V erdenskrigen ændrede pludseligt samtidig Landenes økonomiske Liv og frembragte en fuldstændig Omvæltning i alle Omsætningsforhold med den deraf følgende Revolution alt, hvad der hedder Priser.

For at gøre Omvæltningen saa lidet skæbnesvanger som muligt, greb de forskellige Landes Regeringer ind med haard Haand og søgte gennem en Række Lovbud at regulere Omsætningen og Priserne. Endnu er det for tidligt at skrive om de økonomiske Forhold under Verdenskrigen, da det er vanskeligt at faa korrekte Oplysninger fra de forskellige Lande, men det har dog været muligt specielt om Prisforholdene at indsamle nogle Oplysninger fra Tyskland, Norge, Sverige, Schweiz og Holland, nedenfor skal meddeles.

Tyskland.

I sin Egenskab af krigsførende Land frembyder Tysklands
Forhold siden Krigens Udbrud en særlig
Interesse.

Allerede samtidigt med Mobiliseringen d. 31. Juli blev der udstedt et almindeligt Forbud mod Udførsel fra Tyskland af saavel animalske som vegetabilske Fødevarer Produkter. I en Række Bekendtgørelser fra Rigskansleren blev disse Forbud nærmere specificerede;

Forbudet ramte saaledes saavel Heste, Køer og Svin som enhver Art Kød, Mælk, Smør, Ost, Margarine, Æg og Fisk; ligeledes omfattede Forbudet al Slags Korn og Mel, Kartofler Sukker, Hø og Halm samt alle andre Fodermidler.

Medens man lukkede for Udførselen af nævnte Produkter, man ikke i Tyskland, saaledes som Tilfældet har været i Frankrig¹) og Østerrig²), ophævet Indførselstolden Landbrugsprodukter. Man lod sig nøje med at ændre nogle af de hidtil gældende Indførselsforbud mod Spisevarer; en Forordning i saa Henseende bestemmer bl. a., at Undersøgelsen af Kød i lufttætte Beholdere skal indskrænkes til Varens ydre gode Beskaffenhed, at den saakaldte ophæves, samt at Kroppen af Hornkvæg kan indføres delt i 4 Dele.

Som overalt i hele Evropa medførte Krigen straks en vild Panik hos Forbrugerne, og enkelte tyske Detailhandlere Lejligheden til at skrue Priserne kendeligt Vejret; Mel og Salt steg saaledes til det dobbelte og tredobbelte.

Under 4. August vedtog derfor den tyske Rigsdag blandt flere andre Love vedrørende Krigsforholdene en Lov, der bemyndigede Øvrigheden til at fastsætte Maksimalpriser Detailsalg af alle Varer, der hører til det daglige Behov, og til at beslaglægge saadanne Varer, som nægtes solgt til de fastsatte Priser.

Den preussiske Handelsminister bestemte i saa Henseende,at i Byer med over 10 000 Indbyggerei med stedlige sagkyndige fra Handels- og Landbrugsforeninger kan fastsætte Maksimalpriser for Detailsalg.De Maksimalpriser skal bekendtgøres paa sædvanlig Maade, ligesom Meddelelse herom skal ophænges i Forretningerne. Hvis Detailhandleren ikke vil sælge til de fastsatte Priser, kan Magistraten overtage Varelageret med Fradrag af et bestemt Kvantum til Ejerenseget Magistraten overtager i saa Fald Salget til de fastsatte Priser paa Ejerens Regning og Risiko;dog

---

1) I Følge en Indberetning fra det danske Gesandtskab i l'aris har Frankrig bl. a. ophævet Tolden paa Korn, Kartofler, Heste og Kraftfoder samt frosset og saltet Kød. Fra 16. Oktober blev ogsaa Indførselstolden paa fersk Kød ophævet.

2) I Østerrig-Ungarn blev Korntolden ophævet d. 9. Okt.; toldfri blev alt Korn. Bælgprodukter og Mel.

siko;dogskal de Varer, som Magistraten ikke vil overtage,igen
til Ejeren.

Paa Basis af nævnte Lov blev der rundt om i forskellige udfærdiget Maksimalprislister, men der foreligger endnu ingen officiel Redegørelse over i hvor stort, et Omfang, man er skredet til saadanne, og hvorlænge har ladet saadanne været i Kraft. Vi skal her eksempelvis aftrykke en saadan Prisliste fra en middelstor By, udstedt i August Maaned:

i IM. Flormel 30 Vi'.. 1 IM. (Ironne Ærter (i Bælge) 30 l'L, 1 IM. Salt 15 L'f.. i IM. stødt .Melis 30 Tf., 1 Pcl. Oksekod (til Kogning) 80 l'f.. 1 IM. Oksekod (til Stegning) 90 Pf.. 1 IM. Flæsk (til Kogning) 60 l'f., 1 IM. Flæsk (til Stegning) 75 Pf., I Pd. Smør 140 Pf., 1 Pd. Margarine 80 Pf.. 1 IM. Kartofler 5 Pf.. 100 kg Majs 19 Mark. 100 kg Havre (gi.) 30 M., 100 kg Havre (ny) 27 M., 100 kg 110 10 Mk., 100 kg Halm 5 M.. 100 kg Hakkelse's M.. 1 Dobbelt-Hektoliter (frit bragt) 4.U0 M., 1000 Stkr. Brunkuls liriketter 9,20 M.. 1 Pot Petroleum 24 Pf.

