III. Den anden internationale Arbejderbeskyttelseskonference.

Paa Opfordring af international Forening for lovordnet Arbejderbeskyttelse udsendte det schweiziske den 13. Januar i Aar Indbydelse til samtlige Europas Industristater til Deltagelse i den anden internationale Arbejderbeskyttelseskonference. Konferencen, fandt Sted i Bern i Dagene fra d. 15 25. September, af Repræsentanter for følgende Stater : Tyskland, Østrig, Ungarn, Belgien, Spanien, Frankrig,

Storbritannien, det australske Statsforbund, Italien, Norge,
Nederlandene, Portugal, Rusland. Danmark manglede.

Til Behandling forelaa et af det schweiziske Forbundsraad Forslag om international Regulering af unge Menneskers industrielle Natarbejde og om Fastsættelsen en Maksimalarbejdsdag for voksne Kvinder og unge Mennesker — mandlige saavel som kvindelige — under 18 Aar. Med Hensyn til det første Spørgsmaal Forslaget ud paa at forbyde industrielt Natarbejde alle unge Mennesker indtil det fyldte 18. Aar. Dette Forbud skulde gælde uden Undtagelse til Skolepligtens og under alle Omstændigheder indtil det fyldte 14. Aar. Den paabudte Nattehvile skulde mindst omfatte 11 paa hverandre følgende Timer og overalt omfatte Tiden fra 10 Aften til 5 Morgen. For unge Mennesker over 14 Aar skulde Dispensation kunne gives ved Driftsforstyrrelser hidrørende fra vis major, i Sæsonindustrier ved Fabrikation af let fordærvelige Varer. For unge Mennesker over ]6 Aar skulde Nattehvilen tilsammen 00 af a arets Dage kunne begrænses til 10 Timer. Sætlige Bestemmelser var truffet for Stater uden for Europa, ligesom der skulde gælde en Overgangsfrist paa 5 Aar for unge Mennesker over 16 Aar inden for Glas- og visse Dele af Metalindustrien.

Angaaende Maksimalarbejdsdagen bestemte Forslaget, at denne skulde vare 10 Timer, afbrudte af Spisetider og Hviletider, hvis Minimal varighed skulde fastsættes ved Lov i hver enkelt Stat for sig. I Sæsonindustrier, ved Produktion letfordærvelige Varer og ved uforudsete Driftsforstyrrelser skulde Overarbejde være tilladt (kun 1 Time daglig, 2 Timer i Løbet af 3 Dage og 60 Timer i et Kalenderaar) undtagen for unge Mennesker under 16 Aar. Overgangsbestemmelser var forbeholdt hver enkelt

Det viste sig straks under Diskussionen om Ordningenaf for unge Mennesker, at der aldeles ikke hos Repræsentanterne for de ledende Industristater var Stemning for at strække Forbudet mod unge MenneskersNatarbejde

skersNatarbejdeud over det fyldte 16de Aar. Det var Tysklands Repræsentanter, som her førte an, og til dem sluttede sig Repræsentanterne for Storbritannien, Østrig, Ungarn, Belgien, Italien, Portugal og Rusland. NederlandenesRepræsentanter 17 Aar, Norge og Hollandindtog formidlende Standpunkt, og Schweiz forbeholdtsig Standpunkt til senere Udvalgsforhandlinger. Kun Frankrig, Sverrig og Spanien holdt fast ved 18 Aars Grænsen. I det nedsatte Udvalg stemte for 18-Aars Grænsen kun 6 Stater, 17-^Aars Grænsen forkastedes med Stemmelighed (7 mod 7), og derefter vedtoges 16-Aars Grænsen med 12 mod 2. Hovedresultaterne er følgende:

