Forbrugsbeskatningen. En Studie over de af Statistisk Departement udgivne Husholdningsregnskaber.

JLJen Samling af »Danske Husholdningsregnskaber« fra Aaret 1909, hvis tredje og sidste Afdeling fornylig er blevet offentliggjort af Statistisk Departement, indeholderMateriale en Undersøgelse over den indirekte Skattebyrde, som gennemgaaende paahviler Forbruget i de enkelte Familier, ikke blot indenfor den egentlige Arbejderbefolkning, men ogsaa blandt Landhaandværkere,Husmænd Gaardmænd. En Undersøgelse over »Toldbyrden paa danske Elitearbejderes Forbrug« blev i sin Tid anstillet af Michael Koefoed i Forening med Adolph Jensen; dens Resultater foreligger i nærværende Tidsskrifts Aargang 1895; den gav sikkert et nogenlundekorrekt af Forholdet, som det dengang var; men de Tal, hvori den resulterede, er selvfølgelig forlængst forældede, ikke alene som Følge af de nye Skattelove af 1908 og 191^{I—l2,1 —}12, men ogsaa i Kraft af de gennemgribende Ændringer, som selve Forbruget af en Række vigtige Konsumartikler siden den Tid er

gennemgaaet — som karakteristiske Eksempler kan nævnes, at medens man dengang højst kunde regne med et aarligt Kaffeforbrug af 11 kg for en Arbejderfamiliei viser Husholdningsregnskaberne nu et Forbrug af 15¹/₂ kg, og samtidig viser Sukkerforbrugetsig være steget fra højst gi til 105 kg om Aaret. En fornyet Undersøgelse over det samme Emne, i den Udstrækning som Statistisk Departements nye Publikation tillader, turde derfor nu, efter snart en Snes Aars Forløb, have nogen Interesse — ikke mindst fordi vi nærmer os Tidspunktet for hele vor SkattelovgivningsRevision, det derfor ikke blot har theoretisk,men praktisk Interesse at vinde den størst mulige Klarhed over den Maade, hvorpaa de enkelte Skatteformer virker.

Opgaven bliver altsaa den: at bestemme de Beløb, der, enten som Told, det være sig af rent finansiel eller af overvejende protektionistisk Natur, eller som indenlandskProduktionsafgift,gennemsnitlig af hver enkelt Familie indenfor de Befolkningselementer, hvis Forbrugsforhold den foreliggende Publikation aabner et Indblik i. En samlet Opgørelse over alle de Forbrugsgenstande,deroverhovedet indirekte Beskatningunderkastet,er imidlertid ikke muligt at foretage;foren Del Varers Vedkommende er de Opgivelser,somforeligger, en saadan Art, at de ikke gør det muligt at beregne de forbrugte Kvanta og heller ikke paa anden Maade at bestemme det udredede Skattebeløb; den Told, der er erlagt af Sæbe, Soda, Stearinlys, Cykler, Tændstikker, Klædebørster, Knive og en Mængde andre Varer, unddrager sig saaledes enhver lagttagelse. Derimod er der fjorten, tildels

meget vigtige Varer eller Varegrupper, for hvilke man nogenlunde sikkert kan opgøre det Toldbeløb, der gennemsnitlig falder paa hver enkelt Familie; det er: tørret Frugt, Sukker, Kaffe, Cikorie, The, Chokolade og Kakao, Kryderier, Bajersk 01, Brændevin, Tobak, Cigarer, Klæder og Manufakturvarer, Fodtøj og endelig Bøger og Blade; og vi maa da indskrænke Undersøgelsentildette af det samlede Forbrug. lait omfatter Udgifterne til disse Varer omkring Fjerdedelen af samtlige Forbrugsudgifter, forholdsvis mindst i de københavnske Arbejderfamilier, hvor de kun udgør 2i °/o a^ Forbrugsudgifterne, forholdsvis mest i Gaardejerfamilierne,hvorde 26 °/₀, en Forskel, der i nogen Grad, men dog kun delvis, kan forklares ved den ulige store Brøkdel af de samlede Udgifter, som Huslejenslugerhenholdsvis København og paa Landet. Tilbage bliver altsaa af det samlede Udgiftsbeløb med et rundt Tal tre Fjerdedele, som vi maa holde helt udenfor Betragtning; men heraf er ganske vist den store Hovedmængde Udgifter, som ikke eller dog kun i forsvindende Grad paafører vedkommende Familier nogen Art af indirekte Beskatning; af de københavnske Arbejderfamilier er saaledes til toldfri animalske Næringsmidler,tilMel, Gryn og Grøntsager, til Brændsel og Petroleum, til Husleje, til Undervisning, Læge, Forsikring og Foreningsbidrag, til direkte Skatterogtil ialt anvendt 63 °/0/₀ af samtlige Udgifter. Lægger man hertil de 21 °/0/₀ af Udgifterne, som er medgaaet til de fjorten Varer, der er Genstand for vor Undersøgelse, bliver der altsaa 16 °/0/₀ til Rest som et blandet Bælte, hvor der ganske vist paa adskillige Punkter finder en ret betydelig indirekte Beskatning