For Berlins og Hamborgs Vedkommende blev ligeledes i
August udstedt følgende Maksimalpriser:

Medens man saaiedes rundt omkring straks ved Krigens gik med til Maksimalpriser i Detailhandelen, man ikke, at noget lignende var nødvendigt Engroshandelens Vedkommende. Og med en vis Ret, idet Maksimalpriserne i Detailhandelen delvis virkede regulerende ind paa Engrospriserne. I det hele saa man i Tyskland ret lyst paa Forholdene med Hensyn til Forsyningen med Brødkorn.

Hvad Rugen angaar, høstede Tyskland i 1913 12,22 Mill. Tons, indførte o,:\:> og udførte 0,93 Mill. Tons. Høsten dækker altsaa ikke alene Behovet, men der bliver ca. 11_{j2j 2} Mill. Tons til Rest. Hvedehøsten udgjorde i 1913 4.G6 Mill. Tons, men desuden blev der indført 2,55 Mill. Tons og kun udført o,r>i. Man manglede altsaa her godt 2 Mill. Tons. En hel Del af Kugen er dog tidligere

blevet opfodret; anvendes den derimod nu til Menneskeføde,vil utvivlsomt være tilstrækkeligt med Brødkorn; kun maa — siger et tysk Landbrugsblad — Købstadsbeboernei Omfang end tidligere spise Rugbrød i Stedet for Hvedebrød.

Ligeledes pegede man paa, at man i Kartoflerne havde et godt Supplement til Brødkornet, særlig dersom man kunde formindske den Mængde, der hidtil var anvendt Kreaturfoder. Til Kvæget er saaledes hidtil benyttet Halvdelen af Kartoffelhøsten, der udgør ca. 50 Mill. Tons. 6 RIM. gaar til Udsæd, 14 Mill. til Føde for Mennesker og 5 Mill. til Fremstilling af Brændevin o. 1.

Som man vil se, kan Tyskland efter det foreliggende
vel brødføde sig selv, men rigtignok kun paa Bekostning
af Kreaturfodermængden.

For nærmere at kunne konstatere de forskellige Varebeholdningers Størrelse, vedtog det tyske Bundesrat under 24. August en Forordning desangaaende. I Lovens § 1 hedder det, at saalænge den nuværende Krig varer, skal de af de centrale Provinsmyndigheder bestemte Øvrigheder til enhver Tid have Adgang til Oplysninger Forraad af saadanne Varer, der hører til det daglige Livs Fornødenheder, derunder særlig Næringsog af enhver Art.¹) I August Maaned vedtog særlig større Bver forskellige Bestemmelser, der skulde sikre Forsyningen med Levnedsmidler. I Berliiv var der straks i Maanedens Begyndelse lagret store Mængder Mel og Korn, som efterhaanden blev opkøbt i al Stilhed for ikke at forurolige Markedet, og det samme var Tilfældet andre Byer, der bevilligede store Summer til Indkøb af Levnedsmidler.

Engrospriserne holdt sig igennem hele September ret stabile; dog med en stadig stigende Tendens. Til Belysning af Prisstigningen paa Korn skal vi her meddele de af »Preisberichtstelle des Deutschen Landwirtschaftsrats« Priser, udtrykt i Mark²) pr. Ton (lig 1000 kg); se omstaaende Tabel S. 542.

Som bekendt varierer Kornprisen i Tyskland efter
Noteringsstedet; som Regel er Priserne lavest i Kønigsberg(Østpreussen)
højest i München (Sydtyskland) ;

---

1) Loven findes i Oversættelse gengivet i Dagbladet Børsen for 30. Au g

2) I'risnoteringerne findes bl. a. i Mitteilungen der D. L.-fi.

Berlins Priser svarer nogenlunde til Gennemsnittet for
hele Landet.

Som man vil se, er Priserne dog i ret stærk Stigning
i Slutningen af September, og man begynder fra mange
Sider at kræve Indførelse af Maksimalpriser paa Korn.

Endelig den 28. Oktober imødekom Regeringen det
nævnte Ønske, og der blev udstedt to Forordninger i
saa Henseende.

lait fastsattes Maksimalpriser for Rug, Hvede
og Byg samt for Rug- og Hvedeklid.

Rugprisen pr. Ton fastsattes for ialt 32 forskellige særlig nævnte Byer, saaledes at den kom til at svinge mellem 20g Mark i Kønigsberg og 237 Mark i München; i Berlin blev Prisen fastsat til 220 Mark. Disse Priser gjaldt for en middelgod Handelsvare, hvoraf en Hektoliter vejede 70 kg, for hver kg Mervægt blev Prisen pr. Ton forhøjet med 1 x/₂ Mark. løvrigt sattes Prisen ien ikke særligt nævnt By lig Prisen i den By af de nævnte, der ligger den nærmest. Øvrigheden kan dog i visse Tilfælde nedsætte Maksimalprisen.

