Den aftagende Fødselshyppighed.

Daa længe Nedgangen i Fødselshyppigheden rigeligt af den samtidige Nedgang i Dødeligheden, vakte Fænomenet kun ringe Opmærksomhed udenfor Statistikernes Kreds. Interessen var i første Række bunden ved det glædelige Faktum, at saa at sige hvert Aars Regnskab i Forhold til det foregaaende udviste en Besparelse af Menneskeliv. At ogsaa Befolkningens Forøgelse gennem Fødsler Aar for Aar var relativt aftagende, tillagde Almenheden som Regel ikke stor Betydning, al den Stund Fødselsoverskuddet stadig var voksende. For at bruge et økonomisk Udtryk: man havde et stigende Udbytte trods mindre Omsætning.

Indtil for faa Aar siden gjaldt dette i alle Kulturlandeundtagen Men det gælder ikke mere. I en Række af Europas Lande er Fødselsoverskuddet ikke længere stigende, og i en Del Lande er det aftagende.Og skyldes ikke, at Nedgangen i Dødelighedener men at Fødselshyppighedens Aftagenhar stærkere Fart. Den jævne Tilbagegang,som været et kendt Fænomen i en Menneskealder,har

skealder,hari det 20de Aarhundrede forstærket sig til et brat Fald, til en »Absturz« — som Tyskerne ynder at kalde det. Forholdet er illustreret i nedenstaaendeTabel, viser Fødselshyppigheden i de fleste europæiske Lande i Femaarsperioder siden 1880.

For dem, der betragter lav Fødselshyppighed som et Onde, har Frankrig i et Par Slægtled staaet som det egentlige Skræmmebillede. Allerede i Tredserne i forrige Aarhundrede, medens Fødselshyppigheden i det øvrige Europa endnu var stigende og i de fleste Lande langt fra sit Kulminationspunkt, fødtes der i Frankrig et efter Tidens Forhold forfærdende lille Antal Børn,

men i en hel Række Lande (Sverige, Norge, Schweiz, Belgien, England-Wales, Skotland og Irland) er Fødselshyppighedennu saa langt ned, at den er lavere end i Tredsernes Frankrig.

Det er af Interesse at se, at Fødselshyppighedens Aftagen i Frankrig har vedvaret næsten uafbrudt gennem det 19de Aarhundrede, — at Bevægelsen slet ikke eller i hvert Fald kun i ringe Grad har været paavirket af de vekslende økonomiske og politiske Tilstande. Tiden mellem 1806 og 181$ fødtes der aarlig ₁ a 32 levendefødte Børn pr. 1000 Indbyggere; i de derefter følgende Aar op til 1830 var Fødselshyppigheden Übetydelighed lavere, men under Louis Philippes Regering, i en uafbrudt Fredsperiode og i en Tid, da Landet stod i frodig økonomisk Udvikling, forstærkedes Fødselshyppighedens Fald, saaledes at der i Trediverne kun fødtes 29 og i Fyrrerne 27 ä 28 Børn aarlig pr. iooo Indbyggere. Faldet tortsattes yderligere under det andet Kejserdømme (26 å 27 pro mille). Efter en meget lav Fødselshyppighed i 1870 var der en midlertidig Opgang i de nærmest følgende Aar, men Niveauet i Halvfjerdserne var dog kun 25 ä 26 p. m., i Firserne omkring 24, i Halvfemserne 22 og i den forløbne Del af det 20de Aarhundrede som Gennemsnit meget over 20 p. m.

Fødselshyppighedens Nedgang er i de øvrige Lande begyndt langt senere end i Frankrig. Men dermed hører ogsaa Forskellen op; Bevægelsen er overalt i Nord- og Mellemeuropa næsten lige saa stærk som den nogensinde har været i Frankrig, og den har gennemgaaendesamme af et vedvarende Fænomen,der i ringe Grad paavirkes af Svingninger i

de almindelige økonomiske Tilstande. Forskellen mellemFødselshyppigheden
aarlige Antal Levendefødtefor
iooo Indbyggere) i 1881 og 1911 udgør:

Kun for Irlands Vedkommende er Nedgangen uvæsentlig, men i dette Land, hvor den stærke Udvandring fremkaldt ganske abnorme Forhold, var Fødslernes Antal allerede for 30 Aar siden forholdsvis set lige saa lille som i Frankrig. Portugal, Rusland og Balkanstaterne er ikke medtagne i Tabellen, fordi de Oplysninger om Befolkningsforholdene, der foreligger fra disse Lande, er højst usikre¹).