Sted, men hvor det ikke, paa Grundlag af det foreliggendeMateriale,er at finde et talmæssigt Udtryk for dens Størrelse. Vi indskrænker altsaa Undersøgelsentilde nysnævnte Arter af Forbrugsgenstande,idetvi erindrer, at de Tal, hvori Undersøgelsen resulterer, kun angiver en Del, om end vel nok den overvejende Del af de indirekte Skattebeløb,sommellem og Dag udredes af de paagældendeFamilier;hvorvidt for at naa til et Udtrykforden indirekte Skattebyrde, maatte forøge de udfundne Summa-Tal med t. Eks. Fjerdedelen,Tredjedeleneller Halvdelen, vil indtil videre bero paa et rent vilkaarligt Skøn.

Fuldstændig eksakte Resultater er det selvfølgelig ikke overalt muligt at naa, heller ikke indenfor det Omraade, der her er Genstand for Undersøgelse; paa flere Punkter har vi under Bearbejdelsen maattet anvende Skøn, og Tallene kan her fjerne sig noget fra det virkelige Forhold; som Regel tør det dog antages, at disse Udsving er ret betydningsløse, og kun for ganske enkelte Varers Vedkommende kan der overhovedet være Tale om lidt større Afvigelser, dog ikke af mere gennemgribende Natur, end at de sikkert i det hele og store saa nogenlunde udligner hinanden.

Ganske uvæsenligt er det, naar vi for enkelte Varer, hvor Prisopgivelser mangler i selve Husholdningsregnskaberne,harlagt Opgivelser, som Statistisk Aarbogbringerom i 1909, til Grund for Mængdeberegningen; eller naar vi for Landarbejdernes og Landhaandværkernes Vedkommende er gaaet ud fra, at Detailprisen for Cigarer er den samme som blandt Husmændene. Ligeledes, naar vi har antaget,

at Udgifterne til Chokolade og Kakao har fordelt sig med halvt til hver af de to Varer, hvis Toldsatser jo iøvrigt ligger hinanden saa nær, at Fejlen under alle Omstændigheder kun kan blive forsvindende ringe; eller naar vi for Landarbejderne og Landhaandværkerne har regnet med den samme Fordeling mellem KaffeogCikorieudgifternesom Husmændene: ni TiendedeletilKaffe en Tiendedel til Cikorie. Lidt mere usikkert er det, naar vi har antaget, at Halvdelen af Udgifterne til Frugt er faldet paa tørret, Halvdelen paa frisk Frugt, men den Fejl, der her kan være Tale om, er i hvert Fald saa lille, at den ikke faar nævneværdigIndflydelsepaa samlede Resultat. For Brændevinsbeskatningens Vedkommende er vi gaaet ud fra de Oplysninger, der under Forhandlingerne om Loven af 19¹² fremkom angaaende det normale Alkoholindholdialmindelig og vi har ikke taget Hensyn til de smaa Kvanta af dyrere Spirituosa, som er indgaaet i de paagældende Familiers Forbrug; for Sukkerbeskatningens Vedkommende har vi regnet med 5 Øre som Afgift af hvert kg, hvad der omtrent svarer til det aarlige Beløb af Sukkertold og Afgift af indenlandsk Sukkerproduktion divideret med det indenforLandetsGrænser Kvantum — derved faar man et Udtryk for den Del af Sukkerbeskatningen, som indgaar i Statskassen, men den Del, der som BeskyttelsestoldtilflyderProducenterne, sig ganske vist Betragtningen, og de Tal, der fremkommer, maa opfattes som Minimaltal. For den Papirtold, der indgaar under Udgiftsposten »Bøger og Blade«, har vi valgt et konkret Tilfælde, et jysk Dagblad, def koster 1 o,₄₀ Kr. om Aaret, og hvis samlede Vægt er 13 kg,

