Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 22 (1914) 1

K. A. WIETH-KNUDSEN. Bauernfrage und Agrarreform in Russland. Verlag von Duncker und Humblot. München und Leipzig 1913 (VI + 260 Sider).

Henrik Pedersen

Side 103

Ved den sidst afholdte Konkurrence om Professorposteni
ved vort Universitet havde Dr.
Wieth-Knudsen som Emne for den frie Opgave valgt den
nyere Agrarreform i Rusland. »Hovedtræk af Landboreformernei
siden Bondefrigørelsen« var Bogens
danske Titel. Det er væsentlig denne Bog, der nu foreliggeri
som: »Bauernfrage und Agrarreform
in Russiand« — dog betydelig udvidet og uddybet, saa-
som den noget ændrede tyske Titel paa Forhaand
maatte vække en Forventning om. De vigtigste ndringer,hvad
i de store Træk angaar, ligger deri, at
den danske Udgaves 4de Kapitel: »Udskiftningsproblemet
i Europa«, er udgaaet og erstattet med en adskilligt udførligereSkildring

Side 104

førligereSkildringaf det, som er Bogens centrale Emne: »De nye Landboreformer«. Denne Forandring maa nærmestsiges være en Vinding for Bogen, fordi det udeladteKapitel virkede distraherende fra Hovedemnet.Det med noget mere blandede Følelser, man opdager, at Kapitel VIII (»Indvandringen til Sibirien«) er udeladt. Selv om Spørgsmaalet spredtvis berøres, staar det dog i saa nær Forbindelse med den russiske Agrarpolitik,at særlige Behandling af det nok burde været fastholdt ogsaa i den tyske Udgave — rent bortset fra, at det jo sikkert er den Side af den russiske Agrarpolitik, som i første Instans kan faa, eller har praktisk Interesse for Vesteuropa. Som Erstatning er ganske vist indskudt et helt nyt Afsnit: »Rücklick und Ausblick über den Stand der Agrarreformfrage«. Dette Afsnit omhandler principielleIndvendinger og praktiske Vanskeligheder ved den nye Agrarreform, efter min Mening navnlig for det førstnævnte Punkts Vedkommende, det mindst tilfredsstillendei Wieth-Knudsens letlæste, klare og belærende Bog.

I en vis Forstand har Danmark paa dobbelt Maade ydet Bidrag med Hensyn til den moderne russiske Agrarreform.En af os, Hr. A. A. Koefoed, indtageren ledende Plads inden for Reformarbejdet, og Wieth-Knudsens Bog giver, uden for Rusland i alt Fald, den første systematiske og videnskabelige Skildring af dette Reformarbejde. I sin Stilling som Kontorchef ved det internationale Landbrugsinstitut i Rom har han formodentlig haft en god Støtte for sit Arbejde; den har lettet ham Adgangen, ikke blot til det officielt foreliggende Materiale, som i saa stort Omfang er udnyttet i Bogen, men den har sikkert heller ikke været uden Betydning for den Velvilje, Forfatteren synes at have mødt fra den russiske Administrations Side. Dr. Wieth-Knudsen begyndermed geografisk og demografisk Skildring af Ruslandog Befolkning. Derpaa gøres der Rede for den store Reform ved Livegenskabets Ophævelse og den

Side 105

dermed i Forbindelse staaende Jordfordeling i 1861 og Aarene deromkring, samt hvorledes disse Reformer gennemførtesmed til de forskellige Klasser af Bønder: de private Godsers Bønder, Domæne- og Kronebønder. Hans Hovedresultat paa dette Punkt falder i det væsentligesammen hvad der er kendt gennem tidligere Forskere — f. Eks. den af Wieth-Knudsen kritiserede, noget revolutionært anløbne, men ellers tiltalende Simkhowitsch:at blev adskilligt ugunstigere stillet end Domæne- og Kronebønder. Derefter gives der en Skildring af Udviklingen siden 1861 og af Bøndernes Forhold og Levevilkaar ved denne Periodes Slutning, o: forud for de store Reformers Begyndelse fra 1906. Meget indgaaende gøres der Rede for disse i forskellige Retningersamt Ordningen af Grundkreditten. Derpaa følger Fremstillingen af de opnaaede Resultater.

