Den danske Befolknings Kost i 1909

LJet er et ret detailleret Billede af den danske Befolknings Kost, som det nu er muligt at danne sig ved at sammenholde Oplysningerne i Statistisk Departements Husholdnin^sregnskaber i 1909« med de fysiologiske Beregninger af de forskellige Familiegruppers der findes offentliggjorte andetsteds¹). Her skal nu kort de fundne Resultater resumeres samtidig at der for Landmændenes Vedkommende gaaes nøjere ind paa Forholdet mellem købte og hjemmeavlede

I nedenstaaende Tabel I er for de' omtalte Familiegrupper Gennemsnitstallene for den aarlige Indtægt, daglige Kostudgift og den daglige Kosts Indhold af Arbejdsmængde, idet denne Arbejdsmængde er maalt ved det Antal Varmeenheder²), der findes i Kosten.

---

1) Maanedsskrift for Sundhedspleje 1913, S. 145 og 214. — — — 1914. S. 263. Ugeskrift for Læger 1914, S. 1728.

2) En Varmeenhed er den Varmemængde, der kræves til at opvarme Liter Vand 1° C. Ved Omregningen er 1 Gram Æggehvide og i Gram Mel-Sukkerstoffer regnet til 4,1 Varmeenheder, 1 Gram Fedt er regnet til 9,:* Yarmeenheder.

Ved den til Udregningen af Tabel I nødvendige Omregning af Kvinder og Børn til et passende Antal voksne Mænd (saakaldte fysiologiske Enheder) er den almindelig benyttede Rubnerske Skala *) anvendt.

Ved Læsningen af Tabel I maa dog blandt andet huskes, at paa Landet er det meget vanskeligt at holde Menneskenes og de mindre Husdyrs Forbrug helt adskilt. anførte Forbrugstal har i det hele deres største Interesse som Sammenligningsgrundlag med tidligere og eventuelle, senere Undersøgelser i de samme 6 Familiegrupper²).

I Tabel II er den foran viste daglige Kostudgift for en voksen Mand i hver af de 6 Familiegrupper spalter i sine 3 naturlige Komponenter, nemlig Udgiften til de egentlige Fødemidler, til »nødvendige Nydelsesmidler« The, Kakao, Krydderier o. 1.) og til > unødvendige Nydelsesmidler« (Tobak, Bajersk 01, Brændevin o. a. Spirituosa).

---

2) En Varmeenhed er den Varmemængde, der kræves til at opvarme Liter Vand 1° C. Ved Omregningen er 1 Gram Æggehvide og i Gram Mel-Sukkerstoffer regnet til 4,1 Varmeenheder, 1 Gram Fedt er regnet til 9,:* Yarmeenheder.

1) Se f. Eks. Statistiske Meddelelser IV. R. 40 Bd. 3 11. S. 10.

2) En Sammenligning mellem Forbruget i Arbejderfamilier i 1597 og i 1909 findes i Maanedsskrift for Sundhedspleje 1913.

Ved Bedømmelsen af Tallene i denne Oversigt maa det dog huskes, at der ikke er medregnet de relativt set ingenlunde smaa Udgifter til stærke Drikke, der ogsaa af disse meget ædruelige Familier atholdes udenfor Hjemmet, idet disse Poster ikke er medregnede i Kostregnskabet.

Hvor stor en Forskel, der er paa det Antal Varmeenheder, de forskellige Familiers Husmødre faar for en Krone ved Køb af de egentlige Fødemidler, er vist i Tabel 111.

De hjemmeavlede Produkters Pris er beregnet
saaledes, at Husmandsfamilierne og Gaardmandsfamiliernefaar
7 300 og 7 700 Varmeenheder for

hver Krone ved Brugen af dem, medens de købte
Produkter til samme Pris indeholder henholdsvis 7 100
og 6 700 Varmeenheder.

I det følgende skal nu lidt nøjere gennemgaas det ikke helt uvigtige Spørgsmaal om den Rolle, som hjemmeavlede Produkter spiller i Landmændenes Husholdninger.

Af Mælk, Æg og Fjerkræ købes der intet, men
hele Forbruget skyldes egen Avl.

Af Kød, Svinekød, Grøntsager, Kartofler og Brødkorn
en Del og købes en Del.

Hele Forbruget af Fisk, Ost, Smør, Fedt, Margarine,
Gryn, Hvedebrød, Ærter og 01 dækkes
ved Indkøb.

I Tabellerne IV og V er Forholdene viste for de enkelte Fødemidlers Vedkommende, idet der er optegnet for en Standardfamilie paa en Husmandslod og paa en Gaard. (Se Side 533^—34).