og vi har paa det saaledes udfundne Vægtkvantum overført Tolden af almindeligt Avispapir, 572 Øre Prkg;definere der falder ind under denne Post, repræsenterer selvfølgelig et mindre Kvantum, men da Tolden pr. kg er i tilsvarende Grad højere, bliver det endelige Resultat næppe synderlig forrykket derved. For Cigarforbrugets Vedkommende har vi regnet med en Gennemsnitsvægt af 1 kg for hver 150 Stkr., og for Tobaksforbrugets Vedkommende har vi set bort fra Skraatobak og har antaget, at hele det udgivne Beløb er anvendt til Røgtobak.

Større tekniske Vanskeligheder frembyder der sig, hvor det gælder de fire Varegrupper: Tørret Frugt, Kryderier, Klæder og Manufakturvarer samt endelig Fodtøj; hver især af disse Grupper rummer saa uensartedeBestanddele,atdet være ganske haabløst at forsøge en Beregning af de forbrugte Kvanta for sidenhen at overføre de enkelte Toldsatser derpaa. Imidlertid er man heller ikke for disse Varers Vedkommendeafskaaretfraat sig et Skøn over de af hver enkelt Familie udredede Toldbeløb. Vi har for hver af disse Varegrupper fulgt den Fremgangsmaadeatstilledet i Aaret 10.12 erlagte ToldbeløbiForholdtil i Handelstabelværket angivne beregnede Priser for den fortoldede Indførselsmængde plus Toldbeløbet, altsaa i Forhold til den Pris, hvori den samlede Indførselsmængde staar Importørerne, efter at Tolden er erlagt, og vi har derefter — paa GrundlagafenBeregning Kaffe- og Thetoldens Forhold saavel til Importprisen som til Detailprisen — formindsketdenudfundneProcent, at Tallet kommer til at udtrykke den Brøkdel, som Toldbeløbet kan antagesatudgøreaf

tagesatudgøreafDetailprisen. Naar t. Eks. en Provinsby-ArbejderfamiliesUdgifttilKryderier 16,10 Kr., gælder det at finde, hvor stor en Del af dette Beløb Tolden paa Kryderier udgør. Det samlede Toldbeløb paa Kryderier (Pos. 98^— ₉₉ ^—100) er 223595 Kr., og den beregnede Pris for den ufortoldede Indførselsmængde1189320Kr. Forhold til Importværdien udgør Toldbeløbet altsaa 2235951(1 189320 + 223595) = 15»83°/o- Men i Forhold til den Detailpris, Arbejderfamilienbetaler,erTallet mindre, idet Importprisen her er forøget med en større eller mindre Mellemhandleravance, saaledes at Tolden vejer forholdsvissvageretil.Hvor denne Forskel kan antages at være, hvor stærkt altsaa den udfundne Procent maa reduceres, før den med nogen Sikkerhed kan overføres paa de Udgiftsbeløb, der fremtræder i ArbejderfamiliernesRegnskaber,vilfremgaa en Beregning over et Par analoge Varer, t. Eks. Kaffe og The. Kaffetoldenudgjordei19 ₂ i Forhold til Importprisen 2 521402 : (19 076000 -\- 2 521402) = 11,67 °/₀, Thetolden 386957 :(1 353620 + 386957) = 22,23 o/_o; i Forhold til Detailprisen udgjorde imidlertid de faktisk betalte ToldbeløbafenProvinsby-Arbejderfamilies kun 9,70% af Udgifterne til Kaffe og kun 17,84% af UdgifternetilTh _— henholdsvis 17 og 20% mindre end de i Forhold til Importprisen udfundne Tal. For at være fuldstændig paa den sikre Side har vi imidlertid foretrukket at reducere det udfundne Tal, ikke med 17 eller 20 %* men mec* fulde 25 °/0/₀ — hvad der altsaa svarer til, at Varen paa dens Gang fra Importøren til Forbrugeren er vokset i Pris med Tredjedelen; det Beløb, der paa den Maade fremkommer, vil efter al