Kaster man et Blik paa Tabellen Side 418, falder det let i Øjnene, at Nedgangen i Tallene er stærkere i de seneste Aar end i Begyndelsen af Perioden. I Danmark fødtes der i 1881 32.2 levendefødte Børn pr. 1000 Indbyggere, i 1891 var Tallet 31.0, i 1901 var det 29.7 og i 191¹ kun 26.7. I hvert af de tre Tiaars- Mellemrum var Faldet altsaa henholdsvis 1.2, 1.3 og 3.0. Paa samme Maade finder man for Sverige en Nedgang

---

1) For Ruslands Vedkommende angives Fødselshyppigheden at være faldet fra 491 p.m. i 1881_—85 til 45.0 p.m. i 1906^— _09, for Serbien fra ca. 46 til 39 p. m., medens Tilbagegangen for Portugals og Rumæniens Vedkommende synes at have været lidet betydelig. For Bulgarien tyder Oplysningerne snarest i Retning af stigende Fødselshyppighed.

af o.s, 1.3 og 3.2, for Norge i første Tiaar en Opgang af 0.3 og i de to sidste en Nedgang af 1.3 og 4.0, for Tyskland en Nedgang af 1.1, 3.3 og 7.1, for England- Wales 2.5, 2.9 og 4.1, og saa fremdeles.

Til yderligere Illustrering af dette Forhold er Fødselskurven 1881 til 1911 for nogle af Hovedlandene og for de tre nordiske Stater angivet paa Figurerne 1 og 2 (S. 421 og 423). Det vil ses, at Nedgangen især ide aller sidste Aar har været forholdsvis betydelig — saa betydelig, at der i en Række Lande er Stilstand, ja endog Tilbagegang fra Aar til Aar i det absolute Antal Børn. I sidstnævnte Henseende er nedenstaaende Tabel over Antallet af fødte i hvert af Aarene 1901 og 1911 oplysende:

Det absolute Antal Fødsler var i 1911 større end
i 1901 i Danmark, Finland, Irland, Italien og Ungarn;
derimod blev der i følgende Lande født færre Børn i

Aaret 191¹ end i 1901: Norge, Sverige, Tyskland, Schweiz, Nederlandene, Belgien, England-Wales, Skotland,Frankrig, og Østrig. I samtoge Lande, som er anførte i Tabellen, fødtes der i 1901 8,282000 Børn, men i 1911 kun 7,859000, altsaa over 400000 færre, og dog var de paagældende Landes samlede Folketal i 191¹ omtrent 25 Millioner større end i 1901.

Da der fødes forholdsvis flest Børn i Begyndelsen
af Ægteskabet, kunde det tænkes, at Nedgangen i
Fødselshyppigheden kunde forklares ved, at der muligvis
færre Ægteskaber nu end før. En saadan
Nedgang i Giftermaalshyppigheden er i Virkeligheden
konstateret for en Del Landes Vedkommende; saaledes
var Antallet af nye Ægteskaber i Forhold til Folkemængden
i Femaaret i906/io en(^ l I^81/s5 l
gende Lande: Danmark, Norge, Sverige, Finland,
Skotland, Italien, Østrig og Ungarn, og den lavere
Giftermaalshyppighed er her en medvirkende Aarsag
Fødselstallets Aftagen, men ikke den eneste
Aarsag. Paa den anden Side er der en Række Lande,
hvor Giftermaalshyppigheden er stigende og i Slutningen
den 3oaarige Periode tildels endog betydeligt
større end i Begyndelsen; dette er saaledes Tilfældet
i Tyskland, Schweiz, Nederlandene, Belgien, England-
Wales, Irland, Frankrig og Spanien, og det vil ses, at
flere af disse Lande hører til dem, hvor Fødselshyppigheden
gaaet stærkt ned.

Nedgangen i Fødslernes Tal har man villet bortforklareved til, at Udvandringen, ved fortrinsvisat Personer i de fødedygtige Aldersklasser,har en Aldersfordeling, der er mindregunstig Folkeformerelsen. Saa slaaende dette

Argument end lyder, rækker det dog i Virkeligheden ikke til at forklare den i saa at sige alle Kulturlande stedfundne Nedgang i Fødselshyppigheden. I saa Henseende kan der henvises til nedenstaaende Tabel, som viser Antallet af Fødte i og udenfor Ægteskab i Forhold til Antallet af gifte og ugifte Kvinder i fødedygtigAlder:

Kun for Irlands, Spaniens og Østrigs Vedkommende Tallene en ringe Stigning i Antallet af ægtefødte Børn i Forhold til gifte Kvinder i fødedygtig i alle de øvrige Lande er der Nedgang, og som oftest en meget betydelig Nedgang. Men det er ikke alene den ægteskabelige Frugtbarhed, der er aftaget; udenfor Ægteskab fødes der — i Forhold til Antallet af ugifte Kvinder i fødedygtig Alder — gennemgaaende færre Børn nu end før.

Fødselshyppighedens Aftagen har været ledsaget af en Nedgang i Dødeligheden, og som Regel har Faldet været størst for Dødelighedens Vedkommende, saaledes at den naturlige Befolkningstilvækst, Fødselsoverskuddet, været stigende. Ved at kaste et Blik paa den følgende Tabel vil man dog se, at der i saa Henseende i en Række Lande allerede forlængst er indtraadt en Vending, saaledes at Fødselsoverskuddet nu bevæger sig nedad.

Følger man Talrækkerne i denne Tabel, vil man
se, at for England-Wales, Skotland og Frankrig har
der i det store og hele været Tilbagegang i Fødselsoverskuddetgennem

overskuddetgennemhele Perioden. For en Række andre Lande (Norge, Tyskland, Schweiz, Belgien og Østrig) faldt Fødselsoverskuddets Kulmination i Femaaret189 ^— _1900, for Nederlandene i det følgende Femaar. Det ses endvidere, at for alle Landene med Undtagelse af Norge og Irland var Fødselsoverskuddet pr. 1000 Indbyggere mindre i 191¹ end Gennemsnittet for det foregaaende Femaar.

