guld eller Sølv, SV).

(i. Kul, Koks, Petroleum, Benzin og andre Brændselsstoffer
Smørestoffer, u/ru/r (herunder Vaselin og Glycerin).

7. Vaaben af enhver Art, derunder i ndbefatte t Jagtvaaben,
enkelte Dele deraf, der er kendelige som
saadanne, 'Vs.

8. Ammunition af enhver Art samt enkelte Dele deraf,
som er kendelige som saadanne, 6,8.

!). Krudt og Sprængstoffer, %, samt Raamateriale til Fremstilling
s/ivs/iv (herunder Svovl, Svovlsyre, Salpeter, Salpetersyre
Glycerin).

---

1) Datoangivelserne er Udførselsforbudets Udstedelsesdag.

2) Jfr. S. 96.

3) Fra I:>'a er enhver Udførsel her fra Landet af Kartofler forbudt, 10 •<.

10. Elektriske Kabler, "/s.

11. Motorkøretøjer, *'/k (herunder alle enkelte Dele af disse, ogsaa
Slanger og Dæk).

12. Instrumenter og Apparater, som udelukkende er forfærdigede Fabrikation af Krigs ammunition, til Fabrikation Reparation af Vaaben og Materiel til Land- eller Søkrig, "/s.

13. Raamateriale til Bygning eller Reparation af Jerneller samt til Fremstilling af Vaaben eller Ammunition, % (herunder alt Aluminium, Antimon, alt Bly, gammelt og nyt, fortinnede eller forzinkede Jernplader, forzinkede Jernskibsspiger, alt Kobber, gammelt og nyt, Messingplader, Messingstænger, Messing, uforarbejdet Nikkel, alt Tin, gammelt nyt Zink i Blokke og Plader.

14. Hæmatit-Jerne rts , Hæmatit-Raaj ern , J ernk is, Kromerts,
Kromjern, Kisel jern samt Nikkelerts, %2.

15. Træ i Blokke, Planker og Brædder, B/s.
16. Pigtraad, '/12.

17. Tvistaffald, 15/r (Pudsetvist).

18. Fo rbindstoff er, 1S¦» (heru. Tjærejute og hygroskopisk Bomuld).

19. Vegetabilske Olier, 20/8, og Steariner til Anvendelse i
Margarinefabrikationen, /n.

20. Palmekærner, */*.
21. Soyabønner, 11/«.
22. Margarine, 11/ia.

23. Kopra, Sesamfrø og Jordnødder, :iJ/io.
24. Svinefedt, "Vi1).

25. Medicinalvarer, 20/s (samtlige de i Anordning om Apotekervarer
1. August 1914 nævnte Varer).

26. Termometre og Haands prøjter til medicinsk Brug, 10/s.
27. Terpentinolie, ' 1 (rektificeret og urektificeret).
28. Harpiks, Vi.

29. Uld, 12/9 (Uld af Faar og Lam).

30. Vævede og strikkede uldne Trikotagevarer samt Uldgarn,
','io, uanset den Procentdel, Ulden udgør.

31. Bomuld og Bomuldsgarn, 2!7i0.

32. Uldne og halvuldne Klude samt Kradsuld, ',11.
33. Alle raa Kvæghuder samt Kalveskind paa mindst 8

kg Saltvægt pr. Styk, 26/io.

34. Lamme- og Faareskind, 18/io, undtagen skaldede Skind.
35. Svinehuder, 4 2.

36. Alle ikke fuldt forarbejdede Lædervarer, */a (herunder alle
blot tilskaarne, sammenlimede eller sammensyede Halvfabrikata).

37. Alle beredte Huder og Skind, med Undtagelse af Gedeskind,
samt Læder, " 12.

38. Alle Lamme- og Faareskind, u'l2,u'12, saavel beredte som überedte.

39. Garvestoffer, 4/2.

40. Tomme Bomulds- og Jutesække samt Jutelærred til
Sække, 19/io.

') Jfr. Side 104.

41. Raa Hamp og raa Jute samt Tovværk og Garn forarbejdet
10 s.

42. Kokosgarn og Tovværk, forarbejdet heraf, 10 2.
43. Raagummi, 21/io.
44. Brunsten, n/i2.n/i2.

45. Alle forarbejdede Kunstgødninger, ~'~. n (herunder Superfosfat, Benmel og svovlsur Ammoniak) samt Raastoffer Forarbejdning af Gødning, 22, 12 (herunder raa og kogte Ben). Forbudet omfatter ikke raa og pulveriseret Gödnings

4(i. Heste, derunder Føl og Plage, ''".«, 'i0,9, 2l:io, 23/n.