Rimelighed være et Minimaltal, der betegner den lavesteGrænseforden Arbejderfamilierne virkelig erlagte Told. For Kryderitoldens Vedkommende bliver det endelige Resultat da 16,10 . 15,83 . 3/₄ : 100 = 1,91 Kr. Paa lignende Maade er Tolden paa tørret Frugt beregnetvedatreducere mellem Toldbeløbet og den samlede Importpris ¦— 230945 :(3 138600 f-230945)=6,85°/0 ₀ — med Fjerdedelen og overføre dette Tal paa Familiernes Udgiftsbeløb. For Fodtøj samt for Klæder og Manufakturvarer er en ganske tilsvarendeBeregningforetaget,idet dog for den sidsteGruppesVedkommendehar fra en Del Varer, der, som Fiskegarn, Bastmaatter osv., ikke eller dog kun yderst sjælden indgaar i Familiernes Forbrug, og har begrænset Opgørelsen til 53 af de i HandelstabelværketspecificeredeVarer.Resultatet for hver især af disse to Grupper henholdsvis 428647: (3 251909 + 428647) = ii,65 °/0/₀ og 8070351 : (63195900 + 8070351) = u,32°/o- Da det imidlertid her ganske overvejende drejer sig om Toldsatser af protektionistisk Natur, og da det ikke kan antages, at Producenterne paa alle Punkter er i Stand til helt at udnytte Beskyttelsen, saaledes at Tolden indgaar i Vareprisen med sit fulde Beløb, har vi ment at maatte foretage en noget mere vidtgaaendeReduktion,endhvor drejer sig om Varer, der, som Kryderier og tørret Frugt, belastes med en Told af rent finansiel Natur; vi har da for disse to Varegruppers Vedkommende nedsat de udfundne Tal, ikke med Fjerdedelen, men med Tredjedelen. HvorvidtvivedFastsættelsen disse Reduktioner netop har truffet det rette, kan selvfølgelig være Tvivl underkastet;synderligstorekan fra det rigtige

Forhold dog næppe tænkes at være; snarest vil de Tal, hvori Beregningerne resulterer, være noget for smaa, saaledes at de angiver Minimalgrænsen, medens de virkelige Toldbeløb ligger en Del højere. Og i ethvertTilfældekanman Grundlag af de foretagne Beregninger med fuld Sikkerhed anstille en Sammenligningmellemdeforskellige hvis Forbrugsforhold er oplyst igennem Husholdningsregnskaberne;deFejl,der optræder det ene Sted, vil ogsaa de andre Steder optræde i lignende Retning og i lignende Omfang, saaledes at Tallene, selv om de hvert for sig fjerner sig noget fra det virkelige Forhold,dogmaaantages give et korrekt Billede af den indirekte Beskatnings ulige Styrke indenfor de forskelligeBefolkningslag.

En Sondring mellem Finanstold paa den ene Side og Beskyttelsestold paa den anden har vi ikke forsøgt at gennemføre; de to Grupper griber indenfor det Omraade,der kan gøres til Genstand for Undersøgelse, altfor stærkt over i hinanden, og Grænserneimellem er altfor flydende, til at man, uden at anvende et ganske vilkaarligt Skøn, vilde kunne foretage en saadan Deling. Tallene angiver de samlede Beløb, der som Følge af den bestaaende Skattelovgivningmaa af de paagældende Forbrugsgenstande, uden Hensyn til om disse Beløb helt tilflyder Statskassen,eller en større eller mindre Del af dem beslaglægges af Producenterne indenfor de beskyttede Industrier. Men det maa stadig erindres, at denne sidste Del, den effektive Beskyttelsestold, er regnet lavt, sandsynligvis en hel Del for lavt, medens den i Koefoeds tidligere nævnte Afhandling er angivet ved

Maksimalgrænser, der ligger en hel Del over det virkeligeForhold.