Nu maa man selvfølgelig vogte sig for at lægge andet og mere i Tallene, end hvad de virkelig udtrykker. er konstateret en Nedgang i Fødselsoverskuddet, vel at mærke i det relative Fødselsoverskud. hvert Aar, der gaar, vokser Befolkningen, det er i Forhold til denne stigende Folkemængde, Fødslernes Overskud over Dødsfaldene nu i mange Lande har en nedadgaaende Tendens. Derimod selve det absolute Tal, hvormed Befolkningen forøges ad naturlig Vej (d. v. s. bortset fra Vandringerne), i 191¹ gaaet kendeligt nedad. Den samlede af levendefødte og døde i de foran nævnte 16 Lande og i hvert af Aarene fra 1901 til 191 r ses af nedenstaaende Oversigt:

Det vil af det anførte ses, at Bevarelsen af det hidtil opnaaede absolute Fødselsoverskud kun har været mulig, fordi Dødeligheden i de fleste Lande er dalet efter en Maalestok, som man end ikke drømte om for 30 Aar siden. Dødeligheden er i Danmark gaaet ned fra 18.4 pr. 1000 Indbyggere i 1881^—85 til 13.7 i 1906^— _10, i Norge fra 17.2 til 13.8, i Sverige fra 17.5 til 14.3, i Finland fra 22.2 til 17.4, i Tyskland fra 25.3 til 17.5, i Østrig fra 30.1 til 22.3, i England-Wales fra 19.4 til 14.7 osv.¹) Under Forudsætning af, at Fødselshyppigheden Fremtiden vedbliver at gaa nedad

— og som foran paavist er der intet der tyder paa, at Bevægelsen er i Færd med at standse — vil man med stigende Ængstelse iagttage de kommende Aars Tal for Døde. Med stigende Ængstelse, thi der er den Forskel mellem de to Momenter, der bestemmer Befolkningstilvækstens Størrelse, at medens Fødselshyppighedenkan übegrænset, vil der før eller senere komme et Tidspunkt, hvor Nedgangen i Dødelighedenstandser dette er en logisk Nødvendighed. Hvor nær eller hvor fjernt dette Punkt er, kan man naturligvis ikke vide; men det fortjener dog Opmærksomhed,at flere af de Lande, hvor Dødeligheden er lavest (13^— ₁₅ Promille), viser Tallene i de sidste Aar ikke synderlig Nedgang. Det er jo naturligt: et elastiskBaand, strammes, gør stadig større og større Modstand mod yderligere Stramning. Derimod møder Fødselshyppighedens Dalen logisk ingen Grænse, og Eksemplet fra Frankrig viser, at Fødselstallet i Praksis

---

1) Se nærmere herom Forf.'s Afhandling: »Den aftagende Dødelighed« Tidsskrift 1908 Side 290 ff.).

kan naa ned til et Punkt, hvor Befolkningen — selv
med relativt lav Dødelighed — bliver stationær.

Paa Baggrund af den foranstaaende almindelige Oversigt skal vi nu i det følgende se, hvordan det staar til med den naturlige Befolkningsforøgelse i vort eget Land.

Danmark hører ikke til de Lande, hvor Fødselstallet er lavest; det er hos os højere end i Norge og Sverige, Schweiz, Belgien, England-Wales, Irland og selvfølgelig Frankrig; derimod er det lavere end i Finland, Tyskland, Skotland, og naturligvis meget lavere end i de syd- og østevropæiske Lande.

Imidlertid er Fødselshyppigheden i Danmark dalet fra 32.4 pr. 1000 Indbyggere i 1881^—85 til 28.2 i 1906 —10, og i Aarene 191¹ og 1912 var Tallet nede paa 26.7 Promille. I Sammenhæng med Giftermaalshyppigheden Dødeligheden ser Fødselskvotienterne for de sidste tre Aartier saaledes ud:

(Se Oversigten øverst Side 430).

Det vil ses, at Giftermaalshyppigheden har svinget en Del, og den var i Slutningen af Perioden noget lavere end i Begyndelsen. Deler man imidlertid de 30 Aar 1881^— ₁₉₁₀ i to isaarige Afsnit, faas for 1881_{— 95} en Giftermaalshyppighed af 7.2 og en Fødselshyppighed af 31.4, for 1896^— ₁₉₁₀ henholdsvis 7.3 og 29.x, hvilket tyder paa, at Forandringerne i Giftermaalshyppigheden i hvert Fald ikke kan have haft afgørende Indflydelse med Hensyn til Nedgangen i Fødselshyppigheden. At denne sidste i det væsentlige er et Udtryk for, at der i hvert Ægteskab fødes færre Børn nu end før, fremgaaraf

gaaraffølgende Tal, der angiver det aarlige Antal ægtefødte Børn for hver 1000 gifte Kvinder i Alderen 16_{— 50} Aar i Perioderne 1880^—89, 1890^— _1900, 1901 —05 og 1906^— _10: 243^—225^—214^—201.