Hvedeprisen pr. Ton blev sat til 40 Mark over Rugprisen samme Sted. Som Normalvare skulde en Hektoliter veje 75 kg, og Prisen skulde stige 1 x/₂ Mark for hver fulde Kilogram.

Bygprisen blev fastsat til fra 10 til 15 Mark under

Rugprisen1). Som Normalvare skulde en Hektoliter højst
veje 68 kg.

Endelig blev Prisen pr. Dobbelcentner (lig 100 kg)
Rug- eller Hvedeklid, der sælges af Producenten, fastsat
til 13 Mark.

Det skal tilføjes, at de nævnte Maksimalpriser kun gælder for tysk Avl og uforandret er de samme indtil 31. December 1914, hvorefter de hver 1. og 15. i en Maaned stiger med 1 x/₂ Mark pr. Ton for Kornets Vedkommende med 1/₂ Mark pr. Dobbelcentner for Klids Vedkommende.

For at de fastsatte Priser ikke skulde blive ganske illusoriske, bestemtes samtidigt, at man er pligtig til at sælge, og at Øvrigheden kan forlange at overtage Beholdningerne en Overtagelsespris, der er baseret paa Maksimalpriserne. Landmanden har dog Ret til at tilbageholde for sin Drift nødvendige Korn- og Fodermængde.

Som vi ovenfor har set, er der faktisk Brødkorn nok i Tyskland, f. s. v. det ikke benyttes til Opfodring. En særlig Forordning ligeledes af 28. Oktober bestemmer derfor ogsaa udtrykkelig, at man ikke maa fodre med Brødkorn. Dog kan Øvrigheden, hvor det er absolut nødvendigt, tillade, at de mindre Landmænd fodre deres Kvæg med selvproduceret Rug.

Endnu to andre Forordninger af den nævnte Dato søgte at regulere Brødforbruget, saaledes at det forhaandenværende kunde vare saa længe som mulig, da Krigen efter Regeringens Formening kunde strække sig over indeværende Høstaar.

Den ene Forordning bestemte, at Hvedebrød altid skulde iblandes med 10 °/0/₀ Rugmel, medens den anden Forordning tillod, at der blandedes Kartoffelmel i Rugbrødet, Rugbrødet skal altid iblandes mindst 5 °'_o Kartoffelmel. Findes der under 20 °/0/₀ Kartoffelmel, skal Rugbrødet mærkes med et »K«, findes der over denne Procent, skal Procenten ogsaa anføres.

De tidligere nævnte Maksimalpriser blev d. 9. Novbr.
suppleret med en H avr em aks im al p ris. Denne blev
ogsaa sat noget forskellig i de forskellige Egne af Lan-

---

1) Lavest for de bygproducerende, højest for de bygforbrugende Dele af Riget. For at lette Tilførslerne fra de producerende til de forbrugende Egne har man iøvrigt i Tyskland straks efter Krigens Begyndelse nedsat Jærnhanefragten for Kornvarer og Kartofler.

det; den laveste Sats er 202 Mark pr. Ton, den højeste
223. I Berlin er Maksimalprisen 212 Mark pr. Ton.

Bemærkelsesværdig er ogsaa en Forordning, der bestemmer, Kartoffel tørre rie rne kun maa sælge gennem det under Rigskanslerens Tilsyn staaende Trockenkartoffelverwertungsgesellschaft Berlin.

Man er ved Byg- og Havreprisen kommen ind paa det vigtige Fod ersp orgs maal, men det synes ikke, som man i Tyskland iøvrigt helliger dette særlig Opmærksomhed. kan det i denne Forbindelse nævnes, at da man mange Steder slagtede Kreaturerne i et usædvanligt Antal af Frygt for Fodermangel, udstedte Regeringen et Forbud mod at slagte Kalve under 75 kg.

Ganske vist er de forhaandenværende Lagre af Krai'tfodermidler udtømte, men den Tid vil dog komme, da Beholdningerne er opbrugte. Det gælder derfor — skriver de tyske Landbrugsblade — om allerede nu at adnytte de forhaandenværende Fodermidler og udvise en fornøden Sparsommelighed. I September skrev den tyske Landbrugspresse saaledes: De, der har meget Hø fra gode Enge, vil væsentlig kunne spare Kraftfoder, Roehøsten i Aar ret gunstig, og Kartoflerne kan erstatte en Del, særlig naar man benytter de i de senere Aar oprettede Kartoffeltørrerier, hvorved man i høj Grad undgaar Ligeledes er Sukkerroer et godt Fodermateriale, hertil kommer, at der ingen Grund er til at benytte Sukkerroerne til Sukkerproduktion, da Tyskland selv kun forbruger godt Halvdelen af sin Produktion og udfører Resten, noget der næppe kan ske foreløbigt. Man bør i det hele i saa stor Udstrækning som muligt lave Hø af de æggehvideholdige Planter som Vikker og Lupiner, udmærket vil supplere de æggehvidefattige Kartofler og Roer. Og man bør lade Kvæget græsse ude saa meget som muligt. Fnhver Græsningsdag vil spare paa Vinterfoderet.