En Bedømmelse i det enkelte af Dr. Wieth-Knudsens Bog kan der ikke være nogen Tale om, allerede af sproglige Kun et Par Træk af mere almindelig Interesse fremhæves.

Det første er dette, at Wieth-Knudsens Fremstilling genne mgaaende er holdt i lysere Farver end dem, hvormed man ellers plejer at se Forfattereskildre russiske Landboforhold. Dette gælder saavel med Hensyn til Udviklingen mellem 1861 og 1906 som med Hensyn til Bedømmelsen af Reformerne efter 1906. Om dem skriver Forfatteren (p. 180), at den, der har fulgt hans Fremstilling gennem de foregaaende Kapitler, vanskelig vil kunne frigøre sig for det Indtryk, »at vi her staar overfor en storslaaet udtænkt og storslaaet gennemførtJordreform, at de siden 1905 gennemførte russiske Agrarlove saavel i principiel Vigtighed som i deres praktiskeUdførelse hen staar uden Sidestykke i alle Landes Agrarhistorie«1). Jeg maa bekende, at jeg ved


1) Som et Modstykke kan henvises til Prof. A. A. Tschuprows Afhandling Economic Journal 1913: The break-up of the village community in Russia. Professor Tschuprow (Elev af Knapp) har skrevet en interessant Analyse af Jordfællesskabets, særlig det russiske Jordfællesskabs Hovedformer [Die Feldgemeinschaft. Eine morphologische Studie] og maa sikkert regnes blandt de i herhenhørende Spørgsmaal specielt sagkyndige. lians Dom over den moderne russiske Agrarreform er ikke gunstig. Han synes nærmest at betragte den som et af en kritisk politisk fremtvunget Hastværksarbejde.

Side 106

at læse Wieth-Knudsens Fremstilling ikke alene har haft let ved at frigøre mig for dette Indtryk, men at jeg slet ikke har faaet det. Gaar »storslaaet paa det territoriale Omraade eller paa Antallet af Millioner Mennesker, som berøres af disse Agrarlove, saa har Wieth-Knudsen Ret. Men i den Forstand bliver jo alt hvad der angaar Ruslandi Sagens Natur let »storslaaet«. Ser man paa Sagen principielt, forekommer Forholdet mig at være et andet. Det, der slaar en ved Wieth-Knudsens indgaaende Fremstilling, forekommer mig snarere at være Manglen paa principiel Originalitet i den russiske A gr ar reform.

Det centrale i Reformen er vel Forhold som disse: Opløsningen af Mirens Fælleseje af Jorden og Indførelsen af den individuelle Ejendomsret i Stedet, Ombytning af de paa Fællesmarken spredt liggende Agre til saa vidt muligt sammenhængende Arealer til de enkelte Bedrifter, altsaa Udskiftning, delvis Opløsning af Sambosættelsen og Indrettelsen af Enestegaarde (Udflytning). Men for Vesteuropa er dette jo i Almindelighed ikke revolutionærtnyt. russiske Mir-Fællesskab har gennem lange Tider været et Stridens Emne, baade hvad dets historiske Oprindelse og hvad dets sociale Betydning angaar: konservativeSlavofiler moderne Revolutionære mødtes her, ud fra helt forskellige Forudsætninger, i Enighed om MirensBevarelse, ud fra den Tanke, at Miren var det dybe og ejendommelige Udtryk for national russisk Aand, disse ud fra den Forestilling, at med Miren var givet et vigtigtGrundlag en fremtidig ny Samfundsordning, som


1) Som et Modstykke kan henvises til Prof. A. A. Tschuprows Afhandling Economic Journal 1913: The break-up of the village community in Russia. Professor Tschuprow (Elev af Knapp) har skrevet en interessant Analyse af Jordfællesskabets, særlig det russiske Jordfællesskabs Hovedformer [Die Feldgemeinschaft. Eine morphologische Studie] og maa sikkert regnes blandt de i herhenhørende Spørgsmaal specielt sagkyndige. lians Dom over den moderne russiske Agrarreform er ikke gunstig. Han synes nærmest at betragte den som et af en kritisk politisk fremtvunget Hastværksarbejde.