NB. De givne Udførselstilladelser er kun gyldige en Maaned, med
mindre der i selve Tilladelsen er truffen anden Bestemmelse, is/s.

Sluttet 12.'2 1915.

Lovene fastsætter endvidere Bødestraffe (500 Kj- til 10 000 Kr.) eller Fængsel for den, der handler eller søger at handle i Strid med Udførselsforbudene, eller imod en dette Spørgsmaal vedrørende afgiven Erklæring samt Konfiskation Varerne, og ved Loven af r_7* 1915 udvides Konfiskationen til det Befordringsmiddel, hvormed den ulovlige har fundet Sted.

Det vil blive Fremtidens Sag at skaffe Klarhed over, i hvilken Grad den danske Handelsstand har kunnet tilpasse sig til disse ændrede Betingelser for dens Virke og til at udnytte de Muligheder, der frembød sig.

Overfor det saa betydningsfulde Spørgsmaal om Gæld til Udland og Indland greb Staten ind ved en Lov om Betalingshenstand af 2% 1914, hvorefter Domstolene er bemyndiget til at indrømme en Skyldner Betalingshenstan ¹), dog ikke ud over 3 Maaneder, i det Omfang, hvori Gælden anerkendes, naar den sagsøgte Skyldner bevisliggør,at foreliggende overordentlige Forhold umuliggørdet betale Gælden. Ved Lov af u/\u/\ 1915 er Fristen for Indrømning af saadan Henstand udskudt til 10/ j 1915. Endvidere fremsatte Justitsministeren i Folketinget den 12/i 1915 Forslag til Lov om Betalingshenstand med Pantegæld, hvorefter indtil 'M/\-> 1915 Gæld, der er sikret ved Pant i fast Ejendom, ikke paa Grundlag af Opsigelse fra

---

1) Herfra undtages Renter eller Afdrag paa Prioritetsgæld, Renter af Obligationer, Lønninger, Pensioner, Aftægtsydelser, Forsikringssummer -præmier. Husleje, Forpagtnings- og Fæsteafgifter, Skatter o. 1. og Fordringer paa Banker og Sparekasser.

Kreditors Side kan fordres betalt, med mindre Misligholdelserhar
Sted.

Ogsaa paa et andet Omraade har Staten ydet Handel og Samfærdsel en betydelig Hjælp til at komme ud over de Vanskeligheder, Krigstilstanden medførte, nemlig ved at organisere en Krigs-Forsikring for Skibe og Varer.

Det er allerede omtalt, at Staten ved en midlertidig Overtagelse af en Del af Risikoen straks efter Krigens Udbrud bidrog til at faa Kul- samt Korn- og Foderstofimporten ) i Gang igen. En endelig Ordning af disse Forhold maatte dog frembyde sig som nødvendig, og ved Lov af Ul/o 1914 og Andn. af 12/.. 1914 (jfr. Lov -fl/.. 1914) om danske Skibes Forsikring mod Krigsfare og ved Lov af -4/o 1914 og Andn. 30/<i 1914 om Forsikring af Varer imod Krigsfare til Søs ordnedes disse Forhold.

Der dannedes to Instituter med Støtte af Staten og under Medvirkning af danske Forsikringsselskaber. Samtlige danske Skibe (med visse Undtagelser, a. dem, der gaar i Kystfarten) skal indtræde i Forsikringsinstitutet for Skibe. Præmierne skal nærmere fastsættes, og det eventuelle Overskud resp. Underskud for Skibsforsikringen udlignes paa de forsikrede Skibe i Forhold de erlagte Præmier, dog saaledes, at 35 % af det eventuelle Underskud udredes af Staten og 15 °/'o af Forsikringsselskaberne for nærmere fastsatte Grænser.

I Institutet for Vareforsikringen var foruden Staten og Forsikringsselskaberne indtraadt et Konsortium, dannet med Overtagelse af ovennævnte Forsikring for øje. Præmierne skal nærmere fastsættes, og den af Institutet overtagne Risiko v. bæres med 35 °/o af Staten, med 20 % af Forsikringsselskaberne og med 45 % af Konsortiet.