En særlig Interesse frembycler det tyske Sukkerproblem. producerer som bekendt langt mere Sukker, end det selv forbruger, og det Udførselsforbud for Sukker, der blev udstedt ved Krigens Begyndelse, var nærmest begrundet deri, at England ikke under Krigen indirekte skulde kunne købe tysk Sukker. J) I denne

---

1) Sidste Aars tyske Sukkerproduktion udgjorde 2,7 Mill. Tons. Heraf ud forte.- ialt 1.1 Mill. Tons. og deraf igen o.;, Mill. til England. Sun Kn.;land har været 1 lovedkoberen af tysk Sukker.

Forbindelse kan det iøvrigt nævnes, at England paa sin
Side udtrykkelig har forbudt al Indførsel af Sukker, der
stammer fra Fjendeland.

Da Udførselen saaledes var forbudt — der blev dog i Sept. givet Dispensation fra Forbudet m. H. t. Udførsel til Norge — blev det hjemlige tyske Marked oversvømmet med Sukker. Fra Sukkerkredse skete der Andragende desangaaende til Regeringen, og endelig i Begyndelsen af November søgte denne at ordne Forholdet ved en særlig Forordning¹). I Følge denne tilbageholder Skattemyndighederne 3/₄ af hele Sukkermængden, saaledes at kun x/₄ frigives til skattepligtig Brug i Tyskland. Fra i. Januar 1915 frigives yderligere Mængder, og fra 1. September igi 5 ophører Afsætningsindskrænkningen. Samtidig en Maksimalpris paa Sukker; 50 kg Raasukker skal sælges til g¹/₂ Mark indtil 3i.Decbr., derefter Prisen den i. i hver Maaned med 0,15 Mark indtil en Maksimalpris af iol^ Mark. Stødt Melis skal altid koste 10 Mark mere end Raasukkeret.

Norge.

I Norge blev der d. 2., 4. og 7. August udstedt forskellige Forordninger angaaende Udførsel og Salg med Levnedsmidler m. m. Disse Forordninger erstattet gennem en under 18. August udfærdiget om Salg og Udførsel af Fødevarer o. 1.

Nævnte Lov bestemmer først og fremmest, at der indtil videre kan fastsættes Maksimalpriser for Fødevarer, Koks, Ved, Tørv, Mineraler, Foderstoffer og andre Fornødenheder. Disse Priser fastsættes dels for Detailsalg, dels for Engrossalg. Ved førstnævnte kan desuden fastsættes en Maksimalgrænse for den Varemængde, hver Gang maa sælges til en Forbruger.

Prisernes Fastsættelse blev overladt til en under 4. August af Landbrugsministeriet nedsat »Pr o viantering skommis paa 7 Medlemmer, der allerede fra 6. August havde begyndt med at fastsætte Maksimalpriser. nedsattes lokale Provianteringsraad, der skulde vaage over, at Kommissionens Bestemmelser blev gennemførte.

Som Supplement til Bestemmelsen om Maksimalprisernefastslaar
en Ret for Stat, Amter og Kommunertil

---

1) Loven findes i Oversættelse gengivet i Dagbladet Børsen for 9. November.

munertilat overtage de Varer, hvorpaa der er fastsat
Maksimalpriser, til disse Priser.

Provianteringskommissionen fastsatte i Løbet af August September Priser for en hel Mængde Varegrupper, for a) Korn og Mel, b) Kartofler, c) Brød, d) Kaffe og Sukker, e) Kul og Koks, f) Petroleum og Benzin.

Vi skal her nøjes med at anføre enkelte Priser paa
Landbrugsprodukter.

For Korn og Mel gjaldt t. Eks. følgende Engrospriser
ioo kg:

Allerede d. 25. September ophævedes dog igen al
Maksimalpris paa Korn og Mel.

Maksimalprisen paa Kartofler blev 8. Aug. fastsat til 12 Kr. pr. 100 kg i Engrossalg; d. 18. Aug. nedsattes Prisen til 8 Kr. og d. 7. September ophævedes helt den fastsatte Maksimalpris.

Det samme har været Tilfældet med alle de andre fortsatte Maksimalpriser, der hurtigt er blevet ændrede, for derefter at blive ophævede. Maksimalprisen for Kaffe gjaldt fra 8. August til 7. September, for Sukker fra 8. August til 21. September, fra samme Dato er Maksimalpriserne Kul og Koks ophævet, fra 25. Sept. er Priserne Petroleum og Benzin ophævet, og endelig d. 5. Oktobei blev den sidst gældende Meksimalpris for Brød ophævet²). Statens Provianteringskommission vilde dog fremdeles føre Kontrol med Priser og Indførsel, hvorfor Importørerne blev anmodet om stadig at indsende Oplysninger.

Den forholdsvis hurtige Ophævelse af Maksimalprisernesynes tyde paa, at de ikke har gjort den tilsigtede Nytte, omend Ophævelsen hovedsagelig skyldes en stærk Forbedring i de økonomiske Forhold. Fra LandbrugetsSide der flere Gange rettet en stærk Kritik mod Provianteringskommissionen. Norsk LandmandsforbundsStyre

---

1) Først fastsat 31. August.

