I. Filmsindustrien.

Efter Zeitschrift für Socialwisse nsch aft meddeles
interessante Oversigt over Kinematografvæsenets

Kinematografvæsenet synes i de fleste Verdenslande at gaa en Krise i Møde, men ikke desto mindre breder det sig mere og mere og har indtil nu naaet et forbavsende Det meddeles saaledes, at den i England, paa dette Omraade anbragte Kapital beløber sig til 234 Mill. Kr. Lønnen til Funktionærer ved de derværende Kinematografteatre udgør ugentlig 4^2 Mill. Kr., aarligt omtr. 216 Mill. Kr. Teatrene beskæftiger c 125000 Personer og besøges ugentlig af henved 6 Mill. Mennesker. Der findes i London c. 400 Teatre, i hele England 2000. En forholdsvis endnu kraftigere Udvikling viser Belgien, som til sine 8 Mill. Mennesker har 635 Kinematografteatre. Brüssel med 718000 Indbyggere findes ikke mindre end 115 Teatre, i Paris (3 Mill. Indbyggere) omkring 200, i New York (5 Mill. Indbg.) henimod 470 og i Stor-Berlin omtrent 400 Teatre.

For 17 tyske Byer med et samlet Indbyggertal paa ca. 6 Mill. Mennesker viser en nylig stedfunden Undersøgelse samlet Antal af 524 Teatre eller gennemsnitlig 1 Teater paa hver 8500 Indbyggere. I tyske Storbyer

var der i Aaret igoo kun 2 faste Kinematografteatre mod 480 i Aaret 1910. Der skal i Øjeblikket i Tyskland findes 2900 »Kinos«, som daglig besøges af 1 392000 Mennesker eller gennemsnitlig 480 Besøgende daglig i hvert Teater. Disse Teatre beskæftiger omtrent 26000 Personer.

En nøjagtig Statistik er 1. Januar 1913 optaget i Bayern, som paa dette Tidspunkt havde 72 Kinos med ialt 14669 Siddepladser Siden Indførelsen af kommunal Kinematografcensur blev der fra 1. April 191² indtil 30. Juni 1913 censureret ialt 8836 Films, hvoraf ikke mindre end 780 Films eller 8,8 °/0/₀ blev forbudt. Desuden blev 1096 Films eller i2,4°/₀ delvis forbudt.

De tyske Byer, som beskatter Kinematografbesøget, har en forholdsvis høj Indtægt deraf. I Køln beløb Skatten sig i 191² .til 273000 Kr., i Düsseldorf til 158000 Kr., i Essen til 102000 Kr., i Dortmund til 46000 Kr., i Krefeld 45000 Kr. o. s. v.

Alle de her nævnte Tal og endnu mere deres Vækst lader formode, at den internationale Storkapital med Iver har kastet sig over Fremstillingen og Udbredelsen af Films som en tilsyneladende meget lønnende Indtægtskilde, dog for Tiden paa Grund af den vældige Overproduktion flyder yderst sparsomt. Hans Goslar anslaar den i den internationale Filmsindustri anbragte Kapital til 111¹j_n å i3i³/₄ Milliard Kroner, Fremstillingsomkostningerne en Film, som raaa indrangeres under Begrebet varierer fra 25000 til 250000 Kr. Positivfilms gennemsnitlig en Materialværdi af 40 å 50 Øre pr. Meter, medens farvede Films er c. 25 Øre dyrere. Af en Film fremstilles gennemsnitlig 100 Positivkopier, højst 130. Kun i ganske særlige Tilfælde skal Tallet være naaet til 300. En Films Levetid beløber sig til 2$ å 30 Fremstillingsuger. For Eneopførelsesret betales undertiden 5000 Kr. ugentlig.

