Lige store Valgkredse eller Forholdstalsvalg.

i_Jet er i stigende Grad ved at gaa op for Folk, at den nuværende Folketings-Valgordning langtfra skaffer Repræsentation i Forhold til deres Styrke blandt Vælgerne.

Den ene af Aarsagerne hertil er Kredsenes ulige Størrelse. Der er 19 Kredse, som har over 5000 Vælgere, 30 har 4—5000,4^—5000, 56 har 3—40003^—4000 og endelig har 9 Kredse under 3000 Vælgere. Den største Kreds havde ved sidste Valg over 12000 Vælgere, medens den mindste kun havde knap 2400.

Den anden Aarsag til den uforholdsmæssige Fordelingmellem er, at disse har deres Vælgere fordelt paa saa forskellige Maader rundt i Kredsene. De spilder i forskellig Grad Stemmer ved at have Vælgere boende i Kredse, de alligevel ikke kan tage, og de »tjener« i ulige Grad ved at erobre Kredse med stnaa Majoriteter — eller ved »trekantede< Valg. Denne anden Aarsag til Misforholdet — der vilde være til Stede, selv om Kredsene var nøjagtigt lige store — er maaske lidt mindre iøjnefaldende og lidt vanskeligere

at forstaa end den førstnævnte: Kredsenes ulige Størrelse.Særlig denne anden Aarsag er man tilbøjeligtil hævde, at den i det væsentlige vil ophæve sig selv, ved at det Parti, der faar for meget et Sted, til Gengæld vil faa for lidt et andet, saa at man ikke antager, at Fejlen tæller ret meget for hele Landet under ét.

I Anledning af den forestaaende Revision af Grundloven Valgloven ytres der fra alle Sider Vilje til at gøre noget for at fjerne det bestaaende Misforhold — enten ved at omlægge Valgkredsene, saa at de bliver omtrent lige store — eller ved at indføre Forholdstalsvalg. Valget mellem disse to Muligheder gør der sig mange andre Hensyn gældende, der maaske lige saa vigtige som det her omhandlede: at skaffe den bedst mulige Forholdsmæssighed mellem de politiske Hovedretninger: Partierne, At Forholdstalsvalgmaaden den bedste, naar Sagen ses alene ud fra dette Synspunkt, kan ingen benægte. Der hersker derimod stor Uklarhed om, hvor stort dette utvivlsomme for Forholdstalsvalgmaaden er, d. v. s. hvor vidt man ogsaa vil kunne fjerne den væsentligste Del af Uforholdsmæssigheden, hvis man nøjes med at gøre Kredsene lige store. Det vil derfor være af Betydning Diskussionen om Valgmaaden at finde, hvor stor en Del af den nuværende Valgmaades uforholdsmæssige Fordeling af Pladserne i Folketinget, der skyldes Kredsenes ulige Størrelse, og hvor stor en Del der skyldes seive »Flertals«valgmaaden.

Ved »Flertals«valgmaaden staar den sejrende Kandidatefter
som Repræsentant for alle Vælgernei
baade de, der har stemt paa ham

selv, de, der har stemt paa hans Modkandidater, og de, der er bleven hjemme; — og samtlige Rigsdagsmænd af hvert Parti repræsenterer alle Vælgere i »Partiets Kredse«. Naar nu Valgkredsene er ulige store, faar de forskellige Partiers Kredse som Følge heraf normalt et forskelligt gennemsnitligt Vælgertal.

Hele Virkningen af Kredsenes ulige Størrelse giver sig da Udtryk deri, at det enkelte Parti ikke bliver repræsenteret i Forhold til det samlede Vælgertal i alle Partiets Kredse-, — blev Partierne repræsenteret i Forhold var Virkningen af Kredsenes ulige Størrelse fjernet. Vi kan derfor paa Grundlag af et faktisk afholdt udregne, hvorledes Udfaldet af dette var blevet, om Kredsenes ulige Størrelse ikke havde virket forstyrrende paa Fordelingen mellem Partierne. Dette sker ved for hvert Parti at lægge Vælgertallene sammen alle de Kredse, Partiet repræsenterer, og fordele 114 Pladser i Folketinget i Forhold til disse Summer.

Har samtlige Kredse gennemsnitlig f. Eks. 4000 Vælgere, vil en Kreds med 8000 Vælgere virke, som om den havde valgt 2 Rigsdagsmænd af det Parti, der virkelig har valgt én Repræsentant i Kredsen, medens en lille Kreds med 2500 Vælgere, der har valgt en Rigsdagsmand af et andet Parti, kun vil yde et Bidrag til Fordel for dette, svarende til 5/₈ af det Vælgertal, der skal til for at vælge en Rigsdagsmand.

Ved denne Beregning har man lagt den bestaaende (ulige) Kredsdeling til Grund. En virkelig Omlægningaf saa at de blev lige store, vilde antagelig— saavel som enhver anden Kredsomlægning— et lidt anderledes Resultat, idet den bestemteMaade,

stemteMaade,hvorpaa Kredsene afgrænses, altid vil faa Indflydelse paa Valgresultatet. Men der er ikke Grund til at tro, at en virkelig Udligning af Kredsenes Størrelse vilde give en bedre Forholdsmæssighed mellemPartierne, Beregningens Resultater udviser. Muligvis vilde de Partier, der nu har de store Kredse, vinde en lille Smule mindre, ved at Kredsene blev lige store, end Beregningen lader formode, idet der, naar en stor Kreds deles i to, bliver en Mulighed for de andre Partier for at tage den ene af de ny Kredse.