Vi skal efter denne Redegørelse for den tekniske Fremgangsmaade, der er fulgt ved Materialets Bearbejdelse, Beregningernes Resultater, idet vi foreløbig os til de seks Hovedgrupper, i hvilke Statistisk Departement har sondret Husholdningsregnskaberne. angiver de Beløb, der gennemsnitlig indenfor hver især af de seks Grupper paahviler en Families af de fjorten Varer.

Maalt imod Familiernes gennemsnitlige Nettoindtægt bekræfter disse Tal Regelen om, at Beløbet af de indirekteSkatter i omvendt Forhold til Indtægtens Størrelse; jo mindre en Familie mellem Aar og Dagtjener,des en Brøkdel af dens Indtægt sluges

af Skatterne paa dens Forbrug. Der maa her sondres mellem By- og Landfamilierne, paa Grund af den i mange Henseender afvigende Livsførelse i Byerne og paa Landet, paa Grund af de forskellige Priser paa en Række vigtige Forbrugsgenstande og særlig paa Grund af Huslejens forskellige Størrelse. To Familier, som begge har en Indtægt af t. Eks. 1500 Kr., men hvoraf den ene bor i København, den anden i en vestjysk Landsby, kan selvfølgelig ikke direkte sidestilles; naar Huslejen er betalt, vil den sidste af de to Familier i Almindelighed have et betydelig større Beløb tilovers til Tilfredsstillelse af sine forskellige Behov og altsaa være betydelig bedre stillet end den første. Derimod kan man, om end selvfølgelig med nogen Varsomhed, drage Sammenligningslinjer mellem Provinsbyarbejdere og Hovedstadsarbejdere og mellem Landarbejdere, Landhaandværkere,Husmænd Gaardmænd, og indenfor disse Grupper atter mellem de mere og de mindre velstilledeFamilier.

For Byfamiliernes Vedkommende er Forholdet
mellem den aarlige Gennemsnitsindtægt og den aarlige
Skattebyrde paa de fjorten Varer følgende:

De slettere stillede Provinsbyarbejdere er saaledes
noget haardere belastede end de lidt mere velstillede
københavnske Arbejdere.

Endnu tydeligere træder dog Forskellen frem blandt Landfamilierne, hvor saavel Antallet af Grupper som Afstandene mellem de forskellige Gruppers Gennemsnitsindtægter større. Her finder man følgende Skala:

Imidlertid viser en nærmere Undersøgelse, at Regelenom mellem Indtægtens Størrelse og Beløbet af den indirekte Skatteydelse kun gælder med visse Modifikationer. Vi har, for at prøve dens Rækkevidde, foretaget en yderligere Deling af Materialet. De 76 københavnske Familier er sondredei forskellige Indtægtsgrupper: 25 Familier med under 1600 Kr. (gennemsnitlig Aarsindtægt 1395,12 Kr.), 31 med fra 1600 til under 1900 Kr. (gennemsnitlig 1750,03 Kr.) og 20 med over 1900 Kr. (gennemsnitlig 2150,20 Kr.). De 99 Provinsbyfamilier er ligeledes sondrede i tre Grupper: 21 med under 1200 Kr. (gennemsnitligAarsindtægt Kr.), 44 med fra 1200 til under 1500 Kr. (gennemsnitlig 1344,70 Kr.) og 34 med over 1500 Kr. (gennemsnitlig 1787,4t Kr.). Endvidereer 226 Husmands- og Gaardmandsfamilier sondrede i seks Grupper efter Ejendomsskyldens Størrelse:49 under 6000 Kr. Ejendomsskyld (gennemsnitligAarsindtægt Kr.), 35 med 66^— ₁₂₀₀₀ Kr. (gennemsnitlig Aarsindtægt 1367,83 Kr.), 46 med 12 — 20000 Kr. (gennemsnitlig Aarsindtægt 1915,80 Kr.), 48 med 20^—30000 Kr. (gennemsnitlig Aarsindtægt 2506,54 Kr.), 30 med 30-40000 Kr. (gennemsnitlig Aarsindtægt 2763,43 Kr.) og 18 med over 40000 Kr. (gennemsnitlig Aarsindtægt 3901,56 Kr.). Tallene er ganske vist smaa, og Tilfældigheder har paa adskillige Punkter et ret vidt Spillerum — et Par totalaiholdende Familier flere i den ene Gruppe og færre i den anden