Samtidig med at Fødselshyppigheden i Landet som Helhed er dalet, er der foregaaet betydelige Forskydninger Forholdet mellem Fødselshyppigheden i Byerne og Landdistrikterne. Dette fremgaar af omstaaende (Side 431).

I 1880'erne var Fødselshyppigheden størst i Hovedstade
1), mindst i Landdistrikterne; i 1890erne var

---

1) Den meget høje Fødselshyppighed i København iTiaaretiBBo^— 89 skyldes utvivlsomt for en væsentlig Del, at den stærke Indvandring Hovedstaden i Halvfjerdserne og Firserne har tilvejebragt ekstraordinær Ophobning i de Aldersklasser, hvor der fødes Børn.

Fødselstallet i Hovedstaden og Provinsbyerne dalet stærkt — og mest i Hovedstaden, saaledes at Provinsbyernenu med den højeste Promille; i Femaaret 1901^—05 var Hovedstadens Fødselstal gaaet saa langt ned, at det ogsaa var lavere end Landdistrikternes, medens Provinsbyernes endnu var lidt højere end Landets;endelig i Femaaret 1906^— ₁₀ ogsaa ProvinsbyernesFødselshyppighed end Landdistrikternes, og den indbyrdes Rækkefølge mellem de tre Hoveddeleaf er nu den omvendte af hvad den var i 1880'erne: Landdistrikterne højest, Hovedstaden lavest.

Den forstyrrende Indflydelse af Aldersforskydningerne Grund af Vandringerne elimineres for en væsentlig naar man i Stedet for hele Folketallet benytter gifte Kvinder i fødedygtig Alder som Sammenligningsbasis; omstaaende Forholdstal for de i Ægteskab fødte Børn:

Antallet af ægtefødte Børn pr. 1000 gifte Kvinder i fødedygtig Alder var herefter i 1906^— ₁₀ for hele Landet omtrent 70 °/o lavere end i 1880^—89, men det vil ses, at medens Faldet for Hovedstaden var 35% og for Provinsbyerne 25 °/o> var det for Landdistrikterne ikke mere end 8%. Det ses endvidere, at Nedgangen i Fødselshyppigheden for Landdistrikternes Vedkommende et forholdsvis nyt Fænomen, idet det først spores i Tallene for de to sidste Fernaarsperioder.

Det er Bevægelsen i Landdistrikternes Fødselshyppighed, Interessen i Øjeblikket fortrinsvis knytter sig. Faldet er her endnu kun svagt, men selv en forholdsvis ringe Nedgang i Landdistrikterne betyder for Landet som Helhed, idet de tre Femtedele Befolkningen bor udenfor Byerne. Landdistrikternes skal derfor gøres til Genstand for lidt nærmere Undersøgelse.

For Landdistrikterne indenfor hvert af Landets 18 Amter har vi paa Grundlag af Folketællingernes Alderstabellerberegnet af gifte Kvinder under 50 Aar ved Midten af hver af de to Femaarsperioder 1901^—05 og 1906^— _10, og disse Tal er derefter benyttedesom for en Beregning af det gennemsnitligeaarlige Fødsler i Ægteskab for hver iOOO

Hustruer under den nævnte Aldersgrænse. Resultatet
er givet i nedenstaaende Tabel:

Som Tallene viser, er den ægteskabelige Frugtbarhedmeget i Landets forskellige Egne. Mindst er den i Københavns Amt, af hvis Befolkning en stor Del jo bebor Villabyerne i Københavns Omegn,hvor finder de samme sociale Typer som i selve Hovedstaden. Lav — om end højere end i Hovedstadens nærmeste Omegn — er endvidere den ægteskabelige Frugtbarhed i de fleste Amter paa Sjællandog noget højere i de fjernere liggende Amter Bornholm og Lolland-Falster; Østjylland danner Overgangenmellem lave Fødselshyppighed paa Øerne og den høje i Nord- og Vestjylland. Den største

ægteskabelige Frugtbarhed finder man i Ringkøbing Amts Landdistrikter, hvor der i Femaaret 1906^— ₁₀ for hver 1000 gifte Kvinder under 50 Aar fødes 284 Børn eller næsten dobbelt saa mange som i Hovedstaden(148). Sammenligning mellem Tabellens to Kolonner viser med et Par Undtagelser lavere Tal for Femaaret 1906—10 end for 1901^—05; dog er Faldet langt stærkere for Øerne som Helhed (fra 209 til 200) end for Jylland som Helhed (fra 248 til 246).

Da Fødselshyppigheden indenfor Ægteskabet er stærkt aftagende Hustruens Alder, kunde det tænkes, at den Forskel, der bestaar mellem de forskellige Dele af Landet med Hensyn til de gifte Kvinders Aldersfordeling, kan paavirke det summariske Tal for den ægteskabelige Frugtbarhed, saaledes som dette er beregnet foran. En nærmere Undersøgelse viser dog, at dette Moment har forholdsvis ringe Indflydelse. I Danmark som Helhed fødtes der i aariigt Gennemsnit i Fernaaret 1906^— _lö för liver 1000 gifte Kvinder 50 Aar 201 ægtefødte Børn eller ialt ca. 67000. Ved Beregning faas nu følgende:

Ved en Undersøgelse af Fødselshyppigheden paa Landet efter mindre territoriale Enheder end Amterne maa man nøjes med den summariske Fødselskvotient (Forholdet mellem Folketal og fødte Børn), idet man ikke kender Antallet af gifte Kvinder i fødedygtig Alder.