Det største Kinematograffirma er stadig Pathé frcres

i Paris. Den i Firmaet anbragte Kapital, som navnlig er
blevet udvidet i de sidste 5 Aar, udgjorde:

Pathé frcres Dividende har været stærkt svingende
med Kinoindustriens Konjunkturer. Navnlig i Tiden fra
1906 til iqio naar Udbyttet meget højt, som det fremgaar
gaaraf nedenstaaende Oversigt

En Film kan anvendes til et forholdsvis stort Antal Forestillinger og forevises for et forholdsvis stort Publikum. regner saaledes, at en særlig Tilløbsfilm lader sig benytte overfor 6 500 000 Mennesker. En Positivkopi kan vare i omtrent 30 Uger, før den bliver brændt op, fordi den er for daarlig, og forudsætter man, at den daglig af 480 Personer, saa vil man for en Originalfilm, hvoraf der er taget 65 Kopier, kunne regne med en Tilskuerkreds c. 616¹j₂ Mill. Mennesker. Man har Eksempler at rigtige internationale »Træffere« har nydt Æren af at blive præsenteret for op imod 13 Mill. Tilskuere.

I Nordamerika, hvor Kinovæsenet spiller en meget stor Rolle, er 70^{— 80} °/0/₀ af Filmshandelen i Hænderne paa den derværende Filmstrust. Ifølge Regeringens Meddelelseproducerer Trust 2!/₂ å3 Millioner Fod Films om Ugen, hvilket svarer til en Aarsproduktion paa 40^—50000 Kilometer. Tr.usten har oprettet 35 Udleveringssteder,som

ringssteder,somnæsten ganske har fortrængt de tidligere Filmsagenturer. For hver ny Film laves der i Amerika som Regel 200 Positivkopier. En Film lever i Amerika fra 3—6 Maaneder og er sædvanlig 350 Meter lang, saa at den omfatter ikke mindre end 16000 smaa Billeder omtrent i Brevkortformat. Kinematografteatrenes Indtægter i Nordamerika beløber sig aarlig til omtrent 700^—750 Mill. Kroner. Det bliver mere og mere Sædvane, at der betales højere Entré paa Premiereaftenen. For en saadan Førsteopførelse betaler mange Teatre gennemsnitlig 80 — 100 Kr. i Filmshonorar, medens de for hver følgende Aften betaler 20 °/0/₀ mindre. Den laveste Afgift er en Dollars om Aftenen.

Man beklager saavel i Amerika som i andre Lande den herskende Overproduktion af Films. Denne Overproduktion, har tvunget mange smaa Teatre til at lukke, har været en stærk medvirkende Aarsag til den indre Omformning, som har fundet Sted i Kinovæsenet. Fra en Begyndelse har Teatrene vænnet Publikum til Sensation, og efterhaanden som Konkurrencen mellem dem bliver større, søger de at overgaa hinanden i -"endnu blodigere Sensation«, og Følgen heraf har været en tilsvarende af Publikum. Folk, som oprindelig der af kulturhistoriske og pædagogiske Hensyn, er efterhaanden blevet ganske fortrængt af de sensationshungrige

Men da den blotte Sensation ikke i Længden var tilstrækkelig — fordi den i Virkeligheden kun betyder Gentagelse og atter Gentagelse — saa har Kinovæsenet forsøgt at faa noget ud af den højere Litteraturs dramatiske Hele Verdensliteraturen er bleven gennempløjet. Forfattere har faaet svimlende Honorarer, og det er forholdsvis faa Karakterer, som har kunnet staa imod over for et Bundt Femhundredekronesedler — som den schwabiske Forfatterinde Auguste Supper, der har afslaaet et Tilbud paa 50 000 Mark for Retten til at filmatisere af hendes Romaner.

Men nu har Kinematografen ogsaa opbrugt dette Stof og staar nu fuld af Uro over for Nødvendigheden af at finde nyt Stof. Dette forslugne Barn af den moderne Teknik har trods sin Ungdom allerede fortæret alt, hvad der var at faa Tag i, og befinder sig derfor nu noget nær ved det Punkt, hvor enhver Mulighed for Fornyelse hører op.