kan saaledes øve kendelig Indflydelse paa Gennemsnitstallenefor Beløb; alligevel viser der sig i flere Henseender saa megen Regelmæssighed,at vistnok er berettiget til at tillægge de Tal, der fremgaar at Beregningerne, nogen Betydning som Bidrag til Belysning af den Tendens, der gør sig gældende.

For de københavnske Arbejderes Vedkommende
er Forholdet mellem Indtægterne og Skattebeløbene af
de fjorten Varer følgende:

For Købstadfamiliernes Vedkommende er Forholdet

Hverken i København eller i Provinsbyerne synes saaledes indenfor Arbejderfamilierne Skattebeløbet at vise nogen Tendens til at dale, naar Indtægten stiger; Forbrugetogdermed Skatten af de ved Told eller indenlandsk Produktionsafgift belastede Varer bevæger sig i det hele og store nogenlunde proportionalt med Indtægten; den noget mere velstillede Arbejderfamilie udreder gennemgaaende omtrent den samme Brøkdel af sin Aarsindtægt som den noget mindre velstillede. Bevægelsen er højst uensartet for de forskellige Varer. For enkelte af dem er der en tydelig Dalen af Skattebeløbet, efterhaanden som Indtægten st>ger —

det gælder særlig Kaffetolden, som i København udgør henholdsvis 0,20—0,18 og 0,16 og i Provinsbyerne henholdsvis0,2 ^— _0,23 og 0,20 °/0/₀ af den samlede Aarsindtægt.Forandre der sig en Progression gældende i ganske den modsatte Retning — det gælder særlig de to vigtige Varegrupper Fodtøj samt Klæder og Manufakturyarer, for hvilke det beregnede Toldbeløb i København udgør henholdsvis o,₅₈ ^— _0,73 og 0,<.>3 og i Provinsbyerne henholdsvis 0,68^—0,90 og 0,93 °/0/₀ af den samlede Aarsindtægt, et Forhold, der vistnok finder sin Forklaring i, at man i de fattigere Arbejderfamilier i betydelig Udstrækning køber brugte Beklædningsgenstande.Foratter Varer gør der sig ikke nogen tydelig Tendens gældende, naar man fra de mindre velstillede Arbejderfamilier bevæger sig op til de mere velstillede, medens der derimod er en væsenligForskelmellem i København og i Provinsbyerne -_— af skattepligtigt 01 udgør saaledes Afgiften i København henholdsvis 0,2s^—0.2 c og" 0,27, men i Provinsbyerne henholdsvis 0,10^—0,07 og 0,17 °/0/₀ af den samlede Aarsindtægt, af Sukker i København henholdsvis 0,28^—0,211 og 0,25, men i Provinsbyerne henholdsvis 0,3:1 — 0,37 og 0,35 °_/0. Totalresultatet af disse hinanden krydsende Tendenser er, som man ser, at saavel i København som i Provinsbyerne staar Beløbetafde Skatter i omtrent det samme Forhold til Indtægten, uafhængigt af det lidt højere eller lidt lavere Velstandstrin, hvorpaa Arbejderfamiliernebefindersig; naar man fra Arbejderklassen gaar over til Befolkningsgrupper i et væsenlig forskelligtsocialtMilieu, Embedsmænd, Kapitalisterosv.,vilde kunne vente at se Skattebeløbenedalestærkt

benedalestærktog regelmæssig med de stigende
Indtægter.