2) Samtlige Maksimalpriser og disses Ændringer i Tidens Løb findes i Norske Sociale Meddelelser, Nr. 4, 1914, Side 138 ff.

bundsStyreudtalte saaledes d. 15. August, »at flere af Provianteringskommissionen satte Maksimalpriser er mindreheldige, mener man, at det i flere Tilfælde burde være skelnet stærkere mellem Varer produceret her i Landet og indførte Varer.«¹)

I Krigens første Dage saa det iøvrigt ret mørkt ud m. H. t. Norges Forsyning med Brødkorn. Forholdet jo det, at Norge knap nok avler en Ottendedel af den Rug, som det har Brug for, og af de 3/₄ Million Td. Hvede, der bruges i Norge, avler Landet selv kun Niendedelen. Norges Kornavl har i de senere Aar kun udgjort x/₃ af hele Forbruget. Det gjaldt derfor i første Række at hindre Udførsel og formindske Forbruget.

Med Henblik paa det sidste blev det bestemt, at Korn og Kartofler ikke maa anvendes til Fremstilling af 01 og Brændevin (Loven af 18. August §3); og for at hindre Udførsel blev der udstedt Udførselsforbud for en hel Række Varer, herunder Fødevarer, levende Heste, Kvæg, Svin og Faar samt Foderstoffer (bl. a. Hø og Halm)²).

Indførselen af Korn kom forøvrigt ret hurtigt i Orden,
hvad man vil se af følgende Tal over Importen til Christiania i de
to Maaneder: August—September:

Kun for Rugens Vedkommende, der sædvanlig kommer fra
Tyskland og Rusland, er der et stort Minus.3)

M. H. t. Kødpriserne, saa har de i Norge været
faldende i August og September Maaned, senere er Pri-

---

1) Jfr. Norsk Landmandsblad, Nr. 34. 1914, Side 420, og mere Kritik i samme Blads Nr. 38, Side 462, Nr. 48, Side 594.

2) Meddelelser fra Udenrigsministeriet, Hefte XII, 1914. Side 573 ff. Under 4. Okt. er Udførsel igen tilladt af Vildt, Fjerkræ, Æg, Kaffe og The. Fra 24. Sept. blev det tilladt indtil videre at udføre Heste, dog ikke udover 1000 Stkr. Senere har enkelte Landhusholdningsselskaber faaet Tilladelse til at udføre et bestemt Antal Heste, der ikke er tjenlige til militært Brug.

3) Se Dagbladet Børsen for 11. Oktober.

serne igen steget Fællesslagteriets Prisnotering har saaledes
(pr. kg levende Vægt):

Norsk Landmandsforbunds Provianteringsudvalg har derfor foreslaaet Regeringen enten at forhøje Tolden paa Kød og levende Dyr eller at indføre et midlertidigt Forbud Indførsel af Kød og levende Dyr, da Bønderne i modsat Fald vil komme i en altfor »ugunstig Stilling,, naar de skal sælge«.¹)

Det norske Landbrugsministerium har som Følge af denne og andre lignende Andragender rettet en Henstilling Försvarsdepartementet, om at der maatte blive indkøbt og nedsaltet rr.est mulig norsk Oksekød til Brug for Hær og Flaade. Endvidere har Ministeriet henstillet til de øvrige Administrationsgrene, som har underliggende Institutioner, der bruger Kød, at anmode om at lade nedsalte Kød i større Mængder end sædvanligt. En tilsvarende er rettet til de under Ministeriet sorterende Landbrugs-, Havebrugs- og Husmoderskoler.

Ministeriet antager — hedder det videre — »at meget paa denne Maade maa kunne udrettes«; og det tilføjes: »Derhos vil det være ønskeligt, om ogsaa de private benytter Anledningen til at foretage en større Nedsaltning af Kød«²)

Sverige.

Fra og med 2. August forbød Sverige Udførselen af en hel Række Varer ; af Landbrugsprodukter saaledes Heste, Korn og Mel, Gryn. Klid, Hø og Halm, Kartofler, Kraftfoder og Kreaturfoder samt Brød og Konserves.^H) Hvad de forbudte Ting angaar, er Udførselsforbudet under 25. September hævet for Konserves, og i Oktober er Hesteudførsel tilladt, naar den sker gennem de forskellige Husholdningsselskaber.

---

1) Norsk Landmandsblad, Nr. 37, 1914. Side 459.

2) Norsk Langmandsblad, Xr. 41, 1914. Side 512.

3) Meddelelser fra Udenrigsministeriet, Hefte XII, 1914, S. 580 ff.