I alle industrielle Virksomheder med flere end 10 Arbejdere er alt Natarbejde forbudt for Børn indtil 14 Aars Alderen. For unge Mennesker mellem 14 og 16 Aar er Natarbejde kun tilladt, naar Statens eller anden offentlige Interesse paakræver det samt ved ikke periodisk tilbagevendende Driftsforstyrrelser, som skyldes vis major. Forbudet mod Natarbejde for unge Mennesker mellem 141₄ og 16 Aar træder først i Kraft efter en Overgangstid paa 10 Aar for de ved Smelte-, Gløde- og Køleovne i Glasindustrien beskæftigede Arbejdere og i Valse- og Hammerværker, som forarbejder Jærn og Staal, for de med Ovndriften umiddelbart forbundne Arbejder. Den paabudte Nattehvile skal mindst vare 11 paa hinanden følgende Timer og i alle Stater omfatte Tiden fra Kl. ro Aften til 5 Morgen. Afvigelser herfra kan under visse Forhold finde Sted for Sten- og Brunkulsbjærgværker. I Lande, hvor Natarbejde i Bagerier er forbudt, kan den uafbrudte Nattehvile forlægges til Tiden fra 9 Aften til 4 Morgen. For kvindelige Arbejdere under 16 Aar gælder ovenstaaende saafremt disse gaar ud over, hvad der er fastsat i den tidligere Overenskomst af 26. Sept. 1906. Overenskomsten træder i Kraft 2 Aar efter Protokollens Afslutning om Ratifikationsdeponeringen.

Fastsættelse af en Maksimalarbejdsdag paa 10 Timer
for Kvinder og unge Mennesker under 16 Aar fik straks
stærk Tilslutning, selv om baade Italien og Rusland næredestore

redestoreBetænkeligheder derved. Efter en indgaaende
Udvalgsbehandling enedes man om følgende Grundtræk
for en international Overenskomst:

I alle industrielle Virksomheder med flere end io Arbejdere maa den daglige Arbejdstid for Kvinder og unge Mennesker under 16 Aar ikke overstige io Timer eller 60 Timer i Løbet af 6 Arbejdsdage med højst io^l/₂ Times dagligt Arbejde. Arbejdstiden skal afbrydes af Hviletider, fastsat vsd Lov i hvert enkelt Land for sig. Dog medfører Dagarbejde paa indtil 6 Timer ingen Hviletid; Arbejde udover dette Tidsrum mindst 1/₂ Times Hviletid i Løbet af eller umiddelbart efter de første 6 Timers Arbejde. Overarbejde er tilladt naar offentlige Interesser, Driftsforstyrrelser, Sæsonarbejde, Produktets Art (letfordærveligt) og naar særlige Forhold i en Bedrift kræver det. Naar offentlige Interesser og Driftsforstyrrelser, skyldes højere Magt, gør det nødvendigt, er der ikke fastsat nogen Begrænsning af Overarbejdstidens Længde. Ud over disse to Tilfælde kan det aldrig tillades eller Arbejdersker under 16 Aar at forrette og for kvindelige Arbejdere over 16 Aar maa Arbejdsdagens Længde ikke overskride 12 Timer undtagen ved Fremstilling af Frugt-, Grønt- og Fiskekonserves. af Overtimer maa ikke overstige 140 i Løbet af et Aar, ved visse Fabrikationer (Teglværker, Konfektionsindustri, Frugt-, Grønt- og Fiskekonserves) ikke over 180 Timer. Overenskomsten træder i Kraft 2 Aar efter Ratifikationsdeponeringen, dog gælder for nogle Industrier, hvoraf Roesukker- og Tekstilindustrien er de vigtigste, en Frist af 7 Aar og for Stater, hvor den nuværende for Kvinder og unge Mennesker er 11 Timer og derover, en Frist af 2—7 Aar, dog under Forudsætning af, at Arbejdstiden ikke overskrider 11 Timer daglig og 63 Timer ugentlig.

I Efteraaret 1914 indkalder Forbundsraadet til en
diplomatisk Konference i Bern, hvor Konventionens Tekst
vil blive endelig redigeret. A. H.