For Landfamiliernes Vedkommende spænder derimod over saa forskelligartede Befolkningselementer, Landarbejderfamilier til Proprietærfamilier, Regelens Gyldighed her — naar bortses fra et Overgangsbælte, som omfatter større Husmænd og mindre Gaardmænd — tydelig kan konstateres. Forholdet Indtægterne og Skattebeløbene af de fjorten Varer er følgende:

Som man ser, er der indenfor de første fire Grupper,fraLandarbejderne de større Husmænd, en stærk og ganske utvetydig Nedgang i de Procenttal, som udtrykker Skattebeløbet i Forhold til den samlede Indtægt; Forbruget af skattepligtige Varer stiger langt svagere end Aarsindtægten. Først blandt de mindre Gaardmænd synes denne nedadgaaende Bevægelse at stagnere; Tallene bliver uregelmæssig svingende; indenfordeBefolkningslag, fra de større Husmænd strækker sig til de middelstore Gaardmænd, staar Afgiftsbeløbetafde Forbrugsgenstande tilsyneladende i nogenlunde det samme Forhold til Aarsindtægten. Blandt de største af de Landejendomsbesiddere,frahvilke

besiddere,frahvilkeder foreligger Regnskaber, store Gaardmænd og Proprietærer med over 40000 Kr. i Ejendomsskyld og en Gennemsnitsindtægt af henimod 4000 Kr., synes det imidlertid, som om Nedgangen paany fortsætter sig; Procenttallet er her lavere end paa noget andet Punkt i Skalaen. Bevægelsen anskues ved Tallene:3,1 ^— _2,86 ^— _2,7i ^— _2,40 .... 2,10; eller, naar Slutningstalletsættes= som: 151 —136—129—114.... 100. For flere Varers Vedkommende viser der sig en ejendommeligForskelmellem Kurver, som her tegner sig, og de tilsvarende, som optræder i Byfamiliernes Regnskaber. Saaledes er den beregnede Told af Fodtøj,Klæderog der i Arbejderfamiliernebaadei og i Provinsbyerne var relativtstigendemed stigende Indtægt, her næsten fuldstændig ens indenfor de otte forskellige Grupper, henholdsvis: 0,8i^—0,84^—0,78^—0,8i^—0,8i^—0,75—0,84 og 0,76 °/o/_o af Indtægten. Ogsaa Skatten af Sukkerforbruget> der synes at være væsenlig højere paa Landet end i Byerne, forholder sig indenfor de enkelte Grupper med næsten mathematisk Nøjagtighed proportionalt til IndtægternesStørrelse;medens blandt ArbejderfamilierneiKøbenhavn 0,28 og i Provinsbyerne 0,37 °/0/₀ af Indtægten, er de tilsvarende Tal her: 0,44^—0,45 —0,48_—0,48 — 0,«^—0,44—0,49 og 0,11 °/o- Det samme gælder, om end i mindre udpræget Grad, Ølskatten; Svingningerne gør her et ganske tilfældigt Indtryk. Derimod viser Brændevinsskatten, som det ogsaa paa Forhaand var at vente, en meget voldsom og vedholdendeNedgang,der begynder at ebbe ud blandt de middelstore og større Gaardmænd, sandsynligvis som Følge af, at finere Spirituosa her optager en større

Plads i Forbruget; Tallene er henholdsvis: 0,60—0,42—
0,37—0,21—0,17—0,13—0,18 og 0,14 % af Indtægten.

— Hvad vi har kunnet udvinde ved Bearbejdelsen af Husholdningsregnskaberne, er kun stærkt fragmentariske til Belysning af den Maade, hvorpaa Forbrugsbeskatningen paavirker de forskellige Familiers Budgetter — fragmentariske, baade forsaavidt de kun drejer sig om en Del, om end den største Del af det skattepligtige Forbrug, og forsaavidt de kun angaar en i social Henseende snævert begrænset Del af Befolkningen', hvorledes Forholdet former sig i Overklasserne i Byernes Middelstand, er vi fuldstændig afskaaret fra at danne os en Forestilling om, medens det dog netop vilde være en Sammenligning hermed, som gav de fundne Resultater deres fulde Værdi. Særdeles vilde det være, om Statistisk Departement et Led i Forberedelserne til den forestaaende Skattereform vilde lade udarbejde en Statistik over den samlede Skattebyrde i de forskellige Samfundsklasser, at det blev muligt at følge Beskatningens igennem alle Stadier, fra de fattigste til de rigeste Familier.