Den ii. August nedsattes den saakaldte »Statens livsmedelskommission«, der skulde holde sig å jour med Prisbevægelserne paa Livsfornødenheder og fremkomme Forslag i saa Henseende. Kommissionen søgte straks Oplysninger om Tilgang, Tilførsel, Mangler og Overskud i de forskellige Dele af Riget paa en hel Del Landbrugsprodukter for at kunne regulere Fordelingen mellem Landsdelene. For at gennemføre en saadan Fordeling man sig om Hjælp hos Svenska lantmännens der repræsenterer de svenske Landmænds Indkøbsforeninger, ligesom man gennem Forbundet haabede om fornødent at kunne sætte sig i Forbindelse med Forbrugsforeninger og Detailhandlere, der var villige til at. deltage i Fordelingsarbejdet. Det lykkedes ogsaa at ordne denne Sag. En Forudsætning for, at nævnte Forbund vilde paatage sig Opgaven, var ganske vist, at det fik 500 000 Kr. som Driftskapital, men dette Beløb blev hurtigt vedtaget af Rigsdagen som Laan til Forbundet mod en Rente af 414¹/₂ °/0/₀ og mod Tilbagebetaling 1. November 1915.

Ved Siden af Statens livsmedelskommission blev der allerede under 7. August, hvor det af Regeringen skønnedes oprettet »lokale livsmedelskommissioner«, af saadanne fandtes allerede en Maaned efter rundt om i Riget over to Hundrede.

Anledningen til disses Nedsættelse var jo den stærke Prisstigning, der fandt Sted i den første Uge af August. I selve Motiveringen til deres Nedsættelse fremhæves, at der i Landet fandtes tilstrækkeligt af Brødkorn, Havre, Gryn, Kartofler, Mælk, Smør, Ost, Kød, Flæsk og Kaffe, hvorfor der ingen Grund var til Run paa Detailhandelen for at gøre Indkøb udover det sædvanlige. Man raadede derfor Folk til kun at foretage de sædvanlige Indkøb, og man advarede de Handlende mod at forlange højere Priser end de, der nødvendigvis krævedes af Forholdene. denne Advarsel ikke — hedder det — maa Regeringen tage under Overvejelse, hvilke Foranstaltninger saa maa gribe til for at regulere Priserne. Foreløbigt vil man som sagt nøjes med at anbefale Oprettelsen de ovenfor nævnte lokale Kommissioner.

Efter Anmodning fra Statens Livsmedelskommission har de lokale Kommissioner afgivet hver sin Indberetning; af disse fremgaar det, at Forholdene hurtigt rettede sig og blev nogenlunde normale. Enkelte Steder har man

truet de Handlende, der havde for opskruede Priser, med
at lukke Butiken, og enkelte andre Steder har man foreslaaet
Kommunerne at foretage Indkøb af Varer i større Omfang.

Der har allsaa ikke i Sverige været Tale om Maksimalpriser. Efter den officielle svenske Statistik over Detailpriserne rundt om i Riget er Prisstigningen fra Juli til medio September for Havregryn 28 °/₀, for Rugbrød 12 å 13%, for Hvedebrød 7 å 9%, for Mel fra 13 til 1Q °/₀. For de fleste andre Varer er Stigningen dog langt mindre; for Bordsmør kun 1/₂ °/₀, for Æg 111¹/₂ %> og for Kød er Prisen gennemgaaende faldet 3 °/o.*)/₀.*)

Statens Kommission har senere sat sig i Forbindelse med Kornimportørernes og Møllernes Foreninger for at faa konstateret Beholdningerne af Havre, Klid, Oljekager samt Rug og Hvede, samt for at undersøge til Forsyningen hermed. Ligeledes har den forsøgt at regulere Kartoflernes Fordeling over hele Riget I denne Henseende har man nedsat Kartoffelfragten Stats-Jærnbanerne fra i. November at regne og indtil 31. Maj 1915.*^) Endelig har Kommissionen foreslaaet Regeringen at opkøbe og oplagre et Reservefond 60 000 Tons Hvede, hvad der svarer til omtrent 2 Maaneders Normalforbrug. Regeringen har til— traadt Forslaget, og Pengene er stillet til Disposition 1 December^—Februar. Rugbeholdningerne skal foreløbigt være tilstrækkelige.

Kornpriserne er iøvrigt nu stærkt stigende i Sverige. kan her henvise til følgende Prisnoteringer, der har været meddelte i forskellige Numre af Tidskrift för Landtmän. Kornprisen i Kr. pr 100 kg i Stockholm var saaledes:

Som ovenfor nævnt er Kødpriserne i Sverige — ligesom forøvrigt i Norge — usædvanlig lave. Et Forhold, der, naar Hensyn tages til de høje Foderstofpriser, stiller den svenske Landmand meget uheldig. For Kraftfo s Vedkommende blev der saaledes i Malmø betalt følgende Priser (i Kr.) pr, 100 kg :

---

1) Sociala Meddelanden Nr. 9. 1914. Side 965 ff.

2) Tidskrift för Landtmän, Nr. 44, 1914. Side 754.

Schweiz.

Ved en Lov af 10. August, der traadte i Kraft med det samme, søgte Forbundsraadet at lægge en Dæmper paa den stærke Prisstigning, der fandt Sted straks efter Krigens Udbrud. Loven bestemmer, at de Personer, der fastsætter Prisen paa Fødevarer og andre Fornødenheder, ikke maa tage en Fortjeneste udover det sædvanlige eller indgaa Aftaler med andre herom; heller ikke maa foretages i større Mængder end sædvanlig. Overtrædelse disse Paabud skulde straffes med Fængsel og Bøder eller med Bøder alene.

