IV. Kvindernes Erhvervsforhold i Danmark.

Folketællingen af igu udviser ved Sammenligning med Folketællingen af iqoi, at der i de mellemliggende io Aar er foregaaet forskellige ret betydelige Forskydninger Kvindernes Erhvervsforhold.

Her ses bort fra Kvinder under 15 Aar, af hvilke ganske vist ikke færre end 59165 i 191¹ er henregnede til »Forsørgere«, men hvis Erhverv med ganske faa Undtagelser i, at de hjælper med i Forældrenes Bedrift er ude at tjene, og for hvis Vedkommende det næsten altid vil være vanskeligt at trække den rette Grænse mellem dem, der kan siges at forsørge sig selv, og dem, der forsørges af andre.

Af Kvinder over 15 Aar var der i 1911 960658.
Heraf var:

I denne Fordeling er der ikke foregaaet nogen væsenlig siden iqoi, heller ikke, naaT man tager Forholdene i Betragtning inden for de enkelte Aldersklasser. den Aldersgruppering, der er anvendt ved Opgørelsen af Befolkningens Erhvervsforhold, kan man foretage følgende Deling. Af ioo i hver Aldersklasse var:

Allerede i 15 —17 Aars Alderen har to Tredjedele af Kvinderne eget Erhverv ; i 25^— 30 Aars Alderen gælder det kun een Tredjedel, idet Flertallet af Kvinder nu er gifte, og i de følgende Aar indskrænkes Antallet yderligere, indtil det fra omkring 50 Aars Alderen atter stiger, ved at Enkerne efterhaanden kommer til i Forsørgernes Rækker. Af de gifte Kvinder er der kun et forholdsvis ringe Antal, der har eget Erhverv, og dette Antal er gaaet tilbage siden 1901 (fra 6,2 til 5,0 °/0/₀ af de gifte Kvinder); der er altsaa en tilsvarende Fremgang i Antallet af gifte Kvinder, der ikke har selvstændigt Erhverv, og mærkelig nok synes der ogsaa at være en, om end ringe relativ Fremgang i Antallet af ugifte Kvinder under 25 Aar, der er uden eget Erhverv og altsaa henført til de »forsørgede« denne Fremgang har dog, som omstaaende Tabel viser, kun fundet Sted i Landdistrikterne og kan antages at skyldes de vanskeligere Tyendeforhold, ihvorvel ogsaa rent formelle Moment maa tages i Betragtning, at man muligvis ved sidste Folketælling i færre Tilfælde har opført hjemmeværende voksne Døtre som arbejdende med i Forældrenes Bedrift, end man gjorde det i iqoi.

Af Kvinder mellem 15 og 24 Aar

Det er imidlertid navnlig med Hensyn til Kvindernes Fordeling mellem de forskellige Erhverv, at Forandringerne fra 1901 til 191¹ er foregaaet. Nedenstaaende viser en summarisk Erhvervsfordeling for samtlige de Kvinder over 15 Aar, der henregnedes til »Forsørgere* i 1911, sammenlignet med 1901:

Tabellen viser, at der fra 1901 til 191¹ har været en Tilbagegang i Antallet af Tyende ved Landbruget, af Syersker og af selvstændige Næringsdrivende, hvortil Syersker er medregnede, fordi det som Regel er vanskeligt afgøre, om en Syerske er selvstændig eller ej. Afgangen fra disse tre Erhverv eller Erhvervsgrupper tæller ialt 17000 Personer, eller over 10 °/0/₀ af Antallet i 1901.

I Landbruget viser Tilbagegangen sig baade i Antallet hjemmeværende Døtre, der arbejder med i Bedriften, af egentligt Tyende, og baade smaa og store Bedrifter synes at have mindre kvindelig Arbejdskraft til Raadighed nu end for 10 Aar siden, naar Indvandringen af Sæsonarbejdere lades ude af Betragtning.

Blandt Gruppen selvstændige Næringsdrivende viser Tilbagegangen sig indenfor Fag som Vævning, Vask og Strygning o. a., hvor Storindustrien fortrænger de smaa Bedrifter; derimod er der en ganske vist ringe Forøgelse i Antallet af Handlende og en større Forøgelse i Antallet af Pensionatholdere, Restauratricer o. 1., ligesom der er mange Smaafag eller Fag, der kun tæller et ringe Antal kvindelige Udøvere, der viser en forholdsvis betydelig Tilgang; f. Eks. kan nævnes Frisører, Fotografer og Lotterikollektricer. samlede talmæssige Forskydning ses af følgende:

Selvstændige kvindelige Næringsdrivende:

Der er nærmest Stilstand, det vil sige relativ Tilbagegang Gruppen »Levende af Midler«, hvortil er henført de Kvinder, der ejer Landbrugsejendomme, da kun de færreste af dem selv driver deres Ejendom.

Antallet af Lærerinder viser normal Fremgang, saaledes der var forholdsvis lige saa mange i 1911 som i 1901, og det samme gælder Antallet af Tyende, der ikke tjener hos Landbrugere; dette tyder altsaa ikke paa, at Tjenestepigemanglen i Almindelighed skulde være forøget disse ti Aar.

Endelig er der tre af de foranførte Grupper, der
viser en stor Fremgang, nemlig »Medhjælpere ved Kontorarbejde,Handel,

torarbejde,Handel,Trafikvæsen m. m.«, der er. steget med 90%, »Fabriksarbejdersker, Rengøringskoner o. 1.«, der er steget med 33 °/₀, og »Levende af offentlig Understøttelse«,der steget med 22 °/₀. Til Sammenligning skal nævnes, at Antallet af kvindelige Forsørgere under ét er steget med 9 °/₀.

Særlig den førstnævnte af disse tre Grupper er ret
forskelligartet sammensat, hvorfor dens Hovedelementer
her skal anføres:

Som man ser, viser alle disse Erhverv en meget stærk Fremgang, hvorfor det ikke har været überettiget, som det foran er gjort, at betragte den under ét, tilmed da de som Samfundsklasser betragtede staar hinanden nær.

Gruppen af »egentlige kvindelige Arbejdersker« kan
deles paa følgende Maade:

I de enkelte Aldre er Fordelingen efter Erhverv selvfølgelig højst forskellig, og de Forskydninger, der foran er omtalte, kommer derfor særlig tydeligt frem, naar man betragter Erhvervsfordelingen indenfor f. Eks. hver af følgende 15^—24 Aar, 25^—59 Aar og 60 Aar og derover.