Denne Standardfamilie, der er tænkt at bestaa af Mand, Kone, en Søn paa 12 Aar og en Datter paa S Aar, er valgt saaledes, at dens Aarsforbrug — beregnet Rubners Skala — er netop 1 000 Gange saa stort som en voksen Mands daglige Forbrug. Herved opnaas, at man ved at læse Gram i Stedet for Kilogram de 2 Tabeller samtidig har Størrelsen af en voksen Mands daglige Forbrug. Den omtalte Standardfamilie nemlig 232³/₄ Gange saa meget som en voksen Mand og 23/2³/.₁ X 365 Dage, er paa det nærmeste 1 000 Dage !).

---

1) Johs. Dalhoff og Edv. I'h. Mackeprang: De bedrestillede Familiers i<jO^r). S. 44 opr 4-, ])et hclt nnjngti^e Tal er 1 003.7.-..

Paa Grund af Tyendeholdet ligger dog det faktiske Kostforbrug for den samlede Husstand i Husmandshjemmene højere og paa Gaardene endog dobbelt saa højt som det i Tabel IV og V anførte Aarsforbrug for den egentlige Familie.

Som Husmandsbrug er regnet Ejendomme, hvis Ejendomsskyld er under 12000 Kroner. Disse Ejendomme som Regel have under 1 Tønde Hartkorn Tilliggende. Medens Gaardmændene selv avler Halvdelen den Rug, der bruges til Rugbrød, viser det sig, at Husmændene kun avler knap 1j_å heraf. Af Kødforbruget Gaardmanden i sin Bedrift selv 2/₃, medens Husmanden ogsaa her maa nøjes med omtrent x_l±.

Mælk, Æg og Fjerkræ skriver sig baade paa Gaardene og i Husmandshusene — som allerede nævnt — helt fra egen Avl. Derimod købes der af Gaardmanden /₂₀ og af Husmanden x/₁₀ af Forbruget af Flæsk og Svinekød, medens omvendt Husmanden køber Gaardmanden 1/₂₀ af Kartoffelforbruget. Af Grøntsager og Frugt har Husmanden lidt mindre købt end Gaardmanden, henholdsvis 2 og 3 Tiendedel.

I nedenstaaende Tabel VI er endelig for Husmandsfamilier for Gaardmandsfamilier vist, hvor stor en Del af de forbrugte Mængder af Æggehvide, Fedt og Kulhydrater, der er hjemmeavlede.

I Husmandsfamilier og i Gaardmandsfamilier er altsaa af det samlede Æggehvideforbrug henholdsvis 46 og 58 °/0/₀ avlet paa Ejendommens Jord-, af Fedtforbruget 38 og 3g °/0/₀ og endelig af de benyttede Mel-Sukkerstoffer henholdsvis 30 og 40 °/₀. Uagtet Udgiften til de hjemmeavlede Produkter kun udgør 33 °/0/₀ for Husmænd og 39 °/0/₀ for Gaardmænd, dækkes dog — som foran nævnt — henholdsvis lidt under og noget over Halvdelen af Æggehvideforbruget af egen Avl.

Af den hjemmeavlede Æggehvide er i Husmandsbrugene
/4 og paa Gaardene 2/r, vegetabilsk.

Ser vi endnu paa, hvor stor en Del af den med Kosten tilførte Arbejdsmængde, der skriver sig fra Produkter, avlede paa Landmandens egen Jord, viser der sig følgende Forhold.

Husmændene faar altsaa 1/3, medens Gaardmændene
omtrent 2/5 af den med Kosten tilførte Arbejdsmængde
hjemmeavlede Produkter.

Værdien af den Del af Husmændenes Hjemmeavl, som det her kommer an paa, er ogsaa — som allerede nævnt — anslaaet til V.-s a^ deres samlede Kostudgifter, medens det tilsvarende Tal for Gaardmændene er omtrent

Af de omtrent 60 Øre, som Husmanden daglig udgiver for sin Kost, gaar altsaa de 20 Øre til hjemmeavlede og af de omtrent jo Øre, som Gaardmanden daglig udgiver til sin Kost, angaar de 27 Øre Produkter, der avles paa Gaardens egen Jord.

Her er ikke Stedet til at gaa ind paa de fundne Forbrugstals objektive Værdi, men det turde dog maaske være opportunt endnu en Gang at minde om, at der ved Beregninger som disse findes en Fejlkilde, der ikke lader sig eliminere, idet den Del af Forbruget 1 en Landmands Husholdning, der gaar til Hundene, Kattene, det lille Føl o. s. v. ikke lader sig bedømme •, dog kan det med stor Sandsynlighed antages, at denne Fejlkilde er størst i Husholdningsregnskaberne fra Gaardene.

Ogsaa det forholdsvis større Antal legemligt arbejdende paa Gaardene bidrager formentlig" til, at de gennemsnitlige Forbrugstal for Gaardmandsfamilierne viser sig større end for Husmandsfamilierne, idet den for Forbrugets Afhængighed af Alderen benyttede Rubnerske Skala næppe passer helt paa Mænd, der er beskæftigede med ret stærkt legemligt Arbejde.