Ligeledes blev det ved nævnte Lov givet Kantonalmyndighederne til, f. s. v. det var nødvendigt, at fastsætte paa Fødevarer og andre Fornødenheder.

I hvilket Omfang dette er sket, foreligger endnu ikke offentligt fastslaaet, men Priserne er naturligvis i Schweiz som andetsteds steget stærkt i Krigens første Maaned. De schweiziske Forbrugsforeningers Centralforening har i saa Henseende foretaget en Undersøgelse over Priss tign en fra 1. Juni til 1. September paa ialt 50 forskellige Undersøgelsen omfatter 196 Forbrugsforeninger et Medlemstal, der svarer til en Fjerdedel af Familjerne i Schweiz. Resultatet af nævnte Undersøgelse en almindelig Prisstigning fra Juni til September: var steget 3.7 °/₀, Hvedemel 11.0%, Perlegryn 8.0 °/₀, Havregryn 18.9 °/₀, Husholdningssmør °/₀, Æg 14.4 °/o, Sukker 28.1 °/0/₀ og Paraffin 14.2 °/₀. Enkelte Varer var dog faldet i Pris, saaledes Kød, Bordsmør, Ost og Mælk.

Ligesom i andre Lande blev der straks udstedt Udførselsforbud en hel Række Varer, herunder Heste, Køer, Svin, Faar samt Fødevarer og Foderstoffer af enhver Art. Kun Mælkeudførselen var vedvarende tilladt.

Udførselsforbudet var dog ikke tilstrækkeligt til at
skaffe Brødkorn nok, og gennem en Række Forordninger
af 27. August, 8. og 24. September blev der indført

visse Forholdsregler til Bevarelse af det nødvendige Brødkorn.

Regeringen fik Ret til. hvor det var nødvendigt, at opkøbe Korn til bestemte Priser af Producenterne enten direkte eller gennem Landhusholdningsselskaberne. Overtagelsesprisen være lig Produktionsprisen plus Transportomkostningerne og maatte ikke overstige følgende

Det saaledes erhvervede Korn skulde Staten overlade i den Mængde, som det var nødvendigt til en Pris for Hvedens Vedkommende af 30 Francs pr. 100 Kg., medens Møllerne i saa Fald skulde opretholde en Maksimalpris for Hvedemelet af 38 Francs pr. 100 Kg.

Desuden bestemte Regeringen samtidig, dels at alle Møllerne indtil videre kun skulde forarbejde den normale Melsort, dels at ingen Kornsort anvendelig til Brødfabrikation, bruges til Kreaturfoder.

I et særskilt Cirkulære paakaldte Forbundsregeringen Kantonalregeringernes Hjælp m. H.t. Optagelse af Inventarielister indenlandske Kornforraad, saa at disse om fornødent kunde beslaglægges.

Forbundsraadet har siden da selv taget Kornindførselen Udlandet i sin Haand og lejede bl. a. til det Formaal et særlig Dampskib. Maksimalprisen for Hvede blev samtidigt sat op fra 30 til 32 Francs pr. 100 Kg., og Prisen blev for Majs sat til 22 \I,_A Francs, medens Salgspriserne for andet Korn fastsættes af Militærdepartementet. giver mod Kaution og 5 °/0/₀ Rente 2 Maaneders Kredit. For Møllerne gælder tilsvarende Maksimalpris 40 Francs mod tidligere 38.

Holland.

I Holland blev der straks ved Krigens Udbrud udstedt mod Heste, Korn, Foder og Sukker, et Forbud der bl. a. senere blev udstrakt til Kartofler.

Ved Siden heraf blev der under 3. August udstedt

en Forordning for at forebygge overdrevne Indkøb og Prisopskruninger. Øvrigheden de forskellige Steder fik Ret til at indføre Maksimalpriser for Detailsalg, saaledes at forstaa, at Priserne ikke maatte overstige følgendeMaksimalprisliste, Priserne er angivet i Gylden (i Gylden lig il^ Kr.) pr. kg¹):

I en Mængde Kommuner indførtes slige Maksimalprislister
flere eller færre af de nævnte Varer og
med Priser, der som Regel laa under de her nævnte.

Ligeledes blev foreløbigt ansat Maksimalpriser for Næringsmidler for Engroshandelen. Under 5. September fastsatte Regeringen saaledes Prisen paa bedste til 12 Gylden pr. 100 kg og paa indenlandsk Rug til 10 Gylden pr. 100 kg, og paa de andre Sorter i Forhold hertil.

Ansættelserne paa Brødkorn blev igen forandret fra
2. Oktober paa følgende Maade:

a) Bedste Hvede: I21/I Gylden pr. 100 kg, indenlandsk Rug:
11 Gylden pr. 100 kg.

b) Hvedemel: l6'/4 Gylden pr. 100 kg (tidligere 14 Gylden),
Rugmel: 13 Gylden pr. 100 kg. Priserne er pr. kontant fra Mølleren
Bagere o. 1.

c) Hvedebrød pr. kg 0,23 Gylden, Rugbrød pr. kg 0,12 Gylden
(fra 6. Oktbr. nedsat til 0,10).