Efter velvillig Meddelelse stillede Forholdene i disse
to Instituter ved Udgangen af Januar sig saaledes:

---

1) En Række Retssager angaaende Leveringer af Kul og Majs er fremkomne ved, at Sælgerne har brudt indgaaede Kontrakter under Paaberaabelse af force majeure. Sø- og Handelsretten har dog ikke i Almindelighed villet anerkende force majeure, saa længe der var Mulighed for at fremskaffe de kontraherede Varer, selv om disse var stegne i Pris over hvad der var regnet med ved Kontraktens Indgaaelse (jfr. f. Eks. en Sø- og Handelsrets Dom af 3/i« 1914).

Det skal dog tilføjes, at de anførte Beløb for Skader kun omfatter de indtil 31. Januar afregnede Skadeskrav, men der henstaar desuden et Antal Skader, om hvis Størrelse paa nærværende Tidspunkt ikke kan give Oplysning.

Selv om disse Tal viser, at den danske Skibsfart ikke har lidt særligt store Tab, mens Krigen har staaet paa, maa det dog erindres, at før Forsikringens Oprettelse stødte forskellige Dampere paa Miner i Nordsøen og sank, ligesom baade Visitation og Opbringelse samt de af Minefaren Forsigtighedsforanstaltninger har virket hæmmende og forvoldt Tab¹).

Paa den anden Side har naturligvis ogsaa den danske Skibsfart nydt Fordel af den stedfundne uhyre Hausse paa Fragtmarkedet, jfr. for nogle Fragtsatsers Vedkommende omstaaende Oversigt, Side 123.

Nu dækker denne uhyre Stigning naturligvis ikke over en tilsvarende Merindtægt, fordi Forsikring, Hyre, Kul osv. ogsaa er stegne stærkt, men en Merindtægt kommer der naturligvis (jfr. ogsaa Dampskibsselskabernes Kurser i Tabel III), og for Forbrugerne, der i Priserne paa de tilførte Varer skal betale denne stærke Stigning, er Opgangen jo af største Betydning. Spørgsmaalet om Fastsættelse af en Maksimalfragt derfor frem, og Muligheden heraf fremsattes af den danske Indenrigsminister under Korndebatten i Januar i Folketinget. I Øjeblikket behandles Sagen af en den l()_/a 1915 aabnet interskandinavisk Rederkonference i Gøteborg.

En anden Vanskelighed har disse høje Fragter ogsaa medført, idet de har været saa høje, at det undertiden har kunnet betale sig for Rederne at bryde indgaaede Kontraktermod betale den stipulerede Bøde og derefter

---

1) Angaaende Konflikter med Sømænd og -fyrbødere se S. 93 og 114.

søge ny Fragt. Disse Tilfælde har dog næppe været
hyppige.

De særlige Forhold har iøvrigt ført med sig, at en langt større Del af Skibsfarten end sædvanlig er gaaet over København. Kommer hertil, at Ladningerne hyppigt er ankomne rykvis, eftersom det f. Eks. er lykkedes at faa frigivet Skibe i England el. lign., er heraf opstaaet en stor Pladsmangel i Københavns Havn og næsten uoverkommelige for Statsbanerne med at faa Varerne ekspederede. — En anden Vanskelighed er fremkommen at den danske Telegramkorrespondence med Amerika gaar over England, hvorved der paa Grund af Censuren o. 1. opstod ret generende Forsinkelser.

Det vil i denne Sammenhæng endnu være rimeligt at nævne, at Indkaldelserne til Sikringsstyrken har voldt baade Jernbaner og Postvæsen betydelige Vanskeligheder. Det kjøbenhavnske Postvæsen har saaledes først fra -"/₁ 1915 kunnet optage Postbesørgelsen i Kjøbenhavn i samme Omfang før Indkaldelserne til Sikringsstyrken.

Forøvrigt har den tyske Erklæring om Blokade af England fra den 1<s_/i og den engelske Erklæring om, at Benyttelsen af nevtralt Flag er en tilladelig Krigslist, stillet den nevtrale Skibsfart overfor en hel ny Situation.

I den Anledning er der den 10_/s fremkommet Meddelelse at der er indledet Forhandlinger mellem de tre skandinaviske Regeringer. Disse Forhandlinger, der er en naturlig Følge af Malmø-Overenskomsten, foretages foreløbigt men kan tænkes muligvis at ville føre til en Sammenkomst mellem Repræsentanter for de tre Riger.

Thi ved Mødet i Malmø den 18.—19. December 1914 udtalte Kong Gustaf, at han havde indbudt Danmarks og Norges Monarker til Forhandling i Bevidstheden om Ansvaret Samtid og Efterverden, at ikke noget skulde blive undladt, som kunde tjene til fælles Gavn for de tre Folk.

Den 10. Februar 1915.