JENS WARMING. Haandbog i Danmarks Statistik. København 1913. G. E. C. Gads Forlag. (654 S. — Kr. 10.50).

I Løbet af det 19de Aarhundrede udkom der 3 store Haandbøger i Danmarks Statistik: Thaarups i 181₂ —19 (6 Bind), Bergsøes i 1844^— ₅₃ (4 Bind) og Falbe-Hansensog i 1878^—87 (5 Bind) med et Supplementsbindi 89_1. Ved Siden af disse tre monumentale Værker og for en væsentlig Del byggende paa dem er der fra Tid til anden udgivet en Række mindre omfangsrigeFremstillinger, med Lærebogs-Karakter: Thaarups»Statistisk

rups»StatistiskUdsigt« 1825, Gads »Udtog af Danmarks Statistik« 1867 og 1874, Koefoeds og Westergaards »Grundrids« 1898, Gustav Bangs »Det danske Samfund i Skildringer og Tal« 1904, osv. Ja vilde man være fuldstændig, maatte der medtages adskillige andre større og mindre Arbejder som f. Eks. det af Carlsen, Olrik og Starcke i Aaret 1900 udgivne Sekularskrift »Danmarks Kultur« og Indledningen til 3die Udgave af Traps »KongerigetDanmark«

Det nye Led, som Kontorchef Warming har føjet til den lange Række, maa hilses med Glæde. For det første af den simple Grund, at man ikke for ofte kan faa en ny statistisk Haandbog: Tallene forældes jo hurtigt, og stadig udvides de Omraader af Samfundslivet, som Statistikken Greb i. Men ved Siden heraf er der en særlig Grund til at være Hr. Warming taknemmelig for hans Bog: paa mangfoldige Punkter har han sat sin Spade i Jorden, hvor ingen har gravet før ham. Forfatteren har ikke nøjedes med at give et sammentrængt Referat af den officieiie Statistiks Publikationer og af andet forholdsvis tilgængeligt Materiale. Han har søgt en stor Del af sit Stof i de mest afsides Kroge, i Regnskaber, periodiske Beretninger og Lejligheds-Oversigter fra offentlige private Institutioner, Foreninger og Korporationer; han har samlet sammen og systematiseret det mest værdifulde hvad der af talmæssige Oplysninger findes spredt rundt om i Monografier og Tidsskrifter, i Kommissionsbetænkninger Lov-Motiver. Og selv i de Tilfælde, hvor Eftersøgningen ikke har tilført Bogen nogen positiv Oplysning, har den dog sat sig Spor i en for Læseren nyttig Notits, en kortfattet Kildehenvisning til Brug for den, der vil fordybe sig i et specielt Emne.

Der er anvendt stor Flid og megen Omhu paa dette Arbejde, og Resultatet er blevet en særdeles nyttig Haandbog.Der naturligvis altid kunne rejses Indvendinger mod den Maade, hvorpaa Stoffet i en saadan Bog er begrænset, og mod den større eller mindre Udførlighed,

hvormed de forskellige Emner er behandlede. Saaledes forekommer det Anmelderen, al Afsnittet om Landets administrative Inddeling langtfra har faaet, hvad der retteligtilkommer — saa meget mindre som Forf. ikke indfrier et i Afsnittets Slutning fremsat Løfte om andetstedsat tilbage til en Række af de mere specielle Inddelinger (Retskredse, Lægedistrikter, Provstier osv.). Paa andre Punkter synes Fremstillingen at være noget vidtløftigere end nødvendigt; saaledes er der aabenbart et Misforhold mellem den Plads, der er indrømmet Referaterneaf af 1857 °S a^ Beværterloven af 1912.

Alt saadant er jo imidlertid uvæsentligt. Hovedsagen er, at det er rigtigt, hvad der meddeles. I saa Henseende der imidlertid næppe Plads for Kritik; man læser Bogen med en behagelig Tryghedsfornemmelse, ikke alene overfor Tallene og andre positive Oplysninger, men ogsaa overfor de Ræsonnementer og forklarende Bemærkninger, som Forfatteren giver til af sit eget.