I denne Forbindelse kan nævnes, at Regeringen under August oprettede et »Bureau voor de distributie van graan en meel« (et Kontor til Fordeling af Korn og Mel).

Som ovenfor nævnt var der ogsaa Udførselsforbud Sukker, ligesom der for denne Vare var fastsat Maksima 1-Detai Ipri s af 0.55 Gylden pr. kg. For at Overholdelsen af denne Pris ikke skulde umuliggøres en Opskruning af Engrosprisen, blev der derfor fastsat en Maksimalpris i Engroshandelen 48'/g Gylden pr. 100 kg. Da Holland dog har

---

1) Her er kun medtaget enkelte af de ialt anførte 36 Varepriser.

mere Sukker, end det selv har Brug for, er Forholdet senere blevet ordnet saaledes, at 40 °/0/₀ af den ny Høst skal afsættes i Holland, medens Resten maa udføres mod særskilt Eksportcertifikat.

For at regulere Priserne i Hjemlandet paa en hel Del Varer, der er lette at eksportere til gode Priser, har man endelig i Holland indført en varierende Udførselstold, rammer de Varer stærkest, hvis Priser afviger mest fra deres Produktionspris, medens Tolden kan gaa helt ned til Nul for Varer med rimelige Priser. Den hollandske har ved denne Udførselstold skaffet sig en ekstra Indtægt, der jo i denne Tid er i højeste Grad nødvendig.

Til Slut kan nævnes, at under 29. Oktober er Udførsel Smør, der ikke er forsynet med Rigsmærket, blevet forbudt, ligesom Tilladelsen til at udføre statskontrolleret er begrænset til 70 °/0/₀ af Produktionen.

Andre Lande.

Vi har ovenfor bragt nogle Oplysninger fra 4 nevtrale og fra en af de krigsførende Magter: Tyskland. de andre Landes Vedkommende er det paa nærværende Tidspunkt vanskeligt at bringe korrekte Oplysninger Maksimalpriser og Prisreguleringsbestræbelser.

Vi kan dog her tilføje, at England synes at være
det Land, hvor saadanne Bestræbelser h.ir været mindst
nødvendige.

Naturligvis steg Detailpriserne ogsaa stærkt i England i den første Uge af August, i Gennemsnit 15 å 16 °/₀, men derefter faldt de igen, og holdt sig gennem August og September oppe paa et Niveau, der var 11 °/0/₀ højere end Juli. Stigningen fra Juli til Oktober har for forskellige været: Kød 7 å 10 °/₀, Bacon 12 °/₀, Hvedemel °/₀, Brød 11 °/₀, Mælk 3 °/₀, Kartofler 14 °/₀, Smør 3å4 °/₀, Æg 20 °/₀, kun Sukker udviser en stærk Stigning 86 °/0/₀ '). Kun for sidstnævnte Varer foreligger der en særlig bemærkelsesværdig Stigning, hvad der hidrører at England faar en stor Del af sit Sukkerforbrug Tyskland. Efter Meddelelser i Pressen har den

---

1) I Oktober skal Sukkeret været steget yderligere, i Detailhandelen 2 til 6 d pr. Pund.

engelske Regering paa dette ene Punkt grebet regulerende idet den dels skal have købt store Mængder vestindisk Raasukker, dels skal have truffet en Ordning med Raffinaderierne, saaledes at disse faar Regeringens til en bestemt Pris og igen skal sælge til Købmændene til en bestemt Pris; Resultatet skulde være, at Detaillisterne kunde tilbyde Publikum Sukkeret til en Maksimalpris af 333³/₄ d. pr. Pd.

I Østerrig-Ungarn synes Regeringen heller ikke at have grebet ind i noget stort Omfang. I Dagspressen meddeltes det, at den ungarske Regering i November havde udstedt en Forordning, hvorefter Møllerne kun maa fremstille Flormel i det højeste af 15 °/0/₀ af deres samlede Forraad; Mel til Brød af Hvede eller Rug kan blandes med indtil 33 °/0/₀ Bygmel eller med indtil 30 °/0/₀ Majs-, Kartoffel- eller Rismel.

I nogenlunde Overensstemmelse hermed er en østerrigsk der fra 1. Dec. befaler at blande mindst 30 °/0/₀ Byg-, Majs- eller Kartoffelmel i Hvede- og Rugbrød. har Ret til at fastsætte Salgsprisen paa dette Blandingsbrød, og den Handlende maa ikke sælge andet Brød.

Medens vi indtil videre ingen Oplysninger har kunnet skaffe fra Frankrig¹), kan vi som et Supplement til ovenstaaende meddele, at man paa Island har vedtaget en midlertidig Lov, hvorefter Ministeriet bemyndiges til at fastsætte Maksimalpriser; i Henhold hertil har Ministeriet en Prisreguleringskommission.

---

1) I Frankrig skal Briand midt i Oktober have udstedt en Forordning, han truer al kunstig Prisopskruning med krigsretslig