I det følgende skal meddeles Resultatet af nogle Beregninger af Fødselshyppigheden i Femaaret 1906^— 10 i hvert enkelt af de 139 Herreder. Der kunde være Tale om at gaa endnu længere ned og tage Kommunen eller Sognet som Enhed, men man vilde da faa saa smaa Tal at regne med, at Tilfældigheder vilde kunne virke forstyrrende. Forinden Udregningen for Herrederne er sket, er de til Grund liggende Folketal Fødselstal paa enkelte Punkter retoucherede, idet der er foretaget en Udskilning af saadanne større Anstalter o. 1., hvis Befolkning er abnormt sammensat (Vridsløselille, Sindssygeanstalter o. 1.).

Det viser sig, at Fødselshyppighederne i Herrederne Købstæder) varierer fra 22 til 35 fødte Børn aarlig pr. 1000 Indbyggere. For Øerne, Jylland og hele Landet under ét er Fordelingen af Herrederne saaledes som anført i omstaaende Tabel (S. 436).

For Øernes Vedkommende ligger Tyngdepunktet aabenbart omkring 26 p.m.; for Jylland viser Tallene en større Spredning, idet de koncentrerer sig dels omkring p. m., dels omkring et Punkt, der ligger adskilligt højere (32—33 p. m.).

For hele Landet under ét udgjorde den gennemsnitligeFødselshyppighed Femaaret 1906^— ₁₀ 28.2 p. m. Dersom man vil dele Herrederne i3 Grupper, kan man da passende sætte Delingslinjerne ved 27 og

30 p. m., saaledes at man betragter en Fødselshyppighedaf 27 p. m. som »iav«, en Fødselshyppighed af 27 til under 30 p. ns. som »normal« og en Fødselshyppighedaf p.m. og derover som »høj«. Antallet af Herreder i de tre Grupper bliver herefter henholdsvis40, og 52, og Fordelingen paa Amterne bliver som anført i omstaaende Oversigt (Side 437).

Et endnu mere anskueligt Billede af Forholdet taar man ved at betragte den vedføjede Kortskitse (Side 438), der er tegnet paa Grundlag af Beregningerne for de 139 Herreder. Den mere eller mindre tætte Skraveringangiver, Herredet har høj, normal eller lav Fødselshyppighed (jfr. foran). Det er ejendommeligt at se, hvorledes Herrederne med høj og lav Fødselshyppighedsamler til store sammenhængende Strøg. »Høj« er Fødselshyppigheden endnu i et bredt Bælte ned gennem hele Jylland samt i de nordlige Dele af Falster og Bornholm. »Normal« er Fødselshyppigheden

pletvis paa Øerne, navnlig i Midtsjælland, Nordfyn og det meste af Maribo Amt og Bornholm; endvidere i største Delen af det sydøstlige Jylland samt i Thy. Endelig er Fødselshyppigheden »lav« i de fleste Egne af Sjælland og Fyn, i Kystegnene omkring Vejle og Horsens Fjord samt — mærkeligt nok — i et Strøg syd for Ringkøbing Fjord. Man kan ved Betragtningen af Kortskitsen ikke unddrage sig det Indtryk, at den lave Fødselshyppighed udbreder sig fra Øst til Vest, at den fra Øerne har angrebet Jylland og arbejder sig ind imod Halvøens centrale Dele.

Om Aarsagerne til Fødselshyppighedens Aftagen
er der i de senere Aar skrevet mange og tykke Bøger,

og der er fremsat, begrundet, bestridt og gendrevet et
Utal af Hypoteser.

Endnu for en halv Snes Aar siden mente Ad. Wagner at kunne forklare Sagen som et »optisk Bedrag«,idet i den relative Fødselshyppighed i hvert Fald for en væsentlig Del skulde være en Følge af Forskydninger i Befolkningens Aldersfordeling. Det

er grumme let at paavise, at dette ikke er Tilfældet,
og nutildags er der ingen Befolkningsstatistiker, der
deler Wagners Opfattelse.

Som foran nævnt, har man dernæst villet forklare Nedgangen i Fødselstallet ved Henvisning til, at der indgaas færre Ægteskaber end før. Hertil er imidlertid at sige, at medens Giftermaalshyppigheden som oftest viser sig ret stærkt paavirkelige af de almindelige økonomiske saaledes at Tallene for indgaaede Ægteskaber indenfor korte Perioder snart er opadgaaende, nedadgaaende, har Bevægelsen i Fødselstallene, vi har set, en ganske bestemt Tendens i nedadgaaende Retning. Selv om Giftermaalshyppigheden mange Lande er gaaet tilbage, samtidig med at Fødselstallet er aftaget, kan der ogsaa paavises Eksempler at de to Momenter har bevæget sig i modsat Retning, og givet er det i hvert Fald, at Nedgangen Fødselshyppigheden ogsaa har andre og stærkere virkende Aarsager.