Side 107

det russiske Folk skulde leve sig ind i — med Overspringelseaf kapitalistiske System, som særprægede Vesteuropas Civilisation. Endelig var der Liberale, som angreb Miren netop ud fra dette Vesteuropas individualistiskeSamfundsopfattelse. den moderne Agrarreform bliver gennemført med den Energi, der tilsyneladende i det mindste er sat ind paa dette Arbejde i de senere Aar, saa er det omstridte Mir-Problem for saa vidt skaffet ud af Verden; det centrale i Reformen synes jo at være: Mirens Opløsning gennem vesteuropæisk Individualisme. Det historisk givne Grundlag, overfor hvilket dennes Principbringes Anvendelse, har i Sammenligning med de gamle Landsbysamfund hos de germanske Folk visse Ejendommeligheder, men Reformens ledende Ide er i Ruslandi Dage den samme som i Vestevropa for ioo —150 Aar siden. Russisk Regering og russisk Administrationhar denne Agrarreform netop vist sin Mangel paa Evne til ud fra det ejendommelige givne historiske Grundlag at skabe nogen principiel ny Landboforfatning.

Man kan indrømme Forfatteren, at den almindelige politiske Situation, hvori den russiske Regering befandt sig efter Japan-Krigen, var meget alvorlig og maaske krævede hurtig Handling. Situationen i Dumaen var — ogsaa det maa man indrømme — lidet afklaret med Hensyn til Bondereformerne: Programmerne laa med kontinuerlige Overgange mellem Adelens paa den ene Side med dets Hovedkrav om Respekt for den private Ejendomsret, til de Socialrevolutionæres paa den anden Side, som fordrede Jordens Overgang til Samfundseje, Indførelse af et Skattesystem, som sikrede Samfundets Andel i en eventuelt stigende Jordrente samt Domænernes og Adelsgodsernes Jord overgivet Bønderne i Brug til Udvidelse af deres Jordlodder — det Hovedkrav, Bønderneselv x) Gennemførelse af dette og lignende


1) Bernhard Bra ude: Die Reformprogramme [i Zur Agrarbewegung Russiand. S. 83 flg.]. En nøjagtig og sammen- hængende Redegørelse for det her berørte havde været udmærket sin Plads i den tyske Udgave. I den danske Konkurrence-Afhandling kunde den, med Henblik paa Bogens Titel, vel udelades.

Side 108

Programmer vilde betyde Grundaristokratiets Undergang som Grundaristokrati. Maaske var den Vej, Regeringen slog ind paa, den eneste mulige til Løsningen af den Opgave, paa en Gang at betvinge Bondebevægelsen og redde Grundaristokratiet. Betragtninger af den Art kan være af Betydning for Forstaaelsen af Agrarreformens politiske Mening og Betydning, men de rokker ikke ved det Grundsyn, at den som social Reform betragtet ikke giver Udtryk for principielt nye Tanker.

Der er saa meget mere Grund til at fremhæve dette overfor Wieth-Knudsen, fordi han søger den afgørende Grund til den russiske Bondestands økonomiske ikke, som saa mange gør, i det kommunistiske Jord fællesskab, men i Agrenes »Blandleje« (Gemenglage) — altsaa i det, vi med et noget unøjagtigt Udtryk plejer at kalde »Jordfællesskab«. Dette er en Opfattelse, Wieth-Knudsen deler med sin Landsmand A. A. Koefoed 1). Der er naturligvis al Grund til at fremhæve Skyggesiderne ved en saadan Markordning (ogsaa hjemlige Forfattere i 18de Aarhundrede nærede beslægtede Meninger). Alligevel: paa den Maade reduceresEuropas sociale Spørgsmaal lidt for meget til et Landmaaler-Spørgsmaal. Hvis de Kort, Wieth- Knudsen har i sin Bog, gengiver typiske og almindelige Former for Markordning, saa er denne i Rusland ikke mere forviklet end Tilfældet hyppigt var herhjemme. Nu kendes der hos os Landsbyer, som i og for sig klarede sig helt vel med »Jordfællesskabet« op i det igde Aarhundrede,og hvilke dette aldeles ikke havde været en übetinget Hindring for økonomisk Fremgang blandt Bønderne.Noget synes i Virkeligheden ogsaa at


