Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 22 (1914) 5

To Dødsfald. W. Lexis og E. Böhm v. Bawerk.

Harald Westergaard

1 Slutningen af August har den statsvidenskabelige Verden mistet to af sine fineste Navne. Den 24. Aug. døde Wilhelm Lexis, 77 Aar gammel, efter længere Tids Skrøbelighed/ 3 Dage senere gik Eugen Böhm v. Bawerk pludselig bort i en Alder af 63 Aar.

Wilhelm Lexis staar maaske nærmest for den nuværende Generations Bevidsthed som Nationaløkonomen den kolossale Viden. Siden Midten af 80'erne har Nationaløkonomien da ogsaa havt hans Hovedinteresse, selv om han vedblev at dyrke andre Emner, og i adskillige Aar øvede betydelig Indflydelse som Leder af Seminariet i Göttingen for Forsikringsvidenskab. var særlig Spørgsmaal om Penge, Handels og Finansforhold, der beskæftigede ham i den sidste Menneskealder-, hans Kundskaber paa disse Omraader syntes uudtømmelige, men der var næppe mange Emner indenfor Nationaløkonomien, han ikke var fortrolig med, og han var derfor ogsaa en uvurderlig ved Udarbejdelsen af Handwörterbuch der Staatswissenschaften, den paalidelige Reserve, hver Gang en Medarbejder svigtede. Et stort Antal vægtige i dette Værk skyldes hans Pen.

Men Lexis' væsentligste Betydning" er som Statistiker.I

Side 418

stiker.IForening med Knapp og Zeuner har han Æren for de betydningsfulde Fremskridt, Statistikens Teori gjorde i Tyskland for c. 40 Aar siden. Særlig hans lille Bog: Theorie der Massenerscheinungen in der menschlichen Gesellschaft (1877) fortjener at nævnesi Sammenhæng. Medens Knapp og Zeuner særlig havde Befolkningens Bevægelser for Øje, Beregningaf osv., arbejdede Lexis særlig med Afvigelserne fra Gennemsnittet, og hans Undersøgelserom mellem Kønnene har stor Betydning; mere akademisk er vel hans Under søgelse om den normale Levealder, som man i Tysklandiøvrigt har faaet en hel Del Interessefor.

Eugen Böhm von Bawerk var sammen med sin Svoger Wieser den egentlige Sjæl i den »østerrigske Skole«. C. Men g er, Skolens Stifter, har i lang Tid indtaget en meget tilbagetrukken Stilling og har i det hele været mærkelig lidet produktiv. I mange Aar virkede Böhm v. Bawerk som Universitetsprofessor (Innsbruck og Wien), dog med betydelige Afbrydelser som Finansminister. Hans Hovedværk er den stort anlagte Bog: Kapital und Kapitalzins 1884—89; om dette Værk samler i Virkeligheden hans Produktion sig; Kampen om de Teorier, han udviklede i dette Værk, maatte ganske naturlig optage en stor Del af hans Kraft.

Böhm v. Bawerk var en fin og aandfuld Personlighed, der nød stor Anseelse i vide Kredse. Han var Præsident det kejserlige Videnskabernes Akademi og Medlem af et stort Antal videnskabelige Selskaber.