Pensionshyppigheden hos københavnske Kommunelærere og -lærerinder.

1 Københavns Kommunes Budget gøres der hvert Aar Rede for, hvilke nye Pensionister der er tilkomne i det forløbne Aar, og hvilken Afgang der har været. Paa Grundlag heraf kan man — ved Tilføjelse af de nøjagtige Datoer fra de paagældende Protokoller — tilvejebringe Oplysning om Kommunens Pensionisters Forhold. Men naar man vil søge Oplysning om de samtidige tjenstgøre ndes Forhold, er man som Regel vanskelig stillet, idet der ikke foreligger nogenlunde let behandleligt Materiale. En Undtagelse i saa Henseende danner imidlertid Skolevæsenet, idet dette hvert Aar — tidligere hvert tredje Aar — udgiver Anciennitetslistermed om samtlige Kommunelæreres og -lærerinders Fødselsaar og -dag samt om Tidspunktet for deres Indtræden i Kommunens Tjeneste, saaledes at man (ved Opstilling af aldersordnede Fortegnelser over Personalet ved Undersøgelsens Begyndelse, over Tilgange og Afgange og over Personalet ved UndersøgelsensSlutning) uddrage, hvor mange Tjenesteaarder

aarderhar været i et givet Tidsrum, og hvorledes de fordeler sig paa de forskellige Aldersaar. For SkolevæsenetsVedkommende det derfor muligt at foretageen mellem Pensionisterne og de tjenstgørende.

En saadan Sammenstilling er foretaget for de 25 Aar fra 1. April 1886 til 31. Marts 1911. Under Lærere og Lærerinder er regnet ogsaa Inspektører, Viceinspektører og -inspektricer og Lærerkræfter med specielle Fag. Dog er — af særlige Grunde — Gymnastiklærere og -lærerinder først medtagne blandt tjenstgørende fra 1. Maj 1898, og de før denne Dato pensionerede er holdt ganske udenfor. Som Pensionister er ogsaa de saakaldte regnede.

Undersøgelsen har først og fremmest haft til Formaal finde Pensionshyppigheden i de forskellige Aldre. Resultatet vil ses af nedenstaaende Tavle, hvis 2den Kolonne for hvert Køn viser det samlede Antal Pensioneringer i Løbet af de 25 Aar, fordelt efter den Alder, i hvilken Pensionisterne var ved Afskeden; iste Kolonne viser, hvor mange Tjenesteaar der ialt har været i samme 25 Aar, og 3die Kolonne hvor mange Pensioneringer der har fundet Sted pr. 1000 Tjenesteaar hver Aldersklasse. (Se Tabellen S. 407).

Det ses af Tavlen, at der i Aldersaarene inden 40 Aar saa godt som ingen Pensioneringer har fundet Sted; dette er en simpel Følge af, at Pensionsretten først indtræder efter 15 Aars Tjeneste efter det fyldte 25de Aar, medmindre Afskedigelsen er begrundet i smittefarligTuberkulose. Fyrrerne er Pensioneringerne noget mere hyppige, men allerede fordi en Del Lærere og Lærerinder først i Trediverne er indtraadt i Tjenestenog

stenogaltsaa først henimod de 50 Aar vinder Pensionsret,maa dog være ret lavt. Men med Halvtredserne tager Stigningen i Pensionshyppigheden Fart, og her viser der sig en udpræget Forskel mellem Lærere og Lærerinder, som fortsættes i Tredserne og Halvfjerdserne, en Forskel, der er saa stor, at LærerindernesPensionshyppighed de første to af disse Grupper endogsaa er mere end dobbelt saa stor som Lærernes.

I Forbindelse med Pensionshyppigheden er der et andet Forhold, der har Interesse, nemlig Dødeligheden. Ogsaa herom har der kunnet tilvejebringes nogen Oplysninggennem foreliggende Materiale. De tjenstgørendeog pensionerede er blevne behandlede hver for sig, men da det ikke særlig er de tjenstgørendes eller de pensioneredes isolerede Dødelighed, der har Interessen, men derimod den sammenlagte, som altsaa

er Standens Dødelighed, gengives her kun det samlede Resultat. Dette findes i nedenstaaende Tavle, hvis 2den Kolonne for hvert Køn angiver det samlede Antal Dødsfald blandt tjenstgørende og Pensionister i Løbet af de 25 Aar, medens iste Kolonne viser Summenaf og Pensionistaar, og 3die Kolonne hvor mange Dødsfald der har fundet Sted pr. 1000 Tjeneste- og Pensionistaar indenfor hver Aldersklasse.