Som en saadan har man nævnt den stærkt aftagende Det er forlængst paavist, at der til en vis Grad finder en Aarsagssammenhæng Sted mellem Fødsler og Børnedødsfald, saaledes at høj Fødselshyppighed stor Børnedødelighed. Hvorvidt der er et virkeligt Vekselvirknings forhold, saaledes Børnedødelighedens Styrke bliver et mærkbart medbestemmende Moment i Fødselshyppigheden, er derimod næppe fuldt ud statistisk godtgjort, selv om adskilligt taler for, at det er Tilfældet.

Hvilken Vægt man nu end vil tillægge den aftagendeBørnedødelighed
denne Sammenhæng, er det
udenfor al Tvivl, at Børneavlens Begrænsning i vor

Tid overvejende er fremgaaet af et mere eller mindre bevidst Ønske hos Forældrene, medens fysiologiske Aarsager (Sterilitet, Impotens) i hvert Fald spiller en underordnet Rolle. I saa Henseende har den lagttagelseInteresse, Fødselshyppigheden aftager langt stærkere i de ældre Aldersklasser af gifte Kvinder end i de yngre, saaledes som det for Danmarks Vedkommendefremgaar følgende Tal:

Den ægteskabelige Frugtbarhed er i de 16 Aar, der gennemsnitlig ligger mellem de to Perioder, kun formindsket med nogle faa Procent for de yngste Aldersklassers med godt en Tiendedel i Aldersgruppen 25^—30 Aar, med henimod en Femtedel den følgende Aldersklasse og med omkring en Fjerdedel i de ældste Aldersklasser.

Medens det næppe nutildags vil blive bestridt, at en bevidst Tendens til at begrænse Børnefødslerne i større eller mindre Grad gør sig gældende i alle Kulturlande,er derimod endnu stærkt delte med Hensyn til den nærmere Udredning af de Motiver, der ligger bagved. Man henviser i al Almindelighed til, at den stigende Velstand giver Plads for og Anledningtil

ningtiløkonomiske Betragtninger, som tidligere laa den store Befolkning fjernt. Massernes Krav om i stigende Grad at delagtiggøres i Livets materielle Goder,Ønsket at kunne berede Børnene en bedre og mere betrygget økonomisk Tilværelse end den, der blev Forældrene tildel — kort sagt Opdriften i Samfundet— som et stærkt virkende Motiv.

Blandt de økonomiske Momenter, som her kommer Betragtning, kan maaske ogsaa nævnes den Omstændighed, Udviklingen af den sociale Lovgivning og den mere effektive Gennemførelse af Skolepligten efterhaanden har indskrænket Børnenes Ehvervsmuligheder. ældre Tid, siger Leroy-Beaulieu, som især har fremhævet dette Moment, var Børnene «en quelque sorte rémunérateurs«, men det gælder ikke om Børnene i vore Dage, »ils ne paient plus: ils sont, au contraire, une lourde charge« 1).

Den Omstændighed, at Nedgangen i Fødselshyppigheden har taget Fart i de seneste Aar, samtidig med at Prisniveauet er steget betydeligt, leder naturligt Tanken hen paa Muligheden af en Aarsagssammenhæng disse to Fænomener — »sine enere friget Venus.« Imidlertid maa det ikke overses, at en Forstærkelse den nedadgaaende Bevægelse i Fødselstallene ventes alene af den Grund, at Tendensen til Begrænsning af Børnefødslerne efterhaanden har bredt sig ogsaa til de Lag af Befolkningen, som vejer stærkest til i Gennemsnittet.

---

1) Man behøver blot at kaste et Blik i en Avertissementsavis for at faa et stærkt Indtryk af, at en stor Børneflok paa mange Maader er »til Besvær«: Husværterne vil have rolige Lejere uden Børn, Tjenestepiger foretrækker Herskaber uden Børn, Portner- og Gartnerpladser kan det ikke nytte at søge, hvis man har Børn. o. s. fr.

Som et Moment af ikke økonomisk Art nævnes ofte den moderne Kvinde-Emancipation. Ikke alene Kvindernes stærkere Deltagelse i Erhvervslivet, men ogsaa den Forandring, der übestrideligt i den sidste Menneskealder er indtraadt i Hustruens hele Stilling — retligt og socialt — antages at have sin betydelige Andel i det lavere Fødselstal. Selv i Lande og i Samfundskredse, Begrebet >Kvinde-Kultus« endnu ikke er trængt ind, modsætter Hustruen sig nuomstunder, i større Grad end forhen, en altfor hensynsløs Børneavl.

Det er en Selvfølge, at man ved Granskningen af Aarsagerne til Fødselshyppighedens Aftagen i det væsentlige blive staaende ved Opstillingen af Hypoteser. en direkte Maaling af de forskellige foran nævnte Momenters Virkning paa Fødseiskvotienten kan der ikke være Tale, lige saa lidt som om en statistisk af den Indflydelse, der skyldes Ny= malthusianismens Propaganda og den stigende Udbredelse Kendskabet til Præventiv-Teknikken.

