Sygeforsikringen i Europa.

w!spørgsmaalet angaaende den sociale Arbejderforsikrings har stærkt beskæftiget Kulturstaterne særlig i det sidste halve Aarhundrede. Resultatet af de mange Overvejelser er da ogsaa blevet en Række Love, som, skønt de er forskelligt anlagte og ikke alle har svaret til Forventningerne, har udrettet uendelig meget godt til Fordel for de Übemidlede og Arbejderklassen.

Blandt de forskellige Arter af Arbejderforsikringslove, som i Tidens Løb har set Lyset, maa de, der vedrører Sygeforsikringen, vel nok anses for de mest betydningsfulde, det sikkert ogsaa er den Gren af den sociale Forsikring, som er mest udbredt. Begge Forhold har imidlertid saa ogsaa medført, at denne Forsikringsart hyppigst er bleven ændret, saaledes at de oprindelige Love flere Steder er blevne erstattede med nyere og mere omfattende.

Netop under Hensyn hertil kunde det maaske have sin Interesse at se, hvilket Land der nu er naaet længst, forsaavidt angaar Forsikringens Indtrængen i Befolkningen. Ved Undersøgelsen af dette Spørgsmaal burde der dog saavidt mulig tages Hensyn til hvilket Omfang de forskelligeLandes har med Hensyn til Optagelse af Medlemmerog Art og Størrelse, ligesom det naturligvis ogsaa spiller en stor Rolle, hvorvidt Lovene er baseret paa Tvang eller Frivillighed med Hensyn til Optagelsei

tagelseiKasserne, samt hvor stort et Tilskud til Dækning
af Udgifterne der udredes af det Offentlige og Arbejdsgiverne.

I første Henseende kan det vist siges, at Sygeforsikringslovene alle Lande med Undtagelse af Danmark og Schweitz fornemmelig tager Sigte paa Arbejderklassen eller Dele af denne, og dette gælder naturligvis først og fremmest Tvangslovene, medens den danske Sygekasselov omfatter alle übemidlede og den nye schweitziske Lov endda alle Statsborgere.

Sygehjælpens Form er meget forskellig i Landene, idet ikke alle yder alle de almindelige Arter af Sygehjælp; nogle Lande yder saaledes fortrinsvis kun Sygepenge og Begravelseshjælp, medens andre Lande, foruden almindelig ogsaa yder Barselspenge og Begravelseshjælp.

Hvad Ydelsen af Tilskud angaar bemærkes, at i alle de efternævnte Lande, formentlig med Undtagelse af Rumænien, ydes lovmæssigt Bidrag til Sygekasserne fra det offentlige eller Arbejdsgiverne eller fra begge.

Lovmæssig Sygeforsikring findes for Tiden i følgende
Lande i Europa:

Belgien Schweitz
Danmark Storbritanien
Finland Sverrig
Frankrig Spanien
Italien Serbien
Luxemburg Tyskland
Norge Ungarn
Rumænien Østrig

I Holland og Rusland findes ogsaa en større Sygeforsikring,men er endnu ikke endelig ordnet ved Lov. I begge Lande arbejdes dog for at faa ført Sygeforsikringslovefrem. Holland har Sagen saaledes været fremme adskillige Gange, men uden Resultat, og i Ruslander Tvangslov for visse Grupper af Arbejdere vedtaget, men Tidspunktet for dens Ikrafttræden er ikke

fastsat endnu. Man antager, at der nu i Rusland findes ca 4000 Sygekasser med ca. 2,5 Mill, forsikrede. I Grækenlander ved Lov kun sørget for Sygehjælp til Søfolk;Bjergværksarbejderne selv ordnet Ydelsen af Sygehjælp.

Grupperes Landene (Holland inkl.) efter Forsikringens
faaes følgende Resultat

Med Hensyn til Forsikringens Omfang hvad Antal af Kasser og Medlemmer angaar, kan følgende oplyses, idet Landenes Indbyggerantal og det anslaaede Antal af Lønarbejdere vedføjes. (Se omstaaende Tabel).

Tager vi nu den første Gruppe for sig, ses det, at Danmark her indtager Førerpladsen, medens Schweitz med sin nye Lov hævder Pladsen som Nummer to; herefter kommer Frankrig og Sverrig.

Med Hensyn til den anden Gruppe viser det sig, at Storbritanien, der som bekendt ogsaa har faaet en ny Sygeforsikringslov, indtager Førerpladsen, medens Tyskland Andenpladsen; herefter følger Norge, Luxemburg Østrig.

Tager man begge Grupper under ét, bliver Følgeordenen:
Danmark, Tyskland, Schweitz,Norge,
Luxemburg, Østrig o. s. v.

De forannævnte Tal hidrører fra de officielle Beretningerfor
1909, 1910 eller 1911 (jfr. særlig
Reichs-Arbeitsblatt Dcbr. 1912), altsaa 3 forskellige Aar.

---

1) Dette Tal vil antagelig stige væsentligt, naar den nye Lov har virket i nogen Tid.

2) Efter den nye tyske Rigsforsikringslov, som er gyldig fra ij₁ 1914, vil antagelig 20 Mill., eller 30,8 °/0/₀ af Indbyggerantallet, blive forsikrede.

I denne Forbindelse maa det ogsaa bemærkes, at Tallene kun angaar de direkte forsikrede, medens Sygeforsikringen i flere Lande ogsaa yder Hjælp til de forsikredes Familiemedlemmer,uden disses Antal kendes. Understøttelsen til Familien er dog altid mindre end til de direkte forsikrede,og alle Lande, hvis Love paabyder Hjælp til Familien, har en Lov, som virker saa gunstigt som den danske, hvis Virksomhed er meget forebyggende, idet den yder en fyldig Hjælp til Behandling af Børnene, saaledes at de Svagheder, der uden Behandling vilde medføre generende Skavanker i den voksne Alder, nu i stort Omfanghelbredes.

Anstiller man endelig Sammenligning mellem Antallet af Sygekassemedlemmer i Danmark og den voksne Befolkning 15 Aar, viser det sig, at ca. 40% af denne er forsikret. Et saa højt Procenttal naas kun af faa af de andre Stater.

Danmark indtager altsaa, hvad den lovmæssige
Sygeforsikring angaar, en meget fremskreden Stilling i
Europa, skønt vor Sygekasselov er baseret paa Frivillighed.