Her skifter Billedet. Den store Overvægt, som Kvinderne havde i Pensionshyppighed, forsvinder ganske,og Stedet for indtræder omtrentlig Ligestilling i de yngre Aldersklasser og Overvægt paa Mændenes Side i de ældre Aar. Der er nogen Uregelmæssighed til Stede i Forhold til den almindelige Dødelighedsstatistik,Tallene ikke været tilstrækkelig store til,

at Regelmæssighed kunde fremkomme •, men der ses
dog en tydelig Tendens mod større Dødelighed hos
Lærerne.

Naar Lærerinderne baade har en større Pensionshyppighed — hvad der bliver det samme — lader sig tidligere pensionere, og tillige lever længere end Lærerne, maa det økonomiske Resultat selvfølgelig blive en forholdsvis større Pensionsbyrde for Lærerinderne for Lærerne. De tjenstgørende Lærerinders Antal har igennem hele den undersøgte Periode været omkring 25 °/0/₀ højere end Lærernes, men omvendt har Slutlønnen, der er den særlig afgørende for Pensionens Størrelse, for Lærerne været omkring 50 °/0/₀ (nu kun 38 °/0)/₀) højere end for Lærerinderne. Under lige Pensionshyppighed Dødelighed skulde derfor den samlede for Lærerinderne udgøre omkring 83 °/o a^ den samlede Pensionsbyrde for Lærerne. Hvorledes Forholdene virkelig har været, vil ses af nedenstaaende Tavle.

Perioden begynder med en stor Overvægt paa Lærernes Side. Grunden hertil er den, at det først er forholdsvis sent, at Benyttelsen af kvindelige Lærerkræfter bleven almindelig i Kommuneskolen; den paagældende kgl. Resolution er først af 4. November 1^59» °g omkring 31. Marts 1886 var der derfor kun et Faatal af Lærerinder, der overhovedet havde Mulighed at blive pensionerede. Der maatte hengaa en længere Tid, inden dette Forhold kunde begynde at udlignes, og inden Lærerindernes større Pensionshyppighed større Levedygtighed kunde begynde at tynge ned i Vægtskaalen, og endnu i 1896 har Lærerne langt Overvægten. Men fra 1906 vender Bladet sig med stor Styrke, og samtidig med at alle Pensionstal stiger med rivende Hast — som et Forbud om den vældige Pensionsbyrde, Fremtiden vil faa — bliver Overvægten paa Lærerindernes Side større og størreved sidste Tælling er den c. 70 °/₀. Forskellen er nu saa stor, at den overstiger Enkepensionen; den Fordel, som den pensionsbetalende Kommune har af, at Lærerinderne ingen Enker efterlader sig, ophæves altsaa ganske, ja mere til, af den større Pensionshyppighed længere Levetid. Hvor meget Lærerindernes Overvægt yderligere vil stige ud over de 70 u/₀. er det vanskeligt at danne sig et paalideligt Skøn om, men at den endnu vil stige, er udenfor enhver Tvivl, bl. a. fordi Lærerindernes 176000 Kr. indeholder forholdsvis langt flere Pensioner, der er beregnede efter tidligere Tiders lavere Lønninger, end Lærernes 103000 Kr.

Det Resultat, som man vinder med Hensyn til
Tallene for Pensionsbyrdernes Størrelse, bliver da. at
medens man under lige Pensionshyppighed og Dødelighedskulde

lighedskuldevente en Pensionsbyrde for Lærerinderne paa omkring 83 °/0/₀ af Lærernes Pension, er den alleredenu 7O°/₀ større end disses og altsaa mere end dobbelt saa stor som det ventede, og maa antages i Fremtiden yderligere at ville faa en forholdsvis stærkere Vækst end Lærernes. Dette falder udmærket i Traad med det foran anførte angaaende Pensionshyppigheden og Dødeligheden, og afgiver saaledes en Bekræftelse paa, at den der fundne Forskel i Hovedsagen er rigtig.