Derimod kan det ikke siges, at man læser Bogen med Lethed. Dertil er dens Tekst for overlæsset med Tal; der er lagt for megen Vægt paa at faa alting med, men gjort for lidt for at skabe Overblik og fremhæve det væsentlige. Selv i en Haandbog maa man — og bør man — indenfor rimelige Grænser, gøre Brug af runde Tal; det letter Tilegnelsen, og det er en Overtro, at afrundede Tal nødvendigvis maa være mindre nøjagtige end de »nøjagtige«. I denne Forbindelse kan Anmelderen tilbageholde en Henstilling til Forf. om i en eventuel ny Udgave at arrangere de tabellariske Oversigter at de i noget højere Grad rives ud af Sammenhængen med Teksten; en Tabel bør som Regel have baade Hoved og Forspalte, og Angivelsen af, hvilke Enheder Tallene refererer sig til, skal det ikke være nødvendigt søge udenfor selve Tabellens Ramme.

Forfatteren skal roses for sin korte og knappe Sprogform,selv
Udtrykkets Korthed undertiden er vundet

paa Bekostning af det absolut nøjagtige (Sogn for Sognekommune)eller sprogligt korrekte (»de smaa Ejendommehar flest Roer«, læs: de største Roearealer).

Kontorchef Warming kalder sin Bog for en Haandbog,men angiver i Forordet, at den nærmest er bestemt til Lærebog for de statsvidenskabelige Studerende. Bogens principale Formaal giver sig da ogsaa nu og da tilkende i en vis docerende Behandling af Emnet, men hele den Maade, hvorpaa Arbejdet er anlagt, Emnevalget og Stoffets Beskæring (og Mangel paa Tilskæring) gør Bogen til det, som den kalder sig: en Haandbog. Dette er naturligt; man kan ikke med Held til begge Sider samtidig forfølge to saa forskellige Formaal, som her er Tale om. Men efter at de statsvidenskabelige Studerende nu i to Generationer for en væsentlig Del har maattet lære Danmarks Statistik efter Haandbog, kunde man unde Universitetet endelig en Gang at faa en efter pædagogiskeSynspunkter Lærebog i dette vigtige Fag. Der kunde paa Grundlag af Warmings Bog og, for de historiske Afsnits Vedkommende, med Benyttelse af Falbe Hansens og Scharlings store Værk skrives en virkelig Lærebog til Brug ved Universitets-Undervisningen. KontorchefWarming imidlertid at mene, at en saadan Lærebog er overflødig; han siger i Forordet, at »da det netop ofte kræves af de statsvidenskabelige Kandidater, at de skal kunne belyse et eller andet opdukkende Emne ad statistisk Vej, bør de alligevel have et vist Kendskab til det hele. De bør vide, at man kan vide noget om det Emne; og derfor maa det alt sammen have passeret deres Hjerne, saa at de i rette Øjeblik kan komme i Tanker om det«. Anmelderen stiller sig meget tvivlende overfor Rigtigheden af denne Betragtning. Man vil dog ikke finde det praktisk at lade Studenter lære Jurisprudens efter et Lov-Leksikon eller Historie efter et annalistisk Værk. Hvor en Lærebog mangler, kan Haandbøger naturligvis bruges i Stedet, men det er næppe god Økonomi,det

nomi,detvolder utvivlsomt Kraftspild, baade for Elev
og Lærer.

— Imidlertid, hvis en Snedker sætter sig for at lave et Bord, kan man ikke bebrejde ham, at Resultatet ikke bliver et Skab. Saaledes rammer da de sidst anførte Lejlighedsbemærkninger ikke Hr. Warmings Haandbog som saadan. Det store Arbejde, der er nedlagt deri, fortjener i høj Grad Anerkendelse, og man kan ikke noksom ønske Bogen mange Læsere. Hvor den baner sig Vej, vil den sprede megen nytHg Viden.