Den samlede Virkning af Dødelighedens og Fødselshyppighedens Aftagen.

1 den nyeste danske Dødelighedstavle (for Femaaret ^—10) er Middellevetiden for nyfødte Børn beregnet til 54.9 Aar for Mandkønnet og 58.0 Aar for Kvindekønnet. Dette Resultat betegner en betydelig Stigning i Forhold til den foregaaende Femaarsperiode. Hvad der i Tidens Løb er vundet i Levesandsynlighed, illustreres i Korthed ved følgende Tal, der angiver Middellevetiden for nyfødte, for 2oaarige og for 60aarige, Dødelighedserfaringerne for de vedføjede Perioder:

Det er ikke Hensigten her at komme ind paa en
nærmere Redegørelse for de sidste Decenniers stærke

Nedgang i Dødeligheden¹). Derimod skal Dødelighedsstatistikkensalmindelige betragtes i Sammenhæng med et befolkningsstatistisk Fænomen, som er af ikke mindre Interesse, nemlig FødselshyppighedensAftagen.

Betydningen af, at Dødelighed og Fødselshyppighed i Sammenhæng, behøver ikke nærmere at paavises₂). Kun for at præcisere Tankegangen i det følgende anfører vi et Par Tal, som paa en slaaende viser det Udbytte, en ganske elementær Sammenarbejden af Dødeligheds- og Fødselsstatistikkens kan give.

Middellevetiden for Mænd i Danmark (Alder o Aar) blev, som foran anført, for den öaarige Periode 1895^— 1900 beregnet til 50.2 Aar. Nærmest svarende hertil finder vi for Sverige (Perioden 1891 —1900) 50.9 Aar, altsaa meget nær samme Værdi som for Danmark. Vi vælger endvidere to andre Lande, hvor Middellevetidenvar lavere: Nederlandene (1890^—99) med 46.2 Aar og Frankrig (1898^—1903) med 45.7 Aar. Det vil ses, at den beregnede Middellevetid for nyfødte Drenge var omtrent en Tiendedel lavere i Nederlandene og Frankrig end i Danmark og Sverige. Hvis man foretager det Tankeeksperiment, at der i hvert af de 4 Lande aarlig fødtes nøjagtig lige mange levendefødte Drenge, f. Eks. 10000, vilde hvert af disse 4 Aarskuld fra Vuggen til Graven tilsammen gennemleve følgende

---

1) Se herom Forf.'s Afhandling: »Den aftagende Dødelighed« (Nationaløkonomisk Tidsskrift 1908 Side 290 ff.).

2) Fra en enkelt Side er Spørgsmaalet behandlet af Einar Cohn i »Nogle Betragtninger over Nedgangen i Fødselshyppighed og Børnedødelighed« (Nat. Tidsskr. 1909, S. 372 ff.).

Antal Aar: i Danmark 502000, i Sverige 509000, i Nederlandene 462000 og i Frankrig 457000. Som Udtrykfor 4 Nationers vitale Kraft er disse Tal imidlertidmisvisende, Forudsætningen om den lige store Fødselshyppighed er urigtig". For hver 10000 Indbyggere fødtes der aarlig i de paagældende Perioder: i Danmark 154 levendefødte Drenge, i Sverige 140, i Nederlandene 165 og i Frankrig 110. Heraf følger, at det Antal Aar, der gennemleves af et Aars Fødselskuldpr. Indbyggere, udgør for Danmark 7731, for Sverige 7126, for Nederlandene 7623 og for Frankrig5027. vil ses, at naar man tager Fødselshyppighedenmed Beregningen, bliver Landenes Rækkefølge en helt anden end før. Nederlandene naar op i Nærheden af Danmark, Sverige gaar et godt Stykke derunder, og Frankrig, som før var omtrent i Niveau med Nederlandene, lades nu langt tilbage. Beregningen giver omtrent samme Resultat for Kvinder som for Mænd, saaledes som det fremgaar af omstaaendetabellariske (Tabel 1).

Det er klart, at det Udtryk, vi her opererer med, ikke kan benyttes som Maal for det socialt eller kultureltønskelige. vi os. tre Lande A, Bog C, hvor Antallet af Aar, der gennemleves af et Aars Fødselskuldaf pr. 10000 Indbyggere, udgør nøjagtigtdet Tal, f. Eks. 7500, kan dette Resultat fremkomme paa højst forskellige Maader. I Landet A er maaske Middellevetiden 50 Aar og Fødselshyppigheden150, der vilde svare nogenlunde til Forholdenei 1895^—1900. Men man kan — for at stille Sagen paa Spidsen — tænke sig, at Landet B har saa gunstige Dødelighedsforhold, at Middellevetidener

tidener75 Aar og Landet C paa den anden Side saa ugunstige, at Middellevetiden kun naar 25 Aar. For at det forudsatte Resultat kan fremkomme, maatte da Fødselshyppigheden i B være saa lav som 100 og i C saa høj som 300. Tallet 7500 er kun et rent dynamiskUdtryk, summarisk Maal for Nationens samlede Vitalitet¹).