Hvad man derimod ikke længere behøver at være i Tvivl om, det er at vi her staar overfor et i sine Virkninger saare betydningsfuldt demografisk Fænomen. Oprindelig et Overklasse- og By-Fænomen, har Bevægelseni af forholdsvis kort Tid grebet dybt ned i baade Arbejder- og Bondebefolkningen¹). I alle

---

1) Vi minder her om den Strid, der i nyeste Tid føres indenfor det tyske Socialdemokrati om, hvorvidt Arbejderne skal have faa eller mange Børn. Mange Arbejderbørn betyder i Fremtiden socialdemokratiske Stemmer, men faa Arbejderbørn betyder et mindre Udbud af Arbejdskraft. Det første er en politisk, det andet en økonomisk Magtforøgelse. Tobørnssystemet I,ed i Klassekampen — det er Spørgsmaalets seneste Fase.

nord- og mellemevropæiske Lande, i Amerikas ForenedeStater, i Syd- og Østevropa peger Erfaringernei af samme Udvikling som i Frankrig, hvor Befolkningen forlængst er naaet til det stationære Standpunkt, og hvor det kun skyldes en nogenlunde høj Fødselshyppighed i enkelte afsides liggende Departementer,at Regnskabet over Fødsler og Dødsfald hvert Aar afsluttes med et Deficit 1).

Det maa her indskydes, at man i Virkeligheden ikke ved en simpel Betragtning af Tallene for Fødte og Døde kan se, hvor langt Frankrig er nede, og en nærmere Undersøgelse viser, at Stillingen faktisk er endnu ugunstigere, end den ved første Øjekast ser ud til. Ved en rationel Bedømmelse af Forholdet maa der tages Hensyn baade til Befolkningens Alderssammensætning Levesandsynligheden for den opvoksende af vordende Mødre. Undersøgelser af denne Art er for adskillige Aar siden foretagne af Prof. Bøckh for Byen Berlins Vedkommende med det Resultat, at Fødselstallet i denne By i Virkeligheden ikke var tilstrækkeligt til at holde Folkemængden paa det engang naaede Punkt. I det følgende vil det ses, at det samme er Tilfældet for Frankrigs Vedkommende.

For at en Befolkning skal kunne forny sig selv i samme Tal alene ved sit Fødselsoverskud (altsaa uden Tilvandring udefra), maa der af en Gruppe paa et vist Antal Kvinder igen fødes mindst lige saa mange Pigebørn. Efter den franske Dødelighedstavle for 1898^— ₁₉₀₃ (beregnet pr. 100000 levendefødte) var den

---

1) I de sidste 20 Aar har Fødslernes Antal i Frankrig 6 Gange været mindre end Dødsfaldenes.

samlede Sum af de af Kvinder mellem Alderen 15 Aar og Alderen 20 Aar gennemlevede Aar 381497. For hver 1000 Kvinder i nævnte Alder fødtes aarlig 27.87 Børn, og Antallet af fødte i de 381497 gennemlevede Aar bliver altså 10632. Paa samme Maade faar man for Aldersgruppen 20^—25 Aar 52245 fødte Børn, og fortsætter man Beregningen op til Aldersgruppen 45 —50 Aar og adderer Summerne for fødte Børn, faas ialt 208894. Saa mange Børn fødtes der altsaa af en Gruppe paa 100000 Kvinder. Men efter det almindelige Talforhold mellem Kønnene ved Fødslen er i Frankrig af 208894 nyfødte Børn kun de 97528 Pigebørn, d. v. s. at der mangler omtrent 2.47 °/0/₀ ide 100000. Voila la depopulation!

Naturligvis er der i de fleste andre Lande endnu langt igen, inden Forholdet blot tilnærmelsesvis kan tænkes at blive som i Frankrig. For Danmarks Vedkommende Regnestykket for Perioden 1906^— ₁₀ saaledes ud:

I Danmark fødtes der altsaa endnu i 1906—10
omtrent 49 °/0/0 flere Børn, end der var fornødent til at

holde Folketallet paa samme Niveau. For Tyskland giver en tilsvarende Beregning for Perioden 1901 —10 et Overskud af henved 42 °/₀, for Sverige i Perioden 1891^— ₁₉₀₀ et Overskud af 41 %. Men det er klart, at hvis Fødselshyppigheden vedbliver at aftage med samme Fart som hidtil, vil Overskuddet snart kunne gaa betænkeligt ned, thi — som foran nævnt — er det ikke at vente, at Dødeligheden i den nærmeste Fremtid vil gaa ret meget ned under det Punkt, hvoromden de sidste Aar har svinget i de nordiske Lande.

Tidens mest aktuelle »Befolkningsspørgsmaal« har
sine Optimister og Pessimister.

De første ser med Tilfredshed, at Fødselstallet gaar nedad, idet de gør gældende, at en relativt svag Befolkningstilvækst er at foretrække for en stærk, fordi den sidstnævnte altid maa købes paa Bekostning af Fremskridt i Massernes Levevilkaar.

