L. G. CHIOZZA MONEY: The Nation's Wealth. Will it endure? Marts 1914. (264 S.).

Forfatteren, der er en af Englands bedste og mest produktive økonomiske Journalister, og som desuden i de senere Aar har skrevet en Række af større økonomiske Værker, tumler i »The Nations Wealth« med stor Elegance Lethed kolossale Størrelser og Tal — og Perspektiver af Aar frem i Tiden.

Ved Hjælp af Produktionsstatistiken samt Ind- og Udførselsstatistiken beregner han Englands »Netto-Tilvækst af mateiielle Goder« i 1907 til £ 1 112000000 eller £ 25 pr. Indbygger. Disse Tal er naturligvis meget mindre end Nationalindtægten, beregnet efter Skatteansættelserne, som han for 1908 opgiver til £ 1844000000 og som senere er steget til ca, 2 Milliarder i\ Denne Indtægtssum for hele det engelske B"olk er dog paa Grund af den ulige Fordeling ganske ude af Stand til at hindre Fattigdom for store Dele af Befolkningen. I 1908 hørte 1,4 Mill. Personer til Familier med Indtægter over £ 700; — disses samlede Indtægt udgjorde 634 Mill. £; 4,1 Mill. Personer med Indtægter mellem £ 160 og £ 700 havde en Totalindtægt 275 Mill. £, og endelig hørte 38,5 Mill. til Familier med Indtægter under £ 160 og havde en samlet Indtægt af 935 Mill. £.

Om end Money finder, at Velstanden, selv bortset fra den ulige Fordeling, er »utilstrækkelig« til at give hele Samfundet gode og civiliserede Livsforhold, er England dog nu absolut et velhavende Land. Hovedaarsagen til at England, der for halvandet Hundrede Aar siden var et »lille og fattigt Land«, nu er saa rigt, er (som jevons allerede gjorde opmærksom paa i 1865) Kullene. 1750 begyndte man at anvende Kul til Smeltning af Jern, og snart efter kom de første Begyndelser til Jernbanen og praktisk Anvendelse af Dampkraft, begge Dele i nær Forbindelse med Minedriften. Den rent fysiske Betydning den industrielle Revolution var, at man fik Adgang til et stort Forraad af gratis Drivkraft og ikke mere maatte nøjes med den Strøm af Planter, plantenærede Dyr samt Vand- og Vindkraft, som Solen kalder frem. Den ny Mekanik og Organisation var Betingelsen, men Kullene var i det væsentlige selve Kilden til Velstanden.

England var det første Land, der udnyttede Kullene. Dette i Forbindelse med de engelske Kulminers gunstige Beliggenhed, nær Jernminer og nær Havet — samt Englands Beliggenhed for Verdenshandelen gav Landet dets store Forspring. Kulminerne trak Industrien til sig, idet det i mange Produktioner er lettere at bringe Raastofferne til Kullene end Kullene til Raastofferne. Indenfor selve Landet holder de sværere Industrier sig ogsaa oftest i Nærheden af Kulminerne. Den engelske Skibsfart gav Kullene ikke alene Drivkraft, men tillige en svær Eksportartikel ved Siden af Industriprodukterne overfor af vægtige Raastoffer og Fødevarer.

Medens England endnu i Midten af 70erne produceredeHalvdelen Verdens Kul, producerede det i Igi 1 270 Mill. Tons mod Amerikas 440 Mill., Tysklands 230 Mill. og de øvrige Landes 200 Mill. Tons. Amerika maatte først have den tilstrækkelige Befolkning, og i Tyskland kom Udviklingen først rigtig i Gang efter Rigsenheden.Efter hidtidige Bevægelse vil England snart staa tilbage for Tyskland. Langt ugunstigere end

med Hensyn til den aarlige Kuiproduktion stiller det sig for England m. H. t. de anslaaede Förråad af Kul i Minerne. Medens England skal have 146 Milliarder Tons, menes Tyskland at have 415 Milld., Amerika 1400 Milld. og Kina antagelig mere end Amerika.

At de engelske Kul, maalt med Historiens Maal, kun vil vare en ret begrændset Tid, synes klart. Ifølge William Ramsays Beregninger vil, hvis Udviklingen fortsættes hidtil, den bedre og større Del af Englands Kulminer være udtømte om ca. 175 Aar, d. v. s. at England nu staar midt i sin Kultid og dermed maaske Glansperiode. Forinden en Udtømmelse af Kulminerne let komme en Periode med stigende Produktionsomkostninger aftagende Produktion. Spørgsmaalet om Kulforraadenes Varighed angaar i første Række Ophøret Englands nuværende Fortrin i den internationale Konkurrence og i anden Række Spørgsmaalet om Kultidens der er af største Interesse for alle kulforbrugende

Af Midler mod Kulnøden foreslaas først, at man bør spare Kul ved at anvende de bedste Dampmaskiner. De amerikanske Jernbaner udnytter f. Eks. kun 5 °/0/₀ af Kraften ide 150 Mill. Tons Kul, de aarlig forbruger. Hvis alle Englands Dampmaskiner var saa effektive som de bedste, kunde Landet nøjes med det halve af sit nuværende Kulforbrug.

England bør skaffe sig national Kontrol over Kullene, den vigtigste naturlige Kilde til Landets Velstand. I Amerika er der nedsat en permanent »National Conservation til at vaage over Udnyttelsen af Landets Miner, Skove og andre naturlige Rigdomskilder.

Selv om der endnu er længe igen, vil det være godt saa snart som muligt at begynde at ruste sig til den Tid, da Kullene helt slipper op. Det synes højst tvivlsomt,om vil kunne finde andre Kraftforraad af lignendeOmfang Kullene. Jordens Forraad af Stenoljersynes altfald ikke at kunne erstatte dem. Man

maa da antagelig en Gang i Fremtiden tage al mekanisk Drivkraft — ikke fra Forbrug af Kapitalforraad som Kullene,men Jordens fysiske Indtægt: Solvarmen og de Kræfter, den sætter i Gang. Rimeligvis maa man da ligesom i Landbruget anvende progressivt stigende Omkostninger,for faa et voksende Udbytte af den konstanteKraftkilde.