Tabellen Side 499 viser for hvert af de 4 sidste Folketingsvalg for det første, hvor mange Pladser hvert af de fire Hovedpartier faktisk fik. Dernæst er der paa den ovenfor beskrevne Maade beregnet, hvorledes Valgresultaterne vilde være blevne, om Valgkredsene havde været lige store, — eiier rettere: Fejlen, der skyldes Valgkredsenes ulige Størrelse, er her fjernet. Og endelig er Folketingsmandaterne for det tredje fordelt i Forhold til Partiernes samlede Stemmetal, — altsaa omtrent som Fordelingen vilde være bleven, om Valgene virkelig var foregaaet efter Forholdstalsvalg¹).

Det ses straks, at Partifordelingen er ikke saa lidt forskellig efter hver af de tre Beregningsmaader, og at de tre Talrækker bevæger sig uregelmæssigt op og ned i Forhold til hinanden. Resultatet af de »lige store

---

1) Vælgerne og Folketingsmændene er henførte til de bestaaende Partier i Overensstemmelse med Statistiske Meddelelser IV. R., 42 Bd , 3. Hefte, Side 17 og Statistisk Aarbogs Rigsdagstabeller; ved siciste Valg er dog; alle Modstandere af Grundlovsforslaget regnet sammen med Højre. Ved Beregningen af hvorledes lige store Valgkredse vilde virke, er Vælgerne taget i hele Hundreder. Den forholdsmæssige Fordeling er foretaget efter d'Hondts Metode.

Kredse«, hvor jo den ene af de to Fejlkilder er fjernet, ligger i Reglen mellem de to andre Resultater og som oftest nærmere ved de faktiske end ved de forholdsmæssigeTal. der er dog Undtagelser; saaledes er der 4 Tilfælde, hvor Tallet i den midterste Række ikke ligger mellem de to andre; her har altsaa ved de faktisk afholdte Valg den ene af de to Aarsager til Afvigelsen fra den forholdsmæssige Fordeling mere end ophævet den anden.

For af Tabellens brogede Mangfoldighed at finde et enkelt Udtryk for de 3 Valgordningers indbyrdes Forhold vises i omstaaende Oversigt den samlede »Fejl«, d. v. s. det samlede Antal Mandater, som nogle

Partier har faaet udover, hvad der tilkom dem efter en forholdsmæssig Fordeling, — og som andre Partier følgelig har manglet heri. Den forholdsmæssige Fordelinger paa Forhaand sat som Maalestok.

Det ses, at man ved intet af Valgene kan tilskrive den ulige Kredsdeling den største Part af Ansvaret for Uforhoidsmæssigheden. For alle 4 Valg under ét giver Beregningen, at kun meget lidt over 1/₄ (26,4 °/0)/₀) af den hele »Fejl« skyldes Kredsenes ulige Størrelse, medens næsten 3/₄ (73,6 %) af »Fejlen« maa tilskrives selve Flertalsvalgmaaden. Den ulige Kredsdelings normale Andel i den hele »Fejl« kan muligvis være noget større eller mindre end c. 1/_4:. Materialet er jo saa variabelt, at et Gennemsnit, der blot hviler paa 4 Erfaringer, kan ligge noget ved Siden af det normale. Men der er dog overvejende Sandsynlighed for, at selve Flertalsvalgmaaden ikke blot maa tilskrives den største, — men en langt større Andel af Skylden for Uforhoidsmæssigheden end den Omstændighed, at Kredsene er ulige store. Dette bestyrkes ved en lignendeBeregning, er foretagen for de 8 sidste engelske Underhusvalg (Humpfrey: Proportional Repressentation,Apendix efter denne kan kun 1]₁₀

af Skylden for Uforholdsmæssigheden ved de engelske
Valg tillægges Kredsenes Ulighed.

Ved 2 af de 4 sidste Folketingsvalg blev der valgt »falsk Flertal«, d. v. s. Rigsdagsflertal, der ikke svarer til noget Vælgerflertal (ved sidste Valg til Fordel Socialister og Radikale i Forening, ved Valget i 1906 til Fordel for Venstre alene). Og i begge disse Tilfælde var — efter den foretagne Beregning — det samme sket, om Kredsene havde været nøjagtig lige store.

Hvormeget de enkelte Partier — efter Beregningen vilde have faaet ved tidligere Valg, hvis disse var foregaaet i lige store Valgkredse eller efter Forholdstalsvalg, skal man ikke lægge for stor Vægt paa; havde man virkelig haft en anden Valgmaade, havde hele Situationen været helt anderledes, og Stemmerne faldet paa en anden Maade. Man bør ogsaa forsigtig med at slutte med Hensyn til Partifordele Fremtiden. Hvem der vil tjene eller tabe ved den ene eller anden Metode, vil især afhænge af Partigrupperingen og Afgrænsningen mellem Partierne, der som situations- og personbestemte vanskeligt lader sig forudsige.

Det der kan sluttes, af hvorledes det efter de forskellige er gaaet de fire Partier ved de 4 sidste Valg, gælder — om end i mere eller mindre Grad — for ethvert Partis Fremtid.