---

1) En Formel, der anvender Dødelighed og Fødselshyppighed som Maal for Landenes demografiske Kultur, er angivet af Marcus Rubin i Afhandlingen »En Kulturmaalestok« (Nationaløkonomisk 1896), S. 545 ff. og 1897 S. 99 ff.) Jfr. Gustav Sundbärg: »Dödstalen såsom kulturmätare« i Nationalekonomiska föreningens förhandlingar 1895, samt Nationaløk. 1897, S. 85 ff. og 110 ff.

Vi skal nu anvende Beregningen paa Danmarks Fødsels- og Dødelighedsstatistik i de sidste 2—32^—3 Decennier, Periode, hvor Dødeligheden er aftaget meget stærkt (jfr. Tallene foran Side 176) og hvor tillige Fødselshyppigheden har været i stadig Tilbagegang. af Beregningerne findes i nedenstaaende 2.

Den gennemsnitlige Dødelighed (for Mænd og Kvinder under ét) udgjorde i Danmark 187 pr. 10000 Indbyggere i Perioden 1885^— _94, 165 i Aarene 1895 — 1900, 148 i Aarene 1901^—05 og 137 i Aarene 1906 —10. Dødeligheden var altsaa i den sidste Periode 27 °/0/₀ mindre end i den første. Middellevetiden efter

Dødelighedstavlerne forøgedes med 8 Aar for Mænd og med 8.7 Aar for Kvinder, d. v. s. med 17 å 18% (se Tabel 2). Samtidig aftog imidlertid Fødselshyppighedenmed 9 °/₀, hvilket bevirker, at Summen af gennemlevede Aar for et Aars Fødselskuld pr. 10000 Indbyggere kun forøgedes fra 7504 til 7961 for Mænd og fra 7478 til 7990 for Kvinder, d. v. s. med 6 å 7 °/0/₀ (se Tabellens sidste Kolonne).

Hvis den Fødselshyppighed af henholdsvis 160 Drenge og 152 Piger pr. 10000 Indbyggere, der var raadende i 1885^— _94, var blevet bevaret i 1906^— ₁₀ (trods den aftagende Dødelighed), vilde Summen af gennemlevede Aar for et Aars Fødselskuld pr. 10000 Indb. have været 8784 for Mænd og 8801 for Kvinder. Den mindre Fødselshyppighed reducerer disse Tal til henholdsvis 7961 og 7990. Altsaa — som foran nævnt — Forøgelsen i Nationens Vitalitet pr. 10000 Indbyggere fra 17 ä 18% til 6 å 7%.

Nu er det naturligvis ikke ligegyldigt, hvorledes den samlede Sum af gennemlevede Aar fordeler sig paa Livets forskellige Aldre (Barnealder, fuldt arbejdsdygtig Oldingealder), og vi maa derfor føre Undersøgelsen videre ved at udføre Beregningerne specielt forskellige Aldersperioder.

Idet vi lader 0_x betegne Antallet af Personer, som efter Overlevelsestavlen (beregnet pr. 100000 levendefødte) er i Live i Alderen x Aar, benytter vi følgende Formel for Summen (5) af de mellem Alderen x og Alderen x -f- y gennemlevede Aar:

Idet vi dernæst ved /t/_t og /2/₂ betegner det aarlige Antal af levendefødte (af hvert Køn) pr. iooo Indbyggere for Perioderne 1885^—1894 og 1906^— 1910, faar vi Tallene i nedenstaaende Tabel 3, hvor s = S: 1000, og hvor (jfr. foran) f_t og f2f₂ har følgende

For hver iooooo Mennesker fødtes der i 1885^— ₉₄ aarlig 1600 levendefødte Drenge. Efter Dødelighedstavlen den nævnte Periode gennemlevede disse 1600 i Alderen oo_{— 5} Aar 6672 Aar, i Alderen 5 —10 Aar 6176 Aar osv. (Tabellens Kolonne 2). De tilsvarende for Kvinderne findes i Kolonne 7. Hvis der nu i 1906^— ₁₀ ogsaa aarlig var blevet født 1600 Drenge for hver iooooo Mennesker, vilde Antallet af gennemlevede i Alderen oo_{— 5} Aar have været 7008 og i Alderen s—lo5^—10 Aar 6768 (Kolonne 4). Der fødtes imidlertid ikke 1600, men kun 1450 Drenge pr. iooooo Indbyggere, og Antallet af gennemlevede Aar bliver derfor kun 6351 i Al'deren oo^— ₅ Aar, 6134 i Alderen 55^{— 10} Aar osv. (Kolonne 5). Kolonnerne 9 og 10 giver de tilsvarende Tal for Kvinder. — Det vil ses, at Tallene i Kolonnerne 4 og 9 alle er meget højere end de i Kolonnerne 2 og 7 — hvad rimeligt er. Tallene i Kolonnerne 5 og 10 er vel gennemgaaende noget højere end de i Kolonnerne 20g7, men det er dog kun i de højere Aldersgrupper, at Forskellen — relativt set — er betydelig, for Aldersgruppen 10^— 15 Aar er Forskellen meget lille, og for de to yngste Femaarsgrupper har Kolonnerne 5 og 10 endog lavere Tal end Kolonnerne 2 og 7.