1) Bernhard Bra ude: Die Reformprogramme [i Zur Agrarbewegung Russiand. S. 83 flg.]. En nøjagtig og sammen- hængende Redegørelse for det her berørte havde været udmærket sin Plads i den tyske Udgave. I den danske Konkurrence-Afhandling kunde den, med Henblik paa Bogens Titel, vel udelades.

1) A. Koefoed: Die gegenwärtige russische Agrargesetzgebung und ihre Durchführung in der Praxis, p. 7.

Side 109

DIVL916

være Tilfældet i Rusland: hverken det kommunale Fællesejeaf eller Agrenes »Blandleje« og den med dette i Forbindelse staaende Dyrkningstvang udelukker tekniske Fremskridt. Professor Tschuprow meddeler følgendeOversigt Kommuner, som har indført Kløverdyrkning(i Moskva) i de angivne Aar.

Det maa vel fremhæves, at den Overgang til kunstig Græsning i Rusland, som herhjemme i sin Tid, er gaaet Haand i Haand med Indførelse af nye Driftssystemer: 8-Marksdrift for Trevangsbrug. Disse vigtige tekniske Reformer gennemføres, som Tschuprow udtrykkelig fremhæver,paa af Jordfællesskabet, Blandlejet og Dyrkningstvangen *). lagttagelser som disse forekommer mig at pege i Retning af, at Dr. Wieth-Knudsen lægger lidt for ensidig Vægt paa Agrenes Blandleje ved Forklaringenaf russiske Landbrugs lave Produktionsstandpunkt.Overhovedet det principielle Synspunkther være dette, at denne moderne teknisk


1) Tschuprow: Die Feldgemeinschaft p. 233 flg.

Side 110

set upraktiske Markordning ikke er Aarsag til det russiske Landbrugs relativt lave Standpunkt, men at Agrenes Blandlejeer enkelt Udtryk (blandt flere andre) for det russiskeBondesamfunds Kulturtrin i det hele taget. —

Interessant er det at lægge Mærke til, hvad Wieth- Knudsen skriver om Bøndernes Betænkeligheder ved og Modstand mod Udflytning, mod at komme til at bo paa Enestegaarde og enlige Steder -- navnlig de russiske Bønderkoners!1) Det er interessant at lægge Mærke til et Træk som dette, fordi det viser, hvor beslægtede Problemerne vore Dages russiske Landboreformer er med dem, man drøftede i Landboreformernes Tid her hjemme. Ogsaa her nærede Bønderne Betænkeligheder ved Udflytningen, ikke blot Bønderne, men ogsaa Teoretikere, f. Eks. Tyge Rothe, nærede Betænkeligheder ved Opløsningen den gamle Sambosættelse til Fordel for Særbosættelsen enlige Steder, fordi det menneskelige Samliv vilde lide derunder og den enligt boende maaske forvandles et »Verdens Slæb«. —

Alt i alt: de i det foregaaende gjorte Bemærkninger rører ikke ved det centrale i Wieth-Knudsens Bog: Redegørelse Indholdet af den moderne russiske Agrarreform. Der er al Grund til at glæde sig ved, at det er en dansk Forsker, som først har paataget sig det besværlige Arbejde Grundlag af et vanskeligt tilgængeligt, meget omfattende Materiale at give en let læselig, klar og sammenhængende af de moderne russiske Landboreformer.


1) Den, der skriver dette, er født og opvokset paa et linestested. Naar jc-g tænker tilbage paa Livet paa et saadant Enestested, føler jeg — det maa jeg bekende — nogen Sympati med de russiske Bønderkoner.