De sidste ser i den aftagende Fødselshyppighed afgjort et Degenerationstegn. De hævder, at Folkene under den moderne Civilisation er blevne ældede og derved relativt sterile (Udtrykket ikke forstaaet i fysiologisk Betydning). De peger advarende paa HistoriensVidnesbyrd det klassiske Grækenlands og Roms Forfaldstid, da Statsmagtens Forsøg paa at holde den vigende Fødselshyppighed oppe netop strandede paa en almindelig »Over-Kultur«. De indrømmer næppe nok, at der ved svag Befolkningstilvækst (eller endog Stagnation i Folketallet) kan vindes noget i materielt Velvære for det enkelte Individ eller den enkelte Generation; og de bestrider i hvert Fald, at det, der

muligvis vindes her, kan opveje det, som Slægten og
Nationen derved taber i Kraft — materielt, moralsk,
politisk.

Selvfølgelig er der blevet baade foreslaaet og prøvet en Mængde forskelligartede Midler til at standse den Bevægelse, der truer med at blive saa skæbnesvangerfor Kulturfolk. Nogle har ment, at Ondet kunde bekæmpes gennem Straffelovgivningen og Polititoranstaltninger (stræng Forfølgelse at Fosterfordrivelse,Forbud Fabrikation og Salg af Præventiv- Midler). Andre sætter deres Lid til Skattepolitiken (Pebersvendeskat,Skattebegunstigelser Familier med stor Børneflok). Atter andre vil tage Agrarpolitiken til Hjælp (»innere Kolonisation« i Tyskland). Nogle ser Frelsen i en kunstig Opretholdelse og Udvikling af Middelstanden i det hele eller i en rationel Løsning af Boligspørgsmaalet. Ved Siden af de her nævnte Foranstaltningerer foreslaaet direkte Ydelse af Børnepræmier(i prøvet ved den australske »MaternityAllowance af 1912, ifølge hvilken der af Ståtskassen udbetales 5 £ til enhver Kvinde, der i Australien føder et Barn levende til Verden, — dog ikke til Asiater og australske Urbeboere). Et originalt Forslag er i Frankrig fremsat af Leroy-Beaulieu; han vil tage selve den franske Funktionarisme i BefolkningspolitikensTjeneste, han vil have alle Embederog Bestillinger forbeholdt »Normalfamilier«,d. s. Fædre og Mødre med mindst 3 Børn eller Børn af saadanne »Normalforældre«. Af lignende Art, men mindre vidtgaaende, er de i Tyskland af Professor A. Lotz m. fi. foreslaaede Regler for Lønningaf og Bestillingsmænd, hvorefter Lønnen

skulde være større for gifte end for ugifte, og- for de
førstnævntes vedkommende stige med Børneantallet.

En Række Reformatorer mener, at Ondet kun kan bekæmpes med mere aandelige Vaaben. Det er saaledes i Frankrig og Tyskland hyppigt, at der i denne Forbindelse appelleres til Patriotismen. Le vasse har dog vistnok Ret, naar han ironiserer over den Art Bestræbelser og mener, at de næppe vil være af synderlig Virkning hos Folk af europæisk-amerikansk Kultur — »det er en Indbildning at tro, at man skaffer sig Børn alene af Fædrelandskærlighed«. Og naar man i denne Sammenhæng henviser til Japan, hvor der i de sidste 20^—30 Aar angives at have været stærk Stigning i Fødselshyppigheden (fra 28.5 p.m. i 1886— 90 til 31.7 i 1901^—05), samtidig med at der er foregaaet mægtig national Rejsning, turde Fremdragningen dette Eksempel være af ringe Betydning som almindeligt Argument. For det første er Japan ikke Europa, og det er vel ikke urimeligt at antage, at det japanske Folk med dets stærke, lyse Tro paa Nationens Fremtid og med dets Ekspansionslyst ser med andre Øjne end det gamle Europa paa Menneskematerialets Men dernæst er den japanske Statistik ikke i Nutiden — og saa meget mindre for nogle Decennier siden — saa udviklet, at man tør tage dens Resultater for fuldgod Vare.

Til syvende og sidst vil man vistnok blive nødt til at erkende, at de mange forskellige »Midler« mod den aftagende Fødselshyppighed — hvor sindrige og hvor velmente de end kan være — forbliver i det væsentlige virkningsløse, fordi Diagnosen er forkert. Hvis Faabørns-Bevægelsen er en Sygdom, har den sit

Sæde dybt i Nutidsmenneskets Livsopfattelse, men overfor et saadant Onde forslaar hverken Politi eller Lovgivning eller hvad der ellers kan komme ud af en fransk »Alliance nationale_< eller en preussisk indenrigsministeriel>Erhebung«. Fahlbeck har sikkertRet, han i sin »Sveriges Adel« siger: »Dock lika lätt det är att säga, att så bör ske och äfven huru, lika svårt är det att verkställa det. Att härtill icke förslår en nymodig etiks bleka ideal, altruismen, är uppenbart, ty den räcker med möda till de personligaförhållandena och man emellan.«

Der kræves hverken mere eller mindre end en gennemgribende Renaissance i Slægtens Livsopfattelse. Men en saadan aandelig Regeneration fuldbyrdes ikke fra i Dag til i Morgen.