Vi saa foran, at den lavere Dødelighed og den lavere Fødselshyppighed i Forening har bevirket, at Antallet af Leveaar, som gennemleves af et Aars Fødselskuld, noget (6 a7 °/0)/₀) større i 1906^— ₁₀ end i 1885^— _94. Tallene i Tabel 3 viser nu tillige, at den samlede Sum af gennemlevede Aar fordeler sig anderledes den sidste Periode end i den første. De to nævnte Aarsager har i Forening bevirket en absolut

Nedgang i Antallet af Aar, som et Fødselskuld gennemlever Barnealderen, en svag Stigning af gennemlevede i Ynglingealderen, noget stærkere Stigning for Manddomsalderen og en meget betydelig Stigning for de ældste Aldersgrupper.

Man faar bedst Oversigt over Forholdet ved at
samle Femaarsgrupperne i noget større Grupper, saaledes
det er sket i nedenstaaende Tabel 4.

Udtrykt i runde Tal, kan man sige, at et Aars
Børneproduktion pr. 100000 Indbyggere (Drenge og

Piger tilsammen) i 1885^— ₉₄ gav en samlet Sum af 150000 gennemlevede Aar. I den derefter følgende Tid indtil 1906^— ₁₀ indtraadte for det første den Forandring, Dødeligheden aftog, hvorved Antallet af gennemlevede Aar stiger med 26000; men samtidig aftog Fødselshyppigheden saa meget, at de indvundne 26000 gennemlevede Aar reduceres til 10000, og et Aars Fødselskuld pr. 100000 Indbyggere i igo6^— ₁₀ gennemlever altsaa 160000 Aar.

Det er almindeligt i Betragtninger af lignende Art som dem, vi her beskæftiger os med, at regne Aldersklasserne 15 og over 60 som uproduktive. Følger disse Grænselinier, faar vi nedenstaaende Deling ai de nysnævnte afrundede Tal:

Forholdsvis set er Netto-Forøgelsen lige stor for
de produktive og de uproduktive Aldersklasser.

— Mellem Dødelighedens Aftagen og Fødselshyppighedens er der selvfølgelig en Aarsagssammenhæng. stærke Forøgelse af Middellevetiden, er konstateret i de sidste Decennier, vilde ikke ret vel være tænkelig, om Fødselshyppigheden fra Firserne var bleven bevaret. Og omvendt kan den mindre Dødelighed i nogen Grad have forøget Ned-

gangen i Fødslernes relative Antal. Vi har set, at den samlede Virkning af de to Fænomener er blevet en Forøgelse af Nationens Vitalitet; — for saa vidt er vi paa den sikre Side. Men der er endnu Anledning til at fremhæve, at Forskellen mellem Antallet af gennemlevede pr. Fødselskuld er aftagende fra Periode til Periode. Af foranstaaende Tabel 2 ser vi, at der for begge Køn under ét blev vundet 516 Aar fra 1885 —94 til 1895^— _1900, 308 Aar fra 1895^—1900 til 1901 —05 og kun 145 Aar fra 1901^—05 til 1906^— _10. Tænker vi os, at Dødelighed og Fødselshyppighed fremtidig vil bevæge sig i samme Bane og forandre sig med samme Styrke som i Tiden mellem de to sidstnævnte Femaar, vil Stigningen i Antallet af gennemlevede i næste Omgang kun være 118, i næste igen 92, osv. Vi vilde under denne Forudsætning i Femaaret 1916^{— 20} være oppe paa en Middellevetid at næsten 59 Aar for Mænd og over 61 Aar for Kvinder, nede paa en Fødselshyppighed af knap 27 Levendefødte pr. 1000 Indbyggere. Medens det første stiller sig for Tanken som en ret usandsynlig Mulighed, er det samme ikke Tilfældet med det sidste (i 1909 var Fødselshyppigheden i Danmark 27.5 og i 1911 endog kun 26.7 Promille). Det er derfor ikke rimeligt, at den Stigning i den samlede Vitalitet (og i Nationens samlede Antal Arbejdsaar, d. v. s. Aar der gennemleves i produktiv Alder), som vi indtil nu har kunnet konstatere, fortsætte sig i Fremtiden.